De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et forfatterskab http://www.overskrift.dk Sat, 26 May 2012 11:01:20 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.michaelkamp.dk/arkona.html Så skal der ikke være mere gloom og doom i denne omgang. Glad musik til en glad mand – Arkona spiller russisk pagan metal og er stærkt inspireret af russisk folketro og mytologi. Her spiller de Slavsia, Rus der handler om den slaviske heltemytologi og det russiske folk. Pagan metal er altid godt, men ind imellem er traditionel folkemusik nu engang det bedste. Her er det danske GNY med visen To Ravne – sunget af den altid talentfulde Nanna Barslev-Larsen. Og lad os endelig ikke glemme færøske TYR – her med Ormurin Langi Michael Kamp Michael Kamp Sat, 26 May 2012 01:01:55 +0100 http://www.michaelkamp.dk/cradle-of-filth.html Det kan godt blive for meget med de smægtende, melodiøse toner, der tegner triste billeder på nethinden. Efter nogle timer bliver jeg træt af stilen og så skal hastigheden have et spark i røven. Cradle of Filth har også langsomme ballader, men de fleste numre er aggressive og hurtige. Forsangeren, Danny Filth, har en meget markant vokal der passer godt til mit temperament. Wikipedia skriver: “The band’s musical style evolved from black metal to a cleaner and more “produced” amalgam of gothic metal, symphonic black metal and other extreme metal styles. Their lyrical themes and imagery are heavily influenced by gothic literature, poetry, mythology and horror films.” Michael Kamp Michael Kamp Fri, 25 May 2012 01:01:43 +0100 http://www.michaelkamp.dk/metallica.html Metallica har en særlig plads i mit hjerte. Metallica og filmen Mad Max3 : Beyond Thunderdome var direkte medvirkende til at jeg begyndte på min første roman. Det var i mine spæde teenageår, hvor jeg indtil da havde skrevet et par noveller, men ikke rigtig taget livtag med forfattergerningen endnu. Jeg sad en sen nattetime og så Mad Max 3: Beyond Thunderdome (firserne var en fantastisk periode for film) og den gjorde et stort indtryk på den unge Michael. Jeg ved ikke om det var gruppen af børn strandet i en apocalyptisk verden eller hele det barske setup med lædermasker, nittelæderskridtbind og gladiatorkampe, men jeg var helt opslugt. Efter endt film gik jeg op på mit værelse og tændte for anlægget. Tonerne af Metallicas Fade to Black omsluttede mig, og jeg satte mig simpelthen ned ved computeren (en Amiga 500) og begyndte mit første romanmanuskript. Jeg turde ikke stoppe igen, da jeg var bange for ikke at kunne skrive videre, hvis ikke historien var godt igang, så jeg endte med at skrive det meste af natten og havde produceret 4 A4-sider, da jeg endelig gik død. En pæn produktion også efter min nuværende standard. Historien var kommet godt i gang og det efterfølgende halve år fik jeg færdiggjort mit første manuskript. Det var en postapokalyptisk historie, der selvfølgelig aldrig udkom, men der er stor forskel på ikke at have skrevet en roman og have været igennem forløbet før. Da det ikke blev antaget, gik jeg igang med det næste projekt og en forfatter-process var igang. Og det startede med en film og en sang. Michael Kamp Michael Kamp Thu, 24 May 2012 01:01:35 +0100 http://www.michaelkamp.dk/saturnus.html Stadig i den stemningsfulde genre finder vi Saturnus, der spiller “melodic death/doom metal, with touches of gothic metal” ifølge wikipedia. Det er i hvert fald inspirerende at arbejde til når timerne bliver små og mørket har sænket sig. Der er ikke så meget at sige om dem – Her er de med The Fall Of Nakkiel (Nakkiel Has Fallen) Michael Kamp Michael Kamp Wed, 23 May 2012 01:01:53 +0100 http://www.michaelkamp.dk/marilyn-manson.html Nej, jeg er ikke 13 år gammel og skærer i mig selv. Men jeg kan stadig rigtig godt lide Marilyn Manson. Han er en kunstner med noget på hjerte. Jeg skal være i humør til ham, men så rammer han også plet. Han opererer i et univers af hykleri og overforbrug, hvor det etabelerede samfund er de forkrøblede. Et univers med mange bizarre og groteske optrin – alting elementer der passer fint ind i mine genrer, så det komplementerer min egen fantasi. Hans videoer er ofte et troldspejl, hvorigennem vi kan se os selv igennem en forvrænget linse. Cool stuff Michael Kamp Michael Kamp Tue, 22 May 2012 01:01:22 +0100 http://streetlights.dk/aabningsmonolog/ Det er sandsynligvis forfærdelig unødvendigt at konstatere, at det er svært at skrive en bog. De fleste ved det, uanset om de har kastet sig ud i et lignende projekt eller ej, men det er de færreste, der gider bruge deres lørdag aften på at sammensætte en hjælpsom guide til anonyme, ordkyndige kombattanter landet over. Om de følgende afsnit egentlig kan betegnes som en reel guide, vil jeg lade være op til dig, og jeg garanterer ikke, at du 1.417 ord fra nu er i stand til at skrive en banebrydende fortælling på sort og hvidt, men du vil i høj grad være afklaret med, hvilke ting du givetvis skal forsøge at undgå. Lad mig indlede min erindring med at understrege, hvor indviklet og kompliceret det er overhovedet at begynde på et skriftligt projekt, hvis konkrete målsætninger, tilhørende indsats og endelige resultat til evig tid vil variere fra person til person. Mange faktorer skal medregnes, og et hav af spørgsmål skal besvares, inden du kan tillade dig at klaske løs på dit tastatur, hvilket kan resultere i indiskutabel frygt og sågår kolde fødder for adskillige aspirerende forfattere. For mit vedkommende har hele forløbet indtil videre udformet sig som intet mindre end et marathonløb, og min grundlæggende træning har været under opsejling i flere år. To gange tidligere har jeg slået røven i min skrivebordsstol og nedstirret min computerskærm, men begge forsøg blev aflivet efter intet mere end to sider fulde af ord, og jeg smed hastigt håndklæddet i ringen. Jeg vidste