De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et geologi http://www.overskrift.dk Tue, 27 Mar 2012 21:01:16 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.scienceblog.dk/2012/03/27/nasa-visualiserer-jordens-havstr%c3%b8mme/ NASAs Goddard Space Flight Center har for nylig lavet denne virkelig imponerende video, der viser, hvordan overfladehavstrømme bevæger sig rundt i Jordens oceaner. Læs hele indlægget på Seiersen Science. Klaus Seiersen ScienceBlog.dk Tue, 27 Mar 2012 08:39:51 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mexicansk-jordskaelv-var-en-ufarlig-kaempe Ingen mistede livet under det sidste nye jordskælv i Mexico ? men det var kraftigere end det, som dræbte 30.000 mennesker på Haiti. Dansk forsker forklarer, hvordan det hænger sammen. Klokken 18:02 d. 20. marts 2012 blev Mexico ramt af et voldsomt jordskælv. Kort efter bimlede alarmklokkerne ud gennem verdensmedierne, der netop er på mærkerne over for jordskælv efter voldsomhederne på Haiti og i Japan, hvor tusindvis af mennesker mistede livet. Men jordskælvet i Mexico levede ikke op til frygten. Selvom jordskælvet befandt sig forholdsvist højt oppe på Rictherskalaen, skabte det slet ikke de ødelæggelser, som mange var bange for. læs mere ledstrup@gmail.com Wed, 21 Mar 2012 15:41:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mexicansk-jordskaelv-var-en-ufarlig-kaempe Ingen mistede livet under det sidste nye jordskælv i Mexico ? men det var kraftigere end det, som dræbte 30.000 mennesker på Haiti. Dansk forsker forklarer, hvordan det hænger sammen. Klokken 18:02 d. 20. marts 2012 blev Mexico ramt af et voldsomt jordskælv. Kort efter bimlede alarmklokkerne ud gennem verdensmedierne, der netop er på mærkerne over for jordskælv efter voldsomhederne på Haiti og i Japan, hvor tusindvis af mennesker mistede livet. Men jordskælvet i Mexico levede ikke op til frygten. Selvom jordskælvet befandt sig forholdsvist højt oppe på Rictherskalaen, skabte det slet ikke de ødelæggelser, som mange var bange for. læs mere ledstrup@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Wed, 21 Mar 2012 15:41:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mexicansk-jordskaelv-var-en-ufarlig-kaempe Ingen mistede livet under det sidste nye jordskælv i Mexico ? men det var kraftigere end det, som dræbte 30.000 mennesker på Haiti. Dansk forsker forklarer, hvordan det hænger sammen. Klokken 18:02 d. 20. marts 2012 blev Mexico ramt af et voldsomt jordskælv. Kort efter bimlede alarmklokkerne ud gennem verdensmedierne, der netop er på mærkerne over for jordskælv efter voldsomhederne på Haiti og i Japan, hvor tusindvis af mennesker mistede livet. Men jordskælvet i Mexico levede ikke op til frygten. Selvom jordskælvet befandt sig forholdsvist højt oppe på Rictherskalaen, skabte det slet ikke de ødelæggelser, som mange var bange for. læs mere ledstrup@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Wed, 21 Mar 2012 15:41:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/farlige-bakterier-fra-gylle-gar-direkte-i-grundvandet Ny dansk forskning viser overraskende, at bakterier i gylle hurtigt trænger ned og forurener grundvandet, inden de når at blive nedbrudt i jorden. I sommeren 2010 blev Køges vandforsyning forurenet med colibakterien campholybactor, der gjorde 65 indbyggere syge. Sådanne bakterier stammer typisk fra en grise- eller kvægbesætnings afføring og myndighedernes hypotese var, at bakterierne kom fra gylle, som nogle dage forinden var blevet spredt ud på markerne i omegnen. Men da alle vandprøver indsamlet fra de omkringliggende marker ikke viste nogen spor af sådanne bakterier, lod man hypotesen falde. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 15 Mar 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/farlige-bakterier-fra-gylle-gar-direkte-i-grundvandet Ny dansk forskning viser overraskende, at bakterier i gylle hurtigt trænger ned og forurener grundvandet, inden de når at blive nedbrudt i jorden. I sommeren 2010 blev Køges vandforsyning forurenet med colibakterien campholybactor, der gjorde 65 indbyggere syge. Sådanne bakterier stammer typisk fra en grise- eller kvægbesætnings afføring og myndighedernes hypotese var, at bakterierne kom fra gylle, som nogle dage forinden var blevet spredt ud på markerne i omegnen. Men da alle vandprøver indsamlet fra de omkringliggende marker ikke viste nogen spor af sådanne bakterier, lod man hypotesen falde. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 15 Mar 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/farlige-bakterier-fra-gylle-gar-direkte-i-grundvandet Ny dansk forskning viser overraskende, at bakterier i gylle hurtigt trænger ned og forurener grundvandet, inden de når at blive nedbrudt i jorden. I sommeren 2010 blev Køges vandforsyning forurenet med colibakterien campholybactor, der gjorde 65 indbyggere syge. Sådanne bakterier stammer typisk fra en grise- eller kvægbesætnings afføring og myndighedernes hypotese var, at bakterierne kom fra gylle, som nogle dage forinden var blevet spredt ud på markerne i omegnen. Men da alle vandprøver indsamlet fra de omkringliggende marker ikke viste nogen spor af sådanne bakterier, lod man hypotesen falde. læs mere sh@videnskab.dk Thu, 15 Mar 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/kultur-samfund/det-bliver-svaerere-og-svaerere-finde-guld For hvert gram guld, der bliver udvundet, roder vi i dag fire gange så mange sten igennem i forhold til, hvad vi gjorde i 1979. Guld har været et af vores mest værdifulde materialer i tusindvis af år. Det er let at forme, leder elektricitet, bliver ikke grimt med alderen eller hvis det kommer i kontakt med andre materialer, og farven er desuden meget flot. Nu ser det imidlertid ud til at guldets storhedstid er ved at være forbi: læs mere mail@juliemeyer.dk Wed, 14 Mar 2012 13:30:00 +0100 http://videnskab.dk/kultur-samfund/det-bliver-svaerere-og-svaerere-finde-guld For hvert gram guld, der bliver udvundet, roder vi i dag fire gange så mange sten igennem i forhold til, hvad vi gjorde i 1979. Guld har været et af vores mest værdifulde materialer i tusindvis af år. Det er let at forme, leder elektricitet, bliver ikke grimt med alderen eller hvis det kommer i kontakt med andre materialer, og farven er desuden meget flot. Nu ser det imidlertid ud til at guldets storhedstid er ved at være forbi: læs mere mail@juliemeyer.dk Seneste fra Kultur & Samfund Wed, 14 Mar 2012 13:30:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/er-der-kommet-flere-jordskaelv CLASSIC: Japan, New Zealand i 2011. Chile, Haiti og Vestjylland i 2010. Der er ikke lang tid imellem, at medierne skriver om små og store jordskælv. Men det betyder ikke, at de er blevet hyppigere, siger dansk forsker. Et stort jordskælv ramte i 2011 Japan. Forrige år gik det blandt andet ud over Chile, og ikke mindst Haiti. Ikke engang i Danmark slipper vi for, at jorden ryster under os ind imellem. Vi hører en masse om jordskælv i medierne, men er det egentlig ensbetydende med, at jordskælvene er blevet hyppigere i den senere tid? læs mere h.bendix@get2net.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Sun, 11 Mar 2012 14:10:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/er-der-kommet-flere-jordskaelv CLASSIC: Japan, New Zealand i 2011. Chile, Haiti og Vestjylland i 2010. Der er ikke lang tid imellem, at medierne skriver om små og store jordskælv. Men det betyder ikke, at de er blevet hyppigere, siger dansk forsker. Et stort jordskælv ramte i 2011 Japan. Forrige år gik det blandt andet ud over Chile, og ikke mindst Haiti. Ikke engang i Danmark slipper vi for, at jorden ryster under os ind imellem. Vi hører en masse om jordskælv i medierne, men er det egentlig ensbetydende med, at jordskælvene er blevet hyppigere i den senere tid? læs mere h.bendix@get2net.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Sun, 11 Mar 2012 14:10:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/er-der-kommet-flere-jordskaelv CLASSIC: Japan, New Zealand i 2011. Chile, Haiti og Vestjylland i 2010. Der er ikke lang tid imellem, at medierne skriver om små og store jordskælv. Men det betyder ikke, at de er blevet hyppigere, siger dansk forsker. Et stort jordskælv ramte i 2011 Japan. Forrige år gik det blandt andet ud over Chile, og ikke mindst Haiti. Ikke engang i Danmark slipper vi for, at jorden ryster under os ind imellem. Vi hører en masse om jordskælv i medierne, men er det egentlig ensbetydende med, at jordskælvene er blevet hyppigere i den senere tid? læs mere h.bendix@get2net.dk Sun, 11 Mar 2012 14:10:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hor-lyden-af-fukushima-jordskaelvet Ny teknologi har sat lyd på voldsomheden fra det enorme jordskælv, der ramte Japan for et år siden. Hør hvordan det lyder. I 1906 blev San Francisco ramt af et kæmpe jordskælv. Sidste år – 105 år efter jordskælvet i San Francisco – gik det løs ud for Japans kyst, da et jordskælv 11. marts sendte en tsunami af ødelæggelse ind over landet. læs mere ledstrup@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Fri, 09 Mar 2012 10:17:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hor-lyden-af-fukushima-jordskaelvet