<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: humor</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et humor</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Sat, 11 Feb 2012 18:01:36 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Ned med skidtet</title>
            <link>http://fyraften.nu/ned-med-skidtet/10438/</link>
            <description>Sjov reklame med et grønt budskab:

</description>
            <author>Torben</author>
            <source url="http://fyraften.nu/feed/">fyraften.nu</source>
            <pubDate>Sat, 11 Feb 2012 09:35:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Thirst</title>
            <link>http://gyseren.dk/film/thirst/</link>
            <description>?Thirst? er noget så usædvanlig som en sydkoreansk vampyr-film med en katolsk præst i hovedrollen.
Præsten Sang-hyun arbejder på det lokale hospital, men han drømmer om at gøre en forskel. Derfor melder han sig som frivillig forsøgsperson til et eksperiment, hvor man forsøger at finde en kur mod en dødelig virus. Sang-hyun er tæt på at dø, men overlever da han får en blodtransfusion ? som er inficeret med vampyrblod!
Sang-hyun vender tilbage til sit tidligere liv, men finder det svært at forene sin tro med sine nye morderiske drifter. Han kæmper for ikke at dræbe for at tilfredsstille sin sult, men da han møder den unge kvinde Tae-ju, der lever i et kærlighedsløst ægteskab med Sang-hyuns barndomsven, overvinder drifterne ham, og de indleder et kærlighedsforhold. Men forholdet får alvorlige konsekvenser, da det går op for Tae-ju, at hendes elsker er vampyr.
?Thirst? er en anderledes vampyrfilm, og fortælles generelt i et meget roligt tempo hvor der mere er fokus på historien og personernes udvikling end på den mere bloddryppende side af vampyrlivet. Der er et meget fint samspil mellem lydsporet og billedsiden, og trods den alvorlige fortælling er historien også gennemsyret af en skæv humor, som især er tydelig i filmens sidste halvdel.
Som Jeffery J. Timbrell skriver på Fatally-yours.com: &amp;#8220;Park-Chan Wook?s &amp;#8220;Thirst&amp;#8221; is like a vampire movie written by Alejandro Jodorowsky and directed by Stanley Kubrick. It has a sense of madness and objective clarity; it is equally filthy and sterile, sweet and bitter, sexy and repulsive, all at once. &amp;#8220;Thirst&amp;#8221; is not the vampire movie for people who want their vampires castrated and cuddly and cliché. There is no kung fu here, no karate battles between the undead for the unrequited love of a willing victim. Indeed as one vampire states with a sense of biting, fiendish simplicity: ?A willing victim?  What?s the point of that?&amp;#8221; &amp;#8230; &amp;#8220;Thirst&amp;#8221; is a movie about love. So yes it is funny, it is kooky, it is strange, it?s kinky as all hell, and it is very, very dark and brutal.&amp;#8221;
?Thirst? er instrueret af Park Chan-wook, der bl.a. også har lavet filmene ?Sympathy for Mr. Vengeance?, ?Old Boy? og ?Lady Vengeance?. ?Thirst? blev belønnet med Juryens Specialpris på Cannes International Film Festival i 2009.
Instruktør: Park Chan-wook
Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Bakjwi

