De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et forsvarskommandoen http://www.overskrift.dk Sat, 10 Mar 2012 02:01:19 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/znHi2XDL3yM/ Strip og arrangementer, hvor der finder hel eller delvis nøgenhed sted er nu forbudt i forsvarets lokaler, slår Forsvarskommandoen fast. Efter en hård tur i felten bliver der ikke noget med... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Fri, 09 Mar 2012 14:49:32 +0100 http://karrierekick.dk/3722-forsvaret-forbyder-soldater-strip/ Strip og arrangementer, hvor der finder hel eller delvis nøgenhed sted er nu forbudt i forsvarets lokaler, slår Forsvarskommandoen fast. Efter en hård tur i felten bliver der ikke noget med afslapning med nøgne damer til soldaterne. Når ansatte i forsvaret fester, så kan de godt glemme alt om strip og halvnøgne Cult-piger, hvis festen finder sted i forsvarets lokaler. Det slår Forsvarskommandoen nu fast med en skudsikker ordre. Det fremgår af en ny skrivelse for forsvarets personalepolitik. “Vi har konstateret, at der er arrangementer, hvor der indgik strippere eller meget letpåklædte damer på forsvarets etablissementer,” siger kommandør Henrik Ryberg, der er chef for den personelstrategiske afdeling i forsvarskommandoen, i en pressemeddelelse. Organisationen for Personlig Rådgivning i forsvaret beretter om krænkelser, hvilket er baggrunden for forbuddet. Præcis hvilke krænkelser, vides ikke. Men vælger soldaterne at ringe til en stripper til et arrangement uden for forsvarets lokaler, så er der fortsat frit slag. “Hvad soldaterne gør i deres fritid, kan vi som arbejdsgiver ikke blande os i, men som virksomhed kan vi ikke stå inde for den slags arrangementer,” siger Henrik Ryberg. Han afviser, at forsvaret er blevet stramtandet. “Er vi sippede? Jeg tror det ikke, for jeg har svært ved at finde andre virksomheder, der har et andet syn end os. Vi er jo en offentlig myndighed,” siger Henrik Ryberg. Sidste år blev der noteret 13 henvendelser om kønskrænkende adfærd, der handler om nedsættende udtryk om køn, latterliggørelser og vedvarende kritik. I samarbejde med Newspaq af Anders Lind Jørgensen Karrierekick KarriereKick Fri, 09 Mar 2012 14:49:32 +0100 http://soldaternyt.dk/2012/02/forsvaret-afviser-fangetallet-var-ikke-kendt/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=forsvaret-afviser-fangetallet-var-ikke-kendt På forsiden af Politiken torsdag den 9. februar står der, at forsvarstoppen kendte til de høje fangetal. Straks begyndte historien at sprede sig, og også her på SoldaterNyt beskrev vi nyheden. Politiken mente at have fået fat i et dokument, som beviste at generalløjtnant Poul Kiærskou bevidst havde manipuleret med de oplysninger, forsvaret gav offentligheden om de irakiske fanger. Til syneladende mente Politiken, at generalløjtnanten beordrede tallet ændret fra 500 til 198, i et brev til Folketinget. Det var for troværdighedens skyld Avisen Politiken forklarede også, at Poul Kiærskou - som på det tidspunkt var chef for Hærens Operative Kommando, mente at for at holde på forsvarets troværdighed i offentligheden, kunne man ikke oplyse om de 500 irakiske fanger. Det skete tilbage i 2007. Men i forbindelse med en undersøgelsesgruppes gennemgang af flere tusinde papirer om Irak-krigen fra marts og frem, fandt man det omtalte dokument. Som i øvrigt hverken er underskrevet eller dateret, men derimod blot ligger som en anonym note i mappen med andre papirer. Forsvaret: Vi kendte ikke det præcise tal Men nu dementerer forsvaret historien. I morges klokken 06 blev der på forsvaret.dk lagt et dokument online, som forklarer at Forsvarskommandoen altså ikke havde kendskab til de rigtige tal. Det er chefen for Flyvertaktisk Kommando, Henrik Røboe Dam, som i Politiken bliver citeret for at sige at man i forsvarets ledelse