Ny teknologi har sat lyd på voldsomheden fra det enorme jordskælv, der ramte Japan for et år siden. Hør hvordan det lyder. I 1906 blev San Francisco ramt af et kæmpe jordskælv. Sidste år – 105 år efter jordskælvet i San Francisco – gik det løs ud for Japans kyst, da et jordskælv 11. marts sendte en tsunami af ødelæggelse ind over landet. læs mere ledstrup@gmail.com Fri, 09 Mar 2012 10:17:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hor-lyden-af-fukushima-jordskaelvet Ny teknologi har sat lyd på voldsomheden fra det enorme jordskælv, der ramte Japan for et år siden. Hør hvordan det lyder. I 1906 blev San Francisco ramt af et kæmpe jordskælv. Sidste år – 105 år efter jordskælvet i San Francisco – gik det løs ud for Japans kyst, da et jordskælv 11. marts sendte en tsunami af ødelæggelse ind over landet. læs mere ledstrup@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Fri, 09 Mar 2012 10:17:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jorden-har-mistet-en-fjerdedel-af-sit-vand Jorden havde langt mere vand i sin barndom, og vandet dengang var lettere end det, der fylder verdenshavene i dag. Det viser et nyt dansk studie, som også indikerer, at vandet blev bragt til Jorden af meteoritter. Selv om 70 procent af Jordens overflade er dækket af hav, er vand faktisk et yderst sjældent stof på Jorden, da det kun udgør 0,05 procent af klodens samlede masse. Ikke desto mindre har vandet spillet en afgørende rolle for livets opståen og udvikling - uden vand ville Jorden efter alt at dømme være en død planet. Vandets tilstedeværelse er et stort geologisk mysterium, og spørgsmålene er, hvor oceancerne er kommet fra og om de altid har haft det samme omfang, som de har i dag. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Tue, 06 Mar 2012 02:38:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jorden-har-mistet-en-fjerdedel-af-sit-vand Jorden havde langt mere vand i sin barndom, og vandet dengang var lettere end det, der fylder verdenshavene i dag. Det viser et nyt dansk studie, som også indikerer, at vandet blev bragt til Jorden af meteoritter. Selv om 70 procent af Jordens overflade er dækket af hav, er vand faktisk et yderst sjældent stof på Jorden, da det kun udgør 0,05 procent af klodens samlede masse. Ikke desto mindre har vandet spillet en afgørende rolle for livets opståen og udvikling - uden vand ville Jorden efter alt at dømme være en død planet. Vandets tilstedeværelse er et stort geologisk mysterium, og spørgsmålene er, hvor oceancerne er kommet fra og om de altid har haft det samme omfang, som de har i dag. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Tue, 06 Mar 2012 02:38:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jorden-har-mistet-en-fjerdedel-af-sit-vand Jorden husede betydeligt mere vand i sin barndom, og vandet dengang var lettere end det, der fylder verdenshavene i dag. Det viser et nyt dansk studie, som også indikerer, at vandet blev bragt til Jorden af meteoritter. Selv om 70 procent af Jordens overflade er dækket af hav, er vand faktisk et yderst sjældent stof på Jorden, da det kun udgør 0,05 procent af klodens samlede masse. Ikke desto mindre har vandet spillet en afgørende rolle for livets opståen og udvikling - uden vand ville Jorden efter alt at dømme være en død planet. Vandets tilstedeværelse er et stort geologisk mysterium, og spørgsmålene er, hvor oceancerne er kommet fra og om de altid har haft det samme omfang, som de har i dag. læs mere sh@videnskab.dk Tue, 06 Mar 2012 02:38:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordens-forste-dyr-bevaret-i-saerlig-havbund Danske, svenske og kinesiske forskere har sammen fundet ud af, hvordan aftryk af små, meget let forgængelige bløddyr har kunnet bevares i mere end en halv milliard år. Døde orme og andre bløddyr i havet bliver i dag fortæret af bakterier i løbet af ganske få dage eller til og med timer. Sådan var det bare ikke for 543 millioner år siden under den kambriske eksplosion, hvor de allerførste flercellede komplekse dyr opstod, og et væld af nye avancerede dyrearter pludselig myldrede frem overalt i havet. Uanset om det var skaldyr, skeletdyr eller bløddyr tog datidens havbund sirlige aftryk af dyrene og forseglede dem. læs mere sh@videnskab.dk Mon, 05 Mar 2012 21:00:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/klodens-forste-dyr-bevaret-i-saerlig-havbund Danske, svenske og kinesiske forskere har sammen fundet ud af, hvordan aftryk af små, meget let forgængelige bløddyr har kunnet bevares i mere end en halv milliard år. Døde orme og andre bløddyr i havet bliver i dag fortæret af bakterier i løbet af ganske få dage eller til og med timer. Sådan var det bare ikke for 543 millioner år siden under den kambriske eksplosion, hvor de allerførste flercellede komplekse dyr opstod, og et væld af nye avancerede dyrearter pludselig myldrede frem overalt i havet. Uanset om det var skaldyr, skeletdyr eller bløddyr tog datidens havbund sirlige aftryk af dyrene og forseglede dem. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Mon, 05 Mar 2012 21:00:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/klodens-forste-dyr-bevaret-i-saerlig-havbund Danske, svenske og kinesiske forskere har sammen fundet ud af, hvordan aftryk af små, meget let forgængelige bløddyr har kunnet bevares i mere end en halv milliard år. Døde orme og andre bløddyr i havet bliver i dag fortæret af bakterier i løbet af ganske få dage eller til og med timer. Sådan var det bare ikke for 543 millioner år siden under den kambriske eksplosion, hvor de allerførste flercellede komplekse dyr opstod, og et væld af nye avancerede dyrearter pludselig myldrede frem overalt i havet. Uanset om det var skaldyr, skeletdyr eller bløddyr tog datidens havbund sirlige aftryk af dyrene og forseglede dem. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Mon, 05 Mar 2012 21:00:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/klodens-forste-dyr-bevaret-i-saerlig-havbund Danske, svenske og kinesiske forskere har sammen fundet ud af, hvordan aftryk af små, meget let forgængelige bløddyr har kunnet bevares i mere end en halv milliard år. Døde orme og andre bløddyr i havet bliver i dag fortæret af bakterier i løbet af ganske få dage eller til og med timer. Sådan var det bare ikke for 543 millioner år siden under den kambriske eksplosion, hvor de allerførste flercellede komplekse dyr opstod, og et væld af nye avancerede dyrearter pludselig myldrede frem overalt i havet. Uanset om det var skaldyr, skeletdyr eller bløddyr tog datidens havbund sirlige aftryk af dyrene og forseglede dem. læs mere sh@videnskab.dk Mon, 05 Mar 2012 21:00:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forsker-vi-er-blevet-ramt-af-asteroider-og-vi-vil-blive-ramt-igen Asteroiden 2011 AG5 er blot én blandt mange små himmelobjekter, der har potentiale til at ramme Jorden. Nogle af dem er vi ude af stand til at se, og det er dem, som i sidste ende kan føre til et dommedagsscenarium. Asteroide 2011 AG5, som er i vælten lige nu, er ifølge NASA den af alle asteroider, der har størst risiko for at ramle ind i Jorden inden for de nærmeste årtier. Men vurderingen tager kun højde for de asteroider, hvis eksistens og baner man allerede kender. Solsystemet huser også mange små objekter, som vi her fra Jorden er afskåret fra at se, men som pludselig kan blive dirigeret ind i retning mod Jorden.   læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Fri, 02 Mar 2012 11:09:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forsker-vi-er-blevet-ramt-af-asteroider-og-vi-vil-blive-ramt-igen Asteroiden 2011 AG5 er blot én blandt mange små himmelobjekter, der har potentiale til at ramme Jorden. Nogle af dem er vi ude af stand til at se, og det er dem, som i sidste ende kan føre til et dommedagsscenarium. Asteroide 2011 AG5, som er i vælten lige nu, er ifølge NASA den af alle asteroider, der har størst risiko for at ramle ind i Jorden inden for de nærmeste årtier. Men vurderingen tager kun højde for de asteroider, hvis eksistens og baner man allerede kender. Solsystemet huser også mange små objekter, som vi her fra Jorden er afskåret fra at se, men som allerede er på vej i mod os eller som pludselig kan blive dirigeret ind i retning mod Jorden.   læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Fri, 02 Mar 2012 11:09:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forsker-vi-er-blevet-ramt-af-asteroider-og-vi-vil-blive-ramt-igen Asteroiden 2011 AG5 er blot én blandt mange små himmelobjekter, der har potentiale til at ramme Jorden. Nogle af dem er vi ude af stand til at se, og det er dem, som i sidste ende kan føre til et dommedagsscenarium. Asteroide 2011 AG5, som er i vælten lige nu, er ifølge NASA den af alle asteroider, der har størst risiko for at ramle ind i Jorden inden for de nærmeste årtier. Men vurderingen tager kun højde for de asteroider, hvis eksistens og baner man allerede kender. Solsystemet huser også mange små objekter, som vi her fra Jorden er afskåret fra at se, men som allerede er på vej i mod os eller som pludselig kan blive dirigeret ind i retning mod Jorden.   læs mere sh@videnskab.dk Fri, 02 Mar 2012 11:09:00 +0100