<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: frank buch-andersen</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et frank buch-andersen</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Wed, 14 Dec 2011 14:05:06 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Fjeldgaard: Auri og Brøndbys selvtilstrækkelighed</title>
            <link>http://lxiv.dk/fjeldgaard-auri-og-brondbys-selvtilstraekkelighed/</link>
            <description>Flemming Fjeldgaard, sportsredaktør på Berlingske, hudfletter Brøndbys ansættelse af klubmanden Auri, i en tid hvor klubbens interessenter skriger på forandring: (&amp;#8230;) I seks år har man spurgt ? og i stigende grad spørger man ? om en ny Brøndby-ansættelse mon &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>Mikkel Skov Petersen</author>
            <source url="http://lxiv.dk/feed/rss/">LXIV</source>
            <pubDate>Wed, 14 Dec 2011 09:38:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Fjeldgaard: Auri og Brøndbys selvtilstrækkelighed</title>
            <link>http://lxiv.dk/fjeldgaard-auri-og-brondbys-selvtilstraekkelighed/</link>
            <description>Flemming Fjeldgaard, sportsredaktør på Berlingske, hudfletter Brøndbys ansættelse af klubmanden Auri, i en tid hvor klubbens interessenter skriger på forandring: (&amp;#8230;) I seks år har man spurgt ? og i stigende grad spørger man ? om en ny Brøndby-ansættelse mon &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>Mikkel Skov Petersen</author>
            <source url="http://lxiv.dk/feed/">LXIV</source>
            <pubDate>Wed, 14 Dec 2011 09:38:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ny næstformand i Radio- og tv-nævnet</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/ny-naesteformand-i-radio-og-tv-naevnet</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Per Fanefjord Laursen</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Tue, 13 Dec 2011 13:47:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ny næstformand i Radio- og tv-nævnet</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/ny-naesteformand-i-radio-og-tv-naevnet</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Per Fanefjord Laursen</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Tue, 13 Dec 2011 13:47:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Holstebro beholder sølvholdet</title>
            <link>http://speedwayzone.dk/holstebro-beholder-solvholdet</link>
            <description>Holstebro speedway klub har til 2012 skrevet kontrakt med deres ?fantastiske 5?, som består af Bjarne Pedersen, Andriej Karpow, Aleksandr Lokajev, Jonas B Andersen og Nikolaj Busk Jakobsen. Lokale Bjarne Pedersen har i mange år har kørt for Holstebro i Dansk Metal Speedway League. I 2011 kørte han hele 13 matcher Holstebro, den eneste match &amp;#8230; Fortsæt læsning &amp;#187;</description>
            <author>Carina Juul Pedersen</author>
            <source url="http://speedwayzone.dk/feed">SpeedwayZone.dk</source>
            <pubDate>Tue, 13 Dec 2011 12:53:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Transfergebyr nedsat efter pres </title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/114011</link>
            <description>
	
	Transfergebyret i Danmark og landene omkring nedsat fra 800 til 250 euro, men det er kun under EHF og ikke IHF, hvor Grønland hører til</description>
            <author>krarup</author>
            <pubDate>Mon, 12 Dec 2011 15:24:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Dobbelt så mange ufaglærte uden job</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/m_Zp94qqEW4/</link>
            <description>Af Oliver Batchelor Næsten 65.000 ufaglærte står uden for arbejdsmarkedet. De ufaglærte har tabt terræn på arbejdsmarkedet siden 2008 Ledigheden blandt ufaglærte har nu ramt hver tiende i gruppen....

