De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et historien http://www.overskrift.dk Thu, 09 Feb 2012 04:01:18 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.hjallerup-bogen.dk/2012/02/08/tino-frank-praesenterer-kunst-til-hjallerup/ Det blev Tine Frank der skal leverer et fantastisk kunstværk til Hjallerup. Se klippet herunder – og blive præsenteret for det store arbejder der venter forude! admin Hjallerup Bogen Wed, 08 Feb 2012 22:22:15 +0100 http://www.xplay.dk/film-anmeldelser/straw-dogs-2011-blu-ray/ Sam Peckinpahs klassiker fra 1971 er genoplivet langt mere vellykket end ventet. Torben Andersen Xplay.dk Sat, 04 Feb 2012 22:03:00 +0100 http://www.xplay.dk/film-anmeldelser/straw-dogs-2011-blu-ray/ Sam Peckinpahs klassiker fra 1971 er genoplivet langt mere vellykket end ventet. Torben Andersen Xplay.dk Sat, 04 Feb 2012 22:03:00 +0100 http://camillas-copenhagen.com/2012/02/04/dagens-fund-pinlige-pinligheder/ camillascopenhagen Sat, 04 Feb 2012 20:45:13 +0100 http://www.boggnasker.dk/vbforum/skriv-selv-videre-pa-historien/13511-spejlvending.html Spejlvending. Klokken var 16.00. Jeg var på vej hjem fra endnu en dårlig skoledag. Den var bare så dum!! Jeg gik på pigeskole på London akademi. De andre piger havde drillet mig igen. Bare fordi jeg ikke var sammen med de andre, og holdt mig for mig selv. Jeg ville helst gå alene. Jeg kunne bedst lide at holde mig for mig selv. Jeg var aldrig sammen med nogen andre piger fra skolen, fordi de gik sammen med den totalt populære Ali, som hadede mig. Jeg vidste, at hun prøvede at vende alle de andre mod mig fordi, at jeg var pænere end hende. Det er ikke bare noget jeg siger. Jeg hørte hende selv fortælle det til hendes bedste veninde Sara. De var bare så irriterende! Hvorfor var Ali bare så egoistisk og ond? Da jeg kom hjem holdte der en stor flyttebil uden for mit hus. Der lå en masse kasser på jorden og flød. Jeg skyndte mig ind i huset til min mor og far. De var faktisk ikke mine biologiske forældre. Jeg var blevet adopteret på en måde. De havde fundet mig i et bed i deres have. Jeg var blevet lagt i en kurv med dyne, pude og min elskede bamse. Der lå også et kort hvori der stod: Kære den der har fundet min datter. Jeg blev nød til at forlade hende, da jeg var blevet smidt på gaden og ikke kunne forsørge hende. Jeg vil derfor bede dig om at tage dig af hende og passe godt på hende. Hun er 3 måneder gammel og er født d.1/3. Hendes navn er Cecilia. Hun er blevet døbt. Jeg beder dig pas godt på hende. Hilsen den anonyme. P. S I vil ikke kunne finde mig, for jeg har gemt mig et sikkert sted langt væk. Det er nu sytten år siden de fandt mig. Jeg gik ind i køkkenet, hvor de var i gang med at pakke alle tingene i køkkenet ned. Hej skatter kan du ikke gå ind på dit værelse og pakke, de ting du vil have med hen til det nye hus, som vi skal flytte ind i. Det er meget større end dit gamle værelse. Vi var ude og se huset for lidt tid siden. Vi har allerede sat dine helt nye møbler derind. Glæd dig sagde min mor. Jeg spurtede op på mit værelse og så alle de kasser, som min mor havde sat så jeg kunne pakke. Jeg pakkede min gamle bamse, mit stereo anlæg, mine puder, min dagbog, min computer, mine film, mine spil, min lader til telefon og så videre… Jeg gik hen til mit klædeskab og sorterede mit tøj, så jeg kunne købe noget nyt. Jeg havde nemlig titusind kroner, som jeg havde fået til at lave min garderobe om. Jeg valgte mit ynglings tøj og sko og pakkede det ned. Jeg tog alle mine bøger og lagde i en kasse, hvorpå jeg skrev forsigtig! Nogle af bøgerne var nemlig meget gamle og skrøbelige. Jeg fik min far til at hjælpe mig med at bære kasserne ned. Jeg så på uret. Det havde kun taget 40.00 min at pakke ned. Tiden var inde. Vi skulle køre hen til vores nye hus. Det varede kun 20 min, men det føltes som en evighed! Jeg blev siddende stykke tid og tænkte lidt over tingene. Jeg må have siddet der i over en time for lige pludselig var klokken 18.15. Jeg skyndte mig ud af bilen. Min mor sagde at jeg skulle gå op på mit værelse og se det. Hun sagde også, at de havde pakket mine ting ud og sat det på plads. Hun fortalte, at jeg bare skulle gå ovenpå og finde den dør, hvorpå der stod Cecilia. Jeg løb ovenpå og flåede døren op. Wow. Mit værelse var fantastisk. Det var bare overvældende flot. Der var udsigt til havet, en altan, en drømmeseng, et nyt stereo anlæg, to sofaer, en fladskærm på 60 tommer, et klædeskab der var malet guld. Der var også en rigtig stor hems. Mit rum var rundt i formen. Jeg nærmest løb hen til klædeskabet og flåede dørene op. Wow!! Inde i skabet var der et walk in closet. Der var også nyt tøj, som var så overdådigt og smart! Der var også to døre. En som var låst, og en som jeg sagtens kunne åbne. Jeg åbnede døren og trådte ind i et mellem stort rum. Inde i rummet var der et 70 tommer tv, dansegulv, en diskokugle, en minibar, en masse sofaer og et par enkelte barstole. Det første jeg tænkte på, var at skulle holde en fest i det nye hus. Jeg gik tilbage til mit klædeskab og hen til den låste dør. Jeg tog en af mine hårnåle og forsøgte at dirke låsen op. Der lød et klik og så gik døren op. Rummet var helt mørkt. Jeg famlede efter en stikkontakt i lang tid, før jeg fandt en. Jeg tændte lyset og så rundt i rummet. I den anden ende af det lille rum var der et spejl. Spejlet så gammelt ud, men havde ikke nogle ridser. Jeg gik hen til spejlet, og så en pige med nøddebrunt hår, gråblå øjne, høje kindben og et lille smil. Der var ikke andre end mig i rummet, så det måtte altså være mig. Jeg gik endnu tættere på spejlet og rørte lige så forsigtig ved det. Arrrrhh. Jeg