De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et folkekirken http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 03:01:11 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/22/ideskitse-til-udvikling-af-mal-og-visioner-i-folkekirken%e2%80%a6/ Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien ? og rammerne for synlige konkrete mål. Det følgende er en idéskitse til ? hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud? Kerneværdi og vision? Det kan være en meget vanskelig opgave at få defineret, hvad [...] Ulla Thorup Nielsen Ullas Vinkler... Tue, 22 May 2012 19:49:46 +0100 http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/22/ideskitse-til-udvikling-af-mal-og-visioner-i-folkekirken%e2%80%a6/ Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien ? og rammerne for synlige konkrete mål. Det følgende er en idéskitse til ? hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud? Kerneværdi og vision? Det kan være en meget vanskelig opgave at få defineret, hvad [...] Ulla Thorup Nielsen Ullas Vinkler... Tue, 22 May 2012 19:49:46 +0100 http://troja.eftertanke.dk/2012/05/22/synger-kirken-pa-sidste-vers/ Peter Rubæk stiller spørgsmålet på religion.dk, der hvor læserne debatterer. Egentligt ville Peter Rubæk gerne blogge her på eftertanke.dk, men af ukendt årsag har det hidtil ikke været muligt. Derfor har jeg fået tilladelse til at henvise til hans indlæg, der indledes således: “Synger kirken på sit sidste vers eller kan kirken få ordet til at give genklang i den nye generation af åndeligt søgende mennesker, der stoler på egen intuition og indre autoritet og søger efter at finde en mening med livet?” Det er et vigtigt emne Peter Rubæk tager op. Læs Synger kirken på sidste vers?, hvis du vil vide, hvad nogen tænker om kirkens fremtid. Jytte Ibsen troja.eftertanke.dk Tue, 22 May 2012 18:07:38 +0100 http://www.allbits.dk/2012/05/19/gud-traeffes-kun-ved-personlig-henvendelse/ Digitalt: I filmen, Bruce, den almægtige, overlader Gud (Morgan Freeman) sit job til tv-reporteren, Bruce (Jim Carrey). I et desperat forsøg på at besvare bønner fra alverdens troende, sætter den nyansatte Gud sig til at svare på email. I virkelighedens verden kan man ikke kontakte Gud på email. Han vil have et rigtig brev med en underskrift afleveret til kordegnen i dit sogn. Ingen udmeldelse på nettet Jeg er én af dem, der kun lejlighedsvis tror på Gud. Når jeg tænker på mine kære, der ikke længere betræder denne Jord, er det befriende at forestille sig en Himmel. Og når jeg som fumlegænger stryger hasarderet over Amagerbrogade og er lige ved at blive drønet ned af en Mini Cooper, sender jeg gerne en overjordisk takkehilsen. Men jeg er i virkeligheden skeptiker. Jeg kan godt lide håndgribelige facts, når jeg navigerer rundt i livet og samfundet. På den anden side vil jeg heller ikke afvise, at videnskaben en dag påviser, at der bor fritlevende sjæle uden krop i blandt os. Alt andet end lige ville jeg forleden konsultere Folkekirken i mit sogn, da jeg i alt for lang tid kun har været passivt medlem. Eftersom jeg ikke bruger den kirkelige service, jeg abonnerer på, har jeg i sinde at melde mig ud. Det kan man bare ikke gøre digitalt. Digital underskrift med NemID er ikke en mulighed Først søgte jeg på borger.dk, hvor jeg kan logge ind NemID og foretage andre samfundsmæssige forretninger som for eksempel at melde flytning til folkeregistret, ordne selvangivelsen og søge børnebidrag. Dernæst tjekkede jeg Kirkeministeriet for et svar. Det fandt jeg, og sådan melder man sig ud af Folkekirken: “Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man bor. Udmeldelse kan også ske ved, at man personligt møder op hos sognepræsten eller på kirkekontoret.” Skriftlig henvendelse? Sådan én sendte jeg straks til kordegnen i mit sogn på email ? navn, adresse og CPR-nummer. Svaret kom dagen efter: Send et brev med en underskrift til kirkekontoret, og så er du meldt ud. Folkekirken er på Facebook, men… Jeg har fuld forståelse for, at man ikke bare kan sende en email. Enhver, der kender mit CPR-nummer, ville i givet fald kunne melde mig ind og ud af Folkekirken, Johovas Vidner eller Hare Krishna uden mit vidne. Men eftersom Folkekirken hører under staten og er indskrevet i Grundloven, forstår jeg ikke, at den ikke er kommet med på NemID-bølgen. Folkekirken er i det hele taget ikke mere digital, end at de forskellige sogne er på nettet med nogle statiske hjemmesider, der oplyser om ugens aktiviteter og navne og adresser på menighedsrådet, præsterne og kordegnen. Der er til nød en infoside på Facebook, hvor der sjældent er nogle kommentarer og typisk kun en håndfuld likes på hver post. Sådan får man danskerne i kirke Facebook er ellers et oplagt sted for Folkekirken, da det er dér, hvor folket er. Brug Facebook til skabe dialog og samtale med de knap 80 procent af den danske befolkning, der er medlem. Eller hvad med udvikle en sjælesørger-app til din smartphone med mulighed for at komme i kontakt med en præst, når du har brug for én? Videostreaming af gudstjenester ville hjælpe dem, der ikke kan komme ud af hjemmet søndag morgen på grund af tømmermænd, handicap eller sygdom. Eller de enkelte kirker kunne crowdsource sognets aktiviteter, så menigheden får en interesse og et incitament til at møde op og fylde de tomme kirker. Mulighederne er mange, men indtil videre er de uudnyttede. Og jeg er nødt til at finde en printer, så jeg kan skrive min udmeldelse ud på papir, sætte min