De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et huspriser http://www.overskrift.dk Thu, 29 Mar 2012 19:02:34 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/03/29/historisk-usikkerhed-om-boliglan/ Det danske realkreditsystem er genialt - undskyld var genialt. For der er nu skabt historisk usikkerhed om det. Hvem har skabt usikkerheden? Jo, det har realkreditsektoren selv. Usikkerheden er så stor, at de store pensionskasser, den nuværende og tidligere overvismand samt andre eksperter offentligt advarer sektoren om at blive enig i, hvad der skal ske. Ellers er der risiko for, at såvel danske som udenlandske investorer nægter at røre ved de danske obligationer. Lige lidt baggrund. Det danske realkreditsystem er ca. 200 år gammelt. Filosofien er enkel. En boligejer skal bruge penge - faktisk så mange, at det er alt for dyrt at få dem i banken. Så han går til et kreditforening, der udsteder obligationer og beder om et lån på 1 mio. kr. Og der er tale om en forening. For dens formål er udelukkende at sikre billige lån til medlemmerne. Derfor skal man også betale et bidrag, der dækker, hvis nu der bliver problemer. Man hæfter solidarisk. Hvis ikke det går galt, kan man få sit bidrag tilbage, når lånet er betalt ud. I dette tilfælde får boligejeren et ja fra foreningen. Den udsteder obligationer med en pålydende værdi på 1 mio. kr. Dem sælger kreditforeningen på børsen og får dem hjem til kurs 95. Det betyder, at boligejeren ?kun? får 950.000 kr. Sådan er det med obligationslån. Men fordi 50.000 kr. er for meget at mangle, har realkreditten begrebet kontantlån. Det vil sige, at foreningen garanterer, at boligejeren får 1 mio. kr. i kontanter ved at proppe lidt flere obligationer til kurs 95 ind i lånet. Så valget står altså mellem et obligationslån eller et kontantlån. Bankerne slipper for den helt store risiko, for den påtager ham, der køber obligationerne i princippet. Genialt! Men hvad er gået galt? Det har været undervejs længe, men har taget fart de senere år. Problemerne opstod i virkeligheden efter boligkrisen i slutningen af 1980?erne. Efter den holdt bankerne for alvor deres indtog. En historisk retssag betød, at Nykredit og Kreditforeningen Danmark (nu RD) fik lov til at beholde medlemmernes reservefondbidrag. Den retssag er hovedårsagen til Nykredits store pengekasse, som ikke engang købet af Forstædernes Bank kunne tømme. Og nu er vi ved sagens kerne. Kreditforeningerne er ikke foreninger længere, men realkreditinstitutter, der skal tjene penge til deres ejere. Nykredit ejer nærmest sig selv, men drives som et aktieselskab med krav om indtjening, optimering, og hvad det nu ellers hedder. Foreningstanken er død, pengetanken er født. Efterhånden raffinerer institutterne deres produkter. Enkelheden forsvinder, der kommer så mange lånetyper, at boligejerne bliver forvirrede. Samtidig begynder institutterne at tage hensyn til andre forhold end værdien af murstenene, de belåner. De forhold kan variere markant fra institut til institut. På et tidspunkt får ikke mindst de bankejede institutter held med at få indført de såkaldte SDO-lån. Normalt skal der ligge en obligation på 100 kr. for hver 100 kr., der er udlånt. Men med et SDO-lån får institutterne mulighed for at strikke nogle smarte løsninger sammen for at skaffe de 100 kr. SDO-lånene bliver indført massivt, uden at boligejerne spørges. Så kommer finanskrisen, og institutterne finder ud af, at de nu risikerer at skulle hensætte mange penge, fordi huspriserne falder visse steder ganske dramatisk. Det var betingelsen for at få lov til at eksperimentere med realkreditten. Nu kan de at komme til at mangle penge. Derfor får boligejerne regningen. Men som jeg har nævnt, vælger de store institutter hver sin løsning. Nykredit vælger tolagsbelåning, RD en helt ny prisstruktur. Og det er den løsning, som bla. en af ?obligationstøvsugerne?, ATP, er bekymret for. »Store udenlandske investorer har typisk præference for et simpelt og gennemskueligt marked,« siger bl.a. Anders Hjælmsø Svennesen, der er underdirektør i ATP. Også politikerne har luftet deres bekymring. Reelt er de dog magtesløse, da der er tale om selvstændige, private virksomheder. Men bekymringen er reel. Og med risiko for at gentage mig selv. Det er forståeligt, at institutterne er nødt til at ruste sig mod yderligere tab og nye krav fra EU om kapital. Men hvis de to største aktører ikke kan blive enige om, hvordan det skal ske, risikerer de at ødelægge systemet. For hvis køberne af obligationerne kommer i tvivl, så ender det med, at boligejerne ikke kan få deres lån. Og det er en skam. Realkreditsystemet er genialt - undskyld var! Lars Nielsen A conto Thu, 29 Mar 2012 13:19:30 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/03/27/f1-lanet-har-sejret-sig-selv-ihjel/ Man opfinder et lån. Man konstaterer, det bliver en overvældende succes. Man afskaffer det igen! Sådan lyder den korte, kække version om F1-lånet, der er et boliglån med årlig rentetilpasning. Altså låneren får en ny rente hvert år. Det har været markedets billigste lån i ca. 16 år med en gennemsnitsrente omkring 3,5 pct. På intet tidspunkt har fast forrentede lån været billigere. Så hvis man havde valgt et etårigt flekslån fra begyndelsen i 1996, ville man have sparet en masse penge ganske enkelt og før indførslen af de afdragsfrie lån have afdraget langt mere. Men nu er det blevet for meget det hele. Realkredit Danmark (RD) har som det eneste institut - indtil videre - fortalt om konkrete overvejelser om at afskaffe F1-lånet. Det har dog været med tilføjelsen om, at nye kunder ikke bliver ramt, og det vil ske i god tid osv. osv. Men budskabet er klart. Der er opbrud grænsende til panik i realkreditsektoren. Vi skal huske, at sektoren selv har ansvaret for det rod, der nu er på boligmarkedet ved at låne alt for mange penge ud. De gode tider blev brugt til ekspansion ikke konsolidering. Hvornår er det nu, vi har hørt det før? Jo, det har vi såmænd efter den seneste boligkrise, der sluttede i begyndelsen af 1990?erne. Så de var advaret, men ups de gjorde det igen. Ups. Oprydningen bliver dyr, og institutterne er selv med til at gøre den endnu dyrere. Ofte hører vi fra boligsektoren selv, at usikkerhed er gift for boligmarkedet. Men den usikkerhed, som spredes fra medier, løst gående politikere og andre kan ikke dræbe ret meget i forhold til en udmelding fra dem, der låner penge ud, om, at den billigste og mest populære lånetype skal udfases. Og når man så dertil skal lægge, at vi ikke kan få at vide, hvordan eller hvornår, men kun hvorfor, og de to største institutter herhjemme er uenige om, hvordan der skal strammes, ja så taler vi Roundup uden fortynding fordelt ud over hele landet med rygsprøjte! Der er ingen tvivl om, at