blev suget ind i det. Det hele virvlede rundt om mig. Jeg havde det som om, jeg skulle kaste op. Alt skiftede farve. Først grøn, så blå, hvid, lilla, rød, sort og til sidst blev det normalt igen. Jeg landede i en forladt hytte. Hvad var der sket? Der var mørkt over det hele. Jeg rejste mig langsomt op og satte på mit tøj, så det sad fint. Jeg gik hen til den sjovt udseende dør og åbnede den. Jeg endte udenfor. Jeg så mig lidt omkring. Jeg var tydeligvis ikke i London længere. Der var træer med blå blade på og røde marker. Det var sommer. Derhjemme var det vinter. Jeg besluttede mig for at undersøge området. Jeg gik på en lang sti mellem de blå træer, da jeg mødte ham. Jasper. Han var på vej hen til en af markerne. Jeg spurgte ham om, hvad han hed, hvor vi var og om jeg måtte følges med ham. Han sagde at han hed Jasper, at vi var i Golgasi og at han gerne ville følges med mig. Sammen gik vi hen til en af markerne og plukkede æbler fra træerne. Jeg spurgte Jasper, hvad han lavede her, og han svarede, at han havde boet her hele sit liv. Han tog mig med hjem til hans hus, og præsenterede mig for hans forældre. Hans forældre var rigtig søde. De bagte jordbærtærte til os og gik igen, så vi kunne være alene. Jeg tilbragte mange dage her i Golgasi. Jeg lærte Jasper rigtig godt at kende. Jeg tror endda, at vi var forelsket i hinanden. Vi var begge på samme alder. Vi gik og plukkede blåbær, brombær, jordbær, æbler, pærer og blommer sammen. Det var bare så romantisk. Endda stødte vi på en lille gnom af en art. Den havde kæmpe ører, en lang næse, var 60 cm høj cirka og var hele tiden sur. Jasper fortalte mig, at der var mange væsner som f.eks gnomer og enhjørninge. Han fortalte mig også, at han var en vampyr, men at han aldrig ville kunne finde på at bide mig. Han havde gyldne øjne og var helt fantastisk. Jeg spurgte ham, om han ville forvandle mig til en vampyr, men han sagde kun, at han måske ville gøre det. Hans mor var en meget talentfuld kvinde, der kunne ældgamle trylleformularer og forhekselser. Hans far var en helt almindelig dødelig. Da vi kom hjem til ham, spurgte jeg igen, om han ville forvandle mig. Han tøvede, og man kunne se at han tænkte sig om, men til sidst sagde han ja. Han tilføjede hurtigt, at han kun ville, hvis jeg var hans for evigt. Jeg sagde uden tøven ja og hoppede op i armene på ham, og krammede ham. Vi aftalte at det blev i morgen inden solen stod op, og bagefter skulle vi stikke af. Hans forældre ville nemlig ikke have, at han forvandlede nogen. Vi aftalte også at tage hjem til mig, hvis det kunne lade sig gøre. Han pakkede sine ting, og så lagde vi os til at sove. Næste morgen stod vi op og, listede os ned i køkkenet. Jasper skrev en seddel til sine forældre om, at han rejste hjemme fra. Vi tog lidt brød, og så listede vi os ud. Vi vandrede hele dagen, indtil det blev mørkt. Vi fandt en lille hule, og satte os derind. Jeg mindede ham om det, han havde lovet mig. At forvandle mig, så vi kunne leve sammen for evigt. Han sagde ok og nikkede. Han lænede sig langsomt ind over mig, og bed mig i halsen. Smerten var ikke til at holde ud. Det var bare så smertefuldt. Jeg havde lyst til at skrige, men min hals snørede sig sammen. Det skar gennem halsen på mig. Jeg havde det som om, jeg skulle kaste op igen. Alt snurrede rundt om mig, og lige pludselig gik jeg ud som et lys. Da jeg vågnede næste morgen så alting anderledes ud. Det var kun fordi, at jeg var blevet vampyr, og at mine sanser var blevet forstærket. Jeg så mig selv i det spejl, som vi havde taget med, og så at den pige, som var i spejlet havde gyldne øjne. Hun var meget smuk. Hun så så elegant og perfekt ud! Hun var den smukkeste pige, jeg nogensinde havde set. Med et gik det op for mig at den pige i spejlet, var mig. Jasper var vågen. Vi fortsatte den rejse, hen til den forladte hytte, som jeg var blevet suget ind i. Vi gik hen til det spejl i hytten, som jeg var kommet igennem og rørte ved det. Arrrh. Vi blev suget igennem det, og så stod vi i det lille rum på mit værelse. Vi gik sammen nedenunder. Jeg sagde til mine forældre, at jeg var gået en tur og mødte Jasper, som var forældreløs. Det var kærlighed ved første blik. Jeg spurgte dem, om han ikke nok måtte flytte ind hos os, og de sagde ja. Jeg blev så lykkelig! Det var historien, om hvordan jeg mødte min dejlige kæreste Jasper. Slut. sillesarup Boggnasker - unge om bøger Thu, 02 Feb 2012 20:07:19 +0100 http://www.boggnasker.dk/vbforum/skriv-selv-videre-pa-historien/13499-pigen-stod-pa-kanten-klippen.html (Hej jeg er ny på denne side, og jeg har aldrig prøvet dette før, men bare skriv alt det i vil!!) De voldsomme bølger slog hårdt mod den høje,rå klippeblok. Vandets brusen overdøvede næsten alt andet. Himlen var grå og overskyet, og et par dråber faldt en gang i mellem ned i det korte , gule græs. klippen var stejl, næsten lodret. Og kun et par få vindblæste træer stod på klippen. En køn pige stod på kanten af den stejl klippe, med håret blæst tilbage, klar til at springe, og gøre en ende på det hele. Dette var første gang jeg så hende. SisterQ Boggnasker - unge om bøger Tue, 31 Jan 2012 19:01:06 +0100 http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/historien-om-mit-hjerte-af-aase-schmidt Anmeldelse Anmeldt: man, 23/01/2012 - 13:10 Underfundig og tankevækkende fortælling om de følelser og tanker der er tilknyttet livets efterår, eller ?eftertankens år?. Anmeldelsen handler om : Historien om mit hjerte læs mere Merete Trap Litteratursiden Mon, 23 Jan 2012 13:10:11 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/01/anmeldelse-bisse-historien-om-freddy-en-nordvest-kunstner/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } BISSE & Co. "HISTORIEN OM FREDDY – EN NORDVEST KUNSTNER" (Selvfinancieret) Karakter: 1/6 Udgivelsesdato: 20/01-2012 Anmeldt af: Jeppe Larsen   Det kunstneriske og kreative er i højsædet på denne udgivelse. Historien handler om skulpturkunstneren Freddys liv i det københavnske Nordvest. Kvarteret som ifølge sangeren kan betegnes som et ”autentisk arbejderkvarter” med ”kant, kaos og trashycool kitsch”. Vi kommer hele vejen rundt i kvarteret og får beskrevet charmen og manglen på samme, mens vi hele tiden nærmer os Freddy.   