<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: hjerneforskning</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et hjerneforskning</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Fri, 02 Dec 2011 02:04:50 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Valgretskommission mangler hjerneudvikling</title>
            <link>http://stig0073.eftertanke.dk/2011/12/01/valgretskommission-mangler-hjerneudvikling/</link>
            <description>Overskriften er ikke en uforskammethed. Men valgretskommissionen har glemt den biologiske udvikling i deres oplæg. Sænkningen af valgretsalderen til 16 år begrundes i, at aldersgruppen kan tjene penge, blive straffet, søge oplysninger på internettet og i, at aldersgruppen angiveligt skulle være politisk interesserede. Det interessante ved disse argumenter er, at de alle også kan bruges over for 13 årige. Man kunne spørge, hvorfor valgkommissionen ikke tager skridtet fuldt ud?
Det er velkendt, at børn og unge er langt lettere at  manipulere end voksne. Og hjerneforskningen viser, at  pandelapperne først er fuldt ud udviklet langt ind i tyverne, hvilket  har stor betydning for, om en person kan koble mellem handling og  konsekvens. Det faktum laver en sænkning af valgretsalderen ikke om på! Dertil kommer, at en ung på 16 ikke skal kunne bestemme over samfundsforhold, som de ikke selv er en aktiv del af. Men måske forestiller man sig, at 16-årige skal kunne stifte og hæfte for gæld? Skal man have stemmeret, skal man også tage ansvar! Men jeg tør slet ikke tænke på alle de unge mennesker, der i så fald bliver snydt af plattenslagere, der gældsætter dem, fordi de ikke har en jordisk  chance for at kunne gennemskue forholdene.
Naturligvis er der store individuelle forskelle, men vi kan ikke indrette en lovgivning efter de få modne, på bekostning af det altovervejende  flertal. De socialt set stærke teenagere, med en solid baggrund hjemmefra, kan måske begå sig, men hvad med resten?
Det er ikke overraskende, at Dansk Ungdoms Fællesråd fremkommer med dette forslag. De udgør langt fra et repræsentativt udsnit af ungdommen, men er derimod en elite af selvbevidste, som magter at gå ind i organisationsarbejde. Det usmagelige er, at politikere fra Enhedslisten til De Radikale hopper med på den galej og lefler for de unge.
Og argumentationen er tom. Ingen søger f.eks. information om politik, bare fordi man kan det. At man kan straffes med fængsel som ung er en kendsgerning, der burde føre til en anden konsekvent, social sanktionsmulighed over for de unge, i stedet for en sænket valgretsalder.  Og det med den politiske interesse kan for de flestes vedkommende begrænse sig til, hvem der vil give dem mest SU-støtte.
Kære folketingspolitikere &amp;#8211; det her er hul i hovedet og til skade for vores ungdom.
Stig Grenov
Medlem af Kristendemokraternes Hovedbestyrelse
Kristendemokraternes internationale sekretær
</description>
            <author>Stig Grenov</author>
            <source url="http://stig0073.eftertanke.dk/feed/">Stig Grenovs blog</source>
            <pubDate>Thu, 01 Dec 2011 18:32:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Amagermanden hinsides skyld</title>
            <link>http://www.information.dk/285902</link>
            <description>Det er et uhyrligt anklageskrift, som anklagemyndigheden har udfærdiget i den verserende sag mod den 46-årige mand, der i de fleste medier er blevet omtalt som Amagermanden. Han står anklaget for to drab, otte voldtægter samt en række mindre forhold, der spænder fra røveri over brandstiftelse til grov vold. Forbrydelserne fandt sted i perioden 1987-2010, og Amagermanden har siddet varetægtsfængslet siden den 12. november sidste år.</description>
            <author>Nikolaj Theil</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 23 Nov 2011 20:01:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Amagermanden hinsides skyld</title>
            <link>http://www.information.dk/285902</link>
            <description>Det er et uhyrligt anklageskrift, som anklagemyndigheden har udfærdiget i den verserende sag mod den 46-årige mand, der i de fleste medier er blevet omtalt som Amagermanden. Han står anklaget for to drab, otte voldtægter samt en række mindre forhold, der spænder fra røveri over brandstiftelse til grov vold. Forbrydelserne fandt sted i perioden 1987-2010, og Amagermanden har siddet varetægtsfængslet siden den 12. november sidste år.</description>
            <author>Nikolaj Theil</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 23 Nov 2011 20:01:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Quiet please!</title>
            <link>http://artsinbusiness.dk/2011/11/23/quiet-please/</link>
            <description>Quiet please!
