De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et gud http://www.overskrift.dk Fri, 25 May 2012 01:01:25 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://rebeccabondesblog.wordpress.com/2012/05/24/vi-finder-ikke-gud-gud-finder-os/ Alle religioner er “sande”. Gud findes i alle trosretninger. Gud tilpasser sig nemlig vores kulturelle samt religiøse begrebsverden og viden, for ellers kan vi ikke se Ham. Rebecca Bonde Rebecca Bondes blog Thu, 24 May 2012 20:50:01 +0100 http://www.russer.info/teologer-gud-havde-en-hensigt-med-breiviks-massakre/ Gud står bag massakren på Utøya, mener både danske og norske teologer. Read this article: Teologer: Gud havde en hensigt med Breiviks massakre admin What!? Thu, 24 May 2012 11:20:05 +0100 http://blogs.jp.dk/masseysoptik/2012/05/24/pinsen-ahar-%c3%a6r%c3%b8dfisk-men-vil-do-ha-en-r%c3%b8dsp%c3%a6t/ Pinseunderet er ligetil. Vi har den underfulde kraft, at vi har fået indblæst Guds ånd, og kan som mennesker gå ud i verden og møde den med hans lov skrevet i vore hjerter. Pinseunderet fortæller os, at vi har fået den både frie og bydende gave, at vi kan og skal elske både Gud og næsten. At vi kan og skal gå ud i verden og skabe samfund, der vil kærlighedens fællesskab. Først og fremmest fordi vi med vores ånd møder Den hellige ånd, som forklarer os. Møder Helligånden. Ja, den giver os den åndskraft, at vi kan forstå og føle. Ja, den giver os endda åndskraften kvit og frit. For vi er af ånd. Vi er mennesker. Så hvorfor dog spilde til på at sige, at det er svært at forstå evangeliet? Det er bare udenomssnak. For selvfølgelig forstår enhver den pålydende kraft i Jesu ord. De handler jo om os og det liv, vi er sat til at leve med hinanden. Derfor kan og skal enhver sætte sig selv ind og bruge sin åndskraft. Ligesom, når man tumler med et problem og er lige ved at fortvivle. Først da kommer ånden over en og blotlægger forklaringen, så man både forstår sig selv og andre. Vi erfarer, at ordene samler sig, og at vi pludselig kan forklare noget, vi ikke før kunne forklare. Ja, overfor sin elskede eller sågar også en kollega, siger man noget, man ikke anede, man bar i sig. Måske bundet i erfaret kærlighed eller viden. Så er det man siger, at ?Jeg elsker dig? eller ?Det var en god samtale?. Man erfarer kort og godt sin åndsstyrke. Vel at mærke som et skabt menneske, der kan have fuld tiltro til, at dagligdagen i fulde mål giver livsfylde, når man er til stede i den og skaber den sammen med andre. For i den bliver vi til, fordi vi er skabte til den. Mødet med Helligånden, kaster da lys ind over det, vi erfarer i den. Så meget, at vi dagligt bør høre til hinandens åndsstyrke. Når vi siger goddag, må vi derfor tilføje: ?Er du åndstærk i dag?? Så tilsteder vi også hinanden kærlighed og fælleskab. Vi elsker og inkluderer. Det er det, vi vil. Og menneske til menneske hører og ser man det også, hvis man vil. Som da jeg sidste weekend købte fisk på Thorup Strand. Da kutteren kom ind over den sidste revle og blev trukket på land af en buldozer, stimlede folk til med poser for at købe. En stige kom ud over rælingen, og så gik handelen i gang. Den første på stigen var en kvinde, som spurgte fiskeren, om han havde rødfisk. ?Nej, men a` hår rødspætter, vil do ha det??. Og det ville kvinden. Og os der stod omkring, blev bare mere glade. For den korte samtale bar det enkle, at der blev talt samme sprog, samme tale. Det kan vi lide. Som da afdøde multikunstner, Jens Jørgen Thorsen for 15 år siden en lørdag formiddag indtog Løgstør by for på torvet at male et billede til byrådssalen. Folk var stimlet og gloede skeptisk på både det tomme kæmpelærred og på Thorsen med langt hår og skæg og