<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: forskere</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et forskere</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Sun, 13 May 2012 01:01:28 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Højreradikale i Århus og vold mod etniske minoriteter. Dokumentation. (opdateres med dine eksempler)</title>
            <link>http://www.uriasposten.net/archives/36848</link>
            <description>Det har i årevis været kutyme, at enhver form for offentlig begivenhed arrangeret af organisationer til højre for Dansk Folkeparti, bliver mødt af venstreradikale moddemonstrationer, der aggressivt iscenesætter fysisk konfrontation. Da Venstre Ungdom i København for et par måneder siden havde inviteret Danskernes Parti (DP) til debat, var &amp;#8216;antiracisterne&amp;#8217; atter på plads &amp;#8211; det samme nogle uger senere, da European Defence League mødtes ved et arrangement i Århus. Forleden blev repræsentanter for sidstnævnte chikaneret ved et debatarrangement på Nørrebro, hvad en folkevalgt politiker eufemisk betegnede som &amp;#8216;civil ulydighed&amp;#8217;. 
Sådan legitimeres politisk vold &amp;#8211; det der i 30&amp;#8242;erne blev kaldt &amp;#8216;mødeterror&amp;#8217;. 
For den yderste venstrefløj er rationalet for &amp;#8216;præventiv vold&amp;#8217;, at &amp;#8216;racisme er en handling, ikke en holdning&amp;#8217;, men det er svært at argumentere for til en bredere offentlighed, og når medierne skal have et citat, er argumentationen mere defensiv.
&amp;#8220;Vi vil ikke finde os i, at danskere med anden etnisk baggrund ikke kan gå på gaden uden at blive chikaneret&amp;#8221; (Anonym 21-årig demonstrant til Ekstra Bladet, 6. marts 2012)
&amp;#8220;Vi ved, at højreekstremistiske grupper tidligere har overfaldet borgere fra etniske minoriteter, og disses sikkerhed er truet, hvis højreekstremisterne får lov til at demonstrere.&amp;#8221; (FOA-formand Kirsten Normann Andersen i JP Århus, 15. marts 2012)

Århus bliver ofte fremhævet i relation til racistisk-motiveret vold begået af højreradikale, og Chris Holmsted Larsen er en af flere forskere som reproducerer venstrefløjens defensive argument for mødeterror. Her fra seneste rapport, tidligere omtalt.
&amp;#8220;Særligt i Århus har den ekstreme højrefløj praktiseret voldelige overfald på&amp;#8230; tilfældige mennesker af anden etnisk herkomst. De racistiske overfald har ofte haft en spontan karakter&amp;#8230; Volden er sandsynligvis drevet af et ønske om at fordrive&amp;#8230; etniske minoriteter fra byen.&amp;#8220; (s. 15)
I samme rapport forklares det, at nationalsocialister og de højrenationale har et xenofobisk fjendebillede, hvor specifikke etniske og religiøse minoriteter &amp;#8220;lægges for had og udsættes for trusler eller voldelige angreb&amp;#8221; (s. 7).
&amp;#8216;Had&amp;#8217; er en relativ størrelse, men &amp;#8216;trusler&amp;#8217; og &amp;#8216;voldelige angreb&amp;#8217; kan dokumenteres, men lige netop det forhold er ikke noget antiracistiske organisationer som Antiracistisk Netværk eller eks-venstreradikale forskere prioriterer særligt højt, selvom det jo egentligt burde være udgangspunktet. Hvad enten man vil knægte andres ytringsfrihed eller kortlægge et problems niveau, så må man starte med det faktuelle. Altså, med mindre det handler om noget helt andet: At mobilisere og aflede fokus.
Når Århus fremhævedes, så er det på grund af organisationer som White Pride, Vederfølner og nu også Danskernes Parti. Alle nævnt i den citerede rapport. Ingen organisationer har offentlig medlemsliste, og nedenviste liste medtager eksempler der betegnes som relateret til en af de nævnte grupperinger. Det er svært at dokumentere den slags, og det vil aldrig blive en komplet liste, men der er i høj grad brug for konkret dokumentation. For god ordens skyld omtaler og linker jeg til episoder, der ikke høre hjemme på listen, men dog må nævnes i sammenhængen. 

