De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et fradrag http://www.overskrift.dk Wed, 11 Apr 2012 21:03:28 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.amino.dk:80/blogs/inloco/archive/2012/04/11/bogen-om-fradrag-med-2012-regler-og-aminorabat.aspx?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rss-feed Regnskabsskolens ?Bogen om fradrag? er den ideelle håndbog for både den selvstændige iværksætter og selskabsejeren, der ønsker et hurtigt og overskueligt overblik over, hvad man må trække fra i skat samt hvad man skal være særligt opmærksom på. Forfatterne bag ? stifter af Regnskabsskolen, Anette Sand, og revisor Søren Revsbæk ? møder læseren i øjenhøjde fra første...Læs resten af blogindlægget - Klik her Anette Sand /Regnskabsskolen Anette Sand Wed, 11 Apr 2012 17:25:40 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/04/10/fri-mig-for-bankanalyser/ Bankerne skal spare penge. Jeg har et forslag: Luk analyseafdelingerne, spar penge og os andre for en masse unødvendigt flimmer. Sat på spidsen: Hvis analyseafdelingerne i virkeligheden kunne finde ud af at analysere, så ville vi vel ikke have haft nogen finanskrise. Jeg erkender, det er sat på spidsen. Og inden jeg går videre, griber jeg lige i egen brystkasse. Hvis ikke vi medier viderebragte analyserne, ville de simpelthen dø. På Jyllands-Postens Pengeredaktion, som jeg har ansvaret for, bruger vi analyser, men kravet er, at analyserne skal gennemtjekkes og efterprøves. Allerhelst skal de gennemprøves så meget, at de bekræftes af personer, der berøres af de problemstillinger, der beskrives i analyserne. Hvordan man gør det andre steder, hverken kan eller vil jeg blande mig i - og så alligevel.. For sikken masse ævl, der slipper igennem de filtre, der egentlig burde sikre, at læserne af ikke mindst forskellige internetsites (hjemmesider) får nogenlunde redelig information. Vi napper lige et par af de mere aktuelle. Gældskrisen, der ikke burde komme bag på ret mange, ja reelt kan man vel diskutere, om Grækenland er gået bankerot eller ej, er nu nået til Spanien. Der har den såmænd været længe, men nu er den “blusset op”, som det hedder. Og så kommer det. Det er en “fordel” for danske boligejere, fordi vi nu kan få billige boliglån, mener en bank med hovedsæde i Nordjylland. Det er noget med, at 3,5 pct. lånet nu er tæt på kurs 98 igen. Jamen altså! Hvordan i alverden kan en række spanieres ulykke være en lykke for boligejerne? Det kan den selvsagt ikke. Skal vi ikke lige hæve overliggeren over kridtstregsniveauet? I øjeblikket begår flere grækere selvmord i afmagt over den dybe, dybe krise, landet er i. Grækenland er i en alvorlig ikke kun økonomisk, men også politisk og menneskelig krise. Om så mit flekslån blev gratis, ville jeg ikke kunne glæde mig over det. Boligmarkedet er vigtigt for dansk økonomi, men at det oppustede danske boligmarked netop ikke kan reddes af en lav rente, er vel demonstreret med al ønskelig tydelighed af, at vi har haft en ekstremt lav rente i flere år. Jeg har sagt det før og siger det nu igen. Sælgernes forventninger til prisen er fortsat for høje - alt for høje. Men det er ikke min pointe. Det at spekulere i andres ulykke er usmageligt og uklædeligt. Og så er der inflationen. Den er åbenbart steget så meget, at en større dansk bank med hovedsæde i København analyserer sig frem til, at det i sig selv koster en “familie 7.500 kr. om året.” Vrøvl! Det kan godt være, at det er blevet dyrere at købe ind. Men det er blevet billigere at låne. Har man et flekslån, så tjener man i princippet penge på at låne, for de lave renteudgifter og det godt nok mere og mere beskedne fradrag gør, at det under visse forudsætninger er gratis at låne. Jeg bryder mig bare ikke om, at debatten om økonomien skal forenkles på en måde, så den reelt bliver meningsløs. Og netop de to eksempler her er meningsløse. Det samme er debatten om efterløn. Den er ikke kun en debat om banal og basal