Freddy, den altoverskyggende hovedperson, der bliver beskrevet en platfodet pseudofilosof med ølmave, opstoppernæse, kalveknæ, pølsefingre og ramt af hudeksem, der gør han tager ”sig ud som asfalten i Nordvest”. (Fra sangen ”Livet på Guld Dame kroen).   Freddy er lidt af en sørgelig skæbne. Han udstiller godt nok sine værker, men kun på det temmelig mennesketomme Lygten Stations Kulturelle Center. Derudover er han smidt ud af konen og lever nu i stedet i sit atelier på Rentmestervej 25B. Hans bedste ven, den prostatakræftramte, Numsekaj gør det ud for Freddys croquismodel i hans seneste påfund. De to glæder sig i fællesskab over det positive i livet. Og på trods af den mere eller mindre forhutlede livsstil, virker det som om de to hviler i sig selv, for som Bisse synger i sangen ”Vi er kommet for at blive” – ”… Vi er kommet for at blive. Der sidder de to i kælderlysets gullige skær, Freddy skal skilles og Numsekaj har fået konstateret prostatakræft, men hvad fanden de er jo stadig her”.   Sangene rummer, måske en smule skjult, en vis portion håb. En vis portion håb for mennesker Freddy og måske derigennem en vis portion håb for en bydel.   Musikken er skruet sammen af sangskriveren Thorbjørn Radisch Bredkjær, der her gemmer sig bag navnet Bisse. Han er studerende på Rytmisk Musikkonservatoriums Sangskriverlinje. Genren bevæger sig i retning af svundne tider, som bedst ville kunne genopleves ved hjælp af et gennemlyt på Bowies Ziggy Stardust. Det er storladent og smurt ind i glitter ala filmen ”Velvet Goldmine”.  Dog når det aldrig at komme i samme musikalske højder. Vokalen mangler variation og efter et par enkelte gennemlyt forekommer melodierne at lyde som noget vi allerede har hørt flere gange før. Værst er det i sangen ”En skønne dag” der indledes med en DanTurell lignende monolog. Og resten lyder som de fleste af numrene fra ”Velvet Goldmine”. Det er ikke særligt nyskabende, og der er ikke særlig meget Maxwell Demon over hverken Bisse eller Freddy.   Byens mystiske univers er som oftest interessant og fyldt med masser af spændende skæbner, stort set lige meget hvilken kunster som præsenterer dem. Problemet med HISTORIEN OM FREDDY er, at den har en smule tendens til at virke som lokal-tv. Det er meget spændende for de lokalpatriotiske mennesker, som befinder sig i det omtalte område, i dette tilfælde Nordvest, men for vi andre kan det til tider gå hen og blive en smule ligegyldigt og overflødigt. På denne EP får vi simpelthen ikke nok at vide om Freddy eller hans skæbne til, at det på nogen måde sætter undertegnede i stand til at glæde sig til resten af den sangcyklus, som Bisse her har sat i gang.    BESØG BISSE OG Co. HER Jeppe Larsen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Fri, 20 Jan 2012 07:24:31 +0100 http://mmmzonen.dk/zonens-tidslinje 1. januar 2010 Zonen for madkultur etableres Zonen for madkultur er en ud af fire oplevelseszoner initieret og støttet af Erhvervsstyrelsen (det tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen). En oplevelseszone er et netværk, hvor virksomheder, organisationer og institutioner på tværs af landet går sammen om at skabe vækst, innovation og vidensdeling inden for forskellige oplevelseserhverv. De andre zoner er Modezonen, Computerspilzonen og Musikzonen. Zonen for madkultur er et konsortium, hvor Madlaboratoriet Madeleines og Gesamtkunstwerk APS er projektholdere og derudover består konsortiet af: Wonderful Copenhagen, Visit Denmark, Dansk Erhverv, Horesta, Kost & Ernæringsforbundet, Hotel- og Restaurantskolen, CBS, RUC – Performance Design, Kulturarvsstyrelsen, Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri/FødevareErhverv. Zonen for madkultur har til opgave at samarbejde med regionerne om at udvikle nye måltidsoplevelses-projekter. Projekterne defineres i samarbejde med regionerne og ud fra de konkrete behov til innovation, vækst og måltidsoplevelser som den enkelte region har. 1. juli 2011 Sekretariatet etableres Det juridiske tilsagn går igennem og zonens sekretariatet etableres. Zonen for madkultur flytter ind i huset på Refshalevej 163 A, 1432 København K. 19. august ? 29. august 2010 Zonen for madkulturs projekt i Region Hovedstaden gennemføres I samarbejde med Wonderful Copenhagen og Copenhagen Cooking udvikler og gennemfører Zonen for madkultur tre arrangementer, der er skræddersyet til madfestivalen Copenhagen Cooking. Arrangementerne ?Mmm Metro?, ?Hvordansk?? og ?Kulinarisk Køkkenkabaret? har alle til formål at gøre Copenhagen Cooking mere synlig for københavnere og turister, både i medierne og gadebilledet. Formålet er derfor også at skabe måltidsoplevelser i byrummet, der kan inddrage både festivalgæster og forbipasserende i festivalen. Arrangementerne gennemføres sammen med Kost & Ernæringsforbundet, Hotel- og Restaurantskolen og Wonderful Copenhagen. Oktober 2010 Samarbejdet med LAG Bornholm og Klyngeprojektet på Bornholm påbegyndes I januar 2011 foreligger der en projektbeskrivelse og plan for projektet ´Det Nye Autentiske Bornholmske