se mere på karrierekick.dk
 
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/Karrierekick">Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning </source>
            <pubDate>Mon, 12 Dec 2011 12:20:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Dobbelt så mange ufaglærte uden job</title>
            <link>http://karrierekick.dk/?p=1137</link>
            <description>Af Oliver Batchelor
Næsten 65.000 ufaglærte står uden for arbejdsmarkedet.
De ufaglærte har tabt terræn på arbejdsmarkedet siden 2008
                      Ledigheden blandt ufaglærte har nu ramt hver tiende i gruppen.
Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Siden andet kvartal 2008 er bruttoledigheden blandt de ufaglærte vokset fra 4,7 procent til 10,0 procent i andet kvartal af i år.
I dag er der over 160.000 ledige personer i Danmark. Det svarer til 6,9 procent af arbejdsstyrken &amp;#8211; fraregnet studerende.
De ufaglærte udgør næsten 65.000 af de 160.000 ledige.
&amp;#8220;Krisen er gået hårdt ud over de ufaglærte. Godt nok er ledigheden også steget for dem, der har en uddannelse. Men hvis man ser på, hvor stor ledighedsrisikoen er for ufaglærte, så er den væsentligt større end for dem, der har en faglig eller videregående uddannelse,&amp;#8221; siger AE-direktør Lars Andersen til Newspaq.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver i analysen, at mange af de
ufaglærte job, som er forsvundet, ikke kommer igen.
&amp;#8220;Derfor er uddannelsen et helt essentielt kort på
fremtidens arbejdsmarked. Men ikke kun uddannelse af de ufaglærte er vigtigt, det er ligeledes vigtigt at muligheden for efteruddannelse og opkvalificering er tilstede, da det netop er uddannet arbejdskraft, virksomhederne kommer til at mangle i fremtiden,&amp;#8221; skriver AE.
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://karrierekick.dk/?feed=rss2">KarriereKick</source>
            <pubDate>Mon, 12 Dec 2011 12:20:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En aften</title>
            <link>http://prikprik.wordpress.com/2011/12/11/en-aften/</link>
            <description>Klokken viser 00:00 og Anne er gået i seng. Vi har bagt muffins og set Kieslowski&amp;#8217;s Rouge i aften. Jeg har spist en hel pose chips selv &amp;#8211; næsten. Simon sendte en besked som han underskrev &amp;#8220;Love.&amp;#8221;. Han er sød &amp;#8230; Continue reading &amp;#8594;</description>
            <author>prikprik</author>
            <source url="http://prikprik.wordpress.com/feed/">prikprik</source>
            <pubDate>Sun, 11 Dec 2011 23:59:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Whistle While You Work</title>
            <link>http://sangetilboern.dk/whistle-while-you-work/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=whistle-while-you-work</link>
            <description>Her kan du finde sangen Whistle While You Work Musik: Frank Churchill Tekst: Larry Morey  Whistle While You Work Just whistle while you work (whistle) Put on that grin and start right in to whistle loud and long Just hum a merry tune (hum) Just do your best and take a rest and sing your [...]</description>
            <author>Steffen</author>
            <source url="http://sangetilboern.dk/feed/">Danske børnesange</source>
            <pubDate>Sun, 11 Dec 2011 22:33:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kampen om clouden &amp; mediernes værdifødekæde</title>
            <link>http://server-cloud.dk/clouden-vaerdi?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=clouden-vaerdi</link>
            <description>Jeg har været optaget af cloud-computing nogle nåneder nu. Mest fordi jeg er nysgerrig af natur, og gerne vil have at mine mange forskellige webprojekter kører så fleksibelt, stabilt og hurtigt som det nu engang kan lade sig gøre. Kampen &amp;#8230; Continue reading &amp;#8594;</description>
            <author>dj13shadowsilo12</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/server-cloud">Server-Cloud -- om cloud-computing og servere</source>
            <pubDate>Sun, 11 Dec 2011 13:28:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kolor Rumble! Dark Knight vs. Watchmen</title>
            <link>http://nummer9.dk/artikler/kolor-rumble-dark-knight-vs-watchmen/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=kolor-rumble-dark-knight-vs-watchmen</link>
            <description>
I Nummer9s redaktion har vi naturligvis bemærket den heftige diskussionslyst, der altid opstår, når Frank Miller tjekker ind. Derfra er der ikke langt til tissemandslængdekonkurrencen &amp;#8220;Dark Knight Returns vs. Watchmen&amp;#8221;, og her kom redaktionsmedlemmerne Thomas Thorhauge og Matthias Wivel i tanke om, at det vist endda ikke var så lang tid siden at de i en emailkorrespondance nærmest rituelt praktiserede selvsamme discipliner. Anledningen var den amerikanske blogger Matt Senecas veloplagte og overbegejstrede indlæg om tegningerne i Dark Knight Returns. Læs Senecas tekst her, eller fortsæt direkte til Thorhauge og Wivels barnagtigheder:
TT: Jeg ved ikke hvorfor, men det er som Dark Knight Returns ikke helt får den respekt den fortjener længere, måske pga Millers deroute&amp;#8230; lortet kører jo for vildt. Selvfølgelig er den bedre end Watchmen&amp;#8230;
MW: Jeg er naturligvis ikke enig&amp;#8230;
TT: Hvorfor synes du at Watchmen er bedst?
MW: Fordi den er mere intelligent i sit livssyn og følelsesmæssigt spiller på flere tangenter. Man har en tendens til sige Miller er en affektens mand, osv., men Watchmen finder jeg klart mere rørende. DKR er fantastisk, men den sidder altså lidt for fast i sine pulpmotiver til helt at blive så vedkommende.
TT: Pulpmotiver kan rumme ligeså meget sandhed som så meget andet, men jeg er med på hvad du mener. Til gengæld synes jeg Watchmen lider under noget lignende, bare med Moores temperament. Jeg synes jo at alle kunstværker er konstruktioner og postulater og er nok endegyldigt mere forført af den kraft, der er i DKR. Ja, Gibbons får maksimalt ud af Moores ni-delte sideopbygning, men resultatet er endegyldigt lidt blodfattigt. Man bliver simpelthen mere begejstret af Millers topfede visuals.
MW: Selvfølgelig kan pulpmotiver rumme lige så meget som så meget andet &amp;#8212; Jack Kirby viser jo hvad Miller mangler. Og ja, der er mere smæk for skillingen i DKR, helt klart, men jeg synes nu også at Watchmen er en rig visuel oplevelse.