institutterne er nødt til at gøre noget. Der skal refinansieres flekslån for ca. 1.000 mia. kr. om året nu, og det er et svimlende beløb simpelthen. Samtidig øges kravene til solvens, fordi politikerne i EU forståeligt nok ikke vil acceptere en ny finanskrise. Så der er da faktorer udefra. Jow, jow, men de ville være noget lettere at håndtere, hvis institutterne havde benyttet de gode tider til at polstre sig. Og når man så hører, at det er synd for dem, at de skal stille ekstra kapital til rådighed på deres balancer, hvis de huse, der er belånt med de såkaldte SDO-lån, falder i værdi, så er der ingen grund til at græde med. Det var primært de bankejede institutter ikke boligejerne, der pressede på for at få netop de lån. Det blev billigere for alle, sagde de - DENGANG. Nykredit var mere skeptisk og kunne efterfølgende selv have ladet være med at benytte de lån. Men instituttet hoppede med naturligvis. Hvor efterlader det boligejerne? I forvirring. Ikke mindst fordi Nykredit, der jo ejer Totalkredit, Realkredit Danmark har valgt hver sin vej nu, da der skal ryddes op. Nykredit ved at indføre tolagsbelåning, RD ved at reducere afdragsfrihed bl.a. med kraftige bidragsforhøjelser på den type lån. Og nu kommer så meldingen om F1-lånene. Den betyder, at boligsælgere får yderligere udfordringer. For de skal forholde sig til at have det helt rigtige lån, som en eventuel sælger kan overtage. Hvad nu hvis de har et F1-lån, men det bliver sådan, at køberne ikke kan få et sådant, med mindre de opfylder et andet, tredje eller fjerde krav. Kan lånene blive i husene, følger de ejeren, hvor er vi henne? Sikket rod! Jeg må fastholde, at flekslån selv F1-lån er gode lån, hvis man bruger dem rigtigt. Jeg var modstander af at kombinere dem med afdragsfriheden, men brugt rigtigt har den kombination sikret, at mange boligejere har kunnet afdrage på dyrere gæld. Mange har også brugt dem til at øge pensionsopsparingen. F1-lånene har givet muligheder ikke begrænsninger. De er på vej ud nu, det er der ingen tvivl om. Hvordan, hvornår og hvad så? Vi ved det ikke, og det skaber usikkerhed. Den usikkerhed er ren Roundup for boligmarkedet. Hvad skal institutterne gøre? Det er enkelt, og rådet herfra er gratis. Stop klynk og ævl. Vælg en fælles løsning, gennemfør den, og gør det hurtigt. Ellers går det galt. Lars Nielsen A conto Tue, 27 Mar 2012 17:29:49 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/03/20/bolignedtur-langt-fra-slut/ Huspriserne er faldet i 81 af landets 98 kommuner. Det viser nye tal fra Realkreditrådet, der nu har fjerde kvartal af 2011 med i sin statistik. Det er ikke overraskende. At Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Nykredit og hvem der nu ellers har kommenteret tallene antyder, at det formentlig kommer til at gå bedre i 2012, kan heller ikke overraske - desværre! Men det holder ikke. Der er intet belæg for at tro på, at boligmarkedet vender i 2012 eller 2013 for den sags skyld. Bolignedturen er langt fra slut. Realkreditrådets og Realkreditforeningens egne medlemmer siger nej til flere og flere bolighandler. Sælgerne kan ikke få lov til at låne tilstrækkeligt. Der er også ved at være eksempler på, at folk ikke kan få lov til at sælge selv med tab, fordi bankerne ikke vil være med til at indfri tabet på realkreditlånet med et banklån, der er langt dyrere for kunden og dermed reelt en langt bedre forretning for banken. Så er det godt nok svært at få gang i hushandlen. Og så kommer der flere og flere eksempler fra hele landet på besynderlige låneafslag og måske eksisterende lånegrænser. Nu skal dette ikke være en kritik af bankernes kreditpolitik. Problemet er udelukkende, at kreditpolitikken var ikke eksisterende, da boligvanviddet kørte for fulde omdrejninger før finanskrisen. Men det virker, som om der er panik rundt om i bankerne, hvoraf flere af dem vist ikke har det så godt, som det kunne se ud ved første øjekast! Og nu til udsigterne for boligmarkedet. Søger man på boliga.dk, hvor der er næsten 80.000 boligemner til salg for at finde ud af, hvor mange huse og rækkehuse, der har været til salg i mellem et og fem år, så lander vi på tallet 12.851. Mellem to og fem år er tallet 3.694. Hvis et hus har været til salg i over et år, så har sælgerne en udfordring, har det været til salg i over to år, har de et problem! Men det rammer stort set alle andre, der forsøger at sælge i netop de områder. Dels vil køberne være meget forsigtige med at købe, dels vil sælgerne måske helt opgive at sætte til salg. Så de lange liggetider kan ikke undgå at påvirke boligsalget. Der tales meget om den rekordlave rente. Der tales til gengæld også om, at den ikke kan blive ved med at være rekordlav. Her tænker jeg på de etårige flekslån. Dem har mange brugt ved huskøb, og har de taget dem afdragsfrit, har de kunnet sidde rystende billigt. Men det bliver ikke ved med at være så billigt. Dels må renten stige på et tidspunkt, dels har institutterne på forskelligt niveau indledt klapjagten på de afdragsfrie F1-lån i form af højere bidragssatser. I øvrigt er bidragsskruen blevet drejet ved flere lånetyper. Så er der grundskylden. Den er næsten fordoblet de seneste fem år, og den vil stige markant og i visse tilfælde ganske dramatisk de kommende år. I dag betaler en ejer af et gennemsnitligt parcelhus med 14.000 kr. for første gang mere end i nettorenteudgifter. De er på 8.000 kr. Jeg skal skynde mig at tilføje, at det naturligvis skyldes de ekstremt billige flekslån. Men grundskylden kommer til at spille en langt mere dominerende rolle i de kommende år. Der er også de grønne afgifter, som vil komme til at tynge mere. De månedlige regninger for at bo i egen bolig vil stige, uanset hvad vi gør. Et af argumenterne for, at huspriserne kan holdes oppe - for husk nu, niveauet er stadig højt flere steder - er, at der er tegn på, at samfundsøkonomien er ved at vende. Uanset om det er rigtigt eller forkert, vil det ramme boligejerne. Først til mine tvivl. Det er rigtigt, at aktiemarkedet har haft det godt. Aktiemarkedet vender typisk godt et år inden samfundsøkonomien. Men mange mener, at det holdes kunstigt oppe af det lave renteniveau. Det er nærmest til grin at sætte sine penge i korte obligationer, renten ædes op af inflationen. Og så satser man på aktiemarkedet. Et andet aspekt er antallet af arbejdsløse. Dem er der ikke nær så mange af, som man kunne frygte. Men hvem kan garantere for, det billede fortsætter. Der er da flere tegn på, at der kommer til at ske fyringer i den finansielle sektor, og Danmark er generelt så afhængig af udlandet, at en ny international krise vil ramme os hårdt. Men hvad nu hvis det er rigtigt, altså at økonomien vender? Det ville virkelig være rart for alle, men det ville betyde, at renten