køkken´. Projektet har til formål at løfte ydersæsonerne hos restauratørerne på Bornholm. Dette skal blandt andet ske ved at skabe et attraktivt og velkendt bornholmsk køkken for bornholmerne, så de også har lyst til at gå mere ud at spise. Der arbejdes derfor med en forretningsmodel, hvor de bornholmske restauratører skal blive bedre til at bruge lokale råvarer og den hele råvare (efter nose-to-tail princippet). Restauratører og kokke skal derfor gå sammen om at skabe nye forretningsmuligheder der 1) giver nye vækstmuligheder for restauratørerne og 2) skaber et kreativt og fagligt miljø for kokkene, der gør, at restauratørerne kan fastholde de dygtige kokke i lavsæsonen. Vinteren 2010/11 Samarbejdet med Region Midt om projektet ´Kulturmad/sund fastfood´ påbegyndes I samarbejde med Region Midt , Gammel Estrup – Herregårdsmuseet , Landbrugsmuseet Gammel Estrup og Fregatten Jylland starter projektet med titlen ´En bid af historien´. Projektet har til formål at udvikle skræddersyede måltidskoncepter, der kobler kulturoplevelsen med måltidet. De enkelte koncepter tilrettelægges til den enkelte kulturinstitution med hensyn til behovene hos de individuelle målgrupper og den gode forretning. Samarbejdet støttes af Kulturarvsstyrelsen. Derudover er  Kost & Ernæringsforbundet, Horesta og Hotel- og Restaurantskolen involveret i projektet. 11. ? 12. maj 2011 Hotel- og Restaurantskolen på Fregatten Jylland Den første kokke-innovationsdag gennemføres på dækket af Fregatten Jylland. 40 elever fra Gastro Science linjen på Hotel- og Restaurantskolen i København har fået til opgave at udvikle oplevelses-madpakker til Fregattens gæster. Resultaterne tog alle udgangspunkt i de gamle proviantlister, hvormed hver ret får smag af Fregattens gamle togter. Maj 2011 Lammeholdet sættes på Bornholm Det første hold af aktører sættes på Bornholm. De kaldes for lammeholdet, da de arbejder med et råvarefokus på lam. Aktørerne modtager et diplom fra projektet, der gør deres deltagelse i projektet synlig for gæster og medier. 7. juni 2011 Zonen for madkultur på Christiansborg I forbindelse med CKO´s (Center for kultur og oplevelsesøkonomi) konference ´Vækst og innovation: kultur og oplevelsesøkonomiens potentiale i Danmark´ inviteres Zonen for madkultur både som oplægsholder og som leverandør af frokosten. Frokosten tager udgangspunkt i arbejdet på Fregatten Jylland og bliver en måltidsoplevelse, hvor hver gæst modtager en papkasse fuld af god smag, røg, tjære og sørøverhat. Arrangementet gennemføres i samarbejde med eleverne fra Hotel- og Restaurantskolen. 15. ? 18. juni 2011 Folkemødet på Bornholm: Zonen for madkultur på Gæstgiveren Som led i projektet ´Det Nye Autentiske Bornholmske Køkken,´ deltager Zonen for madkultur på Folkemødet på Bornholm. I samarbejde med Politiken gennemfører Zonen for madkultur en måltidsoplevelse på Gæstgiveren i Gudhjem. Henover fire dage inviteres kendte politiske navne og kulturpersonligheder til langbord i Gæstgiverens have. Gæsterne skal blande og stoppe deres egne pølser bestående af Hammershus lam og bornholmske urter. Mens gæsterne venter på pølserne, der ligger og syder på grillen, holder de skåltaler for havens gæster. Blandt gæsterne var: Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal, Margrethe Vestager, Bo Lidegaard, Jørgen Leth, Harald Børsting, Søren Pind, Pia Kjærsgaard, Winnie Grosbøl og Bjørn Nørgaard. I forbindelse med arrangementet igangsætter Zonen for madkultur en storstillet vidensindsamling på øen. Via en postkort-konkurrence bedes bornholmerne om at sætte ord på deres yndlingsretter og hvor på øen de helst vil spise dem. Zonen for madkultur modtager flere hundrede besvarelser, og med den viden i baghånden kender projektet nu til bornholmernes ønsker til deres eget køkken og dermed smagen af Bornholm. 22. og 29. august 2011 Udvikling af Nye Autentiske Bornholmske retter I samarbejde med Gastro Science linjen på Hotel og Restaurantskolen gennemfører Zonen for madkultur to workshops for at udvikle et bud på nye autentiske bornholmske retter. Lammeholdet inviteres København den 29. august for at smagsprøve og vurdere retterne. Kort tid efter udkommer Kogehæfte Bornholm med 14 nye retter.  Hæftet ligger på Zonen for madkulturs site. 27. og 28. august 2011 Mad Food Camp: Zonen for madkultur deltager i samarbejde med Københavns Madhus med arrangementet ´Else-Pelse-pølse´ Godt 100 entusiastiske børn med en gennemsnitlig alder på 8-10 år deltog på Zonen for madkulturs pølseværksted ´Else-Pelse-Pølse´. Børnene fik lov at bygge deres egen hotdog HELT fra bunden. Farsen skulle røres, blandes med krydderier og urter ? og proppes i pølsetarmen, ketchuppen skulle koges, blandes og blendes, brødene skulle bages ? og det hele samles til en hjemmebygget hotdog til sidst, når den færdige pølse var grillet sprød på Food camp?ens bålplads. Oktober 2011 Opstart på projekt i Region Sjælland i samarbejde med Vikingeskibsmuseet i forlængelse af ´En bid af historien´-projektet November 2011 Der sættes et fiskehold på Bornholm Det andet hold af aktører sættes på Bornholm. Denne gang med fokus på fisk.. 2. ? 18. december 2011 ´En bid af historien´ på Gammel Estrup ? Herregårdsmuseet gennemføres Det første testforløb i ?En bid af historien? gennemføres i det gamle køkken på herregården. De ansatte i køkkenet er instrueret i værtskab og i formidling af stedets kulturhistorik til museets gæster. Gæsterne hvirvles ind i en tid med Madam Blå og tjenestefolk og det er muligt at købe kage og kaffe efter de gamle opskrifter fra og komme helt tæt på husjomfruen Ottilie og hendes køkkenhjælpere, der er i gang med juleforberedelserne. Som optakt til aktiviteterne i køkkenet sender projektet radio-juleføljetonen ´Jul på Herregården´. Henover fire afsnit kan lytterne deltage i konkurrencen ´Gæt en ingrediens´. De heldige vindere inviteres på et gratis stykke julebag. Arrangementet har allerede vist sig at være en kæmpe succes, og museet har fået langt flere gæster end forventet. Vi tæller stadig. Radioføljeton og koncept for testforløbet er udviklet sammen med RUC Center for performance design. 