De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et folkeafstemning http://www.overskrift.dk Thu, 19 Apr 2012 17:01:21 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://magasineteuropa.dk/?p=2735   19.04.2012 | FOLKEAFSTEMNINGER | Som forventet blev Justitsministeriets konklusion d. 22. februar 2012, at finanspagten ikke giver anledning til en dansk folkeafstemning. Inden da var standard-replikken, at nu skulle vi lade landets fineste jurister gennemgå pagten og først derefter træffe en beslutning for eller imod nødvendigheden af en afstemning ? sådan som Grundloven og dermed praksis foreskriver det her til lands. Men er praksis nu så klar? Over de 40 år, der gået siden Danmark afholdte afstemningen om medlemskab i 1972, har fremgangsmåden for EU-folkeafstemninger ikke udviklet sig lige ud ad landevejen ? ej heller uden både et stænk af juristeri og politisk opportunisme. Desuden opstod der frem til årtusindeskiftet en tradition for at konsultere befolkningen. En uformel aftale mellem politikere, en såkaldt skuffelov fra 1971, eller det nationale kompromis, der blev indgået efter nej?et til Maastricht-traktaten i 1992, er f.eks. gået forud for det forfatningsretlige, dvs. Grundlovens paragraf 20 om suverænitetsafgivelse. Historisk set har Justitsministeriets suverænitetsvurdering således i bedste fald været sekundær. Lad os kigge på, hvad der egentlig skete forud for de tidligere EU-folkeafstemninger. Afstemningen om medlemskab forhandlet af på en biltur fra Nørre Åby Danmark søgte i to omgange i 1960?erne om medlemskab af EF, men dette blev obstrueret af Frankrig, der på daværende tidspunkt ikke var helt klar til en udvidelse. I starten af 1970?erne kom der igen skub i optagelsesforhandlingerne mellem EF og en række potentielle medlemsstater (Danmark, Irland, Norge og Storbritannien). På det tidspunkt var en folkeafstemning ikke umiddelbart på den mest presserende del af den politiske dagsorden, men i løbet af ganske få uger i foråret 1971 blev dette ændret. De fleste historikere påpeger, at det var Jens Otto Krag, den socialdemokratiske oppositionsleder, og på daværende tidspunkt både tidligere og kommende statsminister, der stod som ophav til idéen. Andre ? et fåtal ? giver denne ære til Hilmer Baunsgaard, den daværende radikale statsminister, men under alle omstændigheder blev en aftale mellem netop de to, om at sende spørgsmålet til folkeafstemning, aftalt på vej hjem fra Vestfyn efter et vælgermøde, hvor de begge deltog. Denne biltur – for 41 år siden senere i denne måned ? blev første gang ud af flere, hvor et uformelt møde mellem politikere afgjorde, hvordan et vigtigt EF/EU spørgsmål skulle håndteres. De juridiske aspekter var endnu ikke afklaret. Aftalen mellem Krag og Baunsgaard var sandsynligvis, at den slags måtte vente til senere, men stik imod aftalens ånd blev planen om en medlemsafstemning egenrådigt offentliggjort af tidligere udenrigsminister Per Hækkerup i en 1. maj-tale, hvor han påpegede, at dansk medlemskab skulle besluttes ved en ikke-bindende folkeafstemning. Dagen inden havde Krag meddelt inderkredsen af socialdemokrater, heriblandt Hækkerup, der faktisk først var skeptisk, at en folkeafstemning var ønskelig. Efter udmeldingen var blevet offentligt kendt gik et hurtigarbejdende embedsværk i gang med at rede de juridiske tråde ud. Èn af dem, der blev taget med på råd, var højtstående embedsmand i Udenrigsministeriet, Jens Christensen, som senere i bogform har skrevet, at Krag ringede til ham i forbindelse med et internt partimøde og slog fast, at en bindende afstemning var en bydende nødvendighed, og at der måtte findes et juridisk smuthul, hvis den kun kunne blive vejledende. Et lignende argument kan læses i partiarkiverne fra et internt møde den 3. maj 1971, hvor Krag ligeledes påpegede, at en afstemning skulle afholdes uanset om et 5/6 flertal kunne opnås i Folketinget (Grundlovens paragraf 20 angiver, at en folkeafstemning som beskrevet i paragraf 42 iværksættes, hvis ? og kun hvis ? der ikke kan opnås 150 stemmer for lovforslaget). En anden, der blev brugt som ekspertise, var Max Sørensen, der som juraprofessor havde deltaget aktivt i grundlovsændringsarbejdet et par årtier før. Sørensen forfattede et responsum, hvor han argumenterede for en særlig kombination af paragraf 19 (om indgåelse af mellemstatslige traktater) og paragraf 42, der sammen med en til situationen særligt fremstillet (ad-hoc) lov kunne bane vejen for en afstemning ? uanset hvad. Et tilsvarende memo blev den 6. maj udarbejdet af Justitsministeriet, som sidenhen har fungeret som en såkaldt skuffelov (en art plan B i nødstilfælde), indtil det i forbindelse med Amsterdam-traktaten over 25 år senere blev formelt inkluderet i lovgivningsarbejdet vedrørende EU-folkeafstemninger. Fremgangsmåden blev kritiseret fra flere sider. En leder i Berlingske Tidende den 5. maj 1971 bar titlen Foragt for Grundloven, og den vel nok største danske forfatningsretlige ekspert, Alf Ross, anklagede Max Sørensens responsum for at indeholde et ?stænk af juristeri.? Meget tyder endda på, at Sørensen selv heller ikke var videre begejstret over den lettere innovative læsning af paragraf 42, omend han i situationen anså det for en juridisk mulighed og skulle ifølge socialdemokraten Ivar Nørgaard have sagt, at det aldrig havde været grundlovsforfatternes mening med paragraffen. Den 18. maj, altså mindre end tre uger efter Hækkerup offentligt havde ?talt over sig?, blev det vedtaget, at dansk EF-medlemskab skulle afgøres ved en folkeafstemning (med henvisning til paragraf 42 – og altså ikke paragraf 20). Langt senere, i december 1971, stemte Folketinget endeligt om medlemskabet, og her manglede der ni stemmer for at opnå 5/6. Af samme årsag bliver 1972-afstemningen ofte formelt anset som obligatorisk med henvisning til paragraf 20, men som f.eks. Bo Lidegaard konkluderer i sine fremragende analyser af Krags dagbøger, er dette en voldsom efterrationalisering, da folkeafstemningen var kommet uanset afstemningsresultatet i Folketinget. Beslutning var reelt truffet halvandet år før selve afstemningen i oktober 1972. EF-pakken skulle først slet ikke til afstemning Den anden danske EU-folkeafstemning kom knap 15 år senere. Frem mod midt-1980?erne blev den foregående handlingsundertrykkende (s)tilstand i EF, der ofte betegnes euro-sclerose, udfordret af en række initiativer, der alle advokerede for øget europæisk integration, heriblandt Stuttgart-deklarationen, Spinelli-rapporten og Genscher-Colombo-planen. De nye tiltag blev