<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: hjernen</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et hjernen</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Wed, 28 Mar 2012 23:05:26 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Råd om bræk</title>
            <link>http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2550</link>
            <description>Lyden fra børneværelset af et barn der kaster op, det kender vi alle sammen.
Vi gør klar til at skifte sengetøj og alt andet i nærheden af vores barn.
Men bræk og børn høre bare sammen, her er nogle nyttige opkast-råd:

 Hvorfor kaster børn tit op?
Barnets svælg- og hosterefleks er meget sensibel end hos en voksen, så der udløses nemmere en reaktion, hvis mavesækken ikke kan tømme sit indhold ned i tarmen og derfor forsøger at sende maden tilbage, hvor den kom fra.
Opkast skyldes oftest den klassiske omgangssyge, en virusbetinget maveinfektion som går over i løbet af nogle dage.
Trøst jer med at jeres barn sandsynligvis ikke opfatter det at brække sig som nær så væmmeligt som I forældre gør. De færreste børn under 8 år har opbygget en aversion mod at være syg &amp;#8211; for junior gælder det blot om at få overstået brækturen hurtigst muligt så han kan komme videre med noget der er sjovere  
Kan man undgå smitte?
Bræk er et symptom på at der er noget galt i tarmsystemet &amp;#8211; typisk virus eller bakterier som også giver diaré. Smitten spredes primært med afføringsbakterier eller virus, men kan også godt spredes via opkast der forstøver i små partikler.
Derfor er det vigtigt at I er omhyggelige med håndvask og hygiejne i det hele taget. Når junior igen kan holde maden indenbords og afføringen har været normal i et døgns tid er han smittefri og klar til at komme i institution eller skole igen &amp;#8211; hvis han ellers er frisk nok til det.
Slimhinden kan i tarmen kan i dagene efter godt være nedbrudt, så hold igen med mælkeprodukter og tunge kødretter.
Hvis man giver almindeligt mad for hurtige efter kan det give løs mave.
Hvordan hjælpes barnet?
Når ens barn kaster op er det vigtigt at barnet kommer op i en stilling så barnet ikke kløjs i det.
Et lille barn kan I forældre tage på armen.
Kroppen skal rettes ud så der er fri passage fra mavesækken, støt den lille pande og mave indtil opkastningen er overstået, det kan føles beroligende og samtidig kan I forældre styre jeres barns hoved og undgå at I får bræk ud over det hele. Lad barnet kaste op i en spand eller balje med lidt vand i. Hvis barnet bliver forskrækket så forklar barnet det nok skal få det bedre så snart opkastningen er ovre.
Hvis barnet har brug for at snakke om oplevelsen bagefter så lyt og berolig barnet med at selvom det føles slemt så er det ikke farligt og at det faktisk er smart at kroppen selv kan sørge for at komme af med det den ikke kan fordøje &amp;#8211; så man kan blive rask.
Hvordan plejes barnet?
Jeres lille patient behøver hvile, men hold jeres lille pode under opsyn og vær ødsel med jeres omsorg. Det er en god idé at sove i nærheden af jeres syge barn så I kan høre barnets lyde og reagere prompte hvis barnet bliver dårlig. Jeres barn taber meget væske når det kaster op eller har tynd mave, så sørg for at barnet får rigeligt med væske, men i små mængder ad gangen, svarende til en snapsglas, og gerne med en knivspids salt og sukker pr liter. Giv ikke væske lige efter kraftig opkastning, det kan fremprovokere endnu en opkastning.
Luft ud og servér mavevenlig mad, som lyst brød og advokado, der er let at fordøje.
I frygter måske de kramper der kan opstå når barnets mave er tømt men opkastningsrefleksen fortsætter. Der kan komme galde med op men det er ikke farligt og det sker sjældent flere gange i træk. Når maven er tom er der ikke noget til at trigge opkastningen. Tilbyd evt. en smule vand så maven får lidt at arbejde med.
Hvordan gøres der rent?
Lækkert er det ihvertfald ikke, men trøst jer med at det værste ved bræk er lugten.
Hvis I lader jeres barn kaste op i en skål kan man forhindre at hele værelset bliver smurt ind. Er skaden sket, tag en dyb indånding og vask pletter og lugt væk med almindeligt rengøringsmiddel. Vask sengetøj, madrasbetræk og tøj ved minimum 60 grader. De ting der ikke kan komme i maskinen må I rengøre med vand og sæbe. Almindelig god hygiejne er vejen frem &amp;#8211; I behøver ikke desinficere alting med klor.
Er det farligt?
Det er ikke farligt at kaste op. Selvom det lyder voldsomt skal I ikke være bange for at jeres barn kan blive kvalt. Kun børn der i forvejen er svækkede af alvorlig sygdom og derfor ikke instinktivt bevæger sig når de kaster op, kan risikere at få lidt bræk ned i luftvejene, hvilket kan medføre infektion.
Et er dog tryggest for både jer som forældre og for barnet hvis I er i nærheden når han/hun er dårlig.
Den største fare ved bræksyge og diaré er væskemangel &amp;#8211; jo mindre barnet er des større er risikoen.
Tilbyd barnet væske hyppigt men i små slurke og kontakt lægen hvis barnet bliver sløvt eller får tørre slimhinder eller sparsom og meget mørk urin.

