<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: folkeskole</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et folkeskole</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Mon, 21 May 2012 21:01:34 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Jubilæumfest (folkeskole)</title>
            <link>http://www.guska.net/jubilaeumfest-folkeskole</link>
            <description>
Hvem står for at arrangere jubilæumsfest, for tidligere folkeskoleelever? Er det skolen eller de tidligere elever selv? 
Og hvis det er skolen, hvad gør &amp;quot;man&amp;quot; så, når ens skole i mellemtiden er blevet lukket?   :genert: 
Altså jeg tænker, at man selv må få samlet folk, men hvad med navnelister osv.? Det kan vel ikke forventes at man skal kunne huske navnet på alle klassekammeraterne. Hvis skolen da overhovedet må udlevere tidligere adresse/navnelister?

Læs mere her Jubii Debat
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.guska.net/feed">Citater 2012, nyheder, spil, vittigheder, billede</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 15:45:13 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>S-profiler blæser til klassekamp</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/3WwDM30Evvg/</link>
            <description>To folketingspolitikere og en borgmester kræver mere social lighed i vuggestuer som på plejehjem. De socialdemokratiske folketingsmedlemmer Pernille Rosenkrantz-Theil og Jens Joel blæser til ny...

se mere på karrierekick.dk


 
</description>
            <author>Karrierekick</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/Karrierekick">Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning </source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 01:24:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>S-profiler blæser til klassekamp</title>
            <link>http://karrierekick.dk/5147-s-profiler-blaeser-til-klassekamp/</link>
            <description>To folketingspolitikere og en borgmester kræver mere social lighed i vuggestuer som på plejehjem.


De socialdemokratiske folketingsmedlemmer Pernille Rosenkrantz-Theil og Jens Joel blæser til ny klassekamp sammen med Københavns socialdemokratiske børne- og ungeborgmester Anne Vang.
De tre partikammerater vil indføre en social udligning for både vuggestuer, børnehaver skoler, tekniske skoler, gymnasier og plejehjem.
Modellen kommer fra folkeskolerne, hvor kommunen kan give flest ressourcer til de skoler, der har de største sociale udfordringer.
Børnene af de ufaglærte skal have bedre muligheder for at få en uddannelse.
- Det er i den grad social udligning. Det er et redskab til at sørge for, at pengene kommer derhen, hvor der er mest brug for dem, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Det er en metode til at sikre, at de børn, der har mest brug for det, får mest pædagogtid, siger hun.
I børneinstitutionerne er det paradoksalt nok de børn, som har mindst brug for det, der får mest tid af pædagogerne, fordi samarbejdet med forældrene ikke er så tidskrævende som med mindre stærke forældre, forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil.
De tre socialdemokrater uddyber deres ideer i en kronik i Politiken lørdag under overskriften: &amp;#8220;Her er den nye klassekamp !&amp;#8221;.
For ungdomsuddannelser betyder modellen, at der skal føres penge fra gymnasier med socialt stærke elever til tekniske skoler og gymnasier med socialt svagere elever.
Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil kan princippet indføres, uden at det skal stemmes igennem som en lov. De ansvarlige myndigheder &amp;#8211; det være sig kommunerne eller staten &amp;#8211; skal overbevises til at bruge redskabet.
Den progressive tilskudsmodel skal supplere den progessive beskatning for yderligere at skabe lighed, mener hun.
Tidligere på ugen fortalte Berlingske Tidende, at Danmark er rykket ned på en sjetteplads, når det gælder økonomisk lighed.
I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq
</description>
            <author>Karrierekick</author>
            <source url="http://karrierekick.dk/?feed=rss2">KarriereKick</source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 01:24:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Randers-forældre kæmper mod skjulte sparekrav</title>
            <link>http://arbejderen.dk/artikel/2012-05-18/randers-ldre-k-mper-mod-skjulte-sparekrav</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://arbejderen.dk/feeds/rss.xml">Arbejderen</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 20:30:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Intet kan holde traditionen nede</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/126299</link>
            <description>
	