Alfred  Josefsen, adm.dir. i Irma, skrev en gang om hvordan ro kan løse opgaver. Hans betragtninger gav mig et nyt perspektiv på travlhed, højt  aktivitetsniveau og den evige tale om mangel på tid.
I vores arbejdskultur er det en grundlæggende overbevisning, at jo mere  travlt vi har, des mere accepterede bliver vi. For vi tror på at der er  en direkte sammenhæng mellem hvor hårdt vi arbejder og hvor gode  resultater vi opnår. Heltene er de, der har travlt, mens de, der ikke  arbejder så hårdt og længe, er en belastning for teamet. Denne  fremherskende og udbredte overbevisning kan ses som et levn fra  industrisamfundets tænkning.
Det er tankevækkende, så lang levetid en anskuelse, hvor man helt  undlader at tænke kvalitet ind i arbejdet, har haft. Det handler om  økonomi, omsætning og bundlinie ? men kan manglen på kvalitet i  virksomhedskulturen betale sig i længden?
Jeg møder ofte kunder, der ? når vi skal arrangere en workshop, hvor vi  skal arbejde med udvikling af deres samarbejde &amp;#8211; har svært ved at finde  tid i kalenderen. Men er der da tid til ikke at arbejde optimalt  sammen?

For lidt refleksion
Thomas Geuken og Gitte  Larsen fra Institut for Fremtidsforskning : ?Mange medarbejdere føler sig i dag overinformerede, men  underreflekterede. Der er ikke tid til at tænke over tingene og  hverdagens udfordringer på nye måder, fordi den bare kører derudaf.?

Gå hjem og sov
Lis Lyngbjerg Steffensen skrev en spændende artikel  under denne overskrift, i Berlingske Nyhedsmagasin. Casen var at Novo  Nordisk Engineering skulle bygge en fabrik på den halve tid, men ønskede  at medarbejderne skulle arbejde i nogenlunde almindeligt tempo. Det  lykkedes!
I artiklen står bl.a.:
&amp;#8220;En af årsagerne til, at pauser, almindelig arbejdstid, ro og overblik  er så afgørende, hvis man skal nå store mål eller finde kreative  løsninger, er ren kemi og biologi. I den forreste del af hjernen sidder  pandelapperne, og de sørger for, at vi kan planlægge og strukturere.  Pandelapperne sørger også for, at vi ved, hvad der er passende social  opførsel, at vi kan omgås andre mennesker og samarbejde.&amp;#8221;
Har du gjort dig nogle tanker om hvordan vi kan arbejde bedre og mere effektivt i  vidensamfundet, høre  jeg gerne fra dig!
</description>
            <author>Lene Bornemann</author>
            <source url="http://artsinbusiness.dk/feed/">Arts in Business</source>
            <pubDate>Wed, 23 Nov 2011 18:10:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Lars Grove Mortensen: Derfor er Neuromarketing interessant</title>
            <link>http://www.ivaerk-tv.dk/lars-grove-mortensen-derfor-er-neuromarketing-interessant/</link>
            <description>Marketing-analytiker Lars Grove Mortensen sætter fokus på Neuromarketing. Viden fra hjerneforskning kan hjælpe dig til at styrke dit salg og din markedsføring.

Videoen blev første gang publiceret den 1. november 2011. Lars Grove Mortensens personlige hjemmeside ...</description>
            <author>Redaktionen</author>
            <source url="http://www.ivaerk-tv.dk/feed/">Iværk-TV.dk</source>
            <pubDate>Thu, 10 Nov 2011 10:00:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>To fortællinger  om mennesket</title>
            <link>http://www.information.dk/282847</link>
            <description>Der var noget, der ikke stemte. Godt nok vidste litteraturforsker Torben Krahg Grodal ikke helt, hvad det var.