Andre årsager til bræk:

Børn under 3 år kan ofte kaste op lige inden en børnesygdom bryder ud.
Kaster barnet op af bestemte fødevare, typisk mælk, kan de skyldes allergi eller laktoseintolerans. Mistanke kræver altid lægeudredning.
En forgiftning med madbakterier, feks salmonella, varer typisk 3-4 dage. Er jeres lille pus rigtig sløjt ser hans/hendes opkast mistænkeligt ud eller frygter du at han/hun har spist noget giftigt fra haven eller medicinskabet, så søg læge med det samme.
Transportsyge, rammer især de mindste, fordi balancenerven bliver udfordret når I er på farten. Sørg for frisk luft i kabinen og få den lille til lægge anders and bladet væk og kigge ud af vinduet. Tal evt med lægen om medicin mod problemet.
Forstoppelse hos spædbørn er en hyppig årsag til opkast. I modsætning til gylp sker det med stor kraft. Hvis babyen både kaster op og tager meget på så giv ham/hende lidt mindre at spise ad gangen.
Vedvarende pg eksplosive opkastninger hos 2-8 uger gamle babyer kan være tegn på forsnævring i passagen mellem mavesækken og tarmen, hvilket kræver lægebehandling.
Et større barn der kaster op og hverken har afføring eller prutter, men feber og mavesmerter kan have blindtarmsbetændelse eller tarmslyng. Søg derfor læge med det samme.
Opkastninger ledsaget af hovedpine kan skyldes migræne, meningitis eller andre sygdomme i hjernen eller centralnervesystemet. Ved voldsomme eller vedvarende symptomer skal I altid søge læge.

Kram Betina ?


Kilde: Vores børn
</description>
            <author>Betina Malmberg</author>
            <source url="http://www.mortilmor.dk/blog/?feed=rss2">Mor til Mor</source>
            <pubDate>Wed, 28 Mar 2012 12:27:41 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hjernen: Spændende hjerneforskning:</title>
            <link>http://www.geekculture.dk/comments.php?threadid=1332462942-784-1511&amp;commentpage=last&amp;rss=1</link>
            <description>

1 Dslacker: Spændende hjerneforskning:

      </description>
            <author>Geek Culture</author>
            <source url="http://www.geekculture.dk/rss.php">Geek Culture - Forside    </source>
            <pubDate>Fri, 23 Mar 2012 01:35:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Intro:KARENSEGALL</title>
            <link>http://www.fredesblog.dk/2012/03/20/introkarensegall/</link>
            <description>Lad mig præsentere; Karen Segall. En kunster/designer jeg i smug har fulgt i de sidste par år. I anledningen af en festlig begivenhed, som jeg vil fortælle mere om på et andet tidspunkt, vil I, i de næste par uger, følge Karen gennem en periode med bomber jackets, plakater og sæt. Men først en introduktion fra Karen til mig(jer):

Født og opvokset i det jyske, nærmere Esbjerg, 1985, med en baggrund som barn ud af en typograf familie og det mest naturlige at tegne og generelt lave kreative ting, og ALT i hånden. Og se på verden gennem en visuel vinkel.
Er i en tidlig alder uddannet fra Danmarks designskole i 2009, fra visuel kommunikation, men ikke den store interesse i faget som oprindeligt tænkt, og har derfor taget afgang med vejleder fra beklædning, da ønsket og interessen flere medier altid har floreret.

Mine interesser i design som medie underligger fascinationen for mode, håndværket og den illustrative ide om overførslen af kunstnerisk inspirerede elementer til brugbare elementer, herunder mode. Der må nok også hellere stå noget om at jeg er fascineret af, og fokuseret på håndværket og ynder at se på gamle metoder og bruge dem, her eksempelvis håndfarve, batik, strik, hækling, akvarel og tusch maling, og sætte det i en ny kontekst, hvor de bliver moderniseret.
Og ser derved mig selv som designer, med kunstneriske aspekter, som arbejder tværfagligt.

