De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et ghettoer http://www.overskrift.dk Tue, 13 Mar 2012 06:51:36 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/pKJCvEBrtCk/ 908 privatpersoner og virksomheder i 26 udsatte boligområder i Danmark har samlet snydt i skat for ca. 40 millioner kroner. I 26 boligområder, som den tidligere regering betegnede som ghettoområder,... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Mon, 12 Mar 2012 08:38:31 +0100 http://karrierekick.dk/3744-skat-afslorer-stort-snyderi-i-ghettoomrader/ 908 privatpersoner og virksomheder i 26 udsatte boligområder i Danmark har samlet snydt i skat for ca. 40 millioner kroner. I 26 boligområder, som den tidligere regering betegnede som ghettoområder, er der foregået omfattende fusk med kørselsbidrag, boligsituation og lønindberetning. Det har Skat afsløret i en undersøgelse bestilt af Socialministeriet, skriver Jyllands-Posten. Skat har i alt afsløret snyd for omkring 40 millioner kroner begået af 908 virksomheder og privatpersoner i områderne. I alt gennemgik Skat 4.200 sager. Flere har snydt i skat ved at misbruge det såkaldte TastSelv-system, hvor lønmodtagere skal indberette deres skatteoplysninger. Det har et stort antal beboere udnyttet til at indtaste falske befordringsfradrag, lønmodtagerudgifter og underholdsbidrag, oplyser lederen af Skats indsatsgruppe, Erik Rosenbæk. “Vores undersøgelser tyder på, at trafikken med store fradrag for lønmodtagere i TastSelv nærmest er sat i system på bestemte arbejdspladser. I andre tilfælde kunne vi se den samme adfærd i hele familier,” siger Erik Rosenbæk til Jyllands-Posten. I 139 tilfælde vil Skat nu undersøge, om snyderne skal sigtes for groft, uagtsomt eller forsætlig skatteunddragelse. Samtidig kræver Skat, at de ca. 40 millioner kroner efterbetales. Skatteminister Thor Möger Pedersen er skuffet over resultatet. “Rent ud sagt er det foruroligende og meget utilfredsstillende, at der er så massive problemer med at overholde love og regler om skat, moms og sociale ydelser i disse 26 udsatte områder. Vi skal ikke acceptere, at der i nogle områder af Danmark er en form for paralleløkonomi, hvor deltagerne kun vil høste frugterne af velfærdssamfundet, men ikke deltage i finansieringen,” siger Thor Möger Pedersen til Jyllands-Posten. Kilde: Jyllands-Posten I samarbejde med Newspaq af Thorbjørn Zeuthen Tirsted Karrierekick KarriereKick Mon, 12 Mar 2012 08:38:31 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/03/08/sappho-om-praesident-obama-feminister-og-mere/ Universalgeni Veritas Universalis Thu, 08 Mar 2012 20:31:54 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/02/27/sappho-klummer-og-artikler/ Universalgeni Veritas Universalis Mon, 27 Feb 2012 19:00:07 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/kassen-er-tom-og-gaelden-er-stor/ Det er først og fremmest beboerne i det almennyttige boligbyggeri lige fra boligforeningen Neptun i Skagen og til Domea i Gedser, der betaler gildet, hver gang Folketinget beslutter at renovere bygninger og gennemføre sociale projekter m.v. i landets ghettoer og øvrige belastede boligområder. En del af pengene er gået til nybyggeri.     Samfundets penge Begrundelsen for at hente de mange milliarder er: Gennem boligstøtten betaler staten en del af huslejen i områderne. Derfor er det også samfundets penge, der kan bruges til gavn for samfundet som helhed. Desuden er det i den almene sektors interesse ag bestanden af boligere hele tiden bliver udvidet med nybyggeri.     Enorme summer Men det er ikke småpenge, der har været tale om. Af de 48 milliarder kroner, der siden 1993 er blevet brugt til belastede boligområder, har Folketinget hentet små 40 milliarder i Landsbyggefondens kasse. Pengene er ikke kun blevet brugt til renovering af bygninger og boliger, men også til social indsats, beboerrådgivning m.v..     Lejerne betaler Landsbyggefondens indtægter stammer udelukkende fra landets ca. 560.000 almene boliger, hvor hver husstand via huslejen aktuelt indbetaler i gennemsnit 600 kroner om året. Langt hovedparten af disse penge har Folketinget gennem de sidste 30 – 40 år beslaglagt til investeringer i udsatte boligområder, hvoraf de 29 ghettoer med tilsammen 28.571 boliger gennem årene har slugt broderparten.     