TT: Hvis de var slikposer, var der flere sjove og stærke bolsjer i DKR&amp;#8230;
MW: Bolcher er naturligvis lækre, men nærende, det er de ikke.
TT: Haha, men sådan fungerer ting jo ikke. Et værk er jo ikke en Ding an sich &amp;#8212; det handler om at engagere, sætte hjerneaktivitet og begejstring i gang. Watchmen får klart hjernen til at snurre og har naturligvis de kvaliteter, du anfører, men lader også en en liiiiillebitte smule kold, måske fordi den føles konstrueret og hjernet. 
Jeg synes der er masser af værdier og hjerneguf i DKR, det er bare den Wagnerske klinge, der er tændt, men kulturkritik, sociopolitiske anliggender og grundlæggende eksistentielle udfordringer er til fulde tilstede. Det rigtigt fede ved DKR er, at den via sin energi får det hele til at spille. Jeg er i den henseende ret ligeglad med om Moores menneskesyn er mere sympatisk end Millers&amp;#8230;
MW: Ikke sympatisk: intelligent og virkelighedsnært. Moores personer er langt mere genkendelige end Millers, der er meget enstrengede. Enstrengethed kan være fint &amp;#8212; arketyper og alt det der &amp;#8212; men Moore får så meget ud af de figurer, både på det symbolske og det realistiske plan. Der er meget mere at tænke over, og figurerne står meget klarere for en som mennesker, hvilket jeg synes er en værdi. Det er da klart, at Millers ærinde er et andet, men i sidste ende er det bare en tyndere affære. SÅ interesseret er jeg heller ikke i social vrede, selvtægt og forestillinger om overmennesket&amp;#8230;

TT: Men det er teoretisk, det der. DKR kører bare på en vildere og rigere klinge, den er mere overrumplende, der er mere food for thought &amp;#8212; Moore er i virkeligheden også mindre inddragende &amp;#8212; sagt på en urimelig grov facon forelæser han, hvor Miller giver læseren mere udforskning. Moore og Gibbons laver alle der ensidige rebusting med genkommende smiley-motiver etc., etc., men har ikke meget at tilbyde i den afdeling jeg snakker om. Det der billede af Gotham City-billede på en lys og bagende varm dag er topklasse mod Gibbons vellykkede postulater à la scenen hvor Adrian Veidt griber kuglen, eller urværket dukker op af Mars. 
MW: Ingen tvivl om at Miller er mere spændende visuelt end Gibbons, men fortællingen er ikke postuleret i Watchmen; figurerne er ikke postulater &amp;#8212; det er intellektuelt, ja, men det er også indlevet. Tænk f.eks. over Silk Spectre-figuren, der er så meget rigere end man umiddelbart skulle tro. Eller forsøget paa at formidle hvordan tid føles &amp;#8212; det er smidt i en SF-ramme, men det klinger rent, selvom man ikke er Dr. Manhattan.

Jeg synes ikke det er forelæsende, især ikke når man kigger efter. DKR mangler bare de dimensioner helt. Miller er ikke interesseret i dem, men det ændrer ikke på at værket ender med at blive mere ensidigt. Der er bestemt ikke mere food for thought i DKR!
TT: Jo, men kun hvis man går ind i helheden. Selvfølgelig byder Watchmens tekstside på mere intellektuelt materiale, og selvfølgelig er figurerne mere runde og menneskeligt komplicerede, men derefter begynder Watchmen at blive blodfattig &amp;#8212; på et højt niveau, naturligvis. 
MW: Arj, den må du altså lige kvalificere, den der. Jeg kan fra personligt hold i hvert fald klart melde, at Watchmen er en tegneserie jeg har tænkt meget mere over end DKR, og som har påvirket min måde at se verden på i ikke ubetydelig grad (sammen med Moores andre ting). 
Der er bare mere at hente der.
TT: Det er jo ligesom [Coen-brødrenes] No Country for Old Men. Du var vild med scenen, hvor Chigurh slår plat eller krone om købmandens liv; jeg synes der var meget mere gods og film i Brolins flugt, selvom der beviseligt ikke bliver diskuteret noget som helst af eksistentiel eller moralsk betydning. Jeg kræver også krop, ikke bare Kopf. Jeg vil have en fyldigere oplevelse; jeg stimuleres bedst, når jeg bliver aroused på alle planer, så begynder jeg at tænke, så lever jeg stærkere, så skaber jeg mere mening.
MW: Ja, men med den logik kan du jo lige så godt fremhæve MI:3, der med sin broscene leverer korpsnær action. Er det lige så god en film som Ozus Late Spring?
Jeg er også vild med Brolins flugtscener i No Country, men hvis det kun var dem, kunne det jo være lige meget. Og scenen på tanken er jeg glad for, ikke fordi den har filosofiske undertoner, men fordi den er så eminent velspillet og virkelig formidler Chigurhs trussel. Jeg synes ham tankpasseren leverer en virkelig rørende, almenmenneskelig sårbarhed. Det er det, der er fedt, og det er følt helt lige så meget med hjertet som med hovedet, helt lige så meget som når Batman hopper ud af sin tank for at slås med mutantlederen.