økonomi, men også om hvad vi mener og tror. Et af argumenterne for at blive i efterlønnen skulle være, at man kan få et såkaldt seniorjob. Det er noget med, at hvis man når at runde de 55 år, og hvis man har indbetalt til efterlønnen, så kan man få et job, der svarer til ens kvalifikationer, i sin lokale kommune - altså hvis ordningen består. Come on! Jeg tør næsten ikke tænke på, hvilke kvalifikationer, Aarhus Kommune mener, at jeg måtte have, hvis jeg skulle komme i den situation! Det gør jeg så ikke, for jeg hæver min efterløn nu. Det har intet med økonomi at gøre, men min tro på, at jeg hverken får efterløn, fleksjob eller seniorjob. Det er mit valg. Økonomi skal ses i en sammenhæng. Ofte hører jeg folk sige, at de har deres opsparing i huset. Nej, har jeg lyst til at sige, det har I ikke, hvis ikke I kan sælge huset. Så har I kun retten til at låne flere penge, og hvad er den værd, når det kommer til stykket? Boligøkonomi, opsparing, pensionsopsparing, gæld og faktisk også forsikring skal ses i en sammenhæng. Forsøget på at isolere det ene fra det andet kan virke eksemplarisk, vil nogen mene. Jeg er ikke en af dem. Det er netop vigtigt, at vi ser økonomien som en helhed. Mit udgangspunkt er ikke at lægge alle æggene i en kurv. Og for nu at virke lidt konstruktiv, så handler det om både at have afdraget på boliggælden, når man går på pension, måske have lidt stående i frie midler, men frem for alt have en pensionsopsparing. For erfaringen er faktisk, at mange, der har et større beløb stående ved pensionsalderen, ikke kan finde ud af at få brugt det. I mange tilfælde ender det med, at de så tegner en livrente, for en fast månedlig udbetaling kan de forholde sig til. Den slags kender de fra dengang, de var på arbejdsmarkedet. Problemet er, at det er en dum måde at spare op på. På grund af fradragsreglerne er det en langt bedre ide at begynde at spare op, mens man er erhvervsaktiv og betaler skat ikke mindst topskat. Topskatten betyder jo, at man kan indbetale det dobbelte af, hvad man har stående. Det gode ved analyser er, at det er frivilligt at læse dem og frem for alt frivilligt, om man vil bruge dem. Jeg kan kun tale for mig selv her. Bankerne har en klar interesse i at udsende analyser med et så forsimplet budskab som muligt. For hver eneste gang vi hopper på et sådant budskab, tjener bankerne penge. Men hvad med os? Lars Nielsen A conto Tue, 10 Apr 2012 21:45:08 +0100 http://anettesand.dk/2012/bogen-om-fradrag-for-selskaber-og-selvstaendige/ Nu er bogen kommet fra trykkeriet og på vej ud til de, der har forudbestilt: Bogen om fradrag – for selskaber og selvstændige er (ligesom tidligere bøger om samme emne) skrevet af Søren Revsbæk og Anette Sand. I denne udgivelse har vi alle de helt nye fradragsregler med, blandt andet er der ændringer inden for sundhedsudgifter og reglerne om fri telefon (som erstatter multimediebeskatningen). Herudover er der et kapitel om, hvordan man behandler tab på debitorer. Bogen kan du få som e-bog (pdf) eller trykt bog her. Samme sted kan du hente indholdsfortegnelsen og et kapitel, så du kan få en idé om, hvad bogen indeholder og hvor let den er at læse :).     Anette Sand Anette Sand Wed, 04 Apr 2012 16:02:43 +0100 http://anettesand.dk/2012/2035/ Hej Anette Jeg er medlem af Danmarks Biavlerforening (DBF). Har af forskellige årsager ikke selv bier i øjeblikket. På DBF’s forum kommer af og til spørgsmål om regnskabspligt, moms m.v. Biavlere er et alsidigt folkefærd. Der findes biavlere med fra et stade (en familie) til flere hundrede. Kan du sige noget (firkantet, skal kunne forstås ikke-virksomheds mindede) om hvor er grænserne for regnskabspligt, moms, opbevaring af bilag, (oplysningspligt til a-kasse – det er iøvrigt et helt specielt emne for ledige, efterlønnere m.fl.). Det er jo lidt svært med sådan nogle generelle anvisninger. Men: Alle de, som er i tvivl om, hvorvidt deres virksomhed er erhvervsdrivende (hvilket måske