Jeg lider af den underlige fascination over ting jeg ikke selv kan lave, her specielt sko, lidt en gode, men også elementet som får en gennem alt. Som kan alt, kan redde alt og kan ødelægge det meste også. og lidt er blevet en addiction. små 90 par, som bruges on/off, og det kommer an på vind og vejr, og humør.
sko fungerer som kage (og narko for dem som er til det). Tror muligvis mine yndling sko til stadighed er en gammel addidas, klassikeren, den blå håndboldsko, har haft den siden ca. &amp;#8216;95 og den lever stadig, ikke pæn, men god.
Har arvet en masse af min mors fra 080&amp;#8242;erne og sammen med de gode gamle blå Adidas er det yndlings skoene. Men har også en trang til at samle, sådan for historiens skyld, har ikke rigtigt købt sko af den store praktiske grund (lidt fornylig grundet et dumt knæ) men ellers ikke. Jeg har altid slæbt hjem fra hele verden og kan hvis jeg kigger igennem, lidt som min garderobe fortælle historier om det meste. Det er her det bliver sjovt!
Den klassiske sko for mig er fokuseret formen omkring herresko, og har gennem mange år købt og udtrådt den slags. Lidt ligesom jeg er dybt betaget af habitten.
til gengæld har den klassiske stillet aldrig sagt mig det store, er klart på chunky hæle, pænt ja, ikke så meget til støvlet wedges, man får lede grimme ankler (undskyld) Jeg er fascineret af klassikere med et twist i en god kvalitet så man kan have det for evigt og genbruge det år ud og år ind, og tage det frem efter flere år. Er virkelig ikke nede med brug og smid væk kulturen, derfor er jeg også utrolig glad ved læder sko og ikke plastik sko. Uldtrøjer frem for akryl. Lidt voksent ja, men har bare tøj tilbage fra folkeskolen jeg stadig bruger, grundet det.

kage, ja, LIKE big LIKE.