allerede vidste, at de offentliggjorte tal ikke var korrekte. Men i følge opdateringen på forsvarets egen hjemmeside, er dette altså ikke sandt. I det spørgsmål der var stillet Forsvarskommandoen, bad de om hjælp ved Hærens Operative Kommando for at opgøre tallene. Svartiden på halvanden måned, mener Henrik Rørboe Dam skyldes usikkerheden: [quote]Vi vidste ikke hvad det reelle tal var. Derfor trak det ud. Det var ikke et spørgsmål om, hvorvidt der var 200 eller 500. Det var et spørgsmål om, hvorvidt tallet var korrekt - CH/FTK, Henrik Rørboe Dam[/quote] "I forbindelse med det arbejde varierede tallet lidt. Der blev arbejdet i en måned eller halvanden på at svare på det spørgsmål, der var blevet stillet i Folketinget," forklarer Henrik Røboe Dam. Forsvarskommandoen havde ikke kendskab til, at der skulle være store udsving i tallene, siger man altså i dag. Kenneth Jensen SoldaterNyt Thu, 09 Feb 2012 09:26:30 +0100 http://soldaternyt.dk/2012/01/eurocopters-panther-er-ude-som-ny-kamphelikopter/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=eurocopters-panther-er-ude-som-ny-kamphelikopter Firmaet Eurocopter havde indtil i går en kandidat, med i kampen om at blive valgt til Danmarks næste kamphelikopter. Det drejede sig om model AS565 Panther, men denne er netop blevet droppet. Det fremgår af en note på Forsvarets Materieltjenestes hjemmeside, fortæller Andreas Krog fra Nytkampfly.dk Det er planen at afløse de eller så populære Lynx-helikoptere, de såkaldte kamphelikoptere, og Danmark har været på udkig igennem længere tid. Men indtil nu er man altså ikke nået til endelig enighed. Nu er der dog sket en reduktion i feltet, og der er kun to kandidater tilbage nu. Nordatlanten, Arktis og ander INTOPS Den nye helikopter man leder efter, skal løse fremtidige opgaver i mange forskellige typer miljøer. Derfor er det vigtigt med en alsidig helikopter, som skal blive søværnets foretrukne værktøj i alt lige fra nationale eftersøgningsopgaver til deciderede internationale kampopgaver. Opgaverne vil især komme til at ske i det høje nord, hvor Arktis-indsatsen i fremtiden vil spille en stor rolle i missions-øjemed. Helikopteren vil primært skulle løse opgaver med søværnets skibe som base. Forsvaret har fornyligt vedtaget en ny plan for det arktiske område, hvor man forsøger at satse på øget samarbejde med nabolandene, og hvor suverænitetshævdelse er i fokus. Det sker især for at fastholde det grønlandske område, hvoromkring der forventes at være mange naturressourcer. [caption id="attachment_2535" align="alignright" width="322" caption="Det arktiske område giver svære betingelser for de nye helikoptere. Foto: GUIM"][/caption] De to sidste kandidater Med Pantherens farvel, står der nu to tilbage om kampen. Det er hhv.  Sikorsky med model MH-60R Seahawk og AgustaWestland med model AW-159 Wildcat. Begge producenter bliver nu indbudt til forhandlinger, med start i februar. "Forsvaret har [...] valgt at fortsætte kontraktforhandlingerne, med de to leverandører, som vi mener bedst lever op til vores ønsker," siger generalmajor Flemming Lentfer fra Planlægningsstaben i Forsvarskommandoen. I den kommende periode vil der derfor ske parallelle forhandlinger med begge firmaer, og dermed er der åbent for at der kommer reelle beløb på bordet. Forhandlingerne har knirket Selvom forhandlingerne nu lader til at være kommet på rette køl, har der været store forsinkelser undervejs. I første omgang skulle der være taget en endelig beslutning i september 2011, men dette blev ændret til november pga. uklarheder om helikopternes kapaciteter. Således mente man at være klar den 29. november, men flere forsvarsordfører var utilfredse med processen, og krævede at deres meninger blev inddraget. Tidligere forsvarschef general Knud Bartels stod frem, og fortælle at han pegede på at