<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: historiske</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et historiske</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Sat, 10 Mar 2012 14:01:53 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>American Girl? Historiske Tegn Giv Piger Crafting Inspiration fra Amerika fortid</title>
            <link>http://wordpress-viden.dk/american-girl-historiske-tegn-giv-piger-crafting-inspiration-fra-amerika-fortid/</link>
            <description>American Girl? Historiske Tegn Giv Piger Crafting Inspiration fra Amerika fortid

http://www.prweb.com/releases/2012/3/prweb9263095.htm
Clifton, NJ (PRWEB) marts 9, 2012 
 American Girl Crafts lancerer sit allerførste crafting kits inspireret af den populære American Girl? historiske karakterer. 
 Projektet kits, der er designet til piger alderen 8 til 12, er baseret på håndværk populære i de perioder af historiske charactersincluding de nyeste frigivne tegn: Cecile Rey og Marie-Grace Gardner, der voksede op i New Orleans i 1853. De høj kvalitet kits videregive traditioner såsom vævning, broderi, maling, papir håndværk, og snor kunst, samtidig med at appellere til pigerne i dag med moderne farver og styling. 
 Inspireret af indhold fra amerikanske piger prisbelønnede bøger, hver håndværk kit tydeligt afspejler tegn ånd og historie, og omfatter spændende indhold, der giver pigerne et indblik i vigtige tidspunkter i Amerika fortid. Nem at følge vejledningen er også medtaget for at hjælpe piger at lære nye færdigheder med tillid. 
 introduceret i 1986, amerikanske piger historiske figurer giver pigerne en forståelse af amerikansk historie og fremme en ære i at vokse op som en pige i Amerika. Flagskibet historiske linje, og byder på førsteklasses kvalitet bøger, dukker, tøj og tilbehør, har fortjent loyalitet millioner af piger og den ros og tillid til forældre og pædagoger. 
 Alle produkter vil være tilgængelige i denne måned på AmericanGirlCrafts.com og Amazon.com. Kontakt misty.huber @ kandcompany.com for mere information, high-res billeder og prøver. 
 Om American Girl
 American Girl er et helejet datterselskab af Mattel, (NASDAQ: MAT, http://www.mattel.com), verdens førende legetøj selskab. Siden amerikanske piger starten i 1986 har virksomheden brugt hele sin virksomhed til at fejre det potentiale af piger i alderen 3 til 12. American Girl opfordrer piger til at drømme, til at vokse, til at stræbe efter at skabe, og at forestille sig gennem en bred vifte af engagerende og indsigtsfulde bøger, alderssvarende og uddannelsesmæssige produkter, og uforglemmelige oplevelser. I opfylde sin mission med et vågent øje mod kvalitet og service, har American Girl fortjent loyalt følge af millioner af piger og den ros og tillid til forældre og pædagoger. Vil vide mere om American Girl eller at anmode om en gratis katalog, ring 1-800-845-0005 eller besøge http://www.americangirl.com. 
 Om EKSuccess Brands
 Etableret i 1978, EKSuccess Brands er en af ??landets førende kreative forbrugerprodukter selskaber. Dens diversificeret portefølje omfatter mere end 10.000 inspirerende og kreative produkter, der dækker papir crafting, nåle crafting, stempling og smykker at gøre, børn kunsthåndværk, maleri og meget mere. Populære mærker omfatter K &amp;#038; Company?, Inkadinkado?, Dimensioner?, Jolees Boutique?, Sticko?, Perler?, Martha Stewart Håndværk og American Girl Crafts?. EKSuccess Brands er en division af Wilton Brands Inc. For flere detaljer besøge http://www.eksuccessbrands.com. Dream. Gør. Fejr. 
 # # # 
 
                
                
</description>
            <author>WPEkspert</author>
            <source url="http://wordpress-viden.dk/feed/">Wordpress Viden</source>
            <pubDate>Sat, 10 Mar 2012 09:27:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>9. Marts 1890. En Hilsen fra Staten Washington</title>
            <link>http://kokkepigen.natmus.dk/9-marts-1890-en-hilsen-fra-staten-washington.html</link>
            <description>
Kære Marie, kære Thorvald
En Hilsen her fra Washington, fra den driftige By Port Townsend, hvor vi nu har opholdt os i et Aars Tid. Reisen hertil har været lang og svær, jeg haaber ikke at see Dækket af et Skib igjen, ej heller de indelukkede Kahytter, som vi Dækspassagerer maate udstaa.
Eders kære Fader har faaet et godt Arbeide paa Værftet. Port Townsend er en driftig By, som ser frem til at faa en Jernbane.  Om Sommeren myldrer Havnen af Skibe, her findes Folk fra mange Lande. Jeg har sjældent Leilighed at savne det gamle Europa. Veiret er køligt, omkring 6 Grader om Dagen, men der er ikke megen Regn eller Sne.
Kosten herude en smule Eensidig, med megen Fisk. Vi har kiøbt et lidet Hus udenfor Byen med en god stor Køkkenhave, og naaede at dyrke en smule Kartofler sidste Aar, så jeg har suppleret den megen Fisk med baade Stegt Kartoffelbrei og Stuvede Kartofler.
Endnu har vi kun mødt faa af Byens Indbyggere. Her ses enkelte Indfødte, men langt Hovedparten bor heraf andetsteds. Mange døde ogsaa under den store Epidemi for nogle Aar siden. De skulle have været store Fiskere og Hvalfangere. Naar man ser de Kanoer, de ankommer i, forstaar man næppe, hvorledes de med simple Harpuner kunne nedlægge saa stort et Bytte.  
Paa Havnen traf Fader en Mand, som talte deres Sprog, og kunne fortælle meget om disse Folk. Den gode Swan var ikke for stor til vort beskedne Hus, saa han accepterede en Invitation at spise en Middag herude paa Søndag. Jeg haaber her at høre mere om de spændende Folk, han har truffet paa sine Reiser. Trods vore sparsomme Midler haaber jeg at kunne servere en god Steg.
Jeg haaber snarest at tilskrive Jer igen, og da maaske med nogle gode Fortællinger fra den anden Side af Verden. Det er nu flere Aar siden, vi forlod de hjemlige Strande, men stadig er Mindet stærkt. Her er smukt men vildt, de rullende hjemlige Strande er afløst af Klippeskær og de smukke Bøgetræer af høje Cedre. Alligevel haaber jeg med Tiden at finde mig tilrette. Skriv snarest om hvorledes det gaar alle derhjemme, at vi dog ved en Smule om jert Liv, som vi ikke længere er en Deel af
De kærligste Hilsener fra Eders kære Moder
Stuvede Kartofler
Der smeltes Smør, hvori kommes Mel og Mælk eller Bouillon; naar dette har kogt, indtil det er jævnt, gives de kogte og pillede Kartofler et Opkog deri tilligemed Muskatblomme, Peber og Petersille. Salt komme i tilsidst. De pillede Kartofler kunne ogsaa sættes paa Ilden med Mælk eller tynd Suppe og koge, indtil Saucen er bleven jævn, da røres Smør, Kryderier og Salt deri.
NB: Salt maa først tilsættes til sidst, da Væden ellers ikke kan jævne.
Stegt Kartoffelbrei
De skrællede og kogte Kartofler trykkes itu med en Ske, medens de er varme, derpaa røres lidt Smør og Salt deri. Man kan ogsaa koge Kartofler helst Dagen før, og pille dem varme. Næste Dag rives de; til 1 Pund Kartofler tages 3 Æg, en Spiseskefuld Mel, godt ½ Deciliter Mælk, lidt Salt og en Spiseskefuld smeltet Smør; dette røres godt sammen. Lidt Smør eller Klaret smeltes paa Panden. Kartoffelbreien lægges enten hel eller af Størrelse som Fricadeller deri og steges lysebrun ved jævn Ild. Den vendes og steges med nyt Smør paa den anden Side og spises til Steg, Cotelets, Karbonade og deslige.
</description>
            <author>kokkepigen</author>
            <source url="http://kokkepigen.natmus.dk/feed">Kokkepigen</source>
            <pubDate>Fri, 09 Mar 2012 14:38:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er Det Nye Testamente historie? Hvor er beviserne?</title>
            <link>http://irrationel.com/3107-er-det-nye-testamente-historie-hvor-er-beviserne/</link>
            <description>Bibelen besår af to store dele. Den Hebraiske Bibel (Det Gamle Testamtente) samt historieren om Jesus (Det Nye Testamente). Er Det Nye Testamente historie? Fandtes Den historiske Jesus? Acharya Murdock fortæller Klip fra DVD&amp;#8217;en &amp;#8220;Great Minds of Our Time,&amp;#8221;</description>
            <author>James</author>
            <source url="http://irrationel.com/feed/">Irrationelle Tanker</source>
            <pubDate>Fri, 02 Mar 2012 17:08:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine af Thorstein Thomsen</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/OSg05KOoy88/rock-hudson-skal-ikke-do-i-ukraine-af-thorstein-thomsen.html</link>
            <description>Denne roman placerer sig i grænselandet mellem faglitteratur og fiktion. Thorstein Thomsen har skrevet rigtig mange bøger for børn, og efterhånden også en hel stribe for voksne. Nu har han kastet sig ud i et stort projekt, hvor han fortæller historien om filminstruktøren Douglas Sirks liv.
Egentlig hedder han Detlef Sierck og er af dansk/tysk oprindelse. Han bliver født i Hamburg i 1897 og dør i 1987. Han vokser op i en kulturel familie sammen med forældrene og en bror, som er dværg. Han gifter sig og får en søn, men det ægteskab holder ikke. Senere gifter han sig med en jødisk skuespillerinde.
Den politiske virkelighed i 30?ernes Tyskland er skræmmende, og Detlef forsøger at sno sig ud af den nazistiske omklamring. Han har arbejdet sig op fra teaterinstruktør og bliver anerkendt for sin dygtighed som filminstruktør i det nazistiske Tyskland. Problemet er, at han er gift med en jødisk kvinde, og jeg synes det er vældig godt beskrevet hvor svært et samliv kan være i et så fascistisk og intolerant samfund. Detlef får inddraget sit pas, mens hans kone flygter til Østrig i første omgang. Senere i 1938 lykkes det for parret sammen at flygte til USA, hvor de i første omgang forsøger at skabe en fornuftig tilværelse ude på landet.
Detlef er på godt og ondt en kunster, som brænder for sin filmkunst, og han kæmper for at få fødderne inden for i den amerikanske filmverden. Han ændrer sit navn, så det lyder mere amerikansk til Douglas Sirk, og efterhånden som årene går vinder han stor anerkendelse i Hollywood.
Jeg synes det er en helt fremragende roman hvor Thorstein Thomsen på en måde får fortalt det meste af 1900-tallets historie set gennem Detlef Siercks liv. Selvfølgelig er det fiktion, men jeg er ret sikker på at Thorstein Thomsens research har været så grundig, at man roligt kan læse historien som en biografi. Thorstein Thomsen bryder også sine egne grænser med denne roman, hvor han vover at kaste sig ud i så omfattende et stofområde samtidig med at han sætter sig mellem de etablerede genrer. Dertil vover han også et stå frem med en tydelig forfatterstemme, som helt klart får fiktionen til at vippe over og tangere faglitteratur. Jeg synes det er vellykket, og jeg har været utroligt godt underholdt samtidig med at jeg har lært noget om filmproduktionsmiljøet i Tyskland i 30?erne og i USA i 50?erne.
Lån bogen på biblioteket
</description>
            <author>Nina Wegner</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/Bogtips">Bogtips</source>
            <pubDate>Wed, 22 Feb 2012 10:59:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine af Thorstein Thomsen</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/OSg05KOoy88/rock-hudson-skal-ikke-do-i-ukraine-af-thorstein-thomsen.html</link>
            <description>Denne roman placerer sig i grænselandet mellem faglitteratur og fiktion. Thorstein Thomsen har skrevet rigtig mange bøger for børn, og efterhånden også en hel stribe for voksne. Nu har han kastet sig ud i et stort projekt, hvor han fortæller historien om filminstruktøren Douglas Sirks liv.
Egentlig hedder han Detlef Sierck og er af dansk/tysk oprindelse. Han bliver født i Hamburg i 1897 og dør i 1987. Han vokser op i en kulturel familie sammen med forældrene og en bror, som er dværg. Han gifter sig og får en søn, men det ægteskab holder ikke. Senere gifter han sig med en jødisk skuespillerinde.
Den politiske virkelighed i 30?ernes Tyskland er skræmmende, og Detlef forsøger at sno sig ud af den nazistiske omklamring. Han har arbejdet sig op fra teaterinstruktør og bliver anerkendt for sin dygtighed som filminstruktør i det nazistiske Tyskland. Problemet er, at han er gift med en jødisk kvinde, og jeg synes det er vældig godt beskrevet hvor svært et samliv kan være i et så fascistisk og intolerant samfund. Detlef får inddraget sit pas, mens hans kone flygter til Østrig i første omgang. Senere i 1938 lykkes det for parret sammen at flygte til USA, hvor de i første omgang forsøger at skabe en fornuftig tilværelse ude på landet.
Detlef er på godt og ondt en kunster, som brænder for sin filmkunst, og han kæmper for at få fødderne inden for i den amerikanske filmverden. Han ændrer sit navn, så det lyder mere amerikansk til Douglas Sirk, og efterhånden som årene går vinder han stor anerkendelse i Hollywood.
Jeg synes det er en helt fremragende roman hvor Thorstein Thomsen på en måde får fortalt det meste af 1900-tallets historie set gennem Detlef Siercks liv. Selvfølgelig er det fiktion, men jeg er ret sikker på at Thorstein Thomsens research har været så grundig, at man roligt kan læse historien som en biografi. Thorstein Thomsen bryder også sine egne grænser med denne roman, hvor han vover at kaste sig ud i så omfattende et stofområde samtidig med at han sætter sig mellem de etablerede genrer. Dertil vover han også et stå frem med en tydelig forfatterstemme, som helt klart får fiktionen til at vippe over og tangere faglitteratur. Jeg synes det er vellykket, og jeg har været utroligt godt underholdt samtidig med at jeg har lært noget om filmproduktionsmiljøet i Tyskland i 30?erne og i USA i 50?erne.
Lån bogen på biblioteket
</description>
            <author>Nina Wegner</author>
            <source url="http://horsensbibliotek.dk/bogtips/feed">Bogtips</source>
            <pubDate>Wed, 22 Feb 2012 10:59:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Niceville? af Kathryn Stockett</title>
            <link>http://kulturforunge.dk/2012/02/21/niceville-af-kathryn-stockett/</link>
            <description>