tigerbukser. Thorsen kastede den første bøtte maling og råbte: ?Hvem vil glide henover lærredet med mig?? Folk rystede på hovedet, men blev stående. Og da Thorsen havde kastet fem bøtter maling og havde gledet rundt, overgav folk sig og klappede. Det blev en stor dag i Løgstør, for folk bar maleriet hen i byrådssalen. Som var det deres. Og det var det jo. For de overgav sig. Deres skepsis blev på forunderlig vis vendt til først undren og så forklaret glæde. Og netop overgivelsen er vejen til hengivelsen og til slut det under, der opstår, når vi forstår hinanden. Med åndkraft vel og mærke. For enhver er som sagt åndstærk og kan møde Helligånden til glæde for sig selv og andre. Kristian Massey Møller Masseys Optik Thu, 24 May 2012 10:26:05 +0100 http://livikristendom.dk/2012/graensen-mellem-himlen-og-jorden-er-oplost/ Da Gud blev menneske blev grænsen mellem Himmel og jord opløst. ?Jorden løftet er mod Himlen, Himlen sænket er mod jord?. Søren Peter Hansen Liv i kristendom Tue, 22 May 2012 09:48:43 +0100 http://livikristendom.dk/2012/du-er-fri-til-at-vaere-den-du-er/ Vores ? kristeligt ? forståede frihed er, at vi er frie fra at skulle fortjene os til at få med Gud at gøre. Når vi vil have med Gud at gøre og søger ham, søger vi i blinde. For vi har så ikke set, at Gud er. Eller at Gud bærer livet for os Poul Henning Bartholin Liv i kristendom Mon, 21 May 2012 13:15:45 +0100 http://livikristendom.dk/2012/pinsen-er-let-og-flygtig/ Da jeg sad på mit kontor og skulle skrive denne prædiken, kom der indimellem små sæbebobler flyvende forbi mit vindue, jeg formoder, at de kom over fra SFO, for der var børnefestival. De var trods deres lethed og skrøbelighed nået helt over til sognehusets gårdsplads ? ret imponerende. Og jeg tænkte, at disse fine vægtløse og luftige sæbebobler var et glimrende billede på pinse Hanne Davidsen Liv i kristendom Mon, 21 May 2012 08:23:03 +0100 http://peterschjodt.wordpress.com/2012/05/20/bastard/ For et par dage siden spurgte en meget kær veninde om jeg troede på en åndelig verden, på noget før livet og efter døden, måske på en sjæl og en mening med menneskelig lidelse? På grund af en livstruende sygdom … Læs resten → Peter Schjødt Peter Johannes Schjødt Sun, 20 May 2012 22:14:07 +0100 http://www.allbits.dk/2012/05/19/gud-traeffes-kun-ved-personlig-henvendelse/ Digitalt: I filmen, Bruce, den almægtige, overlader Gud (Morgan Freeman) sit job til tv-reporteren, Bruce (Jim Carrey). I et desperat forsøg på at besvare bønner fra alverdens troende, sætter den nyansatte Gud sig til at svare på email. I virkelighedens verden kan man ikke kontakte Gud på email. Han vil have et rigtig brev med en underskrift afleveret til kordegnen i dit sogn. Ingen udmeldelse på nettet Jeg er én af dem, der kun lejlighedsvis tror på Gud. Når jeg tænker på mine kære, der ikke længere betræder denne Jord, er det befriende at forestille sig en Himmel. Og når jeg som fumlegænger stryger hasarderet over Amagerbrogade og er lige ved at blive drønet ned af en Mini Cooper, sender jeg gerne en overjordisk takkehilsen. Men jeg er i virkeligheden skeptiker. Jeg kan godt lide håndgribelige facts, når jeg navigerer rundt i livet og samfundet. På den anden side vil jeg heller ikke afvise, at videnskaben en dag påviser, at der bor fritlevende sjæle uden krop i blandt os. Alt andet end lige ville jeg forleden konsultere Folkekirken i mit sogn, da jeg i alt for lang tid kun har været passivt medlem. Eftersom jeg ikke bruger den kirkelige service, jeg abonnerer på, har jeg i sinde at melde mig ud. Det kan man bare ikke gøre digitalt. Digital underskrift med NemID er ikke en mulighed Først søgte jeg på borger.dk, hvor jeg kan logge ind