De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et forsker http://www.overskrift.dk Fri, 16 Mar 2012 18:01:26 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/ny-bestyrelsesformand-for-dansk-naturvidenskabsformidling/ Anders Bjarklev, rektor på Danmarks Tekniske Universitet, er udnævnt som ny bestyrelsesformand i Dansk Naturvidenskabsformidling. Dansk Naturvidenskabsformidling (DNF) har en mission. De vil skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge. Naturvidenskab og teknologi skal skabe undren og fascination af de grundlæggende erkendelser om livet og Universet. Med naturvidenskaben og teknologien skal børn og unge forstå og få mod på at forandre den moderne, globaliserede verden. Det er en stor opgave at løfte, og der skal spilles på alle tangenter, hvis både bredden og eliten skal begejstres. Den opgave har Anders Bjarklev, rektor på DTU, sagt ja til at være med til at løfte. Anders Bjarklev har en stor videnskabelig produktion bag sig, ligesom han har stor undervisningserfaring. I sit virke som forsker har han været i tæt kontakt med erhvervslivet, og netop det at nyskabe og finde utraditionelle samarbejder mellem for eksempel skoler, virksomheder og kulturinstitutioner er et af DNF s indsatsområder. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini ser også gerne en tættere kobling mellem teori og praksis: “Der er brug for at nytænke undervisningskulturen og indlæringsmetoderne, fordi børn og unge lærer forskelligt. Det gælder også i naturvidenskab, hvor abstrakt teori og tværfaglighed kan gøres konkret ved at få virkeligheden mere ind i undervisningen, siger ministeren og tilføjer: Det glæder mig, at Anders Bjarklev vil påtage sig opgaven som formand og være med til at løfte den meget betydelige og meget væsentlige opgave med at styrke naturvidenskaben.” Uddannelsesminister Morten Østergaard er enig. “Anders Bjarklev har som ny bestyrelsesformand påtaget sig et stort ansvar. Vi har brug for, at flere vælger den naturvidenskabelige vej i deres uddannelse og karriere, og projekter som Dansk Naturvidenskabsfestival og talentkonkurrencen Unge Forskere er med til at vække og fastholde børn og unges interesse for disse fag. Det glæder mig, at Anders Bjarklev med sin store viden og erfaring vil bidrage til udviklingen af dette vigtige arbejde,” siger Morten Østergaard. Dansk Naturvidenskabsformidling arbejder gennem udviklingsprojekter og langvarige indsatser med at inspirere undervisere og formidlere i deres arbejde med børn og unge. De fokuserer på at skabe synergi mellem de mange gode initiativer, der allerede nu findes inden for naturvidenskab, men også på at finde nye veje, som kan skabe begejstring for naturvidenskab. Blandt mange andre projekter koordinerer de den årligt tilbagevendende begivenhed Dansk Naturvidenskabsfestival og talentkonkurrencen Unge Forskere. FaktaDansk Naturvidenskabsformidling er en erhvervsdrivende fond stiftet i 2001. DNF arbejder selvstændigt og uafhængig som en nonprofitorganisation, der støttes af Ministeriet for Børn og Undervisning, Uddannelsesministeriet samt en lang række private fonde, organisationer og virksomheder. Ifølge fondens vedtægter skal Ministeriet for Børn og Undervisning sammen med Uddannelsesministeriet udpege bestyrelsens formand. I bestyrelsen sidder nøglepersoner inden for uddannelse og erhvervsliv. Anders Bjarklev overtager posten efter rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, fra maj 2012. Læs mere her admin Uddannelse Fri, 16 Mar 2012 08:21:12 +0100 http://rasmusbroennum.wordpress.com/2012/03/07/er-vinduet-til-forskning-for-lukket/ De fleste har sikkert fundet vej forbi det, såkaldt,  fælles forskningsnetværk READ – REsearch in Architecture and Design [...and