Det fortsætter Og det er ikke slut endnu. Frem til 2016 skal Landsbyggefonden ydeligere bidrage med 16 milliarder kroner til renoveringsprojekter og infrastruktur. Primært i ghettobebyggelserne. Dertil kommer en venteliste på renovering og vedligeholdelse i de øvrige velfungerende almennyttige boliger. Det har betydet, at lejernes kasse er tom og gælden stor.     Statslån på tre milliarder kroner Staten har hentet så mange penge i Landsbyggefonden, at den har været nødsaget til at optage et lån på hele tre milliarder kroner. Sekretariatschef, Birger R. Kristensen, siger, at det har været nødvendigt for at overholde forpligtelserne til især renovering.     Betaler for en forfejlet politik Når beløbene der er blevet hentet i Landsbyggefonden, er så enorme, er årsagen tilmed meget dårlig. En forfejlet boligpolitik og en helt forfejlet indvandringspolitik.   Der liver kun rettet op på boligområderne, hvis der bliver gjort op med de parallelsamfund og den kriminalitet, der udvikler sig i områderne.   Bliver der ikke det kan det fortsat koste Landsbyggefonden og lejerne dyrt. Poul Erik Andersen Den Korte Avis Wed, 22 Feb 2012 19:43:38 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/kassen-er-tom-og-gaelden-er-stor/ Det er først og fremmest beboerne i det almennyttige boligbyggeri lige fra boligforeningen Neptun i Skagen og til Domea i Gedser, der betaler gildet, hver gang Folketinget beslutter at renovere bygninger og gennemføre sociale projekter m.v. i landets ghettoer og øvrige belastede boligområder. En del af pengene er gået til nybyggeri.     Samfundets penge Begrundelsen for at hente de mange milliarder er: Gennem boligstøtten betaler staten en del af huslejen i områderne. Derfor er det også samfundets penge, der kan bruges til gavn for samfundet som helhed. Desuden er det i den almene sektors interesse ag bestanden af boligere hele tiden bliver udvidet med nybyggeri.     Enorme summer Men det er ikke småpenge, der har været tale om. Af de 48 milliarder kroner, der siden 1993 er blevet brugt til belastede boligområder, har Folketinget hentet små 40 milliarder i Landsbyggefondens kasse. Pengene er ikke kun blevet brugt til renovering af bygninger og boliger, men også til social indsats, beboerrådgivning m.v..     Lejerne betaler Landsbyggefondens indtægter stammer udelukkende fra landets ca. 560.000 almene boliger, hvor hver husstand via huslejen aktuelt indbetaler i gennemsnit 600 kroner om året. Langt hovedparten af disse penge har Folketinget gennem de sidste 30 – 40 år beslaglagt til investeringer i udsatte boligområder, hvoraf de 29 ghettoer med tilsammen 28.571 boliger gennem årene har slugt broderparten.     Det fortsætter Og det er ikke slut endnu. Frem til 2016 skal Landsbyggefonden ydeligere bidrage med 16 milliarder kroner til renoveringsprojekter og infrastruktur. Primært i ghettobebyggelserne. Dertil kommer en venteliste på renovering og vedligeholdelse i de øvrige velfungerende almennyttige boliger. Det har betydet, at lejernes kasse er tom og gælden stor.     Statslån på tre milliarder kroner Staten har hentet så mange penge i Landsbyggefonden, at den har været nødsaget til at optage et lån på hele tre milliarder kroner. Sekretariatschef, Birger R. Kristensen, siger, at det har været nødvendigt for at overholde forpligtelserne til især renovering.     Betaler for en forfejlet politik Når beløbene der er blevet hentet i Landsbyggefonden, er så enorme, er årsagen tilmed meget dårlig. En forfejlet boligpolitik og en helt forfejlet indvandringspolitik.   Der liver kun rettet op på boligområderne, hvis der bliver gjort op med de parallelsamfund og den kriminalitet, der udvikler sig i områderne.   Bliver der ikke det kan det fortsat koste Landsbyggefonden og lejerne dyrt. Poul Erik Andersen Den Korte Avis Wed, 22 Feb 2012 19:43:38 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/ghetto-bag-den-paene-facade/ Takket være samfundets massive milliardinvesteringer er adskillige af landets 29 ghettoer gennemgående pæne og velholdte. Mange af boligerne er nyrenoverede, der er grønne områder og beboerhuse. De er gennemgående pænere end belastede boligområder i eksempelvis Storbritannien og Frankrig.   Sådan er det takket være meget store investeringer i renovering og daglig vedligeholdelse. Det er under alle omstændigheder godt.   