De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et huspriser http://www.overskrift.dk Tue, 31 Jan 2012 16:01:22 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/01/31/hvem-vil-k%c3%b8be-en-brugt-bolig-af-don-%c3%98/ Jeg svarer selv på spørgsmålet: Ja, jeg vil gerne købe en let brugt bolig af det selskab, som Flemming Østergaard - bedre kendt som Don Ø - er bestyrelsesformand for, ikke mindst når mit eget hus indgår i handlen. Selskabet hedder GoEstate, og direktøren er den tidligere landsholdsspiller, Michael Gravgaard. Han har sammen med flere af sine tidligere fodboldkollegaer sat penge i selskabet. Blandt medejerne tæller således William Kvist, Jesper Grønkjær og Brede Hangeland. Selskabets idé er speciel set med danske øjne. GoEstate køber simpelthen ejendommen på den klare betingelse, at sælgeren også køber gennem selskabet. Der er altså ingen vrantne banker eller realkreditinstitutter involveret i første omgang. Selskabet er på ingen måde ren idealisme, det er en forretning. Men til Politiken har Michael Gravgaard forklaret lidt om tankegangen bag. »Sandheden er jo, at mæglerne udmærket ved, hvad den rigtige pris er. Men de ?sweettalker? kunder og bilder dem ind, at deres huse kan sælges for en formue. Når de så har fået ordren i hus, må de beklagende nedjustere prisen. Og så får de gud-hjælpe-mig deres honorar alligevel.« Sådan! Tro ikke, at dette er en tekstreklame for Michael Gravgaard og co. Han og hans medejere gør dette for at tjene penge, og det er fair nok. Men det er ikke alene forfriskende, men også stærkt nødvendigt, at der tænkes i nye baner på det kriseramte boligmarked. Der er netop kommet tal fra Danmarks Statistik over boligmarkedet, og de viser, at priserne fortsat falder. Danske Bank har justeret sin prisprognose, så den nu gætter på et fald i huspriserne på mellem 5 og 10 pct. i 2012. Sådan må det være. Det kan såmænd godt blive værre. For selv om udbudspriserne i gennemsnit er faldet 90.000 kr., skulle der ifølge Realkreditrådet være skåret yderligere 90.000 kr. af for at få køberne på banen. Selv folk, der har haft deres bolig til salg gennem længere tid, er ikke klar til at give yderligere rabat. Jeg har sagt det før: Boligmarkedet fungerer ikke, fordi forskellen mellem udbuds- og købspriser fortsat er alt for stor. Og lageret på ca. 80.000 boliger og grunde er nogenlunde konstant. Der er i den grad behov for, at aktørerne på boligmarkedet tænker nyt. Og jo flere nye aktører, der kommer på banen, desto bedre. De danske ejendomsmæglerkæder er stivnet totalt i idéudviklingen. De er tæt forbundet med deres ejere, bankerne og realkreditinstitutterne, og noget tyder på, at det er de sidstnævnte, der reelt bestemmer priserne. Nye smarte markedsføringsformer på nettet eller på mobiltelefonen er altså ikke nok til at sætte gang i salget. Der SKAL tænkes nyt. Med de skrammer, som banker og realkreditinstitutter har fået på boligmarkedet, er de sat ud af spillet. Der skal nye aktører til med egen kapital. GoEstates direktør Michael Gravgaard nævner selv institutionelle investorer, pensionskasser eller investeringsforeninger som deltager i den type virksomheder. En af de mere iøjnefaldende dele af GoEstates forretningsfilosofi er, at selskabet påtager sig - mod betaling naturligvis! - at renovere og fintune det hus, som køberne flytter ind i. Det er godt set. Der er masser af gode huse til salg, der måske lige ?mangler det sidste?, før en køber slår til. Sælgeren orker det ikke mere, og køberen foretrækker at flytte ind i drømmehuset uden selv at skulle i gang med hammer og vaterpas. Jeg håber, at andre vil følge efter Don Ø og Michael Gravgaard. Boligmarkedet fungerer ikke, men uha hvor ville det være dejligt, hvis det kom i omdrejninger. Der er masser af gode huse og lejligheder til salg. Til køberne: Vær realistiske. Til sælgerne: Hvis I har råd, og det virkelig er drømmehuset, så slå da til! Til investorer, der ser muligheder i ejendomsmarkedet med de nuværende lave priser: Kom i gang! Lars Nielsen A conto Tue, 31 Jan 2012 12:40:51 +0100 http://twishart.blogspot.com/2012/01/et-londonsk-gennemsnitshus.html Naar man koeber et hus i London er der en ret stor chance for at huset er af en aeldre aargang. Vores "nye" hus er fra 1930, huset vi lige har solgt var fra 1926 og det vi havde foer det var fra 1936. Jeg ledte paa internettet efter information paa gennemsnits alderen paa huse i London (interessant rapport) og det viser sig at gennemsnitsalderen paa huse i London var 66 aar i 2005, mens gennemsnitte i resten af landet var 54 aar gamle i gennemsnit; ergo har vi altid koebt i den lidt aeldre ende af skalaen, da husene er lidt stoerre og mere fleksibelt indrettet. Kortet har jeg laant her fra.  