&amp;#8216;Niceville&amp;#8217;: Tag tidsmaskinen tilbage til 1962 i Jackson, Mississippi og oplev et gribende 6-stjernes drama om sorte tjenestepigers liv i den borgerrettigheds- og Ku Klux Klan-ramte sydstat, der på mange måder har træk fra forfatterens, Kathryn Stocketts, egen opvækst. 

 Af Peter Henrichsen


Titel:
&amp;#8216;Niceville&amp;#8217; 
Forfatter:
Kathryn Stockett
Originaltitel:
&amp;#8216;The Help&amp;#8217;
Oversat af:
Marie Kopp
Sider:
407
Udkom:
1. november 2011
Forlag:
Cicero
Følelses-barometer:










Den midaldrende, sorte tjenestepige Aibileen tjener hos den kun 23-årige hvide frue Miss Lefolt. På trods af sin unge alder har miss Lefolt allerede lært hvordan man dirigerer med tjenestepigerne, og Aibeleen bliver også dagligt sat på plads med hensyn til hvordan hun skal opdrage miss Lefolts lille baby-pige Mae Mobley.
Aibileen, der næsten lige har mistet sin eneste voksne søn i en frygtelig ulykke, har dog sin helt egen hyggelige hverdag med Mae Mobley med varme og kærlighed og uden stramme regler og fysisk afstraffelse, og på den måde holder Aibileen livets barske realiteter i sit eget liv lidt på afstand.
Historien begynder i Jackson, Mississippi, august 1962 og lovgivningen omkring raceadskillelse er så småt ved at blive slækket, så sorte og hvide på sigt kan benytte flere af de samme faciliteter i byerne. Alligevel går det rigtig langsomt frem i almenhed i sydstaterne og i særdeleshed i den gamle slavestat Mississippi, hvor negerne tidligere blev dømt til hårde liv som bomuldsplukkere på plantagerne.
Derfor må Aibileen også ugentlig lægge øre til, at miss Lefolts kvinde-bridgeklub stadig diskuterer knivskarpe borgerrettighedsemner såsom bygning af separate toiletter til de sorte tjenestepiger. Kvinderne tror reelt på at sorte mennesker kan smitte hvide mennesker med specielle sygdomme, som sorte selv er immune overfor, men som hvide vil blive syge af.
Eneste medlem af bridgeklubben, der ikke deler den holdning, er miss Lefolts veninde Skeeter, der netop har gjort sin universitetsuddannelse færdig, men endnu ikke har fundet et job. Inderst inde vil Skeeter nemlig allerhelst være forfatter, og det er ikke noget man bliver fra dag til dag i et samfund, hvor der hersker skarp hakkeorden efter status. Skeeter får dog skrabet en husholdningsklumme til sig på den lokale avis, men da hun intet ved om husholdning, får hun Aibileen til at hjælpe sig med alle de praktiske råd.
Skeeter brænder dog stadig for at skrive noget større og vigtigere, og inden længe finder hun ud af, at hun ikke behøver lede så desperat efter det, for emnet ligger lige for næsen af hende. Skeeter påbegynder et manuskript om sorte tjenestepigers liv på godt og ondt i Jackson. Der er bare lige det problemer, at ikke en eneste sort tjenestepige tør tale med Skeeter, ikke engang Aibileen. For i Jackson eksisterer der også en fragmentation af Ku Klux Klan og andre borgerrettighedsforkæmpere, der tæsker sorte til lemlæstelse eller døde for meget mindre end dét, at kritisere forholdene hos én af de hvide fruer.


Uddrag af &amp;#8216;Niceville&amp;#8217;
&amp;#8220;Kom nu, Mae Mobley. Kan du ikke gå på toilettet for din mamas skyld?&amp;#8221;
&amp;#8220;Neeeeej.&amp;#8221;
Til sidst løfter jeg hende ned på gulvet igen. &amp;#8220;Det er helt i orden. Du har klaret det så fint i dag.&amp;#8221;
Men miss Leefolt, hun skyder underkæben frem og siger hmf og skuler ned på hende. Og før jeg kan nå at give Babygirl bleen på igen, løber hun af sted, alt hvad hun kan. Et lille barn med bar numse, der farer gennem huset. Nu er hun i køkkenet. Hun åbner køkkendøren, smutter ud i garagen, prøver at nå dørhåndtaget til mit toilet. Vi løber efter hende og miss Lefolt peger på døren. Hendes stemme ryger omkring ti toner for højt i vejret.
&amp;#8220;Det er ikke dit toilet!&amp;#8221;
Babygirl virrer med hovedet. &amp;#8220;Mit tolæt!&amp;#8221;
Miss Lefolt tager fat i hende og klasker hende hårdt på benet.
&amp;#8220;Miss Leefolt, hun ved ikke, hvad hun gør &amp;#8230;&amp;#8221;
&amp;#8220;Gå ind i huset igen, Aibileen!&amp;#8221;
Jeg kan næsten ikke holde det ud, men jeg bliver nødt til at gå ind i køkkenet. Jeg lader døren stå åben bag mig.
&amp;#8220;Jeg har ikke opdraget dig til at bruge den farvede tjenestepiges toilet!&amp;#8221; hører jeg miss Lefolt snerre. Hun tror ikke, at jeg kan høre det, og jeg tænker: De har jo slet ikke opdraget deres barn, Ma&amp;#8217;am.
&amp;#8220;Der er beskidt herude, Mae Mobley. Du kan blive smittet! Nej, nej, nej!&amp;#8221;
Og jeg hører hende slå hende igen igen og igen på de bare ben.