(White Prider interviewedes om Brøndby-fanklubben Southside Brigade, form. 2007; Youtube)
Højreradikal vold mod etniske minoriteter i Århus. Dokumentation.
2005, 1. juli. Tre unge mænd (med tilknytning til White Pride) råber &amp;#8220;Danske piger til danske mænd&amp;#8221; til en 27-årig etioper der sidder på cafe, før de skubber ham og slår ham i hovedet med stol. (Kilde: Aarhusportalen, 8. august 2005)
2005, 13. juli. 7-8 unge mænd (fem har tilknytning til White Pride ifl. politiet) slår og sparker en 24-årig etioper (lillebror til foregående offer), da han taler med et par danske piger. Da han undslipper, råbes der &amp;#8220;Ja, løb neger. Det gør I jo altid.&amp;#8221; (Kilde: Aarhusportalen, 8. august 2005)
2007, august. En 18-årig kvinde og en 19-årig mand (med tilknytning til White Pride), begge fulde, råber &amp;#8216;fucking muslim&amp;#8217; og &amp;#8220;Du lugter. Jeg spiser dig til middag. Jeg slår dig ihjel.&amp;#8221; efter 46-årig somalisk kvinde i en bybus, og overfalder hende med slag og spark &amp;#8211; helt ufremprovokeret. (Kilde: TV2.dk, 7. oktober 2008)
Andet.
2011, 8. april. 30-årig Nadir nægtedes servering på &amp;#8216;Den Gamle Høker&amp;#8217; (White Pride-relateret), og da han slår ud efter bartenderen, smides han ud med fysisk af 15-20 bargæster. Politiet anholder ham efterfølgende. (Kilde: BT, 10. april 2011; Uriasposten) 
MENER DU LISTEN ER MANGELFULD, SÅ KOM MED TILFØJELSER I KOMMENTARFELTET!
Diverse.
&amp;#8220;For at danne sig et mere overordnet billede af ?White Pride?s? kriminalitet har Århus Politi i begyndelsen af 2005 forespurgt lokalt og nationalt på de 25 mest aktive medlemmer af ?White Pride?. Denne undersøgelse har vist, at de 25 medlemmer samlet set inden for de sidste par år har tegnet sig for følgende sigtelser, som dog ikke alene er fodboldrelaterede: &amp;#8211; 21 sigtelser for vold og lignende, heraf 3 direkte i forbindelse med en superligakamp i Århus, &amp;#8211; 33 sigtelser for overtrædelse af politivedtægten, heraf 4 direkte i forbindelse med en superligakamp i Århus, &amp;#8211; 5 sigtelser for overtrædelse af restaurationsloven, &amp;#8211; 2 sigtelser for overtrædelse af våbenloven og &amp;#8211; 1 sigtelse for hærværk.&amp;#8221; (Politi.dk, Rapport om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark, 8 . marts 2005, s. 15)
</description>
            <author>Kim Møller</author>
            <source url="http://www.uriasposten.net/wp-rss2.php">Uriasposten</source>
            <pubDate>Sat, 12 May 2012 16:49:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Børneforsker: ?Det tog en uheldig drejning?</title>
            <link>http://www.information.dk/300582</link>
            <description>Der er ikke 40.000 pædagoger, der har fået et spørgeskema, siger ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen som noget af det første, da Information fanger ham på telefonen. Efter de seneste ugers massive medieoptræden har han ellers meldt helt fra på at tale mere med journalister, men han vil også gerne svare på kritikken.
»Jeg vil ikke udtale mig om forskningsresultaterne, før de er færdige, men jeg synes også, jeg må sige noget,« siger Ole Henrik Hansen, hvis ph.d.-afhandling først er færdig til sommer.