8. december  2011 ´Spis din Ø´- arrangementet løb af stablen på Bornholm Projektet ´Det Nye Autentiske Bornholmske Køkken´ gennemfører sin første måltidsoplevelse på Bornholm. 20 udvalgte bornholmere var inviteret til langbords og derudover vandt 10 heldige bornholmere adgang via en konkurrence, der blev gennemført i samarbejde med TV2 Bornholm. Arrangementet gennemføres sammen med elever fra RUC center for performance design. 5. januar 2012 Sanseligt netværksarrangement gennemføres på Bornholm Sammen med RUC Center for performance design inviteres bornholmske kokke, restauratører og fiskere til en netværksdag i Rønne. Formålet er at skabe et fælles udgangspunkt for det videre arbejde på fiskeholdet. 17. og 18. januar 2012 Workshopforløb for Ny Autentisk Bornholmsk Hverdagsmad Lammeaktørerne er på 2 dages intensiv workshop forløb der starter i Lund og slutter i København. I løbet af de to dage vil Henrik Pedersen fra Stammershalle Badehotel, kok Carsten Folkmann og Jan Seerup fra Hammershus lam arbejde med at udvikle hverdagsmadskoncepter til bornholmerne. De vil både gå i køkkenet såvel som arbejde med emballage, markedsføring og forretningsstrategi. Hensigten er, at aktørerne i løbet af foråret er klar med hverdagsmadsprodukter, som bornholmerne kan købe med hjem til familien, som et godt og autentisk alternativ til dårligt take-away. Januar 2012 Værtskab og fødevarer i Syddanmark Samarbejde med region Syd Smagen af Fyn, Kulinarisk Sydfyn, Sønderjyske Fristelser og Småøernes Fødevarenetværk påbegyndes. Projektet skal fremme de lokale fødevareproducenter i regionen ved at øge netværk og samarbejde om oplevelsesruter og værtskabskoncepter. Herunder også udvikling af en digital guide (app) til måltidsoplevelsesruter i regionen. Planlagte arrangementer: Testforløb på Fregatten Jylland gennemføres mellem påske og pinsen I 2012. Testforløb på Vikingeskibsmuseet gennemføres omkring påske 2012. + opstart på flere projekter, events og arrangementer, som vi endnu ikke kan løfte sløret for. Sideløbende aktiviteter: Der er sideløbende arbejdet med at indhente ny viden, kortlægge erfaringer og arbejdsmetoder, såvel som kommunikere om aktiviteter og afprøve forretningsmodeller. Dette er sket i samarbejde med CBS, RUC, Visit Denmark og Horesta. Hele tidslinjen kan hentes her i Zonen for madkultur tidslinje. Katharina Mmm - zonen for madkultur Tue, 17 Jan 2012 21:11:19 +0100 http://www.boggnasker.dk/vbforum/skriv-selv-videre-pa-historien/13349-a-december-that-was-permanent-bare-skriv.html 'Det er så koldt', sukkede Katarina, mens de gik igennem sneen. Det havde været sådan længe, alt for længe. Mathias så på hende. Hun var smuk. Isblå øjne, der var bløde, en lige næse og en rosa farvet mund. Hendes hud var bleg, med et skær af svag rosa. Hendes hår var langt og gyldent blond. Men han vidste at hun ikke var menneske og ikke ville blive her forevigt... Han måtte gemme sine føleser væk, det ville aldrig gå. 'Jeg fryser', sagde hun igen. 'Jeg kan ikke gøre for at jeg er det jeg er', svarede Mathias og viftede med sin grøne hale. *Hej, håber at i kan fange verden i den her historie... bare skriv og det er okay at tilføje personer :)* Arina Boggnasker - unge om bøger Thu, 12 Jan 2012 16:46:33 +0100 http://www.boggnasker.dk/vbforum/skriv-selv-videre-pa-historien/13311-morke-skriv-videre.html Hej, kom og vær med. Her er min lille indsats, og i kan skrive så meget i vil. :) Han sagde ikke et ord. Lyden ville skræmme ham, og udnytte hans uforbederlige rædsel, som bredte sig i hans krop. Hans hjerte hamrede i hans bryst i jamrende, klagende toner, som fortsatte i den samme regelmæssige banken. Dunk, dunk, dunk, sagde det. Muligvis havde han været modig i starten, men det var så lang tid siden, at han umuligt kunne huske det. Tankerne forsvandt mere og mere, jo længere han vandrede ind i mørket. Minder og glæder var et håbløst ønske, og hans eneste glade tanke var erindringen om lyset, som han frygtede, også snart ville forsvinde fra hans hjerne. Stemmerne hviskede i hans øre. Skreg af ham, grinte af ham, og selv hvis grinende havde været venlige og ikke den ondskabsfulde latter, ville han stadig hade dem. Mørke … hviskede de hele tiden. Mørke er alt … Han lukkede øjnene og holdte sig for ørene, men stemmerne fandtes kun i hans hoved, og de var umulige at lukke ud. Du dør … Din krop udmagres, sulten gnaver i din mave, halsen er tør og salt. Dit hjerte, din vejrtrækning, dine skridt. Deres lyde vil forsvinde i mørket, som et blad falder af træet. Langsomt, lydløst, u-i-n-t-e-r-r-e-s-a-n-t … Det sidste ord sørgede de omhyggeligt at skære ud i pap, så det ikke kunne undgås at høres. Han begyndte at løbe. Benene kunne næsten ikke bære ham, men alligevel fulgte de ham trofast. ’Jeg vil væk’, tænkte han. ’Væk fra det helvede’. Deres latter blev højere. Han løber … han prøver at flygte … stakkels dreng, har han aldrig lært at man ikke kan løbe fra døden?... Han dør … stakkels, stakkels dreng … ’Hold mund!’ tænkte han. Alligevel stoppede han med at løbe. I. C. Harttung Boggnasker - unge om bøger Sun, 08 Jan 2012 21:44:20 +0100 http://www.boggnasker.dk/vbforum/skriv-selv-videre-pa-historien/13309-skriv-videre-hold-jer-tilbage.html *Okay, her kommer et random lille stykke, jeg fatter ikke meningen med det, men jeg vil gerne se hvad det ender med. Det i skriver behøver ikke at give mening, eller være realistisk (som i nok har forstået), bare skriv hvad der passer jer.