NemID og foretage andre samfundsmæssige forretninger som for eksempel at melde flytning til folkeregistret, ordne selvangivelsen og søge børnebidrag. Dernæst tjekkede jeg Kirkeministeriet for et svar. Det fandt jeg, og sådan melder man sig ud af Folkekirken: “Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man bor. Udmeldelse kan også ske ved, at man personligt møder op hos sognepræsten eller på kirkekontoret.” Skriftlig henvendelse? Sådan én sendte jeg straks til kordegnen i mit sogn på email ? navn, adresse og CPR-nummer. Svaret kom dagen efter: Send et brev med en underskrift til kirkekontoret, og så er du meldt ud. Folkekirken er på Facebook, men… Jeg har fuld forståelse for, at man ikke bare kan sende en email. Enhver, der kender mit CPR-nummer, ville i givet fald kunne melde mig ind og ud af Folkekirken, Johovas Vidner eller Hare Krishna uden mit vidne. Men eftersom Folkekirken hører under staten og er indskrevet i Grundloven, forstår jeg ikke, at den ikke er kommet med på NemID-bølgen. Folkekirken er i det hele taget ikke mere digital, end at de forskellige sogne er på nettet med nogle statiske hjemmesider, der oplyser om ugens aktiviteter og navne og adresser på menighedsrådet, præsterne og kordegnen. Der er til nød en infoside på Facebook, hvor der sjældent er nogle kommentarer og typisk kun en håndfuld likes på hver post. Sådan får man danskerne i kirke Facebook er ellers et oplagt sted for Folkekirken, da det er dér, hvor folket er. Brug Facebook til skabe dialog og samtale med de knap 80 procent af den danske befolkning, der er medlem. Eller hvad med udvikle en sjælesørger-app til din smartphone med mulighed for at komme i kontakt med en præst, når du har brug for én? Videostreaming af gudstjenester ville hjælpe dem, der ikke kan komme ud af hjemmet søndag morgen på grund af tømmermænd, handicap eller sygdom. Eller de enkelte kirker kunne crowdsource sognets aktiviteter, så menigheden får en interesse og et incitament til at møde op og fylde de tomme kirker. Mulighederne er mange, men indtil videre er de uudnyttede. Og jeg er nødt til at finde en printer, så jeg kan skrive min udmeldelse ud på papir, sætte min underskrift derpå og sende den til kordegnen. Hvad vil du gerne have ud af en digital Folkekirke? Chris Alban Hansen All Bits Considered Sat, 19 May 2012 23:08:31 +0100 http://sangetilboern.dk/jeg-er-traet-og-gar-til-ro/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=jeg-er-traet-og-gar-til-ro Her er teksten til børnesangen, Jeg er træt og går til ro. Det er en sød lille godnatsang, som synges for mange børn hver aften. Tekst: Louise Hensel – oversat fra tysk af Kristian Arentzen Melodi: Jørgen Malling Jeg er træt og går til ro Jeg er træt og går til ro, lukker mine øjne [...] Kirsten Danske børnesange Sat, 19 May 2012 17:53:44 +0100 http://www.denfri.dk/2012/05/sneglefeber/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=sneglefeber Man(d) er ikke, hvad man har været. Og en ren røv a trutte i, næppe. Og alligevel er Birthe Rønn Hornbech ude med fest, farver og lejlighedsvise (h)udtalelser om alt, der ikke bekommer hende som værende det, man nu gør. Hvad Birthe gør, er der så ingen, der ved. Hun holder også mund omkring det. Men da Uffe Elbæk, landets kulturmedister, kom forbi med løse håndled og en knækket tekande-tud på institutionernes højborg, havde hun gang i snakketøjet, så der sprøjtede en finke af stegepanden. Den finke blev til fem høns og en tre kilometer lang siberisk skovsnegl ? også kaldet dræbersnegl hertillands ? da hun gik på talerstolen under mandagens debat om hvorvidt folkekirken skal tillade, at folket bruger den. Det vil sige, at chancerne for at to mænd