godt, hvad jeg ville skrive om, og jeg havde også en klar idé om, hvordan sætningerne skulle lyde, men jeg havde ganske enkelt ikke tilstrækkelige, sproglige kundskaber til at konstruere en produktiv og interessant, sammenhængende tekst. Jeg var aldrig overbevist om, at mine formuleringer var en bog værdig, og mine fremtidsdrømme var både urealistiske og arrogante. Gang på gang kastede jeg mig ud i en længere brainstorm, som i virkeligheden nok mest af alt lignede et decideret regnskab, og det bar aldrig frugt, fordi ligningen ikke havde nogen konkret løsning. Tanker om bogforlag, salg og filmrettigheder strejfede mit sind flere gange, end jeg er stolt af at indrømme, og faktum er, at jeg et utal af gange i større eller mindre forstand selv stak en kæp i hjulet. Nedsatte forventninger og en realistisk tankegang Da jeg mere end to år efter det seneste forsøg vendte tilbage til jordens overflade, var min tilgang mere afslappet og virkelighedstro, og det har vist sig at være en ekstremt positiv indflydelse. Tidligere antog jeg, at jeg skrev sætninger til gavn for hele verden, men mine egentlige intentioner er denne gang langt mere banale. Bogens handlingsforløb er autentisk op til dags dato, og jeg skriver den til ære for en problematisk fortid med op- og nedture, som jeg aldrig har været særlig dygtig til at give slip på. Mange af emnerne har vist sig at være vanskelige at debatere, fordi jeg sjældent var omringet af ligesindede individer, og skræmmende store dele af mine negative erfaringer har hjemsøgt mig lige siden. Ofte har jeg set tilbage på forløbet som intet andet end pis og lort, men det er på ingen måde i nærheden af sandheden, og nu er det min tur til at erkende, at jeg engang for fem år siden faktisk havde et ret fedt liv, og at minderne er værd at holde fast i, selvom de ikke alle sammen er direkte positive. Streetlights er en bog, der skrives, fordi at jeg, som forfatteren bag, har en historie at fortælle. Ikke fordi, at jeg har en bog, jeg vil sælge. Det stod på dagsordenen tidligere, og det viste sig at være en betydelig forhindring, men jeg har formået at skille mig af med den kæde, jeg havde om anklen, og det har også fået konsekvenser for mine sproglige egenskaber. Jeg smider min taske over skulderen og bevæger mig som en flue på væggen gennem mindernes land, og du er inviteret til at tage plads på væggen ved min side. Jeg gennemlever fortiden, som jeg husker den, og jeg beskriver mit liv ordret som det var, og til dels stadig er. Nogle vendinger vil være kontante, chokerende og direkte fornærmende, men det hænger sammen med, at jeg ønsker på realistisk facon at portrættere konkrete samtaleemner, som ofte romantiseres af uvirkelige eventyr, offentlige figurer og medier verden over. Virkeligheden er barsk, og der er i langt de fleste tilfælde ikke nogen kære mor, når lortet brænder på. Kompetencegivende arbejdserfaringer og planlægning De seneste ti måneder har jeg brugt på at arbejde som tekstforfatter på freelance-basis for diverse hjemmesider, og jeg har skrevet tekster af varierende længder om alle tænkelige emner på både dansk og engelsk. Det har alt sammen været med til at udvikle mine formuleringsevner, og jeg er blevet langt mere bevidst omkring, hvilke ord, jeg anvender hvornår, men størstedelen af de mange fabrikerede tekster havde i sidste ende øget salg som det centrale mål, hvilket jeg nu fuldstændig vælger at se bort fra. Ironisk nok har jeg aldrig nogensinde sat mig ned og frivilligt læst en bog, og det kunne sikkert have udvidet min horisont markant, men jeg har selvbevidst valgt at kaste mig ud i projektet med den værktøjskasse, jeg har brugt de seneste par år på at sammensætte. Jeg vil ikke have nogle fordele, der gør mit værk mere favorabelt end andres, og jeg har heller ingen interesse i at modtage håndsrækninger fra andre, uanset om de gældende personer har hjertet på rette plads eller ej. Projektet, som kort er beskrevet under fanebladet ideen bag, er igangsat af en gennemsnitslig dansker, og jeg er interesseret i at opdage, hvor meget omtale det er muligt at skabe, når man ikke har en forhøjet status, et velkendt omdømme eller en betydelig finans i ryggen. Derfor er hovedparten af forløbets planlægning også tilegnet den periode, der indledes, når bogens sidste punktum er sat, og derfor er mine råd til din planlægning også ganske simple, selvom du måske forventede en mere udførlig gennemgang. Spring ud i det, for helvede da. To gange tidligere forsøgte jeg at opstille samtlige mulige scenarier, og jeg tænkte alle faktorer så grundigt igennem, at jeg aldrig kom i gang med selve skriveprocessen. Denne gang tænker jeg tilbage på en tid, der engang var, og skriver mine erindringer ned, som jeg husker dem, og jeg har intet minimum eller maximum for antal ord om dagen. Det kan der både være fordele og ulemper ved, men det er vigtigere, at du tager dig god tid og får skabt noget, du er tilfreds med, frem for, at du forhastet smækker det ene ord i røven på det andet. Konstruktiv kritik og manglende motiveringsevner Jeg har læst mine ord igennem en milliard gange, og jeg vil gøre det en milliard gange mere, men det er højst usandsynligt, at jeg er i stand til at opdage mine egne fejl. Mangler der et tegn, har jeg bøjet et ord forkert, eller har jeg lavet en helt tredje bummert, vil jeg instiktivt indsætte rettelser i min underbevidsthed, når mine øjne bevæger sig ned over de mange sider, og derfor har jeg valgt at henvende mig hos en række forskellige personer, som alle i større eller mindre grad kan tilbyde kritiske synspunkter, jeg kan drage nytte af. Nogle er blevet bedt om at tage del i projektets opstartende fase for at sikre, at mine sætninger betragtes som interessante for andre end mig selv, og nogle er kommet om bord for at læse korrektur. Min målgruppe vil unægteligt hovedsageligt