</description>
            <author>Jette</author>
            <source url="http://gyseren.dk/feed/">Gyseren</source>
            <pubDate>Sat, 11 Feb 2012 03:47:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Thirst</title>
            <link>http://gyseren.dk/film/thirst/</link>
            <description>?Thirst? er noget så usædvanlig som en sydkoreansk vampyr-film med en katolsk præst i hovedrollen.
Præsten Sang-hyun arbejder på det lokale hospital, men han drømmer om at gøre en forskel. Derfor melder han sig som frivillig forsøgsperson til et eksperiment, hvor man forsøger at finde en kur mod en dødelig virus. Sang-hyun er tæt på at dø, men overlever da han får en blodtransfusion ? som er inficeret med vampyrblod!
Sang-hyun vender tilbage til sit tidligere liv, men finder det svært at forene sin tro med sine nye morderiske drifter. Han kæmper for ikke at dræbe for at tilfredsstille sin sult, men da han møder den unge kvinde Tae-ju, der lever i et kærlighedsløst ægteskab med Sang-hyuns barndomsven, overvinder drifterne ham, og de indleder et kærlighedsforhold. Men forholdet får alvorlige konsekvenser, da det går op for Tae-ju, at hendes elsker er vampyr.
?Thirst? er en anderledes vampyrfilm, og fortælles generelt i et meget roligt tempo hvor der mere er fokus på historien og personernes udvikling end på den mere bloddryppende side af vampyrlivet. Der er et meget fint samspil mellem lydsporet og billedsiden, og trods den alvorlige fortælling er historien også gennemsyret af en skæv humor, som især er tydelig i filmens sidste halvdel.
Som Jeffery J. Timbrell skriver på Fatally-yours.com: &amp;#8220;Park-Chan Wook?s &amp;#8220;Thirst&amp;#8221; is like a vampire movie written by Alejandro Jodorowsky and directed by Stanley Kubrick. It has a sense of madness and objective clarity; it is equally filthy and sterile, sweet and bitter, sexy and repulsive, all at once. &amp;#8220;Thirst&amp;#8221; is not the vampire movie for people who want their vampires castrated and cuddly and cliché. There is no kung fu here, no karate battles between the undead for the unrequited love of a willing victim. Indeed as one vampire states with a sense of biting, fiendish simplicity: ?A willing victim?  What?s the point of that?&amp;#8221; &amp;#8230; &amp;#8220;Thirst&amp;#8221; is a movie about love. So yes it is funny, it is kooky, it is strange, it?s kinky as all hell, and it is very, very dark and brutal.&amp;#8221;
?Thirst? er instrueret af Park Chan-wook, der bl.a. også har lavet filmene ?Sympathy for Mr. Vengeance?, ?Old Boy? og ?Lady Vengeance?. ?Thirst? blev belønnet med Juryens Specialpris på Cannes International Film Festival i 2009.
Instruktør: Park Chan-wook
Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Bakjwi

</description>
            <author>Jette</author>
            <source url="http://gyseren.dk/?feed=rss2">Gyseren</source>
            <pubDate>Sat, 11 Feb 2012 03:47:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Tono to Issho</title>
            <link>http://animeguiden.dk/?p=12041</link>
            <description>Tono to Issho er en serie på to sæsoner af ekstremt korte afsnit; sæson et havde undertitlen &amp;#8220;1 minute theatre&amp;#8221; og i sæson to blev afsnittene forlænget til tre minutter.
Den handler om en række kendte hærledere fra Japans historie, dengang landet stadig var feudalt og en krigsherre en mand man så op til og respekterede. Men var de så stærke af karakter eller i virkeligheden ret underlige?
Serien er sort, meget sort. De historiske personer bliver virkelig paroderet på det groveste, men man kan alligevel tydeligt genkende dem ud fra myterne.
Grafisk er serien ekstremt simpel, det kunne let være små animationer som dem man ser beregnet til brug på Internettet, character designsne er tydelige men ekstremt simple, baggrundene grænsende til ikke eksistrende og animationen hakket til stilbilleder der bare trækkes.
Så man ser ikke serien på grund af dens tekniske aspekter, kun på grund af humoren. Og humoren er da sjov, noget grovkornet men sjov, men det er godt at afsnittene ikke er mere end nogle minutter lange, for så ville det være for meget.
Serien er udmærkede, sjove sorte småbidder, men man får absolut mest ud af det hvis man er rimeligt inde i kendte japanske generaler, for eller er det bare underlige folk.
Original titel: Tono to Issho (??????)
Genre: Komedie, historisk
Alder: Alle &amp;#8211; omend de yngste ikke vil forstå humoren
Studie: Gathering
Internetet Streaming: Crunchyroll
Lignende indlæg:

Vinterens animeAnimation (tegnefilm) lavet i Japan eller instrueret af japanere 2012 preview 2: Brave 10
Arriettys Hemmelige Verden
Vinterens animeAnimation (tegnefilm) lavet i Japan eller instrueret af japanere 2012 preview: Brave 10