Artiklen i Berlingske, som indledte vuggestuedebatten for to uger siden, blev til efter et debatmøde på Nørrebro, hvor Ole Henrik Hansen talte foran 600 pædagoger, forklarer han.</description>
            <author>Emil Rottbøll</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 21:13:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Børneforsker: ?Det tog en uheldig drejning?</title>
            <link>http://www.information.dk/300582</link>
            <description>Der er ikke 40.000 pædagoger, der har fået et spørgeskema, siger ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen som noget af det første, da Information fanger ham på telefonen. Efter de seneste ugers massive medieoptræden har han ellers meldt helt fra på at tale mere med journalister, men han vil også gerne svare på kritikken.
»Jeg vil ikke udtale mig om forskningsresultaterne, før de er færdige, men jeg synes også, jeg må sige noget,« siger Ole Henrik Hansen, hvis ph.d.-afhandling først er færdig til sommer.
Artiklen i Berlingske, som indledte vuggestuedebatten for to uger siden, blev til efter et debatmøde på Nørrebro, hvor Ole Henrik Hansen talte foran 600 pædagoger, forklarer han.</description>
            <author>Emil Rottbøll</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 21:13:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Debat om vuggestuer bygger på forkerte tal</title>
            <link>http://www.information.dk/300589</link>
            <description>»Danske vuggestuer er så elendige, at en stor del af dem burde lukke,« lød konklusionen, da ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen fra DPU, Aarhus Universitet, for to uger siden sparkede vuggestuedebatten i gang. I Berlingskes omtale hed det, at hans ph.d.-afhandling dokumenterer »rystende forhold i mange vuggestuer« på baggrund af videooptagelser, godt 8.000 observationer i ni vuggestuer i Storkøbenhavn og spørgeskemaer til 40.000 pædagoger i hele landet. Talmaterialet viser sig nu at være stærkt overdrevet.</description>
            <author>Emil Rottbøll, Lise Richter</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 21:11:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Debat om vuggestuer bygger på forkerte tal</title>
            <link>http://www.information.dk/300589</link>
            <description>»Danske vuggestuer er så elendige, at en stor del af dem burde lukke,« lød konklusionen, da ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen fra DPU, Aarhus Universitet, for to uger siden sparkede vuggestuedebatten i gang. I Berlingskes omtale hed det, at hans ph.d.-afhandling dokumenterer »rystende forhold i mange vuggestuer« på baggrund af videooptagelser, godt 8.000 observationer i ni vuggestuer i Storkøbenhavn og spørgeskemaer til 40.000 pædagoger i hele landet. Talmaterialet viser sig nu at være stærkt overdrevet.</description>
            <author>Emil Rottbøll, Lise Richter</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 21:11:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Odysseus von Lyø</title>
            <link>http://www.information.dk/300537</link>
            <description>Der er teorier, der er så fantastiske, at de er fascinerende og besnærende, fordi de ikke helt kan afvises, selvom de umiddelbart lyder helt usandsynlige. Det gælder visse konspirationsteorier, men det gjaldt så sandelig også den helt vanvittige idé, fremsat i en fjern fortid, at jorden skulle være rund og ikke flad, som enhver jo ellers kunne se, at den var.</description>
            <author>Kristen Bjørnkjær</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 20:19:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>8 skøre ting IBM forskere har lært af Twitter</title>
            <link>http://lotusdk.wordpress.com/2012/05/09/8-skore-ting-ibm-forskere-har-laert-af-twitter/</link>
            <description>Et hold af IBM forskere har i lang tid prøvet at analysere tweets på Twitter. Ved at lave analyser af live streams på Twitter, er  det lykkedes forskerne at udvikle computere, som er &amp;#8220;klogere&amp;#8221; end en almindelig computer. Ved at bruge disse tweets, har de udviklet en teknologi, som lader en maskine forstå at visse [...]</description>
            <author>Lotusdk</author>
            <source url="http://lotusdk.wordpress.com/feed/">IBM Collaboration Solutions</source>
            <pubDate>Wed, 09 May 2012 13:29:29 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forskere vil udsætte kvinders overgangsalder</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/u2UeJC8lUhQ/</link>
            <description>Stamcelleforskere har fået gennembrud, der på kan forlænge kvinders fertiltet og udsætte overgangsalderen.Read this article: Forskere vil udsætte kvinders overgangsalder </description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?What!?</source>
            <pubDate>Sun, 06 May 2012 21:29:44 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ph.d.-stud. Lars Christiansen om moderigtige akademikerfloskler der skal skabe ?homo ...</title>
            <link>http://www.uriasposten.net/archives/36515</link>
            <description>Fantastisk kronik af Ph.d-studerende Lars Christiansen i fredagens Berlingske Tidende &amp;#8211; Os, dem og danskheden.
