De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et frustrationer http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 13:03:59 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://heidi-l.dk/?p=6131 Kan lige så godt advare med det samme, det er et rigtig “ih hvor har jeg ondt af mig selv”-indlæg. Så læs ikke videre, hvis du ikke gider “høre” på det. Det gik jo som jeg forventede – eller nok nærmere frygtede – hos min læge i mandags. Vægten viste overhovedet ikke tegn på vægttab, den stod på samme tal som for en måned siden. Ikke at det overrasker mig, men det er fandeme træls alligevel. Jeg havde nok håbet på bare at kunne fremvise 1-2 kg vægttab på den måned, men jeg er også godt klar over at der er et hav af faktorer der spiller ind. Godt nok har jeg ændret min kost fra virkelig slem til det bedre, men i og med jeg ingen motion får,  min søvn er totalt fucked up (læs her) og min krop bare generelt hele tiden går med en følelse af sygdom og fremviser det ene mærkelige symptom efter det andet, så er det nok ikke så underligt, at der ikke er sket en skid. Men frustrerende er det da, oveni alt det andet. Det sætter jo nogle tanker i gang i hovedet omkring mit liv og mit helbred og nej, det er ikke af den gode slags. Det er ikke sjovt at få at vide, at ens kolesteroltal er så højt at det ikke vil være godt for mig ikke at få det behandlet, men det er heller ikke skide sjovt at rende rundt med bivirkninger af det forbandede kolesterolmedicin. Ikke at det med mine ben måske udelukkende kun skyldes kolesterolpillerne – jeg har haft så lidt bedring på en måned af pillerne, at min læge gerne vil have jeg tager en pause på tre måneder for at se om der er bedring – men alle de andre trælse bivirkninger jeg får af dem. På den anden side, så har jeg heller ikke lyst til at blive ved med at være en omvandrende bombe hvor ens levetid er betydeligt nedsat. Jeg må indrømme, at jeg er så forbandet træt af det hele. Træt af at være syg, træt af ikke føle jeg når nogle vegne og at jeg bare ikke får det bedre uanset hvad jeg gør. Jeg er træt af, at  jeg er træt og ikke kan sove og jeg er især træt af, at mit liv mere og mere føles som et fængsel. Alle de store drømme er efterhånden totalt udslukt og degraderet til dumme tanker der giver anledning til mange tårer. Nu er det de små ting og bittesmå ting jeg drømmer om at kunne overkomme for at få bare lidt succeshistorier i mit liv og selv det lykkes ikke altid. Ja, jeg har efterhånden opgivet, det må jeg nok erkende, men jeg kan simpelthen ikke se mere hvor jeg skal finde gnisten henne når så mange ting bare spænder ben hele tiden. Selv når jeg prøver at være tro mod mig selv og stå fast på det jeg føler er godt for mig, får jeg også gok oveni nøden. Hvorfor så blive ved med at forsøge? Jeg er sågar nået så langt, at jeg tænker, hvorfor i alverden køber jeg nyt tøj, går til kosmetolog og frisør når jeg nu de fleste dage i måneden alligevel bare er hjemme hos mig selv fordi jeg ikke har kræfterne til at gå ud i verden. Det er sgu da ufatteligt demotiverende at tænke sådan. Jeg ved godt jeg ikke bliver rask af at få endnu en diagnose, men jeg håber virkelig mit besøg hos speciallæge d. 5. juni i det mindste bare kan sætte noget håb i gang i mig… få det til at spire igen. For håbet er altså ved at være helt væk. Jeg ved også godt at der ikke er nogen kur mod det jeg fejler, men kan jeg bare få det bedre, så vil jeg være så evigt taknemmelig. Det kan godt være jeg tager nogle ryk på det psykiske plan, er kommet et godt stykke vej og får ros af min psykolg, men det hjælper ikke på mit arbejde med psyken at fysikken spænder så meget ben og bliver ved med det. Så går det på et tidspunkt ud over psyken, noget min psykolog og jeg også har talt en del om. Man kan altså kun tænke positivt psykisk i begrænset omfang når man bliver ved med at møde modstand. Jeg ved godt det er så fucking moderne med positiv psykologi, men det preller altså af på mig når der er så meget lort i ens liv man er oppe i mod. Lige nu er jeg her bare, jeg trækker vejret ja, men jeg lever ikke. Og jeg er træt af ikke at leve. Orker ikke at tænke på, at jeg bliver 40 og skal leve sådan her til jeg bliver gammel og dør. Så gider jeg sgu ikke blive gammel. Det er det ikke værd. Der er ikke meget ved hele tiden at være syg, have et helbred som en på 70+ og at selv små ændringer  – som jeg kan overkomme – ikke gør en skid forskel. Jeg synes ikke det er meget jeg beder om, men måske er det det alligevel? Jeg ved godt, at jeg har ufatteligt ondt af mig selv, men er det ikke meget normalt at man har det bare en gang i mellem når ens liv er mere lort end lagkage? P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Wed, 23 May 2012 09:18:58 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6128 Det er gået helt i skuddermudder med at sove. Fuldstændig og aldeles. Alle de teknikker jeg har før har brugt og som i mere eller mindre har virket, virker slet ikke mere. Jeg har igen prøvet mindfulness, afslapningsteknikker, visualisering, lytte til afslappende musik, stå op på og gå i seng på samme tidspunkt hverdag, gå i seng senere og stå op på samme tidspunkt hver dag,  prøvet at lade kroppen sove når den vil uanset tidspunktet på døgnet og sågar tvunget mig selv til at holde mig vågen uanset hvor træt og smadret jeg er…. ingenting virker! I en ganske kort perioder hjalp det at ligge og lytte til rolig musik inden jeg skulle sove, men det blev en kort fornøjelse. Jeg kan være nok så træt og smadret når jeg går i seng, men der er flere og flere nætter hvor det bliver senere og senere på natten før jeg falder i søvn… det er sågar begyndt at blive ud på morgenen… sådan omkring kl. 6. Jeg kan virkelig ikke mindes hvornår jeg har fået en nat søvn på mere end 6 timer… hvilket er alt alt for lidt for sådan en som mig der har det bedst med at sove 8-9 timer. For øjeblikket får jeg mellem 3 og 5 timers søvn om natten. Jeg er ikke bare ved at blive desperat, jeg er desperat for at få lov til at sove. En ting er, at jeg i hverdagen stort set altid føler mig træt og udmattet, men at kæmpe med at sove også og slet ikke få søvn nok, det er virkelig ved at gøre mig totalt vanvittig. Jeg kan snart ikke fungere mere på den her måde og det kan kroppen heller ikke. Jeg har talt med min psykolog om det flere gange, for det har stået på længe, også selvom der ind i mellem er perioder hvor jeg sover nogenlunde. Det med at sove igennem  uden at vågne mindst 2-3 gange har været i en by i Rusland for mig de sidste par år, men det er bedre med den slags nattesøvn end kun at få 3-4 timer og være vågen til langt ud på natten og være endnu mere kvæstet om dagen end man er i forvejen. Han har givet mig sit bud på hvad det kan være og hvorfor jeg sover så dårligt og nu stort set ikke kan falde i søvn og i og med jeg nu også er bange for ikke at kan sove når jeg går i seng, forstærker det hele bare endnu mere.  