Er ret glad for cheesecake og lagkage.
Lagkage med masser af fløde, måske bare generelt ting med fløde.
Tror min yndlings cheesecake lige for to dage siden er blevet fundet. den hedder black forrest, og er den heldige blanding af oreokage bund, halv choko cheesecake, og halv alm. med solbær, og derved kombinationen af det semi sure, møder det små sødlige.
JEG VAR I HIMLEN!
Se mere Karen Segall her og her.
</description>
            <author>fredesblog</author>
            <source url="http://www.fredesblog.dk/feed/">Fredes Blog</source>
            <pubDate>Tue, 20 Mar 2012 07:36:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?</title>
            <link>http://www.fredesblog.dk/2012/03/19/10354/</link>
            <description>
Jeg render rundt med mit hoved under armen for at få alt klar til afgang mod Hong Kong i morgen, jeg lærer bare aldrig at ordne ting og pakke i god tid! pis.
I&amp;#8217;m running around like a maniac trying to get my shit together for my trip to Hong Kong tomorrow. Apparently i will never learn to do things like that and pack until last minute. Damn.
</description>
            <author>fredesblog</author>
            <source url="http://www.fredesblog.dk/feed/">Fredes Blog</source>
            <pubDate>Mon, 19 Mar 2012 22:06:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kreativitet og problemløsning</title>
            <link>http://nlp-blog.dk/kreativitet-og-problemloesning/</link>
            <description>Sidder du ofte fast i dine udfordringer og kæmper med samme problemer? Lær at brug din naturlige kreativitet til at løse problemer.
Det fungerer generelt bedst, når du bruger din kreativitet til at løse problemerne ved at smide alle mulige ideer, strategier og konsekvenser af hver enkelt af de mulige løsninger op i luften. Det handler om et så på udfordringen fuldstændigt fordomsfrit og undgå at tænke, hvad der plejer at virke.
Kreativitet handler ikke om at sidde og dagdrømme. Det er problemløsning. Din underbevidsthed er en problemløsningsmaskine. Stil et spørgsmål til din underbevidsthed. Den vil hjælpe dig firetyve timer i døgnet, men er afhængig af dit input. Den kan kun arbejde med, hvad du giver den.
Inspirationen vil komme til dig, men du skal handle på den. Du er nødt til at beslutte, hvad du ønsker. Tro på dine handlinger bevæger dig frem mod massiv succes. Bliv kreativ, når du møder forhindringer. Tro på din enestående evne til at løse udfordringer og nå dine mål. Det er altid bedre end at gå imod strømmen og forsøge at kontrollere tingene.
Bryd ud af dine sædvanlige mønstre og byd kreativitet velkommen ind i dit liv. Den menneskelige hjerne er designet til at genkende mønstre. Vi fortsætter med at skabe mønstre, skemaer og rutiner for næsten alt, hvad vi gør. Faktisk er vores comfort zone intet andet end en samling af mønstre. Efterhånden som vi bliver mere effektive til at genkende og bruge mønstre, stoler vi mindre på vores kreativitet til at finde nye veje. Tricket er at komme væk fra de sædvanlige veje, for at skabe nye, der fører til nye ideer.
Til at starte med vil din gamle programmering i dit sind modsætte sig forandringer. Det er helt naturligt. Når du begynder at tænke mere kreativt og problemløsende, vil det blive lettere med tiden. Måske dette er grunden til kreativ tænkning kan være så værdifuld i beslutningsprocessen, når vi skal løse de udfordringer, vi alle står overfor. Og det er derfor at kreativitet og problemløsning hænger så tæt sammen, specielt i den morderne verden som i stigende grad er præget af kompleksitet og omskiftelighed.
Du har en fantastisk evne til at bruge din kreativitet til at skabe din fremtid. Du kan forestille dig, hvad det end er, du ønsker, og det intense fokus vil hjælpe dig på rette vej mod dine mål.
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://nlp-blog.dk/feed/">NLP-blog</source>
            <pubDate>Sat, 17 Mar 2012 13:50:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kreativitet og problemløsning</title>
            <link>http://nlp-blog.dk/kreativitet-og-problemloesning/</link>
            <description>Sidder du ofte fast i dine udfordringer og kæmper med samme problemer? Lær at brug din naturlige kreativitet til at løse problemer.
Det fungerer generelt bedst, når du bruger din kreativitet til at løse problemerne ved at smide alle mulige ideer, strategier og konsekvenser af hver enkelt af de mulige løsninger op i luften. Det handler om et så på udfordringen fuldstændigt fordomsfrit og undgå at tænke, hvad der plejer at virke.
Kreativitet handler ikke om at sidde og dagdrømme. Det er problemløsning. Din underbevidsthed er en problemløsningsmaskine. Stil et spørgsmål til din underbevidsthed. Den vil hjælpe dig firetyve timer i døgnet, men er afhængig af dit input. Den kan kun arbejde med, hvad du giver den.
Inspirationen vil komme til dig, men du skal handle på den. Du er nødt til at beslutte, hvad du ønsker. Tro på dine handlinger bevæger dig frem mod massiv succes. Bliv kreativ, når du møder forhindringer. Tro på din enestående evne til at løse udfordringer og nå dine mål. Det er altid bedre end at gå imod strømmen og forsøge at kontrollere tingene.
Bryd ud af dine sædvanlige mønstre og byd kreativitet velkommen ind i dit liv. Den menneskelige hjerne er designet til at genkende mønstre. Vi fortsætter med at skabe mønstre, skemaer og rutiner for næsten alt, hvad vi gør. Faktisk er vores comfort zone intet andet end en samling af mønstre. Efterhånden som vi bliver mere effektive til at genkende og bruge mønstre, stoler vi mindre på vores kreativitet til at finde nye veje. Tricket er at komme væk fra de sædvanlige veje, for at skabe nye, der fører til nye ideer.
Til at starte med vil din gamle programmering i dit sind modsætte sig forandringer. Det er helt naturligt. Når du begynder at tænke mere kreativt og problemløsende, vil det blive lettere med tiden. Måske dette er grunden til kreativ tænkning kan være så værdifuld i beslutningsprocessen, når vi skal løse de udfordringer, vi alle står overfor. Og det er derfor at kreativitet og problemløsning hænger så tæt sammen, specielt i den morderne verden som i stigende grad er præget af kompleksitet og omskiftelighed.
Du har en fantastisk evne til at bruge din kreativitet til at skabe din fremtid. Du kan forestille dig, hvad det end er, du ønsker, og det intense fokus vil hjælpe dig på rette vej mod dine mål.
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://nlp-blog.dk/feed/rss/">NLP-blog</source>
            <pubDate>Sat, 17 Mar 2012 13:50:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Duft af rosmarin kan booste din hjerne</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/duft-af-rosmarin-kan-booste-din-hjerne</link>
            <description>
    
            
                    En æterisk olie i rosmarin kan forbedre hastigheden og præcisionen, når vi tænker. Det viser ny opsigtsvækkende forskning.        
        