Problemerne er uløste Men det er og bliver kun en pæn overflade. De massive investeringer har ikke løst de problemer, som de skulle løse:   Den skæve beboersammensætning, arbejdsløsheden, kriminaliteten og isolationen fra det øvrige samfund. Disse problemer er blevet langt værre de sidste 30 år trods de mange milliarder.     Parallelsamfundene breder sig Andelen af beboere fra ikke-vestlige lande i for eksempel Akacieparken i Valby og Aldersrogade på Ydre Nørrebro er nu på cirka 75 procent. I Gellerupparken ved Aarhus er den 85 procent, medens Mjølnerparken på Ydre Nørrebro topper med en beboersammensætning, hvor godt 90 procent er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.   Alle tallene er fra 2008, men det er utænkeligt, at de skulle have ændret sig afgørende i løbet af de seneste år.   Denne ændrede beboersammensætning har skabt grobund for parallelsamfund. I områderne udvikler der sig et samfund i samfundet, præget af kulturen fra indvandrernes oprindelseslande, der især er muslimske.   Der tales jævnligt arabisk, tyrkisk eller andre sprog end dansk. Ringe danskkundskaber er en medvirkende årsag til, at andelen af dem, der er uden for arbejdsmarkedet i gennemsnit er på 40 procent.   Områderne er præget af en stærk, islamisk orienteret social kontrol især med kvinderne. Tilløb til islamiske domstole, barnebrude, flerkoneri.   Fjendtlighed mod samfundet Denne udvikling har medført, at der ofte i ghettoerne er en udbredt fjendtlighed mod det omgivende samfund. Grupper af beboere forsøger at holde myndighederne ude. Brandbiler og ambulancer skal med mellemrum have politibeskyttelse, og politiet bliver selv ind imellem angrebet. Således er der blandt andet i Vollsmose b levet skudt med skarpt mod politiet.     Kriminaliteten er i gennemsnit ni gange højere end i det omgivende samfund.  Og kriminaliteten er overvejende rettet mod danskere og andre ikke-muslimer. Brandstiftelse og hærværk hører i perioder til dagens orden.   Eksempelvis kunne Massoud Fouroozandeh, der har iransk baggrund,  her i avisen (30.1) fortælle om, hvordan han med fare for sit liv var blevet terroriseret ud af Vollsmose, efter at han var konverteret til kristendommen og var blevet præst. Han blev betragtet som en fjende af islam.     Definitionen på en ghetto Formålet med de massive milliardinvesteringer siden 1993 har som nævnt været at forhindre ghettodannelser. Men i november 2010 måtte VK-regeringen konkludere, at de mange planer ikke havde løst problemerne. Man erkendte, at Danmark er blevet et land med ghettoer.   Det medførte, at regeringen udpegede 29 ghettoområder fordelt over hele landet: 10 i København. Seks på det øvrige Sjælland. Vest for Storebælt er der tre ghettoområder på Fyn, heraf to i Odense, og 10 i Jylland, to af dem i Aarhus.     Ghettoområderne blev upeget på grundlag af tre kriterier: -         Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent af beboerne. -         Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de sidste fire år. -         Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 indbyggere over 18 år overstiger 270 personer. Ligeledes opgjort som gennemsnit over de sidste fire år.     Fremtiden I årene frem til 2016 er der fortsat planlagt milliardinvesteringer i boligfornyelse og infrastruktur i ghettoområderne.   Men problemerne er der stadig. Og der mangler i alt for høj grad en erkendelse af, at disse problemer i ghettoerne hænger sammen med kulturkløfter og tendensen til at indrette parallelsamfund.   Det er helt nødvendigt at tage et opgør med den parallelle kultur, der udvikler sig i disse områder. Ellers vil de fortsat udvikle sig i modsætning til det omgivende samfund. Pæne facader eller ej.   Poul Erik Andersen Den Korte Avis Sun, 19 Feb 2012 10:29:18 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/ghetto-bag-den-paene-facade/ Takket være samfundets massive milliardinvesteringer er adskillige af landets 29 ghettoer gennemgående pæne og velholdte. Mange af boligerne er nyrenoverede, der er grønne områder og beboerhuse. De er gennemgående pænere end belastede boligområder i eksempelvis Storbritannien og Frankrig.   Sådan er det takket være meget store investeringer i renovering og daglig vedligeholdelse. Det er under alle omstændigheder godt.   