	Vindstød op til cirka 30 m/s og regn kunne ikke ødelægge det gode humør for afgangseleverne fra Nuuks skoler</description>
            <author>admin</author>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 14:38:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Private overhaler folkeskolen</title>
            <link>http://arbejderen.dk/artikel/2012-05-16/private-overhaler-folkeskolen</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://arbejderen.dk/feeds/rss.xml">Arbejderen</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 11:13:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Inspiration til at skabe en fagligt stærk folkeskole for alle</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/inspiration-til-at-skabe-en-fagligt-staerk-folkeskole-for-alle/</link>
            <description>Skolerådets formandskab har i dag offentliggjort sin beretning for 2012, der indeholder en række anbefalinger for arbejdet med kvalitetsudvikling af folkeskolen. Børne- og undervisningsministeren vil tage anbefalingerne med i det videre arbejde med en reform af folkeskolen.
Der bør opstilles få, fælles og ambitiøse politiske mål for udvikling af folkeskolen. Og de politiske udviklingsmål bør ledsages af målbare indikatorer, der gør det muligt at følge med i, om der sker fremskridt.
Sådan lød anbefalingen fra Skolerådets formandskab, da børne- og undervisningsminister Christine Antorini i dag deltog i Skolerådets seminar, hvor formandskabets beretning blev drøftet. Christine Antorini er enig med Skolerådet i behovet for at synliggøre ambitionerne i arbejdet med udvikling af folkeskolen:
 Jeg er enig i, at der skal sættes nogle ambitiøse mål for folkeskolens udvikling. Mål, som alle skolens aktører skal arbejde med, sætter en tydelig politisk retning for arbejdet med at skabe en fagligt stærk folkeskole for alle. Jeg vil inddrage anbefalingen i arbejdet med en reform af folkeskolen. 
Formandskabet peger endvidere på en række punkter, hvor Ministeriet for Børn og Undervisning, kommuner og skoler kan sætte ind for at styrke den lokale kvalitetsudvikling på skoler og i kommuner, så lærere, ledere og forvaltninger bliver endnu bedre i stand til at arbejde med at forbedre undervisningen og alle børns læring.
Børne- og undervisningsministeren ser, ligesom Skolerådets formandskab, kapacitetsopbygning og en samlet vidensstrategi på folkeskoleområdet som et væsentligt indsatsområde for en styrket folkeskole:
 Vi har allerede gode erfaringer fra Tosprogs-Taskforcen, der rådgiver kommuner og skoler om, hvordan de tosprogede elevers faglighed kan styrkes, så de får lettere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. De erfaringer skal vi bygge videre på. Vi skal styrke en vidensstrategisk tænkning, så viden når ud i praksis og skaber effekt for elevernes læring. 
Den endelige beretning forventes afgivet til børne- og undervisningsministeren ultimo maj 2012.
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 06:30:19 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Syv millioner kroner fordelt til 20 fraværsprojekter</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/syv-millioner-kroner-fordelt-til-20-fravaersprojekter/</link>
            <description> 