Rosmarin er siden oldtiden blevet hyldet for sine medicinske egenskaber.
	Nu har hjerne-forskere fra Performance and Nutrition Research Centre p&amp;aring; Northumbria University i England rent faktisk vist, at vores hjernes pr&amp;aelig;stationsevne bliver forbedret, n&amp;aring;r vi har en rosmarinolie-komponent i vores blod.
	Der er tale om stoffet 1,8-cineol, som bliver optaget i vores krop via n&amp;aelig;sen eller lungerne &amp;ndash; alts&amp;aring;, n&amp;aring;r vi ind&amp;aring;nder de &amp;aelig;teriske olier, som rosmarin udsender.
læs mere</description>
            <author>ne@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Tue, 13 Mar 2012 09:48:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Duft af rosmarin kan booste din hjerne</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/duft-af-rosmarin-kan-booste-din-hjerne</link>
            <description>
    
            
                    En æterisk olie i rosmarin kan forbedre hastigheden og præcisionen, når vi tænker. Det viser ny opsigtsvækkende forskning.        
        

Rosmarin er siden oldtiden blevet hyldet for sine medicinske egenskaber.
	Nu har hjerne-forskere fra Performance and Nutrition Research Centre p&amp;aring; Northumbria University i England rent faktisk vist, at vores hjernes pr&amp;aelig;stationsevne bliver forbedret, n&amp;aring;r vi har en rosmarinolie-komponent i vores blod.
	Der er tale om stoffet 1,8-cineol, som bliver optaget i vores krop via n&amp;aelig;sen eller lungerne &amp;ndash; alts&amp;aring;, n&amp;aring;r vi ind&amp;aring;nder de &amp;aelig;teriske olier, som rosmarin udsender.
læs mere</description>
            <author>ne@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Tue, 13 Mar 2012 09:48:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Very soon</title>
            <link>http://www.fredesblog.dk/2012/03/12/very-soon/</link>
            <description>Om ikke så mange dage skal jeg til Hong Kong, har snakket uendelig meget om det og glæder mig som et lille barn. Nyt land, ny kultur, mad, steder at se og shopping med 3 rigtig dejlige og søde damer. Hov, en af dem er hende her &amp;#8211; tjek hendes blog.



Soon HK by fredesblog featuring square silk scarves
</description>
            <author>fredesblog</author>
            <source url="http://www.fredesblog.dk/feed/">Fredes Blog</source>
            <pubDate>Mon, 12 Mar 2012 13:59:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>-- Ingen titel --</title>
            <link>http://www.fredesblog.dk/2012/03/10/10235/</link>
            <description>
Det er vild ungdom i mit liv pt. lørdag aften med regninger, kabuki børster, flæskesteg og kamille the (og liiiidt rødvin). Har brudt mit shoppe løfte. men det er for noget rigtig godt. Ved ikke om det er rødvinen eller mig der shoppede. Ved ikke engang hvem jeg håber det er, men jeg glæder mig til at få post. I morgen står på arbejde, dog fra hjemme basen og senere et styling job. Som altid kan i følge med på twitter, insta og face. Ses.
</description>
            <author>fredesblog</author>
            <source url="http://www.fredesblog.dk/feed/">Fredes Blog</source>
            <pubDate>Sat, 10 Mar 2012 22:46:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kabuki hjælp</title>
            <link>http://www.fredesblog.dk/2012/03/10/kabuki-hj%c3%a6lp/</link>
            <description>
I er gode til at hjælpe! tak for alle jeres svar mht. neon tasken. Jeg endte med hverken at købe den ene, anden eller tredje. Fandt ud af at den fra H&amp;amp;M ikke var helt det jeg ledte efter alligevel og den originale må vente lidt.
Nu er jeg dog på den igen. Sådan, skønheds på den. Jeg har fundet ud af, at jeg i min sparsommelige make up samling, mangler en kabuki børste (har fundet ud af at det hedder sådan, med hjælp fra min skønheds kyndige søster, og google). Den eneste jeg har kigget på, er den fra Tromborg. Den koster 240 og virker som om den er i rigtig god kval. Dog er jeg i tvivl om det er den bedste? den bedste til prisen? er det overhovedet nødvendigt? findes der andre der er lige så gode?  Hjælp! del jeres kabuki erfaring! &amp;lt;3
I need a Kabuki brush &amp;#8211; but which one should i buy? Pls share!
</description>
            <author>fredesblog</author>
            <source url="http://www.fredesblog.dk/feed/">Fredes Blog</source>
            <pubDate>Sat, 10 Mar 2012 22:40:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Se til højre - og bliv glad</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/se-til-hojre-og-bliv-glad</link>
            <description>
    
            
                    Højrehåndede er gladere for varer og folk, de ser til højre.        
        