Han er overbevist om, at det er en kombination af både fysiske og psykiske ting og det er jeg helt enig med ham i. Nogle nætter er det uro i kroppen, andre nætter er det totalt tankemylder i hovedet og andre nætter igen er det en kombination… og de nætter er de værste… der hvor tankerne i hoved bare ikke vil holde kæft og kroppen er urolig, benene gør ondt og jeg ikke kan finde nogen som helst hvilestilling. Han tror dog på, at det at jeg snart får afklaret hvad jeg fejler – skal til speciallæge her d. 5. juni – kan gøre meget, for jeg er dødhamrende stresset både fysisk og psykisk. Jeg håber ved gud han har ret, for det kan bare ikke blive ved det her. Mit liv er kaos nok i forvejen med sygdom og forværring, det at jeg ikke kan sove gør ikke tingene lettere at kapere… og jeg taber mig slet ikke når søvnen er så fucked up som den er. Har været i gang med min kostomlægning i en måned og ja, jeg motionerer ikke pga. de møgben som stadig svigter, men vægten har ikke rokket sig en disse. Det er så det mindste af det, selvom jeg skal forklare nul vægttab overfor min læge på mandag (som jeg slagter hvis han ikke forstår). Jeg ved godt at søvnproblemer er et typisk symptom ved både psykiske lidelser og ME/CFS (som jeg selv tror jeg har) og at det kan forstærke hinanden, men det gør det altså ikke lettere at leve med. Jeg vil bare så gerne have lov til at sove og falde i søvn uden jeg skal bruge timer på at ligge og vende og dreje mig… eller sumpe rundt som et andet natdyr til langt ud på morgenen.  Jeg vil bare så gerne være gode venner med min søvn igen, for lige nu er den manglende søvn min værste fjende… og jeg aner ikke hvordan jeg skal vinde over den…. det stresser og gør bare det hele endnu værre! P.s. undskyld hvis indlægget er rodet, en af bivirkningerne ved manglende søvn er at man heller ikke kan tænke klart og hovedet er en stor tung klump…. ikke særlig smart når man i perioder har et hoved der totalt tåget af andre årsager. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Sat, 19 May 2012 22:54:33 +0100 http://forstegangsmor.wordpress.com/2012/05/06/mors-5-stadier-til-overlevelse/ Ok, det lyder så dramatisk igen. Men vi nu på 6. døgn har et sygt barn og blot for 3 uger siden tog 12 dages intens sygdom hos den lille (Gud forbyde, det sker igen!), så kan man godt gå hen og føle sig en smule brugt. Den lille har det skidt og det gør [...] Mette Førstegangsmor Sun, 06 May 2012 21:23:09 +0100 http://mandagsvoksen.wordpress.com/2012/04/17/mors-hammer/ Sofie Mandagsvoksen Tue, 17 Apr 2012 22:15:42 +0100 https://mandagsvoksen.wordpress.com/2012/04/17/mors-hammer/ Sofie Mandagsvoksen Tue, 17 Apr 2012 22:15:42 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6106 Jeg føler virkelig efterhånden, at alt hvad der kommer ud af min mund er en stor klagesang. At selv når jeg skal forklare hvordan det går, så lyder det som en historie fra de varme lande med enormt meget overdrivelse lagt oveni, for der er sgu da ikke nogen der kan have det så dårligt og så stadig stå oprejst. Jeg har lige været til kontrol af blodtryk, det var så hos sygeplejerske og ikke hos min læge (som jeg faktisk troede), men ja… det var også i orden. Hun spurgte til hvordan det går, sådan som man jo altid gør og ja, jeg var ærlig og sagde det gik skidt. I selv samme sekund fortrød jeg, at jeg havde sagt sådan, for nu kom klagesangen. Jeg fik så sagt ganske lidt, forsøgte at holde det på et minimum, men jeg sad faktisk og begyndte at blive lettere panisk og angst… og sådan er jeg virkelig begyndt at få det når jeg skal forklare hvordan jeg har det. Det er så skide svært at finde en balance i  hvor meget man skal fortælle når folk spørger og endda spørger ind. Jeg har så svært ved at finde ud af hvornår det lyder af for meget piv og brok. Ikke at jeg vil pive og brokke mig, men det føles bare sådan når det meste af det der sker i ens liv rent faktisk er sygdom og forværring. Jeg fik bestilt en tid til min læge til på mandag, da jeg har en del jeg skal have snakket med ham om… især om forværring, mine bensmerter, det at jeg ikke kan gå mere osv, men puha… jeg må sgu indrømme, at jeg allerede nu er ved at blive panisk. For hvordan får jeg lige sagt alle de ting der er vigtige uden at lyde som en syg med syg på? En som bare vil være syg og have opmærksomhed? Hvordan får jeg det lige bedre med mig selv og med at sige tingene som de rent faktisk er… og ikke skamme mig over det og ikke tænke over hvad andre tænker? Jeg tror det handler om min egen selvaccept, at jeg indser og accepterer, at tingene er sådan som de er lige nu, at det er lort med lort på, men at det nødvendigvis ikke behøver at være sådan altid og i fremtiden. Ja, jeg er pissebange for fremtiden, ja jeg er pissebange for at jeg aldrig får overskud til sjov og kærlighed i mit liv. Jeg er i det hele taget pissebange for at leve efterhånden og jeg er virkelig bange for at tingene aldrig bliver bedre. Ja, det er en negativ spiral, jeg ved det, men det er skide svært at opretholde den positive tankegang når det så længe bare er gået ned ad bakke selvom jeg har prøvet at være positiv og gøre noget godt for mig selv, holde mig selv og min krop i gang. Så det kan da godt være, at det er alt det der smitter af når jeg siger noget og forklarer noget.. når jeg prøver at fortælle hvor galt det rent faktisk står til. Selvfølgelig sker der også lidt positive ting i mit liv, fx når jeg endelig ser veninderne og får nogle gode input… måske skal jeg starte med det for efter tiden? Sige de positive ting først og så de negative? Vil det mon få mig til at føle mig mere troværdig? Jeg vil bare så gerne slippe af med følelsen af at lyde som en klagesang. Nu har jeg jo fået hul på mine følelser, også udadtil… nu mangler jeg bare at føle mig ok med at sige hvorfor der er gået hul når folk spørger… P.s. Ikke sikkert jeg svarer på kommentarer. Indlægget er mere ment som spørgsmål til mig selv. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Tue, 17 Apr 2012 15:49:17 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6101 Jeg er stadig rigtig rigtig meget sårbar. Forleden dag da jeg var sammen med en veninde var jeg tæt på at begynde og græde mens vi sad på en café og snakkede og i går, da jeg var til kosmetolog med en anden veninde, brød jeg helt sammen under min behandling. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor og hvad der skete, men pludselig blev alting bare for meget. Måske var det alt baby-snakken (jeg var af sted sammen med min veninde der fødte for en måned siden og så hendes lille baby), måske var det fordi der heller ikke den her gang blev spurgt ret meget ind til mig. Måske var det en kombination af smerter i kroppen og smerterne ved at få vokset overlæbe for første gang ever, måske var det bare en kombination af rigtig rigtig mange ting jeg ikke helt kan sætte ord på. Men det var frygteligt pinligt at jeg pludselig bare brød sammen og slet ikke kunne holde op med at græde igen. Min søde kosmetolog blev sgu så forskrækket og jeg fik aldrig forklaret hende at det var altså ikke hendes skyld, for vi nåede kun lige at blive færdige, så stod de næste der og skulle have behandling. Hun blev dog godt klar over, at noget var helt galt med mig, og jeg ved ikke hvad min veninde sagde da hun lå på briksen og fik fjernet sin ansigtsmaske, for der var jeg gået ud af stuen (hun har sin klinik hjemme i privat) og ud i køkkenet, fordi jeg ikke kunne holde op med at græde. Det lykkedes mig dog at få mig selv så meget under kontrol at jeg kunne gøre behandlingen færdig uden at blamere mig mere. Da jeg kom hjem, tudede jeg uhæmmet videre. Så meget at jeg til sidst faldt i søvn på sofaen og sov i et par timer. Men selv efter en morfar var jeg ikke færdig, jeg græd det meste af aftenen… bare hulkede og det gjorde sgu så sindssygt ondt indeni. Jeg er helt smadret i dag, følelserne sidder uden på tøjet, jeg går rundt og småtuder og prøver at finde en forklaring på hvorfor jeg er så ked af det, hvorfor jeg er så bange og hvorfor jeg dog reagerer så voldsomt. Jeg ved godt, at depressionen ikke helt har sluppet sit tag endnu, men jeg troede virkelig det gik lidt fremad. Godt nok kan jeg ikke få det møgskema fra min psykolog til at fungere, men jeg synes da alligevel jeg har kunnet mærke lidt fremgang på nogle områder. Ok, jeg er blevet fysisk dårligere og jeg har fået nogle angst-tanker omkring mit liv, jeg er bange for at leve og bange for at hele mit liv smuldrer endnu mere imellem hænderne på mig fordi jeg har det så forbandet skidt fysisk, men jeg troede virkelig det var på vej den anden vej psykisk. Men set i lyset af hvordan jeg stadig reagerer, så går det nok ikke helt så meget den rigtige vej som jeg troede. Jeg bliver jo psykisk stadig væltet af næsten ingenting. Fysisk er det helt ad helvede til og jeg har det så skidt med at vise det til omverdenen. Ulidelige smerter altid, mine ben der bare ikke vil noget, mine knæ der gør konstant ondt, at jeg knapt kan gå mere, at jeg knapt har nogen energi og altid bare er syg. At jeg er fed, træt og udslidt. At jeg ikke kan få mit blodtryk under kontrol. At selvom jeg har fået pension, så er jeg bare blevet mere syg. At jeg bare ikke føler jeg har noget liv mere. Det er sgu ikke det mest opløftende og det er sværere og sværere at se positivt på nogen ting. Jeg føler bare det er en langsom død uanset hvad jeg gør og jeg er efterhånden blevet bange for at leve, for skal det være sådan her resten af mit liv? Jeg skal gudskelov til psykolog i morgen, for jeg er ved at blive skør i hovedet af at gå med de her ting alene. Jeg føler ikke jeg kan snakke med folk om det, for det er så svært at forklare hvordan jeg har det så det kan forstås. Jeg føler virkelig det lyder som en stor løgn og overdrivelse når jeg forsøger. Jeg har så svært ved at rumme mig selv at det går ud over at rumme andre. Det gør mig også ked af det og er med til at føle mig endnu mere alene og isoleret. Det er noget møg jeg er ude i… bliver det nogensinde bedre fysisk og psykisk? P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Sun, 15 Apr 2012 10:21:43 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6096 For *biiip* i *biiip* hvor jeg synes det er en ulige kamp jeg er ude i. Jeg kæmper og kæmper for at komme ovenpå, at få noget glæde ind i hverdagen, være lidt aktiv, se nogle mennesker og så kaster kroppen mig lige direkte tilbage i hullet igen. Ok, ok, jeg indrømmer, jeg har ikke brugt det skema min psykolog har bedt mig om og måske har jeg været for ivrig, men for filan da også… hvorfor brokker kroppen sig? Måske forsøger jeg bare for meget, som en har skrevet til mig på Facebook flere gange. Men hvis jeg ikke forsøger, er det så ikke også galt? Jeg kan jo for filan ikke bare ligge her og ligge… det har kroppen jo heller ikke godt af…. eller hovedet for den sags skyld. Indrømmet, jeg er virkelig virkelig frustreret, ked af det og seriøst bange. Bange fordi min krop reagerer så voldsomt. Jeg har kun haft 2 korte aftaler her i påskeugen, alligevel er jeg kørt totalt i sænk igen. Ja, jeg var i forvejen plaget af smerter i det åndssvage dumme venstre knæ, men altså… jeg synes selv jeg har taget det stille og roligt og ikke lavet tons af aftaler i påsken. Jeg fik en forskrækkelse der ville noget i torsdags. Jeg skulle bare ud og spise brunch med en veninde, ikke andet. Det skulle bare være stille og roligt, alligevel kørte mig helt i sænk faktisk før jeg var kommet af sted. Jeg kunne simpelthen næsten ikke gå. Jeg var nær aldrig kommet ned ad trappen fra min 1. sals lejlighed og ud til bussen. Det foregik seriøst i slowmotion og jeg gik virkelig som en gammel dame… også fra bussen og ned til den café hvor vi skulle mødes. Ok, der var måske også lige langt nok at gå for mig (ca. 600 meter) når jeg har så dum en krop, men helt ærligt… jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Turen fra caféen og til bussen tog næsten helt død på mig og jeg havde så stærke smerter til sidst, at jeg troede jeg skulle besvime og aldrig komme hjem. To dage med ekstreme smerter i især mine ben, min ryg og min nakke… og så lige de sædvanlige stærke kropssmerter og ekstreme udmattethed. Det kostede den lille brunch tur mig. Og vi var ikke engang sammen i to timer! Jeg var væk hjemme fra i ca. 3. Oveni “straffen” for min brunch tur skulle maven så også lige brokke sig, så jeg har virkelig haft nogle dage i helvede…. og jeg er stadig ikke bare nogenlunde mig selv. Kæmper stadig med smerter, med maven og med udmattethed, men det er ikke så slemt som de første to dage (fredag og