Det var mere som en fornemmelse af utilstrækkelige forklaringer, noget han følte manglede, da han i begyndelsen af 80?erne som en af drivkræfterne bag et storstilet socialkonstruktivistisk projekt sammen med knapt 50 andre forskere undersøgte koblingen mellem historisk udvikling og kulturelle produkter i dansk litteratur.</description>
            <author>Malin Schmidt</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 21 Oct 2011 22:28:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>To fortællinger  om mennesket</title>
            <link>http://www.information.dk/282847</link>
            <description>Der var noget, der ikke stemte. Godt nok vidste litteraturforsker Torben Krahg Grodal ikke helt, hvad det var.
Det var mere som en fornemmelse af utilstrækkelige forklaringer, noget han følte manglede, da han i begyndelsen af 80?erne som en af drivkræfterne bag et storstilet socialkonstruktivistisk projekt sammen med knapt 50 andre forskere undersøgte koblingen mellem historisk udvikling og kulturelle produkter i dansk litteratur.</description>
            <author>Malin Schmidt</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 21 Oct 2011 22:28:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>To fortællinger  om mennesket</title>
            <link>http://www.information.dk/282847</link>
            <description>Der var noget, der ikke stemte. Godt nok vidste litteraturforsker Torben Krahg Grodal ikke helt, hvad det var.
Det var mere som en fornemmelse af utilstrækkelige forklaringer, noget han følte manglede, da han i begyndelsen af 80?erne som en af drivkræfterne bag et storstilet socialkonstruktivistisk projekt sammen med knapt 50 andre forskere undersøgte koblingen mellem historisk udvikling og kulturelle produkter i dansk litteratur.</description>
            <author>Malin Schmidt</author>
            <source url="http://information.dk/kultur/feed">Kultur | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 21 Oct 2011 22:28:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Reklamer jagter vores hjerner</title>
            <link>http://www.information.dk/281140</link>
            <description>Både i kulturen og i naturen foregår der et uafbrudt evolutionært kapløb mellem evnen til at jage og evnen til at flygte. I naturen handler det om at æde uden selv at blive ædt. I kulturen handler det om evnen til at udnytte andre uden selv at blive udnyttet.
Evolutionen drives i vid udstrækning af naturens mægtige kapløb mellem rovdyr og byttedyr. De rovdyr, der har de skarpeste sanser og løber hurtigst, fanger flest byttedyr. Med tiden vil de have større held til at få afkom og på den måde føre deres gener videre.</description>
            <author>Thomas Scharff</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 04 Oct 2011 19:18:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Fyrbøderen imod verden</title>
            <link>http://www.information.dk/280737</link>
            <description>Der er de personer, som deler vandene. Berømtheder, der måske ikke hyldes af alle, men som de fleste er enige om gør noget særligt, rykker grænser og udfordrer dogmer. Sådan en er Helmuth Nyborg næppe. Han modtager derimod breve med små mænd hængt i galger eller beskeder som »du er det værste kloaklort og burde skylles ud«. Den tidligere psykologiprofessor på Aarhus Universitet er først og fremmest udskældt.
»Jeg tror, jeg er det eneste menneske i Danmark, der har fået en hel hadeside på nettet opkaldt efter sig,« siger han.</description>
            <author>Lasse Wamsler, Louise Vogdrup-Schmidt</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 30 Sep 2011 20:30:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hjerneskanner genskaber videoklip, du har set</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/labconfidential/~3/QilUJMJGlwc/</link>
            <description>Onde videnskabsmænd kan læse dine tanker! Sådan næsten da
Har du nogensinde vågnet op og været irrationelt irriteret på din kære, uden helt at vide hvorfor? Eller vågnet op af en virkelig vigtig tanke, som du lader til at have glemt i det øjeblik, du slår øjnene op? Drømme kan være nogle tricky sataner. Heldigvis redder videnskaben endnu en gang dagen &amp;#8211; med en maskine, som kan genskabe dine tanker  og drømme på video (indsæt dommedagsmusik).
Indtil videre er teknologien dog ikke nået så langt: Hjerneskanneren er i stand til at genskabe et videoklip, man har set. Man tænker simpelthen på klippet, mens ens hjerneaktivitet måles. Ens hjernemønstre bliver så sammenholdt med en gigantisk database baseret på YouTube-videoer (!), som forskerne har genereret individuelle hjernemønstre til ved hjælp af et styks ret advanceret software. I alt er der brugt 18 mio. sekunder af tilfældig YouTube-videoer.