20 forskellige fraværsprojekter får nu del i de syv millioner kroner, som Ministeriet for Børn og Undervisning har afsat til indsatsen for at bekæmpe elevers fravær.
Motivation, trivsel og lyst til læring. Det er nogle af ingredienserne i de projekter, som har ansøgt om at få del i Ministeriet for Børn og Undervisnings fraværspulje på syv millioner kroner. 20 projekter får nu del i puljens midler.
Puljen er en del af den fraværskampagne, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini satte i værk fra november 2011 til februar 2012 for at bekæmpe fraværet i grundskolen og ungdomsuddannelserne. I alt er der søgt om midler fra puljen til 179 projekter for cirka 83 millioner kroner.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er glad for uddannelsesinstitutionernes store interesse for at tage kampen op mod fravær:
 De mange ansøgninger til ministeriets fraværspulje vidner om et stort engagement på uddannelsesinstitutionerne for at gøre noget ved fraværsproblemet. Vi ved, at for stort fravær kan føre til efterfølgende frafald. Og vi har hårdt brug for, at de unge bliver fastholdt og gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor er jeg glad for den overvældende interesse, der har været for at få del i fraværspuljen, og jeg glæder mig til at se resultaterne af de 20 projekter, der nu får midler fra puljen,  siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
De 20 projekter, som har fået støtte, spænder vidt lige fra initiativer på en enkelt skole til store tværgående projekter, som involverer flere folkeskoler, ungdomsuddannelser og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Geografisk er der også spredning i forhold til, hvem der har fået del i puljemidlerne.
Halvdelen af de projekter, som er tildelt støtte, har fokus på overgangsproblematikken det vil sige overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, som er et særligt kritisk tidspunkt i forhold til unges fravær.
Omfanget af de ansøgte midler i forhold til puljens økonomiske loft har betydet, at ministeriet har måttet foretage en stram prioritering blandt ansøgerne. Ved prioriteringen er der blandt andet lagt vægt på erfaringer fra tidligere projekter, om projektet er nytænkende, og om det vil kunne gennemføres af andre.
Resultaterne fra de 20 projekter skal kunne udbredes til andre uddannelsesinstitutioner. Ministeriet vil derfor stille bistand til rådighed til undervejs at hjælpe projektejerne efter behov i forhold til, hvilke informationer de skal indsamle og dokumentere. Det gøres for, at erfaringerne fra evalueringerne giver et grundlag at arbejde videre på i forhold til, hvilke fraværsbekæmpende initiativer der virker.FaktaAnsøgere, der er tildelt støtte  Munkevængets Skole, Kolding:  Det gode liv valg af den rigtige ungdomsuddannelse , 253.287 kroner   Hastrupskolen, Køge:  Fra fraværskultur til nærværskultur , 310.000 kroner   Bagterpskolen, Hjørring:  Projekt mere nærvær, mindre fravær , 350.000 kroner   Den Økologiske Produktionsskole:  Projekt nærvær og fastholdelse , 350.000 kroner   Århus Social- og Sundhedsskole: Kulturcaféprojekt, 53.900 kroner   International Business School, Fredericia:  Fra næring til læring , 182.067 kroner   Roskilde Tekniske Skole:  Anerkendende læringsmiljø som forebygger fravær og frafald , 399.290 kroner   Århus Købmandsskole: Fraværsbekæmpelse gennem e-motivation og e-læring, 506.400 kroner   Midtfyns Gymnasium, Ringe: Gruppevejledning med fokus på mundtlighedsstrategier, 30.000 kroner   VUC Vejle:  Pjækker du  Nej, jeg er bare syg , 400.000 kroner   Gentofte hf:  Struktur i hverdagen , 78.600 kroner   Ørestad Gymnasium:  Heldagsskole i ungdomsuddannelserne forsøg med tæt elevkontakt som fastholdelsesstrategi , 242.875 kroner   Kongsholm Gymnasium og hf:  Uddannelse er sygt nice , 450.000 kroner   Næstved Kommune:  Godt du sagde det elevfortællinger og -relationer på tværs af folkeskole og ungdomsuddannelser, 493.140 kroner   Københavns Kommune:  Ressourceorienteret fraværsindsats om kunsten at komme i skole , 616.171 kroner   Ungdommens Uddannelsesvejledning, UUCenter Syd, Ishøj:  Projekt fra spot til forvandling , 315.000 kroner   Aalborg Kommune:  Elevfravær og trivsel , 196.000 kroner   Holbæk Kommune: Udrulning til alle kommunens udskolingsskoler af digitalt uddannelsesparathedsvurderingsredskab samt projekt til videreudvikling af redskabet, 1.015.000 kroner   Pluss Leadership: Opfølgning på innovationscamp januar 2012 sammen med elevnetværk, 195.000 kroner   Skole og Forældre: Gennemførelse af kurser fra instruktørnetværk som opfølgning på fraværskampagne, 551.000 kroner
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 04:30:24 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Lærerne har godkendt overenskomsten</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/125672</link>
            <description>
	
	Ved en urafstemning har et stort flertal af Imaks medlemmer stemt god for den nyligt indgåede overenskomst med selvstyret</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 14:12:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Lærerne har godkendt overenskomsten</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/125672</link>
            <description>
	