I DKR er der en del klar tale, men det er der nu også i Watchmen, det er bare ikke tju-bangslagsen, så meget som det er følelser af forsømmelse, utilstrækkelighed, ansvar, osv. Meget mere universelle følelser. Hvad tilbyder DKR dér? Den formidler indignation, vrede og magt, samt fristelsen til magtmisbrug, men derudover..?
TT: Alene de der skift mellem Jansons og Millers rentegning giver en fabelagtig, overrumplende kant på diegesen. Varleys farver, alle de overmenneskeligt overskudsprægede iscenesættelser af figurer, forløb, ideer. 
Stringensen i Watchmen er beundringsværdig, men hele urværksideen er også begrænset, fordi den lukker sig så stift om sig selv &amp;#8212; der er en mangel på liv, som Miller på den anden side får frem, selvom hans figurer klart er mere monomane, og på trods af de tunge og vrede temaer. I virkeligheden bliver jeg revet mere med af fx Gordon i DKR, hvorimod jeg naturligvis er med på Silk Spectre eller hendes mor, eller måske mere interessant, i en perifer bifigur som fx hende den lesbiske avissælger, men jeg bliver ikke topengageret. 
Jeg er mere med, når Batman er en stor sort klump af en posedame, og Bruno går amok i sprutbutikken, og Superman er en stråle, der får nedløbsrørerne til at snøre sig sammen. Der er et vildt og voldsomt overskud, som på en eller anden måde når længere og bredere end Watchmens suveræne intellings og forrygende struktur, som i sin kirurgiske præcision bliver noget kold og begrænset, og lidt mere usundt selvforelsket end DKR, som ikke bare er vild og kreativ, men jo også uhyre intelligent &amp;#8212; måske ikke i sit menneskesyn, men i sin evne til at iscenesætte et værk.

</description>
            <author>Matthias Wivel</author>
            <source url="http://nummer9.dk/feed/">Nummer 9</source>
            <pubDate>Sat, 10 Dec 2011 18:03:56 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Det er dybt, dybt bekymrende.</title>
            <link>http://blog.tv2.dk/fra_mit_vindue/entry413816.html</link>
            <description>Helle TS er ude og rejse - hun er rejst ned til EU - for at redde Europa - ned til alle &amp;quot;bon kammeraterne&amp;quot;, ned til alle &amp;quot;kammersjukkerne&amp;quot;, ned til &amp;quot;alle rygklapperne&amp;quot;.

I f&amp;oslash;lge bl.a. Politiken vil hun s&amp;aring; p&amp;aring; tirsdag - citat &amp;quot;Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil allerede p&amp;aring; tirsdag bede Folketingets Europaudvalg og Udenrigspolitisk N&amp;aelig;vn tage stilling til, hvorvidt Danmark skal tiltr&amp;aelig;de det nye samarbejde, der er resultat af EU-topm&amp;oslash;dets redningsplan for euroen.&amp;quot;

Den mest utorv&amp;aelig;dige politiker, Danmark har haft i nyere tid - skattefiflerier, momsfiflerier, brudte l&amp;oslash;fter i endel&amp;oslash;s r&amp;aelig;kke - og s&amp;aring; skal vi stole p&amp;aring;, hvad hun siger.

S&amp;aring; vil Helle TS &amp;aring;benbart v&amp;aelig;re &amp;quot;EURO kvinden&amp;quot; der kommer flyvende ind fra nord i de r&amp;oslash;d/hvide farver, og f&amp;oslash;ler hun skal redde hele Europa - og lade danskerne betale.

Man kan &amp;aring;benbart ikke lade hendes rejse ud af landet alene, uden der straks f&amp;oslash;lger ulykker med.

