De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et horror http://www.overskrift.dk Sat, 26 May 2012 13:01:17 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2852 Den evige nat Roman af Guillermo Del Toro og Chuck Hogan Hr. Ferdinand 2012, 414 sider. Den evige nat er sidste bind i Del Toro og Hogans Strain-triologi. Jorden er blevet indhyllet i et næsten uendeligt mørke. Dette er sket da den vampyr der kaldes Herren dræbte de resterende seks af de ældste vampyrer, ved at sørge for atomeksplosioner på deres fødesteder. Dette har fjernet hans mægtigste fjender og deres afkom og har også indhyllet jorden i et næsten uendeligt mærke. Det er nu kun er få timer hver dag at solens stråler er kraftige nok til at trænge igennem asken i atmosfæren. Dette har givet Herren og hans vampyr hær let mulighed for at overtage magten og undertvinge sig mennesket. Der er gået to år siden hændelserne i bind 2. Det er ikke en krig Herren har indledt, han har simpelthen overtaget den. Som i mange andre magtovertagelser så har han starte med at likviderede de tidligere lovgivere, ledere, intellektuelle og populære personer. Han omdannede derefter et nøje udvalgt antal til vampyrer og gjorde ellers de resterende mennesker til slaver. De fleste mennesker lever stadig i byerne for at sørge for at en form for samfund stadig virker, mens andre blev sendt i arbejdslejre, hvori de også tappes for at sørge for føde til vampyrerne. Herren har således opbygget et rige hvori han har kontrol og sikres at der opretholdes en balance imellem vampyrer og ?føde?. Eph og hans lille oprørsgruppe kæmper stadig imod herren. De er klar over at på mange måder er kampen tabt, for samfundet vil aldrig blive det samme, men de opgiver ikke at få vampyrerne fjernet. Det er lykkedes dem at skaffe en mindre atombombe, men skal have skaffet en detonator, og de ved heller ikke hvor Herrens oprindelsessted er, og ved derved ikke hvor den skal sprænges. De har dog bogen Occido Lumen hvori alt om vampyrernes historie står, men den er svær at læse, og selvom de får hjælp af den vampyr der omtales som Den Fødte, så er det ikke muligt for dem at identificerer stedet. Herren ser ikke oprørsgruppen som en direkte trussel, men vil dem selvfølgeligt gerne til livs, og ikke mindst vil han have fat i Occido Lumen som er den sidste trussel imod ham. Han kan dog godt lidt at lege med sine ofre inden han dræber dem, og han vil gerne lade gruppen lide. Han har således bortført Ephs nu 13-årige søn og har brugt de sidste to år på at overtage faderrollen for barnet. Dette er for at pine Eph, men også for at forberede sønnens krop på at kunne blive den næste krop som Herren vil tage bolig i. Strain-triologien er et vampyrunivers hvor vampyrerne ikke glimter i sollys og forelsker sig i teenagerpiger. Her er vampyrerne væsner der ikke går op i de menneskelige værdier, og deres fremtoning er da også monstrøs, og de bliver mindre og mindre menneskelige i udseende. Herrens vampyr hær ?strigoierne? er skånselsløse marionetter der lyder deres herrers mindste bud og som han kan ?fjernstyre? og derved kan være til stede flere steder på en gang. Den evige nat er mørk og dyster, det er en ulige kamp som oprørerne har indledt. Gruppen er også splitte indadtil, og forræderi er hele tiden en faktor der skal tages højde for. Bind tre er den bedste bog i serien, men trilogien skal ses som et samlet værk, og den kan på alle måder anbefales til alle der er trætte af sødsuppe vampyrerne fra Twillight, True Blood, Vampire Diaries og de utallige andre føllelseladede vampyr historier der for tiden præger bog og ikke mindste tv-scenen. I Strain-trilogien er vampyrerne kyniske udspekulerede og ikke mindst er de monstre. Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Sat, 26 May 2012 07:00:08 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2840 A Book of Horrors Antologi, Stephen Jones (red.) Jo Fletcher Books, 2011, 431 s. ?Hvad helvede skete der med horror-genren?? Sådan indleder den erfarne redaktør Stephen Jones sin antologi A Book of Horrors. Jones har i mere end tre årtier givet læserne noget at gyse over og er blandt andet manden bag serien The Mammoth Book of Best New Horror, der foreløbig tæller 22 bind. I de senere år har han dog med større og større mishag set ?sin? genre blive overtaget af romantiske og glitrende vampyrer, venlige varulve og civiliserede zombier, og nu har han fået nok. Jones er træt af, at horror i dag domineres af genrer som paranormal romance, urban fantasy og literære blandingsprodukter som Pride and Prejudice and Zombies. Det er han i øvrigt ikke ene om. Dansk Horror Selskab blev sidste år stiftet af en gruppe danske horrorforfattere og -entusiaster i et forsøg på at få ændret den herhjemme herskende holdning om, at gysere kun er noget for børn og unge (og ja, jeg er blandt medlemmerne). Som modtræk har Stephen Jones bedt en række forfattere om at give deres bud på en moderne gyserfortælling og samtidig vise, hvor bredt genren spænder i dag. ?Det er blevet tid til at tage horror-genren tilbage til dem, som forstår og sætter pris på værdien og virkningen af en uhyggelig historie,? skriver han i sin indledning. A Book of Horrors er med andre ord en bog med en mission, og den slags kan være risikabelt. For tænk nu hvis historierne viser sig ikke at være særligt gode? Heldigvis er det ikke tilfældet, snarere tværtimod. A Book of Horrors er helt klart en af de bedste original-antologier, jeg længe har læst, og hvis Jones var en ubeskeden mand, kunne han snildt fylde næste udgave af Best New Horror med en god portion af novellerne. Der lægges ud med genrens ubetinget største navn gennem de sidste fire årtier, Stephen King, hvis ?The Little Green God of Agony? handler om en sygeplejerske, som med en vis skepsis ser sin patient, en usympatisk rigmand, hyre en – i hendes øjne – religiøs kvaksalver for at slippe af med sine smerter. Den hører til blandt de bedre af Kings nyere noveller, men er langt fra antologiens højdepunkt, hvilket også ville have været lidt af en falliterklæring, fordi det netop havde tegnet et billede af en genre i stilstand. Andre garvede kræfter som Ramsey Campbell, Brian Hodge og Dennis Etchison lever også op til deres renommé med habile bidrag, men i mine øjne er det de yngre navne, som i sidste ende leverer varen. Der kan sikkert stilles spørgsmålstegn ved, hvor uhyggelige Caítlin R. Kiernans ?Charcloth, Firesteel and Flint? og Angela Slatters ?The Coffin-Maker’s Daughter? egentlig er, men begge er til gengæld uhyggeligt velskrevne og emmer af stemning og peger stilmæssigt væk fra den traditionelle og gammeldags definition af genren. Positivt er det også at se den angelsaksiske dominans blive brudt af svenske John Ajvide Lindqvist (Lad den rette komme ind), som virkelig får gåsehuden frem med sin første engelsksprogede novelle, ?The Music of Bengt Karlsson, Murderer?. Mine to favoritter er dog Michael Marshall Smiths ?Sad, Dark Thing? (om en ensom mands møde med en særpræget turistattraktion) og Elizabeth Hands ?Near Zennor?, hvor hovedpersonen forsøger at finde ud af, hvorfor hans afdøde kone som teenager havde kontakt til en nu glemt forfatter, som skrev fantasy-bøger for børn og senere blev anklaget for pædofili. Forklaringen viser sig at være en anden end forventet, men er stadig tragisk og urovækkende. En ting er sikkert: det er ikke egnet for børn. Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Wed, 23 May 2012 07:00:58 +0100 http://twitter.com/MijaLou/status/204986503661752321 Aspiring alt/pinup cutie. I want to spread love to the world and I need #vintage #horror #tattoos #music to breathe. So there! XOXO Twitter / MijaLou Tue, 22 May 2012 19:26:05 +0100 http://www.funnyacid.com/2012/05/piranha-3dd-movie.html Director: John GulagerWriters: Marcus Dunstan, Patrick MeltonStars: Danielle Panabaker, Ving Rhames and DavidHasselhoffGenres: Comedy | Horror | ThrillerRuntime: 83 minRelease Date: 1 June 2012 (USA) After the activities at Pond Victoria, the pre-historic institution of blood-thirsty piranhas create their way into a recently started out waterpark. noreply@blogger.com (Fun) Watch Movies Online | Download Full Movies | Funny Videos & Clips Mon, 21 May 2012 19:48:00 +0100 http://larsahn.dk/klar-til-fantasticon/ Der er under to uger til Fantasticon 2012, og programmet ligger nu klart på hjemmesiden. Jeg kan uden underdrivelse sige, at jeg ser stærkt frem til dette års udgave, fordi æresgæsterne er to af mine store idoler: science fiction-forfatteren Alastair Reynolds og redaktøren Ellen Datlow. Jeg har stort set alt, hvad Reynolds har skrevet, og han har i den grad genskabt min interesse for space opera-genren. Datlow hører til blandt de mest respekterede redaktører af sf-, horror-og fantasy-noveller, og jeg er fast køber af hendes The Best Horror of the Year-serie, ligesom jeg har flere af hendes original-antologier. Sidste år var jeg for første gang med i arrangørgruppen og deltog også i et enkelt programpunkt, hvor jeg interviewede min forfatterkollega A. Silvestri. I år har jeg været endnu mere involveret i planlægningen (men ikke i udvælgelsen af æresgæsterne, selv om man godt kunne forledes til at tro det) og får derfor også endnu mere travlt. Silvestri og jeg mødes igen på Fantasticon, men denne gang interviewes vi sammen af Jesper Rugård Jensen. Det bliver det eneste programpunkt, hvor jeg selv er i centrum, for i de øvrige indtager jeg rollen som interviewer eller moderator på et panel. Jeg skal blandt andet interviewe Ellen Datlow, og med tanker på hvad jeg lige har skrevet om hende, er det en opgave, jeg både glæder mig til og er ved at blive et rystende nervevrag over. Hun er også med i et panel om moderne genfortælling af eventyr, hvor jeg er moderator, og hvor den anden deltager er film- og horror-eksperten Nicolas Barbano. Alastair Reynolds får jeg fornøjelsen af i et panel om optimistisk science fiction, hvor jeg som moderator skal styre snakken mellem ham, sf-fan Tue Sørensen og forfatteren H. H. Løyche.  