og to kvinder f. eks. finder på at gifte sig, kan forekomme, nu da bøsser og lesbiske tilhører folkefærdet folket. Det er der stadig ikke alle, der ved. Slet ikke Birthe Rønn Hornbech, der kun ser sig selv i øjnene, når hun kigger op i himlen og anfægter en gud eller tre, der adlyder navnet Birthe. Birthe Rønn Hornbech kalder en spade for en spade ? og en dræbersnegl for dræbersnegl. Snegle er som bekendt alle køn, de vælger selv alt efter vind, vejr og humør ? og dermed understregede hun, at det gør bøsser og lesbiske også. De vælger selv, at de ikke er som mig, hedder underretorikken, når den kører på fuld blus hos den tykke, godmodige kone, der ikke opholder sig i muddergrøften længere. Hun er nemlig kravlet op fra grøftekanten og mænger sig i ubeskrivelige mængder med dem, der er som hende. Mænd, der bliver gift med kvinder. Og kvinder, der bliver gift med mænd. En mand, en kvinde, et ægteskab, velsagtens. Det med flere muligheder for kærlighed skal der ikke nævnes, så bliver Birthe Rønn forvirret og må vælge sin tavshed som en kåbe, der ikke klæder hende, men som i stedet sætter sig som en irgrøn hinde af betændelse omkring hendes lille skal, når hun med hofter på størrelser med to, tre kvinder tilsammen, ankommer i elevatoren på højborgen, hvor hun sætter sine ord til efterretning som andre går på wc. Bang, bang, siger det. Og så er det enten jorden, der går under eller Birthe Rønn, der tømmer sig selv på tønden. Hun har bare den mulighed, at hun kan tørre sin verbale afføring af på alt og alle, der ikke er som det billede, hun genkender i spejlet som værende Gud Birthe. Danmarks trossamfund har en konstruktion, hvor 10 biskopper i en form for sjælden samhørighed bestemmer, hvad de vil beslutte vedrørende det at tro på noget, der højest sandsynligt skal grødbøjes. Så hvis den kirkelige højrefløj ikke kan blive enige med undersåtterne på parnasset og istemme et flertal for lovforslaget igennem om kirkelige vielser af bøsser og lesbiske i det lille rige med den harske forstand, har vi det, der hedder en forfatningskrise. Muligvis ikke af dimensioner, men i hvert fald som en hæmsko for bunkebryllupper af mennesker, der forelsker sig i mennesker af samme køn. På den anden side, de er som snegle. Det vil sige de formerer sig i løbet af natten og bliver stille og roligt til flere og flere. Noget, der helt sikkert ikke behager Krarup og Langballe, der stadig tror, at mænd i sorte kjoler er det, der baner vejen for et samfund, hvor Gud, Konge og Fædrelandet er noget, som resterne af guldkalven og Birthe Rønn kan vimse rundt omkring med en glorificerende hørm af sneglenes slimede spor over deres ridsede ansigter. Krarup og Langballe elsker, når Birthe danser efter deres dødelige, kødelige blokfløjter. Og Birthe Rønn adlyder alle navne. Og hun danser i små sko, der minder om en dronningemoders med Marilyn Monroe-hår og sort overskæg, mens hun i bedste stil fløjter indad, indad, indad. Det er nemlig sådan, vi kender hende. Birthe Rønn. Med en mund i ansigtet, der minder om et røvhul. Vi andre ved, at sneglene findes. Og de bliver flere. Desuden elsker de regnbue-is, men det er vist en helt anden historie. Tomas Lagermand Lundme DENFRI Sat, 19 May 2012 10:54:44 +0100 http://www.denfri.dk/2012/05/sneglefeber/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=sneglefeber Man(d) er ikke, hvad man har været. Og en ren røv a trutte i, næppe. Og alligevel er Birthe Rønn Hornbech ude med fest, farver og lejlighedsvise (h)udtalelser om alt, der ikke bekommer hende som værende det, man nu gør. Hvad Birthe gør, er der så ingen, der ved. Hun holder også mund omkring det. Men da Uffe Elbæk, landets kulturmedister, kom