En varme og ærlighed så tyk som en dyne
&amp;#8216;Niceville&amp;#8217; greb mig fra første side. Kathryn Stockett formår at formidle en varme og en ærlighed, så tyk og tæt at den omslutter én som en varm, tryg dyne. Selv om vi befinder os i brændpunktet for nogle af de uhyggeligste raceuroligheder i USA, er der alligevel så meget hygge og feel-good over tidsspringet til 60&amp;#8242;ernes USA. Martin Luther King, Kennedy og Vietnam-krigen popper konstant op i nyhederne, så vi har samtidig at gøre med en virkelig lærerig historisk roman.
Når man lever sig ind i en historisk roman
Kunsten at lære vigtige historiske begivenheder og budskaber fra sig, ligger i, at man som forfatter kan skabe nogle hovedpersoner, der er så tiltalende og menneskelige, at vi straks føler med dem, og vil gøre alt for at det skal gå dem godt midt i de historiske begivenheder. Dét formåede Kathryn Stockett til fulde i den vovede men vellykkede kombination med tre skiftende 1.-personsfortællere: Sorte Aibileen og Minny og hvide Skeeter. 
Selv om jeg sad og læste som hvid, dansk mand, identificerede jeg mig hundrede procent med alle tre kvinder &amp;#8211; en pudsig med forunderlig følelse pludselig at være inde i hovedet på Aibileen, specielt på det tidspunkt, hvor hun har så hævede ben på grund at varmen i Jackson, at hun ikke engang kunne få sine nylonstrømper på. Men det var jeg.  
Fine beskrivelser
Jo længere jeg kom ind i romanen, desto mere ondt i maven fik jeg. Skeeters projekt er så farligt, men bliver alligevel så alment kendt blandt Jacksons sorte tjenestepiger, at det mindste fejltrin eller forræderiske ord, kan få katastrofale følger for vores tre hovedpersoner. Beskrivelserne er samtidig usædvanligt fine. Jeg kunne mærke Jacksons kvælende varme, høre fluerne summe, og jeg så det hele for mig som en film &amp;#8211; faktisk er jeg rigtig glade for, at jeg endnu ikke har nået at se filmatiseringen i biografen, for det havde nok været den forkerte rækkefølge og havde nok ændret en del af mine fine indre billeder.
Magten til kvinderne 
&amp;#8216;Niceville&amp;#8217; viser også en anden side af det oftest tegnet billede af 60&amp;#8242;erne, som et kvindeundertrykkende årti, hvor mændene fik alle de gode og spændende job, og hvor konen var tvunget til at gå derhjemme og få huset til at se pænt ud. For i Kathryn Stockett&amp;#8217;s historie er mændene enten nogle,  der drikker for meget, eller nogle, der søger så langt ind i deres arbejde, at de som Skeeters far går i seng kl. 7 hver aften, hvilket igen giver magten til kvinderne.
Jo, de hvide Jackson-fruers mænd har på overfladen nogle gode jobs, men på mange måder er de også blot nogle skafferdyr, der søger for at betale regningerne i hustruernes High Society-liv, og enten tør de ikke, eller også er de for kloge til at blande sig i alle de beslutninger og intriger, der kører i kvindernes foreningsliv og personlige prestige-projekter. Så &amp;#8216;Niceville&amp;#8217; er også historien om hvad der sker, når kvinderne tager magten som den lovgivende og dømmende kraft i en bydel, og mændene i bedste fald kun får tildelt politiopgaverne som den udøvende magt i dette spil.
Drømmen om at skrive noget vigtigt
Modsat &amp;#8211; set fra Skeeters synsvinkel &amp;#8211; er det også genfortællingen af Lise Nørgaards liv, som du måske har set i tv-serien &amp;#8216;Kun en pige&amp;#8217;, nemlig kampen om at blive journalist og få lov til at skrive noget vigtigt som kvinde. Her kan man dog godt mærke, at vi trods alt er 30 år længere fremme i tiden, for Skeeters forlægger er allerede en kvinde, der har kæmpet sig til chefstilling.
Dyb ærefrygt
&amp;#8216;Niceville&amp;#8217; efterlod mig med en dyb ærefrygt over at have fået lov til at opleve Aibileen, Minny og Skeeters liv i Jackson fra 1962 til 1964. Raceurolighederne i USA er vanvittigt spændende fordi de forklarer hvorfor USA ser ud, som det gør i dag, men rent underholdningsmæssigt var det også bare en kæmpe joyride at få lov til at rejse 50 år tilbage i tiden.
Selvom Kathryn Stockett tager de sidste ord i et efterskrift og forklarer at &amp;#8216;Niceville&amp;#8217; er fiktion, så kan man allerede høre at hendes egen opvækst med en sort tjenestepige i Mississippi, minder så meget om Skeeters, at man godt kan regne ud, at de fleste af hændelserne i &amp;#8216;Niceville&amp;#8217; nok er omskrevet, men alligevel er taget fra virkeligheden. &amp;#8216;Niceville&amp;#8217; ryger ind på Top 10 over de bedste bøger, jeg har læst i mit liv, og historien om specielt Aibileen vil jeg aldrig glemme. På nogle måder kan den godt minde lidt om John Irvings &amp;#8216;Æblemostreglementet&amp;#8217; (The Cider House Rules), så kunne du lide historien i den, er du næsten også sikret Feel Good i &amp;#8216;Niceville&amp;#8217; (The Help).


</description>
            <author>Peter Henrichsen</author>
            <source url="http://kulturforunge.dk/feed/">Kultur For Unge</source>
            <pubDate>Tue, 21 Feb 2012 16:34:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Menneskejægere? (Egernfolket 1) af Lars Holmgaard Jørgensen</title>
            <link>http://kulturforunge.dk/2012/02/13/menneskejaegere-egernfolket-1-af-lars-holmgaard-jorgensen/</link>
            <description>
Stenalderpigen Kata: Første bind i serien om pigen Kata fra stenalderklanen Egernfolket udkom i januar i år. Bogen er fyldt med facts om hvordan man levede dengang, men selve historien greb mig desværre ikke. 
 Af Peter Henrichsen

Titel:
&amp;#8216;Menneskejægere&amp;#8217;
Egernfolket 1
Forfatter:
Lars Holmgaard Jørgensen
Sider:
180
Udkom:
12. januar 2012
Forlag:
Høst &amp;#038; Søn
Følelses-barometer:






Pigen Kata bor sammen med sin mor og sine hunde i en klan af stenaldermennesker. Kata tror hendes far er Holo, fordi hun ligner Holo i ansigtet, men hun er ikke sikker, da hendes mor har været sammen med de fleste mænd i lejren.
Holo har netop slået sin selu (tvilling) ihjel i en voksen alder. Det er meget forkert, at Holos mor har ladet selu&amp;#8217;en leve efter fødslen, for enhver ved, at selu&amp;#8217;en er ens skygge, der skal blive i den anden verden og vente på én til man dør. Derfor bliver Katas mor ret forskrækket, da Kata fortæller, at hun har set sig selv i noget blikstille vand, for moren er ret sikker på at Kata har set sin egen selu, og det er ikke et godt tegn.
Egernfolket rejser væk fra deres sommerboplads for at komme op til deres vinterboplads. Sladderen går mest på om Albo bringer Egernfolket ulykke. En del af klanens mænd mener, at han burde være død ved fødslen, og derfor beslutter Albo at blive alene tilbage ved kysten. Kata synes meget om Albo, selv om han er anderledes, og hun er derfor bange for at der skal ske ham noget. Der eksisterer jo menneskejægere.
Ny serie om Egernfolket
&amp;#8216;Menneskejægere&amp;#8217; er Lars Holmgaard Jørgensens første bind i en ny stenalder-serie om pigen Kata. Mit første indtryk da jeg stod med bogen i hånden, var, at den er utrolig lækker og smuk. De bordeaux og grå farver passer utrolig godt sammen og trykket på forsiden er hævet, så man med sine fingre kan føle på titlen &amp;#8216;Egernfolket&amp;#8217;, et lille sort egern og selve tegningen af Kata, der spejler sig i vandet. Min forventninger og glæde var derfor rigtig stor. Det her lignede en blanding af en Lene Kaaberbøl-serie og en historisk serie som for eksempel Lars Henrik Olsens &amp;#8216;Sagaen om Svend Pindehugger&amp;#8217; &amp;#8211; en hyggelig og lærerig serie for preteens.
Svær at komme i gang med
Første problem var dog at komme i gang med &amp;#8216;Menneskejægerne&amp;#8217;. Bogen lægger ud med at Holo slår sin tvillingebror ihjel med koldt blod, mens Kata skal se på og moren er ret kynisk. Sikkert ikke ud fra et stenalder-perspektiv, men som hygge-godnathistorie er det en voldsom mundfuld og ikke noget for børn under 10 år, vil jeg sige. Jeg blev frastødt lidt af dette fortidige dystopia-miljø, og det gjorde at jeg glemte bogen igen og igen, og derfor fik læst begyndelsen fire gange inden jeg tvang mig selv videre.
Savnede en charmerende Kata
Serien er skrevet i tredjepersonsfortæller og i et let sprog med meget korte dialoger, men jeg manglede virkelig en bedre beskrivelse af hovedpersonerne, for jeg følte ingen tilknytning til Kata. Jeg havde forventet at hun skulle være vores lille heltinde &amp;#8211; i hvert fald på et eller andet plan &amp;#8211; men Kata er meget styret af sin lidt sure og meget strikse mor, og Kata har ikke nogen direkte elskelige eller charmerende egenskaber. Jeg havde nok håbet på lidt &amp;#8216;Ronja Røverdatter&amp;#8217;-naturoplevelsesglæde, hvor hun trods sin strenge mor alligevel tog sagerne i egen hånd, men Lars Holmgaard Jørgensen har valgt den fuldstændig realistiske linje. I bogen blev jeg ganske overbevist om at stenalderpiger har levet præcis som Kata, men det fangede mig bare ikke, fordi det virker som om Kata er, som stenalderpiger var flest. Jeg ville gerne have hørt om stenalderpigen, der stak lidt ud fra normerne. Det kunne have givet spænding og dynamik, som jeg virkelig savnede.
Kan sine detaljer
Lars Holmgaard Jørgesen kan uden tvivl sine historiske detaljer om tiden og levemåden, og der er ligeledes virkelig mange naturbeskrivelser. Begge dele holder jeg også normalt rigtig meget af, blandt andet i Lars Henrik Olsens trilogi om Svend Pindehugger. Lars Henrik Olsen kan jo i den grad strø om sig med fine beskrivelser af dyr og natur, men det er stadig detaljer, der altid har en funktion i historiens spændende plot. I &amp;#8216;menneskejægerne&amp;#8217; følte jeg det som dengang vi havde stenaldertema i skolen i 4. klasse. Vi hørte om levemåden og detaljerne fordi vi skulle lære om det, ikke fordi vi skulle underholdes, og på sammen måde føler jeg at forfatteren helt utrolig gerne vil lære os alt om stenalderen, fordi han kan alt om den, ikke fordi han har en spændende hovedperson eller en spændende historie, der bare må fortælles.
Sidetallet var over 100, da jeg første gang syntes det blev lidt spændende. Kata er på besøg hos nogle formodede menneskejægere, og vi aner ikke hvordan de vil reagere. Desværre varede episoden kun 10-15 sider og så blev det hverdagsindtryk igen: Hvornår pigerne bliver gift, hvem der ligger med hvem og får børn med hvem, ritualer der fører drenge til mænd og så videre.
Ingen feel-good
Jeg har tænkt og tænkt over denne her bog. Den er så fysisk og visuelt smuk, at jeg gerne ville have fundet en indre skønhed i den også. Men formen minder utvivlsomt om noget vi blev tvunget til at læse i dansk i netop 4. klasse, og jeg havde faktisk ingen feel-good-oplevelser, men snarere feel-bad-oplevelser, når klanens hundehvalpe får skåret halsen over og bliver spise, eller Katas mor går i seng med forskellige mænd eller ligger indklistret i sit eget menstruationsblod.
Da jeg til sidst sidder og kigger på forsidetegningen af Anne Sofie Madsen, hvor Kata spejler sig i søen, faldt total-oplevelsen endnu længere ned. For Katas &amp;#8220;spejlbillede&amp;#8221; er ikke et spejlbillede! Det er det, der fremkommer, når man drejer en tegning 180 grader i Photoshop. Så når Katas lange hestehale hænger til højre når man ser hende forfra, ja så hænger den til venstre nede i vandet. Altså netop ikke en spejling. Jeg kunne ikke finde nogen forklaring på det i historien, men det er en ærgerlig nybegynder-grafisk-bøf, fordi forsidetegninger netop betyder så utrolig meget for en bog.
Mange facts
Er man skolelærer og på kig efter noget litteratur til poderne, der skal lære om stenalderen, er der rigtig mange facts i &amp;#8216;Egernfolket 1&amp;#8242;. Personligt kunne jeg ikke blive grebet af bogen som underholdning, fordi jeg overhovedet intet kunne føle hos Kata eller de andre hovedpersoner, men hvis du har oplevet bogen helt anderledes og bare elsker Egernfolket, må du meget gerne fortælle om det i en kommentar nedenfor.  