Endelig skal jeg interviewe fantasy-forfatteren Sven Damgaard Ørnstrup, som har skrevet serien Abaddons Arv og står bag hjemmesiden FantasyBøger.com. Her er oversigten over mine programpunkter på Fantasticon 2012: Fredag 1. juni, kl. 16, Kultursalen If the world doesn?t end: Optimistic science fiction Alastair Reynolds, H.H. Løyche, Tue Sørensen, Lars Ahn Pedersen (m) Lørdag 2. juni, kl. 14, Heerupsalen Interview med Ellen Datlow Ellen Datlow, Lars Ahn Pedersen (i) Søndag 3. juni, kl. 12, Kultursalen Interview med Sven Damgaard Ørnstrup Sven Damgaard Ørnstrup, Lars Ahn Pedersen (i) Søndag 3. juni, kl. 13, Heerupsalen The fairy tale in modern fiction Ellen Datlow, Nicolas Barbano, Lars Ahn Pedersen (m) Søndag 3. juni, kl. 16, Kultursalen Forfattersnak med A. Silvestri og Lars Ahn Pedersen A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen, Jesper Rugård Jensen (m) larsahn Lars Ahn Pedersen Sat, 19 May 2012 20:26:45 +0100 http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/19/du-ma-ikke-have-andre-guder-end-mig/ .. sagde skriveguden mens den lakonisk hev sig i det du og jeg ville kalde for overskægget. Jeg blev enormt sur og sagde - - Det er kedeligt at være forfatter! - Vil du virkelig være forfatter i Danmark, så få styr på din privatøkonomi, betal din skat, styr dit forbrug og undgå faste udgifter [...] lonniswordpresscom DETTE ER IKKE EN BLOG Sat, 19 May 2012 17:20:28 +0100 http://www.xplay.dk/film-anmeldelser/kill-list-dvd/ Britiske horrorfilm er nærmest i en genre for sig. I det seneste stykke tid har flere vist sig at udmærke sig hos anmeldere og publikum, og det er fordi, at de tager en langt mere seriøs tilgang til materialet, end man er vant til. ?Kill List? blev en af sidste års store overraskelser, da den David Lund Xplay.dk Sat, 19 May 2012 13:37:46 +0100 http://www.xplay.dk/film-anmeldelser/kill-list-dvd/ Britiske horrorfilm er nærmest i en genre for sig. I det seneste stykke tid har flere vist sig at udmærke sig hos anmeldere og publikum, og det er fordi, at de tager en langt mere seriøs tilgang til materialet, end man er vant til. ?Kill List? blev en af sidste års store overraskelser, da den David Lund Xplay.dk Sat, 19 May 2012 13:37:46 +0100 http://www.xplay.dk/film-anmeldelser/kill-list-dvd/ Britiske horrorfilm er nærmest i en genre for sig. I det seneste stykke tid har flere vist sig at udmærke sig hos anmeldere og publikum, og det er fordi, at de tager en langt mere seriøs tilgang til materialet, end man er vant til. ?Kill List? blev en af sidste års store overraskelser, da den David Lund Xplay.dk Sat, 19 May 2012 13:37:46 +0100 http://marketingdebat.dk/derfor-skal-du-ikke-laere-at-kode/ Du må ikke lære at programmere, lyder opfordringen fra kendt udvikler og blogger. See more here: Derfor skal du ikke lære at kode admin Marketingdebat Fri, 18 May 2012 13:13:00 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2813 Post-it monstre Kunstbog af John Kenn Mortensen Aben maler, 2011 Første gang jeg stødte på Post-it monstrene, var da der begyndte at cirkulerer links til Don Kenn Gallery blog på forskellige andre blogs. Allerede fra starten blev jeg imponeret af den streg som han havde brugt til at tegne forskellige monsterillustrationer på post-it labels. Der er noget hyggeligt uhyggeligt over de svævende spøgelser og andre monstre der er illustreret. De mennesker der er med på billederne, kigger mere med undersøgende, nysgerrige blik på monstrene end med gru, hvilket er med til at give lidt samme udtryk som når helte møder trolde o.l. i børneeventyr. Eventyrligt er et af de ord jeg vil knytte til disse illustrationer. Jeg blev glad da jeg erfarede af forlaget Aben maler havde samlet Don Kenns illustrationer i en bog. Kunstbøger har gerne det problem at de ikke kan gengive billeder i den rigtige størrelse, men da ?lærredet? i dette tilfælde har en begrænsede størrelse, så er der her muligheden for netop at gengive ordentlige udgaver af originalerne. Illustrationerne kan også findes på hans blog, men til alle de der lige som jeg godt kan lide at have ting på tryk er denne bog et oplagt køb. http://johnkenn.blogspot.com/ Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Thu, 17 May 2012 07:00:56 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2807 Grufulde mørke – Nye Cthulhu Mythos noveller H. Harksen Produktions, 2012, 230 sider Harksen har endnu engang samlet en række noveller der finder sted i Cthulhu-mytologien eller som på anden vis er inspireret af H.P. Lovecrafts værker. Denne gang er inspirationen endnu tydeligere end i de to første bind, da forfatterne denne gang har skullet finde inspiration i citater fra Lovecrafts idébog, også kendt som Commonplace Book. Hver af denne samlings noveller indledes med det citat som forfatteren har valgt at lade sig inspirerer af til sin historie. Første novelle er Thomas Daugaards ?Spejlet?, hvori et ungt par finder et meget unikt spejl på et loppemarked. Det er meget gammelt, men det er specielt rammen der har nogle forunderlige og groteske udskæringer. Den unge kvinde fortaber sig igen og igen i timevis foran spejlet, og hendes kæreste forsøger desperat at finde ud af hvad det er med dette spejl, for han afskyr det, og afskyr det som det gør ved hans kæreste. Novellen er en rigtigt god indgangshistorie til denne samling, da den sætter en god stemning, og det er en af samlingens bedste bidrag. I ?Kælderen? af Bjarke Schjødt Larsen er en universitetsstuderende på vej til Randers for at deltage i en goth-fest med en gammel veninde. Han studerer ægyptisk dødekultur, noget der har en hvis relation til aftenens fest, da det viser sig at være en hyldest fest til Nyarlathotep. Der er nogle gode ideer i historien, men desværre starter den meget klichefyldt med en gammel fuld mand der advarer den unge mand om at tage til Randers, et element der er lidt for slidt i Lovecraft-efterligninger. Næste novelle er ?Under marehalmen? af Martin Wangsgaard Jürgensen. En ung familie er taget i et sommerhus tæt ved klitterne og havet. Det er et fredeligt sted, men når det bliver mørkt, er der en dæmpet lyd i natten, som foruroliger dem, og efter de har været der i flere dage, bliver lyden mere og mere forstyrrede, og det står efterhånden klart at det ikke er en naturlig lyd. Dette er en novelle der langsomt bygger uhyggen op, noget den gør rigtigt godt, og man bliver fanget ind i ubehaget på samme måde som det unge par. Lars Kramhøfts historie ?Djævelen byggede et hus? er opbygget som gengivelsen af et fundet manuskript, hvori en mand der er erklæret sindssyg beretter om hvordan han og hans venner startede med at flirte med okkultismen, hvilket endte med at han nu sidder og nedfælder sine oplevelser for at advarer verden imod den viden han har fået. Dette er den klassiske opbygning af en Lovecraft-fortælling, men den er godt og spændende skrevet. Helene Hindbergs novelle ?Hvad skal barnet hedde? omhandler en gravid kvinde der bliver mere og mere overbevist om at der må være noget galt med hendes ufødte barn. Der er nærmest noget Rosemarys baby over situationen. Helene var selv højgravid da hun skrev historien, men efter hun har født, ser der heldigvis ikke ud til at være noget overnaturligt ved hendes barn ?I helvede venter rommen? af Jon Terje Østberg handler om en mand på flugt fra sit liv, som ender på en ø, hvor han tager logi ved en af beboerne. Historien er en mareridtsrus hvor hovedpersonen oplever sit helvede. En god og stemningsfyldt historie. Forrige nummer af Himmelskibet stod i Silvestris tegn, i en grad så den på flere blogs omtales som Silvestri-nummeret. Hans navn skal da også nævnes i dette nummer, da den sidste af novellerne i Grufulde mørke netop er skrevet af A. Silvestri. I novellen ?I et vindue? følger vi en psykolog der skal forsøge at hjælpe nogle betjente med at håndterer de oplevelser de har haft på en bestemt sag. Det startede med et udkald til husspektakler, men det der mødte dem, var et hus hvor rummene var dækket af en tynd rød hinde af blod, og en familiefar der på grotesk vis havde maltrakteret sin familie. Dette er dog ikke det værste i sagen, og psykologen ender med at skulle kæmpe for ikke også selv at blive et offer for sagen. Dette er nok den af samlingens historier, der har mindst med Lovecraft at gøre, men det ændrer ikke på at det er en rigtig god historie på den helt rigtige groteske måde. Det er ikke let at skrive Lovecraft- og Cthulu-mythos inspirerede historier, da der er skrevet rigtigt meget af den slags i forvejen. Dog syntes jeg at Harksen formår at udvælge nogle historier til sine antologier der er med til at give en dansk vinkel på mytologien, og det er med til at berettige disse udgivelser. Det at han nu har kunnet udgive bind nummer tre, viser at der heldigvis også er læsere på det danske marked som efterspørger disse samlinger. I Grufulde mørke er historierne dog ikke mere Cthulhu-mythos inspirerede end at de også vil kunne anbefale til de horrorlæsere der ikke er så meget til Lovecraft (ja, tænk sig, de findes, og faktisk i ret stort tal). Tom Kristensens illustrationer er med til at gøre bogen endnu mere stemningsfyldt og højner bestemt bogens kvaliteter endnu mere. Jeg vil afrunde denne anmeldelse som jeg vist også har afrundet mine andre anmeldelser af Harksens udgivelser, med et ønske om at bøgerne sælger så godt at han bliver ved med at udgive flere bøger af denne type. Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Wed, 16 May 2012 07:00:55 +0100 http://gagathemovies.com/2012/05/14/film-review-the-cabin-in-the-woods/ Instrueret af Drew Goddard Skrevet af Joss Whedon og Drew Goddard Med Kristen Connolly, Chris Hemsworth, Anna Hutchinson, Fran Kranz, Jesse Williams, Richard Jenkins og Bradley Whitford En anmelders job, kan til tider være ret kompliceret. Det er ikke fordi, det er specielt svært eller hårdt, men nogen gange støder man på film, som gør [...] Karsten Nielsen GaGa The Movies Mon, 14 May 2012 20:07:00 +0100 http://hafwit.livejournal.com/306701.html -- Ingen beskrivelse -- The Hafwit Waltz Mon, 14 May 2012 19:08:39 +0100 http://denelektriskekanin.dk/omtale/dennis-jurgensen-sagen-om-det-galoperende-maleri/ DE FIRE SCOOBY-DOO’S. “Sagen om det galoperende maleri” er det fjerde bind i serien om Spøgelseslinien. Efter Absalon, Tanja, Patricia  og Casper har deltaget i et realityshow og har vundet en bunke penge, har de oprettet et detektiv-bureau der efterforsker påståede parapsykologiske fænomener under navnet Spøgelseslinien. Og det er der vi finder dem i dette fjerde bind. En navnkunding, men pensioneret, filminstruktør hjemsøges af en greve i sort, og Spøgelseslinien bliver bedt om at tage affære. Inden længe befinder de sig i en lille by i det Nordsjællandske, hvor der lurer mange underlige forklaringer, mystiske fænomener og pudsige mærkværdigheder. Men det bliver også til en smule teenage-romantik midt i opklaringen af den mystiske sag. Historien er ligetil. Selvom det er en krimiinspireret horror-roman (eller måske en horrorinspireret krimi), er der ikke så mange finurligheder at det ikke er til at gennemskue. Faktisk ligner historien meget de klassiske Scooby-Doo tegnefilm. En gruppe unge mennesker bliver bedt om at efterforske det, der i første omgang ligner noget overnaturligt, men som i sidste ende viser sig at… nåh ja, læs det selv. Det korte af det lange er, at der i virkeligheden ikke er så meget nyt under solen. Jürgensen skriver upåklageligt – stilen er umiskendelig, men hans “touch” med de unge mennesker der ved at være passé. Og så er Jürgensens opfattelse af teknologi underlig forældet. Et godt eksempel er, da han skriver “Den transportable computer” – det virker underligt gammeldags. Derudover er de fire hovedpersoner også nogle ualmindeligt velopdragne størrelser – der er meget få bandeord eller slangudtryk. Til gengæld er karakterene let genkendelige, og de fungerer godt som den fire-bande de nu engang er. Det er langt fra Jürgensens bedste bog, men det er god underholdning, og den egner sig godt til højtlæsning. Den er nok for det lidt yngre publikum, men det kan skam også være helt spændende for de lidt ældre. Bogen – og serien som helhed, vil nok egne sig fremragende til sommerferielæsning for den mysteriehungrende læsehest! Jakob Emiliussen Den elektriske kanin Mon, 14 May 2012 16:03:51 +0100 http://gyseren.dk/bog/grufulde-morke-red-henrik-s-harksen/ Henrik S. Harksen er H. P. Lovecraft entusiast og manden bag forlaget H. Harksen Productions, der d. 14. februar udgav tredje bog i HPLMythos serien med Lovecraft inspirerede noveller. Denne gang havde forfatterne fået til oplæg at tage udgangspunkt i et citat fra Lovecrafts idébog, og det er der kommet en spændende antologi ud af. Forlægger og forfatter Henrik S. Harksen skriver i sit forord til samlingen: “Er man til det blodige og groteske, er det at finde heri – og tilsvarende kan man finde filosofisk funderede eller bevidst legende historier. I alle stråler fortælleglæden. Det kan godt være, at det er et grusomt mørke, der stråler, men det stråler. Og dét er måske det største tegn på respekt for Lovecraft og hans idéer, man kan tænke sig: At forfattere selv i den dag i dag kan finde glæde i at udforske den grumme verden, som han tog de første spadestik i at afsløre.” Samlingen indledes af “Spejlet” af Thomas Daugaard, og citatet som indleder novellen lyder: ?Fear of mirrors ? memory of dream in which scene is altered and climax is hideous surprise at seeing oneself in the water or a mirror. (Identity?) H. P. Lovecraft: Commonplace Book.? Et ungt par finder et gammelt spejl på et kræmmermarked. Hun bliver straks betaget af det, mens han synes, det er uhyggeligt. Ikke desto mindre køber de det, og snart er det hængt op i lejligheden. Først prøver han at glemme, at spejlet er der, men en dag hvor han er alene hjemme, betragter han det mere indgående og opdager, at rammens fine udskæringer er fyldt af væsener, som man ser på de gamle søkort - frådende og leende i kamp mod skibene, der kæmpede forgæves mod deres tentakler, kløer og hypnotiske øjne. Da han endelig får vristet sig fri igen, opdager han, at der er gået flere timer! Og herefter går det op for ham, hvor lang tid hun bruger foran spejlet ? og hvordan hun langsomt ændrer sig. ?Spejlet? er velskrevet og fyldt af den typiske Lovecraft stemning, hvor noget ondt og uset lurer lige bag vores virkelighed. Slutningen er grum, overbevisende og ligeledes holdt helt i Lovecrafts ånd. Bjarke Schjødt Larsen har også tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ?Unruhe?. Citatet som indleder hans novelle “Kælderen“ lyder: ?Hideous secret society ? widespread ? horrible rites in caverns under familiar scenes ? one?s own neighbour may belong.? Fortælleren har de sidste fem år studeret arkæologi og filosofi med speciale i Ægyptisk dødskultur, men er nu på vej tilbage til fødebyen Randers, hvor han er inviteret til fest af sin gamle veninde. Festen viser sig dog at forløbe noget anderledes end forventet. Også Morten Carlsen, som har skrevet den tredje novelle ?Dybt nede?, har tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ?Howard Charlestons forvandling?. Det indledende citat lyder: ?Expedition lost in Artarctic or other weird place. Skeletons and effects found years later. Camera films used but undeveloped. Finders develop ? and find strange horror.? På en forskningsstation ved det sydlige ishav drikker Russell vodka og spekulerer på, hvorfor han dog befinder sig her i stedet for hjemme ved familien. Han tænker på bjærgningen af en undervandsbase, som de foretog tidligere på dagen ? og på hvad der fulgte med op? Jeg er vild med netop denne type historier, og det lykkes til fulde for Morten Carlsen at fremkalde den samme paranoide angst, som fx også findes i John Carpenters ?The Thing?. De isolerede mennesker, det ukendte der dukker op, og personernes viden om, at der ikke er mulighed for hjælp udefra, virker simpelthen super uhyggeligt på mig, og slutningen efterlader læseren uden meget håb. Rigtig vellykket og underholdende historie. Jeg er ikke tidligere stødt på Martin Wangsgaard Jürgensen, hvis bidrag ?Under marehalmen? hører til blandt samlingens bedste. Citatet som indleder hans novelle er ganske kort og lyder: ?Hideous sound in the dark.? Det unge par er med deres lille dreng på sommerferie i et ensomt beliggende sommerhus langt ude i klitterne. Dagene går med at nyde den fuldstændige ro og døse i solskinnet. Men om aftenen, når solen går ned, kan de ikke lade være med at lytte til en dæmpet tone som hver nat skyller ind over huset og efterlader dem fyldt af en irrationel angst. Historien kan i udgangspunkt minde om Algernon Blackwoods ?Pilene?, men MWJ giver historien sit eget præg, og resultatet er en skarpt skåren fortælling med en grum slutning. Heller ikke Lars Kramhøft, som har skrevet ?Djævlen byggede et hus?, er jeg tidligere stødt på, men også hans novelle har gode takter, om end den desværre har lidt for mange småfejl, der skulle være fanget under korrekturen. Selve historien er der dog ikke noget at komme efter, og det indledende citat lyder: ?Vague lights, geometric figures, &c., seen on retina when eyes are closed. Caused by rays from other dimensions acting on optic nerve? From other planets? [?] Man afraid to shut eyes-.? Historien fortælles via en række dagbogscitater skrevet af Adrian De Laybourne, nedfældet mens han er indlagt på et sindssygehospital i 1929. Sammen med sine tre kammerater har han fundet en underjordisk hule, der tilsyneladende har været brugt af en ældre kult. Under udforskningen spiser de nogle medbragte svampe, hvilket fører vilde syner med sig. Det lykkes for Adrian at få sine kammerater med ud af hulen igen, men han er overbevist om, at de er kommet til at åbne døren ind til en anden dimension. Et blodoffer kan måske lukke åbningen igen, men Adrians optegnelser fortæller mere. Som sagt er selve historien super. Den er fortalt med ironisk distance, men samtidig er man ikke i tvivl om, at fortælleren er fuld af angst for det usigelige fra den anden side. Hermed bliver den paranoide Lovecraft-atmosfære blandet med humor, hvilket udmunder i en velfortalt og yderst underholdende fortælling. Helene Hindberg har deltaget i alle HPLMythos-seriens udgivelser med sine noveller, der tager udgangspunkt i sekten Vandets Børn. Også ?Hvad skal barnet hedde?? udspringer i sektens univers, og det indledende citat lyder: ?To find something horrible in a (perhaps familar) book.? Igennem dagbogsnotater følger vi den gravide hovedperson fortælle. Om glæden ved graviditeten og kærestens ditto. Om morgenkvalme og hvor underlig maden pludselig smager. Om gamle bøger fyldt med sære ord gemt af vejen. Om de mærkelige tanker ? og om fødslen der venter? Det er oplagt til at tænke på ?Rosemarys baby?, men HH finder sit eget ståsted, og novellen lever helt op