langt hen ad vejen hilst velkommen af den daværende borgerlige regering, men statsminister Poul Schlüter havde fra starten et vågent øje på at få oppositionen med på de nye idéer, så det der senere blev til Den Europæiske Fælles Akt – eller bare Fællesakten og herhjemme bedre kendt som EF-pakken ? kunne ratificeres. Forhandlingerne om Fællesakten startede i sommeren 1985 og sluttede i januar 1986. Justitsministeriet vurderede, at EF-pakken ikke medførte yderligere suverænitetsafgivelse ? ligesom de senere Nice- og Lissabon-traktater samt altså for nyligt finanspagten ? og i modsætning til 1971/72-forløbet opstod idéen om en folkeafstemning først meget sent i processen. Det var således først, da socialdemokraterne og de radikale af forskellige årsager sprang i målet, at dette blev aktuelt. Så sent som den 19. november 1985 havde udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i et møde i Markedsudvalget (nu Europaudvalget) affejet et forslag fra SF og Venstresocialisterne om en folkeafstemning som alt for drastisk. Men han skulle snart ændre mening. Eller mere præcist: På det tidspunkt var muligheden faktisk begyndt at rumstere i regeringstoppen, hvor en fortrolig rapport, der var færdig lige inden jul, om en mulig vejledende afstemning blev efterspurgt. Da Socialdemokratiet d. 14. januar 1986, til trods for tidligere positive tilkendegivelser, endeligt besluttede sig for at stemme nej til Fællesakten i den tro, at dette ville fremtvinge et folketingsvalg, gik der kun få timer, før Schlüter annoncerede, at han ville udskrive en vejledende folkeafstemning. Præcedens var Danmarks første folkeafstemning om salget af De Vestindiske Øer i 1916, og fremgangsmåden var stærkt inspireret af føromtalte skuffelov, men flere kritiserede efterfølgende regeringen for blot at ville undgå et folketingsvalg. Efter afstemningen om Fællesakten i 1986 udtalte Keld Albrechtsen (dengang VS), at man herved havde skabt en tradition for at spørge befolkningen: I Danmark har man valgt den fremgangsmåde, at det er vælgerne, der gennem folkeafstemninger fastlægger grundlaget for det danske EF-medlemskab. Et udsagn, der rammer plet i forhold til 1990erne, men ikke efterfølgende. 1990erne: EU-folkeafstemningernes årti   1990?erne blev EU-folkeafstemningernes årti med hele tre afstemninger samt ØMU-afstemningen i 2000, som var direkte afledt af det hengående årti. Kort tid efter EF-pakken var en realitet, blev der søsat en række nye idéer, der senere skulle blive til Maastricht-traktaten. I en tidlig rapport fra Økonomiministeriet fra november 1989 blev det påpeget, at den suverænitet, der evt. skulle afgives ved dannelsen af en møntunion, som foreslået af Delors-kommissionen, i realiteten allerede var afgivet. Måneden inden havde økonomiprofessor Anders Ølgaard i kronikform omvendt argumenteret for, at de monetære tiltag måtte lægges ud til en folkeafstemning ?uanset, om kloge jurister måtte mene, at dette ikke er en juridisk nødvendighed.? Omfanget af Maastricht-forhandlingerne ? de mest omfangsrige reformer af den europæiske integrationsproces til dato ? gjorde dog senere al paragraf 20-tvivl til skamme. En folkeafstemning blev dog på forhånd aftalt internt mellem Svend Auken og Uffe Ellemann-Jensen på et hotel i Bruxelles i slutningen af 1990 ? vel at mærke før forhandlingerne officielt var begyndt. Som i 1971 ser vi altså en aftale mellem medlemmer fra regering og opposition, der går forud for de forfatningsmæssige forskrifter ? og desuden før omfanget af traktaten var alment kendt. Ellemann har flere år senere beklaget, at 5/6-betingelsen ikke blev testet først, men tilføjer derefter, at sådanne beslutninger nogen gange er en politisk nødvendighed. Under tredjebehandlingen af lovforslaget om Maastricht-traktaten nævnte Schlüter, at første trin i ratificeringen næsten kunne lukkes med sandsynligvis tæt på 5/6 flertal, men gik hurtigt videre til ?næste? trin i beslutningskæden, nemlig folkeafstemningen (kun 130 stemte dog for, 25 imod – men bemærk, at under halvdelen af de, som undlod at stemme, skulle have stemt for). Som bekendt endte folkeafstemningen den 2. juni 1992 med et snævert nej. Herefter blev der indgået det såkaldte nationale kompromis, som ikke bare banede vejen for endnu en folkeafstemning om Maastricht-traktaten (+ Edinburgh-aftalen), men samtidigt indeholdt en aftale om, at de fire danske forbehold, som ligeledes blev formuleret i kompromisset, kun kunne fjernes ved nye folkeafstemninger. Ligesom i 1986 var der i 1993 tale om vejledende afstemning, og den juridiske forankring var igen i høj grad inspireret af den skuffelov, der blev forfattet i starten af maj 1971. ØMU-afstemningen i 2000 var formelt set en paragraf 20-afstemning, da en ophævelse af forbeholdet ville medføre suverænitetsafgivelse, men det er mindst lige så væsentligt, at kravet om en afstemning er indskrevet i det nationale kompromis, hvilket betyder, at også alle fremtidige forbeholdsafstemninger er uundgåelige. Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998 er nok den mindst kontroversielle af de danske afstemninger. Som det dog var tilfældet under flere af de foregående afstemninger, blev beslutningen om en folkeafstemning reelt truffet før både suverænitetsafgivelse og folketingsflertal var formelt testet, og denne praksis blev som tidligere nævnt her inkluderet i lovgivningsarbejdet. I en bemærkning til lovforslaget kan man således læse, at der på den ene side enten kræves, at der opnås et flertal på 5/6, eller at lovforslaget godkendes ved en folkeafstemning. Af bemærkningerne fremgik det imidlertid også – og altså på den anden side – at uanset om der blev opnået et flertal på 5/6, ville regeringen sikre, at spørgsmålet blev forelagt vælgerne til godkendelse eller forkastelse. Opsummerende kan man således konstatere, at praksis i forbindelse med de tidligere afholdte EU-folkeafstemninger ikke flugter med argumenterne, der blev fremført i forbindelse med beslutningen om ikke at sende finanspagten til folkeafstemning. Indtil årtusindeskiftet var der skabt en tradition, som dog sidenhen er ændret. Dette diskuteres nærmere i anden del af analysen, der bringes i Magasinet Europa i næste uge. Foto i artiklens top: fra venstre mod højre: de i artiklen omtalte Ivar Nørgaard, Jens Otto Krag og Jens Christensen underskriver medlemstraktaten 22. januar 1972. Foto: Europa-kommissionens arkiver. Rasmus Leander Nielsen Magasinet Europa Thu, 19 Apr 2012 09:40:01 +0100 http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4613 Op til