	Ved en urafstemning har et stort flertal af Imaks medlemmer stemt god for den nyligt indgåede overenskomst med selvstyret</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 14:12:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Spil dig til 12-taller!</title>
            <link>http://gamesurfer.dk/2012/05/spil-dig-til-12-tal/</link>
            <description>
Skole har fokus på succes. Spil opfordrer til at prøve igen
I spil fejler man hele tiden. Det er netop det, der gør spil interessante. Spændingen holdes på grænsen mellem succes og fiasko.
Det prikker til vores hjerner og klør i vores fingre: &amp;#8220;Vi VIL bare fårking have flere point end svigermor NU!&amp;#8221; Det er netop på rejsen mellem de to modsætninger at læring opstår.
Computerspil har en feedback-mekanisme med et kort interval, der gør det klart, hvorfor man fejlede. Med andre ord har man muligheden for, at udbedre skaden med det samme.
Det traditionelle karaktersystem er anderledes. Her bedømmes man udelukkende på resultatet af opgaven og får stukket en karakter i hånden, nogle gange om året. Det svarer til at gennemføre en bane i Angry Birds og først ved point-skærmen få at vide, om man har ramt grisene&amp;#8230; Hvilket ikke rigtig giver mening (medmindre man tæppebomber det hele).
Løbende feedback kan vise sig langt mere effektivt for eleverne, end at modtage et uopretteligt og håbløst karakterblad.
&amp;nbsp;
Ananth Pai er ikke i tvivl om at computerspil virker i undervisningen
Eleverne i en forsøgsklasse udviklede sig fra et 3. klasses niveau, i den lave ende af gennemsnittet, til et 4. klasses niveau på knap 5 måneder.

&amp;nbsp;
Aske har en god idé og han brænder for den
Et nyt Dansk tiltag hedder  NameGames og går ud på at bruge eksisterende computerspil, som base for nye lærings spil.

Aske&amp;#8217;s Youtube kanal
&amp;nbsp;
Universitets professor James Paul Gee ser mange muligheder i computerspil
&amp;#8220;What next?&amp;#8221;
James fortæller om sine egne erfaringer med spillet Deus Ex. Han kiggede først i spillets manual, men det gav ikke meget mening. Så spillede han spillet og kiggede igen i manualen. Nu gav alt mening.
Mr. Gee mener at bøgerne i skolen kan sammenlignes med dette princip. I skolen starter man med &amp;#8220;manualen&amp;#8221;, hvilket er bagvendt.

&amp;nbsp;
Idéen om at bruge computerspil til at forbedre uddannelse er ikke helt ny
I 1988 udgav firmaet VTech  spil-konsollen Socrates Educational Video System, og  3 år tidligere blev geografi-spillet Where in the World Is Carmen Sandiego  publiceret i USA.
&amp;nbsp;
Udvalgt materiale om spil og uddannelse:
NameGames &amp;#8211; Dansk tiltag
 #SkoleChat &amp;#8211; Twitter søgning
ClassRealm via @Boab /Bo Abrahamsen
James Paul Gee - Publications
Gaming to Learning in a Digital Classroom &amp;#8211; blog
Are Video Games Educational? &amp;#8211; artikel
Edutopia.org
Video Games Are New Teaching Tool
Gamification of Education &amp;#8211; en liste af artikler 
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Ifølge bogen &amp;#8220;Reality is Broken&amp;#8221; er den stress der opstår ved nederlag i spil, en form for positiv stress, der ikke er skadelig.
&amp;nbsp;

//TRgamesurfer
GAMESURFER på FACEBOOK
</description>
            <author>GAMESURFER</author>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 07:02:27 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Håndværk og design på vej som nyt fag i folkeskolen</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/handvaerk-og-design-pa-vej-som-nyt-fag-i-folkeskolen/</link>
            <description> 