Tanken er slet ikke fri.
	Jo mere forskerne unders&amp;oslash;ger vores forestillinger og valg, jo tydeligere bliver det, at f&amp;oslash;lelser og intellekt i h&amp;oslash;jeste grad p&amp;aring;virkes af den fysiske situation, vi befinder os i.
	Sidste skud p&amp;aring; stammen i bevismaterialet er forskning foretaget af Daniel Casasanto fra The New School for Social Reseach.
	Han har unders&amp;oslash;gt, hvorvidt du er h&amp;oslash;jre- eller venstreh&amp;aring;ndet p&amp;aring;virker, hvad du mener.
	Det g&amp;oslash;r det.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <pubDate>Fri, 09 Mar 2012 14:42:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Se til højre - og bliv glad</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/se-til-hojre-og-bliv-glad</link>
            <description>
    
            
                    Højrehåndede er gladere for varer og folk, de ser til højre.        
        

Tanken er slet ikke fri.
	Jo mere forskerne unders&amp;oslash;ger vores forestillinger og valg, jo tydeligere bliver det, at f&amp;oslash;lelser og intellekt i h&amp;oslash;jeste grad p&amp;aring;virkes af den fysiske situation, vi befinder os i.
	Sidste skud p&amp;aring; stammen i bevismaterialet er forskning foretaget af Daniel Casasanto fra The New School for Social Reseach.
	Han har unders&amp;oslash;gt, hvorvidt du er h&amp;oslash;jre- eller venstreh&amp;aring;ndet p&amp;aring;virker, hvad du mener.
	Det g&amp;oslash;r det.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/kultur">Seneste fra Kultur &amp;amp; Samfund</source>
            <pubDate>Fri, 09 Mar 2012 14:42:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>that neon</title>
            <link>http://www.fredesblog.dk/2012/03/05/that-neon/</link>
            <description>Smukke Christina med H&amp;amp;M neon satchel til 179 kr.

Neon satchel fra The Leather Satchel på Amazon til 85 Pund.

Neon satchel fra Cambridge Satchel Company til 105 Pund.
Jeg har længe luret på den neon gule satchel taske fra Cambridge, faktisk tilbage, da de var til salg på DSM. Men alligevel var godt 1000 kr. for en neon farvet taske lige voldsomt nok. Nu så jeg så pæne Christina med en yderst budget venlig version fra H&amp;amp;M Divided til 179 kr. Kiggede på den i dag, men blev pludselig i tvivl. Den er perfekt til Hong Kong og der kan være både iPad og kamera i, så jeg ved jeg også vil få brugt den til hverdag. Men skulle jeg så hellere gå for den fra Cambridge eller The Leather Satchel? Når jeg nu, godt et år senere stadig er hooked. Er det dumt at bruge så mange penge på en meget neon gul taske? er det bedre at tage budget versionen, selv om den ikke er i læder. Synes Christina rocker den. Ihh jeg er i tvivl.
Hvad synes i?
I&amp;#8217;ve been eyeing this neon satchel from Cambridge since it was available on DSM, but i couldn&amp;#8217;t get myself to pay that much money for a neon bag. Then i spotted pretty Christina, with a very nice version from H&amp;amp;M for a very good price aswell. But should i go for the plastic knock off or the real deal? 
What du you think?
</description>
            <author>fredesblog</author>
            <source url="http://www.fredesblog.dk/feed/">Fredes Blog</source>
            <pubDate>Mon, 05 Mar 2012 20:55:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>you da one box</title>
            <link>http://www.fredesblog.dk/2012/03/05/you-da-one-box/</link>
            <description>Box logo tee fra Saturdays surf&amp;#8230;!

God mandag!
</description>
            <author>fredesblog</author>
            <source url="http://www.fredesblog.dk/feed/">Fredes Blog</source>
            <pubDate>Mon, 05 Mar 2012 08:30:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>S.Y.S.</title>
            <link>http://www.fredesblog.dk/2012/03/04/s-y-s/</link>
            <description>
Forleden dag anbefalede jeg min favorit iPad apps til den nye koncept tumblr Show Your Screen. Se dem her, hvis i har lyst.
//The other day i recommended my fave iPad apps for the new concept tumblr Show Your Screen, read it here.
</description>
            <author>fredesblog</author>
            <source url="http://www.fredesblog.dk/feed/">Fredes Blog</source>
            <pubDate>Sun, 04 Mar 2012 09:52:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Luk røven: Mikroberne kommer</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/luk-roven-mikroberne-kommer</link>
            <description>
    
            
                    Virus, bakterier og parasitter spreder sig ved at vælte ud gennem åbningerne i vores kroppe. Måske står de også bag nogle af de store kulturforskelle mellem mennesker ved at påvirke vores hjerner.        
        