Uddrag af &amp;#8216;Menneskejægere &amp;#8211; Egernfolket 1&amp;#8242;:
Kata sagde det ikke til nogen. De første dage efter drabet var svære. Når Holos hænder var blodige efter jagten, kunne hun blive inderligt bange, og hun fik lyst til at løbe væk og gemme sig. Holo lagde mærke til det, han gjorde sig umage for at gøre hende glad, han legede med hende og gav hende små gaver. Og langsomt faldt hun til ro, og Holo blev den gode mand igen, som hendes mor elskede så højt. Ingen i klanen kommenterede drabet, man talte helst ikke om et menneskes selu &amp;#8211; og da slet ikke om en, som var forkert.


</description>
            <author>Peter Henrichsen</author>
            <source url="http://kulturforunge.dk/feed/">Kultur For Unge</source>
            <pubDate>Mon, 13 Feb 2012 10:58:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Den Anden Søster</title>
            <link>http://www.boggnasker.dk/vbforum/historiske-romaner/13455-anden-soster.html</link>
            <description>Handling
Henrik d. 8 af England var kendt for sine mange koner og sin konstante kamp for at avle en søn. Hans anden kone, Anne Boleyn var ikke den første Boleyn-pige der landede i kongens seng. Det gjorde først Annes søster, Mary. I bogen her følger vi historiens gang udfra Marys synsvinkel fra hun bliver gift som 13-årig til hendes søster bliver halshugget, dømt for hekseri og incest.
Det er en hæsblæsende fortælling om loyalitet, begær, ambitioner og bedrageri. Om at vinde kongens gunst og hans rigdomme uanset hvad prisen er. Om en kongens livslange kamp for at blive far til en stærk prins som gang på gang mislykkedes. Romanen her er et vindue til at se hvordan kampen for at kravle og af hierakiets stige inden for hoffet er. Om at bedrage sin familie, slå koldt vand i blodet og sætte følelser til side for rigdomme.

Mine kommentarer
Jeg havde engang en yndlingsbog. Den har jeg ikke mere, bogen her er nu min definitive yndlingsbog. Phillippa Gregory skriver fuldstændig uovertruffent, sproget er spændene og varieret, handlingen er aldrig kedelig og for det meste hårrejsende spændende. Intrigerne fuldstændigt sindssyge og nogle gange må man spørge sig selv om det beskrevede drama er mere fiktion end fakta. Sandheden er at romanen er baseret på virkeligheden og selvfølgelig dramatiseret indtil denne spændende roman. Gregory er fantastisk dygtig til at skildre de voldsomme følelser der utvivlsomt har måttet være til stede ved hoffet og ikke mindst mellem de to søstre.
Elsker du intriger, drama og store følelser vil denne roman bestemt ikke skuffe dig! Den er ret langt, den version jeg læste (pocket version) var på 751 sider, men der var ikke en eneste gang jeg kedede mig og efter min mening kunne den have fortsat ligeså tosset som den ville.

Filmen og serien
Bogen her er den første og på en måde også anden i serien om den engelske Tudor-kongefamilie. For mere information se wikipedia: Philippa Gregory - Wikipedia, the free encyclopedia.
Bogen her og også blevet filmatiseret.

	
	
	
	
	
 
Og skønt filmen overhovedet ikke omfatter ligeså meget stof som bogen er den også enormt god og bestemt en af mine yndlingsfilm.

Jeg kan ikke gøre andet end kraftigt at anbefale denne bog (og film)!
 - Elk

 </description>
            <author>Elk</author>
            <source url="http://www.boggnasker.dk/vbforum/external.php?type=RSS2">Boggnasker - unge om bøger</source>
            <pubDate>Sun, 22 Jan 2012 22:13:26 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Europa i verden</title>
            <link>http://kokkepigen.natmus.dk/europa-i-verden.html</link>
            <description>Den første historie om Europa er historien om en fønikisk prinsesse, som en varm sommerdag på en strandeng forelskede sig i en smuk hvid tyr. Men da hun satte sig op på den, sprang den ud i vandet og bortførte hende til Kreta. Under et platantræ blev hun forført af Zeus &amp;#8211; for ham var det selvfølgelig &amp;#8211; og fødte 3 sønner, Minos, Radamanthys, og Saperdon, som alle blev store konger og lovgivere.
Myten om Europa handler om skabelsen af love og regler gennem Europas tre sønner. Men selv er hun fra Fønikien, som lå i det nuværende Libanon. Hun er ikke europæer.
Luksusvarer som krydderier, silke og elfenben, slaver og prinsesser, er kommet til det europæiske område siden oldtiden. Det har først og fremmest været til overklassen, men med tiden er det blevet en del af den daglige kost. Nogle krydderier, som peber og kanel, er i dag uundværlige, mens andre er gledet ud, og nye er kommet til. Også mange fødevarer, som vi regner for lokale, har deres oprindelse udenfor Europa. De næste måneder vil der på denne side blive fortalt om mad til hverdag og fest, og om fjerne kontakter, som har forandret den daglige kost.
De første opskrifter er fra en af de mest sejlivede danske kogebøger, Frk. Jensens Kogebog. Bøf a la Mode er en gammel middagsret, den findes allerede i kogebøger fra 1700-tallet, og er formentlig ældre. Plum Cake &amp;#8211; eller plumkage, som vi ville kalde den i dag, hører til på kaffebordet.
Bøf á la mode
Inderlår, som ikke må være frisk slagtet, bankes på alle sider og bestikkes ved hjælp af en spids kniv meget tæt med syltede skalotter og temmelig tykke spækstrimler, som er dyppet i en blanding af salt, finmalet stødt peber, allehånde og nelliker. Kødet indgnides med krydderierne. Det brunes i smør eller klaret i en gryde og påhældes derefter vand. Det steges heri under låg i 3 timer og vendes under stegningen. Saucen laves som sædvanlig af smør, mel og sky (opbagt sauce); ved anretningen overhældes stegen med ganske lidt af saucen. Resten serveres i sauceskål. Kogte kartofler eller kartoffelmos samt enten asier eller pickles kan serveres til.
Plum Cake
500 gram mel, 375 gram puddersukker eller mørk Demarara-sukker, 250 gram smeltet smør, 125 gram korender, 35 gram småtskåret syltet pomeransskal eller appelsinskal, 2 æg, 1 teskefuld salt, 1 teskefuld kardemomme, 1 teskefuld kanel, 1 teskefuld bagepulver samt 2½ deciliter sødmælk røres sammen, kommes i en smurt form og bages omtrent 1 time ved 180 grader.
Hvis kagen bliver for mørk på toppen, kan man sætte den ned på ovnens nederste trin.
&amp;nbsp;
</description>
            <author>kokkepigen</author>
            <source url="http://kokkepigen.natmus.dk/feed">Kokkepigen</source>
            <pubDate>Fri, 20 Jan 2012 13:44:26 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>War Horse</title>
            <link>http://www.boggnasker.dk/vbforum/historiske-romaner/13400-war-horse.html</link>
            <description>Jeg vil lige starte med at sige at jeg var virkelig i tvivl om hvor jeg skulle placere denne bog. Derfor må i bære over med mig hvis i er uenige med mig om bogens kategori. 

