De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et folkedomstol http://www.overskrift.dk Thu, 10 Nov 2011 14:05:44 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2011/11/10/velkommen-pa-forsiden-politikerbarn/ Et forslag: alle danskere får tildelt 15 minutters berømmelse og en efterfølgende afklapsning i fuld offentlighed. For så kan vi måske lære ikke at bruge andres privatliv som underholdning. Er Anders Samuelsen en god far eller ej? Har han talt for meget i telefon og været for lidt nærværende? Efter det kom frem, at Liberal Alliances partiformand har betalt sin søns narkogæld, har debatten raset, men fokus har været på manden og barnet i stedet for bolden og sagens kerne, nemlig hvad vi gør ved den kokain, der åbenbart flyder i provinsen. I stedet for at diskutere, hvordan vi bedst beskytter vores børn, er billedet af hans teenage-søn blevet klasket på forsiden af en tabloidavis. Rimeligt? spørger man sig selv. Ikke rigtig, vel? Dernæst melder tanken sig: hvem er det mon, der efterhånden har mod på at blive politiker, når vores børn kan ende som forsidestof, og privatlivets fred åbenbart er på vej ud af ordbogen? For det handler ikke kun om narkogæld, det her. Om batterier i skraldespanden. Om ubetalte markiser, sort kort til Sand, risengrød, seksuel orientering, barnløshed og forbrugslån, men om at vi kan hurtigt få et alvorligt demokratisk problem, hvis ikke vi holder op med at rykke grænserne for, hvad vi kan tillade os at stikke næsen i af private anliggender. Meget hurtigt kan det sure komme til at overskygge det søde ved det politiske arbejde, prisen blive for høj, og så får vi ikke de politikere, vi er bedst tjent med, men dem vi har fortjent. Og det er realitystjerner, åndelige masochister eller dem, der kommer 100 % uplettede fra en politisk ungdomsorganisation, men til gengæld mangler erfaringer fra det levede liv med dets dumheder, tvivl, manglende dømmekraft ? og den meget klædelige menneskelighed, vi får, når vi erkender vores fejltrin og bliver klogere. Er det virkelig det, vi vil? Jeg tvivler. At være politiker er blevet en lavstatus-tjans, og det er helt legitimt at gøre skolegårds-grin med deres tøj, deres engelsk, udseende, væremåde, fremtoning, stavning og taber de besindelsen, kan raserianfaldet snart downloades som latterliggørende ringetone. Men naturligvis skal vi heller ikke have nordkoreanske tilstande. Spørgsmålet er bare, om ikke der findes en middelvej mellem idiotisering og idolisering? Og i særdeleshed er spørgsmålet, om vi fremover vil være i stand til at tiltrække de største politiske talenter, når deres privatliv er underholdning for masserne og bliver lagt ud for en folkedomstol, der synes at dømme uden smålig hensyntagen til noget så old school som barmhjertighed, ret og rimelighed. (Også bragt som Indspark i Berlingske d. 10. november 2011) Anne Sophia Hermansen ASH Thu, 10 Nov 2011 10:32:04 +0100 http://drilleren.wordpress.com/2011/10/17/pla-pla-pla-jamen-han-er-ikke-d%c3%b8mt-endnu-na-na-du/ drilleren ©Drilleren's Blog Mon, 17 Oct 2011 00:55:26 +0100 http://drilleren.wordpress.com/2011/10/17/pla-pla-pla-jamen-han-er-ikke-domt-endnu-na-na-du/ drilleren ©Drilleren's Blog Mon, 17 Oct 2011 00:55:26 +0100