kan være tilfældet for dem med mange stader) eller hobby, kan læse her: http://hobbyvirksomhed.dk. Om de helt generelle regler for virksomheders fradrag og moms, så er publikationen “Iværksætter 2012″, som kan hentes gratis på http://ivbogen.dk/ et godt sted at starte. Konkret: Bilag skal opbevares i 5 år, alle fradrag skal kunne dokumenteres med bilag. Bogføringsloven gælder ikke for hobbyvirksomheder, da er en almindelig opgørelse af overskud af hobbyvirksomhed f.eks. i et regneark tilstrækkeligt. Grænsen for, hvornår man skal momsregistreres er 50.000 kr. Det vil sige, når man forventer at tjene 50.000 kr. inden for 12 på hinanden følgende måneder, er der tale om en virksomhed, som skal momsregistreres. A-kasser, efterløn mv. kan jeg ikke svare på. Men hvis du kommer til mit arrangement hos DANA den 27. marts 2012, er der masser af kvalificeret rådgivning også om disse emner fra DANAs medarbejdere: http://ny.dana.dk/Arrangementer/Sider/arrangement.aspx?eventid=2012033. Anette Sand Anette Sand Thu, 22 Mar 2012 08:39:45 +0100 http://grunker.dk/2012/transport/kor-sammen-til-arbejde-fa-fuldt-korselsfradrag Brændstofpriserne er historisk høje, så det er værd at overveje at køre flere sammmen, når man skal til og fra arbejde. Prisen pr. person bliver lavere, men kørselsfradraget er lige så højt, som hvis man havde kørt alene. Grunker.dk Grunker.dk Wed, 21 Mar 2012 15:54:11 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/3byggetilbud-blog/~3/TbHsZRvxVbI/ BoligJob-ordningen, som håndværkerfradraget rigtigt hedder, lever og har det godt. Den havde ellers en svær fødsel og en omtumlet barndom. Da den nye regering kom til, blev dens liv forkortet og siden forlænget, men nu ligger det fast, at ordningen... Se hele artiklen på blog.3byggetilbud.dk Michael Müller 3byggetilbud.dk - Blog Mon, 19 Mar 2012 11:38:10 +0100 http://anettesand.dk/2012/brevkasse-fradrag-for-k%c3%b8rekort/ Jeg har en enkelmandsvirksomhed der arbejder med IT løsninger. Jeg er i den situation at jeg ikke har noget kørekort. Kan jeg trække min udgift fra til et kørekort i firmaets regnskab ? Nej. Klokkeklart nej. Desværre. Men det er kun personer i ganske bestemte erhverv, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis kan betale kørekort, f.eks. mekanikerlærlinge. Alle vi andre må betale vores kørekort med beskattede midler. Anette Sand Anette Sand Mon, 19 Mar 2012 08:36:26 +0100 http://anettesand.dk/2012/brevkasse-rejseudgifter-til-partyarrang%c3%b8r/ Min datter der bor i Glostrup har en sjælden gang et party på Bornholm. Hun er i forbindelse med partyvirksomheden selvstændig. Jeg mener at hun kan trække rejseudgifter og kost fra i skat når hun tager turen til Bornholm. Hun bor hos bekendte så der er vel ikke fratræk for noget der, men har jeg ret i at rejse- og kostudgifter kan trækkes fra på hendes selvangivelse? Udgifterne kan trækkes fra i den selvstændige virksomheds regnskab. Det vil sige, at din datter skal betale skat af indtægterne minus de fradragsberettigede udgifter (herunder rejse- og opholdsudgifter).   Anette Sand Anette Sand Fri, 16 Mar 2012 08:29:21 +0100 http://www.investeringsforum.dk/hvordan-undgar-man-restskat Det er super træls at skulle betale restskat da man ikke altid har taget højde for en ekstra udgift i budgettet, samt allerede har brugt de penge som man har betalt for lidt i skat. Hvis man gerne vil undgå at skulle betale restskat er der flere måder man kan undgå dette på. Man skal selv logge ind på sin TastSelv skat og rette i ens forskudsopgørelse. Grundlæggende er der to overordnede kategorier i ens forskudsopgørelse hvor man med fordel kan ændre sine oplysninger. Indkomst. Hvis din indkomst stiger uden at du ændrer det i din forskudsopgørelse kommer du automatisk til at betale restskat. Være optimistisk og sæt hellere indkomsten for høj, da du i værste tilfælde vil få tilbagebetalt overskydende skat. Fradrag. Hvis dine fradrag bliver mindre uden at du ændre