Årstallet er 1914 og 1. Verdenskrig bliver snart sat i gang. Hesten Joey som dengang stadig kun var et føl, bliver solgt til en bonde, som drikker sig fuld hver tirsdag. Hans søn Albert tager sig af Joey. Han er helt fortryllet af Joeys rødbrune farve og det intelligente glimt i øjet. Kærligheden mellem de to vokser fra hver dag der går og Joey vokser sig langsomt til en flot ung hest. Men denne lykkelige tid, som snart går hen og bliver Joeys lykkeligste, blev meget kort. Tiden hvor faderen ikke havde gjort Joey noget, var gået hen og  blevet til en tikkende bombe og da nyheden om krigen der snart brød løs, solgte faderen Joey til hæren.
Herfra begynder Joeys rejse som War Horse (krigs hest). Han kommer alle mulige steder hen og bliver langsomt forvandlet til en stor ædel hest der ridder i fronten sammen med hans nye ven Topthorn. Hesten Topthorn går hen og bliver en fast støtte, som beroliger Joey midt i krigens uudholdelige varme.
Krigen fortsætter uhørt og menneskenes vold vil ingen ende tage. Joey som slider mere og mere, kan ikke forstå det ideen med menneskenes vold. Han vil bare hjem til Albert. Og midt i denne rædselsvækkende virkelighed, forsøger Albert at finde hans Joey. Men vejen er lang og de begge lider hver deres tab.
 
Jeg synes War Horse var en dejlig bog. Bogens sider var fyldt op med kærlighed og Tillid, som skaber billeder der gør bogen så meget mere værd at læse. På et tidspunkt i bogen,  var jeg på nippet til at begynde at tude. Den følelse har jeg aldrig haft når jeg har læst bøger før og jeg kunne nærmest mærke smerten, helt ind til min rygrad. Forfatteren forstår virkelig at få minder til at poppe frem i læseren. I midten af bogen, er der en lille serie billeder af War Horse filmen, som egentligt ikke gør nogen stor forskel for læseren. Men det giver alligevel en sær stemning af at være med i første verdenskrig. Midt i alt virvaret. En virkelig fed følelse for en fantasy elsker som mig, der normalt ikke læser bøger som denne. Men den var god og jeg ville med største glæde læse den om og om igen. Det skal i øvrigt siges at bogen her bliver fortalt fra Joeys synsvinkel og jeg synes at forfatteren fanger ideen med at skrive fra en hests’ synsvinkel rigtig godt. Det eneste minus til denne bog var længden. Den var virkelig kort; 144 sider. Men til gengæld for længden fik man så også en koncentreret bog, som virkelig har en helt særligt plads i mit fantasy hjerte.
 
Bogen her er vidst også lige udkommet på film og i filmen spiller den danske skuespiller Nicholas Bro. Filmen skal helt klart også ses på et tidspunkt!
 
- God fornøjelse!!

 </description>
            <author>Emsen</author>
            <source url="http://www.boggnasker.dk/vbforum/external.php?type=RSS2">Boggnasker - unge om bøger</source>
            <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 18:22:44 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Pragt</title>
            <link>http://www.boggnasker.dk/vbforum/historiske-romaner/13389-pragt.html</link>
            <description>&amp;#8221;Pragt&amp;#8221; er fjerde og sidste bind i Luxe-serien. Hvert bind er selvstændigt, og man skal derfor ikke nødvendigvis have læst de forrige bind for at kunne læse dette bind, men jeg vil kraftigt anbefale, at man læser dem alle &amp;#8211; ikke, bare fordi de er fremragende underholdning, men også fordi man vil have langt lettere ved at forstå bogen.

Vi befinder os i starten af det 20. århundrede, og bogen omhandler nogen af de rigeste og mest magtfulde familier i det gamle New York.

Diana er taget til Havanna i håbet om at genfinde hendes store kærlighed, Henry Schoonmaker, som er taget i krig. Hendes søster, Elizabeth, er højgravid og dybt taknemmelig for fornuftsægeskabet med Snowden Cairns, som tillader hende at sørge over tabet af Will og i grunden bare leve et stille og roligt liv. Caroline Broad er netop blevet efterladt med et enormt beløb, og hun nyder at kunne leve blandt alle de glamourøse mennesker som ligeværdig. Hun gemmer imidlertid på en stor hemmelighed om sin fortid &amp;#8211; det faktum, at hun blot var en simpel tjenestepige, inden hun blev sat i kontakt med den netop afdøde Longhorn og på den måde fik hænderne i en stor sum penge og lige så meget prestige.

Den lidenskabelige Penelope hungrer stadig efter magt, og hun er langtfra tilfreds i sit ægteskab med Henry Schoonmaker. Da hun bliver præsenteret for et helt andet alternativ, går det op for hende, at hun måske hele tiden har været ment til noget langt større.
_______________________

Endnu en yderst velskreven bog i Luxe-serien, der ikke bare indeholder en masse fascinerende drama og underholdning, men som også åbner en dør ind til en helt anden verden. Det har været helt vildt spændende at læse en bog, der foregår i starten af 1900-tallet, og det glæder mig virkelig, at forfatteren tydeligvis har gjort sit for at genskabe den tid. Godbersen gør det fremragende.

Karaktererne er gennemarbejdede, og det er vidunderligt at følge deres udvikling igennem alle fire bøger. Nogen gange kan man komme til at tænke, at der måske er gjort lidt for meget ud af at gøre dem alle til fascinerende personligheder med mange aspekter, fordi det virker en kende urealistisk, at de alle er så markante. Hvad der irriterede mig endnu mere var imidlertid, at hver og en af dem tilsyneladende er bemærkelsesværdigt smukke. Det er altid dejligt, når mennesker er smukke, men der var stor fokus på hver eneste karakters individuelle skønhed &amp;#8211; og jeg er overbevist om, at man sagtens ville kunne lave personligheder, der var værd at læse om, selvom de måske ikke var så hjerteknusende smukke.

Det er ikke andet end småting, som sådan set ikke var specielt forstyrrende under læsningen &amp;#8211; det var mere noget, jeg kom til at tænke over bagefter. 

Godbersen opererer hele tiden med flere hovedpersoner, hvilket på mange måder kan være befriende, fordi man ikke er bundet til en enkelt person som i så mange andre bøger. Igennem hele Luxe-serien følger vi flere familier, og selvom denne sidste bog faktisk kun - til trods for sine 412 sider - kun strakte sig over ret få dage, gennemgår de alle sammen så meget udvikling og tragedie, at det er svært ikke at knytte sig til dem. I virkeligheden er det langtfra alle, der er specielt sympatiske, men fordi Godbersen har valgt at tildele dem et kapitel på skift, kommer vi helt ind på livet af alle de unge mennesker, at man ikke kan undgå at sympatisere med dem og endda holde af dem.

Til sidst vil jeg rose Godbersen for en velgennemtænkt afslutning på denne serie. Det er sjældent, at jeg i så høj grad kan bifalde en slutning - og den behøver ikke nødvendigvis at være lykkelig. Jeg er rent ud sagt forbløffet over, at hun har valgt at slutte den på den måde, og alligevel overvældes jeg af en følelse af, at det kun er rigtigt at slutte det sådan. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre afslutning på det hele, og jeg er meget imponeret over, hvor smukt det er skrevet. 

&amp;#8221;Pragt&amp;#8221; er ganske enkelt en fantastisk spændende og vidunderligt original bog, hvis sider praktisk talt vender sig selv. Jeg blev øjeblikkeligt draget ind i bogens univers, når jeg åbnede bogen, og det smertede mig at måtte vende den sidste side og sige farvel til det hele.

Anmeldt af Nara

 </description>
            <author>Nara</author>
            <source url="http://www.boggnasker.dk/vbforum/external.php?type=RSS2">Boggnasker - unge om bøger</source>
            <pubDate>Tue, 17 Jan 2012 21:02:23 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kongens Død</title>
            <link>http://www.boggnasker.dk/vbforum/historiske-romaner/13347-kongens-dod.html</link>
            <description>Vedhæftet fil 4125

&amp;quot;Kongens Død&amp;quot;, en episk saga´s afslutning
For 22 år siden udkom &amp;quot;Dværgen fra Normandiet&amp;quot; af Lars-Henrik Olsen -og nu er den tredje og sidste i hans episke værk om den forældreløse pige Fifas liv og rejse udkommet. 

Den lille familie; Tue, Fifa, Sara og Ligulf har bosat sig i den lille engelske kystby, Whitby, i håbet om at kunne komme med et skib fra England til Danmark. Normannerne er overalt i England og styrer landet med hård hånd. Normannerne er forhadte alle steder, men den lille familie skal være forsigtige, for selvom det er to år siden de flygtede, så er de langt fra sikre.  Ligulf er fredløs i England og Danmark er det eneste sikre sted, især efter at en ny konge er kommet til, som vil kræve sin ret over England tilbage. Fifa, der er vokset op i et kloster savner kirken og en dag, da hun går til messe, lægger abbed Reinfrid mærke den smukke 14årige pige og taler til hende. Fifa går i panik og kommer til at afsløre sin fars rigtige navn. Et navn Reinfrid genkender, da det var ham der holdt Ligulf fanget i ti år og var med til at pine og plage ham. Ligulf og hele familien må nu atter engang flygte, men denne gang over havet mod Danmark. Ligulfs kone Sara, undslipper kun med nød og næppe og ikke uden at Reinfrid får sat sit brutale mærke på hende. De skal finde Ligulfs søster, som har en gård ved Limfjorden, så vil de kunne få deres egen gård i nærheden og Ligulf kan drage i krig sammen med Kong knud, mod den brutale Vilhelm. Efter en meget hård fart kommer familien til Danmark, men det er overhovedet ikke som de havde forestillet sig. Meget har forandret sig siden Ligulf drog i krig og blev taget til fange. Danmark er ikke det paradis de drømte om, men et underligt land, med en mærkelig religion med mange guder, overtro og fremmedhad. Ligulf er ikke længere fredløs, men familien, og især Fifa, bliver bemærket fordi de ikke opfører sig som andre. 