underskrift derpå og sende den til kordegnen. Hvad vil du gerne have ud af en digital Folkekirke? Chris Alban Hansen All Bits Considered Sat, 19 May 2012 23:08:31 +0100 http://folkekirkeinfo.dk/2012/05/18/ny-musik-formidler-pinsen/ Mens politiske vinde varsler om eventuel afskaffelse af helligdage som Store Bededag, Skærtorsdag og 2. pinsedag, blæser danske folkekirker den anden vej i den kommende pinse, hvor højtiden blandt andet markeres med en musikalsk pinseturné Kirstine Folkekirkeinfo Fri, 18 May 2012 09:46:59 +0100 http://www.homotropolis.com/2012/05/artikler/chok-og-forargelse-over-nej-til-homoseksuel-begravelse/ Historien om en præst fra Aalborg der nægtede at begrave en lesbisk kvinde for 2 uger siden kom frem i morges, og efter voldsom kritik fra blandt andet LGBT Danmark er sagen nu havnet på biskoppens bord. Siden vi i morges bragte historien fra DR om en præst der nægtede at forestå begravelsen af en lesbisk kvinde, har sagen taget en yderligere drejning, ligesom både LGBT Danmark og en professor i kirkeret har været ude og rette skarp kritik mod det der nu betegnes som en alvorlig tjenstlig fejl, der forventes at få konsekvenser for præsten. »Det er fuldstændig ulovligt, at en nordjysk præst har afvist at begrave en homoseksuel. Derfor skal biskop Henning Toft Bro fra Aalborg Stift tage sagen op«, lød det i eftermiddag fra LGBT Danmarks kirkepolitiske talsperson George Hinge, der ser med stor alvor på situationen. »Vi er fuldstændig chokerede over det. Det er ulovligt og direkte uanstændigt. Han har ikke noget grundlag for at kunne gøre det«, siger George Hinge ifølge DR og opfordrer til handling: »Biskoppen bliver nødt til at kalde præsten til orden og indskærpe over for alle præster i den danske folkekirke, at man ikke skal gøre forskel«. Præsten, der efterfølgende fortrød at have sagt nej til at begrave den lesbiske kvinde, betegner hændelsen som “den største fejltagelse han nogensinde har gjort som præst”, men det gør ikke stor indvirkning på George Hinge: »Det er jo ikke nogen undskyldning, han kommer med, men en direkte indrømmelse af, at han ikke bryder sig om homoseksuelle. Det er ikke særligt klædeligt for en præst i den danske folkekirke«, konstaterer den kirkepolitiske talsperson. Professor i kirkeret ved Roskilde Universitet, Lisbet Christoffersen, har også været ude at kommentere den pågældende sag der, fra hendes synspunkt, er ret simpel og handler om præsters forpligtelse til at begrave beboerne i deres sogn. »Det er ganske enkelt ikke lovligt at afvise at begrave et medlem af folkekirken«, siger Lisbet Christoffersen til DR Nyheder og påpeger modstridende holdninger indenfor folkekirken: »Der er øjensynligt en række præster i den danske folkekirke der har religiøse kvabbabbelser  i forhold til homoseksuelle. Og der må man bare slå firkantet fast, at det er fuldtændig irrellevant i forhold til forpligtelsen til at begrave sognets beboere. Præster har pligt til at begrave alle medlemmer af folkekirken, og den pågældende præst skal være meget taknemmelig, hvis sagen kun ender med en tjenestelig påtale fra ansættelsesmyndigheden«, vurderer Lisbet Christoffersen. Biskop Henning Toft Bro fra Aalborg gik allerede til formiddag ind i sagen, og skal vurdere hvad konsekvenserne bør være for den pågældende præst. »Det er en meget uheldig og beklagelig sag. Jeg tager den meget alvorligt og seriøst, og præsten skal nu redegøre for, hvad det her handler om. Derfor beder jeg ham i dag om en skriftlig redegørelse«, siger Henning Toft Bro til DR og forventer at have en afgørelse klar inden for 2 uger. Den afdødes datter, Kirsten Østergaard, medvirker i Aftenshowet på DR1 onsdag aften. Foto: Chad Kainz Læs flere nyheder og find Danmarks største homo-eventkalender på homotropolis.com homotropolis Homotropolis Wed, 16 May 2012 16:25:30 +0100 http://www.homotropolis.com/2012/05/artikler/nordjysk-praest-ville-ikke-begrave-lesbisk-kvinde/ En præst fra Aalborg afviste at forestå begravelsen af en kvinde, da han fandt ud af, at hun gennem 30 år havde levet i et lesbisk forhold. DR kan i dag fortælle om en præst fra Aalborg stift, der nægtede at begrave en kvinde for 2 uger siden med den årsag, at hun havde levet i et lesbisk forhold. Den afdødes datter, Kirsten Østergaard, kontaktede efterfølgende Aftenshowet som onsdag aften tager sagen op på DR1, hvor Kirsten blandt andet vil fortælle hvordan præstens udmelding kom som et chok. »Jeg tænkte, kan det virkelig være rigtigt, at vi skal skamme os over det? Jeg kiggede på min mors samlever, hun var helt stille, og så blev jeg virkelig ked af det på hendes vegne. Det er jo en frygtelig situation at sætte hende i«, siger Kirsten Østergaard til Aftenshowet. Morens samlever er 80 år, og de har været registrerede partnere i de fleste af de år, de har boet sammen. Præsten har efterfølgende skiftet mening, efter familien har fremsendt en klage til provsten i Aalborg: »Det var en eklatant fejltagelse fra min side, den største fejltagelse, jeg nogensinde har gjort som præst. Det var en tanketorsk og kortslutning af dimensioner og helt i modstrid med, hvad jeg står for. Jeg havde først sagt ja, men kom så i tanker om, at det kunne være forkert at forestå begravelse af homoseksuelle, når jeg ikke ønsker at medvirke ved vielse af homofile. Men det var en helt fejlagtig slutning«, lyder det fra præsten, der dog ikke formår at ændre datterens syn på den ubehagelige oplevelse. Samtidig understreger Kirsten Østergaard, at det er på høje tid, at folkekirken begynder at følge med tiden: »Jeg mener, at folkekirken skal opgraderes til 2012. Præsterne skal ikke have lov til at forvalte og sortere ved døren, som de gør, når de for eksempel ikke vil vie skilte eller homoseksuelle«, siger Kirsten Østergaard, hvis historie kan høres på Aftenshowet i aften kl. 19.05 på DR1.     