</description>
            <author>Erik Weber-Lauridsen</author>
            <source url="http://animeguiden.dk/?feed=rss2">AnimeGuiden</source>
            <pubDate>Fri, 10 Feb 2012 21:17:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Anglificering af tysk</title>
            <link>http://nyhedsblog.com/anglificering-af-tysk/</link>
            <description>Forleden faldt jeg over en tysk udsendelse, hvor forskellige folk talte og talte. De var vittige, men det er ikke let at forstå. Følgende om tendensen til også i Tyskland at bruge engelsk var let nok at forstå.
Det gode spørgsmål var: Hvad hedder Eiertopf (potte til opbevaring af æg) på nymodens tysk?
Det er naturligvis en iPod.
</description>
            <author>Jørgen</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/nyhedsblog/QMKu">Kort og godt</source>
            <pubDate>Fri, 10 Feb 2012 19:33:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mere sprog ? nu det danske</title>
            <link>http://mommer.wordpress.com/2012/02/10/mere-sprog-nu-det-danske/</link>
            <description>Hvorfor tror tv-journalister, at en auktion skal udtales aktion? Det er to meget forskellige ting ? de siger vel heller ikke Svend eller Ida Aken? ?Stein Baggers tidligere kones smykker skal på aktion i næste uge.? Gad vide for eller mod hvad? For at redde det ødelagte ægteskab? Ekstrabladet roder også godt rundt i begreberne, [...]</description>
            <author>Ellen</author>
            <source url="http://mommer.wordpress.com/feed/">Hos Mommer</source>
            <pubDate>Fri, 10 Feb 2012 17:35:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Tullhunden käkade upp resenärens smörgås</title>
            <link>http://bruksschafern2010.wordpress.com/2012/02/10/tullhunden-kakade-upp-resenarens-smorgas/</link>
            <description>En tullhund smaskade i en resenärs smörgås. Resenären klagade till Tullverket. Nu frias hunden. Dramat utspelade sig ombord på ett &amp;#8230;Fortsätt läs &amp;#187;</description>
            <author>Elisabeth</author>
            <source url="http://bruksschafern2010.wordpress.com/feed/">En rakryggad schäfer</source>
            <pubDate>Fri, 10 Feb 2012 17:15:13 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Slankekur med epo</title>
            <link>http://ledrakenoir.wordpress.com/2012/02/10/slankekur-med-epo/</link>
            <description>
</description>
            <author>ledrakenoir</author>
            <source url="http://ledrakenoir.wordpress.com/feed/">ledrakenoir</source>
            <pubDate>Fri, 10 Feb 2012 11:29:28 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Racismeuligheden</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/denbitre/~3/XT4ccwKLGEw/racismeuligheden.html</link>
            <description>Når etniske danskere udsættes for udrensning i Vollsmose og efterfølgende kalder det for &quot;omvendt racisme&quot;, så tænker jeg, at de har fortjent at blive gasset og proppet ind i nogle ovne. Jeg skrev om det allerede i 2008, men som sædvanlig gider...

[[ Dette er kun et delvist indlæg. Besøg Bitter Blog for at læse det fulde indhold. ]]</description>
            <author>noreply@blogger.com (Bob Glitter)</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/blogspot/denbitre">Bitter Blog</source>
            <pubDate>Fri, 10 Feb 2012 10:57:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Racismeuligheden</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/denbitre/~3/XT4ccwKLGEw/racismeuligheden.html</link>
            <description>Når etniske danskere udsættes for udrensning i Vollsmose og efterfølgende kalder det for &quot;omvendt racisme&quot;, så tænker jeg, at de har fortjent at blive gasset og proppet ind i nogle ovne. Jeg skrev om det allerede i 2008, men som sædvanlig gider...