lørdag), der nærmest sov jeg hele tiden. Måske skal jeg bare lade være med at kæmpe så meget og så bare være… Hvilket i sig selv er skide svært når man som mig føler omverdenen gerne vil at man gør noget.. bare et eller andet. Jeg kan godt mærke, at bare det at snakke med min mor frustrerer mig og gør jo ikke sagen bedre. Jeg kan mærke jeg skubber flere og flere fra mig, fordi jeg er bange for de stiller krav jeg ikke kan opfylde, fordi jeg er bange for jeg er nødt til at sige nej til mange ting fordi jeg ikke kan. Jeg er usikker, ked af det og seriøst skide bange… og jeg har så svært ved at rumme det…. og jeg er så bange for at sætte ord på… og det skræmmer mig også. For det er absolut ikke sundt for mig at gå rundt med tingene selv. Nu har jeg fået kopieret det skema min psykolog gav mig og har lagt det så jeg kan se det… så er der ingen undskyldninger for ikke at bruge det. Det kunne jo være det kunne hjælpe bare lidt på hovedet så jeg ikke bliver helt så frustreret og ked af det… og måske det kan være med til at jeg ikke bliver kastet ti skridt tilbage hver gang jeg tager to frem, men måske kun 5 skridt. Jeg skal fremad, det ved jeg, at jeg skal. Jeg er vist bare nødt til at indstille mig på, at det bliver ikke i det tempo jeg før har gjort det i… men hvis bare jeg kommer frem er det så ikke ligegyldigt hvornår… eller hvordan? P.s. Beklager det rodede indlæg, mit hoved er også totalt tåget igen i dag, så jeg tænker ikke helt sammenhængende… det her lille indlæg har faktisk taget mig næsten 2 timer at skrive…. Forresten, det er ikke sikkert jeg svarer på kommentarer. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Mon, 09 Apr 2012 12:38:07 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6083 Jeg har været ved psykolog i dag, noget som virkelig var tiltrængt. Jeg fik hurtigt lagt kortene på bordet og det ikke uden at bryde sammen. Fik sagt at det går ad H til og fik forklaret hvad der var sket, hvad der havde hobet sig op, hvad der var årsagerne og hvad der var udløseren. Og nej, det at min veninde har født er ikke årsagen, men udløseren… den berømte sidste dråbe. Mange omkring mig tror det er det der er skyld i det hele, men det skyldes nok, at det er det eneste jeg har formået at sætte ord på overfor omgivelserne. I dag fik jeg så sat ord på hvad der havde hobet sig op osv og det var rigtig rart at få det sagt højt til nogen. Jeg har fået et tilbagefald i mine depressioner, mit dyk er dybere og mere alvorligt end de sidste mange gange. Den her gang har jeg totalt mistet troen på mig selv og kontakten til mig selv. Jeg er blevet væltet af udefrakommende ting og det har været ekstra voldsomt for mig, derfor er hele mit skrøbelige grundlag forsvundet under mig. Så jeg skal til at finde kontakten til mig selv igen og når jeg har det, vil det automatisk gå fremad igen… ganske som det har gjort de andre gange. Mine omgivelser har på flere måder givet udtryk for de sidste par uger, at det er svært at vide hvordan jeg skal behandles og tackles og det har virkelig også givet mig dårlig samvittighed og ikke gjort tingene bedre. En ting er at jeg selv har det skidt over at jeg har det skidt, det er sgu for meget hvis jeg også skal have det skidt over at andre har det skidt over at jeg har det skidt… så kan jeg jo blive ved med at have det skidt. Jeg ved godt, at jeg er ikke så god til at sige højt hvad mine behov er når jeg har det dårligt, især fordi jeg ikke vil ligge folk til last. Så er det, at det bliver en gættekonkurrence og at folk gør det de tror der er bedst for mig uden at tænke på om det måske er det… og så er det jeg går endnu mere i koma. Jeg ved godt at mine omgivelser gør det af et godt hjerte, men det hjælper jo ikke hvis jeg bliver mere ked af det og frustreret… og derved frustrerer mine omgivelser endnu mere og gør dem endnu mere i tvivl om hvordan de skal tackle mig og behandle mig. Så jeg fik bla. til opgave af min psykolog i dag at sige/skrive hvad jeg har af behov og ikke har af behov, jeg fik at vide, at det er altså helt ok at jeg skrive på Facebook hvordan jeg har det, så skal folk netop ikke selv gætte sig til om jeg har en god dag eller dårlig dag. Så må folk tage mine oplysninger som de vil, jeg har meldt klart ud, at lige den dag er jeg ekstra sårbar og skrøbelig. Jeg skal så også være mere klar i mælet og sige/skrive, at lige i dag har jeg ikke brug for gode råd, men bare en krammer – hvis det er det jeg har brug for. Der er ikke meget jeg har behov for nu jeg har det så skidt og er så ked af det som jeg er. Det vigtigste er, at folk bare er der. At de giver udtryk for at de er der og vil lytte. Måske tilbyde at mødes og tage en kop kaffe et sted, spørge om jeg har lyst til en tur et eller andet sted osv osv. Det er ikke meget der skal til, jeg skal nok sige ja tak eller nej tak alt efter hvad jeg har overskud til. Jeg har behov for at vide, at jeg ikke er glemt og at folk stadig vil mig trods jeg har det ad helvede til… og selvom jeg måske ikke rigtig vil noget. Lige så lidt som andre kan gætte hvordan jeg har det og hvad jeg har brug for, lige så lidt kan jeg gætte mig til hvor jeg har folk når de ikke siger noget. Er du der, så sig det. Jeg har ikke behov for at andre skal løse mine problemer eller komme med gode råd. Jeg ved godt, at det er det folk bedst kan når nogen har det dårligt og at man så hjertens gerne vil hjælpe, sådan er jeg også selv, men det er bare ikke det man har brug for mange gange. Jeg har ikke. Det er mig der er ked af det, det er mig der er blevet væltet af nogle ting og det er mig selv der skal komme op af hullet igen (med hjælp fra psykolog og læge)… og det skal jeg gøre i mit eget tempo og på den måde som er bedst for mig. Så det  jeg sådan set bare beder om, er at folk er tålmodige med mig og så bare er her. Jeg håber ikke, at jeg nu skal opleve – fordi jeg nu giver klart udtryk for hvad jeg har behov for osv. – at nogen mener jeg er besværlig, belastende, irriterende osv. Det har jeg oplevet før i mit liv med gamle veninder. Det er bl.a. derfor jeg har været så elendig til at sige hvad jeg vil have, simpelthen fordi jeg er bange for folks reaktion. Så egentlig er det meget simpelt.. nu har jeg sagt hvad jeg har behov for… hvis du er her, så sig det. Hvis ikke, så er den jo ikke længere. P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Wed, 28 Mar 2012 15:35:54 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6074 Det gør stadig ondt, rigtig meget ondt indeni. Er ked af det og græder så snart