Vikingesaga i verdensklasse
Lars-Henrik Olsen var allerede kendt og elsket for sin eventyrlige og fantastiske historie om Erik Menneskesøn, inden han startede sin saga om pigen Fifa og med slutningen på en storslået serie har han atter engang bevidst, at han er Danmarks bedste forfatter. 

For Lars-Henrik Olsen er uden tvivl Danmarks bedste forfatter, men nok også den mest ydmyge, selvkritiske og tilbageholdende af dem alle. Der findes ingen anden forfatter i Danmark, der sprogligt og narrativt er vokset så meget som han og det har været en udsøgt ære, at følge hans værker og den udvikling, der er sket i hans bøger. 

Han startede som en dygtig forfatter, der kunne tryllebinde sin læser, men når man læser &amp;quot;Dværgen fra normandiet&amp;quot;, &amp;quot;Flugten fra klostret&amp;quot;og &amp;quot;Kongens død&amp;quot; så ser man, at Lars-Henrik Olsen ikke kun er en dygtig forfatter, men en unik og yderst sjælden form for forfatter. Det tog ham 22 år at skrive tre bøger... fordi, som han selv siger det, han ikke vidste nok og ikke var klar til det. I 22 år har han indsamlet en helt utrolig mængde af informationer om vikingetiden i både England og Danmark, som bliver vævet ind i &amp;quot;Kongens død&amp;quot;, på så spændende, fin og elegant en måde, at man knap lægger mærke til, at ens hoved bliver fyldt med historisk fakta, som ville give enhver støvet historiker gråt hår. 

Hvis alle dog bare kunne fortælle om vores fortid og levn, som Lars-Henrik Olsen, så ville børn og voksne vide hvem Harald Blåtand var, de ville vide hvorfor Kong Knud blev dræbt i en kirke i Odense... de ville forstå deres rødder, fortid og ikke kun se et glorificeret ikon, men måske også forstå at fordomme, had, racisme altid har eksisteret. 



Fortiden kan kun bruges, hvis den skaber tanker inutiden
Det er ikke alle, der er lige begejstrede for Lars-Henrik Olsens udvikling som forfatter, for han er gået fra at være en forholdsvis politisk neutral forfatter til at vise de frygtelige konsekvenser som fordomme, blind lydighed og manglen på tolerance medfører. Emner der er højt aktuelle og meget følsomme i dag. Det kan man så elske eller hade, men man kan ikke komme udenom at han skriver fantastisk og at hans dybe indsigt, ikke kun i forhold til det rent historiske, men også de politiske problemstillinger skaber et litterært værk af utrolige proportioner. 


&amp;quot;Jordens Søjler&amp;quot; af Ken Follet gik verden rundt, men personligt mener jeg, at Lars-Henrik Olsens triologi om pigen Fifa slår den mange gange... lige netop fordi Lars-Henrik Olsen kan skabe tanker i nutiden ved at reflektere over fortiden. 


Lars-Henrik Olsen fortæller her om &amp;quot;Kongens død&amp;quot;



 </description>
            <author>fritzeline</author>
            <source url="http://www.boggnasker.dk/vbforum/external.php?type=RSS2">Boggnasker - unge om bøger</source>
            <pubDate>Thu, 12 Jan 2012 01:25:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>9. Januarii 1842. En royal Fødelsesdag</title>
            <link>http://kokkepigen.natmus.dk/9-januarii-1842-en-royal-foedelsesdag.html</link>
            <description>Liebe Eltern
Saa gik da de 12 Juledage. De smukke Lys med 3 Arme, som blev tilsendt i December sammen med andet godt, blev tændt Helligtrekongers-Aften. Som altid sluttede Julen med et lille Knald, da de tre Flammer samledes til Een.
Paa Christiansborg Slot hersker stor Travlhed. I Morgen afholdes Fødelsesdag for Prinsesse Mariane I Kongens smukke pompeianske Spisegemak. Sammen med Oldfruen har vi udtaget de fine opsatser af deres fløjlsbetrukne opbevaringskasser og Spejlet i det smukke Bronzeplateau er pudset. I Byen er bestilt de skjønneste artificielle Blomster at pynte i Opsatserne. Skaale og Fade staar klar at modtage Kager, Geleer og andet godt. Tallerknerne staar klar paa Bordet med de smukke Motiver, at Gæsterne kan conversere paa bedste Vis. Nu mangler kun Krystalglas til Vin og Champagne og det smukke Sølv, som blot mangler en sidste Aftørring. Linnedservietter ligge nyvaskede og rullede klar til brug, og paa Sideborde staar Vandvarmere og Kopper klar. Prinsessen har ønsket, at Thee serveres som den varme Drik paa Dagen.
I  Kiøkkenet har hersket Travlhed, der er blevet tillavet Is og Blancmanger, bagt Kager og kogt Geleer. Ogsaa enkelte søde Sager fra Hylderne er fundet frem, at Kiøkkenet kan vise sin formaaen. Hos Salomonsens Efterfølger er blevet indkøbt Pariser Pebermyntekager og fine franske chrystalliserede Confecturer og andet godt. Mange af de gode Sager vil i Morgen blive anrettet og baaret op ad Køkkentrappen til det kongelige Spisegemak. Heldigvis skal der ikke efterfølgende serveres i Marskalsgemakkerne, som der blev gjort tidligere.  Jeg haaber at smage en smule af de gode Sager, om ikke alt bliver fortæret paa Dagen. Vedhæftet Opskrift paa Fine Theekager og Hindbærsyltetøj, som Moder ikke har modtaget tidligere.
Alt er dog ikke Travlhed. Søndag var vi i Ridehuset til Concert med Kongens Regiments Musikcorps. Blandt Musikken var Wellingtons Seir af Ludwig van Beethoven, som jeg ved at Fader sætter stor Priis paa. Till stede var ogsaa det Kongelige Theaters Chorpersonale, som fremførte en Sang til Billedhuggeren Thorvaldsen. Og den 11. Januar vil sammesteds blive afholdt &amp;#8220;Figaros&amp;#8221; Nytaarsfest med flere Muskcorps, som afvekslende spille, alt arrangeret af Herr Carstensen. Vi vil sammen med Beck med Frue deltage i Fornøjelserne som en Afsked med det gamle Aar og for at byde det nye Velkommen. Maatte det blive lige saa oplevelsesrigt og lykkeligt som det gamle.
Med de bedste Hilsener fra Hovedstaden og ønske om et lykkeligt 1842
Eders hengivne Datter
Friederica Louise von Reedtz født Jessen
Fine Theekager
375 Gram fint Meel og 375 Gram hvidt stødt Sukker røres godt med 8 Æggeblommer og 2 hele Æg, saa kommes en Deel godt vadskede og pillede Corender i, tilligemed nogle hakkede Rosiner. Naar dette er godt omrørt kommes 60 Gram Smør og tilsidst de stivpidskede Hvider i.
Hele Hindbær syltede i Sukker
Hindbærrene maae ikke være for modne, til hvert Pund Hindbær tages et Pund Sukker. Man kommer lidet Vand paa Sukkeret og koger det til en Sirup, deri kommer man Hindbærrene og skummer dem vel af, hvilket er en Regel ved alle slags Syltetøi. Derpaa kommer man dem i den dertil bestemte Krukke, naar de ere kolde, bedækker man dem med Voxpapiir og tilbinder dem med en Blære.
Man maae koge Sukkeret saalænge, at det næsten bliver til Sukker igien, thi ellers vil det blive for tyndt, da Saften af Hindbærrene opløser det igjen.
&amp;nbsp;
Dette var det sidste brev fra Friederica i denne omgang. En stor del af opskrifterne kommer fra kogebogen Den danske Kokkepige eller almindelig Huusholdningsbog indeholdende letfattelig Anviisning til velsmagende men tillige solide Retters Tillavning samt til Syltning, Bagning, Brygning og Slagtning; Udgiven af Jomfrue C. Hansen.
Kogebogen er fundet på Det Kongelige Bibliotek &amp;#8211; læg mærke til det royale monogram.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Endelig må man ikke glemme den person, som skabte rammerne for denne lille historie, nemlig arkitekten C. F. Hansen. Det Christiansborg, Friederica bevæger sig rundt i, havde kun en kort levetid. Rammerne stod færdig i 1828, men selve indretningen tog længere tid og dele blev aldrig færdige. Det har været smukke og farverige lokaler. Det var hovedsageligt en repræsentativ bygning, allerede på dette tidspunkt boede kongefamilien på Amalienborg. Slottet brændte i 1884. 
</description>
            <author>kokkepigen</author>
            <source url="http://kokkepigen.natmus.dk/feed">Kokkepigen</source>
            <pubDate>Mon, 09 Jan 2012 17:47:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En bondes ord af Martin Jensen</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/T-8CQUPm1_4/en-bondes-ord-af-martin-jensen.html</link>
            <description>Året er 1019, og Winston, Halfdan og Alfilda er endnu en gang på farten. Kong Knud ønsker, at de skal drage til Østangeln, hvor de skal opsnuse, hvad de kan om jarl Thorkel, som godt nok er Knuds edsvorne mand, men som tidligere hørte til hans fjender.
Den lille gruppe vælger undervejs at gøre ophold i Thetford, som er Østangelns vigtigste by, og hvor de derfor regner med at kunne høre interessant sladder. Undervejs slår de følgeskab med en gruppe bønder anført af Arnulf, som har en sag på herredsretten mod en stormandssøn. Arnulfs sag er klar, men alligevel ender den ganske uventet ? og kort efter findes stormandssønnen dræbt. Alle tror, at Arnulf er morderen, men Winston er ikke overbevist, og de tre begynder at grave i sagen.
?En bondes ord? er tredje del i serien om trekløveret i 1000-tallets England, og Martin Jensen holder den høje standard, han lagde ud med i første bind. Fortællerstemmen er lagt hos Halfdan, den jordløse stormand der nu bruger sit sværd i Winstons tjeneste.
Martin Jensen er en af Danmarks allerdygtigste forfattere, når det gælder historiske krimier. Han formår både at skabe en troværdig kulisse som fængsler læseren og lister spændende oplysninger fra perioden ind i historien, samtidig med at han opbygger gode krimiplots, der stort set altid overrasker læseren til slut. Og det lykkes også her i ?En bondes ord?.
Jeg kan kun anbefale serien om Winston, Alfilda og Halfdan på det varmeste, og skulle du endnu have de første to bøger til gode, så glæd dig!
Lån bogen på biblioteket
?????
</description>
            <author>Jette Holst</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/Bogtips">Bogtips</source>
            <pubDate>Mon, 09 Jan 2012 06:36:12 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En bondes ord af Martin Jensen</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/T-8CQUPm1_4/en-bondes-ord-af-martin-jensen.html</link>
            <description>Året er 1019, og Winston, Halfdan og Alfilda er endnu en gang på farten. Kong Knud ønsker, at de skal drage til Østangeln, hvor de skal opsnuse, hvad de kan om jarl Thorkel, som godt nok er Knuds edsvorne mand, men som tidligere hørte til hans fjender.
Den lille gruppe vælger undervejs at gøre ophold i Thetford, som er Østangelns vigtigste by, og hvor de derfor regner med at kunne høre interessant sladder. Undervejs slår de følgeskab med en gruppe bønder anført af Arnulf, som har en sag på herredsretten mod en stormandssøn. Arnulfs sag er klar, men alligevel ender den ganske uventet ? og kort efter findes stormandssønnen dræbt. Alle tror, at Arnulf er morderen, men Winston er ikke overbevist, og de tre begynder at grave i sagen.
?En bondes ord? er tredje del i serien om trekløveret i 1000-tallets England, og Martin Jensen holder den høje standard, han lagde ud med i første bind. Fortællerstemmen er lagt hos Halfdan, den jordløse stormand der nu bruger sit sværd i Winstons tjeneste.
Martin Jensen er en af Danmarks allerdygtigste forfattere, når det gælder historiske krimier. Han formår både at skabe en troværdig kulisse som fængsler læseren og lister spændende oplysninger fra perioden ind i historien, samtidig med at han opbygger gode krimiplots, der stort set altid overrasker læseren til slut. Og det lykkes også her i ?En bondes ord?.
Jeg kan kun anbefale serien om Winston, Alfilda og Halfdan på det varmeste, og skulle du endnu have de første to bøger til gode, så glæd dig!
Lån bogen på biblioteket
?????
</description>
            <author>Jette Holst</author>
            <source url="http://horsensbibliotek.dk/bogtips/feed">Bogtips</source>
            <pubDate>Mon, 09 Jan 2012 06:36:12 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>God kvalitet</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Wwf-WorldWideFredrik/~3/QRqPNjwEtAQ/god-kvalitet.html</link>
            <description>
&amp;nbsp; I dag må denne 20 år gamle T-skjorten endelig sies å være utslitt. Av  rent nostalgiske årsaker må jeg bruke den en gang til og arkivere den  her, før den kastes. Takk gamle venn. Vi har gått langt sammen.