[[ Dette er kun et delvist indlæg. Besøg Bitter Blog for at læse det fulde indhold. ]]</description>
            <author>noreply@blogger.com (Bob Glitter)</author>
            <source url="http://denbitre.blogspot.com/feeds/posts/default">Bitter Blog</source>
            <pubDate>Fri, 10 Feb 2012 10:57:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Racismeuligheden</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/denbitre/~3/XT4ccwKLGEw/racismeuligheden.html</link>
            <description>Når etniske danskere udsættes for udrensning i Vollsmose og efterfølgende kalder det for &quot;omvendt racisme&quot;, så tænker jeg, at de har fortjent at blive gasset og proppet ind i nogle ovne. Jeg skrev om det allerede i 2008, men som sædvanlig gider...

[[ Dette er kun et delvist indlæg. Besøg Bitter Blog for at læse det fulde indhold. ]]</description>
            <author>noreply@blogger.com (Bob Glitter)</author>
            <source url="http://www.bitterblog.dk/feeds/posts/default?alt=rss">Bitter Blog</source>
            <pubDate>Fri, 10 Feb 2012 10:57:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Racismeuligheden</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/denbitre/~3/XT4ccwKLGEw/racismeuligheden.html</link>
            <description>Når etniske danskere udsættes for udrensning i Vollsmose og efterfølgende kalder det for &quot;omvendt racisme&quot;, så tænker jeg, at de har fortjent at blive gasset og proppet ind i nogle ovne. Jeg skrev om det allerede i 2008, men som sædvanlig gider...

[[ Dette er kun et delvist indlæg. Besøg Bitter Blog for at læse det fulde indhold. ]]</description>
            <author>noreply@blogger.com (Bob Glitter)</author>
            <source url="http://www.bitterblog.dk/feeds/posts/default">Bitter Blog</source>
            <pubDate>Fri, 10 Feb 2012 10:57:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>S &amp; M Snowmen</title>
            <link>http://laurajul.dk/2012/02/10/s-m-snowmen/</link>
            <description>
via
</description>
            <author>LauraJul</author>
            <source url="http://laurajul.dk/feed/">LauraJul</source>
            <pubDate>Fri, 10 Feb 2012 00:32:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Alle har godt af at grine</title>
            <link>http://finddetonline.dk/archives/4</link>
            <description>Latter er alvorligt kompleks. Det kan formidle betyder mere effektivt end ord, og er et sprog i sig selv. Efter at græde, er latter den næste store kommunikative milepæl i menneskets udvikling og udvikler sig fra et barns fnise i et socialt værktøj. Men hvad er latter, hvad er dens formål og er mennesker virkeligt de eneste skabninger med evnen til at grine? Ikke ifølge professor i psykologi og neurovidenskab Robert R Provine, en latter ekspert, hvis studier af primat adfærd, opdagede, at når chimpanser spiller, udsender de en pustende støj, der bliver fortolket af andre chimpanser som et tegn på sikkerhed. Det betyder, at den barske er uskadelig og lader de andre chimpanser vide, at det er sikkert at deltage i. Provine mener, at dette play-pustende er startblokken af ??menneskelig latter, og at det udviklede sig til den &amp;#8220;ha-ha&amp;#8221; lyd, vi gøre efter bipedalism gav mennesket den ånde kontrol er nødvendig for forskudte uddunstninger.

 Ifølge andre undersøgelser, er aberne ikke er de eneste dyr, der skal vises latter-lignende egenskaber. Dr. Jaak Panksepp specialiseret sig i at studere dyr følelser på Washington State University. Ved hjælp af højfrekvente detektor udstyr, han indspillede rotter og opdagede, at de producerer ultralyd kvidrer, især når de syntes at være legende interagere med hinanden. Jo mere han studerede rottens adfærd, jo mere begyndte han at spekulere over, om de kvidrende lyde havde et formål. Han havde en idé.
 &amp;#8220;En morgen jeg kom i, og jeg sagde til en af ??de Grad studerende:&amp;#8221; Lad os kildre nogle rotter &amp;#8216;, &amp;#8220;forklarer han. &amp;#8220;Jeg tog en rotte og begyndte at kildre det, at flytte mine fingre hurtigt i hele dyrets krop.&amp;#8221; Da han gjorde det, han indspillede lyden rotten lavet. Det var den samme støj som kvidrer, han havde indspillet tidligere, men var højere og mere i overensstemmelse med en velkendt, dynamisk rytme. &amp;#8220;Jeg tænkte, &amp;#8216;Min Gud, hvad nu hvis, at lyd er latter?&amp;#8217;,&amp;#8221; Siger Panksepp. Han gentog forsøget med flere rotter, og hver gang støjen indspillede han var den samme. Og ved flere lejligheder, når den kildrende stoppet, rotten fulgte hans hænder, som om han ville mere. Selvom lyder rotterne gjort udviste alle de egenskaber, latter, Panksepp er omhyggelig med ikke at mærke det som sådan. &amp;#8220;En masse mennesker ikke kan lide det ord. Give menneskelige egenskaber til dyr er et no-no, da vi er tættere på engle end de andre væsener i verden,&amp;#8221; siger han.