* Nu var det mørkt. Men hvornår kom lyset? "Aldrig," svarede manden, der kunne læse mine tanker. I. C. Harttung Boggnasker - unge om bøger Sun, 08 Jan 2012 21:11:49 +0100 http://www.russer.info/2011/12/nytarskur-taber-et-halvt-kilo-pa-en-time/ TV: Der er lagt op til et af de største UFC-brag i historien natten til lørdag, og allerede under indvejningen var der dramatik, da Nate Diaz vejede et pund for meget, og fik en time til at tabe sig WHAT!? Fri, 30 Dec 2011 16:18:39 +0100 http://www.blogmystyle.dk/archives/7371 Her ser i billeder af alle Batman-kostumerne fra 1939-2012. Det hele er designet af Benjamin Andre Moore, og er er intet mindre end genialt! Se med her. Benjamin Blog My Style © 2012 Wed, 28 Dec 2011 20:20:12 +0100 http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/om-lidt-er-vi-borte-historien-om-boerge-to-minutters-stilhed-af-h-c-branner Anmeldelse Anmeldt: tir, 27/12/2011 - 21:08 Klassisk, dansk litteratur, når det er bedst: Forbilledlig novellekunst og stemningsmættede psykologiske portrætter. Om lidt er vi borte ? men der er stadig tid til Branner! Anmeldelsen handler om : Om lidt er vi borte læs mere Maria Guldager Rasmussen Litteratursiden Tue, 27 Dec 2011 21:08:30 +0100 http://twilightdanmark.dk/twilight-analyse-del-3/ Twilight analyse del 3 I denne tredje del af Twilight analysen fra SSO’en skrevet M.H kigger vi på Twilight Sagaen opsummeret meget kort. Jeg har hørt at det faktisk er utroligt svært at fortælle hvad Twilight bøgerne går ud på … Læs resten → admin Twilight Danmark Fri, 23 Dec 2011 14:19:45 +0100 http://www.boggnasker.dk/vbforum/skriv-selv-videre-pa-historien/13214-jalousi-bare-sorg-skriv-vidre.html Hej alle sammen :) Det her er første gang jeg prøver at skrive `en skriv vidre´ historie. Skriv så meget I vil, men måske ikke for så meget, for så kan det godt blive lidt uoverskuligt. Knus OwlSkys De gik sammen. Hånd i hånd. Hun smilte og han lo. De standsede op, og hun lænnet sig ind til ham og han sænkede hovedet så deres læber kunne mødes. Åh! Hvor gjorde for ondt at se på. Jeg lænnede mig op af træet. Jeg prøvede forgæves at holde tårerne tilbage. Han vil aldrig blive min! Det var et umuligt ønske at tror at han nogensinde ville opdage mig. Det var hendes skyld! Hvorfor skulle hun have ham? Hans kærlighed var mere værd end noget hun fortjente. Han fortjente bedre. Meget bedre. Men jeg var jo ingenting i forhold til hende. Hun var populær og så godt ud. Ingen af de dele kunne man sige jeg var. Hun havde lyst krølt hår, mens mit var en helt normal komunefarvet og langt. Det spaltede endda lidt i enden, men det var fordi jeg svømmede så meget. Hun havde masser venner, mens jeg kunne havde Katrine og Lisa (som jeg til gengæld var ufattelig heldig at have som venner). Og nu havde hun også ham! Jeg sank sammen i knæene og landede på jorden. Jeg kunne i klare det mere. Jeg begyndte at græde. En lyd til venstre for mig, fangede min opmærksomhed. OwlSkys Boggnasker - unge om bøger Thu, 22 Dec 2011 15:04:00 +0100 http://www.boggnasker.dk/vbforum/skriv-selv-videre-pa-historien/13166-porten.html Et øjeblik tøvede jeg. Porten virkede større og mere skræmmende, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Jeg fugtede mine læber, og lukkede øjnene. Et sidste skridt, og så ville jeg være der ... Skriv videre! ;-) Glæder mig til at se hvad det ender med!<3 I. C. Harttung Boggnasker - unge om bøger Sat, 17 Dec 2011 22:57:27 +0100 http://mmmzonen.dk/julef%c3%b8ljeton-del-1 Lyt med: Jul på Herregården Som altid vil man på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet kunne opleve køkkenjomfruen Ottilie i gang med juleforberedelserne. Men denne gang bliver det med ´En Bid af Historien´. Som optakt til oplevelserne i køkkenet, sender projektet juleføljetonen ´Jul på Herregården´ (se længere nede). Henover 4 afsnit følger vi Ottilie i hendes juleforberedelser og i kampen om at huske opskrifterne ? for opskriftssamlingen er på mystisk vis forsvundet. Og Ottilie har brug for hjælp til at huske ingredienserne. Og derfor er du kære lytter inviteret til at deltage i konkurrencen´Gæt ingrediensen´. De første 10 der gætter rigtigt, bliver inviteret på et stykke julebag i Ottilies køkken. Deltag enten i konkurrencen på Gammel Estrup ? Herregårdens facebook-side eller visk det til Ottilie når du dukker op i hendes køkken. LYT MED HER ? OG SE OM DU KAN GÆTTE HVILKEN INGREDIENS OTTILIE MANGLER! Click here to view the embedded video. Holdet bag ‘Jul på Herregården’ Olav Harsløf, manuskript Christian Bøtker, Kammertjener Fridolf Wilma Walther-Hansen, Husjomfru Ottilie Kitt Maiken Mortensen, Køkkenpige Amanda Mads Folmer, lyd og teknik Føljetonen er opstart på en ny tradition på Herregården, henvendt til de trofaste gæster og familier, der ønsker at opleve julen på ny, helt tæt på og med ´En bid af historien´. Juleføljetonen lægges ud på nettet første gang mandag den 28. november, og derefter hver torsdag kl. 10.00. Føljetonen er tænkt til at samle familierne om en god historie. Og det er jo oplagt, at tage en tur forbi Ottilies køkken og blive hyldet ind i duften, fornemmelsen og smagen af jul. På Herregården: Her får gæsten mulighed for at komme helt tæt på juleforberedelserne anno 1918. Ottilie har travlt med at bage og lave mad til herskabet og gæsterne kan hver weekend