Læs flere nyheder og find Danmarks største homo-eventkalender på homotropolis.com homotropolis Homotropolis Wed, 16 May 2012 08:54:12 +0100 http://www.information.dk/300989 Hør, alle I bøsser og lesbiske, der gerne vil til folkekirkens alter for at ægtevies til jeres hjertenskære! Hør, hvad Venstres tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har tilovers for jer. Ved mandagens folketingshøring om lovforslaget om homoseksuelles ret til at indgå ægteskab, oplod Rønn Hornbech sin røst og sagde: »Bortset fra dræbersnegle og nogle få andre arter består verden af han og hun, og det er derfor, verden har mulighed for fortsat at bestå.« Med de ord tilkendegav Rønn Hornbech, at et fællesskab mellem to af samme køn ikke fortjener betegnelsen ?ægteskab?. Betegnelsen er for Rønn Hornbech forbeholdt heteroseksuel tosomhed. David Rehling Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 15 May 2012 20:54:19 +0100 http://christensen.eftertanke.dk/2012/05/15/den-anglikanske-kirke-%e2%80%93-et-%c3%b8kumenisk-eksperiment/ Noget af det mest særprægede ved den anglikanske kirke er, at den ikke rigtig har noget bestemt særpræg. Den engelske og dermed den anglikanske kirke er (endnu mere end andre landes folkekirker) et resultat af historiske omstændigheder. Det var Henrik VIII’s begær efter penge, magt og sex, der gjorde den engelske kirke til et selvstændigt trossamfund. Samme Henrik VIII brændte lutheranere på bålet ? han var ikke interesseret i nogen teologisk reformation. Gennem briternes kolonisering af alle verdensdelene blev den engelske statsreligion spredt ud over hele verden. Dermed blev den anglikanske verdenskirke til ? men det blev den bestemt ikke nogen mere entydig størrelse af. På det internationale plan har mange nok lagt mærke til sammenstødene mellem meget progressive anglikanere navnlig i Nordamerika og meget konservative anglikanere især i Afrika. Den anglikanske kirke består groft sagt af alt fra homoseksuelle buddhister til afrikanske biskopper der bogstaveligt talt gerne ville brænde førstnævnte på bålet. Og et eller andet sted derimellem står ærkebiskoppen af Canterbury og forsøger at holde sammen på det hele. Hvis vi zoomer lidt ind og kigger på kirken i England i dens nuværende tilstand, så er der også her meget stor bredde, om end mindre end på verdensplan ? men mere end for eksempel i den danske folkekirke. For at illustrere: i mandags var jeg til en fælles gudstjeneste for alle de større og mindre teologiske uddannelsesinstitutioner i Oxford og omegn. Nu var de ikke alle anglikanere; prædikanten i jakkesæt og slips var baptist, og de kutteklædte sortebrødre var vel romersk-katolske ? ikke at der ikke også findes munkeordner i den anglikanske kirke. Selve gudstjenestens form var til gengæld næppe til at skelne fra en romersk-katolsk aftentidebøn ? komplet med en noget vovet påkaldelse af “Himmeldronningen” på latin ? og den var arrangeret af det anglo-katolske college St. Stephen’s House. Så på den ene side er der inden for den anglikanske kirke en gruppe af mildt sagt højkirkelige, det vil sige de minder i en del tilfælde mest om den katolske kirke før Andet Vatikanerkoncil, og som sådan er det heller ikke overraskende, at denne kirkelige retning altid har været præget af et vist svind i form af dem, der tager den såkaldte “svømmetur” og bliver optaget i den romerske verdenskirke. Lidt beslægtet med dem ? i hvert fald på overfladen ? har vi såkaldte liberal catholics, som måske ikke har så meget at sige i deres prædikener, men desto mere gør de ud af at holde på formerne i liturgien. Her nærmer vi os vist noget vi kender hjemme fra Danmark. På den modsatte fløj finder vi de evangelikale, der ofte ligner frikirker mere end selv de mest lavkirkelige danske folkekirkemenigheder. Men de evangelikale findes igen i en lang række varianter: conservative evangelicals, contemplative evangelicals, charismatic evangelicals, open evangelicals. Generelt gælder det for alle disse grupper i hele spektret, at de som oftest ikke har særlig meget med hinanden at gøre, men derimod fordeler sig efter anskuelse i forskellige sognemenigheder, der i praksis nærmere fungerer som valgmenigheder. Og dog kan der også inden for én enkelt kirke rummes flere retninger. Nogle lokale kirker er officielle “lokale økumeniske partnerskaber“, hvor for eksempel en anglikansk, en metodistisk og en baptistisk menighed er gået sammen om én fælles menighed. Andre er mere uofficielle men ikke mindre forskelligartede. For nu at tage det eksempel jeg kender bedst, så er St Aldates et godt eksempel på, at mangfoldigheden ikke nødvendigvis bliver mindre af, at vi zoomer længere ind. Her findes kristne af snart sagt enhver baggrund, og det er formentlig et mindretal der faktisk er anglikanere. For mit eget vedkommende har det helt sikkert udfordret nogle af mine fordomme over for frikirkekristne. Så fungerer dette økumeniske eksperiment? På verdensplan ser det ud til at være ved at falde fra hinanden, og noget lignende vil vi nok også komme til at se inden for det noget mere løst forbundne Lutherske Verdensforbund. Det som reelt skiller kristne