 
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Fredrik Mellem)</author>
            <source url="http://sosialdemokrat.blogspot.com/feeds/posts/default">Sosialdemokratiet.no</source>
            <pubDate>Sat, 07 Jan 2012 18:33:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>New York af Edward Rutherfurd</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/T0sIUa1ecXM/new-york-af-edward-rutherfurd.html</link>
            <description>Efter min mening har Edward Rutherfurd opfundet et utrolig spændende koncept i sine historiske romaner, hvor han tager udgangspunkt i en lokalitet og så følger udviklingen gennem forskellige familier over tid. Denne gang er han draget over Atlanterhavet til Amerika med romanen ?New York?.
Romanen starter i 1664 med den hollandske Dirk van Dyck og hans hustru Margaretha de Groot, der har bosat sig som handelsmænd i Ny Amsterdam. Gennem dem introduceres vi også for slaven Quash, hvis familie Rutherfurd også med mellemrum vender tilbage til, samt familien Master, hvis søn gifter sig ind i van Dyck familien, og bliver familien der er i centrum for fortællingen.
Fortællingen løber over knap 400 år, hvor vi hører om stridighederne mellem englænderne og hollænderne, der ender med, at englænderne overtager styret af kolonien og omdøber den til New York; om uafhængighedskrigen, som det konservative overhoved af familien Master ikke er tilhænger af; om hvordan irerne og italienerne bliver en del af byens liv; om den begyndende modstand mod slaveriet og borgerkrigen; om krisen i 1907 og det store krak i 1929; om den stigende kriminalitet og byens økonomiske situation; og endelig slutter romanen med d. 11. september 2001, og de efterfølgende begivenheder.
Rutherfurd er en dygtig fortæller, som formår at smelte fakta og fiktion sammen til en spændende og interessant historie. Og selvom det måske nok er menneskene, der bærer fortællingen frem, så er det byen og dens bygninger, der er den egentlige hovedperson.
Lån bogen på biblioteket
????
</description>
            <author>Jette Holst</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/Bogtips">Bogtips</source>
            <pubDate>Mon, 02 Jan 2012 06:20:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>New York af Edward Rutherfurd</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/T0sIUa1ecXM/new-york-af-edward-rutherfurd.html</link>
            <description>Efter min mening har Edward Rutherfurd opfundet et utrolig spændende koncept i sine historiske romaner, hvor han tager udgangspunkt i en lokalitet og så følger udviklingen gennem forskellige familier over tid. Denne gang er han draget over Atlanterhavet til Amerika med romanen ?New York?.
Romanen starter i 1664 med den hollandske Dirk van Dyck og hans hustru Margaretha de Groot, der har bosat sig som handelsmænd i Ny Amsterdam. Gennem dem introduceres vi også for slaven Quash, hvis familie Rutherfurd også med mellemrum vender tilbage til, samt familien Master, hvis søn gifter sig ind i van Dyck familien, og bliver familien der er i centrum for fortællingen.
Fortællingen løber over knap 400 år, hvor vi hører om stridighederne mellem englænderne og hollænderne, der ender med, at englænderne overtager styret af kolonien og omdøber den til New York; om uafhængighedskrigen, som det konservative overhoved af familien Master ikke er tilhænger af; om hvordan irerne og italienerne bliver en del af byens liv; om den begyndende modstand mod slaveriet og borgerkrigen; om krisen i 1907 og det store krak i 1929; om den stigende kriminalitet og byens økonomiske situation; og endelig slutter romanen med d. 11. september 2001, og de efterfølgende begivenheder.
Rutherfurd er en dygtig fortæller, som formår at smelte fakta og fiktion sammen til en spændende og interessant historie. Og selvom det måske nok er menneskene, der bærer fortællingen frem, så er det byen og dens bygninger, der er den egentlige hovedperson.
Lån bogen på biblioteket
????
</description>
            <author>Jette Holst</author>
            <source url="http://horsensbibliotek.dk/bogtips/feed">Bogtips</source>
            <pubDate>Mon, 02 Jan 2012 06:20:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>31. Decembri 1841. Det gamle Aar siger Far Vel.</title>
            <link>http://kokkepigen.natmus.dk/31-decembri-1841-det-gamle-aar-siger-far-vel.html</link>
            <description>Chere Mama, Chere Papa
Jeg takker for Julebrevet, som dog først nåede os efter Juledag, skiønt Posten er rimelig med flere daglige Udbringninger. Juleaften tilbragte vi med Familien Beck her i Prinsens Palais, da Monsør Beck ogsaa denne Aften skulle sørge for Adgang for baade Gæster og Fastboende. Det blev en stille og hyggelig Aften, Madam Beck havde sørget for en lille Gaas, som det er skik at spise herinde i Staden. Der blev dog ogsaa spist en Sødgrød med Caroline-Ris. De kiære Børn gik meget op i, at ogsaa Nissen skulle have en Portion. Den blev højtideligt baaret op ad Bagtrappen til Loftsrummet, en længere Vandring, som dog foregik under megen Moro.
Juledag fulgtes vi alle til Vor Frue Kirke for der at høre Pastor Marckmann Prædike om Julens Glæde. Det gjorde han ad Libitum, sjældent har jeg hørt en saa lang og vrøvlet Prædiken. Jeg længtes efter Pastorens korte og fyndige Ord hjemme i Augustenborg. Jeg fik dog Tiden at gaa med Overvejelser over Menuen Nytaarsaften, som igen vil blive fejret med den Beckske Familie. Efter den første svære Tid er Madam Beck blevet en kær Veninde. En Ting er dog sikker, der vil blive serveret Stegte Østers fra Fiskehuset paa Gammel Strand, en Gudespise. Vel hjemkomme fra Kirke nøjedes vi dog alle med en Portion Øllebrød, en simpel Ret, som gjorde vel efter Juleaftens tunge Spiser.
De sidste Dage er trods Jul gaaet med Travlhed paa Christiansborg. Prinsesse Mariane har valgt at fejre sin Fødelsesdag paa Slottet, desværre ikke i Riddersalen, hvor det havde været muligt at se de mange Gæster. En særlig Glæde er det dog, at det smukke Dessertstel med sin fine Opsatser og Tallerkner vil blive benyttet. Den kære Marcus har ogsaa haft travlt, skiønt de mange Retter endnu ikke er tilberedt. Der har skullet træffes Aftale om afhentning af Jordbær fra det kongelige Drivhus, om diverse Indkøb hos Byens Leverandører og endelig skulle Opskrifter paa Kager og Smaakager afprøves, at man ikke står med sammenfaldne Kager, som ikke kan sættes for de fine Gæster.
Det gamle Aar er gaaet, et nyt begynder. Det har for os været et Glædens Aar, med Bryllup og nye Muligheder. Det nye Aar vil bringe nyt lille Liv, jeg mærker allerede, at det vil blive godt. Vi ønsker Eder begge af hjertet et godt og lykkebringende Nyt Aar. Maa det bringe godt Tider og god Helse, og maaske et snarligt Gensyn.
De hjerteligste Hilsner fra Eders hengivne Datter
Friederica Louise von Reedtz født Jessen
Stegte Østers
Man flækker sex Østers, tager Skjægget af dem, kommer dem i en Kasserolle med lidt Smør, revent Franskbrød, Citronsaft, Muskat, lidt Kayennepeber, lidt Madeiraviin, saa svitses de lidt, ommes derpaa op i Skallerne, om man ikke har andre store Skaller til dette Brug, man kan ogsaa tage smaa runder dybe Asietter og komme det paa, saa tager man en gloende Ildskuffe og holder den tæt ned over, for at de kan blive lysebrune og haarde ovenpaa.
Øllebrød
Der tages Vand og Øl i Forhold til den Styrke, som man vil have; naar dette koger, ajevnes den med suur Fløde og Hvedemeel. Vil man have det særdeles godt, kommes heri , naar det tages af Ilden, Pidskede Æggeblommer og Caneel, Ristet smaatskaaret Rugbrød bruges dertil og Sukker efter Behag.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>kokkepigen</author>
            <source url="http://kokkepigen.natmus.dk/feed">Kokkepigen</source>
            <pubDate>Sat, 31 Dec 2011 13:30:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Østerbros opblomstring</title>
            <link>http://www.russer.info/2011/12/osterbros-opblomstring/</link>
            <description>Store dele af den danske hovedstad er under renovering. Men gamle kort over Købstaden viser, at den altid har været under udvikling. Berlingske giver et overblik i historiske kort over København</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">WHAT!?</source>
            <pubDate>Mon, 26 Dec 2011 12:00:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Manden, der aldrig blev konge</title>