bestå af piger, drenge, kvinder og mænd i alderen 16 til 25 år, og derfor er langt de fleste af de personer, jeg frivilligt har valgt at involvere, også at finde i den aldersgruppe. Deres konstruktive kritik hjælper mig på utallige måder, fordi det første og fremmest resulterer i en bedre bog, men også især fordi, at deres positive udmeldinger er med til at motivere mig yderligere. Skriveprocessen er lang og til tider alvorligt tør, og derfor er det vigtigt, at du er i stand til at motivere dig selv, hvis du ikke har en ved din side, som lykkeligt sparker dig i gang. Personligt havde jeg røven fuld af talent for kunsten for et par år siden, men det er adskillige kilometer fra at gøre sig gældende den dag i dag, og jeg er i ny og næ nødt til at henvende mig hos de involverede parter med nye sætninger, uddrag eller hele kapitler, for at sikre, at tanken om at smide håndklæddet i ringen aldrig præsenterer sig. Løbet er indledt, og ruten vil være hård, men jeg har kigget på kortet længe nok til at vide, hvor målstregen befinder sig. Hvornår jeg passerer den, er endnu uvist, og der er heller ingen på jorden, der ved, hvad jeg vil møde på den anden side, men det er i allerhøjeste grad nogle ukendte territorier, jeg for alvor glæder mig til at udforske, og jeg vil undervejs give dig mulighed for at følge med i det hele, lige her på Streetlights.dk. Dan STREETLIGHTS Sun, 20 May 2012 02:59:13 +0100 http://streetlights.dk/aabningsmonolog/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=aabningsmonolog Det er sandsynligvis forfærdelig unødvendigt at konstatere, at det er svært at skrive en bog. De fleste ved det, uanset om de har kastet sig ud i et lignende projekt eller ej, men det er de færreste, der gider bruge deres lørdag aften på at sammensætte en hjælpsom guide til anonyme, ordkyndige kombattanter landet over. Om de følgende afsnit egentlig kan betegnes som en reel guide, vil jeg lade være op til dig, og jeg garanterer ikke, at du 1.417 ord fra nu er i stand til at skrive en banebrydende fortælling på sort og hvidt, men du vil i høj grad være afklaret med, hvilke ting du givetvis skal forsøge at undgå. Lad mig indlede min erindring med at understrege, hvor indviklet og kompliceret det er overhovedet at begynde på et skriftligt projekt, hvis konkrete målsætninger, tilhørende indsats og endelige resultat til evig tid vil variere fra person til person. Mange faktorer skal medregnes, og et hav af spørgsmål skal besvares, inden du kan tillade dig at klaske løs på dit tastatur, hvilket kan resultere i indiskutabel frygt og sågår kolde fødder for adskillige aspirerende forfattere. For mit vedkommende har hele forløbet indtil videre udformet sig som intet mindre end et marathonløb, og min grundlæggende træning har været under opsejling i flere år. To gange tidligere har jeg slået røven i min skrivebordsstol og nedstirret min computerskærm, men begge forsøg blev aflivet efter intet mere end to sider fulde af ord, og jeg smed hastigt håndklæddet i ringen. Jeg vidste godt, hvad jeg ville skrive om, og jeg havde også en klar idé om, hvordan sætningerne skulle lyde, men jeg havde ganske enkelt ikke tilstrækkelige, sproglige kundskaber til at konstruere en produktiv og interessant, sammenhængende tekst. Jeg var aldrig overbevist om, at mine formuleringer var en bog værdig, og mine fremtidsdrømme var både urealistiske og arrogante. Gang på gang kastede jeg mig ud i en længere brainstorm, som i virkeligheden nok mest af alt lignede et decideret regnskab, og det bar aldrig frugt, fordi ligningen ikke havde nogen konkret løsning. Tanker om bogforlag, salg og filmrettigheder strejfede mit sind flere gange, end jeg er stolt af at indrømme, og faktum er, at jeg et utal af gange i større eller mindre forstand selv stak en kæp i hjulet. Nedsatte forventninger og en realistisk tankegang Da jeg mere end to år efter det seneste forsøg vendte tilbage til jordens overflade, var min tilgang mere afslappet og virkelighedstro, og det har vist sig at være en ekstremt positiv indflydelse. Tidligere antog jeg, at jeg skrev sætninger til gavn for hele verden, men mine egentlige intentioner er denne gang langt mere banale. Bogens handlingsforløb er autentisk op til dags dato, og jeg skriver den til ære for en problematisk fortid med op- og nedture, som jeg aldrig har været særlig dygtig til at give slip på. Mange af emnerne har vist sig at være vanskelige at debatere, fordi jeg sjældent var omringet af ligesindede individer, og skræmmende store dele af mine negative erfaringer har hjemsøgt mig lige siden. Ofte har jeg set tilbage på forløbet som intet andet end pis og lort, men det er på ingen måde i nærheden af sandheden, og nu er det min tur til at erkende, at jeg engang for fem år siden faktisk havde et ret fedt liv, og at minderne er værd at holde fast i, selvom de ikke alle sammen er direkte positive. Streetlights er en bog, der skrives, fordi at jeg, som forfatteren bag, har en historie at fortælle. Ikke fordi, at jeg har en bog, jeg vil sælge. Det stod på dagsordenen tidligere, og det viste sig at være en betydelig forhindring, men jeg har formået at skille mig af med den kæde, jeg havde om anklen, og det har også fået konsekvenser for mine sproglige egenskaber. Jeg smider min taske over skulderen og bevæger mig som en flue på væggen gennem mindernes land, og du er inviteret til at tage plads på væggen ved min side. Jeg gennemlever fortiden, som jeg husker den, og jeg beskriver mit liv ordret som det var, og til dels stadig er. Nogle vendinger vil være kontante, chokerende og direkte fornærmende, men det hænger sammen med, at jeg ønsker på realistisk facon at portrættere konkrete samtaleemner, som ofte romantiseres af uvirkelige eventyr, offentlige figurer og medier verden over. Virkeligheden er barsk, og der er i langt de fleste