til resten af samlingen. ?I helvede venter rommen? af Jon Terje Østberg indledes af citatet: ?A secret living thing kept and fed in an old house.? En turist stiger af båden i en lille by, hvor han inviteres hjem til en lokal for at drikke. Men da han kommer til sig selv, ligger han ikke i en hotelseng. Efter min mening samlingens svageste bidrag som ikke helt rammer tonen i resten af antologien. Altid fremragende A. Silvestri slutter samlingen af med novellen ?I et vindue?, der indledes med citatet: ?Hideous secret society ? widespread ? horrible rites in caverns under familiar scenes ? one?s own neighbour may belong.? To unge politifolk tilkaldes til et husspetakel, men da de ankommer, viser scenen sig at være et sandt slagtehus. Efterfølgende fortæller de stationens psykolog om hændelsen, som rækker langt ud over, hvad mennesket kan begribe. Silvestri kan bare noget, når han fortæller. Han sætter lynhurtig en scene op, som tryllebinder læseren, og så lader han grumhed efter grumhed udspille sig, mens læseren desperat forsøger at finde ud af hvad og hvordan. Og værst af alt ? så efterlader han os i mørket, alene med skabningerne og angsten? Alt i alt kan jeg absolut anbefale ?Grufulde mørke?. Det er igen lykkes H. Harksen at samle en række dygtige forfattere, som finder Lovecrafts tone men tilbyder deres egen stemme oveni. Novellerne er generelt af høj kvalitet, og det samme er de sort/hvide raderinger af Tom Kristensen som indleder hver fortælling, og er med til at sætte atmosfæren for historierne. Jeg kan kun håbe, at Harksen fortsætter sin mission med at udgive bøger med historier, der er inspireret af H. P. Lovecraft samt andre bizarre, forunderlige og fantastiske fortællinger. Udgivelsesår: 2012 Omslag: Tomas Gindeberg Indhold: Forord af Henrik S. Harksen Spejlet af Thomas Daugaard Kælderen af Bjarke Schjødt Larsen Dybt nede af Morten Carlsen Under marehalmen af Martin Wangsgaard Jürgensen Djævlen byggede et hus af Lars Kramhøft Hvad skal barnet hedde af Helene Hindberg I helvede venter rommen af Jon Terje Østberg I et vindue af A. Silvestri HPLMythos serien: Grufulde mørke (2012) Lyden af vanvid (2010) Fra Skyggerne (2008) Læs mere på HPLMythos.dk Jette Gyseren Sun, 13 May 2012 16:24:32 +0100 http://gyseren.dk/bog/grufulde-morke-red-henrik-s-harksen/ Henrik S. Harksen er H. P. Lovecraft entusiast og manden bag forlaget H. Harksen Productions, der d. 14. februar udgav tredje bog i HPLMythos serien med Lovecraft inspirerede noveller. Denne gang havde forfatterne fået til oplæg at tage udgangspunkt i et citat fra Lovecrafts idébog, og det er der kommet en spændende antologi ud af. Forlægger og forfatter Henrik S. Harksen skriver i sit forord til samlingen: “Er man til det blodige og groteske, er det at finde heri – og tilsvarende kan man finde filosofisk funderede eller bevidst legende historier. I alle stråler fortælleglæden. Det kan godt være, at det er et grusomt mørke, der stråler, men det stråler. Og dét er måske det største tegn på respekt for Lovecraft og hans idéer, man kan tænke sig: At forfattere selv i den dag i dag kan finde glæde i at udforske den grumme verden, som han tog de første spadestik i at afsløre.” Samlingen indledes af “Spejlet” af Thomas Daugaard, og citatet som indleder novellen lyder: ?Fear of mirrors ? memory of dream in which scene is altered and climax is hideous surprise at seeing oneself in the water or a mirror. (Identity?) H. P. Lovecraft: Commonplace Book.? Et ungt par finder et gammelt spejl på et kræmmermarked. Hun bliver straks betaget af det, mens han synes, det er uhyggeligt. Ikke desto mindre køber de det, og snart er det hængt op i lejligheden. Først prøver han at glemme, at spejlet er der, men en dag hvor han er alene hjemme, betragter han det mere indgående og opdager, at rammens fine udskæringer er fyldt af væsener, som man ser på de gamle søkort - frådende og leende i kamp mod skibene, der kæmpede forgæves mod deres tentakler, kløer og hypnotiske øjne. Da han endelig får vristet sig fri igen, opdager han, at der er gået flere timer! Og herefter går det op for ham, hvor lang tid hun bruger foran spejlet ? og hvordan hun langsomt ændrer sig. ?Spejlet? er velskrevet og fyldt af den typiske Lovecraft stemning, hvor noget ondt og uset lurer lige bag vores virkelighed. Slutningen er grum, overbevisende og ligeledes holdt helt i Lovecrafts ånd. Bjarke Schjødt Larsen har også tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ?Unruhe?. Citatet som indleder hans novelle “Kælderen“ lyder: ?Hideous secret society ? widespread ? horrible rites in caverns under familiar scenes ? one?s own neighbour may belong.? Fortælleren har de sidste fem år studeret arkæologi og filosofi med speciale i Ægyptisk dødskultur, men er nu på vej tilbage til fødebyen Randers, hvor han er inviteret til fest af sin gamle veninde. Festen viser sig dog at forløbe noget anderledes end forventet. Også Morten Carlsen, som har skrevet den tredje novelle ?Dybt nede?, har tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ?Howard Charlestons forvandling?. Det indledende citat lyder: ?Expedition lost in Artarctic or other weird place. Skeletons and effects found years later. Camera films used but undeveloped. Finders develop ? and find strange horror.? På en forskningsstation ved det sydlige ishav drikker Russell vodka og spekulerer på, hvorfor han dog befinder sig her i stedet for hjemme ved familien. Han tænker på bjærgningen af en undervandsbase, som de foretog tidligere på dagen ? og på hvad der fulgte med op? Jeg er vild med netop denne type historier, og det lykkes til fulde for Morten Carlsen at fremkalde den samme paranoide angst, som fx også findes i John Carpenters ?The Thing?. De isolerede mennesker, det ukendte der dukker op, og personernes viden om, at der ikke er mulighed for hjælp udefra, virker simpelthen super uhyggeligt på mig, og slutningen efterlader læseren uden meget håb. Rigtig vellykket og underholdende historie. Jeg er ikke tidligere stødt på Martin Wangsgaard Jürgensen, hvis bidrag ?Under marehalmen? hører til blandt samlingens bedste. Citatet som indleder hans novelle er ganske kort og lyder: ?Hideous sound in the dark.? Det unge par er med deres lille dreng på sommerferie i et ensomt beliggende sommerhus langt ude i klitterne. Dagene går med at nyde den fuldstændige ro og døse i solskinnet. Men om aftenen, når solen går ned, kan de ikke lade være med at lytte til en dæmpet tone som hver nat skyller ind over huset og efterlader dem fyldt af en irrationel angst. Historien kan i udgangspunkt minde om Algernon Blackwoods ?Pilene?, men MWJ giver historien sit eget præg, og resultatet er en skarpt skåren fortælling med en grum slutning. Heller ikke Lars Kramhøft, som har skrevet ?Djævlen byggede et hus?, er jeg tidligere stødt på, men også hans novelle har gode takter, om end den desværre har lidt for mange småfejl, der skulle være fanget under korrekturen. Selve historien er der dog ikke noget at komme efter, og det indledende citat lyder: ?Vague lights, geometric figures, &c., seen on retina when eyes are closed. Caused by rays from other dimensions acting on optic nerve? From other planets? [?] Man afraid to shut eyes-.? Historien fortælles via en række dagbogscitater skrevet af Adrian De Laybourne, nedfældet mens han er indlagt på et sindssygehospital i 1929. Sammen med sine tre kammerater har han fundet en underjordisk hule, der tilsyneladende har været brugt af en ældre kult. Under udforskningen spiser de nogle medbragte svampe, hvilket fører vilde syner med sig. Det lykkes for Adrian at få sine kammerater med ud af hulen igen, men han er overbevist om, at de er kommet til at åbne døren ind til en anden dimension. Et blodoffer kan måske lukke åbningen igen, men Adrians optegnelser fortæller mere. Som sagt er selve historien super. Den er fortalt med ironisk distance, men samtidig er man ikke i tvivl om, at fortælleren er fuld af angst for det usigelige fra den anden side. Hermed bliver den paranoide Lovecraft-atmosfære blandet med humor, hvilket udmunder i en velfortalt og yderst underholdende fortælling. Helene Hindberg har deltaget i alle HPLMythos-seriens udgivelser med sine noveller, der tager udgangspunkt i sekten Vandets Børn. Også ?Hvad skal barnet hedde?? udspringer i sektens univers, og det indledende citat lyder: ?To find something horrible in a (perhaps familar) book.? Igennem dagbogsnotater følger vi den gravide hovedperson fortælle. Om glæden ved graviditeten og kærestens ditto. Om morgenkvalme og hvor underlig maden pludselig smager. Om gamle bøger fyldt med sære ord gemt af vejen. Om de mærkelige tanker ? og om fødslen der venter? Det er oplagt til at tænke på ?Rosemarys baby?, men HH finder sit eget ståsted, og novellen lever helt op til resten af samlingen. ?I helvede venter rommen? af Jon Terje Østberg indledes af citatet: ?A secret living thing kept and fed in an old house.? En turist stiger af båden i en lille by, hvor han inviteres hjem til en lokal for at drikke. Men da han kommer til sig selv, ligger han ikke i en hotelseng. Efter min mening samlingens svageste bidrag som ikke helt rammer tonen i resten af antologien. Altid fremragende A. Silvestri slutter samlingen af med novellen ?I et vindue?, der indledes med citatet: ?Hideous secret society ? widespread ? horrible rites in caverns under familiar scenes ? one?s own neighbour may belong.? To unge politifolk tilkaldes til et husspetakel, men da de ankommer, viser scenen sig at være et sandt slagtehus. Efterfølgende fortæller de stationens psykolog om hændelsen, som rækker langt ud over, hvad mennesket