stiger. Sådan er det. Hvad kan boligejerne gøre? Bor man i det såkaldte Udkantsdanmark og har haft sin bolig til salg for under 1 mio. kr. i to eller flere år, ja så er det svært. Hvis staten mener, at det problem skal løses, bliver staten selv nødt til at være aktiv. Det kan være i form af en statsgaranti. For andre boligejere, der har svært ved at sælge, men også at gå ned i pris, så er der ingen vej udenom. Gå ned i pris. Har I ikke råd til det, eller vil banken ikke hjælpe med at tage tabet, så begynd at afdrage for fulde gardiner. Det kan man jo også bruge det lave renteniveau til. Der er ingen lette løsninger. Det kan godt føles tungt, men det er nødvendigt, for nedturen er altså ikke slut endnu. Lars Nielsen A conto Tue, 20 Mar 2012 17:54:43 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/03/02/fristende-at-tage-et-%e2%80%9dgratis%e2%80%9d-lan/ Det kræver kun minimal brug af en lommeregner for at finde ud af, at det i princippet er gratis at låne, hvis man tager et flekslån i øjeblikket. Nordea Kredit har netop overstået sin auktion over flekslån, og det etårige endte i et rekordlavt niveau med en rente på 0,87 pct. Inflationen - altså prisstigningerne - er i øjeblikket 2,8 pct. Så hvis man fratrækker den rente, bidraget og indregner skatteværdien af fradraget koster det reelt minus 1,7 pct. at optage et F1-lån, har Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann udregnet. Og hvad kan man så bruge det til? Ikke ret meget. Lad os sige, at man har friværdi i sit hus på 1 mio. kr. Den vil man udnytte, låne til minus 1,7 pct. og så sætte pengene på en konto, der giver 3 pct. i rente. Er det ikke en god forretning? Nej, ikke umiddelbart, for i det regnestykke kan man ikke rigtigt bruge realrentebegrebet til noget. For selv om renten i princippet er negativ, betaler man altså fortsat de 0,87 pct. i rente plus bidrag, og det er det, man skal trække fra de 3 pct. i første omgang. Derudover skal man lægge de ca. 20.000 kr., som det koster at optage et sådant lån. Omregner man dem til rente, svarer det til 2 IKKE fradragsberettigede procent. Men det rammes man selvfølgelig kun af det første år. For de boligejere, der i forvejen har et F1-lån er der vel kun at glæde sig over, at renten er så lav. Har man et F1-lån på 1 mio. kr. uden afdrag, sparer Nordea-kunder hele 635 kr. om måneden efter skat. Her kan realrenten dog få større betydning på langt sigt. For hvis huset stiger i værdi, og realrenten er negativ, så har man gjort en ekstra god forretning. Men vi tager den lige igen: HVIS huset stiger i værdi! I Nordea maner man også til en vis besindighed. Ifølge Lise Nytoft Bergmann er det oplagt at bruge besparelsen til at afdrage dyrere gæld, og har man ikke det, spare op. Det handler om at ruste sig til »dårligere tider,« som hun udtrykker det. Det med de dårligere tider skal nok tages med et vist forbehold, for den lave rente er jo udtryk for, at samfundsøkonomien ikke har det så godt. Så når renten stiger igen, kan det faktisk være et sundhedstegn. Men for boligejerne er en højere rente jo lettere at glæde sig over, hvis man har lagt noget til side, mens den var lav. Og det ER nok en god idé at lægge noget til side. For stik mod hvad vi er vant til, falder vores købekraft i år og næste år, uanset om renten stiger eller ej. En typisk børnefamilie vil i 2013 typisk have 15.000 kr. mindre at bruge end i 2010, mener privatøkonom i Dansk Bank, Las Olsen. »Det er meget usædvanligt, for normalt bliver vi rigere år for år,« påpeger han. Kriser har det med at ramme med en vis forsinkelse, og krisen, der begyndte for alvor i 2008, ramte os vel reelt først sidste år. Det er, som om vi har behov for et noget langt tilløb. Så rådet om at bruge den ?gratis? rente til at spare op eller afdrage på dyr gæld, er en rigtig god idé. Og som jeg har nævnt det før. Jo før, vi kommer i gang med at forholde os til minimum to år med faldende realløn og stigende udgifter, desto bedre. I øvrigt er man bekymret for, at renten stiger igen, kan man gardere sig ved at tage et F5-lån - altså sikre renten i fem år. Renten er blot 1,85. Billigere bliver det vel næppe - eller? Lars Nielsen A conto Fri, 02 Mar 2012 16:09:12 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/NordeaNewsroomDK/~3/IWO2fo1Xwmw/ Boligpriserne har endnu engang taget sig en ruchetur nedad. Det er konklusionen på dagens tal fra Danmarks Statistik, som netop har offentliggjort deres månedlige statistik for ejendomssalget for december 2011. Huspriserne er nu faldet med over 22 pct. siden toppen Konkret er prisen på et enfamilieshus faldet med 2,3 pct. alene i løbet af december 2011. Gør man status, så betyder det seneste fald, at huspriserne nu er nede med ikke mindre end 8,7 pct. det seneste år, og med hele 22,1 pct. siden toppen i 2007. Det er et årligt prisfald, som kun er set blodigere i 2008, hvor finanskrisen eksploderede. Ejerlejligheder og fritidshuse er også faldet i pris ? om end ikke nær så meget som enfamilieshuse. Konkret er prisen på en ejerlejlighed og et fritidshus faldet med 5,0 pct. hhv. 2,4 pct. i løbet af december, med 8,6 pct. hhv. 7,7 pct. i løbet af det seneste år og med 23,2 pct. hhv. 27,2 pct. siden toppen i 2006/2007. Husejerne har tabt 1.150 kr. hver dag den seneste måned Prisfaldene betyder, at den gennemsnitlige boligejer med et hus på 140 m2 har tabt 1.150 kr. om dagen i løbet af december 2011. Lægger man boligejernes øvrige ejeromkostninger oven i prisfaldet, fx renteudgifter, ejendomsskatter og ejendomsværdiskat, så svarer det til, at boligejerne konstant kunne have opholdt sig på et godt beliggende fashionabelt hotel med fuld service til samme pris, som det har kostet at have huset i den december måned. Foråret forventes ikke at bringe mange grønne blade frem på boligmarkedet Ser vi fremad i 2012, forventer vi, at prispilen forsat vil vende den tunge ende nedad. Vi forventer dog ikke, at prisfaldende bliver lige så drabelige, som dem vi har set i det forgangne år. Konkret forventer vi, at prisen på landsplan vil falde med ca. 1 pct. ? dog fordelt således, at jo længere væk man kommer fra de store studiebyer, jo større prisfald kan man forvente. Den økonomiske dystermule-snak lægger en dæmper på købsbegejstringen Forklaringen på den dystre prisudvikling skal findes i den i øjeblikket overordentlig pessimistiske økonomisnak: fortsat høj arbejdsløshed, stigende skatte og afgifter, negative reallønsstigninger, gældskrise, offentlige spareplaner og reformer, har gjort danskerne afventende. De udskyder deres boligkøb af frygt for, at morgendagens reformer, besparelser og ledighedsudvikling vil ramme dem selv, og ud fra et ønske om først at handle, når overblikket over fremtiden ? og dermed trygheden ? igen er genskabt. Dertil kommer