tilfælde ikke nogen kære mor, når lortet brænder på. Kompetencegivende arbejdserfaringer og planlægning De seneste ti måneder har jeg brugt på at arbejde som tekstforfatter på freelance-basis for diverse hjemmesider, og jeg har skrevet tekster af varierende længder om alle tænkelige emner på både dansk og engelsk. Det har alt sammen været med til at udvikle mine formuleringsevner, og jeg er blevet langt mere bevidst omkring, hvilke ord, jeg anvender hvornår, men størstedelen af de mange fabrikerede tekster havde i sidste ende øget salg som det centrale mål, hvilket jeg nu fuldstændig vælger at se bort fra. Ironisk nok har jeg aldrig nogensinde sat mig ned og frivilligt læst en bog, og det kunne sikkert have udvidet min horisont markant, men jeg har selvbevidst valgt at kaste mig ud i projektet med den værktøjskasse, jeg har brugt de seneste par år på at sammensætte. Jeg vil ikke have nogle fordele, der gør mit værk mere favorabelt end andres, og jeg har heller ingen interesse i at modtage håndsrækninger fra andre, uanset om de gældende personer har hjertet på rette plads eller ej. Projektet, som kort er beskrevet under fanebladet ideen bag, er igangsat af en gennemsnitslig dansker, og jeg er interesseret i at opdage, hvor meget omtale det er muligt at skabe, når man ikke har en forhøjet status, et velkendt omdømme eller en betydelig finans i ryggen. Derfor er hovedparten af forløbets planlægning også tilegnet den periode, der indledes, når bogens sidste punktum er sat, og derfor er mine råd til din planlægning også ganske simple, selvom du måske forventede en mere udførlig gennemgang. Spring ud i det, for helvede da. To gange tidligere forsøgte jeg at opstille samtlige mulige scenarier, og jeg tænkte alle faktorer så grundigt igennem, at jeg aldrig kom i gang med selve skriveprocessen. Denne gang tænker jeg tilbage på en tid, der engang var, og skriver mine erindringer ned, som jeg husker dem, og jeg har intet minimum eller maximum for antal ord om dagen. Det kan der både være fordele og ulemper ved, men det er vigtigere, at du tager dig god tid og får skabt noget, du er tilfreds med, frem for, at du forhastet smækker det ene ord i røven på det andet. Konstruktiv kritik og manglende motiveringsevner Jeg har læst mine ord igennem en milliard gange, og jeg vil gøre det en milliard gange mere, men det er højst usandsynligt, at jeg er i stand til at opdage mine egne fejl. Mangler der et tegn, har jeg bøjet et ord forkert, eller har jeg lavet en helt tredje bummert, vil jeg instiktivt indsætte rettelser i min underbevidsthed, når mine øjne bevæger sig ned over de mange sider, og derfor har jeg valgt at henvende mig hos en række forskellige personer, som alle i større eller mindre grad kan tilbyde kritiske synspunkter, jeg kan drage nytte af. Nogle er blevet bedt om at tage del i projektets opstartende fase for at sikre, at mine sætninger betragtes som interessante for andre end mig selv, og nogle er kommet om bord for at læse korrektur. Min målgruppe vil unægteligt hovedsageligt bestå af piger, drenge, kvinder og mænd i alderen 16 til 25 år, og derfor er langt de fleste af de personer, jeg frivilligt har valgt at involvere, også at finde i den aldersgruppe. Deres konstruktive kritik hjælper mig på utallige måder, fordi det første og fremmest resulterer i en bedre bog, men også især fordi, at deres positive udmeldinger er med til at motivere mig yderligere. Skriveprocessen er lang og til tider alvorligt tør, og derfor er det vigtigt, at du er i stand til at motivere dig selv, hvis du ikke har en ved din side, som lykkeligt sparker dig i gang. Personligt havde jeg røven fuld af talent for kunsten for et par år siden, men det er adskillige kilometer fra at gøre sig gældende den dag i dag, og jeg er i ny og næ nødt til at henvende mig hos de involverede parter med nye sætninger, uddrag eller hele kapitler, for at sikre, at tanken om at smide håndklæddet i ringen aldrig præsenterer sig. Løbet er indledt, og ruten vil være hård, men jeg har kigget på kortet længe nok til at vide, hvor målstregen befinder sig. Hvornår jeg passerer den, er endnu uvist, og der er heller ingen på jorden, der ved, hvad jeg vil møde på den anden side, men det er i allerhøjeste grad nogle ukendte territorier, jeg for alvor glæder mig til at udforske, og jeg vil undervejs give dig mulighed for at følge med i det hele, lige her på Streetlights.dk. Dan STREETLIGHTS Sun, 20 May 2012 02:59:13 +0100 http://www.michaelkamp.dk/kamp-pa-fantasticon-2012.html Så er det ved at være tid til endnu en Fantasticion. Tre hele dage med fokus på de fantastiske genrer – foredrag, interviews, quizzer og paneldebatter på Kulturstationen Vanløse. I år er æresgæsterne Alastair Reynolds og Ellan Datlow. Jeg anmeldte tidligere Alastair Reynolds’ Vejen mellem stjernerne, så det skal nok blive interessant at møde ham i virkeligheden. Der er mange spændende punkter på programmet – både paneldebatter om udøde og gale videnskabsmænd, og et oplæg om lørdagen om noveller, man ikke ser så tit. Ikke nok med det, men lørdag d. 2. juni kl. 14 træder jeg selv ind i rampelyset til en paneldebat om selvudgivelser. Sammen med Jonas Wilmann og Nikolaj Højberg skal jeg fortæller om fordele og ulemper ved at “gøre det selv”, mens vi tager imod spørgsmål og forhåbentlig har en god debat. Vi har alle tre forskellige indgangsvinkler og forløb med selvudgivelser, så der er en bred vifte af erfaringer at trække på. Der bliver altså noget begavet at høre på, og med disse tre navne søreme også noget at kigge på for pigerne Endlig bliver lørdag kl. 18 afsløret hvem der har vundet årets Niels Klim-pris for bedste science fiction novelle. Jeg krydser finger og øver “Den Gode Taber” ansigtet lidt mere Det forløbige program er lagt ud på hjemmesiden, men der kan forekomme ændringer. Michael Kamp Michael