Pantheren skulle ryge ud. Men politikerne sagde nej, og derfor fortsatte den med at være med. Men nu står det således endelig fast, at de to resterende kandidater er inviteret til reelle forhandlinger. Forsvaret forventer, at en endelig aftale bliver indgået i år, og at de første nye skibsbaserede helikoptere forventes at blive leveret til det danske forsvar i 2015. Herunder ses en video af helikopteren Panther AS565 fra Eurocopter: http://www.youtube.com/watch?v=ngl-58_xREo Kenneth Jensen SoldaterNyt Sat, 21 Jan 2012 17:59:06 +0100 http://blogs.jp.dk/menneskeretkortogklart/2012/01/06/kunne-danmark-smyge-sig-ud-af-ansvaret-i-irak-som-forsvarsministeren-siger/ Forsvarsminister Nick Hækkerup siger til Berlingske Tidende 4. januar, at ‘brite-finten’ ikke var i strid med de internationale konventioner. Danmark havde altså ikke ansvaret for fanger, som det blev overladt til britiske styrker at tilbageholde i Irak. Men har ministeren ret i det? Kunne Danmark virkelig smyge sig uden om ansvaret? Og hvis Danmark ikke kunne det, hvor mange fangeoverførsler har Danmark så egentlig haft ansvaret for? Debatten om overlevering af fanger i Irak eksploderede på ny efter daværende forsvarschef general Knud Bartels brev til forsvarsministeren 16. december 2011. General Bartels konkluderer blandt andet, at “et mindretal” af overdragelserne af “danske tilbageholdte personer” er sket i strid med nationale direktiver - altså i strid med forsvarets egne regler om soldaternes adfærd i Irak. Politisk interesserede vil hæfte sig ved, hvad man kan forsøge at klynge tidligere forsvarsminister Søren Gade og Fogh Rasmussen-regeringen op på. Men jeg vil hellere spørge, om Danmark efter folkeretten havde ansvaret for flere fangeoverdragelser end hidtil antaget. Forsvarsministeren tror, at Danmark ikke havde ansvaret, når ‘brite-finten’ blev anvendt, men han tager måske fejl. Forsvarschefen løfter en flig af sløret for den del af sagen, som ellers er en hovedopgave for undersøgelseskommissionen. Bartels skriver denne lidt kringlede passage: Det handlede om ansvaret “De underlagte og støttende enheders rådige kompetencer har ikke i alle tilfælde alene kunnet forklare den praktiserede rollefordeling mellem fx danske og britiske enheder ved udførelse af tilbageholdelser. Således er engelsk personel i større omfang blevet anvendt til at forestå selve tilbageholdelsen, hvorved det har været opfattelsen, at danske enheder dermed ikke blev ansvarlige for tilbageholdelsen og de deraf følgende forpligtelser.” Det var altså ikke soldaternes kompetencer, der forklarede rollefordelingen. Det var spørgsmålet om Danmarks ansvar. Som Bartels skriver: “det har været opfattelsen”, at man ved at overlade “selve tilbageholdelsen” til britisk personel har kunnet undgå et dansk ansvar for fangerne. Det er den såkaldte ‘brite- finte’. Det centrale spørgsmål er, om denne finte har kunnet frigøre Danmark for et ansvar for de tilbageholdte. Det er min vurdering, at Danmark rent faktisk godt kan have et folkeretligt ansvar for fangerne, selv om det er britiske soldater, der lægger hånd på fangerne. Efter de almindelige folkeretlige regler om staters ansvar, er det således ikke afgørende, hvem der lægger hånd på fangerne. Danmark har ansvaret for britiske soldater, der indgår i dansk ledede operationer. Ligesom briterne har ansvaret for danske soldater, der indgår i britisk ledede operationer. Det er i den forbindelse ikke afgørende, hvem der står for selve tilbageholdelsen. Derfor: Når vi skal opgøre, hvor mange fanger, Danmark har haft ansvaret for, kan vi altså ikke nøjes med at tælle “et mindretal” af “danske tilbageholdte personer”. Vi skal medregne de tilbageholdelser, som britisk (og irakisk?) personel forestod, mens Danmark havde det folkeretlige ansvar for operationerne. Undersøgelseskommissionen