disse vil du også kunne komme til at betale restskat. Derfor kan man med fordel være lidt pessimistisk og sætte ens fradrag lidt for lavt i forhold til forventningerne og sidste års regnskab. Faktorer der kan resultere i restskat De mest almindelige faktorer der kan resultere i at du skal betale restskat er blandt andet: ? Ændring i indkomst (job, forfremmelse, ledig). ? Civilstatus ændret (gift eller skilt). ? Optagelse, udbetaling eller omlægning af lån. ? Indbetaling til pension. ? Ændring i kapitalindkomst. ? Bolig ?skift? (ejer eller lejer). ? Bopæl (indland eller udland, afstand til arbejde). ? Selvstændig eller lønmodtager. Dette er de mest udbredte faktorer Skat har sat op som kan resultere i restskat hvis disse ændres. Jesper Pingel Investeringsforum Mon, 12 Mar 2012 17:21:28 +0100 http://havekompagniet.wordpress.com/2012/02/08/udnyt-skattefradraget-hele-2012/ For at sikre en mere glidende overgang til en ny, grøn energirenoveringspulje for boliger, har et flertal i Folketinget besluttet at BoligJobordningen, som blev indført af den tidligere regering, opretholdes i hele 2012. BoligJobordningen justeres på enkelte punkter, så den bliver mere målrettet og får en mere grøn profil. Arbejdsløn vedrørende husstandsvindmøller omfattes af ordningen, mens [...] havekompagniet HAVEKOMPAGNIETS BLOG Wed, 08 Feb 2012 18:37:15 +0100 http://anettesand.dk/2012/donatione-reklamevaerdi/ Det er klokkeklart, at virksomheder ikke må yde velgørenhed med fradrag: Jeres virksomhed kan ikke vælge at støtte et godt formål og fradrage udgiften i virksomheden. Med mindre der er en virkelig god grund til det. Og den gode grund skal ikke findes i det gode formål men i jeres virksomheder. I modsætning til sponsorater er donationer gaver, som ikke direkte er knyttet til en modydelse. Hvis vi ser på det overordnede billede: At en udgift skal medgå til at ?erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten? i virksomheden for at være fradragsberettiget, kan det være svært at få donationer på plads i regnskabet. Der skal være en grund til donationen ud over, at du gerne vil hjælpe Afrika/babysælerne/regnskoven. For ikke-beskattede midler, vel at mærke. Du kan altid donere ? emnet her er, hvornår du kan gøre det med skattefradrag. Ud over, hvad du kan gøre med skattefradrag på selvangivelsen, er der to muligheder: 1. Forskning Selskaber (men ikke personligt ejede virksomheder) kan fradrage støtte til forskning, hvis modtageren er godkendt af Danmarks Forskningspolitiske Råd. Det er der en del organisationer der er, navnlig foreninger som varetager interesserne for en gruppe mennesker, ramt af den samme sygdom, f.eks. Kræftens Bekæmpelse. 2. Reklame Hvis din donation har betydning for din mulighed for at skaffe kunder og vil højne firmaets omdømme i almindelighed, kan der nogle gange være tale om fradragsret. Men der skal være en direkte sammenhæng mellem donationen og din indkomsterhvervelse, og du skal bruge din donation i reklameøjemed, f.eks. på hjemmesider, i trykt materiale og andre sammenhænge. Donationer som reklame er et af de emner, hvor det godt kan betale sig at spørge SKAT, inden du sender flere penge ud af virksomheden, end du kan tåle at miste skattefradraget på. Men under alle omstændigheder er relevansen meget vigtigt: Den synlighed, du får ud af donationerne skal være relevant for eksisterende eller nye kunder i din virksomhed. Derfor kan en donation til f.eks. Rigshospitalets børneafdeling være rigtig for nogle virksomheder – og dermed fradragsberettiget, mens det vil virke helt ved siden af for andre virksomheder. —– Du kan læse mere om donationer – og forskellen på donationer og sponsorater i “Bogen om fradrag”, hvor der udkommer en 2012-udgave i løbet af februar måned. Hvis du vil have en mail, når vi har bogen på plads med udgivelsesdato og købsmulighed, så send en mail til fradrag@regnskabsskolen.dk. Anette Sand Anette Sand Mon, 23 Jan 2012 08:57:12 +0100