Ministeriet for Børn og Undervisning inviterer nu skoler til at deltage i et udviklingsprojekt om et nyt fag, håndværk og design, i skoleåret 2012/2013.
Et udviklingsprojekt om et helt nyt fag søsættes nu i folkeskolen. De to fag sløjd og håndarbejde kombineres til faget håndværk og design. Ligesom i sløjd og håndarbejde bliver kernen i det nye fag de håndværksmæssige kompetencer. Derudover vil faget fokusere på designprocesser fra en idé bliver født, til produktet er færdigt.
I første omgang indgår faget i et udviklingsprojekt, som skal samle viden om, hvordan undervisningen i faget kan tilrettelægges, så den udfordrer og rummer alle elever, samtidig med at den afspejler de overordnede mål for et nyt fag.
Der har tidligere været gennemført forsøg med at slå fagene håndarbejde og sløjd sammen til faget håndværk og design. Forsøgene viste, at det nye fag har potentiale, men forsøgene var for få og for lokalt forankrede til, at resultaterne kunne generaliseres.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini ser frem til nu at få systematiske og konkrete erfaringer med håndværk og design og til at modernisere fagene sløjd og håndarbejde som en del af den kommende folkeskolereform:
 I stedet for to fag sløjd og håndarbejde indhenter vi nu erfaringer med at samle timerne i ét stort fag og giver på den måde håndværksfaget mere volumen og synlighed. De praktiske fag og kundskaber skal anerkendes og udvikles, så de fremmer skabende, kreative og praktiske talenter hos alle elever. 
 Med udviklingsprojektet i håndværk og design skal vi se på, hvordan vi får en bedre kobling mellem teori og praksis. Det kan for eksempel være, at eleverne skal bruge matematik til at lave en arbejdstegning, når de skal bygge garage og legetøjsbiler til den lokale børnehave, sådan som vi så det i tidligere forsøg. 
Uddannelsesminister Morten Østergaard ser frem til en tættere sammenhæng mellem læreruddannelsen og folkeskolens fagrække:
 Et af kernepunkterne i regeringens læreruddannelsesreform er at sikre, at der er overensstemmelse mellem folkeskolens fagrække og læreruddannelsen. Det er der ikke i dag. Derfor vil jeg følge arbejdet med et nyt fag med interesse, og erfaringer med det nye fag kan indgå i arbejdet med en ny læreruddannelse. 
FaktaUdviklingsprojektet finder sted i skoleåret 2012/2013
Ministeriet nedsætter i maj 2012 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet Danmarks Sløjdlærerforening, Danmarks Håndarbejdslærerforening, professionshøjskoler og forskningsmiljøer, der skal udarbejde rammerne for udviklingsprojektet, herunder en beskrivelse af faget håndværk og designs mål og indhold.
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Sun, 06 May 2012 14:30:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Test skal identificere ordblinde fra de små klasser til videregående uddannelse</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/test-skal-identificere-ordblinde-fra-de-sma-klasser-til-videregaende-uddannelse/</link>
            <description> 