må opgøre, hvor stort omfanget er. Offentligheden har ikke adgang til oplysninger om den korrekte ansvarsfordeling i Irak, så indtil videre må vi henholde os til forsvarschefen, der taler om tilbageholdelser “i større omfang”. Hvilken skæbne denne gruppe tilbageholdte har lidt, melder historien endnu ikke noget om. Kære bloglæser, dette er mit første indlæg på JP.dk. Jeg håber, at I vil følge min blog og ikke brænder inde med jeres kommentarer. Menneskerettighederne skal være en aktiv del af vores samfundsdebat. Jeg håber, I vil deltage i debatten, så vi kan drøfte, hvad der er op og ned, frem og tilbage, i menneskerettighederne. Jonas Christoffersen Menneskeret - kort og klart Fri, 06 Jan 2012 15:02:09 +0100 http://soldaternyt.dk/2011/12/ingen-nye-chefer-i-forsvaret/ Hovedorganisationen af officerer i Danmark, i daglig tale HOD, erfarer at der i den kommende periode, ikke vil ske udnævnelser på de øverste niveauer i forsvaret. Det lader til, at den er beslutning truffet i samråd med forsvarsminister Nick Hækkerup (S), og det sker fordi der netop nu, regnes på hvordan der skal spares i forsvaret. Der skal skæres omkring 3 milliarder kroner, svarende til mellem 12 % og 15 % af forsvarets samlede budget. En besparelses på den størrelse vil kunne mærkes af alle i uniform, men det er endnu uvist hvorledes besparelserne konkret skal føres ud i livet. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som er i gang med det økonomiske puslespil. Økonomien er afgørende Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har tidligere meldt ud, at ikke engang Forsvarskommandoen kan føle sig sikker. Samtidigt kigges der i høj grad på om hele forsvarets rekrutteringsgrundlag bør være værnepligtige, som det er tilfældet i dag. I dag benyttes dog kun tvungen værnepligt overfor ganske få, da langt størstedelen af værnepligtige i dag er frivillige. Regimenter som Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentet og Ingeniørregimentet har i flere år kørt med 100 % frivillige. Også hærens officersuddannelse, forsvarets nye helikopter- og flyindkøb er emner for et grundigt økonomieftersyn. Ingen nye chefer lige nu [caption id="attachment_1081" align="alignright" width="199" caption="Formand Bent Fabricius fra officersforeningen, fortæller at højere chefudnævnelser pt. er sat i bero i forsvaret"][/caption] For ikke at stå med et overskud af chefer med lang kontrakt, er hele systemet derfor sat på pause. Beslutningen om nul nye chefer, er blevet taget i samråd med ministeren. Bent Fabricius, formand for HOD, siger: "Naturligvis bekommer det os ikke, at vore medlemmer i en periode ikke kan udnævnes uagtet der måtte være ledige stillinger." Fagforeningen for officerer bemærker dog samtidigt, at det kun vil være i en relativ kort periode; arbejdsgruppen vil fremlægge sine konklusioner i løbet af marts 2012, og herefter vil de nødvendige beslutninger blive taget. Det er alle nybesættelser og nyudnævnelser af oberstløjtnant/kommandørkaptajn og højere militære stillinger, som er sat i bero. Kan trække ud Forventer man at se en række direkte implementérbare konklusioner så snart arbejsgruppen er færdig, kan man dog godt blive skuffet. Når arbejdet med forsvarets nye ledelsesstruktur er på plads, er der en risiko for at den reelle implementering  tager endnu længere tid, end arbejdet med beslutningerne. Bl.a. kræver det at parterne i forsvarsforliget skal være enige om den nye struktur. Flere kilder i forsvaret siger i dag, at det vil betyde unødig stor frustration hvis tempoet går i står. Det er ligeledes usandsynligt at der findes en ny forsvarschef, før at der er kommet større klarhed over ledelsesstrukturen.     