Conservation]. En samlet spydspids af viden som skal “[...] give overblik over skolernes forskning og forskningspublikationer. [...] en direkte vej vil viden … Læs resten → Rasmus Brønnum RASMUS BRØNNUM - en Arkitektur Blog Wed, 07 Mar 2012 14:24:46 +0100 http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/cbs-satser-pa-brasilien/ Virksomheder og studerende skal hjælpes til at gøre forretning og karriere via BrasilienErhvervslivet har en af de store vækstøkonomier, Brasilien, i kikkerten. Derfor skal de studerende tættere på det sydamerikanske land. CBS arbejder på højtryk for at få nye samarbejdsaftaler på plads med brasilianske universiteter, udvikle muligheder for virksomhedspraktik og rekruttere ekstra videnskabeligt personale med fokus på Sydamerika, siger institutleder og Vice President for International Affairs Dorte Salskov-Iversen, som er tovholder på Brasilien-strategien. - Vi vil støtte op om de bestræbelser, der er for at lette danske virksomheders gang i forhold til Brasilien. De studerende efterspørger udveksling, og der er forskere, som gerne vil arbejde med Brasilien. Det er en god nyhed for dansk erhvervsliv, som har appetit på landet og brug for talent og kompetencer, der kan hjælpe dem til at etablere sig der, siger hun. Brasilien åbner dørenCBS har gode relationer til nogle af de bedste business schools som Fundacão Getulio Vargas i Sao Paulo, Fundacão Getulio Vargas i Rio de Janeiro samt INSPER i Sao Paulo, der netop er lavet aftale med. Ifølge Dorte Salskov-Iversen arbejdes der på at få nye samarbejdsaftaler på plads. Universitetssystemet i Brasilien er meget ujævnt udviklet og udfordringen er at finde de universiteter, som er længst fremme med at tilbyde undervisning på engelsk. CBS har en håndfuld erhvervsuniversiteter i kikkerten i Rio de Janeiro, Minas Gerais, Sao Paolo og Parana Der er et window-of-opportunity med OL og VM i fodbold, som afholdes i Brasilien. - Landet har annonceret en internationaliseringsproces, der blandt andet betyder, at undervisning på universiteterne ikke kun foregår på portugisisk, men i stigende omfang også på engelsk, ligesom den brasilianske stat åbner op for økonomisk støtte til brasilianske studerende på udveksling i udlandet, siger hun.Forskere kigger mod Sydamerika CBS opruster også forskning og undervisning på området. Der er flere forskergrupper, som kigger på potentialer og udfordringer i de fremadstormende økonomier i vækstlande og der søges efter videnskabeligt personale med. specifikt fokus på forretningsmuligheder i Brasilien, siger Dorte Salskov-Iversen. - Vi skal have undervisningskræfter, som er specialiseret i den store brasilianske økonomi, som forstår Brasiliens kontekst og kan give et crash course i de forretningsrelaterede institutionelle vilkår, man som virksomhed navigerer i, siger hun. Læs mere her admin Uddannelse Fri, 17 Feb 2012 07:29:42 +0100 http://aktuelbevaring.natmus.dk/forsker-fra-nationalmuseet-i-la-2-del.html Livet som Getty Conservation Scholar ? den første måned Skrevet af Yvonne Shashoua Nu har jeg været på Getty Conservation Institute (GCI) i Los Angeles i præcis en måned, og jeg er begyndt at finde min vej rundt om museets bygninger samt litteratur om cellulose acetat film. Los Angeles selv er stadigvæk lidt af et mysterium for mig, fordi byen bare er kæmpestor. Jeg har læst omkring 50 artikler, bøger og afhandlinger, inkl. en af vores egen Morten Ryhl-Svendsen om formulering, egenskaber og nedbrydning af cellulose acetat i film og 3 dimensionale genstande f.eks. de tidligste Legoklodser, og jeg har fundet frem til nogle aspekter af materialet, som jeg aldrig har forstået før. Cellulose acetat (CA) erstattede cellulose nitrat i fotofilm, der var meget brandfarlig, og det