ad i dag, er ikke længere det samme som i det 16. århundrede, så måske vil vi i fremtiden se at store kirkeretninger brækker i to eller flere stykker, men at nogle af disse stykker finder sammen med resterne af andre kirkesamfund som de har mere til fælles med. Hvad angår Church of England, så ligger der en stor byrde på den næste ærkebiskop af Canterbury. Den anglikanske verdenskirke står næppe til at redde i længden, men måske kan der stadig holdes sammen på kirken i England ? men det kommer til at kræve en meget vanskelig, tilpas håndfast og tilpas eftergivende manøvrering i spørgsmål som kvindelige biskopper og homoseksuelle ægteskaber. Lokalt fungerer eksperimentet til gengæld nogenlunde gnidningsfrit de fleste steder ? det er mit klare indtryk. Det er jo interessant, at i den danske folkekirke er der en vis påtvungen lokal mangfoldighed eller rummelighed i form af listevalg til menighedsråd og mindretalshensyn ved præstevalg. I England lader man det i høj grad være op til den lokale menighed, hvilket nogle steder fører til meget ensartede menigheder, andre steder til meget mangfoldige menigheder. Og den anglikanske definition på rummelighed er vel egentlig ? i modsætning til den danske ? at man kan rumme lokale kirker med hvert sit særpræg, mens den danske folkekirkes rummelighed er noget mere ensrettet. I alle tilfælde giver den engelske model mere helstøbte menigheder, så man undgår den danske situation, hvor mange bykirker reelt er splittet op i mindre “valgmenigheder”, hvor de fleste kirkegængere kun kommer til gudstjeneste når det er en bestemt præst der leder den. Den danske folkekirke er som sådan også et økumenisk eksperiment, om end mindre radikalt end det anglikanske eksperiment, men måske også et knap så velfungerende eksperiment? Nikolaj Christensen Nikolaj Christensen Tue, 15 May 2012 18:06:00 +0100 http://folkekirkeinfo.dk/2012/05/15/paneldebat-om-folkekirkens-fremtid/ Folkekirken er oppe og vende i medierne jævnligt, og alt fra vielsesritualer til tomme kirker bliver diskuteret flittigt. I aften holder Århus Domkirke et debatmøde om netop folkekirkens fremtid. Her vil formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, formanden for folketingets kirkeudvalg og domprovst Poul Henning Bartholin tage fat på nogle af de mange spørgsmål som presser sig på Bo Grünberger Folkekirkeinfo Tue, 15 May 2012 11:15:07 +0100 http://www.information.dk/300883 Normalt lever folkekirken et fredsommeligt liv. Pæne bygninger med pæne embedsmænd, der højtideligholder de store livsbegivenheder for de fire femtedele af den danske befolkning, der er medlemmer af kirken. Men fra tid til anden blusser en heftig kirkestrid op. I 1940?erne om kvinders ret til at udøve præstegerningen. Omkring år 2000 rasede striden om, hvor bogstaveligt en præst skal læse og forkynde evangeliet. Den var fremkaldt af daværende sognepræst ved Taarbæk Kirke, Thorkild Grosbøll, der offentligt luftede sin troende tvivl med ordene: »Jeg tror ikke på Gud som forklaringen på det hele.« Nu er der igen kirkestrid. I 2012 om homoseksuelles ret til at indgå et ægteskab i folkekirken. David Rehling Nyheder fra information.dk | information.dk Mon, 14 May 2012 20:40:24 +0100 http://toranielsen.tvmkanal.dk/2012/05/13/stefanskirken/ 1. semesteropgave – emne: folkekirken i krise. Et stigende antal kirker står tomme om søndagen – danskerne bruger ikke længere fridagen på at dyrke troen. Så hvad skal vi med folkekirken i år 2012? Pernille Østrem er sognepræst i Stefanskirken på Nørrebro. Hun fortæller her om folkekirkens rolle i det moderne samfund og udtrykker sin mening omkring, hvilket ansvar man har som sognepræst i forhold til politiske problemstillinger. Advarsel: Rumklang på speaken. toranielsen Index Sun, 13 May 2012 14:18:20 +0100 http://www.information.dk/300475 Alarmerne virker, klokkerne har ringet, og verden har hørt dem. Igennem et halvt år har verdenssamfundet advaret mod Afrikas næste store sultkatastrofe i Sahel-regionen, som dækker over landene syd for Sahara: Mauretanien, Mali, Niger, Tchad, Senegal og Burkina Faso. Men selv om de internationale ngo?er og diverse nødhjælpsorganisationer var opmærksomme på sultkatastrofen allerede før, den var en realitet, har de svært ved at modarbejde udviklingen i Sahel-regionen. »Nødhjælpsorganisationerne står i et dilemma. På den ene side har vi hørt alarmklokkerne ringe for et halvt år siden, og har derfor haft mulighed for at gribe hurtigere ind over for den eskalerende katastrofe,« siger Christer Lænkholm, som er katastrofekoordinator i Folkekirkens Nødhjælp. Lærke Cramon Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 09 May 2012 20:20:37 +0100 http://www.information.dk/300475 Alarmerne virker, klokkerne har ringet, og verden har hørt dem. Igennem et halvt år har verdenssamfundet advaret mod Afrikas næste store sultkatastrofe i Sahel-regionen, som dækker over landene syd for Sahara: Mauretanien, Mali, Niger, Tchad, Senegal og Burkina Faso. Men selv om de internationale ngo?er og diverse nødhjælpsorganisationer var opmærksomme på sultkatastrofen allerede før, den var en realitet, har de svært ved at modarbejde udviklingen i Sahel-regionen. »Nødhjælpsorganisationerne står i et dilemma. På den ene side har vi hørt alarmklokkerne ringe for et halvt år siden, og har derfor haft mulighed for at gribe hurtigere ind over for den eskalerende katastrofe,« siger Christer Lænkholm, som er katastrofekoordinator i Folkekirkens Nødhjælp. Lærke