Kenneth Jensen SoldaterNyt Wed, 21 Dec 2011 18:07:30 +0100 http://soldaternyt.dk/2011/12/ingen-nye-chefer-i-forsvaret/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=ingen-nye-chefer-i-forsvaret Hovedorganisationen af officerer i Danmark, i daglig tale HOD, erfarer at der i den kommende periode, ikke vil ske udnævnelser på de øverste niveauer i forsvaret. Det lader til, at den er beslutning truffet i samråd med forsvarsminister Nick Hækkerup (S), og det sker fordi der netop nu, regnes på hvordan der skal spares i forsvaret. Der skal skæres omkring 3 milliarder kroner, svarende til mellem 12 % og 15 % af forsvarets samlede budget. En besparelses på den størrelse vil kunne mærkes af alle i uniform, men det er endnu uvist hvorledes besparelserne konkret skal føres ud i livet. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som er i gang med det økonomiske puslespil. Økonomien er afgørende Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har tidligere meldt ud, at ikke engang Forsvarskommandoen kan føle sig sikker. Samtidigt kigges der i høj grad på om hele forsvarets rekrutteringsgrundlag bør være værnepligtige, som det er tilfældet i dag. I dag benyttes dog kun tvungen værnepligt overfor ganske få, da langt størstedelen af værnepligtige i dag er frivillige. Regimenter som Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentet og Ingeniørregimentet har i flere år kørt med 100 % frivillige. Også hærens officersuddannelse, forsvarets nye helikopter- og flyindkøb er emner for et grundigt økonomieftersyn. Ingen nye chefer lige nu [caption id="attachment_1081" align="alignright" width="199" caption="Formand Bent Fabricius fra officersforeningen, fortæller at højere chefudnævnelser pt. er sat i bero i forsvaret"][/caption] For ikke at stå med et overskud af chefer med lang kontrakt, er hele systemet derfor sat på pause. Beslutningen om nul nye chefer, er blevet taget i samråd med ministeren. Bent Fabricius, formand for HOD, siger: "Naturligvis bekommer det os ikke, at vore medlemmer i en periode ikke kan udnævnes uagtet der måtte være ledige stillinger." Fagforeningen for officerer bemærker dog samtidigt, at det kun vil være i en relativ kort periode; arbejdsgruppen vil fremlægge sine konklusioner i løbet af marts 2012, og herefter vil de nødvendige beslutninger blive taget. Det er alle nybesættelser og nyudnævnelser af oberstløjtnant/kommandørkaptajn og højere militære stillinger, som er sat i bero. Kan trække ud Forventer man at se en række direkte implementérbare konklusioner så snart arbejsgruppen er færdig, kan man dog godt blive skuffet. Når arbejdet med forsvarets nye ledelsesstruktur er på plads, er der en risiko for at den reelle implementering  tager endnu længere tid, end arbejdet med beslutningerne. Bl.a. kræver det at parterne i forsvarsforliget skal være enige om den nye struktur. Flere kilder i forsvaret siger i dag, at det vil betyde unødig stor frustration hvis tempoet går i står. Det er ligeledes usandsynligt at der findes en ny forsvarschef, før at der er kommet større klarhed over ledelsesstrukturen.     Kenneth Jensen SoldaterNyt Wed, 21 Dec 2011 18:07:30 +0100 http://soldaternyt.dk/2011/12/undersogelse-hvordan-pavirkes-parorende-ved-udsendelser/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=undersogelse-hvordan-pavirkes-parorende-ved-udsendelser Når soldater udsendes, er det ikke kun selve udsendelsen på seks måneder, som kan opleves som en belastning for de pårørende. Også perioden før og efter kan være en hård tid ? en periode der kan strække sig over 1-1½ år. Det viser en ny rapport med fokus på pårørende med børn. Rapporten er udarbejdet af Videncentret ved Veterancentret. Rapporten konkluderer, at tiden før og efter missionen også kan belaste pårørende i form af f.eks. vrede, angst, usikkerhed og manglende forståelse. Mange pårørende fortæller om en belastning, som allerede starter 6 måneder før, under forberedelserne til missionen, og ofte varer