jeg er alene. Men jeg forsøger at være der for andre, forsøger at glædes over andres glæde osv., men for fanden hvor er det svært når alting bare gør ondt inde i en selv. Var på barselsbesøg i går eftermiddags. Måske ikke det smarteste når jeg har det så skidt, men min veninde ville så gerne vise lille Liam frem og jeg vil gerne glæde min veninde. Tænkte, at det måske også ville være godt for mig at se min angst for mine følelser i øjnene. Jeg havde fundet den perfekte lille gave, synes jeg selv, en engel der skulle være den lille families skytsengel, passe på dem alle tre. Jeg er ikke religiøs overhovedet, men jeg tror på skytsengle, og tænkte, at det kunne en lille ny familie godt bruge. De blev også glade for gaven og kortet, min veninde og hendes kæreste. Lille Liam var bedårende. Han stjal mit hjerte med det samme, men samtidig var det enormt hårdt for mig. Især da jeg fik ham i armene og sad og gav ham flaske. Det var et skønt øjeblik og alligevel gjorde det så ondt, at jeg havde lyst til at dø. Jeg håber virkelig jeg fik skjult min sorg og kun fik vist glæde, for det var sateme svært… især i de minutter hvor jeg sad alene med ham i stuen. Tænk at sådan en glædelig begivenhed kan gøre så ondt indeni, tænkt at det kan rode op i så meget og gøre mig så meget i tvivl om mig selv og mit liv. Det er ganske forfærdeligt. Det værste er, at jeg er totalt i mine følelsers vold. Al fornuft og alle rationelle tanker preller totalt af på mig og gør mig nærmeste mere ked af det og frustreret, fordi jeg ikke kan få dem til at “virke”. Alt det andre siger og skriver omkring at det ikke kun er lykken at have familie og børn, at jeg er heldig at jeg ikke også har en familie at skal tage mig af nu jeg er syg  osv osv osv… jeg ved godt folk siger det i en god mening for at trøste mig, men det gør mig bare mere ked af det. Al verdens fornuft ændrer ikke på det faktum, at det er et fundamental behov at få lov at elske, at jeg i mange mange år har vidst at jeg vil have børn og at det er en kæmpe sorg, at jeg aldrig har fået min egen familie at give al den kærlighed jeg har. Så kan det godt være at jeg skal bruge mit liv og min kærlighed på noget andet, lige nu kan jeg bare ikke se det. Det gør bare ondt og selvom jeg troede jeg var afklaret omkring at jeg nok aldrig fik børn, så beviser det her jo bare, at det er jeg slet ikke afklaret omkring. At ønsket og håbet stadig er der. Ja, jeg kan så kaste min kærlighed på andres børn, men det ændrer jo ikke på mine følelser og den sorg jeg har lige nu. Jeg er virkelig ramlet i et stort sort hul. Der er blevet rodet godt og grundigt rundt i alle mine følelser, mine tanker og min opfattelse af mig selv… og ikke til det gode. Om to dage skal jeg heldigvis til psykolog, så kan jeg måske få talt ud om nogle ting, for jeg kan godt mærke, at jeg kan snart ikke holde til at gå rundt med tingene alene mere. Så jeg håber det kan hjælpe bare lidt på det, så jeg igen kan glædes over andres liv og ikke trække folk med ned og gøre dem ked af det fordi jeg siger eller gør et eller andet dumt. Og så håber jeg, at jeg kan glædes over andres glæde igen uden at sidde og være så ked af at alting bare gør ondt hos mig. P.s. Ikke sikkert jeg svarer på kommentarer TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Mon, 26 Mar 2012 10:43:10 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6049 Av! Av av av av! Har pisseondt i alle ender og kanter, min nakke brokker sig og jeg har smerte- og nervepåvirkning helt ud i fingrene på højre arm. Noget jeg får, når jeg belaster alt for meget. Jeg har vasket sengetøj, rullemadras og dyne i dag. Det som jeg ligger med inde i stuen. Det trængte bare så meget til det, så nu skulle det altså være. Men det er noget af et arbejde og noget der vejer til at slæbe frem og tilbage, så min krop har virkelig sagt stop nu… så meget at jeg taber hvad jeg har i højre hånd. Det er så lige gået ud over mit elskede smørkar (ja, det er kun en ting, men pisseærgerligt alligevel, det var ret specielt, et jeg havde fået i gave), det røg på gulvet og i tusind stykker. Da det var sket, blev jeg også enig med mig selv om, at det er sgu ikke lige i dag jeg skal tømme opvaskemaskine og rydde op i køkkenet, jeg ender jo med at smadre halvdelen. Nej, det får lov at vente til i morgen. Men nu er det da gjort, altså det at få vasket dyne og sengetøj… og lagt på igen. Det har virkelig været et irritationsmoment i flere uger, så det er rart det nu endelig er overstået. Så kan jeg med god samvittighed igen putte mig i sofa-sengen her i stuen og bare slappe af og hvile mig. I morgen skal jeg så heller ikke ret meget andet end at rydde op i køkkenet, osuma kommer med et læs varer til en hel uge. Det burde jeg kunne holde til. Ellers er tingene som de plejer p.t., humøret er stadig i bund, jeg er ked af det, irriteret over en masse ting, har ikke lyst til at snakke om hvad det er osv. Lidt træls, for det ville måske nok hjælpe at snakke lidt om det, jeg er bare i tvivl om hvor jeg skal læsse af. Jeg håber sgu jeg kan få hul på bylden og snakke rent ud af posen hvad det er der trykker mig, gør mig så ked af det og har bragt mig så meget ud af fatning… hvis ikke overfor en ven/veninde, så måske på bloggen… eller i hvert fald min psykolog på onsdag. Det er bare længe at gå og vente og jeg kan næsten ikke overskue at skal gå alene en hel weekend…. eller… det skal jeg så ikke helt, jeg skal på barselsbesøg på søndag, noget jeg frygter en hel del. Det er måske ikke smart jeg har sagt ja tak, men jeg vil heller ikke svigte og såre min veninde. Hun er så glad og lykkelig, vil så gerne vise sin lille søn frem til “moster” (som hun kalder mig når hun skriver til mig) og det er jo ikke hendes skyld at jeg er ramlet i et kæmpe hul. Så selvom det nok bliver pissesvært for mig, så vil jeg godt gøre min veninde glad. Og det er jo ikke fordi jeg er ligeglad, sådan kan det jo godt tolkes hvis jeg siger nej tak og ikke ser ham før han er flere måneder gammel. Nåh, måske skal jeg bare lade være med at tænke så fandens meget og have så fandens ondt af mig selv… og tænke på at der er andre her i verden end lige mig…. selvom jeg nogle gange godt nok føler mig mutters alene… men sådan er det jo, når jeg selv vælger at holde min kæft. Ja, det står ikke for godt til, men i det mindste får jeg da lavet bare lidt fornuftigt… også selvom det koster bagefter i form af udmattethed og smerter. Men nu er det gjort… endelig har jeg fået vasket det sengetøj… og det er faktisk ret rart… trods alt. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Thu, 22 Mar 2012 18:05:57 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6035 Puha, jeg synes det er svært for øjeblikket. Jeg er så ked af det og så ultra sårbar at der skal ingenting til at vælte mig. I dag har bare været en rigtig tudedag indtil videre, vågnede kl halv ti og var bare så monster ked af det. Det gør så ondt indvendigt og det påvirker mig helt enormt fysisk også. Kroppen er helt umulig og selv maven er rigtig dum. Den brokker sig helt vildt, jeg har konstant kvalme, dårlig mave, kan ikke spise noget og kan heller ikke lade være. Det er virkelig en dårlig omgang jeg er kommet ind i og hvad værre er, jeg kan slet ikke se mig ud af det. Der skal heller ingenting til før jeg føler mig forkert, jeg misforstår ting, siger/skriver det forkerte og føler jeg sårer folk. Det er en rigtig dum situation at være i, for en ting er at man selv er ked af det, man skal jo ikke hive andre med i ned i det sorte hul. Jeg tier hellere stille, selvom det måske er bedst at få sagt nogle ting fordi folk har såret en. Men jeg er fej og vælger i stedet at trække mig og håber så på jeg kan bearbejde det selv…. og siger til mig selv, at det er mig der misforstår og tager på vej. I weekenden trak jeg stikket lidt til omverden, trak i hvert fald stikket til Facebook, simpelthen for at passe på mig selv og for simpelthen ikke at ødelægge noget for mig selv eller for andre. Det gik ok med at holde mig væk, jeg læste lidt med i et par af grupperne, men jeg skrev ikke statusopdatering selv. I går gik jeg så på igen, men jeg kan godt mærke, at det ikke er det rigtige, så jeg overvejer at holde en længere pause, selvom det er min sociale livline når jeg ikke kommer så meget ud. Jammerligt, men sandt. Det er ellers ikke tavshed og isolation jeg har mest brug for, det gør bare jeg føler mig endnu mere alene og ensom, men jeg har heller ikke lyst til at overdænge Facebook og dermed mine venner med hvordan jeg har det, at jeg er trist, ked af det osv. for de kan jo ikke gøre noget alligevel.  Jeg har ikke lyst til at belemre dem med mit, for jeg er bange for de ikke gider lytte alligevel…. problemet er så ikke dem, det er mig. Jeg aner ikke hvordan jeg skal forklare hvad der er galt, for jeg synes det er pinligt det er de samme ting der igen har væltet mig. Jeg har dog fundet ud af hvad der har udløst den her omgang – altså hvad der var den berømte dråbe – og jeg er blevet klar over, at det er mange ting der har hobet sig op, ting jeg har ignoreret, skubbet væk og som bare har fået lov til at ligge og ulme. Så er det jo klart det skal gå galt på et tidspunkt. Jeg er også klar over, at det er min egen tvivl på mig selv og mit liv der er blevet rodet godt og grundigt op i og at  mit skrøbelige forhold til mig selv har fået et alvorligt knæk. Der er noget der skal samles op, men det er svært når troen er væk. Jeg må indrømme, at jeg er skide nervøs for at jeg har fået en depression igen og dermed skal reguleres i medicin. Det er længe siden jeg har haft en (jeg har haft mange dyk og optræk, men har klaret det uden øgning i medicin) og jeg ved jo at den har det med at dukke op lige pludselig. Men er det en depression så  må jeg tage den derfra, så er det jo også derfor jeg reagerer så ekstremt voldsomt som jeg gør og bare tuder for et godt ord ud af det blå og føler alting bare er så fucking ligegyldigt. Jeg prøver ellers at glædes over de små ting, glæde mig til jeg skal på torvet efter friske tulipaner, skal på barselsbesøg (det er så udsat til mor og barn kommer hjem, det vil hun helst have og jeg er helt indforstået, især når jeg har det som jeg har det), at foråret er på vej osv. Men jeg er bare så tom indvendig. Ja, jeg gør de ting jeg absolut skal, men der er intet hjerte i det. Jeg har mest lyst til bare at ligge i min seng og så sove, for så gør det da ikke ondt så længe… altså lige med undtagelse af når jeg har mareridt, for de er også vendt tilbage. Jeg vil bare have fred fra at have så ondt og være så ked af et og det kan jeg ikke finde. Jeg har det bare ikke godt, det værste er nok, at jeg ikke helt vil være ved det overfor mine omgivelser. Eller jo, min mor ved det, men det gør mødre jo. De gennemskuer en jo hurtigt. Jeg håber jeg kan tage bladet fra munden og sige det højt inden længe… om ikke andet så har jeg min psykolog jeg skal til d. 28. og så kan jeg få læsset hele lortet af der og få banket nogle ting på plads i knolden igen… det trænger jeg også til, for lige nu er alt bare kaos, kaos og kaos. Det er godt nok længe siden jeg har haft det så slemt. P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Tue, 20 Mar 2012 17:21:06 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6037 I går gik det nogenlunde, der var jeg optaget af at lave noget og så sove bagefter, at jeg ikke tænkte og følte så meget. Kun lige da jeg talte i telefon med min mor, gik der lidt hul på bylden, men det var ikke meget der kom ud, for jeg holdt så meget tilbage. Jeg har heller ikke ytret mig på Facebook, faktisk holder jeg pause derfra (i første omgang bare for weekenden), for jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal sætte ord på og få mig selv endsige andre til at forstå hvorfor jeg er så forbandet ked af det. Jeg har heller ikke lyst til at ytre mig… er bange for at blive misforstået og at misforstå det andre siger/skriver… såre andre fordi jeg er så over-sensitiv. Derfor er det nok bedst bare at holde kæft. I nat har jeg stort set ikke sovet og de timer jeg trods alt har fået har været fyldt med den ene underlige og skræmmende drøm efter den anden. Siden jeg stod op her for et par timer siden, har jeg bare tudet i et væk og jeg kan slet ikke holde op igen eller sige hvorfor jeg tuder så meget. Jeg er bare ked af det og jeg er ked af mange ting. Følelserne roder rundt og jeg kan slet ikke få hold på tankerne. Det er en stor pærevælling af sorg, skam, dårlige følelser, tanker om fortiden og fremtiden… alt. Jeg er så skide bange for at sige noget højt, at fremstå som om jeg har sat mig selv godt og grundigt i offerrollen og at jeg hænger fast. Jeg prøver jo desperat på at komme videre, men det er åbenbart ikke nok. Måske arbejder jeg ikke hårdt nok. Jeg er kommet så meget i tvivl om stort set alle aspekter af mit liv, at jeg gør alting ting forkert, at jeg ikke vil lytte til andre, at det er min egen skyld at min krop er som den er, at jeg er dum, naiv og ikke særlig voksen af min alder. Alle