&amp;#8220;Erkan Özden, DRs udmærkede korrespondent i Washington, er et offer »assimilation«. Det sagde min ven, ?K?, som underviser indvandrere i dansk. Han havde hørt det på et efteruddannelseskursus i »kulturforståelse« på Københavns Universitet. Det assimilatoriske overgreb bestod i, at Özden har lært at tale rigsdansk, så man ikke kan høre hans oprindelige identitet. Dermed har majoritetsdanskerne presset deres normer for godt sprogbrug ned over hovedet på ham.
Min ven var lidt paf, som sproglærer havde han forsøgt at lære indvandrere så godt dansk som muligt, men kulturforskerne fortalte ham, at selve forestillingen om, at noget er »bedre« eller »mere dansk« end andet, er betændt, ja, undertrykkende.
?K? har altid været glad for at arbejde med folk fra andre lande, men det var først på universitetet, han fandt ud af, at man ikke er rigtig tolerant og inkluderende, før man har taget afstand fra sit eget og indset, hvor megen såkaldt »strukturel racisme«, der findes i Danmark. Eksamen bestod således i, at kursisterne skulle finde eksempler fra danske medier på stigmatiserende fremstillinger af indvandrere.
Hensynet til mit blodtryk forbød mig at tage med og selv overvære undervisningen/propagandaen, så jeg lånte i stedet ?Cs? kursusmateriale, der bekræftede mine bange anelser: Kurset tog udgangspunkt i Iben Jensens Grundbog i kulturforståelse (Roskilde Universitetsforlag 2011, 5. Oplag). Dens forsideillustration viser en farvet mand, der siger: »Jeg er fra Afrika«, hvortil en hvid mand replicerer: »Cool! Så er du skide god til at danse og synge og spille trompet og hænge på gadehjørnerne«. Denne bovlamme pointe &amp;#8211; at »vi« har generaliserende og nedladende fordomme om »dem« &amp;#8211; er dækkende for bogens generelle tendens og niveau: Lixtallet er som en pixibog og ærindet &amp;#8211; opgør med nationalstaten, fremme af multikulturalisme &amp;#8211; fremføres lige så subtilt som når Jehovas Vidner fisker efter nye medlemmer.
Grundbog i kulturforståelse må være vor tids politisk korrekte grønspættebog, den ideelle mandelgave til alle dengsedrengene og ug-pigerne, der har lært de moderigtige akademikerfloskler om at national identitet er en »social konstruktion« fra 1800-tallet; at national identitetsdannelse bygger på en farlig skelnen mellem »os« og »dem«, som vi må se at komme ud over i en global tidsalder, der kalder på det post-nationale, fordomsfri og inkluderende homo multiculturalis.