påske modtog Folkebevægelsen mod EU en helt ny uddelingsavis i et oplag på 75.000. På fire farverige sider sætter en række artikler fokus på især euro-traktaten - EUs såkaldte finanspagt - og kampen for en folkeafstemning om den. - Hvis det står til de EU-begejstrede partiledere i Folketinget, så vil de inden udgangen af maj endegyldigt have tisluttet Danmark til finanspagten. Det må ikke ske! Skriv under på kravet om folkeafstemning og deltag i aktiviteterne, lyder den klare opfordring fra EU-parlamentariker Søren Søndergaard på avisens forside. Folkebevægelsens underskriftsindsamling for en traktat-afstemning begyndte i februar og indtil videre er der med støtte fra en række organisationer og masser af enkeltpersoner kommet over 18.000 underskrifter ind. Den nye uddelingsavis skal understøtte fortsættelsen af indsamlingen, som kører frem til 21. maj. Fyrre, frisk og fremgangsrig! Uddelingsavisen sætter også fokus på Folkebevægelsens 40 års jubilæum, som markeres med et større arrangement lørdag den 21.april kl. 14-18 i Amager Bio med musik og underholdning af bl.a. Gitte Hænning, Niels Hausgaard og Povl Dissing. Køb billet til 150 kroner allerede nu på telefon 35 36 37 40 eller via billetnet (klik her!). Læs den nye uddelingsavis i PDF-format. Klik på ikonet øverst til højre! Folkebevægelsen mod EU Thu, 12 Apr 2012 11:30:04 +0100 http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4613 Op til påske modtog Folkebevægelsen mod EU en helt ny uddelingsavis i et oplag på 75.000. På fire farverige sider sætter en række artikler fokus på især euro-traktaten - EUs såkaldte finanspagt - og kampen for en folkeafstemning om den. - Hvis det står til de EU-begejstrede partiledere i Folketinget, så vil de inden udgangen af maj endegyldigt have tisluttet Danmark til finanspagten. Det må ikke ske! Skriv under på kravet om folkeafstemning og deltag i aktiviteterne, lyder den klare opfordring fra EU-parlamentariker Søren Søndergaard på avisens forside. Folkebevægelsens underskriftsindsamling for en traktat-afstemning begyndte i februar og indtil videre er der med støtte fra en række organisationer og masser af enkeltpersoner kommet over 18.000 underskrifter ind. Den nye uddelingsavis skal understøtte fortsættelsen af indsamlingen, som kører frem til 21. maj. Fyrre, frisk og fremgangsrig! Uddelingsavisen sætter også fokus på Folkebevægelsens 40 års jubilæum, som markeres med et større arrangement lørdag den 21.april kl. 14-18 i Amager Bio med musik og underholdning af bl.a. Gitte Hænning, Niels Hausgaard og Povl Dissing. Køb billet til 150 kroner allerede nu på telefon 35 36 37 40 eller via billetnet (klik her!). Læs den nye uddelingsavis i PDF-format. Klik på ikonet øverst til højre! Folkebevægelsen mod EU Thu, 12 Apr 2012 11:30:04 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/DenmarkOnline/~3/7mZ4_NUIP3Y/2012-13-du-har-altid-et-valg Læserbrev bragt i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 28. marts 2012 af Flemming Leer Jakobsen: I disse krisetider fortæller man vidt & bredt, at der ikke er andet valg end at støtte euroen. Regeringen inklusiv SF er vilde med at komme med i den finanspagt, som vil indkapsle finansloven i en borgerlig økonomisk nedskæringspolitik. Hvis ikke Danmark som led i den økonomiske politik indfører en stram budgetlov for kommuner, regioner & stat, så kan de andre deltagende lande i finanspagten indbringe Danmark for EU-domstolen. Der kan Danmark blive idømt en bod på kr. 1.7 Mia., som skal gå i EUs kasse. Medier & de forsamlede eu-partier fra SF til Venstre siger igen, at vi ikke har noget valg. Ellers går deres verden jo under. læs mere FlemmingLeer Denmarkonline.dk - blognyheder om politik Thu, 29 Mar 2012 07:15:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/DenmarkOnline/~3/7mZ4_NUIP3Y/2012-13-du-har-altid-et-valg Læserbrev bragt i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 28. marts 2012 af Flemming Leer Jakobsen: I disse krisetider fortæller man vidt & bredt, at der ikke er andet valg end at støtte euroen. Regeringen inklusiv SF er vilde med at komme med i den finanspagt, som vil indkapsle finansloven i en borgerlig økonomisk nedskæringspolitik. Hvis ikke Danmark som led i den økonomiske politik indfører en stram budgetlov for kommuner, regioner & stat, så kan de andre deltagende lande i finanspagten indbringe Danmark for EU-domstolen. Der kan Danmark blive idømt en bod på kr. 1.7 Mia., som skal gå i EUs kasse. Medier & de forsamlede eu-partier fra SF til Venstre siger igen, at vi ikke har noget valg. Ellers går deres verden jo under. læs mere FlemmingLeer Denmarkonline.dk - blognyheder om politik Thu, 29 Mar 2012 07:15:00 +0100 http://www.denmarkonline.dk/1/2012-13-du-har-altid-et-valg Læserbrev bragt i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 28. marts 2012 af Flemming Leer Jakobsen: I disse krisetider fortæller man vidt & bredt, at der ikke er andet valg end at støtte euroen. Regeringen inklusiv SF er vilde med at komme med i den finanspagt, som vil indkapsle finansloven i en borgerlig økonomisk nedskæringspolitik. Hvis ikke Danmark som led i den økonomiske politik indfører en stram budgetlov for kommuner, regioner & stat, så kan de andre deltagende lande i finanspagten indbringe Danmark for EU-domstolen. Der kan Danmark blive idømt en bod på kr. 1.7 Mia., som skal gå i EUs kasse. Medier & de forsamlede eu-partier fra SF til Venstre siger igen, at vi ikke har noget valg. Ellers går deres verden jo under. læs mere FlemmingLeer Denmarkonline.dk - blognyheder om politik Thu, 29 Mar 2012 07:15:00 +0100 http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4585 Østre Landsret tog i dag hul på retsmøderne i sagen om regeringens ratificering af Lissabon-traktaten, som 33 sagsøgere mener skulle have været til folkeafstemning i følge den danske grundlov. - Det bliver desværre ikke den 1. april, at kammeradvokaten skal på banen, men først den 2. april, udtalte Ole Krarup med et smil efter dagens retsmøde, som foregik for fuldt hus uden tomme stole. Højesteretsadvokat Karen Dyekjær, som fører sagen for de 33 sagsøgere, sagde bl.a. at det var en af regeringens provokationer, at den ikke vil offentliggøre den tyske forbundskansler Angela Merkels brev til EUs regeringsledere om ændringerne af EU-grundloven, der gjorde den til Lissabon-traktaten. Den samme opfattelse har Helge Rørtoft-Madsen, som er en af de 33 sagsøgere: - I retssagen om Lissabon-traktaten er det nu dokumenteret, at Fogh Rasmussen-regeringen arbejdede bevidst for at afskære