            <link>http://www.information.dk/288581</link>
            <description>Indrømmet: Jeg har det blandet med Maria Helleberg. Hun skriver godt og fængende, og hendes plot fejler ikke noget. Alligevel ved jeg ikke helt, hvad jeg skal med hendes historiske romaner. Som nu den seneste om den ædle hertug Knud Lavard (1095-1131), hvis far og søn begge blev konger af Danmark. Som bekendt har historiske romaner især adresse til den tid, de er skrevet i, ikke den de handler om. Da B.S. Ingemann for små 200 år skrev sine nationalromantiske romaner, var hensigten at hylle drenge i alle køn og aldre i identitetsskabende kongerøgelse: Vågner, danske helte! Og så langt tilbage som for 800 år siden sikrede Knuds søn, Valdemar den Store, ikke kun sin myrdede far en entusiastisk biografi i Saxos Danmarkshistorie, men sågar en helgenkåring.</description>
            <author>Marie Louise Kjølbye</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 22 Dec 2011 19:48:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Manden, der aldrig blev konge</title>
            <link>http://www.information.dk/288581</link>
            <description>Indrømmet: Jeg har det blandet med Maria Helleberg. Hun skriver godt og fængende, og hendes plot fejler ikke noget. Alligevel ved jeg ikke helt, hvad jeg skal med hendes historiske romaner. Som nu den seneste om den ædle hertug Knud Lavard (1095-1131), hvis far og søn begge blev konger af Danmark. Som bekendt har historiske romaner især adresse til den tid, de er skrevet i, ikke den de handler om. Da B.S. Ingemann for små 200 år skrev sine nationalromantiske romaner, var hensigten at hylle drenge i alle køn og aldre i identitetsskabende kongerøgelse: Vågner, danske helte! Og så langt tilbage som for 800 år siden sikrede Knuds søn, Valdemar den Store, ikke kun sin myrdede far en entusiastisk biografi i Saxos Danmarkshistorie, men sågar en helgenkåring.</description>
            <author>Marie Louise Kjølbye</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 22 Dec 2011 19:48:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Manden, der aldrig blev konge</title>
            <link>http://www.information.dk/288581</link>
            <description>Indrømmet: Jeg har det blandet med Maria Helleberg. Hun skriver godt og fængende, og hendes plot fejler ikke noget. Alligevel ved jeg ikke helt, hvad jeg skal med hendes historiske romaner. Som nu den seneste om den ædle hertug Knud Lavard (1095-1131), hvis far og søn begge blev konger af Danmark. Som bekendt har historiske romaner især adresse til den tid, de er skrevet i, ikke den de handler om. Da B.S. Ingemann for små 200 år skrev sine nationalromantiske romaner, var hensigten at hylle drenge i alle køn og aldre i identitetsskabende kongerøgelse: Vågner, danske helte! Og så langt tilbage som for 800 år siden sikrede Knuds søn, Valdemar den Store, ikke kun sin myrdede far en entusiastisk biografi i Saxos Danmarkshistorie, men sågar en helgenkåring.</description>
            <author>Marie Louise Kjølbye</author>
            <source url="http://information.dk/kultur/feed">Kultur | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 22 Dec 2011 19:48:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Olie for mad blev en lusket affære</title>
            <link>http://www.russer.info/2011/12/olie-for-mad-blev-en-lusket-affaere/</link>
            <description>Et Svendborg-firma er fedtet ind i den historiske olie for mad-skandale og fik i dag sin dom. Men hvad var det nu, olie for mad-programmet gik ud på?</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">WHAT!?</source>
            <pubDate>Tue, 20 Dec 2011 14:03:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>15. Decembri 1841. Et Prospect af Christiansborg</title>
            <link>http://kokkepigen.natmus.dk/15-decembri-1841-et-prospect-af-christiansborg.html</link>
            <description>
Chere Mama, Lieber Papa
En kiærlig Hilsen her fra Kiøbenhavn med et Prospect af Christiansborg, det smukke Slot, hvor jeg haver min daglige Dont. Marcus erhvervede det skiønne Billede paa Hjørnet af Knabrostræde sammen med Dansk Folkekalender for 1842. Heri forefindes baade Portræt af Bissen, en Beskrivelse af den forskrækkelige Skypompe, gjordt af Professor H.C. Ørsted samt et Digt af Ingemann;&amp;#8221;Gudmoders Dands med Barnet&amp;#8221;. Jeg holder ret af den gode Digter og hans smukke Sange.
Søndagen tilbragte vi atter i Vor Frue Kirke med en Prædiken af den gode Pastor Marckmann.  Vor Spaziergang til Kirken førte os forbi den strenge Domhus. Madam Beck har nyeligen været Tilskuer i Politiretten, hvor diverse Maleficanter modtage deres Dom. Hun lider af en umættelig Neugierigheit over sine Medskabningers Gøren og Laden, som til tider ej synes ganske god. Byen summer ellers af endnu en celeber Domfældelse. Dr. Dampe er sammen med Smedemester Hans Christian Jørgensen blevet dømt for &amp;#8220;crimen perduellionis et læsæ Majestatis&amp;#8221;. Jeg forstaar ej ret, hvad dette betyder, men begge haver deres Liv forbrudt.
Søndag sluttede ellers lysteligen med en Concert i Ridehuset. Her gav Kongens Regiments Musikcorps suppleret med andre Musici en Harmoniconcert med Beethovens &amp;#8220;Wellingtons Seir&amp;#8221; blandt det musikalske Tractement. Det Kgl. Theaters Chorpersonale og enkelt Dilletanter fremførte en Sang til Thorvaldsen. Alt var saare godt, vi gik tilfredse hjem.
Julens snarlige Komme ses nu tydeligen i Udvalget af Varer. Hos Salomonsens Efterfølger paa Gl. Strand faaes nu baade Confectfigner og Nødder, og fine franske chrystalliserede Confecturer og candiserede Frugter. Al denne Hærlighed er dog for os for dyr, men Amalienborgs Køgemester har indkøbt rigeligt af de gode Sager, saa Majestæterne kan faa det bedste i Juledagene. Christiansborgs Køgemester har ogsaa indkøbt gode Sager til Kronprinsessens Fødelsesdag i Januar. Maaske vil Marcus faa lidt af Hærligheden med til vort Julebord. I sidste uge havde han baade Caroline-Ris og Citroner med tilbage. Jeg tillavede en Risengryns-Omelet af de gode Ris Løverdag og gjorde lidt Citronbrød til vort Aftensbord Søndagen.
Jeg haaber snarligen at høre fra Eder. Dette bliver min første Jul og selvom vi endnu ikke har egen Leilighed, vil jeg dog gerne kunne gøre lidt af den gode Mad, Mama plejer at tilberede. Jeg haaber, hun vil sende lidt gode Raad og Opskrifter, at jeg kan give Marcus lidt Julemad og maaske ogsaa glæde Madam Beck og hendes Mand med lidt gode Sager.
Med ønske om en god 4. Søndag i Advent forbliver jeg Eders hengiven Datter
Friederica Louise von Reedtz født Jessen
Risengryns-Omelet
½ Pund Gryn skoldes og koges netop møre i 1½ Pot Melk. 1 stykke Vanille koges i ½ Pot Fløde og røres i den varme Grød (er Vanillen skaaren itu, da sies Fløden) tilligemed ½ Pund Smør. Naar dette er lidt afkølet, røres 10 Æggeblommer, hvidt Sukker, og, om behøves, lidt Salt, tilsidste de pidskedes Hvider, deri. Den bages i 1 lille Time og er til 10 Personer.
1 Pund = 500 Gram. 1 Pot = 1 Liter 
Citronbrød bagt paa Fad.
Fingertykke Skiver Hvede- eller Franskbrød belægges et Tinfad med i Bunden, nu bestrøes disse Brødskiver med Sukker, nogle Citroner fraskiæres saavel den gule, som den hvide Skal, derpaa skiæres Citronerne i tynde Skiver, og lægges paa Brødet, atter tildækkes dette, naar de ere vel bestrøede med Sukker, med ligesaadanne Skiver Brød, som ligger under neden, nu overhældes dette med god sød Fløde, det bestrøes med fiinstødt Kaneel og Sukker, saaledes tildækkes dette med et andet Fad og sættes paa et Fyhrfad med levende Kulild, naar det begynder at koge, dryppes dette Brød tit med sød Fløde, sidste gang det dryppes kommes lidet Citronsaft over Brødet og bestrøes med Sukker og saaledes kold serveres.
&amp;nbsp;

Udstillingen om Frederik VI&amp;#8217;s dessertstel på Christiansborg er nu slut. Jeg håber, man har nydt de smukke billeder fra bogen, som blev udgivet i forbindelse hermed.
Kokkepigen følger Friederica julen over, så hun kan komme godt ind i det nye år.
&amp;nbsp;
</description>
            <author>kokkepigen</author>
            <source url="http://kokkepigen.natmus.dk/feed">Kokkepigen</source>
            <pubDate>Thu, 15 Dec 2011 21:41:37 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