To nye projekter skal sikre en ensartet identifikation af ordblinde elever fra indskolingen til de videregående uddannelser og danne grundlag for fælles praksis for hjælp til ordblinde i kommunerne.
Det kan have konsekvenser for både selvværd og det faglige udbytte i skolen, hvis elever med ordblindhed ikke bliver identificeret tidligt nok, så der kan sættes ind med en målrettet indsats fra begyndelsen. Samtidig mangler der en fælles praksis for, hvordan identifikation af elever med ordblindhed foregår både på tværs af kommunegrænser og i uddannelserne.
Ministeriet for Børn og Undervisning udvikler derfor to nye test, som skal medvirke til, at elever med ordblindhed får en sikker og ensartet dokumentation af deres vanskeligheder tidligt og uanset, hvor i landet de bor, og hvor i uddannelsessystemet de befinder sig.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini ser frem til, at ordblinde nu kan identificeres tidligt, og at der sikres et fælles syn på ordblindhed.
 Vi ved, at det er vigtigt at hjælpe børn og unge med ordblindhed tidligt. Ved at sætte ind, så snart vi opdager problemet, sikrer vi en fagligt stærk folkeskole for alle. Med de to nye projekter får vi et fælles fagligt og solidt grundlag for at identificere ordblinde elever allerede fra indskolingen og helt til de videregående uddannelser, så de får mulighed for at deltage i uddannelsessystemet på lige fod med alle andre,  siger Christine Antorini.
Fakta om de to projekter med ordblindetestMinisteriet for Børn og Undervisning har indgået samarbejde med Center for Læseforskning, Københavns Universitet om at udvikle en ordblindetest til elever i indskolingen. Ministeriet for Børn og Undervisning støtter projektet med 2,5 millioner kroner fra satspuljen for 2012. Projektet er også støttet af Trygfonden.
Ministeriet for Børn og Undervisning sender i dag et udviklingsprojekt om en ordblindetest på tværs af uddannelser i udbud. Frist for tilbud på projektet er den 8. juni 2012.
Testene er vejledende og forventes at kunne anvendes i 2015. Testene vil sammen med pædagogiske vejledninger blive stillet gratis til rådighed for skoler og uddannelsesinstitutioner.
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Sun, 06 May 2012 04:30:20 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Elever kalder til værdikamp</title>
            <link>http://arbejderen.dk/artikel/2012-05-04/elever-kalder-til-v-rdikamp</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://arbejderen.dk/feeds/rss.xml">Arbejderen</source>
            <pubDate>Fri, 04 May 2012 19:43:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Tosprogede går glip af almindelig klasseundervisning</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/tosprogede-gar-glip-af-almindelig-klasseundervisning/</link>
            <description>På 4 ud af 5 skoler bliver tosprogede elever taget ud af klassen til parallel særundervisning i dansk som andetsprog. Ifølge bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog skal denne undervisning helst foregå i klassen sammen med klassekammeraterne eller som ekstraundervisning efter skoletid.
For at tosprogede elever i folkeskolen kan følge med i den almindelige undervisning, har de ofte behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det kan skolerne tilbyde som en integreret del i den almindelige klasseundervisning, fx ved indsættelse af en ekstra lærer, eller som undervisning uden for klassen i eller uden for den almindelige undervisningstid.
SFI og Danmarks Evalueringsinstitut viser i en undersøgelse af forskellige indsatser for tosprogede elever, at 4 ud af 5 skoler vælger at give den supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i den almindelige undervisningstid.
Særundervisning i skoletiden kan gå ud over det faglige niveauUndersøgelsen viser også, at på skoler med få tosprogede elever har det en negativ betydning for de tosprogedes generelle faglige niveau, at de sendes ud af klassen for at modtage særundervisning. De går herved glip af den almindelige klasseundervisning og får svært ved at følge klassekammeraternes faglige niveau. Omvendt har det har en positiv betydning for deres faglige niveau, hvis de får sprogstøtten i klassen eller som ekstraundervisning efter skoletid. Den model er også anbefalet i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.
Skolerne har ikke fokus på dansk som andetsprogHos kommunerne er der støtte til indsatserne for tosprogede elever, men kun hver fjerde skole har formuleret krav i årsplanerne om, at dansk som andetsprog skal indgå i undervisningen, hvis der er tosprogede elever i klassen. Skolelærerne oplever heller ikke, at skoleledelsen har fokus på denne del af undervisningen.
Yderligere oplysninger: Dines Andersen, 3348 0892, da(at)sfi.dk
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Fri, 04 May 2012 04:30:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nye børnebøger af Kirsten Ahlburg</title>
            <link>http://www.kirstenahlburg.dk/nye-boerneboeger-af-kirsten-ahlburg/</link>
            <description>Vinteren og foråret har budt på syv nye børnebøger fra min hånd. Jeg elsker at skrive for børn. Jo flere bøger jeg skriver, jo mere sættes fantasien i gang. Gad vide om det er ligesom med kærligheden, at jo mere kærlighed du sender ud, jo mere kærlighed får du igen? De nye bøger er læslydret [...]Post from: Kirsten Ahlburg
</description>
            <author>Kirsten Ahlburg</author>
            <source url="http://feeds2.feedburner.com/kirstenahlburgdk">Kirsten Ahlburg</source>
            <pubDate>Wed, 02 May 2012 10:53:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nye børnebøger af Kirsten Ahlburg</title>
            <link>http://www.kirstenahlburg.dk/nye-boerneboeger-af-kirsten-ahlburg/</link>
            <description>Vinteren og foråret har budt på syv nye børnebøger fra min hånd. Jeg elsker at skrive for børn. Jo flere bøger jeg skriver, jo mere sættes fantasien i gang. Gad vide om det er ligesom med kærligheden, at jo mere kærlighed du sender ud, jo mere kærlighed får du igen? De nye bøger er læslydret [...]Post from: Kirsten Ahlburg
</description>
            <author>Kirsten Ahlburg</author>
            <source url="http://www.kirstenahlburg.dk/feed/">Kirsten Ahlburg</source>
            <pubDate>Wed, 02 May 2012 10:53:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Det var en super hyggelig dag i går!
Min yngste lillesøster...</title>
            <link>http://jennig.org/post/21908805769</link>
            <description>Det var en super hyggelig dag i går!
Min yngste lillesøster (Fie)s klasse samlede ind til deres klassetur ved at lave restaurant-aften! Så vi var inviteret på fin mexicansk restaurant med tjenere, køkkenpersonale og det hele!
Vi fik lækker mexicansk-inspireret mad! Det var super hyggeligt, trods min mor ikke var med, da hun skulle arbejde på cafeen.
Det er virkelig sjovt at komme tilbage og se sin gamle folkeskole! Mine lillesøstre Stine og Louise var ellers helt klar på at gå på opdagelse på skolen. Men det er ikke lige til, når der er alarmer på sådan noget skidt! =D Så Paps fik os overtalt til en lille Heineken på cafeen i stedet.
Tænk engang - det er 10 år siden, jeg gik ud af folkeskolen! VILDT!</description>
            <source url="http://jennig.org/rss">JenniG.org - It's MY personal blog</source>
            <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 14:16:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Virksomhed dropper alle indtægter i den gode sags tjeneste</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/virksomhed-dropper-alle-indtaegter-i-den-gode-sags-tjeneste/</link>
            <description> 