Jeg h&amp;aring;ber for en gang skyld, at EL Per Clausen virkelig s&amp;aelig;tter h&amp;aelig;lene i og f&amp;aring;r stoppet det her - Danmark er pantsat nok allerede p&amp;aring; grund af nuv&amp;aelig;rende regerings tre m&amp;aring;neder - danskerne har rigeligt med ulykker at betale for allerede.</description>
            <author>bounce@tv2.dk (fra_mit_vindue)</author>
            <source url="http://blog.tv2.dk/fra_mit_vindue/rss.xml">Verden set fra mit køkkenvindue</source>
            <pubDate>Sat, 10 Dec 2011 00:09:24 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vinderen af Pisiffiks jubilæumskonkurrence.</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/113873</link>
            <description>
	</description>
            <author>krarup</author>
            <pubDate>Fri, 09 Dec 2011 21:14:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Lokalt samarbejde - lokale kunstnere støtter Fixerummet</title>
            <link>http://socialogco.dk/lokalt-samarbejde-lokale-kunstnere-st%C3%B8tter-fixerummet</link>
            <description>Det Mobile Fixerum er et lokalt samarbejde der driver en ombygget ambulance til brug som fixerum - som et alternativ til gaden og for bedre sundhed blandt stofbrugerne. Det lokale samarbejde har drevet den mobile enhed - Fixelancen bliver den kaldt på gaden - i 3 måneder. I perioden er over 100 frivillige blevet tilknyttet projektet, hvoraf halvdelen er læger og sygeplejersker. Frank Hvam er en af de frivillige. Han har gennem 13 år boet på Indre Vesterbro og er en af initiativtagerne til Foreningen Fixerum der driver det mobile fixerum. Han sidder i bestyrelsen og er meget involveret i sagen. Han har blandt andet betalt for den brugte tyske ambulance. Frank Hvam og Vesterbro teater og spillested Bremen har samlet en lang række lokale kunstnere der 21. januar 2012 laver støtteshow for det mobile fixerum. Bremen skriver: D. 21 januar byder Frank Hvam velkommen til Danmarks sjoveste og 
fedeste støtteshow. En aften, hvor komikere og musikere går på scenen 
til fordel for Fixelancen - Danmarks første mobile fixerum.</description>
            <author>Michael Lodberg Olsen</author>
            <source url="http://socialogco.dk/rss.xml">Social og co</source>
            <pubDate>Fri, 09 Dec 2011 14:36:20 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>BACK IN BLACK</title>
            <link>http://streetlooks.dk/2011/12/back-in-black/</link>
            <description>



</description>
            <author>streetlooks</author>
            <source url="http://www.streetlooks.dk/feed/">Streetlooks.dk</source>
            <pubDate>Thu, 08 Dec 2011 22:01:56 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>BACK IN BLACK</title>
            <link>http://streetlooks.dk/2011/12/back-in-black/</link>
            <description>