Problemerne er uløste Men det er og bliver kun en pæn overflade. De massive investeringer har ikke løst de problemer, som de skulle løse:   Den skæve beboersammensætning, arbejdsløsheden, kriminaliteten og isolationen fra det øvrige samfund. Disse problemer er blevet langt værre de sidste 30 år trods de mange milliarder.     Parallelsamfundene breder sig Andelen af beboere fra ikke-vestlige lande i for eksempel Akacieparken i Valby og Aldersrogade på Ydre Nørrebro er nu på cirka 75 procent. I Gellerupparken ved Aarhus er den 85 procent, medens Mjølnerparken på Ydre Nørrebro topper med en beboersammensætning, hvor godt 90 procent er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.   Alle tallene er fra 2008, men det er utænkeligt, at de skulle have ændret sig afgørende i løbet af de seneste år.   Denne ændrede beboersammensætning har skabt grobund for parallelsamfund. I områderne udvikler der sig et samfund i samfundet, præget af kulturen fra indvandrernes oprindelseslande, der især er muslimske.   Der tales jævnligt arabisk, tyrkisk eller andre sprog end dansk. Ringe danskkundskaber er en medvirkende årsag til, at andelen af dem, der er uden for arbejdsmarkedet i gennemsnit er på 40 procent.   Områderne er præget af en stærk, islamisk orienteret social kontrol især med kvinderne. Tilløb til islamiske domstole, barnebrude, flerkoneri.   Fjendtlighed mod samfundet Denne udvikling har medført, at der ofte i ghettoerne er en udbredt fjendtlighed mod det omgivende samfund. Grupper af beboere forsøger at holde myndighederne ude. Brandbiler og ambulancer skal med mellemrum have politibeskyttelse, og politiet bliver selv ind imellem angrebet. Således er der blandt andet i Vollsmose blevet skudt med skarpt mod politiet.     Kriminaliteten er i gennemsnit ni gange højere end i det omgivende samfund.  Og kriminaliteten er overvejende rettet mod danskere og andre ikke-muslimer. Brandstiftelse og hærværk hører i perioder til dagens orden.   Eksempelvis kunne Massoud Fouroozandeh, der har iransk baggrund,  her i avisen (30.1) fortælle om, hvordan han med fare for sit liv var blevet terroriseret ud af Vollsmose, efter at han var konverteret til kristendommen og var blevet præst. Han blev betragtet som en fjende af islam.     Definitionen på en ghetto Formålet med de massive milliardinvesteringer siden 1993 har som nævnt været at forhindre ghettodannelser. Men i november 2010 måtte VK-regeringen konkludere, at de mange planer ikke havde løst problemerne. Man erkendte, at Danmark er blevet et land med ghettoer.   Det medførte, at regeringen udpegede 29 ghettoområder fordelt over hele landet: 10 i København. Seks på det øvrige Sjælland. Vest for Storebælt er der tre ghettoområder på Fyn, heraf to i Odense, og 10 i Jylland, to af dem i Aarhus.     Ghettoområderne blev upeget på grundlag af tre kriterier: -         Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent af beboerne. -         Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de sidste fire år. -         Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 indbyggere over 18 år overstiger 270 personer. Ligeledes opgjort som gennemsnit over de sidste fire år.     Fremtiden I årene frem til 2016 er der fortsat planlagt milliardinvesteringer i boligfornyelse og infrastruktur i ghettoområderne.   Men problemerne er der stadig. Og der mangler i alt for høj grad en erkendelse af, at disse problemer i ghettoerne hænger sammen med kulturkløfter og tendensen til at indrette parallelsamfund.   Det er helt nødvendigt at tage et opgør med den parallelle kultur, der udvikler sig i disse områder. Ellers vil de fortsat udvikle sig i modsætning til det omgivende samfund. Pæne facader eller ej.   Poul Erik Andersen Den Korte Avis Sun, 19 Feb 2012 10:29:18 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/02/10/sappho-hans-hauge-katrine-winkel-holm-bruce-bawer-nicolai-sennels-og-mere/ Universalgeni Veritas Universalis Fri, 10 Feb 2012 19:24:44 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/02/04/sappho-og-trykkefrihedselsskabet-seneste-nyheder/ Universalgeni Veritas Universalis Sat, 04 Feb 2012 19:11:21 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/01/17/nyt-fra-sappho-og-trykkefrihedsselskabet/ Universalgeni Veritas Universalis Tue, 17 Jan 2012 00:38:06 +0100