de mest negative ting man kan komme på, dem roder jeg rundt i… og det er jo lige lukt vejen til offerrollen. Jeg kan ikke sige hvad der præcis har væltet mig, det med min venindes fødsel er kun en del af det, men ok, den var nok den sidste dråbe. Det er lige så meget min egen usikkerhed der er blevet udløst af forskellige ting. Lige nu kan jeg ikke se hvordan jeg kommer ud af det her sorte hul igen, men jeg må vel for filan løbe tør for tårer på et tidspunkt og blive så træt af at græde, at jeg lader være. Og så må der vel blive plads til at der kommer bare en fornuftig og positiv tanke tilbage i hovedet på mig. Måske skal jeg også bare give mig selv lov til at være ked af det, selvom det er meget ensomt. Måske skal jeg bare prøve at tage den her kamp alene, selvom det er skidesvært og jeg faktisk mest af alt har lyst til at snakke med nogen om det…. også selvom jeg har så skide svært ved at sætte ord på hvad det er jeg er så ked af. Men jeg er også bange for at slide på folk, for det er jo ikke første gang jeg tager sådan en tur her. Jeg har først en aftale hos min psykolog d. 28. marts, så indtil da må jeg jo prøve at holde hovedet oven vande selv. Det skal nok også lykkes… det plejer det jo. Jeg må mobilisere alle de kræfter jeg har og klatre og klamre mig til håbet det bedste jeg har lært… og så sige til mig selv, at det er helt ok at være ked af det, jeg skal bare ikke blive hængende. P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Sun, 18 Mar 2012 11:40:08 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6031 Underlig dag i dag. Underlig på flere måder. Kroppen har en off-dag, hovedet lige så og humøret er ikke for godt. Alt i alt en ikke særlig god kombination som gør, at jeg reagerer voldsommere end ellers, er übersensitiv og sågar kommer til at gøre og sige noget som ikke kun gør mig selv ked af det, men også rammer andre mennesker. Jeg har fået en del at tænke over i dag, ting jeg lige skal fordøje og finde ud af hvordan jeg vil handle på det. Samtidig er der blevet rodet op i en masse omkring min kommende 40 års fødselsdag (selvom der er lang tid til, det er først lige før jul) og alle de tanker jeg har om min fremtid, om det jeg ikke har nået, det jeg drømmer om, det jeg aldrig får osv. Helt min egen skyld, kunne bare lade være med at skrive nogle ting på Facebook, men ja, blev mindet om min fødselsdag forleden dag og det satte nogle tanker i gang i hovedet på mig… som jeg så lige har tænkt lidt højt. I det hele taget er der blevet rodet godt og grundigt op i en masse følelser og tanker de sidste dage, og det kombineret med min krop der ikke er til at forstå og som bare er dum i dag, gør bare, at mit humør er faldet og jeg er forvirret og tåget i hovedet, ked af det, har ondt af mig selv og er pisseulidelig. Jeg burde ellers glæde mig helt vildt – det gør jeg så også – min veninde er blevet indlagt her i formiddag og kan føde når som helst. En begivenhed jeg både har set frem til og frygtet, men jeg glæder mig til at møde den lille fyr når han er kommet til verden (de ved det bliver en dreng).  Jeg får jo nok aldrig børn selv, så her må jeg se om jeg kan få afløb for min yngelpleje og komme af med al den kærlighed jeg har til børn…. uden at blive for utålelig. Men mærkelig dag, håber det bliver bedre i morgen og i hvert fald humøret er bedre. Det hjælper nemlig straks på det hele. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Thu, 15 Mar 2012 17:39:54 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6021 I dag er et fremragende eksempel på hvor utilregnelig min krop kan være. Har ikke sovet så godt i nat. Var godt nok rigtig træt da jeg gik i seng, men for meget uro i krop og hoved gør, at jeg så ikke får sovet ordentligt og sammenhængende, men vågner op rigtig mange gange og sover uroligt. Men selvom min nattesøvn var dårlig, så havde jeg det faktisk alligevel ok da jeg så endelig stod op omkring kl. 08.30. Spiste morgenmad og slap for en gangs skyld for den ubehag og kvalme jeg ofte har om morgenen/formiddagen. Spillede mine sædvanlige par spil WF med to veninder og hyggede mig. Jeg synes faktisk jeg havde det helt ok, godt træt og øm i kroppen som altid, men humøret var helt fint og solen skinnede jo. Trods det er hviledag i dag bestemte jeg mig sidst på formiddagen for, at jeg da godt kunne nusse lidt rundt her i jordhulen, bare lave sådan lidt. Fik vasket mig og kom i tøjet, fik skiftet vand på min buket tulipaner, sat i og startet opvaskemaskinen, tømt skraldepose og ja, jeg kom sågar i affaldsrummet med en stor papkasse og en masse tomme cd-covers og fik ændret min vasketid fra i morgen til på lørdag. Men da jeg så kom op i lejligheden igen og ville rense kattegrus og bagefter støvsuge, så kunne jeg godt mærke, at kroppen begyndte at protestere. Ikke bare lidt, men meget. Jeg fik renset kattegruset, men kom aldrig i gang med at støvsuge, i stedet måtte jeg sætte mig ned. Jeg blev simpelthen så skidt tilpas, hjertebanken, åndenød og smerterne over alt blev forværret og kom prompte. Også  kom udmattetheden bare skyllende ind over mig. Det er ikke første gang min krop laver det nummer. Og det er ikke første gang den laver det ved selv den mindste aktivitet. Det er dybt frustrerende, for jeg aner aldrig hvor meget jeg kan lave eller hvor lidt. Ja, det er godt nok hviledag, men jeg følte jo jeg havde det nogenlunde, så meget at jeg godt kunne lave bare en smule. Det var jo ikke fordi jeg ville gå i gang med det helt store, bare gøre lidt. Det er lden der falske energi jeg snakker om, jeg lader mig lokke af at det går sgu da egentlig meget godt alligevel, så jeg kan godt lave noget. Det er især slemt når hovedet og psyken er på højkant, så vil jeg jo så gerne at kroppen også er det. Jeg fik spist lidt frokost og da klokken var lidt over 12 var jeg simpelthen nødt til at lægge mig under dynen og hvile mig. Jeg var helt færdig. Totalt udmattet og jeg ville bare sove. Desværre blev det ikke til megen søvn, for kroppen og hovedet er stadig uroligt, men jeg fik da hvilet mig en smule i de små to timer jeg lå der. Men jeg er smadret, totalt smadret og udmattet, og hovedet er så tåget nu. Endnu et tegn på at kroppen siger fra. Det er dybt dybt frustrerende, men det i dag viser virkelig hvor utilregnelig min krop er. Jeg ved aldrig hvad den vil. Nogle dage kan jeg sagtens lave lidt, andre dage vil den bare ikke være med til det. Det er især frustrerende på de dage hvor jeg har aftaler eller skal handle ind eller vasketøj, altså ting