Cramon Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 09 May 2012 20:20:37 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/thorborgstalkshow/~3/lqLO7jFtzz0/sf-og-folkekirken-har-problem.html Alt for mange laver for brede brands. I stedet for at please deres hovedmålgruppe, vil de alt for meget. Klik her for at se videoen De bedste hilsner Martin Se hvordan 19 årige Kasper blev millionær af at sælge golfbolde online – Klik her (Gratis for alle)   Folk, der hørte denne, lyttede også til::Det koster penge at tjene penge.. Lær at skrive tekster der sælger langt flere varer – På den lette måde :-) Hvorfor nøjes med én gang, når man kan en masse? martin@thorborg.dk (Martin Thorborg) Thorborgs Talkshow Tue, 08 May 2012 10:30:10 +0100 http://christensen.eftertanke.dk/2012/05/08/ligesa-tog-han-ogsa-kanden-efter-maltidet/ Debatter om nadveren har traditionelt fokuseret mere på, hvad det er, end hvordan vi skal gøre det. I hvilken forstand er brødet og vinen Kristi legeme og blod? Det er ikke uvæsentligt, men ikke mindre væsentligt er det at diskutere, hvordan vi skal gøre det. Det har der da også været en tendens til herhjemme i Danmark i de senere årtier, særligt omkring spørgsmålet om, hvorvidt man skal bruge almindelig vin eller et alkoholfrit alternativ. Men jeg mener egentlig, at andre praktiske spørgsmål kan være lige så vigtige. I den danske folkekirke er der efterhånden blevet tradition for, at hver enkelt har sit eget lille bæger, som man får sin portion hældt over i. I de fleste sognekirker bruger man stadig en gammel kalk, nu med tilføjet tud, så den bedre kan opfylde sit nye formål som kande. I de nye valg- og frimenigheder bruger man rask væk glaskarafler, så at en udenforstående vel må undre sig, når præsten med karaffel i hånden læser “Ligeså tog han også bægeret”. Denne ejendommelige praksis, som i dag tages som en selvfølgelighed, har naturligvis sin baggrund i et sundhedshensyn som man følte nødvendigt engang i det 20. århundrede. Men kan der nu ikke tænkes grunde til at revidere denne praksis? Jeg er sikker på, at apostlene var både beskidte og bakteriefyldte, men alligevel indstiftede Jesus nadveren med ét fælles bæger ? men det var måske bare fordi, han ikke selv skulle drikke af det? Nadver med individuelle bægre er det perfekte symbol på en kirke, der véd bedre end sin egen Herre og alle sine søsterkirker, både i dette og i mindre materielle forhold. Individuelle mini-bægre og små udstandsede oblater er desuden et glimrende symbol på en privatiseret og smågnostisk kristendom, der har glemt alt om, at nadveren i urkirken var et måltid, endda et kærlighedsmåltid. Som Paulus skriver: “Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød.” (1 Kor 10,17). Hvad symboliserer det så, når der i stedet er ét lille brød til hver? Jeg mener der er god grund til at eksperimentere med at gøre nadveren til en del af et egentligt måltid, hvilket åbenlyst er den situation, apostlen forestiller sig i 1 Kor 10-11. Men derudover kunne man måske også overveje at indføre som almen regel, at nadveren skal udføres med ét brød som brydes i mindre stykker og ét bæger som alle drikker af. Personer med særligt smitsomme sygdomme kan opfordres til at holde sig fra bægeret af hensyn til de andre ? og man skal selvfølgelig heller ikke kimse af den mildt desinficerende effekt som vinens alkohol har. Ét brød, ét bæger ? er der nogen grund til ikke at gå tilbage til den gamle praksis, bare fordi vi har vænnet os til noget andet? Nikolaj Christensen Nikolaj Christensen Tue, 08 May 2012 09:00:28 +0100 http://www.information.dk/300279 I søndags fik landets tre journalistuddannelser i henholdsvis Aarhus, Odense og Roskilde skarp konkurrence. På dagen, som ellers skal kommes i hu og holdes hellig, fik det første hold kursister fra Aalborg Stifts nyeste tiltag, videojournalistkurset ?Teenage VJ ? with a touch of church?, overrakt kursusdiplomet af biskop Henning Toft Bro. Kurset henvender sig til unge elever i 10. klasse og ungdomsuddannelser og har tilsyneladende ikke bare det ædle formål at få ungdommen interesseret i håndværket, men også at komme den evindelige kritiske journalistik om folkekirken til livs. Søren Berggreen Toft Kultur | information.dk Mon, 07 May 2012 21:05:26 +0100 http://folkekirkeinfo.dk/2012/05/07/gospel-pa-kristi-himmelfartsdag/ Gospel er med til at få flere i kirke på Kristi himmelfartsdag. Derfor skrues der op for både lyd og rytmer i Møllevangskirken, hvor der afholdes gospel-workshop med efterfølgende gospel-gudstjeneste på Kristi himmelfartsdag Kirstine Folkekirkeinfo Mon, 07 May 2012 09:45:53 +0100 http://blogs.denmark.dk/natalia/2012/05/04/religion-in-denmark/ Yesterday I attended a lecture with this same title. It was organized by International Community and given by Assistant Professor, theologian, ph.d. Marie Vejrup Nielsen. It was interesting to hear about the Danish approach to religion, which is… lets call it particular. I come from a country which is traditionally Catholic (is this suposed to go with a capital C? I’m not sure), my family is Catholic (not practicant, though) and I knew little about other variants of Christianism, to be honest. I ended up falling in love with someone whose family belongs to the 2-3% of Danish people who are actual Christians. Me. A Biologist. In a family of Creationist. Hum! Fortunately, Danes are very private about their religious views. According to Professor Vejrup, Danes HATE  discussing religion openly. They consider it to be a private and personal matter, not meant to be public. I guess that’s why they don’t usually go to church (unless it’s Christmas). And the amount of people who don’t consider themselves religious, still belong to Folkekirken and pay taxes that go to it.  