den danske befolkning fra en folkeafstemning om traktaten. Regeringen har nægtet at udlevere visse dokumenter og begrunder det med, at det er tophemmeligheder om forhold til ?fremmede magter?. Er EU-landene da ?fremmede magter?? Alligevel er det lykkedes at dokumentere regeringens bevidste anslag mod demokratiet. En anden af sagsøgerene, entertaineren Niels Hausgaard, udtalte sig optimistisk til pressen efter dagens retsmøde: "Jeg forventer, vi får medhold. Foor mig er det et spørgsmål, om vi har en fri domstol, eller vi ikke har." På næste mandag gør Karen Dyekjær sig færdig, hvorpå regeringens sagfører, kammeradvokat Peter Biering, får ordet. Læs mere om sagen - klik her! Folkebevægelsen mod EU Mon, 26 Mar 2012 15:39:50 +0100 http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4585 Østre Landsret tog i dag hul på retsmøderne i sagen om regeringens ratificering af Lissabon-traktaten, som 33 sagsøgere mener skulle have været til folkeafstemning i følge den danske grundlov. - Det bliver desværre ikke den 1. april, at kammeradvokaten skal på banen, men først den 2. april, udtalte Ole Krarup med et smil efter dagens retsmøde, som foregik for fuldt hus uden tomme stole. Højesteretsadvokat Karen Dyekjær, som fører sagen for de 33 sagsøgere, sagde bl.a. at det var en af regeringens provokationer, at den ikke vil offentliggøre den tyske forbundskansler Angela Merkels brev til EUs regeringsledere om ændringerne af EU-grundloven, der gjorde den til Lissabon-traktaten. Den samme opfattelse har Helge Rørtoft-Madsen, som er en af de 33 sagsøgere: - I retssagen om Lissabon-traktaten er det nu dokumenteret, at Fogh Rasmussen-regeringen arbejdede bevidst for at afskære den danske befolkning fra en folkeafstemning om traktaten. Regeringen har nægtet at udlevere visse dokumenter og begrunder det med, at det er tophemmeligheder om forhold til ?fremmede magter?. Er EU-landene da ?fremmede magter?? Alligevel er det lykkedes at dokumentere regeringens bevidste anslag mod demokratiet. En anden af sagsøgerene, entertaineren Niels Hausgaard, udtalte sig optimistisk til pressen efter dagens retsmøde: "Jeg forventer, vi får medhold. Foor mig er det et spørgsmål, om vi har en fri domstol, eller vi ikke har." På næste mandag gør Karen Dyekjær sig færdig, hvorpå regeringens sagfører, kammeradvokat Peter Biering, får ordet. Læs mere om sagen - klik her! Folkebevægelsen mod EU Mon, 26 Mar 2012 15:39:50 +0100 http://vejle.enhedslisten.dk/nyheder/2012/03/vejle-danmark-kan-fa-bode-overtraedel%E2%80%8B%E2%80%8Bse-af-finanspagt%E2%80%8B%E2%80%8Ben Pressemeddelelse fra Enhedslisten Vejle den 20. marts 2012: Igår var der 11 forsamlet i Bygningen Vejle for at høre Enhedslistens medlem af Folketinget Henning Hyllested. Der var en livlig debat imellem deltagerne & Henning.  Henning Hyllested, MF valgt i Sydjylland for Enhedslisten. læs mere Vejle Admin Vejle Tue, 20 Mar 2012 08:56:07 +0100 http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4553 11. april præsenterer regeringen et beslutningsforslag om ratificering af euro-traktaten - EUs såkaldte finanspagt. Den 26. april skal Folketinget førstebehandle forslaget, hvorpå det så sendes til udvalgsbehandling. Og 31. maj sker den anden og endelige behandling så i Folketinget. - Regeringen har - som vi forventede det - travlt med at få hastet ratificeringen på plads. Derfor har vi også travlt med at skabe størst mulige pres på politikerne i regeringen og Folketinget for at de skal lytte til det befolkningsflertal, der ønsker traktaten sendt til folkeafstemning, udtaler Rina Ronja Kari, som er taslperson for Folkebevægelsen mod EU. - Vi har indtil videre med støtte fra en lang række organisationer og personer samlet over 15.000 underskrifter på kravet om traktat-afstemning. Og vi fortsætter frem til og med den 21. maj. Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt: Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, telefon 26 70 18 16 / email rina@folkebevaegelsen.dk Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40 Folkebevægelsen mod EU Fri, 16 Mar 2012 11:19:52 +0100 http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4553 11. april præsenterer regeringen et beslutningsforslag om ratificering af euro-traktaten - EUs såkaldte finanspagt. Den 26. april skal Folketinget førstebehandle forslaget, hvorpå det så sendes til udvalgsbehandling. Og 31. maj sker den anden og endelige behandling så i Folketinget. - Regeringen har - som vi forventede det - travlt med at få hastet ratificeringen på plads. Derfor har vi også travlt med at skabe størst mulige pres på politikerne i regeringen og Folketinget for at de skal lytte til det befolkningsflertal, der ønsker traktaten sendt til folkeafstemning, udtaler Rina Ronja Kari, som er taslperson for Folkebevægelsen mod EU. - Vi har indtil videre med støtte fra en lang række organisationer og personer samlet over 15.000 underskrifter på kravet om traktat-afstemning. Og vi fortsætter frem til og med den 21. maj. Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt: Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, telefon 26 70 18 16 / email rina@folkebevaegelsen.dk Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40 Folkebevægelsen mod EU Fri, 16 Mar 2012 11:19:52 +0100 http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2012/03/13/kvote-hykleri/ En ny meningsmåling viser, at et massivt flertal af danskerne afviser indføring af kønsbaserede kvoter i f.eks. virksomheders bestyrelser.  Det burde være en kold afvaskning til den regering, der tydeligvis ønsker en eller anden form for kvoter gennemført for at “rette op” på det pseudo-problem man mener udgøres af “balancen i de privatejede aktieselskabers bestyrelser”, men hvor man indtil videre har været for skræmte til at melde ud, hvad man egentlig selv mener. Og det kan man egentlig godt forstå, for der ville være noget paradoksalt ved, at netop Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale under højstemt moraliseren skulle bruge den magt, som statens tvangsmonopol er, til et så massivt indgreb i den private ejendomsret, når nu partierne ikke engang selv frivilligt gennemfører, hvad man vil tvinge andre til. Her er nemlig nogle af de relevante procentuelle fakta fra regeringens og dens partiers eget organisationsunivers: Kvindelige ministre: 9 af 23 = 39 pct.  Hos Radikale: 1 af 6 = 17 pct. Kvindelige folketingsmedlemmer: Hos Socialdemokraterne: 16 af 45 = 36 pct. Kvindelige medlemmer medlemmer af partiledelsen: Hos Socialdemokraterne: 1 af 4 = 25 pct.  