som i forvejen koster kræfter. Der kan kroppen finde på at straffe mig endnu hårdere. Jeg er spændt på hvad der sker senere. Nu vil jeg hvile mig til jeg skal ud og lave aftensmad og tømme opvaskemaskine og det kan kun to veje. Kroppen ikke får det værre eller den straffer mig med forværrede smerter og intensiverede influenza-symptomer som fx feber og ondt i halsen. Det føles mange gange som at spille i lotteriet  og præmien er om man bliver udmattet eller ej. Det er sgu da ikke en gevinst der er værd at vinde! TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Tue, 13 Mar 2012 15:41:24 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6001 Det er længe siden jeg har skrevet, men skal jeg være helt ærlig, så aner jeg ikke hvad jeg skal skrive om mere. For dagene ligner hinanden og går med at overleve på de dage hvor jeg har det værst og så få lavet lidt uden at gå omkuld de dage hvor jeg har det lidt bedre. Og hvor spændende er det lige at læse om? Det er jo bare det sædvanlige nyt fra Vestfronten. Lidt nyt er der dog måske alligevel. Jeg har lige haft besøg af min mor i 3½ dag og det var nær ved at tage livet af mig til sidst. Jo, det var da skide hyggeligt og godt at se hende igen, men det tog alle mine kræfter. Det var anstrengende at have et andet menneske i huset 24-7 og være selskabelig osv. Vi endte da også med at komme voldsomt op og skændes om nogle ting, især oprydning og rengøring. Min mor ville partout gøre rent alle vegne og jeg kunne slet ikke have med det at gøre. Hun tog fuldstændig magten fra mig og ville have der skulle ryddes op over alt, at jeg skulle gøre dit og dat. Jo mere hun pressede des mere sur og vanskelig blev jeg. Selvom jeg godt kunne se fornuften i mange af de ting hun kom med, så var det bare for meget for mig. Jeg havde mest brug for at i hyggede nu det var så længe siden vi havde set hinanden og så var den skide rengøring og oprydning ikke så vigtig. Men nu hvor hun er taget af sted, så er jeg da glad for, at hun gjorde rent på badeværelset, ordnede min entre og støvsugede i køkken og stue. Men hele hendes attitude og hendes demonstrative kommentarer kunne jeg godt have været for uden. Og jeg kunne godt have været foruden at det kørte mig i sænk og at hun sad og sov i lænestolen om aftenen, fordi hun havde okset rundt som hvid tornado. Jeg har sgu meget at lære, hvis jeg skal have andre til at gøre rent for mig… og jeg har især meget at lære, hvis jeg skal have andre til at hjælpe mig med at få ryddet op og pakket ned så jeg kan få ordnet min stue og få købt de nye møbler jeg gerne vil have. Jeg vil jo gerne have det bliver lidt lettere for mig selv, men for fanden hvor har jeg bare ikke overblikket eller energien… og det har jeg det meget svært med. I det hele taget synes jeg alting bliver sværere og sværere. Der skal ingenting til før jeg ligger brak og jeg er så længe om at komme bare nogenlunde ovenpå igen. Jeg sagde til min psykolog sidst at på mine rigtig gode dage – som jeg har meget sjældent efterhånden – kan jeg nok 60% af det jeg kunne før jeg blev syg… men det er ikke uden omkostninger. Min krop kan reagere meget voldsomt og straffe mig enormt. Så egentlig burde jeg nok kun lave 40-50% af hvad jeg kunne tidligere. Måske er de 60% sat alt for højt, for selv en indkøbstur i Irma eller Netto (med bus frem og tilbage) kan tage livet totalt af mig selv på en god dag. På mine dårlige dage kan jeg stort set ingenting… der skal jeg være glad hvis bare jeg får renset kattebakke, fodret katte, måske tømt opvaskemaskine og sat i igen og lavet noget ordentligt aftensmad. Selv det at tage et brusebad kan koste enorme kræfter. Indkøb og tøjvask er et helvede og rengøring ligeså.. og ja… jeg er sgu en kælling når jeg ikke kan holde ud at min mor gør rent for mig. Det lyder nok totalt ude i hampen, men det er den skinbarlige sandhed. Sådan er mit liv! Man føler sig ufatteligt ensom når man ingenting kan mere og alt efterhånden bliver forhindringer og stressmomenter. Når det er svært at få hjælp til det man rent faktisk beder om hjælp til (for det gør jeg, jeg gider bare ikke blive ved med at spørge, så finder jeg på noget andet). Jeg er begyndt at handle kattemad og kattegrus over nettet med levering ved døren, håber jeg kan få opdraget fragtmanden til at bære det helt op til min dør. Så kan jeg handle i ro og mag her hjemme fra sofaen. Jeg begynder også snart at handle mad osv. over nettet. Har bestilt visa/dankort så jeg kan handle på Irmatorvet (og når butikken her i Odense lukker om et års tid, det fik man lige at vide i går) og så har jeg fået at vide at der er noget der hedder Osuma, som også leverer i Odense.  Så er det stressmoment også væk og så må det blive en sjældenhed jeg kommer i Netto eller Bilka og kun når jeg har det rigtig godt eller hvis jeg tilfældigvis har kørelejlighed. Irma vil jeg forsøge at besøge de dage jeg alligevel har et ærinde i byen, går jo til kontrol igen med blodtryk og blodprøver…. og jeg skal jo fra tid til anden også på biblioteket, apoteket og i banken. Så ja, det er mit liv… det er ikke ret meget der sker. Det handler bare om at få bare lidt positivt ud af de kræfter jeg har og ikke gå helt i sort over at min krop er så plaget som den er. Lige nu glæder jeg mig over – mens jeg har det skidt og er godt dopet med smertestillende – at jeg fik købt 20 tulipaner hjem i går og har noget smukt at kigge på midt i det rod der stadig er her. Så I kan godt se, der er ikke meget at skrive om… med mindre jeg skal skrive seriøst om hvordan det er at være svært sygdomsramt og hvordan det er i et land der pt. udvikler sig i en meget uheldig retning, et land hvor det er blevet helt legalt at sparke nedad på de svage i samfundet. Har I lyst til at læse om det? Har I lyst til at læse om det at leve med en sygdom ingen kan se man har? Ellers ved jeg snart ikke hvad jeg skal bruge min blog til mere og det gør mig ondt at se, at den bare ligger hen og intet bliver skrevet i den mere. P.s. Hvis I vil læse lidt mere om hvad det er jeg slås med, så er der en lille pjece her. Måske den kan give et billede af hvordan det er. Det er ikke bare en gang i mellem, men hver eneste dag og det svinger fra ret slemt til virkelig slemt. Gode dage er en sjældenhed efterhånden. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Sat, 10 Mar 2012 17:46:55 +0100 http://majamv.wordpress.com/2012/02/26/i-forsoget-pa-at-fjerne-tegne-blokade/ -- Ingen beskrivelse -- majavendelbo Studie i Petersborg Sun, 26 Feb 2012 13:43:45 +0100