Kamp Wed, 16 May 2012 01:04:37 +0100 http://www.michaelkamp.dk/anmeldelse-af-moln-jorden-husker.html Der er kommet endnu en lille anmeldelse af Moln – Jorden Husker fra en af nettets utallige bogblogs. Og den er god. Hvis man godt kan lide gyserhistorier, vil jeg helt klart anbefale denne. Jeg synes Michael Kamp fortæller rigtig godt, og det er indtil videre den bedste bog jeg har læst af en dansk forfatter. Jeg glæder mig allerede til at læse den igen. Se hele anmeldelsen på Sabrinas Blog. Michael Kamp Michael Kamp Mon, 14 May 2012 01:01:50 +0100 http://bentehoegh.wordpress.com/2012/04/28/alvilda-pa-vej/ I dag er Alvilda kommet fra trykkeriet – og ser fantastisk ud! Omslagstegningen er af Christian Guldager. Bogen udkommer på Turbine forlaget den 24. maj. Hav det godt så længe – de næste uger lader vi den stå her, mens … Læs resten → bentehoegh Bente Høegh Sat, 28 Apr 2012 21:56:29 +0100 http://rebeccabondesblog.wordpress.com/2012/04/28/mit-eget-vaerelse/ Nu har jeg fået mit eget værelse. Rebeccas univers. Så jeg kan sidde for mig selv og skrive. Lige så meget jeg vil. Herfra, vil min kommende bog “1+1=7″ blive skrevet. Foruden alle kommende bøger, prosadigte, artikler og kroniker. Juhu !!! Rebecca Bonde Rebecca Bondes blog Sat, 28 Apr 2012 18:28:28 +0100 http://www.michaelkamp.dk/arbejdsweekend-i-det-svenske.html De svenske skove kalder og jeg begiver mig om føje timer mod vores broderfolks barske landskab, hvor inspirationen forhåbentlig kommer flyvende i samme mængde som myggene i skumringen. Bloggen bliver først opdateret i næste uge med bl.a. anmeldelser af Under Kuplen og den længe ventede anmeldelse af Breaking Dawn pt. 1. Indtil da vil jeg hygge mig med bjørne, myg og Black Metal bands der alle lever frit i den svenske natur. (Black Metal bands findes hovedsageligt i de norske skove, men de vandrer ofte ind over grænsen, når det er sæson.) Man må ikke fodre fritgående Black Metal bands. De skal helst ikke vænnes for meget til mennesker. Michael Kamp Michael Kamp Fri, 20 Apr 2012 10:20:11 +0100 http://greyindarkness.com/2012/04/19/rig-fed-og-nuttet/ Min skrivecoach gjorde mig opmærksom på Politikens Forlags romankonkurrence. Skriv en samtidsroman og vind en kvart million kroner. -Fed ide, pengene er så godt som mine, tænkte jeg. Der er måske behov for lidt simpel opstramning i min skrivestil, men det burde være en smal sag. En god blogven gav mig en privat kommentar til [...] Grey Greyindarkness Thu, 19 Apr 2012 09:00:24 +0100 http://www.michaelkamp.dk/kulturministeriet-og-ministeriet-for-born-og-undervisnings-drengelitteraturpris-2012.html Fra meget lang til super kort. I år skal der igen uddeles en pris for drengelitteratur, nemlig den prestigefyldte (men meget lidt mundrette) Kulturministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisnings Drengelitteraturpris 2012. Herefter kun omtalt som KoMfBoUD 2012. Alle interesserede deltagere skal bide mærke i to ændringer fra sidste år. 1) Deadline for novellerne er nu 2. juli 2012. 2) Teksten må højst være på 1500 ord – altså en halvering i forhold til sidste år. Ellers er vilkårne de samme. Novellen skal være rettet mod de 8-12 årige drenge og fange dem. Det skal være en ny tekst og den må ikke have været offentliggjort på nogen måde. Ellers er der frit slag. Det er lidt sjovt, lige når jeg sidder og pønser på at lære håndværket “skriv langt”, at jeg så skal gå i den modsatte grøft og skrive meget kortere. 1500 ord er lige over to A4-sider. Der levner ikke meget plads til personudvikling, spændingskurver og overraskende twists. Det er endnu ikke offentliggjort hvordan den skal sendes ind, men interesserede kan følge med på Bjarke Schjødt Larsen blog Skrivekrampe, hvor den slags konkurrencer omtales og opdateres jævnligt. KoMfBoUD 2012 tilbyder ikke bare ære og hæder, men også kontante pengepræmier til de tre bedste historier. Så kom igang derude og prøv lykken. Det værste der kan ske er jo ikke noget. Michael Kamp Michael Kamp Sun, 15 Apr 2012 06:48:37 +0100 http://www.michaelkamp.dk/niels-klim-prisen-update.html Hov, spørger I måske, hvad skete der med den Niels Klim-pris du var nomineret til? Ja, afstemningen er afsluttet og en vinder er kåret, men alting er stadig hemmeligholdt. Ingen af deltagerne ved endnu, hvem der har vundet de forskellige katagorier, så spændingen er bevaret. Vinderne bliver afsløret på Fantasticon i Kulturstationen Vanløse 1. – 3. Juni. Jeg kender ikke det præcise tidspunkt, men jeg skal nok holde jer opdateret. Mens vi venter på den store afsløring arbejder jeg videre med at få Homo Arachnida afsat til det store udland. Novellen er oversat, tilpasset af en amerikansk redaktør og ligger nu afventende på harddisken. Spændende … Michael Kamp Michael Kamp Fri, 13 Apr 2012 01:01:14 +0100 http://www.kirstenahlburg.dk/skolemesse-i-aarhus/ Onsdag den 18. april og torsdag den 19. april er der skolemesse i DGI huset, Værkmestergade i Aarhus. Du kan komme og høre mig fortælle om cafeserien, som består af læseletbøger og læs- og forståhæfter for børn og unge i folkeskolen. Nogle af cafebøgerne har jeg skrevet sammen med min søn Morten – bl.a. BZ, Team Alfa, Talent [...]Post from: Kirsten Ahlburg Kirsten Ahlburg Kirsten Ahlburg Tue, 10 Apr 2012 11:10:57 +0100 http://www.kirstenahlburg.dk/skolemesse-i-aarhus/ Onsdag den 18. april og torsdag den 19. april er der skolemesse i DGI huset, Værkmestergade i Aarhus. Du kan komme og høre mig fortælle om cafeserien, som består af læseletbøger og læs- og forståhæfter for børn og unge i folkeskolen. Nogle af cafebøgerne har jeg skrevet sammen med min søn Morten – bl.a. BZ, Team Alfa, Talent [...]Post from: Kirsten Ahlburg Kirsten Ahlburg Kirsten Ahlburg Tue, 10 Apr 2012 11:10:57 +0100 http://www.michaelkamp.dk/lange-romaner-under-kuplen.html En af kendetegnene ved meget af den nyere, danske horror er at romanerne generelt ikke er særlig lange. 