</description>
            <author>streetlooks</author>
            <source url="http://streetlooks.dk/feed/">Streetlooks.dk</source>
            <pubDate>Thu, 08 Dec 2011 22:01:56 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Saftevand i smørkrisens tid</title>
            <link>http://www.denfri.dk/2011/12/saftevand-i-en-smorkrisens-tid/</link>
            <description>Mens den norske smørkatastrofe raser, har dansken vigtigere ting at bekymre sig om: endnu en saftevandsskandale truer nationen.
I november sidste år lod Dansk Folkepartis medlemsblad os vide, at det var Indvandrerne der drak vores saftevand i venteværelset ? og at det var derfor &amp;#8211; hvad vi, når vi tænkte godt efter, faktisk godt havde bemærket &amp;#8211;  at der kun var lidt, eller intet af den, når vi ventede hos lægen.
Nu er det et andet onde, nemlig Kommunen, der vil tage saftevandet, ikke fra dig og mig, som alle kan blive ramt af sygdom, som i tilfældet med venteværelset, men fra de gamle ? de der har bygget vores velfærdssamfund (eller hvis forældre gjorde det. Eller bedsteforældre. Anyways, de er gamle).
Fælles for de situationer hvor der VAR saftevand, men nu ikke længere ER saftevand, er, at det er situationer hvor vi er allermest sårbare: når vi er syge, og når vi er gamle. Og fælles for dem der fratager os vores saftevand, er, at de er en konsekvens af handlingerne hos nogen der ikke ved hvad de laver: henholdsvis de der har besluttet udlændingepolitikken gennem tiderne, og dem der arbejder inde på Kommunen. Egenrådig, selvgod inkompetence, slet og ret.
Konsekvens: ophør af tilstedeværelse af saftevand i situationer hvor vi er sårbare.
Nu kunne man så vælge at se sådan på det, at saftevand ikke er hverken det vigtigste i verden, eller den eneste kilde til væske. Men det ville være en grov forsimpling, al den stund at vi så ville undlade at bemærke saftevandets kulturelle betydning:
Saftevand er uskyldsren. Det er noget vi byder børn og tørlagte alkoholikere ? og pensionister. Saftevandets symbolværdi handler altså ikke så meget om saftevandet i sig selv, men om hvad saftevandet ikke er: hård spiritus, f.eks., eller bare vand, som det jo er cheap at byde folk.
Saftevandet er et symbol på uskyld, ufarlighed og samtidig gavmildhed. Når Indvandrerne og Kommunen således tager saftevandet fra de syge og de gamle, så er der kun syndefald og nærighed tilbage. Og det er jo ikke just den behandling vi tiltænker samfundets allermest sårbare.
Saftevandet, ikke juicen eller lemonaden, men saftevandet, er ukrænkeligt og et kulturbærerende symbol der minder os om bardommens uskyld, og som vi så udstrækker til også at omfatte forestillingen om alderdommens uskyld.
Saftevandet er så centralt i vores bevidsthed, at det formår at overskygge sympatien med de tusinder af nordmænd og -kvinder, der risikerer at skulle tilbringe en jul uden smør grundet en funktionsfejl i markedet.
For nok kan vi sætte os ind i nordmændenes og ?kvindernes fortvivlende situation, men dels er markedsfejl jo ikke nogens skyld, og dels er vores kultur faktisk under angreb.
Så nordmændene og ?kvinderne må tage til takke med hjælp fra Brødrene Price, mens Dansk Folkeparti og Thyra Frank blæser i Gjallerhornet når ydre og indre fjender nærmer sig kanden med saftevand.
</description>
            <author>Mikkel Skov Petersen</author>
            <source url="http://denfri.dk/feed">Denfri</source>
            <pubDate>Thu, 08 Dec 2011 15:12:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Plejehjem eller opdragelseshjem?</title>
            <link>http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2011/12/08/plejehjem-eller-opdragelseshjem/</link>
            <description>Gratisavisen 24timer skriver i dag, at det er slut med saftevand på plejehjem. Det er tomme kalorier, lyder det fra Københavns Kommune, der har ?stærke ernæringsfaglige argumenter? for at begrænse de ældres indtag af rød saftevand. Man korser sig. Er det 1. april? Eller har de mon for meget tid i Københavns Kommune?
Margrethe Kähler, seniorkonsulent i ÆldreSagen, kalder meget rammende kommunens tiltag for ?noget sundhedspjat, der ikke hører hjemme på et plejehjem.&amp;#8221; Helt enig. Send dog de frelste spelt-engle ud i skolerne og børnehaverne i stedet.
Det pointerede Thyra Frank, socialordfører for Liberal Alliance og tidligere leder af Plejehjemmet Lotte, også her til morgen i News. Hun sagde, at mens det kan give fin mening at begrænse børns indtag af sodavand og saftevand, virker det ærligt talt noget omsonst at belære ældre mennesker. &amp;#8220;Hvorfor skal de opdrages til at være sunde og atletiske?&amp;#8221;, spurgte hun og tilføjede, at det da kun er sundhedsapostle, der gider sidde og sutte i en vandflaske. De ældre skal have lov at leve livet, også selv om det snart er slut. Svært at være uenig i. Medmindre man altså er ansat i Københavns Kommunes Kostsekretariat.
For her er det holdningen, at indtaget skal begrænses under hensyntagen til sundheden, og udvikler de ældre saftevands-abstinenser, ja, så må de allernådigst købe sig til mere. Undskyld mig, men købe sig til mere? I forvejen betaler de jo for deres ophold, og det er jo ikke pink champagne eller Beluga-kaviar, de beder om.
Det kan være svært at gennemskue, om kommunen mangler penge og derfor indfører brugerbetaling på saftevand indsvøbt i absurde sundhedsargumenter. Eller om kommunen har et projekt kørende om ældres sundhed, men for længst har kappet forbindelsen til virkeligheden og nu sælger hellig askese til mennesker, der sværger til fedt, sukker og procenter.
Fra Kostsekretariatet forsikrer man, at de ældre skam godt må få den ellers sortlistede saftevand, men at det skal være i begrænsede mængder og ikke i dagligdagen. I weekenderne altså eller måske kun ved særlige lejligheder? Hold da op, hvilket latterligt formynderi. Den kommunale regulerings-nidkærhed synes uden grænser, og man fristes til at spørge: Er vores ældre på plejehjem eller opdragelseshjem?
Læs mere om Ribena-gate her: http://www.24.dk/article.jsp?articleId=14509
</description>
            <author>Anne Sophia Hermansen</author>
            <source url="http://annesophia.blogs.berlingske.dk/feed/">ASH</source>
            <pubDate>Thu, 08 Dec 2011 10:20:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Historien om Ans van Dijk - Blev Anne Frank angivet af lesbisk Jødinde?</title>
            <link>http://blog.balder.org/?p=1314</link>
            <description>Den eneste kvinde der blev henrettet i Holland efter krigen, var en homoseksuel, kvindelig, jødisk, nazi-kollaboratør ved navn Ans van Dijk. Hun skønnes at have forrådt omkring 700 Jøder.