I kølvandet på filmsuccesen Hvidsten Gruppen er de afdøde frihedskæmperes breve blevet genudgivet. Det er bevægende læsning, måske selv for socialkonstruktivister og kritiske kulturforskere. Det fremgår klart, at Marius Fiil og de andre hverken kæmpede for demokrati, velfærdsstat eller menneskerettigheder, men for folkets og fædrelandets frihed (undskyld min patos). Til deres forsvar må man sige, at moderne kulturforskning var lige så ukendt for dem som for Saxo, da han skrev om Danernes bedrifter. Staklerne kunne ikke vide, at de gav deres liv for en repressiv social konstruktion. Det fremgår ikke, om de skammede sig over kongehuset, folkekirken og svineproduktionen, men jeg tror det næppe. Hvidsten-gruppen må være guf for kulturforskere, der leder efter eksempler på fuldfed nationalisme. &amp;#8230; 
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at dem, der taler mest om mangfoldighed og inklusion, i praksis står for det modsatte, udjævning af nationale kulturforskelle og intolerance over for alt det, de af politiske grunde ikke bryder sig om.
Jeg glemmer ikke det forældremøde på min datters skole, hvor jeg spurgte, om skolen overvejede at indføre morgensang, hvortil en indigneret far lod mig forstå, at hans søn ikke skulle udsættes for den slags »kristne propaganda«. Farvel, Ingemann. Nu synger de Tyggegummikongen Bobbel. Den er hverken ekskluderende, kristen eller national. Den handler nemlig ikke om noget som helst.&amp;#8221;
</description>
            <author>Kim Møller</author>
            <source url="http://www.uriasposten.net/wp-rss2.php">Uriasposten</source>
            <pubDate>Sun, 29 Apr 2012 16:06:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Fikar du?</title>
            <link>http://www.information.dk/299261</link>
            <description>Min svenske kollega stikker hovedet inden for døren til mit midlertidige arbejdsrum som gæsteprofessor på Uppsala Universitet: »Nu är det dags för fika,« siger hun.
?Fika? er den særlige svenske betegnelse for kaffepauser, der ifølge mine svenske kolleger er lovpligtig for svenske universitetsansatte. To gange om dagen, formiddag og eftermiddag, mødes de godt 15 forskere og gæsteforskere på den afdeling, jeg besøger, i sofahjørnet i fællesrummet og drikker kaffe. Der er ingen dagsorden eller krav til samtalerne ? men det opfattes som et helt forkert signal, hvis man melder ud, at man har for travlt til at deltage. Snakken går om alt fra ferier og barnets første tand til faglige problemstillinger og universitetsforhold.</description>
            <author>Cathrine Hasse</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 21:42:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forskere fra Aarhus finder virusskjold</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/Fq05aEg1USI/</link>
            <description>Forskere fra Aarhus Universitet har fundet et virusskjold, som kan beskytte hjernen mod dødbringende angreb fra forkølelsessår på afveje. Continue reading &amp;#8594;</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?What!?</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 05:33:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Flere ph.d.er på humaniora</title>
            <link>http://www.information.dk/298954</link>
            <description>17. april skrev Information, at det store optag af ph.d.er har sænket niveauet på kvaliteten af forskningen. Mens man før stillede høje krav til ph.d.-ansøgere, har man nu måttet slække på kravene. Men der mangler en diskussion af fordelingen af ph.d.er.
Vi uddanner nemlig ikke for mange ph.d.er i Danmark. Til gengæld er der tale om en skæv fordeling, hvor de såkaldt våde fag, særligt sundhedsvidenskab og derefter naturvidenskab, uddanner langt flere ph.d.er end humaniora.
Mens kun fem ud af 100 kandidater på humaniora tager en ph.d., er tallet over 25 ud af 100 kandidater for de våde fag. Faktisk er antallet af ph.d.er på humaniora faldet siden 2003, mens den har været konstant stigende for de våde fag.</description>
            <author>Ingrid Stage, formand, Dansk Magisterforening</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 20:30:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Flere ph.d.er på humaniora</title>
            <link>http://www.information.dk/298954</link>
            <description>17. april skrev Information, at det store optag af ph.d.er har sænket niveauet på kvaliteten af forskningen. Mens man før stillede høje krav til ph.d.-ansøgere, har man nu måttet slække på kravene. Men der mangler en diskussion af fordelingen af ph.d.er.