kom til at hedde ?safety film?, fordi den ikke brændte. Hvorfor indeholder CA så altid flammeinhibitor trifenylfosfat, der er kendt for at accelerere nedbrydningsprocessen? Svaret læste jeg i en bog fra 1951 om udvikling af cellulose acetat. Ren CA brænder langsommere end papir og er derfor ikke brandfarligt, men ren CA kan ikke formes, fordi det er for ustabilt og stift under opvarmning. Derfor er man nødt til at tilsætte blødgørere til CA, og fordi blødgøre brænder hurtigt, så har man brug for flammeinhibitor trifenylfosfat! Jeg har også lært, at den største kommercielle anvendelse af CA i dag er cigaretfiltre og de gennemsigtige vinduer i papirkuverter. Fordi CA er let bionedbrydelig i jorden, er der store interesser i at lave emballage og bæreposer i det materiale i fremtiden. Jeg har også været heldig at få invitationer til at kigge på plastkunstværker både på Getty Museum og Los Angeles County Museum of Art (LACMA). Getty Museum ejer en samling af Fluxus kunstværker. Fluxus bevægelsen begyndte i 1950?erne og var en form for anti-kunst. Kunst skulle være enkel og noget alle kunne. Fluxus æsker blev først udviklet af George Maciunas, der indsamlede spillekort, dåsemad, nøgler og bortennis bolde og indrettede dem i en form for fiskeæske. Nu, hvor nogle komponenter, især dåsemaden, viser klare tegn og lugt fra nedbrydningsprocessen skal konservatorer verden over tage beslutning om behandling og i nogle tilfælde, samarbejde med kunstneren for at finde en løsning. Kunstværket, jeg blev inviteret til at se, indeholdt en dåse makrel i tomatsovs, nogle bordtennisbolde og et viskelæder. Viskelæderet er begyndt at blive klæbrigt, og bolden var brunfarvet. Heldigvis fik Getty konservatorerne lov til at skifte makreldåsen med en ny af slagsen – uden fisk, men med gips for at give den samme vægt som den oprindelige. LACMA er et kæmpestort museum med mindst 4 midlertidige udstillinger på samme tid for at tiltrække publikum. Jeg besøgte konservatorer, der hver skal behandle keramik, tekstil og plast efter udstillingens behov. Jeg hørte også fra Laboratoriets chef Frank Preusser om deres forsøg med at udvikle coatings for at forhindre nedbrydningen af cellulose acetat. Coating blokerer for ild og vand. De viser mig nogle prøver med coating på, og jeg er interesseret i at se, hvordan de præsterer under termo-ældning. Åbenbart kræver plast med coating en tur på 180 °C i 24 timer bare for at coating bliver hærdet. Livet her handler ikke kun om arbejde. Jeg var på tur i botanisk have i sidste weekend og så de flotteste eukalyptustræer og kaktusplanter med kæmpestore blomster. Det var mærkeligt at høre en gartner sige flere gange, at det nu er vinter, da haven var propfyldt med blomster og farver, og når jeg lider af høfeber 5 måneder tidligere, end det er normalt for mig! med varme hilsener Yvonne Anja Liss Petersen Aktuel Bevaring Fri, 10 Feb 2012 12:56:22 +0100 http://aktuelbevaring.natmus.dk/forsker-fra-nationalmuseet-i-la-1-del.html Livet som Getty Conservation Scholar ? første indtryk Skrevet af Yvonne Shashoua Jeg har været på Getty Conservation Institute (GCI) i Los Angeles i 14 dage, og nu begynder det at gå fremad med både arbejdsliv og fritid.  Sidste uge var svær for mig, fordi alle GCI medarbejdere var væk på kursus, og jeg led af jetlag og savnede min kæreste, kolleger og løbekammerater meget.  En stor del af tiden gik med at finde vej både rundt om GCI (fire identiske, hvide bygninger uden skilte efter arkitektens ønsker!) og Brentwood hvor ?scholar housing?, et lyserødt boligkompleks med lejligheder, ligger. Vi, omkring 38 af Getty Museums gæster, bor på Sunset Boulevard, hvor trafikken er helt vild døgnet rundt, og hvor man hurtigt kommer til at udløbe for fortov.  