den selvforstærkende effekt, som faldende priser ofte har, hvor boligkøberne forventer, at de kan gøre en bedre bolighandel i morgen, end de kan gøre i dag. Boligkøberne handler således mere ud fra deres forventninger til fremtiden, end ud fra dagens situation, hvor rekordlave renter, stort boligudbud og god forhandlingsstyrke over for boligsælgerne, ellers kunne trække i retning af en større aktivitet på boligmarkedet. Lise Nytoft Bergmann Boligøkonom, Nordea Kredit Lone Hansen Nordea Wed, 29 Feb 2012 14:04:23 +0100 http://newsroom.nordea.com/da/2012/02/29/det-gennemsnitlige-parcelhus-faldt-med-1-150-kr-om-dagen-i-december/ Boligpriserne har endnu engang taget sig en ruchetur nedad. Det er konklusionen på dagens tal fra Danmarks Statistik, som netop har offentliggjort deres månedlige statistik for ejendomssalget for december 2011. Huspriserne er nu faldet med over 22 pct. siden toppen Konkret er prisen på et enfamilieshus faldet med 2,3 pct. alene i løbet af december 2011. Gør man status, så betyder det seneste fald, at huspriserne nu er nede med ikke mindre end 8,7 pct. det seneste år, og med hele 22,1 pct. siden toppen i 2007. Det er et årligt prisfald, som kun er set blodigere i 2008, hvor finanskrisen eksploderede. Ejerlejligheder og fritidshuse er også faldet i pris ? om end ikke nær så meget som enfamilieshuse. Konkret er prisen på en ejerlejlighed og et fritidshus faldet med 5,0 pct. hhv. 2,4 pct. i løbet af december, med 8,6 pct. hhv. 7,7 pct. i løbet af det seneste år og med 23,2 pct. hhv. 27,2 pct. siden toppen i 2006/2007. Husejerne har tabt 1.150 kr. hver dag den seneste måned Prisfaldene betyder, at den gennemsnitlige boligejer med et hus på 140 m2 har tabt 1.150 kr. om dagen i løbet af december 2011. Lægger man boligejernes øvrige ejeromkostninger oven i prisfaldet, fx renteudgifter, ejendomsskatter og ejendomsværdiskat, så svarer det til, at boligejerne konstant kunne have opholdt sig på et godt beliggende fashionabelt hotel med fuld service til samme pris, som det har kostet at have huset i den december måned. Foråret forventes ikke at bringe mange grønne blade frem på boligmarkedet Ser vi fremad i 2012, forventer vi, at prispilen forsat vil vende den tunge ende nedad. Vi forventer dog ikke, at prisfaldende bliver lige så drabelige, som dem vi har set i det forgangne år. Konkret forventer vi, at prisen på landsplan vil falde med ca. 1 pct. ? dog fordelt således, at jo længere væk man kommer fra de store studiebyer, jo større prisfald kan man forvente. Den økonomiske dystermule-snak lægger en dæmper på købsbegejstringen Forklaringen på den dystre prisudvikling skal findes i den i øjeblikket overordentlig pessimistiske økonomisnak: fortsat høj arbejdsløshed, stigende skatte og afgifter, negative reallønsstigninger, gældskrise, offentlige spareplaner og reformer, har gjort danskerne afventende. De udskyder deres boligkøb af frygt for, at morgendagens reformer, besparelser og ledighedsudvikling vil ramme dem selv, og ud fra et ønske om først at handle, når overblikket over fremtiden ? og dermed trygheden ? igen er genskabt. Dertil kommer den selvforstærkende effekt, som faldende priser ofte har, hvor boligkøberne forventer, at de kan gøre en bedre bolighandel i morgen, end de kan gøre i dag. Boligkøberne handler således mere ud fra deres forventninger til fremtiden, end ud fra dagens situation, hvor rekordlave renter, stort boligudbud og god forhandlingsstyrke over for boligsælgerne, ellers kunne trække i retning af en større aktivitet på boligmarkedet. Lise Nytoft Bergmann Boligøkonom, Nordea Kredit Lone Hansen Nordea Wed, 29 Feb 2012 14:04:23 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/02/28/realkreditten-g%c3%b8r-krisen-v%c3%a6rre/ Det måtte jo komme, og jeg er ikke overrasket over, at det var BRFkredit det kom fra. Selskabet har sagt nej til at låne ud til en mand ved navn Karsten Hansen i et bestemt geografisk område, nemlig Årø, men lur mig om ikke flere er på vej. Og begrundelsen er alene, at udlånet skulle ske på Årø ved Haderslev. Køberen Karsten Hansens økonomi er nemlig helt i orden. Han kan nærmest betale selv, men vil som alle andre gerne benytte den lave rente til at låne på favorable vilkår. Hele historien er beskrevet i Jyllands-Posten tirsdag. Dele af den kan læses her. Det kan lyde som en måske perifer historie, at en mand på en ø ikke kan få et realkreditlån. Men det er det ikke, selv når man som jeg accepterer, at det er helt o.k., at institutterne skal tjene penge. I gamle dage hed de kreditforeninger, og da var der netop tale om foreninger, hvor man talte om solidarisk hæftelse, og hvor formålet var at hjælpe hinanden til billige boliglån. Men det var i gamle dage! I dag er boliglån business - big business. Og sådan er det. Problemet er, at realkreditinstitutterne benytter sig af krisen til at indføre en række besynderlige bestemmelser, der reelt betyder, at huse rundt omkring i landet er usælgelige. Det har været fremme, at købere til ejendomme, der kostede under 500.000 og senest 750.000 kr. ikke kunne få lån hos realkreditinstitutterne. I dag er der altså knap 7.000 villaer, rækkehuse og ejerlejligheder til salg for under 750.000. Det svarer til ca. 10 pct. af det samlede marked. Hvis vi dertil skal lægge udvalgte geografiske områder, så taler vi altså om, at måske op mod 20 pct. af de boliger, der er sat til salg, er usælgelige. For som Karsten Hansen vil langt de fleste naturligvis gerne benytte sig af den lave rente. Og selv om de kunne betale kontant, ville det da være det glade vanvid at købe. For der ville være en stor risiko for, at boligen ikke kunne sælges videre senere til en anden køber. Alternativet er naturligvis et pantebrev, men det har en så odiøs klang efterhånden, at det vil få eventuelle købere til at løbe skrigende væk. Så realkreditinstitutternes nej til at låne ud presser et i forvejen presset marked yderligere. Derfor burde institutterne have en interesse i at sikre, at markedet fungerer. Borgmesteren i Haderslev, hvorunder Årø hører, Jens Gjesing, er ikke overraskende rasende, og han opfordrer direkte til at boykotte BRFkredit. »De har selv været med til at skabe en boligboble ved at låne penge ud til spekulationsbyggerier rundt omkring. Og det er ved gud ikke på Årø, de her penge er blevet tabt - det er sket centralt i landet,« siger Jens Gjesing til Ritzau. Hans pointe er, at realkreditinstitutterne har tabt så mange penge på at låne ud til fantasifulde projekter før finanskrisen, at det nu skal betales af boligejerne i udkantskommunerne. Jeg forstår hans mistanke. Det groteske er, at hvis institutterne havde fulgt realkreditloven slavisk, ville de ikke have været i denne situation. I den kommenterede udgave af loven fra 1990 står der