Vi uddanner nemlig ikke for mange ph.d.er i Danmark. Til gengæld er der tale om en skæv fordeling, hvor de såkaldt våde fag, særligt sundhedsvidenskab og derefter naturvidenskab, uddanner langt flere ph.d.er end humaniora.
Mens kun fem ud af 100 kandidater på humaniora tager en ph.d., er tallet over 25 ud af 100 kandidater for de våde fag. Faktisk er antallet af ph.d.er på humaniora faldet siden 2003, mens den har været konstant stigende for de våde fag.</description>
            <author>Ingrid Stage, formand, Dansk Magisterforening</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 20:30:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Spionage uden grænser</title>
            <link>http://www.information.dk/298867</link>
            <description>Den spionanklagede professor Timo Kivimäki siger, at han ikke i ond tro har udleveret oplysninger til mulige russiske agenter. I god tro ? og tjeneste ? kan man imidlertid godt komme til gøre ondt, men hvor går grænsen mellem hjælpsomhed og spionage?
Det er svært at sige, for grænsen er »overordentlig flydende«, konstaterede professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard i gårsdagens Information.
Timo Kivimäki skal nu i retten forklare, hvordan han i god tro på københavnske restauranter kunne modtage kuverter med penge mod at levere oplysninger til personer, som han siger, han regnede for russiske diplomater. Og hvorfor han holdt op med at opgive beløbene til skattevæsnet.</description>
            <author>Christian Jensen</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 19 Apr 2012 21:04:27 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Spionage uden grænser</title>
            <link>http://www.information.dk/298867</link>
            <description>Den spionanklagede professor Timo Kivimäki siger, at han ikke i ond tro har udleveret oplysninger til mulige russiske agenter. I god tro ? og tjeneste ? kan man imidlertid godt komme til gøre ondt, men hvor går grænsen mellem hjælpsomhed og spionage?
Det er svært at sige, for grænsen er »overordentlig flydende«, konstaterede professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard i gårsdagens Information.
Timo Kivimäki skal nu i retten forklare, hvordan han i god tro på københavnske restauranter kunne modtage kuverter med penge mod at levere oplysninger til personer, som han siger, han regnede for russiske diplomater. Og hvorfor han holdt op med at opgive beløbene til skattevæsnet.</description>
            <author>Christian Jensen</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 19 Apr 2012 21:04:27 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Spionanklaget professor: Jeg handlede ikke i ond tro</title>
            <link>http://www.information.dk/298757</link>
            <description>Ved møder på restauranter udleverede han navne på forskere med speciale i sikkerhedspolitik til medarbejdere på den russiske ambassade. Russerne gav ham kontanter i konvolutter, og da han blev arresteret på vej til et møde med en af sine russiske kontakter, havde han en liste med 15 studerende med sig.</description>
            <author>Anton Geist</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 18 Apr 2012 20:27:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Spionanklaget professor: Jeg handlede ikke i ond tro</title>
            <link>http://www.information.dk/298757</link>
            <description>Ved møder på restauranter udleverede han navne på forskere med speciale i sikkerhedspolitik til medarbejdere på den russiske ambassade. Russerne gav ham kontanter i konvolutter, og da han blev arresteret på vej til et møde med en af sine russiske kontakter, havde han en liste med 15 studerende med sig.</description>
            <author>Anton Geist</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 18 Apr 2012 20:27:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En ujævn satsning på et uklart grundlag</title>
            <link>http://www.information.dk/298649</link>
            <description>For 10 år siden uddannede Danmark kun halvt så mange ph.d.er som Sverige og Finland, målt på antallet af indbyggere. Det skulle der laves om på, hvis Danmark skulle realisere ambitionerne om det højteknologiske samfund, lød analysen fra Videnskabsministeriet. Og over to omgange fulgte Folketinget trop og besluttede at fordoble antallet af ph.d.-studerende om året, så Danmark kunne nå op på siden af broderfolkene.</description>
            <author>Emil Rottbøll</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 21:13:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Børn får astma i mors mave</title>