Mængden af trafik er det største diskussionsemne i Los Angeles, fordi alle har mindst en bil.  Huset ligger ca. 15 minutters gåtur fra arbejde, men man kan også køre med Getty shuttlebus kl. 8:20 eller kl. 9:55 på arbejde og kl. 17:00 eller kl. 18:30 hjem igen. Fordi LA er designet kun for bilister ligger supermarkeder og butikker langt fra hinanden, og et af de mange kulturchok for mig har været, at jeg ikke kan kigge forbi Netto på vej hjem fra arbejde, fordi det ligger 5 km hjemmefra. Til gengæld holder mange åbent 24 timer også i weekenden. Et andet kulturchok er madpriser.  Mange fødevarer koster det dobbelte sammenlignet med Irma. Riskiks koster 28 kr. pr. pakke. Frugt og grøntsager koster kun lidt mere end herhjemme og smager fantastisk godt. Om søndagen afholdes Farmers Market i Brentwood, hvor man kan få smagsprøver af mange forskellige eksotiske grøntsager og frugt, alle sammen økologiske. Getty scholars er opdelt mellem Getty Research Institute (mest for museums inspektører og kunsthistorikere), Getty Museum (kunsthistorikere) og Getty Conservation Institute (naturvidenskabelige forskere) og opholdet er på enten 3 eller 6 måneder. Man søger med projektforslag et år i forvejen. Jeg begyndte mit ophold på samme tid som Stephen Hackney tidl. The Tate Gallery?s laboratorietschef, der forsker i anoxisk opbevaring af malerier. Vi deler et ?kontor? (gang med flere skriveborde opdelt af Formica væg) og har fået en computer hver samt adgang til en fælles pc, hvor Skype og dyre programmer, som Getty ikke gider købe flere licenser til, er installeret. GCI bruger Skype til kongres og har webcam med.  Scholars får også adgang til bibliotek og elektroniske publikationer.  Anna, bibliotekar, kiggede lidt kritisk på min liste over vigtige publikationer om cellulose acetats nedbrydning, og hun har et mål om, at antallet skal stige fra 25 til over 100, inden jeg tager af sted i juni.  Hun er allerede godt på vej, og jeg mangler ikke læsning til natbordet! Heldigvis betyder det ikke baggageovervægt på vej hjem, fordi alle referencer er opbevaret i programmet EndNote som pdf filer. Brugen af EndNote på GCI betyder også, at bibliotekaren ikke kommer til at bestille den samme publikation to gange. I den kommende uge regner jeg med at komme med en plan over nogle praktiske undersøgelser af nedbrydningsprodukter fra cellulosacetat.  Mit forslag er, at blødgørere har haft større indflydelse i cellulosacetats nedbrydningsmekanisme, end det har været anerkendt endnu. CA er kendt for at afgasse edikkesyre, men mange forskere har haft svært med at identificere syre i praksis.  Det kan godt være, at blødgørere forstyrrer nedbrydningsprocessen. Hvis det er rigtig, så er det en forklaring på, hvorfor zeolitter og aktivt kul ikke har været så effektiv i at bremse CAs nedbrydningshastighed som håbet, og det vil jeg også gerne undersøge.  Jeg regner med at fremstille CA film med forskellige mængde af de to blødgørere dietylftalat og difenylfosfat og undersøge afgasning fra dem. Løb er lidt besværlig pga. manglende fortov, men jeg har fundet to flotte morgenture. En med mange bakker og en anden tur ned til Santa Monica strand, omkring 8 km væk hjemmefra og langs standvejen.  Mange folk dyrker yoga, tai chi og vægttræning på stranden tidligt om morgenen. Jeg har også startet i Santa Monica Runners, der træner kl. 8 hver søndag langs Venice Beach.  Getty Museum har også et fitness center, der er gratis for medarbejdere. Getty Spa, som det hedder, har to fuldtids trænere.  Lisa er elite trappeklatrer og Michael er tidl. stuntmand.  