kan begribe. Silvestri kan bare noget, når han fortæller. Han sætter lynhurtig en scene op, som tryllebinder læseren, og så lader han grumhed efter grumhed udspille sig, mens læseren desperat forsøger at finde ud af hvad og hvordan. Og værst af alt ? så efterlader han os i mørket, alene med skabningerne og angsten? Alt i alt kan jeg absolut anbefale ?Grufulde mørke?. Det er igen lykkes H. Harksen at samle en række dygtige forfattere, som finder Lovecrafts tone men tilbyder deres egen stemme oveni. Novellerne er generelt af høj kvalitet, og det samme er de sort/hvide raderinger af Tom Kristensen som indleder hver fortælling, og er med til at sætte atmosfæren for historierne. Jeg kan kun håbe, at Harksen fortsætter sin mission med at udgive bøger med historier, der er inspireret af H. P. Lovecraft samt andre bizarre, forunderlige og fantastiske fortællinger. Udgivelsesår: 2012 Omslag: Tomas Gindeberg Indhold: Forord af Henrik S. Harksen Spejlet af Thomas Daugaard Kælderen af Bjarke Schjødt Larsen Dybt nede af Morten Carlsen Under marehalmen af Martin Wangsgaard Jürgensen Djævlen byggede et hus af Lars Kramhøft Hvad skal barnet hedde af Helene Hindberg I helvede venter rommen af Jon Terje Østberg I et vindue af A. Silvestri HPLMythos serien: Grufulde mørke (2012) Lyden af vanvid (2010) Fra Skyggerne (2008) Læs mere på HPLMythos.dk Jette Gyseren Sun, 13 May 2012 16:24:32 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2795 Sort vand Roman af Patrick Leis Facet 2012, 230 sider På havet gled en formløs skygge gennem vandet som en undersøisk tåge? Den svømmede uden mål eller bevidsthed, men ganske langsomt nærmede det sorte vand sig Barsø? De tre teenagere Mike, Adrian og Laura er på den lille ø Barsø og har besluttet sig for at indlede deres ferie med en svømmetur i havet. Barsø er en lille ø i Lillebælt, en ø med kun én asfalteret vej og få huse. De tre unge vælger dog at sejle til en endnu mindre ø for at bade. Det skulle egentligt bare være en hyggelig dag for tre barndomsvenner, og umiddelbart er den største forstyrrelse at de to drenge skal til at begynde at vænne sig til at synet af deres barndoms veninde iklædt badedragt, hvilket sætter helt andre tanker i spil hos dem end sidste sommer, da hun i mellemtiden har fået kvindelige former. Selv om noget sådan fylder meget i hovedet på en teenage­dreng, så bliver alt fokus hurtigt rettet imod det sorte vand som er dukket op ved den lille badeø. Det sorte i vandet virker meget fortryllende, men det går det hurtigt op for dem at det er yderst farligt og dræbende. I starten lader de til at være i sikkerhed så længe de er på land, men da en kraftig regn sætter ind, begynder det sorte vand at krybe ind over øen. De lykkedes dog de tre at komme ind til hovedøen, men nu har det sorte vand retning også retning imod Barsø, og selvom der kun er få beboere, så udgør de en glimrende fødekilde for det sorte vand som hele tiden udvikler sig og bliver mere og mere mål­søgende Det sorte vand er resultatet af et forsøg på at fremstille en bakteriekultur som vil kunne bruges til at rense olietanke på skibe, men under en af forsøgene sker et uheld, som koster en arbejdsmand livet og forårsager et lille udslip, men da bakteriekulturen vokser efterhånden som den indtager organisk materiale, har det sorte vand fået en betydelig størrelse da det når Barsø. Beboerne står over for en formløs trussel, der konstant sniger sig ind på dem, uden de har mulighed for at stoppe det, og deres flugtmuligheder bliver hele tiden mindre og mindre, samtidig med at truslen bliver mere og mere sulten. Efterhånden som truslen fortærer sig frem, virker den også til at blive mere intelligent og udspekuleret, selvom den stadig er drevet af det ene formål at fortære for at formerer sig Hele bogen er en lang flugt fra det sorte vand, hvilket gør at den holder et højt og spændende tempo, og der er meget få af bogens personer som vi når at følge særligt længe, inden de bliver indhentet af det sorte vand. I samme stil som flere af Leis? andre bøger, kan man ikke vide sig sikker på hvem man skal satse sine penge på overlever, for et altopslugende væsen er ligeglad med om det mad der er foran det er voksent, teenager eller et barn. Der er også hele tiden det foruroligende, at en ting er om bogens personer slipper væk fra øen, men hvordan sikrer man sig at det sorte vand ikke slipper væk? Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Sun, 13 May 2012 07:00:22 +0100 http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2784 Bong of the Dead Film, USA 2011, 98 min. Instr.: Thomas Newman Medv.: Jy Harris, Mark Wynn, Simone Bailly m.fl. På DVD fra Another World Entertainment, 2011 De levende døde er tilbage igen-igen, og denne gang skyldes epidemien en række mystiske meteornedslag. For størstedelen af menneskeheden er dette en katastrofe. For de to bonghoveder Edwin og Tommy (monstro opkaldt efter en vis hr. Chong?) betyder det derimod blot en endnu federe koger, da det går op for dem, at forarbejdede zombiehjerner udgør en ekstremt potent gødning til deres private hampedyrkning. De to herrers massive hang til bongpiben nødvendiggør hurtigt flere zombiehjerner. Regeringen har haft held til at inddæmme det værste af katastrofen i såkaldte risikozoner, så stik imod al sund fornuft må vores to vind og skæve protagonister udstikke en kurs lige lukt ind i helvede for at skaffe det nødvendige materiale til deres Bong of the Dead. Efter et (narrativt klodset) sammenstød med den relativt intelligente og talende zombie, Alex Montgomery Dickens III, der vil underkaste sig de levende døde og organisere dem mod menneskeheden (men reelt næppe ville være i stand til at holde styr på en skildpadde i et badekar), drager Edwin og Tommy videre mod målet. Deres forsøg på at forsyne sig ved en umiddelbart forladt benzintank fører til et længere ophold end planlagt og mødet med den smukke Leah, som naturligvis skal indvies i bong­rygningens glæder. Og som formentlig også er filmens fremmeste kvalitet. Misforstå mig ikke, Bong of the Dead har skam flere underholdende scener undervejs (og det kan godt være, den er ekstra sjov for bongrygere), men overordnet set savner den ofte lidt fremdrift. De tilrøgede eskapader er lidt hit & miss, og filmens meget få seriøse momenter virker nemt malplacerede og akavede, når de pludselig forvilder sig ind i konteksten. Ret skal dog være ret, og den meget rammende titel har jo allerede på forhånd slået fast, hvad man går ind til. Men det er ikke kun stener­scenerne, der bliver lidt meget; en næsten 10 minutter lang, dialogfri indledningssekvens, hvori en meteor lander i haven hos et ældre ægtepar, der dermed bliver ofre for epidemien, er for eksempel endnu en sekvens, der sagtens kunne være trimmet til. Indslag som en alternativ kreation af et brusebad eller et par topløse zombielebber, der snaver hinandens ansigter i smadder i filmens velgørende blodige klimaks, trækker op, men da hele filmen forløber uden for risikozonen ? uden jeg dermed afslører noget vigtigt ? er det i længden svært ikke at have fornemmelsen af for meget ?bong? og for lidt ?dead?. Ud over at være mere behagelig mod øjet end Edwin og Tommy er Leah en både mere udholdelig og interessant karakter. At de to herrer i forvejen taler umiskendeligt stener?sk er én ting; det er i længden irriterende nok, at de f.eks. ikke bare kan sige ?zombie? om de rådnende, menneskeædende skikkelser, de sporadisk støder på ? næ, det skal partout være en længere smøre som ?cocksucking, motherfucking, piece of shit zaaaambie?, og det skal partout leveres staccato. Åbenbart. Sammenholdt med en lydside, der udelukkende er blevet til i efterbehandlingen, udgør dette en vægtig anke. Ud over at der selvfølgelig er lagt lydeffekter på de forskellige hændelser, betyder dette nemlig også, at alle medvirkende er eftersynkroniseret af sig selv. Den i forvejen klodsede dialog stikker derfor endnu mere ud, og der er et frustrerende overflødighedshorn af karikeret stønnen og grynten i diverse situationer. Resultatet distraherer mildest talt fra oplevelsen. Læg dertil et overforbrug af nærbilleder, der vidner om enten instruktørens forsøg på at camouflere et beskedent budget, der måske ikke har formået at gøre alting helt så postapokalyptisk, som filmen gerne ville det, eller manglende erfaring udi filmproduktion. At sidstnævnte spiller ind, findes der i hvert fald andre eksempler på: I en scene, hvor en person tænder en bordlampe for at afsløre sit ansigt, udelades nemlig til gengæld det dramatiske close up, der kunne have forsynet klippet med den tiltrængte kraft. I stedet får vi skuldertrækkende lov til at bevidne afsløringen fra den anden ende af lokalet ? Nu kan det hele måske lyde utroligt nederen dér, men Bong of the Dead er ikke et så totalt dårligt trip (gnæg), at instruktøren bør blive hverken stenet (haha) eller for den sags skyld fyret (hehe), og skiven kan måske godt ryge (hihi) på som fyld til en zombieaften med vennerne dér, men den er mere skæv (høhø) end fed (hoho) og opnår derfor ikke nogen høj (fnis) karakter. Dér. Ahem ? Hvis du trods alle disse forbehold alligevel kaster dig over Bong of the Dead, så husk i hvert fald at tjekke rulleteksterne for en ekstra scene, som antyder en opfølger, jeg alt andet lige faktisk gerne så produceret ? hvis instruktøren i mellemtiden har fået bedre styr på det filmtekniske og gødet sin hamp med en god dosis ekstra zombier, vel at mærke! Karakter: 4 stjerner ud af 10. Anmeldt af Ruben Greis i Himmelskibet nr.32 admin Himmelskibet Anmelderblog Sat, 12 May 2012 07:00:14 +0100 http://www.funnyacid.com/2012/05/chernobyl-diaries-movie.html Director: Bradley ParkerWriters: Shane Van Dyke, Carey Van DykeStars: Jesse McCartney, Jonathan Sadowski & Olivia DudleyGenres: HorrorRuntime: 90 minRelease Date: 25 May 2012 (USA) Six visitors employ a considerable tourist guide who else requires these to the abandoned town Pripyat, the previous house towards the employees from the Chernobyl nuclear reactor. Throughout their search, these people quickly find out, they are not alone. noreply@blogger.com (Fun) Watch Movies Online | Download Full Movies | Funny Videos & Clips Thu, 10 May 2012 21:11:00 +0100 http://www.eventuelt.org/?p=23294&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=weekendguide-17 Det er weekenden derpå efter Kapsejlads, SPOT Festival og dertilhørende afterparties. Der er dog ingen tid at spilde, for foråret hiver og slider i os, og beder os om at  glemme alt om eksamenslæsning og pligter for en stund. Læg derfor bekymringerne på hylden weekenden over og tag sommertøjet på, når du bevæger dig ud i det aarhusianske kulturliv. Læs her, hvad Aarhus har at byde på fra d. 10. til d. 13. maj. Dogtooth Still-billede   T  O  R  S  D  A  G   Dogtooth @ Øst for Paradis Pris: 70,- Vises hver dag weekenden over kl. 14:15 Øst for Paradis giver dig muligheden for at opleve den græske perle fra 2009, der blandt andet vandt Prix Un Certain Regard ved Cannes, på det store lærred. Yorgos Lanthimos? 