På en kold vintermorgen i januar 1948, blev Jødinden Ans van Dijk henrettet i Fort Bijlmer1) nær Amsterdam, efter at være dømt til døden for kollaboration med den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig. 
De centrale spørgsmål er, hvorfor en jødisk kvinde blev henrettet efter befrielsen, og hvordan hun blev involveret i sit samarbejde med Tyskerne under krigen. Et kig på litteraturen og kilder vedrørende dette emne, afslører nogle forbavsende kendsgerninger, der sætter de hollandske Jøders skæbne under Anden Verdenskrig i et nyt perspektiv.
Ans van Dijk
Anna (kaldenavn 'Ans') van Dijk blev født i 1905 i en jødisk familie i Amsterdam. I 1927 blev hun gift med Bram Querido, og i 1940 fik hendes liv en dramatisk vending, da hendes far døde på et psykiatrisk hospital, og hun blev skilt fra sin mand. I mellemtiden havde Tyskerne besat Holland, og Ans involverede sig i et lesbisk forholdt med  Miep Stodel. Stodel forlod hende for at flygte til Schweiz, og Ans van Dijk besluttede sig for at gå under jorden for at undgå at blive deporteret til Polen.
I 1943 blev Ans van Dijk arresteret af den tyske 'Sicherheitsdienst' (SD - sikkerhedstjeneste), og efter at hun lovede at arbeide for SD, blev hun løsladt. Hun gav sig ud for at være et medlem af modstandsbevægelsen der kunne skaffe skjulesteder og falske identitetspapirer, men i virkeligheden angav hun Jøder der skjulte sig til sikkerhedstjenesten (SD). Van Dijk undgik ikke kun selv at blive deporteret  ved at samarbejde med den tyske besætter, men blev også belønnet med en præmie for alle som hun stak. Hun var den perfekte agent, fordi hendes jødiske udseende fik hende til at se troværdigt ud i modstandsbevægelsens øjne. 
I begyndelsen arbejdede hun alene, men efter et stykke tid omgav hun sig selv med jødiske kvinder der hjalp hende. I mellemtiden fortsatte hun med at leve livet, og begyndte et lesbisk forhold med Mies de Regt fra Rotterdam, der vidste alt om hendes arbejde for den tyske sikkerhedstjeneste men tav. Efter befrielsen gik de to kvinder under jorden i Rotterdam, men blev opsporet og arresteret. Ans van Dijk blev anklaget for at have forrådt omkring 700 mennesker.  
Mest berygtede Jødejager 
Hvordan skal vi vurdere disse 700 personer i jødeforfølgelsernes større perspektiv? Den mest berygtede 'Jødejager' C.J. Kaptein, en ikke-jødisk politimand, tog selv æren for at have opsporet 600 Jøder, da han kom for retten efter krigen, og lige som Ans van Dijk blev han dømt til døden. Kaptein-sagen har fået meget omtale, som et vidnesbyrd om, at det hollandske politi var impliceret i forfølgelsen af Jøder under krigen, mens sagen om Ans van Dijk blev så godt som glemt.
Anne Frank

Ikke før i 1994 blev sagen om Ans van Dijk beskrevet i detaljer i en udgivelse skrevet af Koos Groen med titlen 'Når ofre bliver forrædere'. Groen stiller spørgsmålet om hvorfor Anne Frank er verdensberømt som offer, mens Ans van Dijks forræderi er blevet slettet fra den kollektive bevidsthed. Udover omfanget af hendes forræderi, burde det faktum at hun var den eneste kvinde der blev henrettet efter krigen, være nok til at skabe opmærksomhed.
Grunden til at Ans van Dijk er gået i glemmebogen, kan findes i det faktum at historieskrivningen om Anden Verdenskrig i Holland for en stor del er blevet udført af Jøder. Den jødiske journalist Loe de Jong blev ansat som direktør af det hollandske 'Statens Institut for Krigsdokumentation', og det var ham der skrev den officielle historie om Holland under Anden Verdenskrig.
 I denne beretning, der fylder flere end 15.000 sider, nævnes Ans van Dijks forræderi ikke med ét eneste ord. Hendes forræderi nævnes heller ikke i andre publikationer der anses som standardværker som fokuserer på jødeforfølgelsen, som eksempelvis 'De Ondergang', skrevet af den jødiske professor Jacques Presser.
Flere Jøder involveret i stikkervirksomhed 
I 2010 publicerede Sytze van der Zee sin bog 'Vogelvrij' (lovløs) om jagten på Jøder i skjul, og forårsagede betydeligt postyr i medierne. 
Baseret på sin undersøgelse af arkiver fra Statens Institut for Krigsdokumentation, fandt Van der Zee at der var flere Jøder som havde været involveret i opsporing og indfangning af andre Jøder, end man tidligere havde vidst. 
Dette betyder, at denne viden blev holdt skjult for det store publikum under de Jongs ledelse, indtil hans interpretation af krigen og jødeforfølgelser havde sat sig godt fast i den kollektive bevidsthed. Loe de Jong døde i 2005.
I sin bog, samt ved en optræden i hollandsk TV (25 januar 2010), forsøgte Van der Zee også at besvare det ubesvarede spørgsmål, om hvem der forrådte den mest kendte Jødinde i skjul; Anne Frank.
 Van der Zee er fascineret af Ans van Dijk-sagen, og siger at jo mere han forsker i hendes sag, jo mere bliver han overbevist om at Ans van Dijk er den mest sandsynlige kandidat som den der angav Anne Frank. [?] Han peger på at Van Dijks dække var at hun blev støttet af Jøder i skjul, og hun opererede tilfældigvis i netop det samme kvarter (Prinsengracht, Keizersgracht) hvor Frank-familien boede.
Konklusion
Kraften af den jødiske forfølgelsesfortælling ligger i den skarpe skelnen mellem jødiske ofre og ikke-jødiske gerningsmænd, hvor den sidstnævnte gruppe helst portrætteres som mandlige hvide kristne patrioter. Den jødiske fortællings svaghed ligger i den komplekse realitet, hvor loyaliteter er skiftende og rollerne af ofre og gerningsmænd bliver vendt. Man kan forestille sig, hvad der ville være tilbage af denne fortælling, hvis historiske optegnelser viste, eller blot antydede, at dets ikon; Anne Frank, faktisk blev angivet af en lesbisk Jødinde?
Minoriteter som homolobbyen2) er gået til det yderste for at sidestille deres lidelser under krigen med jødernes skæbne. I 2002 undskyldte Tyskland overfor de homoseksuelle, og det europæiske parlament antog en resolution om holocaust, der inkluderer homoseksuelle som ofre. Det hollandske mindesmærke for forfulgte homoseksuelle under krigen, befinder sig bag Anne Frankhuset, en ironisk kendsgerning, set i lyset af Van der Zees teori.
1) Fort Bijlmer - Ironisk nok er Bijlmer eller Bijlmermeer, nu et kæmpestort indvandrerghetto, takket være de mange år med den forløjede holocaustpropaganda, der gødede jorden for at iværksætte den masseindvandring der i dag truer med at udslette de europæiske folkeslag. Som den hollandske / jødiske journalist Micha Kat skrev forleden: Lad os punktere gaskammer-myten først. Derefter resten, hvorved Kat tyder på ting som 9/11, klimasvindlen og resten af de løgne der opretholder den nye verdensordens styring. Jeg skal lige præcisere, at jeg ikke ønsker at tage Kats argumentation til indtægt for mine nationalistiske og relaterede synspunkter.
2) I teksten stod der faktisk LGBT-bevægelsen (LGBT = lesbian, gay, bisexual, transgender)
Oversat fra:
 Occidental Observer 4 december 2011 - On Traitors and Victims: The Ans van Dijk Story
    (Peter Stuyvesant)
Relateret:
 Balder Blog 12 januar 2010 - Historiker Anna Tijsseling: Nazi-forfølgelse af bøsser i Holland under besættelsen en myte
  