Why? Well, yesterday we talked about cultural Christians. Traditions play an extremely important role on the life of the Danes, and some traditions are linked to the church (baptism, confirmation…). In any case, churches keep trying to organize activities that will attract more and more people into their doors. So far, not very successfully. Apart from being a very interesting lecture, it was also very educational. I learnt that -in an unrelated note- aparently no corpses (or ashes) can be outside a cementery in Denmark. It’s illegal. That means no keeping ashes of your loved ones in an urn at home and most of all, no spreading!!! How easy is to break the law in a country you don’t know, huh? Back to religion, I like the fact (eventhough people says that state and religion should be two separate things) that the maximum authority in the Folkekirke is the parliament (or so I understood). So, if the parliament decides that gay couples can get married in the church, then they can. And it doesn’t matter what the priests say. Of course every parish can decide about a lot of little things freely, but the big stuff  is dealed with somewhere else. I love that. I love that there’s no Pope hypocritically  manipulating the lifes and thoughts of the followers believers. In my opinion, the Church shouldn’t have any kind of power. It’s had way too much power over the centuries. And I love that people can actually decide if they want to give money to the church or not. The Catholic Church in Spain is receiving this year 159 million euros. The same as in 2011 and 2010. In a country with an unemployment rate of 24% , where they have cut the budgets of public health and education systems, where they’ve closed hospitals and overcrowded classrooms, because there’s no money and we are in a crisis… the church receives 159 million euros. Euros that come from taxes that people pay, without them having the chance of deciding where that money goes, or if they want it to go to the church. I think they’d rather have it going to hospitals and schools. I think they’d rather not have to pay double academic fees in universities next year. Or not having to wait months and months for a surgery. Maybe it’s true that state and church should be separate things… but church needs to be controled by someone outside its walls. Again, my opinion. I’m sorry, I’ve really deviated from the topic in hand but I’m a bit sensitive when it comes to imposing religion On a funny note, about Danes, someone described them as sun-worshipers  and, eventhough it was of course a joke, I found it as hilarious as pertinent, given how crowded the parks were these last sunny days in Aarhus   Natalia Home is Where Your Heart is Fri, 04 May 2012 19:52:08 +0100 http://www.tvmidtvest.dk/indhold/utilfredse-kirkegaengere-danner-frimenighed Folkekirken har fjernet sig for meget fra Bibelens ord. Sådan lyder det fra en gruppe kirkegængere i Herning, der i protest har brudt med Folkekirken, for at lave deres egen menighed læs mere svmi TV/MIDT-VEST - nyheder fra Midt- og Vestjylland Wed, 02 May 2012 19:29:53 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KS-Critique/~3/6JkSJfIbEdE/ Hvordan ser fremtiden ud for dansk konservatisme? Rune Kristensen skriver her om liberalkonservatismens visioner for Danmark; en markant mindre offentlig sektor, færre forbud og afskaffelse af statsstøtte til kultur og kirke er blandt andet på programmet. Hvis konservatismen i Danmark skal overleve, er det ifølge Rune Kristensen afgørende, at man anerkender globaliseringen og de nye krav den stiller til politikken, og lader forsvaret for nationalstaten træde i baggrunden. Uddrag “Vi mener, at socialpolitikken skal rettes mod de virkeligt svage, som ikke har mulighed for at opretholde en tålelig levestandard. Derimod bør den store middelklasse, som i dag modtager offentlige ydelser såsom børnecheck, orlovs- og boligydelser, i langt højere grad tage ansvar for deres eget liv.” “Nogle politikere i Danmark har en opfattelse af integrationen som noget, skal gøre indvandrere til ‘ægte danske’. Man fremsætter krav om, at de skal kende til alverdens i denne sammenhæng ligegyldige spørgsmål i en danskhedstest. Men man kan sagtens være dansk uden at kunne kongerækken. Den er der ufatteligt mange ‘ægte danskere’, der heller ikke kan. Om man spiser flæskesteg eller halalkød er ikke det afgørende. Man kan godt blive dansk stats-borger og holde ramadan. Det handler om at overholde loven og om at bidrage til samfundet.” “Danmark skal bygge på kristendommen, men også på religionsfrihed. Enhver har ret til at have den religiøse tro, vedkommende ønsker ? og ingen trosretning indenfor lovens rammer skal favoriseres eller diskrimineres. Derfor mener vi, at der skal ske en adskillelse af religion og politik i Danmark.” Printervenlig udgave Red Critique Tue, 01 May 2012 12:00:48 +0100 http://troja.eftertanke.dk/2012/05/01/ups-%e2%80%93-jeg-har-l%c3%b8jet/ Kan jeg være det bekendt? Egentlig ikke ? men på den anden side kan det være hensigtsmæssigt at stikke en lille hvid løgn, men kors hvor var det svært at sige ja til at mit indlæg ?Skam jer!? kun er sendt til Jyllandsposten. Vanen tro