Hos Radikale: 6 af 17 = 35 pct.  Hos SF: 8 af 21 = 38 pct. Kvindelige ledere af selve partiorganisationen: 1 af 3 = 33 pct. Med andre ord: I de tilfælde, hvor de tre regeringspartier selv ville have været i stand til at få gennemført en “repræsentation” af kvinder på mindst 40 pct., har man som regel ikke selv gjort det.  Man mener åbenbart, at ét skal gælde for andre, men noget andet for én selv.  Eller måske har man bare i praksis erkendt, at det at gennemtrumfe en kønsmæssig matematik som ledelsesmæssigt mål kan føre til, at man må sænke kvalitetskravene. I det hele taget er fokuseringen på private virksomhedsledelser svær at forstå–ihvertfald den umiddelbare logik i den.  Hvis argumentet er et spørgsmål om “magt” i samfundet, er selskabers bestyrelser et ret mærkeligt sted at begynde med at tvangsrepræsentere bestemte grupper, for den reelle “magt” dér er ganske beskeden for det enkelte bestyrelsesmedlem. Ville politikerne gerne ad politisk vej gennemtrumfe en forøgelse af kvinder i fremtrædende positioner, kunne de jo–udover blandt dem selv–begynde at gøre det i offentlige bestyrelser og ved offentlige ansættelser.  Hvorfor ikke lægge ud med f.eks. et krav om 40 pct. kvinder som departmentschefer, styrelses- eller kontorchefer?  Som overlæger, dommere, politimestre og kommunaldirektører? Uanset hvorvidt der nu var kvalificerede af slagsen, forstås. Det ville nok ikke være særligt populært, fordi det ville gøre det tydeligt for de fleste, hvor absurd et krav det er, at det skal være køn snarere end kvalifikationer, der er afgørende.  (Hvem vil man helst opereres af?  En læge med de bedste kvalifikationer, eller en med det politisk korrekte køn?) Men måske det slet ikke er dét, det handler om–repræsentation af køn som sådan.  Måske det snarere handler om et systematisk opgør med den private ejendomsret: At ejere af private virksomheder ikke længere skal kunne bestemme, hvem der skal lede deres egne virksomheder.  Det er en velkendt ideologisk position, men den har ikke meget med hverken kvinder eller minoriteter at gøre, og det er ihvertfald ikke én, som det store flertal af danskerne deler. Af den grund kan oppositionen allerede nu godt forberede sig på at følge Søren Pinds forslag om at bruge muligheden i grundlovens §42 for, at et mindretal kan forlange et vedtaget lovforslag udlagt til folkeafstemning.  Det vil være en vindersag for oppositionen. Peter Kurrild-Klitgaard Magt og Marked Tue, 13 Mar 2012 13:20:36 +0100 http://www.dit-soroe.dk/2012/03/lad-os-stemme-om-det/ Dansk Folkeparti og Enhedslisten plejer jo ikke at være enige om særlig meget, men de er faktisk de eneste partier i Folketinget udover Liberal Alliance, som kræver en folkeafstemning om Danmarks tilslutning til europagten og tildelingen af større magt over dansk finanspolitik til EU. Derfor går Dansk Folkeparti og Enhedslistens lokalafdelinger i Sorø nu sammen om en kampagne, hvor de vil dele materiale ud og samle underskrifter ind til fordel for en folkeafstemning om europagten. Det sker lørdag den 17.marts 2012 kl. 10-12 i Sorø og Dianalund Centret. Michael Pihl, DF Sorø Dahl Lumholt Dit Sorø Mon, 12 Mar 2012 12:07:25 +0100 http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4516 I dag har statsminister Helle Thorning-Schmidt uden forbehold underskrevet euro-traktaten (finanspagten) på EU-topmødet i Bruxelles, mens Sverige har underskrevet med forbehold, Tjekkiet og Storbritannien har valgt ikke at underskrive og Irlands underskrift skal bekræftes ved en folkeafstemning. - Det er en beklagelig fejl, at den danske statsminister har underskrevet traktaten. Befolkningen bør få mulighed for at rette fejlen ved en folkeafstemning, lyder den klare opfordring til regeringen og Folketinget fra Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard. Folkebevægelsen mod EU søsatte for en måned siden en underskriftsindsamling på kravet om traktatafstemning og har indtil videre registreret knap 10.000 underskrifter. Organisationen gennemfører i disse dage en landsdækkende aktion, hvor der samles underskrifter mindst 18 steder i landet. Og underskriftsindsamlingen fortsættes frem til Folketingets ratificering af traktaten. Se hvor og hvornår der samles underskrifter i disse dage - klik her! Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt: Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40 Folkebevægelsen mod EU Fri, 02 Mar 2012 10:51:44 +0100 http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4516 I dag har statsminister Helle Thorning-Schmidt uden forbehold underskrevet euro-traktaten (finanspagten) på EU-topmødet i Bruxelles, mens Sverige har underskrevet med forbehold, Tjekkiet og Storbritannien har valgt ikke at underskrive og Irlands underskrift skal bekræftes ved en folkeafstemning. - Det er en beklagelig fejl, at den danske statsminister har underskrevet traktaten. Befolkningen bør få mulighed for at rette fejlen ved en folkeafstemning, lyder den klare opfordring til regeringen og Folketinget fra Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard. Folkebevægelsen mod EU søsatte for en måned siden en underskriftsindsamling på kravet om traktatafstemning og har indtil videre registreret knap 10.000 underskrifter. Organisationen gennemfører i disse dage en landsdækkende aktion, hvor der samles underskrifter mindst 18 steder i landet. Og underskriftsindsamlingen fortsættes frem til Folketingets ratificering af traktaten. Se hvor og hvornår der samles underskrifter i disse dage - klik her! Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt: Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40 Folkebevægelsen mod EU Fri, 02 Mar 2012 10:51:44 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/DenmarkOnline/~3/tk6ZKeHZxWQ/2012-09-juridisk-frihandstegning-om-eus-finanspagt-justitsministeriet Formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist skrev den 22. februar 2012: Det er jo ikke ligefrem en “kioskbasker”, at justitsministeriet nu giver regeringen medhold i udsagnet om, at der ikke er noget i EU’s Finanspagt, som efter grundloven nødvendiggør en folkeafstenmning om dansk tiltræden. Man kunne jo forledes til at antage, at regeringens hast med for flere måneder siden straks at fremsætte lige præcist det udsagn, længe inden justitsministeriets jurister overhovedet havde haft lejlighed til at analysere indholdet, var så at sige formålsbestemt. Med andre ord: så vidste regeringens embedsmænd, hvad de havde at forholde sig til. Læs mere >> FlemmingLeer Denmarkonline.dk - blognyheder om politik Thu, 