 Fra de første baby fniser, begynder vi at bruge latter, indtil det bliver en kommunikativ Schweizerkniv, som kan udnyttes til at skælde andre eller gøre dem godt. Det kan bruges for at gøre os populære, og det kan anvendes som en følelsesmæssig frigivelse mekanisme. Mens vi er født med fysiske evne til at grine, evnen til at udnytte det som et socialt værktøj er noget, vi lærer. Og for at gøre dette, er vi nødt til at udvikle en sans for humor.

 Stephanie Davies, forfatter til Laughology: The Science of Latter og en adfærdspsykolog, er en af ??landets fremtrædende latter eksperter. En tidligere stand-up komiker, hun studerede videnskaben om latter og grundlagde Laughology, en unik virksomhed, der underviser personer i den offentlige og den private sektor hvordan man kan styrke deres potentiale gennem latter og humor.

 Hun forklarer sondringen mellem de to: &amp;#8220;Latter er en reaktion, det er som regel den ydre manifestation af humor, men ikke altid behøver at dreje sig om noget der er sjovt Det kan bruges til at passe ind i en social situation eller det kan være. en måde at håndtere en situation. &amp;#8220; Humor, siger hun, er simpelthen et system til behandling af oplysninger &amp;#8211; så det ændrer sig i os hele tiden, afhængig af faktorer som alder og situation.&amp;#8221;Forskellige faktorer indflydelse på, hvordan mennesker udvikler en sans for humor,&amp;#8221; Davies siger. &amp;#8220;Et barn ved, at latter er positivt, og erfarer, at handlinger, som får et godt grin er positive. Han eller hun vil gentage de handlinger eller efterligne dem fra andre mennesker og begynder at udvikle en bevidsthed om humor baseret på reaktionerne fra dem omkring dem.&amp;#8221;

 Og mens latter har ændret gennem evolution, har humor også udviklet sig og fortsætter med at gøre det gennem kulturel forandring. Hvad var sjovt for 30 år siden er ikke altid sjovt i dag, fordi vores forståelse af verden ændrer sig over tid. I halvfjerdserne, Mind den afslappede racisme af tv-komedier såsom dit sprog, og det er ikke halvt Hot mor blev opfattet som sjovt, fordi afslappet racisme i sig selv var acceptabel. Folk fik lov til at grine ad det. I dag har samfundet udviklet sig til at forstå, at racisme ikke er sjovt, så vi er mindre tilbøjelige til at grine.

 En af de bedst dokumenterede eksempler på effekten latter kan have på sundheden involverer forfatteren Norman Cousins, der blev diagnosticeret med en invaliderende spinal sygdom og givet én i 500 chance for at overleve i 1964. I stedet for at blive på hospitalet, han tjekkede ind på et hotel, hvor han tog store doser af C-vitamin og udtænkt en behandling bestående af positive adfærd, såsom latter, kærlighed og glæde.