Vi er aldrig helt alene.
	Over halvdelen af klodens arter lever i eller p&amp;aring; andre organismer. Myriader af bakterier h&amp;aelig;nger med inde i vores kroppe, til tider i selskab med virus, svampe, parasitter eller andre sm&amp;aring; v&amp;aelig;sener.
	Mange af disse blinde passagerer er nyttige eller livsn&amp;oslash;dvendige for dem, der b&amp;aelig;rer p&amp;aring; dem. Andre lever deres stille liv uden at g&amp;oslash;re den store forskel. Nogle er derimod plagsomme, og enkelte kan myrde deres v&amp;aelig;rter p&amp;aring; den mest grusomme m&amp;aring;de.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <pubDate>Sat, 03 Mar 2012 05:49:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Luk røven: Mikroberne kommer</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/luk-roven-mikroberne-kommer</link>
            <description>
    
            
                    Virus, bakterier og parasitter spreder sig ved at vælte ud gennem åbningerne i vores kroppe. Måske står de også bag nogle af de store kulturforskelle mellem mennesker ved at påvirke vores hjerner.        
        

Vi er aldrig helt alene.
	Over halvdelen af klodens arter lever i eller p&amp;aring; andre organismer. Myriader af bakterier h&amp;aelig;nger med inde i vores kroppe, til tider i selskab med virus, svampe, parasitter eller andre sm&amp;aring; v&amp;aelig;sener.
	Mange af disse blinde passagerer er nyttige eller livsn&amp;oslash;dvendige for dem, der b&amp;aelig;rer p&amp;aring; dem. Andre lever deres stille liv uden at g&amp;oslash;re den store forskel. Nogle er derimod plagsomme, og enkelte kan myrde deres v&amp;aelig;rter p&amp;aring; den mest grusomme m&amp;aring;de.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Sat, 03 Mar 2012 05:49:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Influenza-medicin vækker svært hjerneskadede til live</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/influenza-medicin-vaekker-svaert-hjerneskadede-til-live</link>
            <description>
    
            
                    Et lægemiddel mod influenza forkorter opvågningsfasen for patienter med meget svær hjerneskade. Det viser internationalt studie med dansk deltagelse.        
        

Cirka 90 danskere rammes hvert &amp;aring;r af s&amp;aring; sv&amp;aelig;r en traumatisk hjerneskade, for eksempel efter et fald eller en trafikulykke, at de ikke er v&amp;aring;gnet rigtigt op i l&amp;oslash;bet af 1-3 m&amp;aring;neder. Det er problematisk, fordi opv&amp;aring;gningstiden har betydning for patientens chancer for at komme sig.
	Men nu er der godt nyt til patienterne og deres p&amp;aring;r&amp;oslash;rende. Et internationalt studie viser, at l&amp;aelig;gemidlet amantadin, der er et kendt middel mod influenza, kan accelerere opv&amp;aring;gningsprocessen. (Se ogs&amp;aring; faktaboks til h&amp;oslash;jre.)
læs mere</description>
            <author>dsk@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Thu, 01 Mar 2012 11:01:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Influenza-medicin vækker svært hjerneskadede til live</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/influenza-medicin-vaekker-svaert-hjerneskadede-til-live</link>
            <description>
    
            
                    Et lægemiddel mod influenza forkorter opvågningsfasen for patienter med meget svær hjerneskade. Det viser internationalt studie med dansk deltagelse.        
        

Cirka 90 danskere rammes hvert &amp;aring;r af s&amp;aring; sv&amp;aelig;r en traumatisk hjerneskade, for eksempel efter et fald eller en trafikulykke, at de ikke er v&amp;aring;gnet rigtigt op i l&amp;oslash;bet af 1-3 m&amp;aring;neder. Det er problematisk, fordi opv&amp;aring;gningstiden har betydning for patientens chancer for at komme sig.
	Men nu er der godt nyt til patienterne og deres p&amp;aring;r&amp;oslash;rende. Et internationalt studie viser, at l&amp;aelig;gemidlet amantadin, der er et kendt middel mod influenza, kan accelerere opv&amp;aring;gningsprocessen. (Se ogs&amp;aring; faktaboks til h&amp;oslash;jre.)
læs mere</description>
            <author>dsk@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Thu, 01 Mar 2012 11:01:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Konflikter danner overraskende reaktioner i hjernen</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/konflikter-danner-overraskende-reaktioner-i-hjernen</link>
            <description>
    
            
                    Hverken arabiske og israelske forsøgspersoner havde særlig meget empati over for medlemmer af den anden gruppe. Så hvorfor fandt forskerne spor af netop empati i deres hjerner under et videnskabeligt forsøg om konflikter?        
        