således om værdiansættelsen: »I værdiansættelser, der foretages under en højkonjunktur skal der tages højde for risikoen for en fremtidig afmatning i priserne på ejendomsmarkedet. Endvidere vil tendensen gå i retning af, at der i langt større omfang end hidtil vil blive lagt vægt på en kreditværdighedsbedømmelse af låntagerens person,« hedder det. Altså hvis BRFkredit slavisk havde efterlevet realkreditloven, ville Karsten Hansen have fået sit lån. Vores by- bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) er forundret over historien og vil nu have et møde med institutterne. Og lur mig om ikke op til flere politikere vil indkalde ham i samråd for at vise handlekraft. Men hvad kan politikerne gøre? Den er svær. Institutterne er selvstændige aktieselskaber, og deres drift kan man ikke gribe ind i politisk. Og skal der være tale om en eventuel statsgaranti, altså at staten garanterer for de lån, der ydes i udkantsområderne, hvem skal så bestemme værdien af boligerne og dermed lånenes størrelse. Hvis det er institutterne selv, får de jo en interesse i at vurdere husene så højt som muligt, så de kan yde så store statsgaranterede lån som muligt. Dermed får de den største indtjening uden risiko. Nej, kære politikere. Den krise, som realkreditinstitutterne er gået i gang med at gøre værre, skal de selv løse. Men I er velkomne til at hjælpe dem godt på vej. Lars Nielsen A conto Tue, 28 Feb 2012 16:13:22 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/02/27/det-bliver-dyrere-at-v%c3%a6re-dansker/ Jeg ved ikke, om I har opdaget det. Men det er blevet dyrere at være dansker, og det bliver endnu dyrere. Der er i den grad grund til at holde øje med udgifterne ikke alene i år, men også i de kommende år. For det bliver dyrere. Den letteste løsning, når udgifterne stiger, er at tjene flere penge. Så kan man betale sine regninger og bevare sit forbrug. Men konklusionen fra de overenskomster, der er ved at blive indgået, er klar: Lønstigningerne er så beskedne, at de ikke engang kan dække prisstigningerne. Det er det, man kalder et reallønsfald. Altså den reelle værdi af vores løn falder, vi kan simpelthen ikke købe så meget som før. Og nu kommer vi til løsning nummer 2: Hvis ikke man kan tjene mere, så må man spare. Der er ingen anden udvej. Så kom i gang. Hvad er det, vi har i vente? Jo, flere af jer har formentlig bemærket, at prisen på fødevarer er steget så meget, at det ikke kun er bedsteforældre-generationen, der brokker sig. Det gør vi andre også. Ja selv teenagedrengene hjemme hos mig, brokker sig, når de skal lægge ud, når de køber ind til aftensmad. “Det er sgu mange penge at have ude”, som den yngste formulerede det… De grønne afgifter er steget og vil stige yderligere i de kommende år på grund af den forårspakke, som den tidligere regering fik vedtaget. I ved den pakke, der gav os skattelettelser først og afgifter bagefter. Vi boligejere er nogenlunde fredet hvad angår ejendomsskatten. Dog har kommunerne mulighed for at sætte grundskylden op. Og det gør de så sandelig. Flere steder i landet er den steget så meget, at det koster boligejerne op mod 30.000 kr. om året. Siden 2007 er statens indtægter steget med mere end 3 mia. kr. I år ventes grundskylden at indbringe et ca. 11 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er til gengæld omfattet af en række reguleringer, så den kun kan stige ganske langsomt. MEN der er den “fælde”, at hvis man flytter fra sit hus, som man har købt før 1. juli 1998 og køber et nyt, kommer man til at betale mere. Huse købt før den dato beskattes med 0,8 pct., huse købt efter - altså også nye huse med 1 pct. Og det kan godt blive til penge. Den skat ventes at indbringe 13 mia. kr. i år. Til rentefradraget. For at sige det ligeud, så er det ved at lide en langsom grænsende til langstrakt kvælningsdød. Det er godt nok mange år siden, at vi kunne fratrække helt op til 72 pct. i renteudgifter. Ja, vi skal helt tilbage til 1980erne. I dag er værdien af rentefradraget ca. 33 pct. men det er på vej ned. Frem mod 2019 aftrappes det til 25 pct. Det rammer ikke alle. Kun renteudgifter over 50.000 kr. for enlige og 100.000 for par rammes. Men hvis renten stiger på et tidspunkt, vil det i sagens natur ramme flere. Og renten er på vej op ikke mindst i bankerne. Og nu vi er ved bankerne. De er ganske tydeligt i gang med at differentiere kunderne. De, der har en god økonomi, slipper billigere, mens de med en mere usikker økonomi skal betale mere. Det samme kan gøre sig gældende med bidragssatserne til realkreditlånene. Og mens vi er ved boligmarkedet, så har det altså fortsat ikke godt. Prisfaldene er nu markante flere steder i landet. Det betyder, at folk ikke kan sælge deres boliger, og hvis de kan kun med store tab. Det bør man også indtænke i sin privatøkonomi. Og så er der forsikringerne. Det er på et år blevet ca. 1.400 kr. dyrere at forsikre en gennemsnitsfamilie, har Søndagsavisen opgjort. Jeg er ikke ret meget i tvivl om, at det bliver endnu dyrere ikke mindst i de områder, hvor der er risiko for oversvømmelser. Prøv lige at lægge det hele sammen. Det ER blevet dyrere at være dansker, og det bliver dyrere i de kommende år. Jo tidligere vi er opmærksomme på det, desto større er vores muligheder for at manøvrere os igennem det. Og for lige at sammenfatte, hvad vi kan gøre: 1. Tjen flere penge. 2. Kan du ikke det, så spar. Uanset hvad: Kom i gang! Lars Nielsen A conto Mon, 27 Feb 2012 17:56:03 +0100 http://newsroom.nordea.com/da/2012/02/01/prisfaldet-pa-ejerboliger-cementeres/ De dystre tal for boligprisudviklingen i 3. kvartal er nu cementeret. Det er konklusionen på netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistiks kvartalsvise ejendomssalg. Dagens tal cementerer dermed de store prisfald på ejerboliger, som Realkreditforeningen offentliggjorde kort før jul. Usikkerhed gav betænkelige og afventende købere Forklaringen på dagens negative tal skal hentes både på den nationale og den internationale scene. På den nationale scene satte folketingvalget dagsordenen. Her profilerede partier fra både blå og rød blok sig på udmeldinger om forskellige boligpakker, som skulle lette omkostningerne ved at handle bolig. Det fik nogle boligkøbere til at holde igen, for ikke at risikere at snyde sig selv for en hurtig gevinst. På den internationale scene satte den fornyede gældskrise dagsordenen, og ord som dramatiske forværringer i de offentlige budgetter, kæmpemæssige besparelser, skattereformer og langtrækkende konsekvenser, blev hverdagslæsning. Tilsammen forårsagede den nye og mere usikre dagsorden, at handler blev udskudt, og priser blev sænket. Boligkøberne holdt simpelthen igen af frygt for at indgå en 30-årig økonomisk forpligtelse på et tidspunkt, hvor fremtiden så betænkelig