 Han så meget komedie, som han kunne, herunder episoder med skjult kamera og Marx Brothers film og fandt, at over tid, latter stimuleret kemikalier i hans krop, som tillod ham flere timers smerte-fri søvn. Han fortsatte med behandlingen indtil der til sidst, hans sygdom gik i remission, og han var i stand til at vende tilbage til arbejdet. Han skrev: &amp;#8220;Jeg gjorde glædelige opdagelse, at 10 minutters ægte mave latter havde en bedøvende effekt og ville give mig mindst to timers smerte-fri søvn.&amp;#8221;

 Siden da, har talrige videnskabsfolk gennemført prøver med lignende resultater. The University of Maryland, for eksempel, foretaget en undersøgelse, hvor folk blev vist sjove film at måle effekt på hjertets sundhed.Resultaterne blev præsenteret på American College of Cardiology, viste, at latter syntes at forårsage den indvendige foring af blodkar &amp;#8211; endotelet &amp;#8211; til at spile, og dermed øge blodgennemstrømningen.

 Og alligevel den helbredende effekt af latter er ikke noget nyt. Gamle grækere troede menneskers sundhed var styret af ligevægt af de fire centrale væsker i kroppen. Disse væsker, &amp;#8220;de fire temperamenter&amp;#8221;, ramte følelser og læger sendt patienter til Hall of komikere for at blive underholdt som en del af helingsprocessen.Fordelene ved humor er også refereres i Bibelen (Ordsprogenes Bog 17,22), hvor det hedder: &amp;#8220;Et glad hjerte gør godt medicin, men en sønderbrudt ånd gør dig syg&amp;#8221;. Gennem århundreder, blev hofnarre hyret af kongelige til at lindre stress: biologisk, latter mindsker stress hormoner som cortisol og øger sundhed-styrke hormoner såsom endorfiner. Det øger også antallet af antistof-producerende celler og øger effektiviteten af ??T-celler, hvilket fører til et stærkere immunsystem.

 Samt fordele for den enkelte, latter og humor kan også hjælpe med at helbrede samfund. I et banebrydende projekt i en underprivilegerede del af Bradford, har Davies brugt principperne fra hendes Laughology model til fremme modstandskraft og hjælpe folk til at klare i vanskelige situationer. Sammen med andre offentlige instanser, har hun hjulpet tog et team af lokale &amp;#8216;mestre&amp;#8217; til at blive mere positivt engagerede i deres samfund. Hun forklarer: &amp;#8220;Der er en lykke debat i gang i landet i øjeblikket, og i en ideel verden ville det være dejligt, hvis vi alle var glade hele tiden, men vi er ikke, vi er mennesker, og det er sundt at væretrist. &amp;#8220; Det, der virkelig tæller, at hun mener, er den måde folk til at klare problemer. Hendes teori er, at jo mere modstandsdygtige vi er, jo mere sandsynligt, at vi skal være lykkelige.

 &amp;#8220;Det Bradford Projektet handler om at skabe robuste samfund gennem en række tænke færdigheder, som vi underviser folk,&amp;#8221; siger hun. &amp;#8220;Den virkelige nøgle til lykke på et samfund niveau, er at give folk mulighed for at være mere modstandsdygtige og at føle sig mere støttet af hinanden og at have venligere samfund.&amp;#8221;Laughology har til formål at få folk til at huske &amp;#8216;latter udløser&amp;#8217; &amp;#8211; sjove minder &amp;#8211; for at hjælpe dem til at føle positive. Teorien går, denne proces har indflydelse på følelser og en persons følelsesmæssige reaktioner på situationer. &amp;#8220;Hvis vi griner vi føler bedre om en situation, hvis vi ser noget på en anden måde og finde humoren i det, vi kan næsten tage et mentalt skridt tilbage fra det og ikke være så negativt følelsesmæssigt involveret,&amp;#8221; Davies udlægger.

 Men kan latter virkelig spredes gennem samfundet? Det er helt sikkert smitsom. Forskere ved University College of London fandt, at hjernen reagerer på lyden af ??latter ved at forberede musklerne i ansigtet til at grine og smile. Vores disposition til at grine, når andre griner var en adfærdsmæssig egenskab udnyttes i levende optaget amerikanske sitcoms, hvor publikum var ofte tilsået med betalte ekstra plukkes specifikt til deres smitsomme griner.