Hjerneskanningerne bliver så sammenlignet med videoerne i databasen for hvert sekund og de 100 videoklip, som minder mest om hjerneskanningerne, bliver mast sammen til en video, som repræsenterer ens tanker.
Intet magi her &amp;#8211; ren og skær brute force-beregninger og forenklinger. Virker det så? Bedøm selv i videoen:
Klik her for at se den indsatte video.
Det lader til, at softwaret er i stand til at genskabe tankerpå en grov og ret surrealistisk måde. I takt med, at softwaret og computermodellen bliver mere præcis, kan resultatet fra databasen måske blive realistiske. Hele programmet er dog naturligt begrænset af YouTube-videoerne &amp;#8211; selvom der findes virkelig, virkelig mange mærkelige ting på YouTube, så er hjerner nu engang bedre til at finde på underlige ting i drømme.
Systemet er endnu ikke blevet brugt på drømme, men princippet er det samme &amp;#8211; så længe hjerneskanneren kan måle aktivitet, kan forskerne læse dine tanker. Forskerne ved UC Berkeley understreger dog, at teknologien er flere år fra at kunne læse folks tanker. Det tror vi naturligvis ikke på &amp;#8211; husk jeres sølvpapirshatte, folkens!
UC Berkeley via Io9


Læs også:Tankestyret kørestol
Dine tanker kan ses
Tro kan flytte bjerge
Speedmobile: Et grønt, løbebåndsgenereret, personligt transportmiddel
Nu får kvinderne deres eget videodelingssite
</description>
            <author>Lan Thuy Pham</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/labconfidential">LabConfidential - Nyheder om fremtiden</source>
            <pubDate>Tue, 27 Sep 2011 10:30:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hjerneskanner genskaber videoklip, du har set</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/labconfidential/~3/QilUJMJGlwc/</link>
            <description>Onde videnskabsmænd kan læse dine tanker! Sådan næsten da
Har du nogensinde vågnet op og været irrationelt irriteret på din kære, uden helt at vide hvorfor? Eller vågnet op af en virkelig vigtig tanke, som du lader til at have glemt i det øjeblik, du slår øjnene op? Drømme kan være nogle tricky sataner. Heldigvis redder videnskaben endnu en gang dagen &amp;#8211; med en maskine, som kan genskabe dine tanker  og drømme på video (indsæt dommedagsmusik).
Indtil videre er teknologien dog ikke nået så langt: Hjerneskanneren er i stand til at genskabe et videoklip, man har set. Man tænker simpelthen på klippet, mens ens hjerneaktivitet måles. Ens hjernemønstre bliver så sammenholdt med en gigantisk database baseret på YouTube-videoer (!), som forskerne har genereret individuelle hjernemønstre til ved hjælp af et styks ret advanceret software. I alt er der brugt 18 mio. sekunder af tilfældig YouTube-videoer.
Hjerneskanningerne bliver så sammenlignet med videoerne i databasen for hvert sekund og de 100 videoklip, som minder mest om hjerneskanningerne, bliver mast sammen til en video, som repræsenterer ens tanker.
Intet magi her &amp;#8211; ren og skær brute force-beregninger og forenklinger. Virker det så? Bedøm selv i videoen:
Klik her for at se den indsatte video.
Det lader til, at softwaret er i stand til at genskabe tankerpå en grov og ret surrealistisk måde. I takt med, at softwaret og computermodellen bliver mere præcis, kan resultatet fra databasen måske blive realistiske. Hele programmet er dog naturligt begrænset af YouTube-videoerne &amp;#8211; selvom der findes virkelig, virkelig mange mærkelige ting på YouTube, så er hjerner nu engang bedre til at finde på underlige ting i drømme.
Systemet er endnu ikke blevet brugt på drømme, men princippet er det samme &amp;#8211; så længe hjerneskanneren kan måle aktivitet, kan forskerne læse dine tanker. Forskerne ved UC Berkeley understreger dog, at teknologien er flere år fra at kunne læse folks tanker. Det tror vi naturligvis ikke på &amp;#8211; husk jeres sølvpapirshatte, folkens!