01 Mar 2012 10:43:30 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/DenmarkOnline/~3/tk6ZKeHZxWQ/2012-09-juridisk-frihandstegning-om-eus-finanspagt-justitsministeriet Formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist skrev den 22. februar 2012: Det er jo ikke ligefrem en “kioskbasker”, at justitsministeriet nu giver regeringen medhold i udsagnet om, at der ikke er noget i EU’s Finanspagt, som efter grundloven nødvendiggør en folkeafstenmning om dansk tiltræden. Man kunne jo forledes til at antage, at regeringens hast med for flere måneder siden straks at fremsætte lige præcist det udsagn, længe inden justitsministeriets jurister overhovedet havde haft lejlighed til at analysere indholdet, var så at sige formålsbestemt. Med andre ord: så vidste regeringens embedsmænd, hvad de havde at forholde sig til. Læs mere >> FlemmingLeer Denmarkonline.dk - blognyheder om politik Thu, 01 Mar 2012 10:43:30 +0100 http://www.denmarkonline.dk/1/2012-09-juridisk-frihandstegning-om-eus-finanspagt-justitsministeriet Formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist skrev den 22. februar 2012: Det er jo ikke ligefrem en “kioskbasker”, at justitsministeriet nu giver regeringen medhold i udsagnet om, at der ikke er noget i EU’s Finanspagt, som efter grundloven nødvendiggør en folkeafstenmning om dansk tiltræden. Man kunne jo forledes til at antage, at regeringens hast med for flere måneder siden straks at fremsætte lige præcist det udsagn, længe inden justitsministeriets jurister overhovedet havde haft lejlighed til at analysere indholdet, var så at sige formålsbestemt. Med andre ord: så vidste regeringens embedsmænd, hvad de havde at forholde sig til. Læs mere >> FlemmingLeer Denmarkonline.dk - blognyheder om politik Thu, 01 Mar 2012 10:43:30 +0100 http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4498 Blogindlæg på Modkraft.dk I morgen og overmorgen samles EU-toppen igen til endnu et topmøde. Og sørme om de ikke skal diskutere det samme, som de har gjort det sidste lange stykke tid: Euro-traktaten (eller som nogen kalder den: finanspagten). Denne gang er de kommet så langt, så de planlægger at skrive den under. I mens vi ruster os til at se på kvinder og mænd i pæne jakkesæt, der skriver under på noget i mens de smiler stort ? ja, så kan vi da lige tage en status på traktaten. Folkeafstemning eller ej I Danmark raser diskussionen om, hvorvidt vi skal stemme om traktaten. Tilhængerne af traktaten mener bestemt ikke, at vi skal stemme ? nogle politikere har den frækhed at sige, at de er blevet valgt til folketinget for at træffe beslutninger, og det akter de at gøre. Til det kunne man sige, at de kunne træffe den beslutning, at de faktisk går ind for demokrati og ind for at høre på befolkningen. I Folketinget har man allerede 1. behandlet et forslag fra Enhedslisten om, at der skal være folkeafstemning, og det var tydeligt, at det bliver der ikke flertal for sådan lige. Men derfor giver vi da ikke op; Folkebevægelsen kæmper ? sammen med mange andre ? for at vi skal have en afstemning, og du kan stadig nå at skrive under her: http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article=4405 Imens har man mere fornuft i Irland, hvor det er blevet besluttet, at den irske befolkning skal spørges (link: http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4496). Uanset hvad de stemmer kan det dog ikke stoppe hele traktaten, man har nemlig taget højde for den slags ?forhindringer?, og det er derfor indskrevet, at hvis blot 12 Euro-lande tiltræder traktaten, så gælder den. Hvad er et underskud Det er endnu mere deprimerende, når man så lytter på hvad politikerne siger om det egentlige indhold i traktaten. Et væsentligt element i traktaten er, at man ikke må have et strukturelt underskud på statsfinanserne på mere end 0,5% af BNP ? det store spørgsmål er bare; hvordan regner man lige det ud? I debatten i folketinget i sidste uge kom det f.eks. frem, at finansministeriet og EU-kommissionen beregner det forskelligt, og på spørgsmålet om, hvad der så er den måde, som kommer til at gælde ? ja der svarede politikerne i øst og vest med forskellige henvisninger til, at de stoler på finansministeriet og at de forventer en fornuftig aftale? Samtidig måtte vi konstatere, at justitsministeriet sagtens kunne konkludere, at der ikke er brug for en folkeafstemning ? på trods af at teksten på det tidspunkt ikke lå på dansk. Det tegner alt i alt et billede af, at Folketinget ikke rigtig har styr på, hvad den der Euro-traktat går ud på, men at de stadig gerne vil vedtage den ? og helst uden folkeafstemning. Og dermed kan vi vende tilbage til billedet af statsministeren, der smilende sammen med sine kollegaer kan skrive endnu en traktat under, der lægger voldsomme begrænsninger på, hvordan finansloven i fremtiden kan skrues sammen ? med det resultat, at uanset hvilken økonomisk politik vi som befolkning måtte ønske, at der skal føres, ja så skal det være inde for nogle snævre grænser for budgetunderskud mv., og tanken om at man engang i fremtiden skulle lave en såkaldt ?kickstart? af økonomien bliver stort set gjort umuligt. For en dybdegående analyse af indhold og betydning af Euro-traktaten, vil jeg i øvrigt anbefale dette indlæg: http://modkraft.dk/sektion/kritik-kaos/article/finanspagten-sparedoktrin-i-eu-og Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen mod EU Wed, 29 Feb 2012 13:06:54 +0100 http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4498 Blogindlæg på Modkraft.dk I morgen og overmorgen samles EU-toppen igen til endnu et topmøde. Og sørme om de ikke skal diskutere det samme, som de har gjort det sidste lange stykke tid: Euro-traktaten (eller som nogen kalder den: finanspagten). Denne gang er de kommet så langt, så de planlægger at skrive den under. I mens vi ruster os til at se på kvinder og mænd i pæne jakkesæt, der skriver under på noget i mens de smiler stort ? ja, så kan vi da lige tage en status på traktaten. Folkeafstemning eller ej I Danmark raser diskussionen om, hvorvidt vi skal stemme om traktaten. Tilhængerne af traktaten mener bestemt ikke, at vi skal stemme ? nogle politikere har den frækhed at sige, at de er blevet valgt til folketinget for at træffe beslutninger, og det akter de at gøre. Til det kunne man sige, at de kunne træffe den beslutning, at de faktisk går ind for demokrati og ind for at høre på befolkningen. I Folketinget har man allerede 1. behandlet et forslag fra Enhedslisten om, at der skal være folkeafstemning, og det var tydeligt, at det bliver