200-300 sider plejer at være normen med A. Silvestris Pandaemonium som en markant undtagelse. Ikke at langt automatsk er godt – det er god stil at skære fedtet væk og komme ind til kernen i fortællingen, men jeg spekulerer nogle gange på, om det er fordi vi fortæller for små historier. Ser man på den internationale scene er en roman i dag sjældent under 600 sider. Specielt Stephen King skriver det ene mammutværk efter det andet, så nu har jeg besluttet at slappe af med en King bog og forsøge at aflure hans teknik. Manden har jo demonstreret igennem et langt virke, hvordan han formår at flette mange personers liv sammen i historierne, så måske er det bare et spørgsmål om at trække flere personer ind i handlingen. Selvfølgelig skal det være kvalitet frem for kvantitet, men der er nu noget særligt ved at sidde med en ordentlig moppedreng af en roman og gå igang. Valget er faldet på Under Kuplen, der har fået blandede anmeldelser. Med sine næsten 1200 sider får han rig mulighed for at folde sig ud. Den sidste King-roman jeg forsøgte mig med, gik jeg død i efter kun 100 sider, så jeg glæder mig til at se, om den fænger. Michael Kamp Michael Kamp Tue, 10 Apr 2012 04:37:33 +0100 http://greyindarkness.com/2012/03/30/et-lem-til-forskel/ Det er nu, efter en måneds læsning, lykkedes mig at komme næsten hundrede sider ind i Karl Oves skriveprojekt. Teksten er som sådan ikke direkte kedelig, og jeg ser den træge fremgang mere som et udtryk for min travlhed med andre ting end et udtryk for bogens manglende kvaliteter. Ellers bemærker jeg forfelter af varierende [...] Grey Greyindarkness Fri, 30 Mar 2012 08:55:56 +0100 http://www.michaelkamp.dk/krimimessen-i-horsens-eller-ud-og-hjem-igen.html Så kom dagen, hvor det hele skulle afgøres til den store krimimesse i statsfængslet i Horsens. Jeg drog af sted med toget til det jyske højland bevæbnet med rejseplanens instrukser og en bærbar. Vel fremme i Horsens tog jeg bussen mod Silkeborg og blev sat af den lille vej, der førte til fængslet. Området er skønt og i højt solskin kunne man jo nyde turen. Det var lidt fedt, at messen lå så langt væk, for det gjorde det en smule mere autentisk. Jeg vandrede og vandrede og snart begyndte en lille, bekymret stemme at protestere bag i hovedet. Der var godt nok øde. Og ingen mennesker nogen steder, når man så bort fra den døende bondemand bag traktoren, der var ved at blive fortæret af vilde måger. Nu har jeg jo set en del film, hvor hovedpersonerne rejser ud midt i ødemarken og ender sinde dage som kosttilskud for de lokale, så jeg var opmærksom på omgivelserne. Hvem ved hvad Horsensianere bedriver i deres fritid? Der er godt nok øde herude. Efter endnu en lang vandring dukkede fængslet op i det fjerne. Jo, der var høje mure og alting så meget fængselsagtigt ud, men der var ingen bannere eller skilte med krimimessen, og stadig var der ingen mennesker i syne. Det ser meget fængselsagtigt, men ikke særlig messeagtigt ud. Det skal her siges at selvom jeg er en mand med mange talenter, så er ?Stifinder? ikke et af dem. Når apokalypsen kommer, håber jeg at finde en gruppe overlevende, der kan lide historier omkring lejrbålet, for jeg er en elendig jæger. Nå, jeg vandrede hele vejen op til portvagten og ganske rigtigt. I min iver efter at komme hurtigt af sted, havde jeg ikke overvejet, at der kunne være TO fængsler i Horsens. Det gamle, nedlagte fængsel med krimimessen og så det nye fængsel, hvor jeg nu stod og glanede. Præcis hvad jeg havde forestillet mig, at de gjorde med fangerne under messen havde jeg ikke skænket en tanke. Vagterne fik sig et godt grin og jeg måtte vandre den lange vej tilbage, ud forbi den nu spiste landmand, og videre ud på landevejen, hvor bussen kun gik hver anden time om lørdagen. Uden anden mulighed begyndte jeg at vandre tilbage mod Horsens, mens jeg halvhjertet forsøgte at blaffe. Jeg kan afsløre at vejen udenfor et statsfængsel ikke er et godt sted for en enlig, langskægget mand at blaffe. Til sidst forbarmede en yngre kvinde sig og samlede mig op. Hun kørte mig hele vejen til messen, så jeg nåede at ankomme i tide til prisoverrækkelsen. Og så blev spændingen udløst ? hvem er Danmarks pt. bedste horror-forfatter? Hvem har udgivet bogen, man ikke må gå glip af i 2011? Vinderen blev Steen Langstrup med Alt det hun ville ønske hun ikke forstod. (Mumble, brokke) Ok, skal man tabe, skal man tabe til de bedste, og Steen bliver kaldt Danmarks grand old man indenfor horror. Sådan er livet. Nogle dage er man sværdet, andre dage er man hovedet. Jeg må bare skærpe min klinge og blive endnu bedre. Skrive større og mere skræmmende bøger. Jeg sværger her og nu på bloggen, at jeg skal få en voksen mand til at ligge søvnløs. Jeg vil skrive historier så skræmmende, at gravide og folks med epilepsi frarådes at læse dem. Jeg vil række så dybt ned i vores primale angstcenter, at jeg stjæler mine læseres søvn som en tyv i natten. Moln og Bunker 137 var opvarmningen, nu begynder det hårde arbejde. Intet er så motiverende for et konkurrencemenneske som en udfordring, og nu er handsken kastet. Og min ?Den gode taber? mine? Meh ? needs some work (Tillykke, Steen ) TILFØJET: Hov, nu glemte jeg jo videoen. Hvad vil jeg have til næste år? Michael Kamp Michael Kamp Sat, 24 Mar 2012 20:24:57 +0100 http://www.michaelkamp.dk/there-can-be-ony-one.html Så er det i morgen at Årets Horrorudgivelse 2011 bliver kåret og spændingen stiger. Nu er det god kutyme at underspille vigtigheden af at vinde. ?Det handler jo ikke om at vinde, men at være med,? som det siges. Alle der nogensinde har været med i en konkurrence, og ikke vundet, ved at det er noget bavl. De to ting kan slet ikke sammenlignes. Det gælder selvfølgelig om at være ligesom Wolverine (den bedste til det han gør). Men det er en lidt sjov