opleve forskellige særlige traditioner. Vær fx med i køkkenet når Ottilie får julegrisen ind og se hende trylle den om til medister, frikadeller og julesteg. Eller når julekagerne fremtrylles og pebernødderne rulles ud. I weekenden er der liv og glade dage i herregårdskøkkenet og gæsterne bliver hurtigt hvirvlet med ind i år 1918, mens de får serveret kaffe og kage fra Madam Blå. Se programmet her. Som noget særlig, vil det henover julen være muligt, at købe adgang til herregårdskøkkenet alene. Billetten udløser en kop kaffe eller kakao og et stykke af Ottilies bagværk, som kan nydes i folkekøkkenet eller tages med på vejen. Katharina Mmm - zonen for madkultur Mon, 28 Nov 2011 08:40:26 +0100 http://kentodgaard.com/2011/11/24/de-fedeste-80er-og-90er-udtryk-fra-raehr/ Udtryk der blev brugt meget i Ræhr og til dels i Hansthollm i 80erne og 90erne. Det er en skam, at alle disse fantastisk udtryk skal gå tabt, så jeg vil prøve at samle dem her. Listen er ikke endelig og udvides så snart nye udtryk huskes. Har du fået glosuppe (med kigboller)?: Hvis man [...] admin Kent Odgaard Thu, 24 Nov 2011 12:48:29 +0100 http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2011/11/20/hvordan-bev%c3%a6ger-historien-sig/ Libyen er blevet befriet fra en skummel diktator, og libyerne har nu vundet friheden til, ja, til hvad? Til at indføre liberalt demokrati som i den vestlige kultur med ytringsfrihed og respekt for mindretal? Næppe. Overgangsstyret vil derimod indføre sharia til trods for, at dets medlemmer er uddannet i Vesten og fortrolige med demokratiet. Årsagen er selvfølgelig, at Libyen har en muslimsk kultur, som også bestemmer politikken og lovgivningen. I Egypten ses det samme mønster: Friheden har skabt et tomrum, som er blevet udfyldt af militæret, der slår hårdt ned på bl.a. kopterne. For de er jo kristne. Islamisme synes også her at være vejen frem, hvilket ikke bør komme som en overraskelse. Alligevel er mange vestlige politikere fortørnede og dybt bekymrede. Det er naivt at tro, at det arabiske forår vil fremme det liberale demokrati, sådan som mange revolutionsromantikere har hævdet. Mere besindige er de folk, der mener, at vi først kan se frem til liberalt demokrati om en nogle år. For den slags tager jo tid at indføre. Måske vil vi endda først se demokratiet blomstre om 50 år. Men fælles for tilhængerne af det arabiske forår er troen på, at liberalt demokrati kommer med nødvendighed engang i tidens fylde. Men det er netop en tro. For hvem ved, at historien har et formål indbygget i sig, som udviklingen ubønhørligt skrider frem imod? Hvem ved, at liberalt demokrati stråler for enden af historien? Det er der ingen, der ved; det kan man kun have en, endda spinkel, tro på. Netop en slags fremskridtstro, der ser historien som en ubrudt, lineær bevægelse. For et stykke tid siden diskuterede jeg dette med daværende ?udviklingsminister? Søren Pind, og det afslørede forskellen mellem hans liberale syn og mit konservative. Pind havde rejst rundt i mange såkaldt tilbagestående lande, og han var overbevist om, at de udgjorde forskellige stationer på den lige vej mod endestationen. Nemlig liberalt demokrati. Ifølge denne opfattelse kan man sige, at Somalia er 500 år bagud i forhold til Vesten, og Egypten er måske kun 10 år bagud. Ja, man kan i virkeligheden plotte forskellige lande ind i en universel udviklingshistorie, som alle lande gennemløber. Det sjove er, at liberalister deler historiesyn med de gamle marxister, der troede, at kommunismen kom med nødvendighed. Alt, der var at gøre, var at stille sig i historiens tjeneste og arbejde med på proletariatets diktatur. Dem, der ikke delte denne opfattelse, var bagstræbere, der stampede imod brodden. Historien kunne skabes som et rationelt projekt. Men det endte galt, kan man roligt sige. Jeg deler hverken den liberale eller marxistiske tro på udviklingen. For historien er som sådan en åben, uforudsigelig proces uden en indbygget formålsrettethed. Historien bevæger sig snarere i en slags cirkulære bølgebevægelser. Kulturer opstår, modnes, blomstrer, forfalder og går siden under i tidens malstrøm. Sådan har det altid været. På deres højdepunkt opfatter de sig som universelle, men det er som sådan det første udtryk for den forfaldsproces, der siden vil sætte ind. Universalisme er udødelighedens blændværk, som historikeren Toynbee kalder det. Civilisationer ? overordnede kulturgrupperinger ? skrider også frem som cykliske forløb i den forstand, at de har op- og nedture uden af den grund at dø ud som f.eks. Romerriget og det Osmanniske imperium. Kulturer kan netop have flere op- og nedture, inden de dør ud, og det gælder også for Vesten. Vestens historie kan f.eks. inddeles i følgende faser: Blomstring i antikken, forfald ved udgangen af Romerriget i form af en gennemgribende dekadence. Genopblomstring i højmiddelalderens kristne enhedskultur og forfald i senmiddelalderen. Det ledte igen til kulturvækst i renæssancen, som nåede et klimaks i den borgerlige enhedskultur med humanismen ? som så siden ?faldt? i en ny splittelse ved indgangen til moderniteten i form af den skæbnesvangre Første Verdenskrig. Man kan mene, at Vesten har gennemlevet et slags forfald siden sammenbruddet i den Første Verdenskrig, hvor Vestens dominans over verden netop begyndte at blive opløst. Og dér står vi så nu. Måske kan vi se frem til en ny genopblomstring, for eksempel hvis det arabiske forår virkelig er udtryk for muslimernes ønske om at blive som i Vesten. Det virker dog mere sandsynligt, at nye kulturer står til at tage over fra Vesten. Det gælder f.eks. den kinesiske civilisation. For det