forbi med løse håndled og en knækket tekande-tud på institutionernes højborg, havde hun gang i snakketøjet, så der sprøjtede en finke af stegepanden. Den finke blev til fem høns og en tre kilometer lang siberisk skovsnegl ? også kaldet dræbersnegl hertillands ? da hun gik på talerstolen under mandagens debat om hvorvidt folkekirken skal tillade, at folket bruger den. Det vil sige, at chancerne for at to mænd og to kvinder f. eks. finder på at gifte sig, kan forekomme, nu da bøsser og lesbiske tilhører folkefærdet folket. Det er der stadig ikke alle, der ved. Slet ikke Birthe Rønn Hornbech, der kun ser sig selv i øjnene, når hun kigger op i himlen og anfægter en gud eller tre, der adlyder navnet Birthe. Birthe Rønn Hornbech kalder en spade for en spade ? og en dræbersnegl for dræbersnegl. Snegle er som bekendt alle køn, de vælger selv alt efter vind, vejr og humør ? og dermed understregede hun, at det gør bøsser og lesbiske også. De vælger selv, at de ikke er som mig, hedder underretorikken, når den kører på fuld blus hos den tykke, godmodige kone, der ikke opholder sig i muddergrøften længere. Hun er nemlig kravlet op fra grøftekanten og mænger sig i ubeskrivelige mængder med dem, der er som hende. Mænd, der bliver gift med kvinder. Og kvinder, der bliver gift med mænd. En mand, en kvinde, et ægteskab, velsagtens. Det med flere muligheder for kærlighed skal der ikke nævnes, så bliver Birthe Rønn forvirret og må vælge sin tavshed som en kåbe, der ikke klæder hende, men som i stedet sætter sig som en irgrøn hinde af betændelse omkring hendes lille skal, når hun med hofter på størrelser med to, tre kvinder tilsammen, ankommer i elevatoren på højborgen, hvor hun sætter sine ord til efterretning som andre går på wc. Bang, bang, siger det. Og så er det enten jorden, der går under eller Birthe Rønn, der tømmer sig selv på tønden. Hun har bare den mulighed, at hun kan tørre sin verbale afføring af på alt og alle, der ikke er som det billede, hun genkender i spejlet som værende Gud Birthe. Danmarks trossamfund har en konstruktion, hvor 10 biskopper i en form for sjælden samhørighed bestemmer, hvad de vil beslutte vedrørende det at tro på noget, der højest sandsynligt skal grødbøjes. Så hvis den kirkelige højrefløj ikke kan blive enige med undersåtterne på parnasset og istemme et flertal for lovforslaget igennem om kirkelige vielser af bøsser og lesbiske i det lille rige med den harske forstand, har vi det, der hedder en forfatningskrise. Muligvis ikke af dimensioner, men i hvert fald som en hæmsko for bunkebryllupper af mennesker, der forelsker sig i mennesker af samme køn. På den anden side, de er som snegle. Det vil sige de formerer sig i løbet af natten og bliver stille og roligt til flere og flere. Noget, der helt sikkert ikke behager Krarup og Langballe, der stadig tror, at mænd i sorte kjoler er det, der baner vejen for et samfund, hvor Gud, Konge og Fædrelandet er noget, som resterne af guldkalven og Birthe Rønn kan vimse rundt omkring med en glorificerende hørm af sneglenes slimede spor over deres ridsede ansigter. Krarup og Langballe elsker, når Birthe danser efter deres dødelige, kødelige blokfløjter. Og Birthe Rønn adlyder alle navne. Og hun danser i små sko, der minder om en dronningemoders med Marilyn Monroe-hår og sort overskæg, mens hun i bedste stil fløjter indad, indad, indad. Det er nemlig sådan, vi kender hende. Birthe Rønn. Med en mund i ansigtet, der minder om et røvhul. Vi andre ved, at sneglene findes. Og de bliver flere. Desuden elsker de regnbue-is, men det er vist en helt anden historie. Tomas Lagermand Lundme DENFRI Sat, 19 May 2012 10:54:44 +0100 http://livikristendom.dk/2012/enhver-har-sit-at-slas-med/ Kan man ikke bare leve uden at spekulere så meget? Vi vil gerne bare være glade, more os, mærke at vi lever. Okay, men: Livet stiller krav til os. Vi skal dygtiggøre os, får ansvar, skal skabe noget. Ja, og så er livet sårbart. Enhver får sit at slås med. Det er livet Flemming Baatz Kristensen Liv i kristendom Wed, 16 May 2012 12:02:03 +0100 http://itsapalace.com/2012/05/16/klarsyn-og-andre-sanser/ Nå men, som nogle af jer ved, så tager jeg elevtimer hos Sosha. Sosha arbejder som clairvoyant, druide, shaman. Jeg tager timer hos hende, for at lære mere om det vi ikke umiddelbart kan se, men som jeg ved mange af os kan føle. En gang om måneden er jeg hos hende. En gang om måneden får jeg vendt op og ned på alt hvad jeg troede jeg vidste om livet og om denne verden vi kalder virkelighed. Jeg synes clairvoyant er sådan et stort ord. Et ord jeg slet ikke bruger om mig selv. Klarsynet passer bedre synes jeg. Clairvoyant har så mange besynderlige associationer hæftet på sig, ikke kun i mig, men også i mange andre mennesker. Alle har evnen til klarsyn. Det er ikke en gave som er tildelt nogle få. Det er som en sans man kan træne. Præcis som man kan træne syns-føle-høre-smags-lugtesansen. På mange måder er det mærkeligt at det er blevet så alternativt at være clairvoyant. Jo mere jeg øver den evne i mig selv, jo mere naturligt virker det. Præcis som med de andre sanser. Det virker mindre og mindre mystisk, mere og mere selvfølgeligt. Når jeg selv øver min klarsynssans, så bliver det også meget nemmere for mig at se når andre mennesker bruger deres, som regel uden at være bevidste om det. Klarsyn er i starten fornemmelser. Nogle har også nemt ved at se og høre ting, men så er de som regel allerede med på at det ikke er fordi de er på vej på psyk, men fordi de har clairvoyante evner. De fornemmelser jeg kan se mange navigerer efter, er dem som man kan øve, så de bliver så stærke at man ikke længere behøver spørge udad, men altid kun indad. Nogle gange kan det ske at noget er så mudret i en selv, at man må spørge andre til råds og det er også derfor dygtige clairvoyanter går til andre for at blive vejledt fra tid til anden. I mange år havde jeg læst om intuition. Om at spørge indad. Spørge efter nej eller ja. Højre eller venstre. Og så navigere efter det svar man følte eller hørte stærkest. Som dem der er gode til at smage. De smager og smager. Bliver dygtigere til at differentiere forskellige nuancer. De tager måske fejl i starten, men de små succeser leder dem på sporet og i den rigtige retning. Så de bliver ved. De er ikke mystisk at være dygtigt til at smage. Men det er præcis det samme som at udvikle sin intuition. Man tager fejl. Men bliver ved. Man prøver igen. Tager fejl. Og prøver igen. Pludselig rammer man plet. Og når man gør det, så kan man mærke det i sig selv, på en måde som ikke lader sig forklare. Det er som om man rammer en tone på klaveret og man ved at den er ren. Man kan bare mærke det. Så begynder andre ting at dukke op. Man lægger mærke til tegn, som man nu kan mærke ikke længere er tilfældigheder. Man føler sig støttet, guidet, som om man har åbnet op for selve lyden af det guddommelige. Man behøver ikke engang tro på at der findes noget guddommeligt. For når man mærker det, så ved man at tro er latterligt i sammenligning med, at føle noget som er så enormt som selve gudskraften, gør at man ikke længere behøver sige det til nogen. Der er ingen grund til at skilte med det. Man føler sig lille, helt lille og total ubetydelig. Så ydmyg overfor livet at det slet ikke kan beskrives. Langsomt begynder det at gå op for en at man ikke behøver føle sig så lille. At følelsen af lille er opstået