96 minutter lange surrealisme handler om et ægtepar, der med et stort hegn holder deres børn afskåret fra den barske verden udenfor hjemmets fire vægge. Her bliver de uddannet, underholdt og beskæftiget uden indflydelse fra omverdenen. Eneste input udefra er sikkerhedsvagten i farens virksomhed, Christina, der imidlertid vender op og ned på familiens trygge rammer. Doppler @ Katapult, Godbanen Pris: 150,- dog 75,- for studerende/unge u. 26 Hverdage 19:30, lørdag 16:30 Doppler sættes op frit fortolket efter Erlend Loes humoristiske roman af samme navn. Opsætningen af Theresea D. Grønning har repremiere efter at være totalt udsolgt under sidste års festuge, så det er med at være hurtigt ude, hvis du vil sikre dig en plads på første parket, når Doppler sætter billeder på en historie om at finde sig selv. Læs mere om arrangementet her og se en trailer her. SPOR Festival @ Overalt i Aarhus Pris: 400,- dog 300,- for studerende Billet til enkeltkoncert: 75,- Fri entré til Aarhus Universitet og udstillinger på Det Jyske Musikkonservatorium, Udstillingsstedet Spanien 19c samt Godsbanen Fra d. 10. til d. 13. maj er der tonekunst at spore overalt i Aarhus. Årets SPOR Festival løber af stablen i denne weekend, hvor temaet er folkekultur, hvilket indebærer alt fra megafon-marcher og mannequin-sang til lydmanifester. Ifølge dem selv tematiserer, aktualiserer og formidler de tonekunst på højeste niveau og danner platform for stærkere bånd til den internationale lyd- og tonekunstscene. Festivalen har lagt fem forskellige spor ud, du kan følge og lade dig rive med af, så der er ingen grund til at holde sig tilbage. Du kan læse meget mere om SPOR Festival her og her. Mads La Cour m/ Im beruf @ Radar Pris: 80,- dog 90,- ved indgangen Døre: 20:00 ? koncertstart: 21:00 Sun Ship og Radar præsenterer i samarbejde et af de mest lysende talenter på den europæiske jazz-scene, Mads La Cour, sammen med den hans nye jazz-kvintet Im Beruf. Du kan forvente eksperimenterende, improviseret musik med referencer til rock- og popinspirerede elementer. Der tages udgangspunkt i den nordiske jazzmusiks med et stænk af new yorker avantgarde. Hør et klip fra Copenhagen Jazz Festival 2011 på dette link og læs mere om arrangementet her. Diabolsk doktor-aften @ Slagtehal 3 Pris: 35,- for medlemmer, 50,- for ikke-medlemmer Døre: 19:30 – filmstart: 20:00 Slagtehal 3 inviterer indenfor til en aften i den aparte instruktør Jesus Francos tegn, hvor der vises to film om doktorer: The Awful Dr. Orloff (1962) samt The Diabolic Dr. Z (1966). Førstnævnte er Jesus Francos debutfilm og foregår i starten af 1900-tallets Europa. Det er klassisk gotisk horror, når det er bedst, når den tidligere fængselslæge Dr. Orloff (Howard Vernon) kidnapper smukke piger for at redde sin datters vansirede ansigt. I The Diabolic Dr. Z, også kendt som Miss Muerte, kan du atter se Howard Vernon, denne gang i rollen som Dr. Von Zimmer, der har speciale i hjernevask med metal-edderkopper. Filmen er et perleeksempel på Jesus Francos spansk/franske surrealisme, og de to film i sort/hvid udgør alt i alt den perfekte indføring i Francos repertoire. Du kan hverken bestille eller reservere billetter, så hvis du vil være helt sikker på en plads, skal du komme i god tid. Bliv klogere på hjemmesiden eller facebook.   Værk af Marianna Bjørgheim F  R  E  D  A  G   Trøjborg by Night @ Trøjborgs Beboerhus, Tordenskjoldsgade Gratis Kl. 14:00 ? 23:30 Mød op på Trøjborg til mad fra folkekøkkenet og øl til en 10?er, når Beboerhuset inviterer indenfor i anledning af Trøjborg by Night. Der er såkaldt DoDay ? der skal bygges, vaskes, males, bages, plantes og ? ikke mindst ? hygges. Derudover byder Smuld og Sprökraket op til dans, så varm op til Mejlgade for Mangfoldighed med gadefest i Aarhus Nord! Cykelbandittens åbningsfest @ Sønder Allé 16-18 Gratis Kl. 18:00 – 22:00 Cykelbanditten åbnede for få dage siden i Århus, og siden butikken er blevet taget så godt imod, ønsker de at give noget igen: Det betyder god gammeldags gårdfest med grill, pølser, iskolde (gratis!) Tuborg, skønne DJ’s (i form af Andreas Lemche, Buba og Jacob Guldager) samt en bandoverraskelse senere på aftenen, der efter sigende skulle vride noget god musik ud af højtalerne. I anledning af åbningen er der selvfølgelig også 15 % rabat på alt i butikken. Læs mere om arrangementet her. MiskMask & I Do Art: Den Sorte Skole + Free the Robots (US) + Dixone @ Train Pris: 110,- Døre: 23:00 ? koncertstart: 24:00 Det efterhånden legendariske københavnske DJ-kollektiv Den Sorte Skole fyrer op under Train i samarbejde med MiskMask og I Do Art for første gang siden koncerten på Roskilde Festival for 30.000 festivalgængere. Derudover kan du opleve Free the Robots fra L.A. og Dixone fra Yo Folk-kollektivet, der også optrådte på Train på sidste weekends SPOT Festival. Til at supplere musikken kan du nyde installationer fra kunstbloggen I Do Art, der har arrangeret en konkurrence, hvor vinderen fik lov til at lave kunst i Trains rammer. Den ære tilfaldt engelske Daniel van der Noon, der konstruerer maya/inkainspirerede totempæle. Læs meget mere om de optrædende og arrangementet her. In Memoirs + Pil & Liv + From Sarah @ V58 Pris: 60,- Døre: 20:00 VUF Booking og V58 slår dørene op til triple-koncert, hvor Morten Fillipsen (der har en skummel fortid fra børne-MGP) optræder med sit modne, melankolske og eskapistiske In Memoirs, hvor han denne aften giver et akustisk sæt. Derudover kan du lytte til det aarhusianske søskendepar Pil & Liv, der netop har udgivet albummet ?Hangovers?, og endelig spiller trioen From Sarah, der er blevet spillet en del på P6 Beat med sange fra EP?en ?Notes?. Arrangementet slutter kl. 23:00, men hvis du ikke har fået nok af V58, kan du blive hængende til 90?er fest for alle pengene fra 23:00 ? 05:00. Hør mere til In Memoirs, Pil & Liv og From Sarah her. Fernisering @ Aarhus Kunstbygning Gratis Kl. 16:00 ? 20:00 Det Jyske Kunstakademis afgangsudstilling, Afgang12, holder fernisering fra onsdag og frem til 10. juni. Der er mulighed for at se hver af de syv dimitterendes afgangsprojekt ? det bedste af det bedste fra fem års studier. De nye kunstnere bruger alle medier til at tegne hvilke tendenser, der optager dem her og nu. Du kan læse mere her og her. Derudover kan du i samme ombæring opleve udstillingen ?JEG skaber (MIG) ? ErGo er jeg? af Foreningen for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere, ProKK. Det er en udstilling om sammenhængen mellem at skabe kunst og at være til eksistentielt. Afgang12 kan opleves fra 16:00 til 17:30, mens ProKKs udstilling er fra 17:30 til 20:00. Find eventet på facebook og læs mere om Afgang12 eller JEG skaber (MIG) ErGo er jeg. KONKURRENCE: Rumpistol & Red Baron @ Radar Pris: 80,- dog 90,- ved indgangen Døre: 20:00, start: 21:00 Rumpistol (Jens B. Christiansen) er  nu klar med sin fjerde og mest udadvendte plade til dato, ‘Floating’, efter sidste års lovpriste EP-udgivelse. Pladen er blevet til i samarbejde med sangeren Red Baron (Tobias Buch-Andersen), der for tiden er bosat i Los Angeles, hvor han med bl.a. med danske Late Great Fitzcarraldos har høstet anerkendelse fra alle sider. ‘Floating’ er et smukt bud på, hvordan man med den smukke og dunkle electronica tilsat strammere sangstrukturer og en fascinerende vokal kan skabe en interessant musikalsk parallelverden, hvor hverdagen er set igennem drømmende, californiske solbriller, og den nordiske soul er en realitet. VJ Andreas Rothaug vil stå for visuals under koncerten denne aften. Læs mere om aftenens koncert lige her. //////// KONKURRENCE ////////     Du har nu muligheden for at vinde 2 billetter til Rumpistol & Red Baron @ Radar denne fredag. Alt du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål inden fredag 11. maj kl. 14:00 og sende svaret til musik@eventuelt.org     Hvilket år spillede Rumpistol på Roskildes Astoria-scene?     Hint: Du kan få lidt hjælp på www.radarlive.dk Vi trækker en vinder umiddelbart efter kl. 14:00 og kontakter denne på mail.       