får de store aviser mulighed for at anvende det meste af det jeg skriver. Jeg ved da godt, at enhver avis kræver, at det skrevne kun er sendt til dem, men hvis jeg efterkommer det krav, kan der gå hundrede år og en eftermiddag før jeg ved om et debatindlæg bliver bragt ? hvis jeg da i det hele taget får anden besked end det automatsvar, der indikerer, at debatindlægget er modtaget. Set i lyset af hvor ensartede mediemagernes nyheder er, er dette ene-rettigheds-krav dræbende for debat. Som mediebruger får vi den debat som medierne finder relevant. Vi ved naturligvis ikke, hvad der skrottes. Det er helt og holdent mediernes valg. Selvom det var vanskeligt at stikke en løgn, finder jeg det helt på sin plads, når nu Jyllandsposten vil have bekræftelse på eneret. Jeg vil jo gerne forsøge at skabe debat. Sagde jeg sandheden, røg ?Skam jer!? sikkert i skrotbunken. Nogen vil måske mene, at der hører det også hjemme, men hvis vi kun præsenteres for de rigtige meninger, som eksempelvis Erik Bjeragers syn på danskernes åndløshed og religiøse analfabetisme og Poul Joachim Stenders skamstøtteforslag, så kan langt størstedelen af Folkekirkens medlemmer fremstå lige så uvidende, som de to herrer mener de fleste danskere er. Det er nu ikke sikkert, at danskerne har samme syn på sig selv. Det kan være, de er vokset fra den kristne troslære og er begyndt at tænke selv, men hvad de tænker og tror, er der åbenbart ikke den store begejstring for at vide. Skam jer! Ingen er åndløs, hr. Bjerager Jytte Ibsen troja.eftertanke.dk Tue, 01 May 2012 11:27:29 +0100 http://troja.eftertanke.dk/2012/04/29/skam-jer/ 16-17 kirker i Storkøbenhavn lukkes, og spørgsmålet er, hvad de så skal bruges til. Det diskuterede to sognepræster i Deadline 27. april. Den ene mente, det ville være ok, at muslimer overtog de lukkede kirker, mens den anden mente, det ville være bedre, at kirkerne blev omdannet til Netto-butikker. De kunne så stå der som skamstøtter over danskernes manglende tro. Indrømmet. Det ville være en falliterklæring at omdanne lukkede kirker til moskeer, men omvendt duer Netto-butikker heller ikke som skamstøtter for troens forfald. De uskyldsrene er oftest skylds- og syndsbevidste kristne, der med orden i egen tro uden blusel giver skylden videre til andre. Det er jeres egen skyld, at kirker må lukkes – det er ikke vores. Har danskerne grund til at skamme sig? Eller har de bare opdaget, hvor lidt der er at komme efter i folkekirken, og derfor er bedøvende ligeglade med om lige den allernærmeste kirke lukkes ned? De kommer der jo ikke alligevel. Skulle kirkens folk tænke mere over det, og måske spørge hvorfor, før flere kirker omdannes til skamstøtter af den ene eller anden art? Jytte Ibsen troja.eftertanke.dk Sun, 29 Apr 2012 16:45:10 +0100 http://christensen.eftertanke.dk/2012/04/27/den-st%c3%b8rste-trussel-mod-aegteskabet/ I denne tid med den megen ståhej omkring homoseksuelle vielser, kan der måske nok være grund til at slå koldt vand i blodet og foretage et lille reality check. For ganske vist er homoseksuelle ægteskaber en dårlig idé. Men jeg er dog ikke engang sikker på, at de kunne komme ind på en top 5 over de største trusler mod ægteskabet. Det største problem er ikke, at der efter indførelsen af homoseksuelle vielser vil være for mange der kan indgå ægteskab. Langt værre er det, at der er alt for få der indgår ægteskab, og alt for mange af dem går i opløsning igen. Så her i hvert fald et par elementer til en top 5: den høje skilsmisseprocent, og den høje gennemsnitsalder for første ægteskab. Skilsmisseprocenten hænger sammen med, at alt for mange indgår ægteskab med forkerte og urealistiske forventninger. Og den høje alder ved indgåelse af ægteskab hænger sammen med, at rigtig mange mennesker lever i adskillige år som om de var gift, men uden at være det. Og måske forøger samboskab før ægteskabet også risikoen for skilsmisse. Statistikken på dette område er noget tvetydig, men man behøver for så vidt ikke at være principielt imod førægteskabeligt samliv for at kunne se problemet, hvilket denne spændende kronik fra New York Times er et godt eksempel på. Ægteskabet har traditionelt holdt (mindst) fire elementer sammen: en offentlig markering ved indgåelsen, fælles bolig, fælles seng, og livslang forpligtelse. Disse fire er blevet revet fra hinanden ? den sidste er nærmest helt afskaffet ? og det fører til mange flere grimme brud mellem mennesker. For ganske vist er skilsmisseprocenten temmelig høj, men tænk bare hvis man også talte alle opløste samboskaber med, for slet ikke at tale om alle opløste seksuelle forhold! Rigtig mange, måske især mange unge kvinder, har brændt sig på samleje og samboskab før forpligtelse ? eller måske navnlig før den anden var klar til at forpligte sig. Så for så vidt er det jo nærmest opmuntrende, at der nu er en lille gruppe mennesker, der presser på for at få muligheden for at få orden på deres samliv og få tingene samlet. En langt større trussel er det, når vi insisterer på at skille tingene ad. Og skal vi tale om kirken, så er homoseksuelle vielser naturligvis en trussel navnlig i kraft af de mange trofaste fodfolk, der nu overvejer at melde sig ud af folkekirken i protest mod dem. Men en endnu større trussel mod folkekirkens vidnesbyrd i det danske folk er noget der er sket for længe siden og næsten umærkeligt, nemlig at kirken har accepteret, at selv dens ledere og medarbejdere ikke har orden i samlivet. Hvordan kan kirken gøre en forskel, hvis