situation at stå i. Man kan simpelthen ikke tillade sig at blive skuffet, hvis en af de andre finalister løber med sejren. I forvejen er Moln ? Jorden husker udpeget til en af de fem bedste horrorudgivelser sidste år og når jeg tænker på de mange, mange fede udgivelser, der ikke nåede med på shortlisten, så må man bøje hovedet i ydmyghed. Det ville være ligesom at brokke sig over en sølvmedalje eller den irriterende studerende, vi alle sammen kender, der græder over et 10-tal, fordi hun hellere ville have fået 12. Samtlige af mine med-finalister er hamrende dygtige, og jeg er meget beæret over at være nået så langt, som jeg er. Så må resten være op til smag og behag hos juryen og jeg må øve mit ?Den gode taber? ansigt. I kender det alle sammen fra Oscar-uddelingerne. De filmer samtlige nominerede, når vinderen afsløres og lige som man skal øve en takke-tale, er man nødt til at øve sine ?god taber? manerer. Det nytter ikke at ligne Gollum, når vinderen råbes op. Der er to grundlæggende strategier for den korrekte mine. Den britiske stive overlæbe, hvor man smiler og klapper, mens man lykkeønsker sejrherren ? ?Well done, old chap!? ? eller den simplere, anerkendende nikken med lukkede øjne, mens man klapper. Jeg har øvet begge to foran henholdsvis et spejl og et kamera, og øeh? det kræver vist lidt mere øvelse for at blive troværdigt. Lige nu kan jeg vælge mellem: ?Blind mand nikker manisk? eller ?Pludseligt mavekneb?. Det gør det selvfølgelig ikke nemmere at pokalen er designet af Patrick Leis og skulle være det fedeste trofæ nogensinde. Min dyrebare. My precious! Uanset hvad vil jeg (ligesom alle de andre horrorblogs) afslører vinderen her i morgen aften ? formentlig tilsat en lille youtube video, der skal illustrere enten storhed eller fald. Indtil i morgen – “There can be only one!” Michael Kamp Michael Kamp Fri, 23 Mar 2012 15:54:34 +0100 http://www.michaelkamp.dk/portraet-omtale-og-anmeldelser.html Der er gang i omtalen på nettet for tiden. I anledning af den kommende prisoverrækkelse kører Jette fra Gyseren.dk en præsentation af de nominerede. Det er blevet til et glimrende og ganske velresearchet portræt af undertegnede, komplet med citater og bibliografi. Glæder mig til at læse om de andre de kommende dage. Nominerede 2012: Michael Kamp Steen Langstrup (der også er nomineret til på lørdag) har sin egen blog på mxrket.dk, hvor han kører en artikelserie om selvudgivere og de fordomme der tit er knyttet til denne type bøger. Det er en interessant og meget anbefalelsesværdig serie, hvor han nu er nået til nr. 11. Her bliver jeg namedroppet som et af de navne, der har haft god succes med selvudgivelser og er blevet til noget. En selvudgivers bekendelser 11 Det er godt nok gået stærkt siden jeg debuterede i 2006. Jeg havde som mål at være et navn indenfor min genre inden jeg fyldte 40, og det har jeg nået i god tid. Så skal jeg “bare” kunne leve af det. Det er fedt, men underligt, at læse så mange rosende ord om sig selv. Forhåbentlig kan de kommende udgivelser leve op til hypen. Endelig kan man gøre et knaldgodt tilbud lige nu på Moln – Jorden husker. Tellerup har nemlig titlen på tilbud til kun 99,- og det endda med en spritny læseranmeldelse, der giver den karakteren seks ud af seks mulige. Tellerup Jo, det er godt at være Michael Kamp på nettet for tiden. Michael Kamp Michael Kamp Wed, 21 Mar 2012 00:01:03 +0100 http://www.michaelkamp.dk/og-de-nominerede-er.html *Reklametrommerne begynder at buldre* Så er der kun en uge til årets litterære begivenhed. På lørdag vil Årets Danske Horrorudgivelse 2011 blive kåret på krimimessen i Horsens. Uendelig ære og hæder vil regne ned over den talentfulde prisvinder og Danmarks nye horror-stjerne vil kunne sole sig i beundring overalt. Det er i hvert fald planen. Med kun en uge til den endelige kåring, har den hårdtarbejdende jury nu offentliggjort årets shortliste. Hvilke titler ud af årets mange, mange fremragende horrorudgivelser er med i slutspurten? ——— Pressemeddelelse ——— Shortlisten for Årets Danske Horrorudgivelse offentliggøres Lørdag d. 24. marts afsløres det, hvem der løber af med den nyindstiftede pris for Årets Bedste Danske Horrorudgivelse. Prisen uddeles af Dansk Horror Selskab på Krimimessen i Horsens, og vinderen udvælges af en uafhængig jury. Allerede i dag løfter juryen dog sløret for de 5 titler på shortlisten, som er: Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup Skræmmende tortur-horror fra dansk horrors ?grand old man?. Udgivet på 2 Feet Entertainment Det sker igen / red. Nikolaj Højberg Spændende antologi hvor forfatterne blev bedt om at skrive en novelle mod racisme og fascisme. Udgivet på Forlaget Kandor Dystre Danmark 2 / red. Henrik S. Harksen Velskrevet antologi med både kendte og mindre kendte forfattere repræsenteret. Udgivet på H. Harksen Productions Moln ? jorden husker af Michael Kamp Novellesamling ? eller roman? ? om den lille by Moln, som ikke er et særligt rart sted. Udgivet på Forlaget Tellerup Velkommen til dybet / red. Mathias Clasen Antologi, der startede som en konkurrence, og endte med 13+1 fængslende noveller. Udgivet på Forlaget Tellerup Om arbejdet med udvælgelsen udtaler juryen: ?Der har været mange interessante danske horrorudgivelser i år, og det har ikke været nemt at skære titlerne ned til 5. Vi har både været omkring sms-noveller, zombiromaner og sigøjnerfortællinger, men efter gode diskussioner endte vi med ovenstående, som bredt repræsenterer noget af det bedste indenfor dansk horror p.t. Her er udgivelser fra både store og små forlag, ligesom både etablerede og nye forfattere ses på listen. Mange horror-elskere holder af novellen, som er et utroligt godt medie for det intense og overraskende gys. Shortlisten indeholder da også flere antologier og novellesamlinger, samt en roman indenfor den relativt nye subgenre