ud. Dagens negative tal slås kun af Finanskrisen og lavkonjunkturen omkring 1993 Konkret er prisen på et parcel- og rækkehus faldet med 3,7 pct. fra 2. til 3. kvartal 2011, mens prisen på en ejerlejlighed og et fritidshus faldt med 3,7 pct. hhv. 0,2 pct. Boligmarkedet befinder sig dermed i den værste situation siden Finanskrisen eksploderede i 2008/2009, og ser vi bort herfra, skal vi helt tilbage i til 1993, før tilsvarende prisfald er registreret. Hvori adskiller tallene fra Danmarks Statistik sig fra Realkreditbranchens tal? Hvor Realkreditforeningens tal kun indeholder boliger, som har været udbudt til salg på internettet og derefter er blevet solgt, så indeholder tallene fra Danmarks Statistik alle tinglyste handler. Præcisionsniveauet må dermed siges at være højere på tallene fra Danmarks Statistik, om end Realkreditforeningens tal er en oprigtigt god approksimation, der har den fordel, at være hurtigere på banen end tallene fra Danmarks Statistik. Lise Nytoft Bergmann Boligøkonom, Nordea Kredit Lone Hansen Nordea Wed, 01 Feb 2012 14:39:05 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/NordeaNewsroomDK/~3/ONx1S-nZdqc/ De dystre tal for boligprisudviklingen i 3. kvartal er nu cementeret. Det er konklusionen på netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistiks kvartalsvise ejendomssalg. Dagens tal cementerer dermed de store prisfald på ejerboliger, som Realkreditforeningen offentliggjorde kort før jul. Usikkerhed gav betænkelige og afventende købere Forklaringen på dagens negative tal skal hentes både på den nationale og den internationale scene. På den nationale scene satte folketingvalget dagsordenen. Her profilerede partier fra både blå og rød blok sig på udmeldinger om forskellige boligpakker, som skulle lette omkostningerne ved at handle bolig. Det fik nogle boligkøbere til at holde igen, for ikke at risikere at snyde sig selv for en hurtig gevinst. På den internationale scene satte den fornyede gældskrise dagsordenen, og ord som dramatiske forværringer i de offentlige budgetter, kæmpemæssige besparelser, skattereformer og langtrækkende konsekvenser, blev hverdagslæsning. Tilsammen forårsagede den nye og mere usikre dagsorden, at handler blev udskudt, og priser blev sænket. Boligkøberne holdt simpelthen igen af frygt for at indgå en 30-årig økonomisk forpligtelse på et tidspunkt, hvor fremtiden så betænkelig ud. Dagens negative tal slås kun af Finanskrisen og lavkonjunkturen omkring 1993 Konkret er prisen på et parcel- og rækkehus faldet med 3,7 pct. fra 2. til 3. kvartal 2011, mens prisen på en ejerlejlighed og et fritidshus faldt med 3,7 pct. hhv. 0,2 pct. Boligmarkedet befinder sig dermed i den værste situation siden Finanskrisen eksploderede i 2008/2009, og ser vi bort herfra, skal vi helt tilbage i til 1993, før tilsvarende prisfald er registreret. Hvori adskiller tallene fra Danmarks Statistik sig fra Realkreditbranchens tal? Hvor Realkreditforeningens tal kun indeholder boliger, som har været udbudt til salg på internettet og derefter er blevet solgt, så indeholder tallene fra Danmarks Statistik alle tinglyste handler. Præcisionsniveauet må dermed siges at være højere på tallene fra Danmarks Statistik, om end Realkreditforeningens tal er en oprigtigt god approksimation, der har den fordel, at være hurtigere på banen end tallene fra Danmarks Statistik. Lise Nytoft Bergmann Boligøkonom, Nordea Kredit Lone Hansen Nordea Wed, 01 Feb 2012 14:39:05 +0100 http://newsroom.nordea.com/da/2012/01/31/nye-tal-viser-yderligere-prisfald-pa-parcelhuse/ Priserne på et parcelhus er faldet endnu engang. Det er konklusionen på dagens tal fra Danmarks Statistik, som netop har offentliggjort deres månedlige statistik for ejendomssalget i november 2011. Det er blot anden gang statistikken offentliggøres. Konkret faldt prisen på et parcelhus med 2,1 pct. alene i løbet af november 2011. Derimod steg prisen på både en ejerlejlighed og et sommerhus med 1,3 pct. i samme periode. Den månedlige ændring skal dog tages med et klart forbehold, idet tallene generelt svinger en del. Skal man derfor vurdere prispilens retning, er det bedre at tage udgangspunkt i årets udvikling eller i et 3 måneders glidende gennemsnit. Ser man på et 3-måneders glidende gennemsnit, så er der da også fald at hente for både parcel- og sommerhuses vedkommende, mens ejerlejlighederne ligger stabilt i pris. Der er således endnu ikke grund til jubel. Ganske voldsomme prisfald Dagens tal betyder, at prisen på et parcelhus foreløbig er faldet med 8,5 pct. i 2011 og 21,3 pct. siden toppen tilbage i juli 2007. De tilsvarende tal for en ejerlejlighed er et fald på 3,5 pct. i 2011 og 26,8 pct. siden toppen i juli 2006. For sommerhusenes vedkommende har det foreløbige fald i 2011 lydt på 6,9 pct. og 24,2 pct. siden prisen toppede i april 2007. Der er altså tal om ganske voldsomme fald. Den megen snak om den dystre økonomiske udvikling i både Danmark og Europa har gjort danskerne mismodige. De udskyder deres boligkøb af frygt for, at morgendagens reformer, besparelser og ledighedsudvikling vil ramme dem selv, og ud fra et ønske om først at handle, når overblikket over fremtiden ? og dermed trygheden ? er genskabt. Dertil kommer den selvforstærkende effekt, som faldende priser ofte har, hvor boligkøberne forventer, at de kan gøre en bedre bolighandel i morgen, end de kan gøre i dag. Boligkøberne handler således mere ud fra deres forventninger til fremtiden, end ud fra dagens situation, hvor rekordlave renter, stort boligudbud og god forhandlingsstyrke over for boligsælgerne, ellers kunne trække i retning af en større aktivitet på boligmarkedet. Lise Nytoft Bergmann Boligøkonom, Nordea Kredit Lone Hansen Nordea Tue, 31 Jan 2012 14:48:37 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/NordeaNewsroomDK/~3/6hUBeNvig3M/ Priserne på et parcelhus er faldet endnu engang. Det er konklusionen på dagens tal fra Danmarks Statistik, som netop har offentliggjort deres månedlige statistik for ejendomssalget i november 2011. Det er blot anden gang statistikken offentliggøres. Konkret faldt prisen på et parcelhus med 2,1 pct. alene i løbet af november 2011. Derimod steg prisen på både en ejerlejlighed og et sommerhus med 1,3 pct. i samme periode. Den månedlige ændring skal dog tages med et klart forbehold, idet tallene generelt svinger en del. Skal man derfor vurdere prispilens retning, er det bedre at tage udgangspunkt i årets udvikling eller i et 3 måneders glidende gennemsnit. Ser man på et 3-måneders glidende gennemsnit, så er der da også fald at hente for både parcel- og sommerhuses vedkommende, mens ejerlejlighederne ligger stabilt i pris. Der er således endnu ikke grund til jubel. Ganske voldsomme prisfald Dagens tal betyder, at prisen på et