            <link>http://www.russer.info/2012/04/16/born-far-astma-i-mors-mave/</link>
            <description>Danske forskere har fundet ud af, at astma hos børn ofte grundlægges allerede i livmoderen.</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?What!?</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 05:50:33 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Børn får astma i mors mave</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/NnlNTek679U/</link>
            <description>Danske forskere har fundet ud af, at astma hos børn ofte grundlægges allerede i livmoderen.</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?What!?</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 05:50:33 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Spiontiltalt ville aflevere fire navne</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/vXdhh0-qnLw/</link>
            <description>Spiontiltalt professor ville give navne på fire forskere - men siger, at det var åbne oplysninger.</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?What!?</source>
            <pubDate>Sat, 14 Apr 2012 17:22:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Råd foreslår ændringer af ph.d.-uddannelse</title>
            <link>http://www.information.dk/298036</link>
            <description>De store ph.d.-årgange på universiteterne er på vej. På ti år er antallet af forskerstuderende fordoblet, og de ph.d.-studerende er i dag spredt over vidt forskellige fagområder og med vidt forskellige mål for øje inden for det private erhvervsliv eller forskerstillinger i det offentlige. Men Danmark er i dag et af de få lande i verden, hvor man stadig fastlægger ph.d.-uddannelsens rammer centralt med en såkaldt ph.d.-bekendtgørelse fra Udannelsesministeriet.</description>
            <author>Emil Rottbøll, Lise Richter</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 10 Apr 2012 20:20:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Råd foreslår ændringer af ph.d.-uddannelse</title>
            <link>http://www.information.dk/298036</link>
            <description>De store ph.d.-årgange på universiteterne er på vej. På ti år er antallet af forskerstuderende fordoblet, og de ph.d.-studerende er i dag spredt over vidt forskellige fagområder og med vidt forskellige mål for øje inden for det private erhvervsliv eller forskerstillinger i det offentlige. Men Danmark er i dag et af de få lande i verden, hvor man stadig fastlægger ph.d.-uddannelsens rammer centralt med en såkaldt ph.d.-bekendtgørelse fra Udannelsesministeriet.</description>
            <author>Emil Rottbøll, Lise Richter</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 10 Apr 2012 20:20:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kan du forklare tre års forskning på tre minutter?</title>
            <link>http://www.information.dk/298035</link>
            <description>Hvert år afleverer 2.000 ph.d.-studerende deres afhandling som punktum for tre års forskning. Det fortjener større omtale og udbredelse. Derfor lancerer Information i samarbejde med Danske Universiteter en årligt tilbagevendende ph.d.-cup, hvor udvalgte ph.d.er konkurrerer om at formidle deres forskning bedst muligt.
»Vi vil meget gerne være med til at formidle den enestående viden, der er blandt ph.d.-studerende. Det er jo afgørende for samfundet, at de formår at lave ekstraordinær forskning, men det er også afgørende, at de formår at fortælle omverdenen, hvorfor den er ekstraordinær,« siger chefredaktør Christian Jensen.</description>
            <author>Emil Rottbøll</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 10 Apr 2012 20:19:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kan du forklare tre års forskning på tre minutter?</title>
            <link>http://www.information.dk/298035</link>
            <description>Hvert år afleverer 2.000 ph.d.-studerende deres afhandling som punktum for tre års forskning. Det fortjener større omtale og udbredelse. Derfor lancerer Information i samarbejde med Danske Universiteter en årligt tilbagevendende ph.d.-cup, hvor udvalgte ph.d.er konkurrerer om at formidle deres forskning bedst muligt.
»Vi vil meget gerne være med til at formidle den enestående viden, der er blandt ph.d.-studerende. Det er jo afgørende for samfundet, at de formår at lave ekstraordinær forskning, men det er også afgørende, at de formår at fortælle omverdenen, hvorfor den er ekstraordinær,« siger chefredaktør Christian Jensen.</description>
            <author>Emil Rottbøll</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 10 Apr 2012 20:19:16 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