i egoet som forstår at det ikke er andet end i prut i alverdens vinde. Man begynder at kunne mærke at man ikke er udenfor gudskraften, men er en del af den. At man ikke er alene. At følelsen af separation er egoet som gerne vil være noget særligt og sig selv. Men vi er alle et. Udsprunget af samme kilde. Små dråber af lys fra den samme brønd af evighed og alting. Det er en tryghed som ellers kun meget religiøse mennesker kender. Det er også religiøst. Men en religion som ikke behøver kirker, præster, paver og overhoveder. Det er følelsen af forbundethed, respekt overfor alt og alle, kærlighed så stor at jeg nogle gange må tude af lykke over at få lov til at opleve den. Jeg skriver ikke meget om det jeg oplever af den slags. Hverken når jeg er hos Sosha, eller i min dagligdag. Det kan næsten føles som helligbrøde at prøve at beskrive det. Men også fordi det er så ligegyldigt at sige det og fortælle om det, når man har følt det. Som når man er allermest forelsket. Og slet ikke kan finde ord for det. Og heller ikke har et behov for det. Men bare sidder med et tumpet smil på læberne. Det er derfor Dalai Lama ser sådan her ud.         Anja it's a palace Wed, 16 May 2012 11:37:01 +0100 http://livikristendom.dk/2012/koer-dumper-nogle-gange-ned-fra-himlen/ ?Man kan ikke forlange, at Gud kaster en hel ko ned fra himlen!? Sådan siger Johan i en af Astrid Lindgrens pragtfulde fortællinger. Og vist kan man ikke forvente, at Gud kaster en ko ned fra himlen. Heller ikke selvom man er en lille dreng i en fattig familie, der kunne have inderligt brug for en ko til at give nærende kost til søskendeskaren. Og heller ikke selvom man beder af hele sit hjerte Inger Birgitte Bruhn Liv i kristendom Wed, 16 May 2012 10:15:59 +0100 http://livikristendom.dk/2012/vi-far-ikke-alt-vi-beder-om/ At bede til Gud er ikke at tro på, at vi får alt lige præcis, som vi beder om. At bede til Gud og tro sig bønhørt handler om noget andet. Det handler om, at vi erkender, at vi ikke magter livet alene Henrik Oest Liv i kristendom Tue, 15 May 2012 12:21:30 +0100 http://peterschjodt.wordpress.com/2012/05/10/kaerlighedens-band/ Da mine to piger i sin tid blev døbt læste præsten op fra Lukasevangeliet, hvor Jesus prædiker: Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan … Læs resten → Peter Schjødt Peter Johannes Schjødt Thu, 10 May 2012 22:11:51 +0100 http://peterschjodt.wordpress.com/2012/05/10/kaerligedens/ Da mine to piger i sin tid blev døbt læste præsten op fra Lukasevangeliet, hvor Jesus prædiker: Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan … Læs resten → Peter Schjødt Peter Johannes Schjødt Thu, 10 May 2012 22:11:51 +0100 http://anetteoster.wordpress.com/2012/05/10/gud-taler-ud/ I går var jeg med nogle kolleger på Huset Teater og se forestillingen Gud taler ud, der bygger på Jens Blendstrups roman med samme titel. Jeg er vild med romanen, den er sjov og ekstremt velskrevet, en roman der uden … Læs resten → anetteoster Anette Østers Blog Thu, 10 May 2012 09:42:12 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/AtVreForvirretAnnoDet21rhundred/~3/OqxsNtjDr5E/hvad-postkassen-gemmer.html Siden alt det med gården skete, har jeg haft en stor afsky for at tømme min postkasse.....jeg gør det sjældent og højst én gang om ugen og ALDRIG på en fredag, for der er næsten altid noget i... Her er GARANTI for stavefejl, slåfejl, kommafejl, ord floskler, inhumane tanker, flabet sprogbrug, vulgær tankegang, nedladende omtale af navngivende mennesker og meget meget andet, men husk at tanker er uden beregning og at vi alle tænker tanker - forskellen er blot at jeg skriver mine ned, så du kan læse dem noreply@blogger.com (Deirdre-Ann) At Være