parcelhus foreløbig er faldet med 8,5 pct. i 2011 og 21,3 pct. siden toppen tilbage i juli 2007. De tilsvarende tal for en ejerlejlighed er et fald på 3,5 pct. i 2011 og 26,8 pct. siden toppen i juli 2006. For sommerhusenes vedkommende har det foreløbige fald i 2011 lydt på 6,9 pct. og 24,2 pct. siden prisen toppede i april 2007. Der er altså tal om ganske voldsomme fald. Den megen snak om den dystre økonomiske udvikling i både Danmark og Europa har gjort danskerne mismodige. De udskyder deres boligkøb af frygt for, at morgendagens reformer, besparelser og ledighedsudvikling vil ramme dem selv, og ud fra et ønske om først at handle, når overblikket over fremtiden ? og dermed trygheden ? er genskabt. Dertil kommer den selvforstærkende effekt, som faldende priser ofte har, hvor boligkøberne forventer, at de kan gøre en bedre bolighandel i morgen, end de kan gøre i dag. Boligkøberne handler således mere ud fra deres forventninger til fremtiden, end ud fra dagens situation, hvor rekordlave renter, stort boligudbud og god forhandlingsstyrke over for boligsælgerne, ellers kunne trække i retning af en større aktivitet på boligmarkedet. Lise Nytoft Bergmann Boligøkonom, Nordea Kredit Lone Hansen Nordea Tue, 31 Jan 2012 14:48:37 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/01/31/hvem-vil-k%c3%b8be-en-brugt-bolig-af-don-%c3%98/ Jeg svarer selv på spørgsmålet: Ja, jeg vil gerne købe en let brugt bolig af det selskab, som Flemming Østergaard - bedre kendt som Don Ø - er bestyrelsesformand for, ikke mindst når mit eget hus indgår i handlen. Selskabet hedder GoEstate, og direktøren er den tidligere landsholdsspiller, Michael Gravgaard. Han har sammen med flere af sine tidligere fodboldkollegaer sat penge i selskabet. Blandt medejerne tæller således William Kvist, Jesper Grønkjær og Brede Hangeland. Selskabets idé er speciel set med danske øjne. GoEstate køber simpelthen ejendommen på den klare betingelse, at sælgeren også køber gennem selskabet. Der er altså ingen vrantne banker eller realkreditinstitutter involveret i første omgang. Selskabet er på ingen måde ren idealisme, det er en forretning. Men til Politiken har Michael Gravgaard forklaret lidt om tankegangen bag. »Sandheden er jo, at mæglerne udmærket ved, hvad den rigtige pris er. Men de ?sweettalker? kunder og bilder dem ind, at deres huse kan sælges for en formue. Når de så har fået ordren i hus, må de beklagende nedjustere prisen. Og så får de gud-hjælpe-mig deres honorar alligevel.« Sådan! Tro ikke, at dette er en tekstreklame for Michael Gravgaard og co. Han og hans medejere gør dette for at tjene penge, og det er fair nok. Men det er ikke alene forfriskende, men også stærkt nødvendigt, at der tænkes i nye baner på det kriseramte boligmarked. Der er netop kommet tal fra Danmarks Statistik over boligmarkedet, og de viser, at priserne fortsat falder. Danske Bank har justeret sin prisprognose, så den nu gætter på et fald i huspriserne på mellem 5 og 10 pct. i 2012. Sådan må det være. Det kan såmænd godt blive værre. For selv om udbudspriserne i gennemsnit er faldet 90.000 kr., skulle der ifølge Realkreditrådet være skåret yderligere 90.000 kr. af for at få køberne på banen. Selv folk, der har haft deres bolig til salg gennem længere tid, er ikke klar til at give yderligere rabat. Jeg har sagt det før: Boligmarkedet fungerer ikke, fordi forskellen mellem udbuds- og købspriser fortsat er alt for stor. Og lageret på ca. 80.000 boliger og grunde er nogenlunde konstant. Der er i den grad behov for, at aktørerne på boligmarkedet tænker nyt. Og jo flere nye aktører, der kommer på banen, desto bedre. De danske ejendomsmæglerkæder er stivnet totalt i idéudviklingen. De er tæt forbundet med deres ejere, bankerne og realkreditinstitutterne, og noget tyder på, at det er de sidstnævnte, der reelt bestemmer priserne. Nye smarte markedsføringsformer på nettet eller på mobiltelefonen er altså ikke nok til at sætte gang i salget. Der SKAL tænkes nyt. Med de skrammer, som banker og realkreditinstitutter har fået på boligmarkedet, er de sat ud af spillet. Der skal nye aktører til med egen kapital. GoEstates direktør Michael Gravgaard nævner selv institutionelle investorer, pensionskasser eller investeringsforeninger som deltager i den type virksomheder. En af de mere iøjnefaldende dele af GoEstates forretningsfilosofi er, at selskabet påtager sig - mod betaling naturligvis! - at renovere og fintune det hus, som køberne flytter ind i. Det er godt set. Der er masser af gode huse til salg, der måske lige ?mangler det sidste?, før en køber slår til. Sælgeren orker det ikke mere, og køberen foretrækker at flytte ind i drømmehuset uden selv at skulle i gang med hammer og vaterpas. Jeg håber, at andre vil følge efter Don Ø og Michael Gravgaard. Boligmarkedet fungerer ikke, men uha hvor ville det være dejligt, hvis det kom i omdrejninger. Der er masser af gode huse og lejligheder til salg. Til køberne: Vær realistiske. Til sælgerne: Hvis I har råd, og det virkelig er drømmehuset, så slå da til! Til investorer, der ser muligheder i ejendomsmarkedet med de nuværende lave priser: Kom i gang! Lars Nielsen A conto Tue, 31 Jan 2012 12:40:51 +0100 http://twishart.blogspot.com/2012/01/et-londonsk-gennemsnitshus.html Naar man koeber et hus i London er der en ret stor chance for at huset er af en aeldre aargang. Vores "nye" hus er fra 1930, huset vi lige har solgt var fra 1926 og det vi havde foer det var fra 1936. Jeg ledte paa internettet efter information paa gennemsnits alderen paa huse i London (interessant rapport) og det viser sig at gennemsnitsalderen paa huse i London var 66 aar i 2005, mens gennemsnitte i resten af landet var 54 aar gamle i gennemsnit; ergo har vi altid koebt i den lidt aeldre ende af skalaen, da husene er lidt stoerre og mere fleksibelt indrettet. Kortet har jeg laant her fra.  