Konflikter g&amp;oslash;r noget ved os. Tidligere forskning har peget mod, at uoverensstemmelser mellem to folkegrupper kan blive forst&amp;aelig;rket og opretholdt af psykologiske mekanismer.
	Medlemmerne i en gruppe begynder for eksempel at betragte de andre som urimelige og sn&amp;aelig;versynede, selvoptagne og aggressive. S&amp;aring; bliver det ikke ligefrem nemmere at komme frem til en f&amp;aelig;lles l&amp;oslash;sning.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <pubDate>Wed, 29 Feb 2012 19:12:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Konflikter danner overraskende reaktioner i hjernen</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/konflikter-danner-overraskende-reaktioner-i-hjernen</link>
            <description>
    
            
                    Hverken arabiske og israelske forsøgspersoner havde særlig meget empati over for medlemmer af den anden gruppe. Så hvorfor fandt forskerne spor af netop empati i deres hjerner under et videnskabeligt forsøg om konflikter?        
        

Konflikter g&amp;oslash;r noget ved os. Tidligere forskning har peget mod, at uoverensstemmelser mellem to folkegrupper kan blive forst&amp;aelig;rket og opretholdt af psykologiske mekanismer.
	Medlemmerne i en gruppe begynder for eksempel at betragte de andre som urimelige og sn&amp;aelig;versynede, selvoptagne og aggressive. S&amp;aring; bliver det ikke ligefrem nemmere at komme frem til en f&amp;aelig;lles l&amp;oslash;sning.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/kultur">Seneste fra Kultur &amp;amp; Samfund</source>
            <pubDate>Wed, 29 Feb 2012 19:12:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>ready set stop</title>
            <link>http://www.fredesblog.dk/2012/02/28/ready-set-stop/</link>
            <description>
Vi er ved at være nogenlunde klar til i morgen, men ikke 100 p så pls. slow the fuck down, time!
</description>
            <author>fredesblog</author>
            <source url="http://www.fredesblog.dk/feed/">Fredes Blog</source>
            <pubDate>Tue, 28 Feb 2012 14:06:20 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forsvaret tester mindfulness</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/forsvaret-tester-mindfulness</link>
            <description>
    
            
                    Det danske forsvar har ligesom det amerikanske militær indset, at mindfulness-træning kan hjælpe udsendte soldater og forebygge stress. Det viser to mindfulness-forløb på Hærens Officersskole.        
        

Ikke kun de amerikanske soldater er hoppet med p&amp;aring; mindfulness-b&amp;oslash;lgen. Ogs&amp;aring; i det danske forsvar har man indset, at officerer kan bruge mindfulness som et mentalt redskab til at fokusere tankerne - is&amp;aelig;r i forbindelse med de internationale missioner, der kan v&amp;aelig;re en stor fysisk og mental kraftpr&amp;aelig;station.
	Det oplyser major og l&amp;aelig;rer i ledelse, Henrik Tams Gildberg, fra H&amp;aelig;rens Officersskole.
læs mere</description>
            <author>dsk@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Mon, 27 Feb 2012 14:46:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forsvaret tester mindfulness</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/forsvaret-tester-mindfulness</link>
            <description>
    
            
                    Det danske forsvar har ligesom det amerikanske militær indset, at mindfulness-træning kan hjælpe udsendte soldater og forebygge stress. Det viser to mindfulness-forløb på Hærens Officersskole.        
        

Ikke kun de amerikanske soldater er hoppet med p&amp;aring; mindfulness-b&amp;oslash;lgen. Ogs&amp;aring; i det danske forsvar har man indset, at officerer kan bruge mindfulness som et mentalt redskab til at fokusere tankerne - is&amp;aelig;r i forbindelse med de internationale missioner, der kan v&amp;aelig;re en stor fysisk og mental kraftpr&amp;aelig;station.
	Det oplyser major og l&amp;aelig;rer i ledelse, Henrik Tams Gildberg, fra H&amp;aelig;rens Officersskole.
læs mere</description>
            <author>dsk@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/kultur">Seneste fra Kultur &amp;amp; Samfund</source>
            <pubDate>Mon, 27 Feb 2012 14:46:00 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