der ikke flertal for sådan lige. Men derfor giver vi da ikke op; Folkebevægelsen kæmper ? sammen med mange andre ? for at vi skal have en afstemning, og du kan stadig nå at skrive under her: http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article=4405 Imens har man mere fornuft i Irland, hvor det er blevet besluttet, at den irske befolkning skal spørges (link: http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4496). Uanset hvad de stemmer kan det dog ikke stoppe hele traktaten, man har nemlig taget højde for den slags ?forhindringer?, og det er derfor indskrevet, at hvis blot 12 Euro-lande tiltræder traktaten, så gælder den. Hvad er et underskud Det er endnu mere deprimerende, når man så lytter på hvad politikerne siger om det egentlige indhold i traktaten. Et væsentligt element i traktaten er, at man ikke må have et strukturelt underskud på statsfinanserne på mere end 0,5% af BNP ? det store spørgsmål er bare; hvordan regner man lige det ud? I debatten i folketinget i sidste uge kom det f.eks. frem, at finansministeriet og EU-kommissionen beregner det forskelligt, og på spørgsmålet om, hvad der så er den måde, som kommer til at gælde ? ja der svarede politikerne i øst og vest med forskellige henvisninger til, at de stoler på finansministeriet og at de forventer en fornuftig aftale? Samtidig måtte vi konstatere, at justitsministeriet sagtens kunne konkludere, at der ikke er brug for en folkeafstemning ? på trods af at teksten på det tidspunkt ikke lå på dansk. Det tegner alt i alt et billede af, at Folketinget ikke rigtig har styr på, hvad den der Euro-traktat går ud på, men at de stadig gerne vil vedtage den ? og helst uden folkeafstemning. Og dermed kan vi vende tilbage til billedet af statsministeren, der smilende sammen med sine kollegaer kan skrive endnu en traktat under, der lægger voldsomme begrænsninger på, hvordan finansloven i fremtiden kan skrues sammen ? med det resultat, at uanset hvilken økonomisk politik vi som befolkning måtte ønske, at der skal føres, ja så skal det være inde for nogle snævre grænser for budgetunderskud mv., og tanken om at man engang i fremtiden skulle lave en såkaldt ?kickstart? af økonomien bliver stort set gjort umuligt. For en dybdegående analyse af indhold og betydning af Euro-traktaten, vil jeg i øvrigt anbefale dette indlæg: http://modkraft.dk/sektion/kritik-kaos/article/finanspagten-sparedoktrin-i-eu-og Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen mod EU Wed, 29 Feb 2012 13:06:54 +0100 http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4467 Da Helle Thorning-Schmidt sagde ja til euro-traktaten, også kaldet finanspagten, på EU-topmødet den 30. januar, gik Folkebevægelsen mod EU straks i aktion for folkeafstemning om traktaten. En underskriftsindsamling blev søsat, inden statsministeren var hjemme igen. Organisationens lokale komiteer og en lang række medlemmer og venner har de sidste tre uger bestilt underskriftslister, hvoraf mange er sendt tilbage i udfyldt stand til Folkebevægelsens sekretariat. Samtidigt har rigtig mange skrevet under online på organisationens hjemmeside. - Vi har nu registreret langt over 6000 indsamlede underskrifter i sekretariatet, men der ligger utvivlsomt også mange helt eller delvist udfyldte underskriftslister rundt om i landet. Frem til EU-topmødet den 1.-4. marts vil vi styrke indsatsen. Så vi sætter ikke tempoet ned. Tværtimod sætter vi alle kræfter ind ? især under topmødet, hvor organisationen går på gaden rigtig mange steder rundt om i landet med en ny aktuel folder til anledningen, oplyser Rina Ronja Kari, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU. - Vi har sat et foreløbigt måltal på 11.067 underskrifter. Det skal gerne overskrides markant. Hvis vi samler 11.067 svarer det til 1 millioner underskrifter på EU-plan. Blandt traktat-tilhængerne er der mange, der fremhæver det såkaldte borgerinitiativ i Lissabon-traktaten, som betyder, at EU-Kommissionen angiveligt skal se på sagen, hvis en million borgere i EU-landene har skrevet under på et krav om det. Derfor bør traktat-tilhængerne vel også mene, at det gælder i Danmark og bør udløse folkeafstemning, siger Rina Ronja Kari og tilføjer: - Vi opfordrer alle til at give en hånd med og indsende udfyldte underskriftslister løbende og hurtigst muligt, så vi har overblik over, hvor langt vi er nået. Skriv under på kravet om traktat-afstemning - klik her! Hent underskriftslister og skaf flere underskrifter - klik her! Bestil den nye folder - klik her! Læs den nye folder - klik på PDF-ikonet til højre! Folkebevægelsen mod EU Wed, 22 Feb 2012 14:46:43 +0100 http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4467 Da Helle Thorning-Schmidt sagde ja til euro-traktaten, også kaldet finanspagten, på EU-topmødet den 30. januar, gik Folkebevægelsen mod EU straks i aktion for folkeafstemning om traktaten. En underskriftsindsamling blev søsat, inden statsministeren var hjemme igen. Organisationens lokale komiteer og en lang række medlemmer og venner har de sidste tre uger bestilt underskriftslister, hvoraf mange er sendt tilbage i udfyldt stand til Folkebevægelsens sekretariat. Samtidigt har rigtig mange skrevet under online på organisationens hjemmeside. - Vi har nu registreret langt over 6000 indsamlede underskrifter i sekretariatet, men der ligger utvivlsomt også mange helt eller delvist udfyldte underskriftslister rundt om i landet. Frem til EU-topmødet den 1.-4. marts vil vi styrke indsatsen. Så vi sætter ikke tempoet ned. Tværtimod sætter vi alle kræfter ind ? især under topmødet, hvor organisationen går på gaden rigtig mange steder rundt om i landet med en ny aktuel folder til anledningen, oplyser Rina Ronja Kari, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU. - Vi har sat et foreløbigt måltal på 11.067 underskrifter. Det skal gerne overskrides markant. Hvis vi samler 11.067 svarer det til 1 millioner underskrifter på EU-plan. Blandt traktat-tilhængerne er der mange, der fremhæver det såkaldte borgerinitiativ i Lissabon-traktaten, som betyder, at EU-Kommissionen angiveligt skal se på sagen, hvis en million borgere i EU-landene har skrevet under på et krav om det. Derfor bør traktat-tilhængerne vel også mene, at det gælder i Danmark og bør udløse folkeafstemning, siger Rina Ronja Kari og tilføjer: - Vi opfordrer alle til at give en hånd med og indsende udfyldte underskriftslister løbende og hurtigst muligt, så vi har overblik over, hvor langt vi er nået. Skriv under på kravet om traktat-afstemning - klik her! Hent underskriftslister og skaf flere underskrifter - klik her! Bestil den nye folder - klik her! Læs den nye folder - klik på PDF-ikonet til højre! Folkebevægelsen mod EU Wed, 22 Feb 2012 14:46:43 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/i-dag-siger-jeg-nej-til-euroen/ Jeg har altid været svoren tilhænger af, at Danmark er en del af et tæt samarbejdende Europa. Jeg har også stemt ja til euroen.     