frem til efter reintegrationsforløbet, når soldaterne er vendt hjem. På baggrund af rapporten har Videncentret fremlagt en række anbefalinger, som skal sikre, at de pårørende dels bliver bedre i stand til at håndtere eventuelle problemer og dels anerkendes for den store indsats, de yder hjemme i baglandet. Rapporten anbefaler bl.a. at give soldaterne redskaber til at drøfte konsekvenserne af udsendelser med deres pårørende ? som f.eks. spørgsmål om praktiske problemer med pasning af syge børn og lignende. Rapporten anbefaler også en samlet informationspakke, hvor pårørende selv kan finde alle de vigtigste oplysninger og råd, som udleveres i god tid inden, udsendelsen starter. Forsvarskommandoen vil nu se nærmere på rapporten og bede Veterancentret om at drøfte anbefalingerne med de frivillige organisationer og militære fagforeninger. Fakta: Undersøgelsen ?Udsendelsens påvirkning på partnere med børn? udspringer af veteranpolitikkens 19 initiativer. Undersøgelsen baserer sig på kvalitative udsagn fordelt på i alt 74 besvarelser. Undersøgelsens kvalitative resultater bygger videre på og understøttes af de kvantitative og kvalitative resultater fra ?Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende? (USPER PSYK), Delrapport 2 vedrørende pårørende, fra august 2009, samt Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI) interviewundersøgelse fra september 2010. Har du mod på at læse hele rapporten, så kan du læse videre på veteran.forsvaret.dk (21 sider, dansk). Kenneth Jensen SoldaterNyt Mon, 12 Dec 2011 13:38:39 +0100 http://soldaternyt.dk/2011/12/undersogelse-hvordan-pavirkes-parorende-ved-udsendelser/ Når soldater udsendes, er det ikke kun selve udsendelsen på seks måneder, som kan opleves som en belastning for de pårørende. Også perioden før og efter kan være en hård tid ? en periode der kan strække sig over 1-1½ år. Det viser en ny rapport med fokus på pårørende med børn. Rapporten er udarbejdet af Videncentret ved Veterancentret. Rapporten konkluderer, at tiden før og efter missionen også kan belaste pårørende i form af f.eks. vrede, angst, usikkerhed og manglende forståelse. Mange pårørende fortæller om en belastning, som allerede starter 6 måneder før, under forberedelserne til missionen, og ofte varer frem til efter reintegrationsforløbet, når soldaterne er vendt hjem. På baggrund af rapporten har Videncentret fremlagt en række anbefalinger, som skal sikre, at de pårørende dels bliver bedre i stand til at håndtere eventuelle problemer og dels anerkendes for den store indsats, de yder hjemme i baglandet. Rapporten anbefaler bl.a. at give soldaterne redskaber til at drøfte konsekvenserne af udsendelser med deres pårørende ? som f.eks. spørgsmål om praktiske problemer med pasning af syge børn og lignende. Rapporten anbefaler også en samlet informationspakke, hvor pårørende selv kan finde alle de vigtigste oplysninger og råd, som udleveres i god tid inden, udsendelsen starter. Forsvarskommandoen vil nu se nærmere på rapporten og bede Veterancentret om at drøfte anbefalingerne med de frivillige organisationer og militære fagforeninger. Fakta: Undersøgelsen ?Udsendelsens påvirkning på partnere med børn? udspringer af veteranpolitikkens 19 initiativer. Undersøgelsen baserer sig på kvalitative udsagn fordelt på i alt 74 besvarelser. Undersøgelsens kvalitative resultater bygger videre på og understøttes af de kvantitative og kvalitative resultater fra ?Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende? (USPER PSYK), Delrapport 2 vedrørende pårørende, fra august 2009, samt Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI) interviewundersøgelse fra september 2010. Har du mod på at læse hele rapporten, så kan du læse videre på veteran.forsvaret.dk (21 sider, dansk). Kenneth Jensen SoldaterNyt Mon, 12 Dec 2011 13:38:39 +0100