Forvirret Anno Det 21. Århundred. Mon, 07 May 2012 20:14:11 +0100 http://sand.omvendelse.dk/hvem-var-josef-anden-del-af-gennemgangen-af-mattaeus-evangeliet-4130.htm Hvem var Josef, og hvorfor udvalgte Gud ham til at være papfar for Jesus? Dette og hvorfor jomfrufødslen er vigtig, og hvordan Gud taler til os mennesker så vi kan være sikre på hvad Han mener, kommer jeg ind på i denne prædiken. Herunder viser jeg hvordan den nyreligiøse verdens forståelse af hvordan gud taler, er markant forskellig fra kristendommens måde at forstå dette på. Hvad et syvkantet stykke metal har med det at gøre, må du selv høre for at finde ud af. Men også om kristne må være bitre, og om det er i orden at føle lyst til hævn er noget der bliver berørt. Dette er anden del af en planlagt gennemgang af hele Mattæusevangeliet. Jeg synes selv at det blev en god prædiken som havde evangeliet som en central pointe, og det er også mit ønske at lige gyldigt hvilke skriftsteder man prædiker over, så er evangeliet indeholdt naturligt i det. Share on Facebook René Vester Sand Omvendelse Mon, 07 May 2012 12:46:29 +0100 http://sand.omvendelse.dk/hvem-var-josef-anden-del-af-gennemgangen-af-mattaeus-evangeliet-4130.htm Hvem var Josef, og hvorfor udvalgte Gud ham til at være papfar for Jesus? Dette og hvorfor jomfrufødslen er vigtig, og hvordan Gud taler til os mennesker så vi kan være sikre på hvad Han mener, kommer jeg ind på i denne prædiken. Herunder viser jeg hvordan den nyreligiøse verdens forståelse af hvordan gud taler, er markant forskellig fra kristendommens måde at forstå dette på. Hvad et syvkantet stykke metal har med det at gøre, må du selv høre for at finde ud af. Men også om kristne må være bitre, og om det er i orden at føle lyst til hævn er noget der bliver berørt. Dette er anden del af en planlagt gennemgang af hele Mattæusevangeliet. Jeg synes selv at det blev en god prædiken som havde evangeliet som en central pointe, og det er også mit ønske at lige gyldigt hvilke skriftsteder man prædiker over, så er evangeliet indeholdt naturligt i det. Share on Facebook René Vester Kristen.dk Mon, 07 May 2012 12:46:29 +0100 http://mandmigop.dk/2012/04/29/at-finde-gud/ Reblogged from PandekageMor: Det er mit projekt; at finde og følge Gud. Det er bare ret forvirrende når nu jeg kommer fra en mere eller mindre fundamentalistisk baggrund og så beskæftige sig med følelses- og relations- arbejde, som psykologi nu engang er. Det er forvirrende fordi jeg er blevet undervist i at se bort fra mine følelser og [...] Morten MAND MIG OP Sun, 29 Apr 2012 14:42:44 +0100 http://livikristendom.dk/2012/guds-son-blev-vores-bror/ En situation, som den vi i dag hører, hvor det er en kvinde der salver Jesu fødder med den mest kostbare og velduftende olie. Et eksistentielt frådseri der er en efterfølgelse værdig. En hengivenhed og gerning der forudgriber og dermed forbinder sig med det, der nu er i vente Søren Peter Hansen Liv i kristendom Wed, 25 Apr 2012 12:31:57 +0100 http://livikristendom.dk/2012/lyt-til-jesus-sa-kan-du-ikke-ga-tabt/ Vejen til klarhed, indsigt, udløsning af spænding, til at blive klar over er hvem Han er, er altså en kombination af hjernens refleksion, hvor vi gennemtænker tingene: Jesu handlinger viser os hvem Han er, og hjertets personlige involvering i Ham Flemming Baatz Kristensen Liv i kristendom Tue, 24 Apr 2012 10:52:56 +0100 http://livikristendom.dk/2012/folg-hyrden/ Det er et løfte om, at Gud hører os ? fordi vi tilhører ham. Gud selv er som en hyrde, og selv når ét af fårene farer vild, går han ud og leder efter det. Ja, Han søger og leder og genkender den enkelte Søren Peter Hansen Liv i kristendom Tue, 24 Apr 2012 09:23:25 +0100