Europa er ikke parat til fælles valuta I dag ville jeg også stemme nej til euroen. En fælles valuta har nemlig vist sig at kræve det, der i praksis ligner en føderal statsdannelse med fælles finanspolitik m.v. Et føderalt Europa har jeg aldrig været tilhænger af, og det var heller ikke det, befolkningen sagde ja til i 1972.   Gældskrisen i blandt andet Grækenland og finanspagten, viser med al tydelighed, at Europa ikke var modent til en fælles valuta. Hvis vi overhovedet skulle have haft euroen, skulle den have begrænset sig til Tyskland, Frankrig og måske Benelux-landene.     Vi er suveræne, selvstændige nationalstater Europas styrke er/var jo netop, at vi er et kontinent af vidt forskellige fædrelande. Men samtidig har vi et fælles idémæssigt europæisk rodnet. Først og fremmest er vi trods vore kulturelle, sproglige og økonomiske forskelligheder fælles om dette at være demokratier med kristendommensom det primære åndelige grundlag.   Derfor er et stærkt Europa ensbetydende med et tæt samarbejdende Europa af suveræne og selvstændige nationalstater.   Jeg er overbevist om, at jeg deler denne holdning med det store flertal af ikke blot Danmarks, men også andre europæiske befolkninger.     Folkene er en klods om benet på eliten Men samme overbevisning har den politiske magtelite i EU tydeligvis. Den tør nemlig ikke spørge folket.   Befolkningerne er en klods om benet på et EU, hvis demokratiske underskud bliver mere og mere fatalt.   Al respekt i den sammenhæng for den engelske regering, der er trådt i karakter og sagde nej til finanspagten.   Dette var i modsætning til det danske politiske establishment, der på ynkelig vis søger juridiske spidsfindige udveje for at undgå en folkeafstemning. Det er pinligt  - for ikke at sige tragisk – ud fra et demokratisk synspunkt.     Juraen bruges mod demokratiet Jeg tør godt æde min gamle hat på, at man ikke vil spørge befolkningen, og at man vil give en juridisk begrundelse for det. Demokratiske, etiske og moralske overvejelser kommer til kort i forhold til den kolde jura. Det skal magteliten nok sørge for (!) Hvor trist med denne politikerangst og foragt for folket.   Flemming Jansen er lektor og freelance journalist Flemming Jansen Den Korte Avis Sat, 11 Feb 2012 10:47:34 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/i-dag-siger-jeg-nej-til-euroen/ Jeg har altid været svoren tilhænger af, at Danmark er en del af et tæt samarbejdende Europa. Jeg har også stemt ja til euroen.     Europa er ikke parat til fælles valuta I dag ville jeg også stemme nej til euroen. En fælles valuta har nemlig vist sig at kræve det, der i praksis ligner en føderal statsdannelse med fælles finanspolitik m.v. Et føderalt Europa har jeg aldrig været tilhænger af, og det var heller ikke det, befolkningen sagde ja til i 1972.   Gældskrisen i blandt andet Grækenland og finanspagten, viser med al tydelighed, at Europa ikke var modent til en fælles valuta. Hvis vi overhovedet skulle have haft euroen, skulle den have begrænset sig til Tyskland, Frankrig og måske Benelux-landene.     Vi er suveræne, selvstændige nationalstater Europas styrke er/var jo netop, at vi er et kontinent af vidt forskellige fædrelande. Men samtidig har vi et fælles idémæssigt europæisk rodnet. Først og fremmest er vi trods vore kulturelle, sproglige og økonomiske forskelligheder fælles om dette at være demokratier med kristendommensom det primære åndelige grundlag.   Derfor er et stærkt Europa ensbetydende med et tæt samarbejdende Europa af suveræne og selvstændige nationalstater.   Jeg er overbevist om, at jeg deler denne holdning med det store flertal af ikke blot Danmarks, men også andre europæiske befolkninger.     Folkene er en klods om benet på eliten Men samme overbevisning har den politiske magtelite i EU tydeligvis. Den tør nemlig ikke spørge folket.   Befolkningerne er en klods om benet på et EU, hvis demokratiske underskud bliver mere og mere fatalt.   Al respekt i den sammenhæng for den engelske regering, der er trådt i karakter og sagde nej til finanspagten.   Dette var i modsætning til det danske politiske establishment, der på ynkelig vis søger juridiske spidsfindige udveje for at undgå en folkeafstemning. Det er pinligt  - for ikke at sige tragisk – ud fra et demokratisk synspunkt.     Juraen bruges mod demokratiet Jeg tør godt æde min gamle hat på, at man ikke vil spørge befolkningen, og at man vil give en juridisk begrundelse for det. Demokratiske, etiske og moralske overvejelser kommer til kort i forhold til den kolde jura. Det skal magteliten nok sørge for (!) Hvor trist med denne politikerangst og foragt for folket.   Flemming Jansen er lektor og freelance journalist Flemming Jansen Den Korte Avis Sat, 11 Feb 2012 10:47:34 +0100 http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4449 Debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis Når EU nu vedtager en ny euro-traktat ( nogle kalder den finanspagt), må man endnu engang stille sig selv spørgsmålet: Hvem skal bestemme? Skal det være EU, der bestemmer, hvilken økonomisk politik der skal føres? Eller skal det f. eks. være Folketinget. Når det er Folketinget, der bestemmer, så har vi som vælgere mulighed for at vælge nogle andre, der bestemmer en anden politik. Når det er EU, der bestemmer via euro-traktaten, ja, så kan vi allerede nu se, hvilken økonomisk politik der skal føres ude i fremtiden. Taget i betragtning at ganske mange politikere ikke forudså krisen, før den kom, så synes jeg, det er optimistisk at tro, at man nu kan lave en traktat, hvor man bestemmer den økonomiske politik 20 -ja 50 år ude i fremtiden. Derudover sætter det jo demokratiet fuldstændig ud af kraft, når man vedtager, at fremover skal der kun føres én type politik. Samtidig må vi overveje, hvem der skal bestemme, at vi skal tilslutte os denne traktat? Jeg mener, at det må være den danske befolkning - vi må da have en folkeafstemning! Desværre har regeringen svært ved at se dette, og vi har derfor igangsat en underskriftindsamling for at presse på for en sådan afstemning. Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen mod EU Fri, 10 Feb 2012 10:20:00 +0100