Plakat til koncert med The Spits, Cola Freaks & Urban Achievers L  Ø  R  D  A  G Mejlgade for mangfoldighed 2012 @ Mejlgade Gratis Hele dagen Flere tusinde mennesker indtager denne lørdag Mejlgade med massevis af arrangementer til følge. Der er nok at tage sig til, hvis du da kan bevæge dig fra den ene ende af gaden til den anden, når Aarhus største gadefest folder sig ud. Der er baggårdsfester over alt, liveacts som Bottled in England, Broke, Copyflex, Julius Sylvest, Kurá, Point Blank og Waldo & Marsha og derudover en række imponerende installationer. Mejlgade for Mangfoldighed er weekendens must-do, så der er ingen undskyldning for ikke at kigge ned og kramme din næste i dagens anledning. Det endelige program er i skrivende stund endnu ikke helt fastlagt, men følg med på hjemmesiden! De Gyldne Damers Klub @ Gården ved Kaospiloterne Gratis Kl. 15:00 I anledning af Mejlgade for Mangfoldighed inviterer De Gyldne Damers Klub til bordfodbold hos Kaospiloterne. Alle er velkomne, og hvis du vil være blandt de 10-15 hold, der er plads til, skal du skynde dig at tilmelde dig efter først-til-mølle princip på nedenstående link. Der er præmier at vinde (heriblandt 2 partoutbilletter til Northside), så der er ingen tid at spilde. Til at supplere turneringen med dejlig musik DJ?er Maja Malou Lyse, Offie og Lasse Dearman.Find arrangementet her. The Woken Trees @ Sway Gratis Døre: 22:00 ? 00:00 De seks fyre i Woken Trees spiller uforfalsket, råt rock med håret tilbage. Der bliver ikke lagt fingre i mellem i deres insisterende riffs, mekaniske lyde og guitarstøj, og udtrykket i deres lo-fi mørkerock er ikke til at tage fejl af. De arbejder netop nu på et album, der kan være færdigt hvert sekund, så du kan godt sætte næsen op efter smagsprøver på opfølgeren på deres selvbetitlede EP fra 2011. Indtil da kan du høre lidt til dem her eller læse mere her. The Spits (US) + Cola Freaks + Urban Achievers @ VoxHall Pris: 70,- Døre: 20:00 Oplev de amerikanske punkrockere The Spits, der siden 1992 har gjort, hvad de kunne, for at plagiere alt det punk, de kunne komme i nærheden af – hvilket sjovt nok har udmundet sig i deres helt egen lyd. De er berømte for et sceneshow grænsende til det vanvittige, og med deres up-tempo punktracks, der sjældent varer længere end to minutter, kan du forvente en koncert du sent vil glemme. Hvis du vil se, hvor dansk punk befinder sig i dag, er det en god idé at høre aarhusianske Cola Freaks, der blandt andet har været på turné med Jay Reatard. Det seks mand store band er noget af det mest energiske på den danske musikscene og deres tighte show er en oplevelse i sig selv. Derudover kan du høre det aarhusianske/skibonittiske hardcore punkband Urban Achievers, der leder tankerne hen på amerikanske punkpionerer som Black Flag og Minor Threat. Læs mere her. Hør mere til The Spits, Cola Freaks eller Urban Achievers her. S  Ø  N  D  A  G   Spain (US) @ VoxHall Pris: 160,- Døre: 19:00 – koncertstart: 20:00 Slowcoremestrene i amerikanske Spain spiller ?The Blue Moods of Spain? fra ende til anden, når de optræder på VoxHall søndag aften. De er et af de helt store bands fra 90?erne slowcorebevægelse, og kvartetten med Josh Haden i front opnåede kultstatus i deres genre med netop ovenstående album. Hvis navne som Thindersticks, American Music Club og Idaho får en klokke til at ringe, bør du lægge vejen forbi et af Aarhus? bedste venues som punktum for din weekend. Loppemarked @ Mølleparken Gratis Kl. 10:00 ? 16:00 Det er en god idé at få lidt frisk luft til dine tømmermænd, og det kan du passende gøre ved at smutte en tur i mølleparken, hvor sæsonens 2. loppemarked finder sted. Alle standene er udsolgt, så du kan ikke få solgt dit ragelse i denne omgang, men til gengæld kan du være heldig at finde lige det, du står og mangler, i andres oversete guldkorn. Læs mere om Foreningen Flagstangens arrangement her. Bagggårds-crawl @ Vestergade 58 Gratis Kl. 13:00 Aarhus er en guldgrube af hyggelige baggårde, men det er ikke altid lige nemt at vide, hvor man skal lede. Byen er stoppet med små, fortættede gårde, kringlede labyrinter og vindeltrapper eller små, hyggelige haver og anlæg. Derfor får du nu chancen for at tage på en guided tur rundt blandt Aarhus? mest fascinerende baggårde, og alt, du skal gøre, er, at møde op kl. 13:00 i baggården ved Vestergade 58, hvor Skjulte steder og Tanker-i-gang afslører byens hemmeligheder. Læs mere her.   God weekend!   Mathias Wissing EVENTUELT.ORG Thu, 10 May 2012 13:30:10 +0100 http://www.nosferadio.dk/?p=8754&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=dark-shadows-premiere-1052012 I 1750?erne bosætter den engelske Collins-familie sig på det nyopdagede USA?s østkyst. I Maine grundlægger familien et fiskeriforetagende der senere skal vise sig at blive et sandt forretningsimperium. Havnebyen, Collinsport, opkaldes efter familien, og Joshua og Naomi Collins manifesterer deres magt gennem opførelsen det enorme slot Collinwood Manor. Alt er fryd gammen, og det er i denne luksuriøse tilværelse deres søn, Barnabas (Johnny Depp), vokser op. Tyve år senere er Barnabas en respekteret forretningsmand og en taktløs playboy. Barnabas forelsker sig i den underskønne Josette (Bella Heathcote) med den hjerteknuste Angelique Bouchards (Eva Green) had til følge. Angelique vil have hævn over Barnabas, så hun forhekser Josette som springer ud fra en klippe og dør i Atlanterhavets voldsomme bølger. Men Angelique vil også af med Barnabas, så hun vender hele Collinsport imod den driftige forretningsmand og når at gøre ham til vampyr inden han begraves. Levende. I 1972, næsten to århundreder efter sin begravelse, bliver Barnabas vækket til live idet der skal anlægges en ny hovedvej henover det sted hvor hans kiste blev begravet i slutningen af det attende århundrede. Til sin store sorg erfarer Barnabas, at hans families fiskeriimperium er så godt som styrtet i grus, og at den nulevende Collins-familie langt fra minder om fordums glorværdige familiemedlemmer. Det eneste medlem Barnabas nærer en smule tiltro til, er det kvindelige familieoverhoved Elizabeth Collins (Michelle Pfeiffer), og de to forsøger at genskabe Collins-imperiet. Husets psykiater Dr. Julia Hoffman (Helena Bonham Carter) finder Barnabas? utidige væsen interessant, men midt i den spirende forretningsiver dukker en gammel kending op: Angie, som har været primusmotor i at vælte Collins-familiens handelslykke siden 1770?erne? Dark Shadows er bygget på tv-serien af samme navn fra 1966-1971. Eftersom tv-serien løb over fem år, havde den god tid til at forklare de mange omstændelige indledende historier. Heldigvis slipper filmen godt fra den lange introduktion som akkompagneres af Depps voice-over. Herefter tager 1972-handlingen over, og den består af scener som er til for at lede op til den næste: Der er ingen dvælen ved noget som helst, og det er der heller ingen grund til, for filmen kræver ikke af sit publikum, at det skal gøre sig nogle dybsindige overvejelser. Filmens morsomste tilbagevendende vittighed er den totalt malplacerede Barnabas, som ikke begriber sig på ret mange ting i Amerikas konsumerende 1970?ere. Tillige medfører Barnabas? Shakespeare-inspirerede engelsk mange misforståelser og en stor mængde fejlslagen kommunikation som er helt henrivende. Depp er født til rollen som den ufrivilligt sjove vampyr, og leverer gang på gang uforudsete one-liners. Dark Shadows er et positivt bekendtskab, men med en lidt for forudsigelig historie. Dette glemmes dog i virvaret af de mange personer, deres indbyrdes relationer, Barnabas? misplacerede væsen, og en uforudset optræden af Christopher Lee. Sammen med et lille men velvalgt udpluk af 1970?ernes lykkelige soundtrack danner den gotiske thrillerkomedie en fin filmoplevelse som huskes i lang tid. Af Frederik Schelde-Jensen. Del denne post med andre Frederik Filmmagasinet Nosferatu Thu, 10 May 2012 00:02:18 +0100 http://www.michaelkamp.dk/pulveriserede-babyer.html Ind imellem er verden simpelthen fucked up. Ind imellem kan selv min forholdsvis morbide fantasi ikke konkurrere med virkeligheden. Jeg har tidligere omtalt folk, der spiser moderkage og bizarre kagebabyer, men Sydkorea har lige overhalet Japan som det skumle land. Ifølge TV2 har sydkoreanske toldere konfiskeret flere tusinde piller, som er blevet forsøgt smuglet ind over grænsen fra Kina. Piller der indeholder pulveriseret menneskekød fra spædbørn eller fostre. De skriver: “Pillerne er fremstillet i det nordøstlige Kina, hvor nyfødte bliver hakket i små stykker, tørret i ovne og lavet til pulver,” lyder det i følge den britiske avis The Telegraph fra de sydkoreanske toldmyndigheder. Toldmyndighederne vil dog ikke ud med, hvor de døde spædbørn kommer fra eller, hvem der har fremstillet pillerne, af hensyn til det diplomatiske forhold til Kina. og I Sydkorea er der mange, der tror at piller med menneskekød kan kurerer alskens sygdomme. Jeg håber det er en and. Jeg har aldrig hørt om det før, og det virker næsten for grotesk til at være sandt, men verden er et mystisk sted. Michael Kamp Michael Kamp Tue, 08 May 2012 01:01:13 +0100 http://hharksenproductions.wordpress.com/2012/05/06/book-shelf-ii/ This time: my Caitlín R. Kiernan books. They are nested, as you can see, between the Danish horror author Michael Kamp and my Stephen King collection (the latter starts with, as you can see, my old Danish editions). Low Red Moon and Two Worlds and In Between are limited, signed editions:-) Kiernan is without a [...] harksen Harksen's Blog of the Unspeakable Sun, 06 May 2012 19:28:38 +0100 http://larsahn.dk/cph-pix-2012-uge-2/ Eller rettere uge 2 1/2, da den sidste film var en ekstravisning i onsdags. Magic Valley (Jaffe Zinn, USA 2010) To drenge tager ud for at lege og finder liget af en ung pige, men undlader at sige noget til de voksne. Imens vandrer en ung fyr hvileløst omkring i den lille soveby, den lokale sherif (Scott Glenn) tager på patrulje med en af sine betjente, en mand opdager, at fiskene i hans dambrug er døde, og en kvinde leder efter sin datter, som ikke kom hjem fra en fest. Instruktøren fortæller disse løsrevne historier og lader det være op til tilskueren selv at sætte brikkerne sammen og får på den led tegnet et portræt af en gruppe mennesker i timerne op til, at deres liv forandres for altid. Desværre er der også noget kunstigt og konstrueret over det hele, fordi alle personerne selvfølgelig viser sig at være forbundet med hinanden, og Zinn kan heller ikke helt nære sig for at vise os sit puslespil til allersidst. 