</description>
            <author>Balder</author>
            <source url="http://blog.balder.org/?feed=rss2">Balder Blog</source>
            <pubDate>Thu, 08 Dec 2011 10:10:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Julegaven fra Frank Buchgraitz</title>
            <link>http://kunstcentrum.dk/?p=1588</link>
            <description>Julegaven fra Maleren Frank Buchgraitz er et rent farveorgie med et twist af humor &amp;#8211; Akryl på lærred fra Buchgraitz &amp;#8211; se mere her!

</description>
            <author>Jane Andersen</author>
            <source url="http://kunstcentrum.dk/?feed=rss2">Kunstcentrum_Kunstcentrum</source>
            <pubDate>Thu, 08 Dec 2011 09:52:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Skaaning: Apps har skuffet</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/skaaning-apps-har-skuffet</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Tine Brødegaard Hansen</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Thu, 08 Dec 2011 09:36:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>DF og EL kræver Skats VIP-regler lavet om</title>
            <link>http://www.information.dk/287233</link>
            <description>Der bør ikke være forskel på, hvordan Skat København behandler sager om almindelige borgere og sager om offentligt kendte politikere.
Det mener Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som vil have fjernet Skats særlige VIP-regler. Retningslinjerne betyder, at den enkelte sagsbehandler skal orientere Skats produktionsdirektør og Skatteministeriets departementschef, hvis han eller hun behandler en sag, der kan give landsdækkende presseomtale eller opfylder andre betingelser, som berettiger til betegnelsen ?VIP?.
Peter Skaarup (DF) mener dog ikke, at Skat skal udøve særbehandling i bestemte sager, blot fordi de involverer offentligt kendte personer.</description>
            <author>Camilla Stampe</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 07 Dec 2011 21:15:07 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>DF og EL kræver Skats VIP-regler lavet om</title>
            <link>http://www.information.dk/287233</link>
            <description>Der bør ikke være forskel på, hvordan Skat København behandler sager om almindelige borgere og sager om offentligt kendte politikere.
Det mener Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som vil have fjernet Skats særlige VIP-regler. Retningslinjerne betyder, at den enkelte sagsbehandler skal orientere Skats produktionsdirektør og Skatteministeriets departementschef, hvis han eller hun behandler en sag, der kan give landsdækkende presseomtale eller opfylder andre betingelser, som berettiger til betegnelsen ?VIP?.
Peter Skaarup (DF) mener dog ikke, at Skat skal udøve særbehandling i bestemte sager, blot fordi de involverer offentligt kendte personer.</description>
            <author>Camilla Stampe</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 07 Dec 2011 21:15:07 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nicki til Gdansk</title>
            <link>http://speedwayzone.dk/nicki-til-gdansk</link>
            <description>- Jeg har forhandlet med Gdansk i nogle dage, og har netop underskrevet en etårig kontrakt med dem. Både klubben og jeg kan være godt tilfredse med resultatet. Det har været vigtigt for mig at blive i den bedste polske liga, så jeg kan kæmpe mod de bedste kørere i verden, hver eneste uge. Det &amp;#8230; Fortsæt læsning &amp;#187;</description>
            <author>Rasmus Terkelsen</author>
            <source url="http://speedwayzone.dk/feed">SpeedwayZone.dk</source>
            <pubDate>Wed, 07 Dec 2011 19:56:20 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