 I meget sjældne tilfælde kan denne infektion nå epidemiske niveauer, som den gjorde i 1962 i Tanzania, hvor der var registrerede udbrud af hysteri i nærheden af ??landsbyen Kashasha på den vestlige kyst af Lake Victoria. Epidemien startede med en pige griner hysterisk i et klasseværelse på en kostskole for piger og spredt over hele bygningen. Skolen blev tvunget til at lukke ned, og eleverne blev sendt hjem. Epidemien derefter spredt sig til landsbyer, hvor nogle af de berørte pigerne boede. I april og maj i en landsby, havde 217 mennesker griner angreb. Ud over hysterisk latter, omfattede symptomer smerte, besvimelse, åndedrætsbesvær, udslæt, anfald af gråd og tilfældige skrigende. I alt blev 14 skoler lukket ned, og 1.000 mennesker blev ramt.

 Den mest plausible forklaring på epidemien synes at være, at det var en form for massehysteri som reaktion på landets seismisk skift til uafhængighed, der skete på samme tid, og som indpodet en ny religion, politisk kultur og levevis på befolkningen. Mens der var intet morsomt over den tanzanianske udbruddet, det gjorde viser, at latter kan være smitsom i stor skala. Hvis smitsom latter kan spredes i hele Fællesskabet, det forslag er, at det også kan godt humør. Og i disse vanskelige tider, ville en feel good-injektion som den er noget at spøge med.
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://finddetonline.dk/feed">Finddetonline</source>
            <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 12:06:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Beardski Prospector Ski Mask</title>
            <link>http://laurajul.dk/2012/02/09/beardski-prospector-ski-mask/</link>
            <description>




Get your Beardski Ski Mask here before your ski trip!!
via
</description>
            <author>LauraJul</author>
            <source url="http://laurajul.dk/feed/">LauraJul</source>
            <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 01:39:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>You Can Tell A Lot About A Woman By Her Hands?</title>
            <link>http://laurajul.dk/2012/02/09/you-can-tell-a-lot-about-a-woman-by-her-hands/</link>
            <description>
via
</description>
            <author>LauraJul</author>
            <source url="http://laurajul.dk/feed/">LauraJul</source>
            <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 01:36:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mesterlig filmmagi</title>
            <link>http://www.information.dk/292958</link>
            <description>Det var de færreste, som efter visningen af The Artist på filmfestivalen i Cannes i maj 2011, som havde forestillet sig, at den franske instruktør Michel Hazanavicius? sort-hvide stumfilm mindre end et år senere ville være favorit til at vinde Oscars i de store kategorier.
Men vi var alligevel en del, der henført dansede ud af biografen efter at have oplevet en sjældent magisk og mesterlig hyldest til filmmediet generelt og stumfilmen i særdeleshed.
The Artist begynder i 1927, hvor stumfilmen stadig fejrer store triumfer, men to år senere, hvor filmen slutter, har talefilmen uigenkaldeligt skubbet stumfilmen i baggrunden og ødelagt karrieren for mangen en stumfilmstjerne, hvis stemme af forskellige grunde ikke egnede sig til at blive hørt.</description>
            <author>Christian Monggaard</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 08 Feb 2012 20:04:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mesterlig filmmagi</title>
            <link>http://www.information.dk/292958</link>
            <description>Det var de færreste, som efter visningen af The Artist på filmfestivalen i Cannes i maj 2011, som havde forestillet sig, at den franske instruktør Michel Hazanavicius? sort-hvide stumfilm mindre end et år senere ville være favorit til at vinde Oscars i de store kategorier.
Men vi var alligevel en del, der henført dansede ud af biografen efter at have oplevet en sjældent magisk og mesterlig hyldest til filmmediet generelt og stumfilmen i særdeleshed.
The Artist begynder i 1927, hvor stumfilmen stadig fejrer store triumfer, men to år senere, hvor filmen slutter, har talefilmen uigenkaldeligt skubbet stumfilmen i baggrunden og ødelagt karrieren for mangen en stumfilmstjerne, hvis stemme af forskellige grunde ikke egnede sig til at blive hørt.</description>
            <author>Christian Monggaard</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 08 Feb 2012 20:04:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mesterlig filmmagi</title>
            <link>http://www.information.dk/292958</link>
            <description>Det var de færreste, som efter visningen af The Artist på filmfestivalen i Cannes i maj 2011, som havde forestillet sig, at den franske instruktør Michel Hazanavicius? sort-hvide stumfilm mindre end et år senere ville være favorit til at vinde Oscars i de store kategorier.
Men vi var alligevel en del, der henført dansede ud af biografen efter at have oplevet en sjældent magisk og mesterlig hyldest til filmmediet generelt og stumfilmen i særdeleshed.
The Artist begynder i 1927, hvor stumfilmen stadig fejrer store triumfer, men to år senere, hvor filmen slutter, har talefilmen uigenkaldeligt skubbet stumfilmen i baggrunden og ødelagt karrieren for mangen en stumfilmstjerne, hvis stemme af forskellige grunde ikke egnede sig til at blive hørt.</description>
            <author>Christian Monggaard</author>
            <source url="http://information.dk/kultur/feed">Kultur | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 08 Feb 2012 20:04:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>The So What Button</title>
            <link>http://laurajul.dk/2012/02/08/the-so-what-button/</link>
            <description>
I&amp;#8217;d love to have a Facebook button like this one.
via
</description>
            <author>LauraJul</author>
            <source url="http://laurajul.dk/feed/">LauraJul</source>
            <pubDate>Wed, 08 Feb 2012 02:42:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Cute Star Wars Toddler Twins</title>
            <link>http://laurajul.dk/2012/02/08/cute-star-wars-toddler-twins/</link>
            <description>
via
</description>
            <author>LauraJul</author>
            <source url="http://laurajul.dk/feed/">LauraJul</source>
            <pubDate>Wed, 08 Feb 2012 02:39:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Monologen om sannolikheten</title>
            <link>http://blog.andersen.nu/2012/02/07/monologen-om-sannolikheten</link>
            <description>Det er godt vi har Youtube, så vi kan genfinde kulturelle perler, som denne her:

</description>
            <author>Uffe R. B. Andersen</author>
            <source url="http://blog.andersen.nu/feed/rss2/">/var/blog/messages</source>
            <pubDate>Tue, 07 Feb 2012 22:14:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Dramatisk tur til arbejde</title>
            <link>http://julesrules.wordpress.com/2012/02/07/dramatisk-tur-til-arbejde/</link>
            <description>Var lige hurtig med kameraet på Hillerød motorvejens forlængelse i dag. Lidt svært at forklare Falck, hvis man lige fik sådan en dér op på kølerhjælmen! Senere klarede det op, og fra kontoret var der frossen havudsigt. Så smukt.</description>
            <author>julesrules</author>
            <source url="http://julesrules.wordpress.com/feed/">Om livet i al almindelighed</source>
            <pubDate>Tue, 07 Feb 2012 20:53:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Every Presentation Ever: Communication Fail</title>
            <link>http://laurajul.dk/2012/02/07/every-presentation-ever-communication-fail/</link>
            <description>


I saw this video in my Facebook feed a couple of days ago. But I forgot who posted it. If you feel the right to be credited, let me know  
</description>
            <author>LauraJul</author>
            <source url="http://laurajul.dk/feed/">LauraJul</source>
            <pubDate>Tue, 07 Feb 2012 01:46:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Jo, en mand? Næh.</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/denbitre/~3/EWeihuVGuIA/jo-en-mand-nh.html</link>
            <description>Så blev jeg igen lokket til at læse nordiske krimier og igen blev jeg skuffet, som var jeg lokket på rejse i intetsigende Sverige og Norge. Ligeså forudsigelige som de nationers ferietilbud var de to krimier af Jo Nesbø, som jeg indvilligede i at...

[[ Dette er kun et delvist indlæg. Besøg Bitter Blog for at læse det fulde indhold. ]]</description>
            <author>noreply@blogger.com (Bob Glitter)</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/blogspot/denbitre">Bitter Blog</source>
            <pubDate>Mon, 06 Feb 2012 11:21:00 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