vi i virkeligheden slet ikke er forskellige fra alle andre? Hvis vi selv tager så let på noget så grundlæggende i Bibelen som forholdet mellem mand og kvinde, hvordan kan vi så forvente at andre mennesker skal tage det kristne budskab seriøst? P.S. Og før der nu er nogen, der kommer rendende og spørger om jeg så også synes at kvinder skal gå med slør, i henhold til 1. Kor. 11,5. Men som jeg har hørt Dallas Willard (tror jeg nok) sige, så skal vi ikke bekymre os så meget om de ting som kun står nævnt ét enkelt sted i Bibelen ? vi skal hellere koncentrere os om det som siges igen og igen. Nikolaj Christensen Nikolaj Christensen Fri, 27 Apr 2012 01:15:20 +0100 http://christensen.eftertanke.dk/2012/04/25/systematisk-afkristning-af-hovedstaden/ Jeg er ikke som sådan imod at tage kirkebygninger ud af brug, der hvor der ikke længere er det befolkningsgrundlag i lokalområdet som der var da kirken blev bygget. Alligevel synes jeg det er temmelig drastisk, at Københavns Stift nu har besluttet at tage hele 17 kirkebygninger ud af brug. Det som bekymrer mig er især de begrundelser der bruges. Det er jo helt rigtigt, at der i dag bor færre mennesker i det indre København og flere i forstæderne (dvs. Helsingør Stift), end der gjorde dengang Kirkefondet iværksatte de mange kirkebyggerier. Men derudover benyttes der også den begrundelse, at der i dag er færre der dyrker kirkelivet, og derfor er der mindre behov for de mange kirker. Nu vil jeg nødig komme til at lyde som en håbløs nostalgiker, for faktisk synes jeg at de værste og mest reaktionære nostalgikere er dem, der ikke tror på at de gamle dage kan komme igen. Jeg tror ikke der er nogen naturlov der siger, at kirkelivet kun kan gå én vej, nemlig nedad ? ellers var for eksempel vækkelserne i det 19. århundrede jo aldrig sket. Men jeg tror, at hvis vi planlægger efter nedgang, så får vi nedgang. Og hvis vi kun forsøger at opfylde folks følte behov, så får vi aldrig åbnet fleres øjne for deres dybere behov og længsler. Det bekymrende i det københavnske tilfælde er, at man vurderer “behovet” for en kirkelig indsats i forhold til, hvor stor efterspørgsel der er. Det samme gør sig gældende, når man for eksempel vil normere antallet af præstestillinger til et pastorat efter antal folkekirkemedlemmer og ikke efter befolkningstal. København har landets laveste medlemsprocent, så derfor er det der, folkekirken i første omgang går i gang med at skære ned. Og den slags tankegang ville jo give udmærket mening, hvis folkekirken var en almindelig virksomhed, hvor man forsøger at sælge sine varer, der hvor kunderne er. Men for nu at bruge Kirkernes Verdensråds terminologi, så er kirkens opgave at være “kirke for andre”. Og derfor kunne man lige så godt sige, at der var brug for en større kirkelig indsats i de områder, hvor medlemsprocenten og kirkegangsprocenten er lavest. For kirken har til opgave at forkynde “en stor glæde, som skal være for hele folket” ? ikke bare for de i forvejen indforståede. Så folkekirken, og navnlig Københavns Stift, står over for et afgørende valg: Vil man acceptere tingenes tilstand og måske endda forøge afkristningen af hovedstaden ved at formindske den kirkelige indsats? Eller vil man forsøge at vende udviklingen til fremgang? Nu tror jeg for så vidt ikke, at det udelukkende er op til folkekirken, om hovedstaden skal afkristnes eller ej. Med den nuværende vækst i antallet af migrantmenigheder og frimenigheder, og med den globale vækst i antallet af kristne af mere pentekostalt/karismatisk præg, så kan det vel meget vel tænkes, at København ender med også at være Danmarks frikirkehovedstad. Spørgsmålet er vel så bare, om folkekirken ikke vil have sin del af kagen ? sin “markedsandel” hvis man endelig skal bruge virksomhedsanalogien. I det 19. århundrede havde man stort held med at bevare vækkelserne inden for folkekirken, og det skulle vel også kunne lade sig gøre i dag. Her kunne man måske med fordel kigge mod vest og se Storbritanniens hovedstad som et forbillede. Ligesom København har London utrolig mange kirkebygninger. Og ja, en del af dem er blevet lukket fordi de var for stor en økonomisk byrde, ligesom det uden tvivl også vil være nødvendigt i et vist omfang i København (det tidligere forslag om at lukke 10 kirker var trods alt noget mere moderat). Men andre forholdsvis tomme kirker i London har man forsøgt at puste nyt liv i. Det er først og fremmest sket, fordi biskoppen i London har været åben over for at benytte sig af de ressourcer, som ligger i nogle af byens største og mest aktive menigheder. På samme måder findes der jo altså også i Danmark kirker i hovedstadsområdet, hvor der er masser af liv. Disse kirker kunne man måske udfordre til, om de ikke skulle overveje at “afgive” nogle af deres mange ressourcestærker medlemmer til steder, hvor der er mere brug for dem. Hvis altså den “modtagende” menighed er indforstået med, at deres nye medlemmer måske lyder og lugter lidt anderledes, end man er vant til. Det vil kræve en mentalitetsændring. For det første at man er villig til at tro på vækst og planlægge derefter. Dernæst også at man kan komme sig over sine teologiske og kulturelle kvababbelser og acceptere, at fremtidens kirke ikke nødvendigvis ligner den typiske andedamskristendom. Folkekirken kan selv vælge sin historie: skal det være en melankolsk-nostalgisk tilbagegangshistorie, eller en visionær fremgangshistorie? Nikolaj Christensen Nikolaj Christensen Wed, 25 Apr 2012 11:36:13 +0100