I anledning af Pay It Forward s internationale mærkedag, har virksomheden GodeKarakterer.dk valgt at lægge alt deres viden offentligt tilgængeligt, uden reklamer. Det involverer femhundrede artikler som hjælper studerende med deres forståelse af gennemgåede emner i alle fag, det involverer et utal af tips til hvordan man kan snyde sin lærer og score de høje karakterer for ikke at tale om et hav af artikler om hvordan man kommer eksamensangsten til livs, samt studietips.
 Visionen bag GodeKarakterer.dk er at forbedre folkeskolen og det danske uddannelsessystem. De danske studerende bliver ikke mødt hvor de er: På deres computer og deres smartphone. I stedet for at kæmpe imod systemerne som der er i dag, vil vi hellere påvirke det direkte. Vi indså at de småpenge vi tjente på at pakke vores viden ind, var ingenting i forhold til vores mål med virksomheden og derfor var beslutningen heller ikke svær.  fortæller Lars Holdgaard som er medejer af hjemmesiden.
Netop i forlængelse af Pay It Forward dagen, er det er oplagt valg at gøre noget godt. Det handler om at hver person skal gøre 3 gode gerninger for andre mennesker, uden at forvente at få noget igen. Hverken anerkendelse, penge eller noget som helst andet. Derfor kan de godt 15.000 elever som hver måned bruger hjemmesiden, mærke glæden af Pay It Forward.
Når dette fænomen ud i 20. led har hele verdens befolkning fået æren af at opleve denne ubetingede måde at give på. Denne betingelsesløse måde at give på, stammer fra bogen Pay It Forward der er skrevet af Catherine Ryan Hyde som i 2000 blev filmatiseret.
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 06:31:20 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ny lov om inklusion styrker læringsmiljøet for alle børn</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/ny-lov-om-inklusion-styrker-laeringsmiljoet-for-alle-born/</link>
            <description>KL glæder sig over en ny lov om inklusion i folkeskolen. Kommunerne er parate til at starte omstillingsprocessen med et læringsmiljø, hvor alle børn lærer mere som en del af fællesskabet.
Fremover er der kun tale om specialundervisning, når en elev får støtte til undervisningen i mindst ni klokketimer om ugen. Den lovændring vedtog Folketinget tirsdag.
Ændringen betyder, at flere elever vil få deres undervisning som en del af en styrket almenundervisning baseret på fleksibel anvendelse af holddannelse og forskellige støtteformer.
Samtidig skal ekspertise og ressourcer i form af specialpædagoger, AKT-konsulenter, læsevejledere og PPR støtte op om elevernes læring.
 Lovændringen har længe stået højt på KL s ønskeliste. Kommunerne er parate til at igangsætte denne omstillingsproces mod et læringsmiljø, hvor alle børn lærer mere som en del af fællesskabet. Samtidig satses der på it i folkeskolen, hvilket også kan være med til at støtte udviklingen,  siger Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg.
 Vi får nu nogle mere fleksible rammer til at tilrettelægge undervisning og læring. Det handler om at lave et mangfoldigt læringsmiljø, der møder alle børn præcist, hvor de er. Vi skal have høje forventninger til alle børn, sætte tydelige mål og følge op på deres fremskridt. 
De fleksible rammer kræver tillid og opbakning fra både forældre, elever og lærere.
 Vi skal fra kommunernes side have særligt fokus på, at lærere og forældre er trygge ved den inkluderende folkeskole. Derfor skal kommuner og skoler fortælle om, hvad der sker i omstillingen og sikre, at alle elever lærer og trives,  siger Jane Findahl.
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 04:31:23 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forældre politianmelder vold i skolegården</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/124570</link>
            <description>
	