interessante er, at Kina ikke efterligner Vesten, men følger sin helt egen distinkte kurs. Vesten er ikke universel, men unik. Det kaster også lys over det, der foregår i den arabiske verden. Måske genbekræfter de arabiske lande deres egen kultur, den islamiske. I så fald vil mange flere i Vesten få sig et chok, når de opdager, at det er liberalt demokrati, der er på vej ud af historien til fordel for andre kulturers livsformer. (Dele af dette indlæg blev bragt som ugens Kanten på DR P1 i lørdags). Kasper Støvring Kulturkamp Sun, 20 Nov 2011 12:51:21 +0100 http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2011/11/20/hvordan-bevaeger-historien-sig/ Libyen er blevet befriet fra en skummel diktator, og libyerne har nu vundet friheden til, ja, til hvad? Til at indføre liberalt demokrati som i den vestlige kultur med ytringsfrihed og respekt for mindretal? Næppe. Overgangsstyret vil derimod indføre sharia til trods for, at dets medlemmer er uddannet i Vesten og fortrolige med demokratiet. Årsagen er selvfølgelig, at Libyen har en muslimsk kultur, som også bestemmer politikken og lovgivningen. I Egypten ses det samme mønster: Friheden har skabt et tomrum, som er blevet udfyldt af militæret, der slår hårdt ned på bl.a. kopterne. For de er jo kristne. Islamisme synes også her at være vejen frem, hvilket ikke bør komme som en overraskelse. Alligevel er mange vestlige politikere fortørnede og dybt bekymrede. Det er naivt at tro, at det arabiske forår vil fremme det liberale demokrati, sådan som mange revolutionsromantikere har hævdet. Mere besindige er de folk, der mener, at vi først kan se frem til liberalt demokrati om en nogle år. For den slags tager jo tid at indføre. Måske vil vi endda først se demokratiet blomstre om 50 år. Men fælles for tilhængerne af det arabiske forår er troen på, at liberalt demokrati kommer med nødvendighed engang i tidens fylde. Men det er netop en tro. For hvem ved, at historien har et formål indbygget i sig, som udviklingen ubønhørligt skrider frem imod? Hvem ved, at liberalt demokrati stråler for enden af historien? Det er der ingen, der ved; det kan man kun have en, endda spinkel, tro på. Netop en slags fremskridtstro, der ser historien som en ubrudt, lineær bevægelse. For et stykke tid siden diskuterede jeg dette med daværende ?udviklingsminister? Søren Pind, og det afslørede forskellen mellem hans liberale syn og mit konservative. Pind havde rejst rundt i mange såkaldt tilbagestående lande, og han var overbevist om, at de udgjorde forskellige stationer på den lige vej mod endestationen. Nemlig liberalt demokrati. Ifølge denne opfattelse kan man sige, at Somalia er 500 år bagud i forhold til Vesten, og Egypten er måske kun 10 år bagud. Ja, man kan i virkeligheden plotte forskellige lande ind i en universel udviklingshistorie, som alle lande gennemløber. Det sjove er, at liberalister deler historiesyn med de gamle marxister, der troede, at kommunismen kom med nødvendighed. Alt, der var at gøre, var at stille sig i historiens tjeneste og arbejde med på proletariatets diktatur. Dem, der ikke delte denne opfattelse, var bagstræbere, der stampede imod brodden. Historien kunne skabes som et rationelt projekt. Men det endte galt, kan man roligt sige. Jeg deler hverken den liberale eller marxistiske tro på udviklingen. For historien er som sådan en åben, uforudsigelig proces uden en indbygget formålsrettethed. Historien bevæger sig snarere i en slags cirkulære bølgebevægelser. Kulturer opstår, modnes, blomstrer, forfalder og går siden under i tidens malstrøm. Sådan har det altid været. På deres højdepunkt opfatter de sig som universelle, men det er som sådan det første udtryk for den forfaldsproces, der siden vil sætte ind. Universalisme er udødelighedens blændværk, som historikeren Toynbee kalder det. Civilisationer ? overordnede kulturgrupperinger ? skrider også frem som cykliske forløb i den forstand, at de har op- og nedture uden af den grund at dø ud som f.eks. Romerriget og det Osmanniske imperium. Kulturer kan netop have flere op- og nedture, inden de dør ud, og det gælder også for Vesten. Vestens historie kan f.eks. inddeles i følgende faser: Blomstring i antikken, forfald ved udgangen af Romerriget i form af en gennemgribende dekadence. Genopblomstring i højmiddelalderens kristne enhedskultur og forfald i senmiddelalderen. Det ledte igen til kulturvækst i renæssancen, som nåede et klimaks i den borgerlige enhedskultur med humanismen ? som så siden ?faldt? i en ny splittelse ved indgangen til moderniteten i form af den skæbnesvangre Første Verdenskrig. Man kan mene, at Vesten har gennemlevet et slags forfald siden sammenbruddet i den Første Verdenskrig, hvor Vestens dominans over verden netop begyndte at blive opløst. Og dér står vi så nu. Måske kan vi se frem til en ny genopblomstring, for eksempel hvis det arabiske forår virkelig er udtryk for muslimernes ønske om at blive som i Vesten. Det virker dog mere sandsynligt, at nye kulturer står til at tage over fra Vesten. Det gælder f.eks. den kinesiske civilisation. For det interessante er, at Kina ikke efterligner Vesten, men følger sin helt egen distinkte kurs. Vesten er ikke universel, men unik. Det kaster også lys over det, der foregår i den arabiske verden. Måske genbekræfter de arabiske lande deres egen kultur, den islamiske. I så fald vil mange flere i Vesten få sig et chok, når de opdager, at det er liberalt demokrati, der er på vej ud af historien til fordel for andre kulturers livsformer. (Dele af dette indlæg blev bragt som ugens Kanten på DR P1 i lørdags). Kasper Støvring Kulturkamp Sun, 20 Nov 2011 12:51:21 +0100