6/10 Livid (Julien Maury & Alexandre Bustillo, Frankrig 2011) Livid betyder blandt andet “edderspændt rasende” på engelsk, og det er også en meget præcis beskrivelse af mit humør efter at have set denne rodebutik af gyser. For efter en lovende indledning kører filmen fuldstændig af sporet i takt med, at instruktørerne – som også har skrevet manuskriptet – smider det ene langt ude indfald efter det andet på bordet uden at tage hensyn til bagateller som sammenhæng og indre logik. Handlingen? Noget med tre unge, der bryder ind i et gammelt hus og på den hårde måde lærer, at forbrydelse ikke betaler sig. Især ikke når der er balletdansende vampyrer, barnemordere og ækle, gamle damer involveret. Det kan godt være, det lyder interessant, men tro mig, det hele bliver i den grad tabt på gulvet, hvilket kun gør min skuffelse endnu større. 3/10 The Raid: Redemption (Gareth Huw Evans, Indonesien 2011) Av, min arm, for en heftig gang action, som walisiske Evans får smidt i ansigtet på det uforberedte publikum. Plottet – en gruppe betjente stormer et højhus fyldt med forbrydere, men går i en fælde og må kæmpe sig ud igen – og persontegningen er på vanlig b-film niveau, men det er actionsekvenserne og kampscenerne til gengæld ikke. Den indonesiske kampkunst silat har ikke været særlig anvendt på film og føles som et forfriskende pust, og Iko Uwais i hovedrollen som den unge betjent med en skjult dagsorden og en imponerende evne til at uddele øretæver ligner en mand med en stor karriere som actionstjerne foran sig. Læg dertil en benknusende effektiv lydside, masser af “Ouch! Det må have gjort ondt”-scener, og du har den mest adrenalinpumpende, veloplagte actionrulle, jeg længe har set. 8/10 Poongsan (Juhn Jai-hong, Sydkorea 2011) Det er aldrig til at forudsige, hvad koreansk films enfant terrible, Kim Ki-duk, kan finde på, men det er alligevel nok de færreste, som havde forventet at se en actionthriller fra hans side. I dette tilfælde har han dog “kun” skrevet manuskriptet og været producer, mens instruktionen er overladt til en tidligere assistent. Alligevel er hans fingeraftryk dog tydelige i denne fortælling om en mand, som har specialiseret sig i at krydse grænsen mellem Nord- og Sydkorea, så adskilte familier kan få overbragt beskeder og gaver. De evner får det sydkoreanske efterretningsvæsen nys om og hyrer ham til at hente kæresten til en afhoppet nordkoreansk forsker. Inden længe er han selv rodet godt og grundigt ind i konflikten og bliver presset af begge sider. De fleste af Kim Ki-duks film har det til fælles, at hovedpersonen forholder sig tavs, og det bliver i Poongsan benyttet til at drive klichéen om den mystiske, ordknappe helt ud i det ekstreme. Et andet typisk Kim-kendetegn er den tunge symbolik, som ifølge min mening ofte spænder ben for budskabet, og det er desværre også tilfældet her. Langt hen ad vejen lykkes det for Poongsan at være et anderledes bud på en actionthriller, men mod slutningen bliver filmen lige så overtydelig og ensporet som de parter, den ellers langer ud efter. 7/10 Gantz: Perfect Answer (Shinsuke Sato, Japan 2011) Gantz er en populær japansk manga, og filmatiseringen af den varer over fire timer og er derfor blevet delt op i to film, som begge blev vist på CPH Pix. Historien kan bedst beskrives som en blanding af tv-serien Lost og The Matrix tilsat bizarre japanske indfald og handler om en gruppe mennesker, som i deres dødsøjeblik bliver kidnappet og derefter sættes til at bekæmpe rumvæsener af en mystisk, sort kugle. Del 1 beskriver personernes forsøg på at finde ud af, hvad der foregår og lærer spillets regler, mens del 2 leverer svarene – som titlen antyder – og forsøger at samle de løse ender. Det sidste lykkes filmen måske ikke helt med, men indtil da har man fået serveret masser af opfindsom action, flotte effekter og en ganske medrivende fortælling med en høj WTF (What the fuck)-faktor. 8/10 Choked (Kim Joong-hyun, Sydkorea 2011) Social arv og folk, der opfatter sig selv som ofre uden at indse, at deres handlinger i stedet gør andre til ofre, er temaet i dette koreanske drama. Hovedpersonen er en ung mand, som forsøger at komme frem i livet, men hæmmes af sin bedrageriske mor, som har snydt en masse folk og nu er stukket af. Sideløbende følger filmen et af ofrene, en ung kvinde, som også har sit at slås med. Det er alt sammen velspillet og tegner et billede af et samfund, der er styret af materialisme og egoisme. Men det er også en småkedelig og temmelig deprimerende fortælling, som aldrig bliver særlig gribende eller vedkommende. Sikkert fordi det er svært at føle noget for personerne, der alle har problemer med at kommunikere og være ærlig over for sig selv og hinanden. 5/10 Café de Flore (Jean-Marc Vallée, Canada/Frankrig 2011) Kærligheden overvinder alt – selv tiden og døden. Det er præmissen for canadiske Vallées film, som væver to vidt forskellige handlingstråde sammen. Den ene foregår i 1969 i Paris, hvor en mor (Vanessa Paradis) kæmper for at give sin søn med Downs syndrom en så normal opvækst som muligt. Den anden udspiller sig i Montreal i nutiden, hvor en mand har fundet kærligheden på ny, men må erkende, at hans eks-kone har svært ved at slippe ham. Umiddelbart virker historierne ikke til at have noget med hinanden at gøre, men der er selvfølgelig en sammenhæng, og ens holdning til filmen kommer til at afhænge af, om man køber forklaringen (nøgleord: reinkarnation). Men selv hvis man som jeg finder slutningen noget langt ude, er det ikke til at komme uden om, at historien er elegant fortalt og flot klippet sammen. 7/10 Snowtown (Justin Kurzel, Australien 2011) En forfærdelig film, men på den gode måde. Mellem 1992 og 1999 stod John Bunting i spidsen for en bande, som blev dømt for at have myrdet 11 personer, hvilket gør ham til den seriemorder i Australien med flest liv på samvittigheden. En film om ham har alle elementerne til en brutal horrorfilm, men Kurzel skildrer i stedet begivenhederne i en realistisk, afdæmpet, registrerende stil, som næsten virker dokumentarisk. Snowtown følger den 16-årige Jamie (Lucas Pittaway), som lever i en trøstesløs forstad sammen med sin mor og brødre. Det er en hverdag fyldt med druk, misbrug, svigt og ikke-eksisterende fremtidsudsigter. Så får moderen en ny kæreste i skikkelse af John (Daniel Henshall), der virker som en flink fyr, og for en stund begynder tilværelsen at lysne for Jamie. Men det er kun, indtil han opdager, at Johns snak om at rydde ud blandt kvarterets “perverse” elementer er andet end ord, og han evner ikke at sige fra, da han bliver bedt om at yde sit. Lige som i den fremragende Winter’s Bone tegner Snowtown et rystende portræt af et parallelsamfund, hvor det er muligt for en masse mennesker at forsvinde, uden at nogen rigtigt tager sig af det. Kun i enkelte scener vises blodet og volden, men det gør dem blot så meget mere chokerende og ubærlige at se på, fordi resten af filmen er så tilbageholdende i sine virkemidler. 8/10 Facit på dette års CPH Pix blev 15 film. Jeg fik set fire ud af programmets fem koreanske titler og missede kun Kim Ki-duks Arirang, som blev vist på tidspunkter, hvor jeg ikke havde mulighed for at se den. Tidligere gik jeg primært efter de asiatiske film, men i år så jeg også fire franske (eller rettere 3 1/2, fordi den ene er halvt canadisk), tre amerikanske, to japanske (som reelt set er én lang film), en indonesisk og en australsk. Hovedparten af dem var blodige og voldelige, så selv om min smag måske er blevet mere international, er den stadig lige morbid. Derudover nåede jeg i samme periode at se John Carter, Iron Sky og The Avengers. De to førstnævnte er begge fornøjelige og fjollede på en pulp-agtig måde trods deres vidt forskellige økonomiske udgangspunkter og leverer underholdning på et niveau, som CPH Pix-filmene generelt ikke magtede (med undtagelse af The Raid), men har til gengæld andre mangler (John Carter er en smule omstændelig i starten, mens Iron Sky taber luft, hver gang der ikke er nazister på lærredet, hvilket heldigvis ikke er så ofte). 7/10 til begge. Ingen formår dog at underholde så massivt som The Avengers (9/10), der ikke kun imponerer i kraft af sine actionsekvenser og effekter, men også er et fortælleteknisk mirakel. På forhånd lød det som en håbløs opgave at få fire superhelte med hver deres filmserie bag sig ind i én og samme film, men balancegangen lykkes på fornem vis for instruktøren Joss Whedon, som får givet hovedpersonerne lige meget plads, så ingen af dem føles som biroller. Men han har selvfølgelig også øvelsen med ensembler fra Serenity – filmudgaven af Firefly, en af mine yndlings sci-fi tv-serier. Og hvis nogen synes, at 18 lyder som mange film på to-en-halv uge, så har de ikke mødt min ven Tue, som nåede at se over 40! Han har minsandten også anmeldt de fleste af dem, og de kan læses her.   larsahn Lars Ahn Pedersen Fri, 04 May 2012 22:28:12 +0100