London er delt ind i 33 kommuner, som vist paa kortet ovenover. Der er naturligvis forskel paa prisen paa huse alt efter hvilken kommune og hvilken del af kommunen man bor i. Der er ikke mange familiehuse i centrum og for at komme ned paa at betale gennemsnitsprisen for et familiehus skal man omkring 8-10 km ud fra centrum. Gennemsnitsprisen per m2 i London ligger paa over £5,000, saa det er ikke uden aarsag at mange goer som os og koeber et gammelt vrag som de saa saetter i stand. Vi falder i svime over de billige boliger i DK og isaer i Koebenhavns midtby og skal altid lige minde os selv om at man ikke kan sammenligne paa tvaers af landegraenser paa den maade. Huse i Danmark er billige (alt er relativt, men i forhold til UK), men det er der sandelig meget andet der ikke er - f.eks betaler man i DK ca 2-3 gange saa meget for biler som vi goer her og de priser I giver for f.eks. foedevarer er endnu mere forfaerdelige end dem vi maa slippe! Toej og sko koster ingenting i England i forhold til i DK. Naar man kigger paa hus i England, taeller man hvor mange sovevaerelser der er i huset. Et hus som vores er beskrevet som "1930s semi med 3 sovevaerelser og 2 stuer" og naar man kender aarstallet, saa ved man saadan ca. hvad man kan forvente, da fordelingen af rummene typisk foelger den samme model som den vist ovenfor. En tredjedel af alle engelske huse er bygget som tvillingehuse (semi), saa man har en mur man deler med naboen. Vi var meget heldige at finde et hus er ligger centralt med rigtig gode transportmuligheder og saa med et grundplan paa 130 m2. Gennemsnittet ligger paa omkring 90m2 for et tilsvarende hus. Nu vil jeg lige have lov at indskyde at det ikke var rent held, der gik ogsaa en del haardt arbejde ind i projektet. Vi har studeret ALT hvad man kan finde om hvad man skal betale for hvad og saa har vi trods alt boet inden for de samme to kommuner i 20 aar, saa vi har jo lidt erfaring at traekke paa. Det hjaelper naturligvis ogsaa at vi interesserer os for samfundet omkring os. :) Som ses paa kortet ovenfor, er Londons offentlige transport delt ind i 6 rejsezoner. Vi har altid boet paa graensen af zone 3 og 4, mens det nye hus ligger i zone 2. Det betyder den ligger i den billigste rejsezone, da zone 1 alene koster det samme som zoner 1 og 2 tilsammen og efter som de fleste almindelige mennesker bliver noedt til at tjene til foeden, saa bliver man ogsaa noedt til at tage det med i ens udregninger. Der eksisterer nogle helt fantastiske kort, hvor man kan pejle sig ind paa hvor man har raad til at bo, hvis man for eksempel vil have mindre end en times transport til arbejde. Naar man saa har regnet det ud, kan man begynde at kigge paa huspriserne i de forskellige omraader og se om man kan finde noget der kan bruges. Mange flytter langt ud af London for at faa en stoerre bolig til faerre penge. Da vi havde skoleboern snakkede vi sommetider om at goere det samme, men tanken om at bruge mange timer hver dag paa transport kunne jeg simpelthen ikke forliges med. En af mine kolleger bor 80 km vaek og bruger to timer paa at komme paa arbejde - oh, og det er hver vej og hver dag, altsaa 20 timers transport HVER uge! Min chef bor ikke mindre end 130km; jeg tror dog ikke hans hus er under gennemsnitsprisen paa familiehuse i London... Uh, som jeg glaeder mig helt vildt til at flytte ind i mit gennemsnitshus. Det bliver lige som det skal vaere. noreply@blogger.com (Tina Wishart) Tina - omme i London Sun, 22 Jan 2012 20:20:00 +0100 http://twishart.blogspot.com/2012/01/et-londonsk-gennemsnitshus.html Naar man koeber et hus i London er der en ret stor chance for at huset er af en aeldre aargang. Vores "nye" hus er fra 1930, huset vi lige har solgt var fra 1926 og det vi havde foer det var fra 1936. Jeg ledte paa internettet efter information paa gennemsnits alderen paa huse i London (interessant rapport) og det viser sig at gennemsnitsalderen paa huse i London var 66 aar i 2005, mens gennemsnitte i resten af landet var 54 aar gamle i gennemsnit; ergo har vi altid koebt i den lidt aeldre ende af skalaen, da husene er lidt stoerre og mere fleksibelt indrettet. Kortet har jeg laant her fra.  London er delt ind i 33 kommuner, som vist paa kortet ovenover. Der er naturligvis forskel paa prisen paa huse alt efter hvilken kommune og hvilken del af kommunen man bor i. Der er ikke mange familiehuse i centrum og for at komme ned paa at betale gennemsnitsprisen for et familiehus skal man omkring 8-10 km ud fra centrum. Gennemsnitsprisen per m2 i London ligger paa over £5,000, saa det er ikke uden aarsag at mange goer som os og koeber et gammelt vrag som de saa saetter i stand. Vi falder i svime over de billige boliger i DK og isaer i Koebenhavns midtby og skal altid lige minde os selv om at man ikke kan sammenligne paa tvaers af landegraenser paa den maade. Huse i Danmark er billige (alt er relativt, men i forhold til UK), men det er der sandelig meget andet der ikke er - f.eks betaler man i DK ca 2-3 gange saa meget for biler som vi goer her og de priser I giver for f.eks. foedevarer er endnu mere forfaerdelige end dem vi maa slippe! Toej og sko koster ingenting i England i forhold til i DK. Naar man kigger paa hus i England, taeller man hvor mange sovevaerelser der er i huset. Et hus som vores er beskrevet som "1930s semi med 3 sovevaerelser og 2 stuer" og naar man kender aarstallet, saa ved man saadan ca. hvad man kan forvente, da fordelingen af rummene typisk foelger den samme model som den vist ovenfor. En tredjedel af alle engelske huse er bygget som tvillingehuse (semi), saa man har en mur man deler med naboen. Vi var meget heldige at finde et hus er ligger centralt med rigtig gode transportmuligheder og saa med et grundplan paa 130 m2. Gennemsnittet ligger paa omkring 90m2 for et tilsvarende hus. Nu vil jeg lige have lov at indskyde at det ikke var rent held, der gik ogsaa en del haardt arbejde ind i projektet. Vi har studeret ALT hvad man kan finde om hvad man skal betale for hvad og saa har vi trods alt boet inden for de samme to kommuner i 20 aar, saa vi har jo lidt erfaring at traekke paa. Det hjaelper naturligvis ogsaa at vi interesserer os for samfundet omkring os. :) Som ses paa kortet ovenfor, er Londons offentlige transport delt ind i 6 rejsezoner. Vi har altid boet paa graensen af zone 3 og 4, mens det nye hus ligger i zone 2. Det betyder den ligger i den billigste rejsezone, da zone 1 alene koster det samme som zoner 1 og 2 tilsammen og efter som de fleste almindelige mennesker bliver noedt til at tjene til foeden, saa bliver man ogsaa noedt til at tage det med i ens udregninger. Der eksisterer nogle helt fantastiske kort, hvor man kan pejle sig ind paa hvor man har raad til at bo, hvis man for eksempel vil have mindre end en times transport til arbejde. Naar man saa har regnet det ud, kan man begynde at kigge paa huspriserne i de forskellige omraader og se om man kan finde noget der kan bruges. Mange flytter langt ud af London for at faa en stoerre bolig til faerre penge. Da vi havde skoleboern snakkede vi sommetider om at goere det samme, men tanken om at bruge mange timer hver dag paa transport kunne jeg simpelthen ikke forliges med. En af mine kolleger bor 80 km vaek og bruger to timer paa at komme paa arbejde - oh, og det er hver vej og hver dag, altsaa 20 timers transport HVER uge! Min chef bor ikke mindre end 130km; jeg tror dog ikke hans hus er under gennemsnitsprisen paa familiehuse i London... Uh, som jeg glaeder mig helt vildt til at flytte ind i mit gennemsnitshus. Det bliver lige som det skal vaere. noreply@blogger.com (Tina Wishart) Tina - omme i London Sun, 22 Jan 2012 20:20:00 +0100