	Politiet bruges i stigende grad som bussemænd, når børn kommer op at slås. Forældre melder de blå mærker til ordensmagten</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 12:59:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forældre politianmelder vold i skolegården</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/124570</link>
            <description>
	
	Politiet bruges i stigende grad som bussemænd, når børn kommer op at slås. Forældre melder de blå mærker til ordensmagten</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 12:59:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Undervisningsmateriale om byggeri og anlæg hitter</title>
            <link>http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/undervisningsmateriale-om-byggeri-og-anlaeg-hitter/</link>
            <description> 


Undervisningsmaterialet  Regn med byggeri og anlæg , der er henvendt til folkeskolens 7. og 8. klasse, er en succes. Siden årsskiftet har mere end 630 interesserede besøgt hjemmesiden, hvor materialet kan downloades
Erhvervsuddannelserne i Danmark har længe haft et dårligt image. Med det mål for øje at forbedre de unges opfattelse af en uddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen, er hjemmesiden bygfremtiden.dk blevet lanceret i foråret 2012. Den er henvendt til unge i alderen 14-19 år, der er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge efter folkeskolen. Og netop i folkeskolen kan undervisningsmaterialet  Regn med byggeri og anlæg  bruges i matematiktimerne, så de unge på den måde får erhvervsuddannelsernes ind under huden.
- Alt for få elever er opmærksomme på, at en erhvervsuddannelse giver muligheder. Mulighed for at læse videre, blive selvstændig eller komme ud på arbejdsmarkedet og tjene penge. Det er centralt, at vi får sat fokus på erhvervsuddannelserne som en mulig karrierevej, siger Sidse Frich Thygesen, uddannelseskonsulent i Dansk Byggeri og tilføjer:
- Det flotte besøgstal på sitet, hvor undervisningsmaterialet downloades fra, kan kun betegnes som et hit. Vi er rigtig glade for responsen, der jo samtidig understreger, at der er interesse for bygge- og anlægsbranchens fag.
Undervisningsmaterialet, der netop er blevet opdateret, giver eleverne mulighed for at regne på trapper med tømreren, beregne areal af terrasser med struktøren og finde antal mursten brugt til klassens vægge med mureren. Opdateringen af materialet sker samtidig med lanceringen af bygfremtiden.dk, der formidler information om byggeriets erhvervsuddannelser.
- Vi mener, at indsatsen på erhvervsuddannelserne skal ske sammen med en indsats i folkeskolen, hvor der sættes fokus på mulighederne i en erhvervsuddannelse. Uddannelserne ligger fagligt og kvalitetsmæssigt rigtig højt, så for de unge er der al mulig grund til at tjekke det ud, slutter Sidse Frich Thygesen.
Opdateringen af materialet er sket med støtte fra Tips- og Lottomidlerne i Ministeriet for Børn og Undervisning.
Læs mere her
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/feed/">Uddannelse</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 04:31:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vores positive erfaringer med test i skolen i Dubai</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/vores-positive-erfaringer-med-test-i-skolen-i-dubai/</link>
            <description>Lars og Mette bor i Dubai med to børn. Deres erfaringer med skolen er meget positive. Her er indsatsen sat i system med test og konkrete handlingsplaner. Det er en kæmpefordel ikke mindst for det barn, der har indlæringsvanskeligheder. I Danmark var situationen en helt anden. Læs mere ...</description>
            <author>Lars Skjøth &amp; Mette Stougaard Skjøth</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 16:47:25 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vores positive erfaringer med test i skolen i Dubai</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/vores-positive-erfaringer-med-test-i-skolen-i-dubai/</link>
            <description>Lars og Mette bor i Dubai med to børn. Deres erfaringer med skolen er meget positive. Her er indsatsen sat i system med test og konkrete handlingsplaner. Det er en kæmpefordel ikke mindst for det barn, der har indlæringsvanskeligheder. I Danmark var situationen en helt anden. Læs mere ...</description>
            <author>Lars Skjøth &amp; Mette Stougaard Skjøth</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 16:47:25 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