Begge underviser hold, samt hjælper medarbejdere med rygestop og vægttab. Ved siden af træning er fitnesscenteret et godt sted for mig at møde kolleger fra andre afdelinger. LA har ikke noget, der ligner DHL Stafetten, men har nogle høje bygninger, hvor hold fra firmaer, også Getty, konkurrerer i at klatre op af trapperne hvert år i april. Jeg har ikke skrevet noget om vejret, fordi jeg havde forstillet mig, at LA fik sol hele tiden med temperaturer op i 30?erne hver dag. Sagen er, at fordi byen ligger i nærheden af ørkenen, bliver det koldt omkring 6°C om natten og formiddagen og omkring 17°C om dagen, når de fleste er på arbejde.  I dag ligner LA vejret Danmark meget med tungt regn og dis, men landskabet er lidt anderledes. Jeg glæder mig til at komme i gang med mit projekt og til at fortælle mere om laboratoriet og konservering på GCI. Med varme hilsener Yvonne Anja Liss Petersen Aktuel Bevaring Tue, 24 Jan 2012 15:52:44 +0100 http://uddannelse.livezilla.dk/wpmu/strategisk-og-synlig-ledelse-skaber-gode-gymnasier/ Det viser en undersøgelse gennemført for Region HovedstadenVelfungerede gymnasier har en målrettet strategiBestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier er med til at skabe velfungerende gymnasier, hvor flere elever gennemfører og får højere karakterer. Det viser en undersøgelse, som AKF og CSER har gennemført for Region Hovedstaden, og som offentliggøres i dag. Fællestræk mellem gymnasier med lavt frafald og høje karaktergennemsnitUndersøgelsen bygger på studier af otte gymnasier fra hovedstadsregionen, som klarer sig godt i forhold til at fastholde elever og sikre dem høje karakterer ved afgangseksamen. Forskerne bag undersøgelsen ser en tydelig tendens blandt de gymnasier, de har undersøgt: Professionel ledelse giver motiverede elever - Hvis rektor og bestyrelse arbejder tæt sammen, og rektor fungerer som en slags administrerende direktør, ser det ud til at have en positiv virkning på hele gymnasiet. En klar strategi, som ledelse og lærere bakker op om, giver både engagerede lærere og motiverede elever, fortæller Niels Egelund, som er en af forskerne bag rapporten. Politikere vil anvende den nye viden aktivtDen nye viden vil Region Hovedstadens politikere bringe videre i arbejdet med at udvikle og forny ungdomsuddannelserne i regionen: Lektiefængsler kan hjælpe flere gennem uddannelsen- Nu har vi dokumentation for, at det rykker noget, hvis bestyrelse, ledelse og lærere er enige om målene for skolen og har fokus på have differentierede faglige og sociale tilbud til deres elever. Lektiefængsler, turboforløb og ung-til-ung-netværk er eksempler på initiativer, som kan være med til at hjælpe flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil gerne være med til at tage budskaberne fra denne undersøgelse videre, så vi skaber bedre rammer for, at flere elever gennemfører gymnasiet med gode resultater,? siger Marianne Stendell, der er formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og forskningsudvalg. Lær af de gode eksempler Forhåbentlig kan undersøgelsen virke som inspiration for andre gymnasier både i hovedstadsregionen og i resten af landet. Selveje og taxameterordninger har nemlig gjort det ekstra vigtigt for skolerne at fastholde elever. Hjælp og støtteordninger skal tænkes ind i gymnasiets strategi- Mange gymnasier har indført en lang række tilbud om lektiehjælp og støtteordninger for elever, der har det svært, for at de ikke falder fra. Undersøgelsen peger på, at det virker, hvis det er tænkt ind i den samlede strategi for gymnasiet, siger Jill Mehlbye, programleder i AKF. Yderligere oplysninger Niels Egelund, direktør i Center for strategisk Uddannelsesforskning, mobil 4029 1669Jill Mehlbye, programleder i AKF, mobil 2344 1908Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og forskningsudvalg, mobil 23 41 01 57 Læs mere her admin Uddannelse Sat, 17 Dec 2011 07:29:27 +0100