UC Berkeley via Io9


Læs også:Tankestyret kørestol
Dine tanker kan ses
Tro kan flytte bjerge
Speedmobile: Et grønt, løbebåndsgenereret, personligt transportmiddel
Nu får kvinderne deres eget videodelingssite
</description>
            <author>Lan Thuy Pham</author>
            <source url="http://www.labconfidential.dk/?feed=rss2">LabConfidential - Nyheder om fremtiden</source>
            <pubDate>Tue, 27 Sep 2011 10:30:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kemikalie gør musehjerner og -fostre gennemsigtige</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/labconfidential/~3/dXlyXsRGFxI/</link>
            <description>Musehjerner blotter alt
Vandmænd og gopler har ingen skam i livet. Med deres gennemsigtige kroppe blotter de villigt alt for omverdenen, til stor begejstring for marinebiologer, som ikke behøver at røre skalpelen overhovedet.
Nu kan vi ikke alle bestå af 95 pct. vand, så japanske forskere ved RIKEN Brain Science Institute har fundet en måde at lave fostre og musehjerne gennemsigtige på.
Musehjernerne blev lagt i blød i kemikaliet Scale i to uger, hvilket gjorde dem gennemsigtige, mens enkelte dele stadig var bevaret. Hjernene kunne så undersøges med en dybde på flere millimeter, mens neurale netværk kunne kortlægges med en subcellular opløsning. Det har ikke været muligt at få så detaljerede billeder af musehjerner og -fostre før.
Hidtil har kemikaliet kun været brugt på musehjerner og -fostre, men de japanske forskere mener ikke, at der er nogen begrænsning mht. organer eller dyrearter, herunder mennesker. Scale, som består af urinstof, glycerol og detergenten Triton-X, fungerer kun på døde prøver, så forskerne er også i gang med at lave en mildere version, som kan bruges på levende prøver. På den måde kan de molekylære maskiner i menneskelig organer kortlægges, hvilket kan give et bedre forståelse af den menneskelige krop.
RIKEN via MedGadget


Læs også:Kys over internettet: Den japanske kyssemaskine
Genmodificeret mus kvidrer som en fugl
Gebisset vokser selv ud
Overhaler Japan USA i rummet?
Vandmænd bliver til astronautslik
</description>
            <author>Lan Thuy Pham</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/labconfidential">LabConfidential - Nyheder om fremtiden</source>
            <pubDate>Wed, 14 Sep 2011 10:30:33 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kemikalie gør musehjerner og -fostre gennemsigtige</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/labconfidential/~3/dXlyXsRGFxI/</link>
            <description>Musehjerner blotter alt
Vandmænd og gopler har ingen skam i livet. Med deres gennemsigtige kroppe blotter de villigt alt for omverdenen, til stor begejstring for marinebiologer, som ikke behøver at røre skalpelen overhovedet.
Nu kan vi ikke alle bestå af 95 pct. vand, så japanske forskere ved RIKEN Brain Science Institute har fundet en måde at lave fostre og musehjerne gennemsigtige på.
Musehjernerne blev lagt i blød i kemikaliet Scale i to uger, hvilket gjorde dem gennemsigtige, mens enkelte dele stadig var bevaret. Hjernene kunne så undersøges med en dybde på flere millimeter, mens neurale netværk kunne kortlægges med en subcellular opløsning. Det har ikke været muligt at få så detaljerede billeder af musehjerner og -fostre før.
Hidtil har kemikaliet kun været brugt på musehjerner og -fostre, men de japanske forskere mener ikke, at der er nogen begrænsning mht. organer eller dyrearter, herunder mennesker. Scale, som består af urinstof, glycerol og detergenten Triton-X, fungerer kun på døde prøver, så forskerne er også i gang med at lave en mildere version, som kan bruges på levende prøver. På den måde kan de molekylære maskiner i menneskelig organer kortlægges, hvilket kan give et bedre forståelse af den menneskelige krop.
RIKEN via MedGadget


Læs også:Kys over internettet: Den japanske kyssemaskine
Genmodificeret mus kvidrer som en fugl
Gebisset vokser selv ud
Overhaler Japan USA i rummet?
Vandmænd bliver til astronautslik
</description>
            <author>Lan Thuy Pham</author>
            <source url="http://www.labconfidential.dk/?feed=rss2">LabConfidential - Nyheder om fremtiden</source>
            <pubDate>Wed, 14 Sep 2011 10:30:33 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