torturhorror. Det har været en spændende udfordring, og vi glæder os til at offentliggøre den endelige vinder på lørdag.? Venlig hilsen Jakob Stegelmann, redakktør på Troldspejlet, forsker Rikke Schubart, Janus Andersen, Horrorsiden.dk og Jette Holst, Gyseren.dk ——— En overraskende shortliste for mig. Der er en stribe titler, jeg havde forventet at se på shortlisten, der ikke er til stede, men jeg kan ikke brokke mig. Både Moln ? Jorden Husker og Velkommen til Dybet, hvor jeg bidrog med en enkelt novelle, er kommet med. Uhh, det er spændende. Annonceringen af den endelige vinder finder sted på lørdag kl. 13.15 i Snedkeriet på Krimimessen i Horsens. Vinderen vil efterfølgende blive interviewet kl. ca. 14.10 i gymnastiksalen. Michael Kamp Michael Kamp Mon, 19 Mar 2012 06:00:55 +0100 http://www.michaelkamp.dk/emner-der-ikke-saelger.html Jeg nævnte starten af året, at mit mål for 2012 er at komme ud på det engelske marked. Nu har jeg så fået oversat et par tekster (en af dem skrevet oprindeligt på engelsk) og dagen, hvor jeg skal forsøge at sælge min første engelske novelle kommer hastigt nærmere. I første omgang forsøger jeg hos Clarkesworld Magazine. Jeg kan lide deres layout og hele oplevelsen af magazinet. En af de interessante ting ved at surfe rundt på de forskellige sider er at læse deres guidelines for indsendte noveller. Specielt de emner, de på forhånd ikke er interesserede i. Det giver et meget godt indblik i hvilke idéer der er blevet brugt for meget, eller forkert, igennem tiden. Clarkesworld Magazine vil have det svært med noveller, der omhandler: * stories in which a milquetoast civilian government is depicted as the sole obstacle to either catching some depraved criminal or to an uncomplicated military victory * stories in which the words “thou” or “thine” appear * talking cats * talking swords * stories where the climax is dependent on the spilling of intestines * stories where FTL travel is as easy as is it on television shows or movies * time travel too * stories that depend on some vestigial belief in Judeo-Christian mythology in order to be frightening (i.e., Cain and Abel are vampires, the End Times are a’ comin’, Communion wine turns to Christ’s literal blood and it’s HIV positive, Satan’s gonna getcha, etc.) * stories about rapist-murderer-cannibals * stories about young kids playing in some field and discovering ANYTHING. (a body, an alien craft, Excalibur, ANYTHING). * stories about the stuff we all read in Scientific American three months ago * stories where the Republicans, or Democrats, or Libertarians, or the Spartacist League, etc. take over the world and either save or ruin it * your AD&D game * “funny” stories that depend on, or even include, puns * sexy vampires, wanton werewolves, or lusty pirates * zombies or zombie-wannabes * stories originally intended for someone’s upcoming theme anthology or issue * stories where the protagonist is either widely despised or widely admired simply because he or she is just so smart and/or strange * stories that take place within an artsy-fartsy bohemia as written by an author who has clearly never experienced one * your trunk stories Hm… zombier er altså svære at sælge for tiden. Og kannibal-voldtægtsmordere er åbenbart heller ikke i høj kurs. Strange Horizons har også en liste over historier de ser for tit, men den er for lang til at gengive her. Hvad kan vi buge det til? Det er forfriskende at læse om alle de andres dårlige fiktion, og knap så forsfriskende når man selv har skrevet historier, der er på listen. I hvert fald skal man ikke tro at man skriver noget orginalt, hvis det ellers passer fint ind i en af deres katagorier. Der er også en liste til Horror, der er ret spændende. Brug dem eller lad være – jeg fandt dem interessante (og sjove). Jeg skal nok fortælle om det Store Engelske Eventyr på bloggen, når der er noget nyt. Michael Kamp Michael Kamp Thu, 15 Mar 2012 00:01:16 +0100 http://zebraprikket.dk/?p=5283 Man siger jo, at man skal starte et sted, og at Rom ikke blev bygget på én dag… Alligevel ligger det i min natur at forsøge at bygge en større landsby på en enkelt eftermiddag. Det er den klassiske fejl fra min side. Og det med at starte et sted, har ikke helt grebet om sig. Desværre er det også grunden til, at så mange af mine storstilede projekter kuldsejler undervejs og enten aldrig bliver påbegyndt eller aldrig afsluttet. Således gik det også med den fantasyroman, jeg begyndte at skrive engang i slutningen af 90′erne/begyndelsen af 00′erne. Jeg fik aldrig skrevet mere end et par kapitler, men til gengæld brugte jeg månedsvis på at: Låne hele det lokale bibliotek med hjem, inkl. bøger om evolution, nationaløkonomi, statskundskab, jura, astronomi og geologi. Mindre kan jo ikke gøre det, hvis man skal opfinde en verden fra bunden. Både planten, naturen, racerne og samfundet skal jo være logisk opbygget og videnskabeligt funderet… Nogen der sagde noget om at tage munden for fuld? Gennemtrævle det endnu relativt spæde internet efter information om fantasy world-building og overveje mystiske spørgsmål som “How has the presence of magic and magicians affected law and government? Are wizards barred from certain kinds of government jobs or offices? Do some government jobs require that their holder be a wizard?” Udarbejde såkalde character sheets om hovedpersonernes fysiske og psykiske karakteristika, baggrundhistorie osv. I den forbindelse tegnede jeg også blyantsportrætter af de fire hovedpersoner. Og sidst men ikke mindst male to akvarel-landkort over mine fiktive kontinenter. Og det er netop af sidstnævnte at dette indlæg er udsprunget, for i onsdags spurgte Sofisten til det bedste fantasy landkort. Hertil vil jeg naturligvis svare mit eget, skønt det aldrig blev helt færdigt :) Louise Zebraprikket Sat, 10 Mar 2012 12:14:51 +0100