London er delt ind i 33 kommuner, som vist paa kortet ovenover. Der er naturligvis forskel paa prisen paa huse alt efter hvilken kommune og hvilken del af kommunen man bor i. Der er ikke mange familiehuse i centrum og for at komme ned paa at betale gennemsnitsprisen for et familiehus skal man omkring 8-10 km ud fra centrum. Gennemsnitsprisen per m2 i London ligger paa over £5,000, saa det er ikke uden aarsag at mange goer som os og koeber et gammelt vrag som de saa saetter i stand. Vi falder i svime over de billige boliger i DK og isaer i Koebenhavns midtby og skal altid lige minde os selv om at man ikke kan sammenligne paa tvaers af landegraenser paa den maade. Huse i Danmark er billige (alt er relativt, men i forhold til UK), men det er der sandelig meget andet der ikke er - f.eks betaler man i DK ca 2-3 gange saa meget for biler som vi goer her og de priser I giver for f.eks. foedevarer er endnu mere forfaerdelige end dem vi maa slippe! Toej og sko koster ingenting i England i forhold til i DK. Naar man kigger paa hus i England, taeller man hvor mange sovevaerelser der er i huset. Et hus som vores er beskrevet som "1930s semi med 3 sovevaerelser og 2 stuer" og naar man kender aarstallet, saa ved man saadan ca. hvad man kan forvente, da fordelingen af rummene typisk foelger den samme model som den vist ovenfor. En tredjedel af alle engelske huse er bygget som tvillingehuse (semi), saa man har en mur man deler med naboen. Vi var meget heldige at finde et hus er ligger centralt med rigtig gode transportmuligheder og saa med et grundplan paa 130 m2. Gennemsnittet ligger paa omkring 90m2 for et tilsvarende hus. Nu vil jeg lige have lov at indskyde at det ikke var rent held, der gik ogsaa en del haardt arbejde ind i projektet. Vi har studeret ALT hvad man kan finde om hvad man skal betale for hvad og saa har vi trods alt boet inden for de samme to kommuner i 20 aar, saa vi har jo lidt erfaring at traekke paa. Det hjaelper naturligvis ogsaa at vi interesserer os for samfundet omkring os. :) Som ses paa kortet ovenfor, er Londons offentlige transport delt ind i 6 rejsezoner. Vi har altid boet paa graensen af zone 3 og 4, mens det nye hus ligger i zone 2. Det betyder den ligger i den billigste rejsezone, da zone 1 alene koster det samme som zoner 1 og 2 tilsammen og efter som de fleste almindelige mennesker bliver noedt til at tjene til foeden, saa bliver man ogsaa noedt til at tage det med i ens udregninger. Der eksisterer nogle helt fantastiske kort, hvor man kan pejle sig ind paa hvor man har raad til at bo, hvis man for eksempel vil have mindre end en times transport til arbejde. Naar man saa har regnet det ud, kan man begynde at kigge paa huspriserne i de forskellige omraader og se om man kan finde noget der kan bruges. Mange flytter langt ud af London for at faa en stoerre bolig til faerre penge. Da vi havde skoleboern snakkede vi sommetider om at goere det samme, men tanken om at bruge mange timer hver dag paa transport kunne jeg simpelthen ikke forliges med. En af mine kolleger bor 80 km vaek og bruger to timer paa at komme paa arbejde - oh, og det er hver vej og hver dag, altsaa 20 timers transport HVER uge! Min chef bor ikke mindre end 130km; jeg tror dog ikke hans hus er under gennemsnitsprisen paa familiehuse i London... Uh, som jeg glaeder mig helt vildt til at flytte ind i mit gennemsnitshus. Det bliver lige som det skal vaere. noreply@blogger.com (Tina Wishart) Tina - omme i London Sun, 22 Jan 2012 20:20:00 +0100 http://twishart.blogspot.com/2012/01/et-londonsk-gennemsnitshus.html Naar man koeber et hus i London er der en ret stor chance for at huset er af en aeldre aargang. Vores "nye" hus er fra 1930, huset vi lige har solgt var fra 1926 og det vi havde foer det var fra 1936. Jeg ledte paa internettet efter information paa gennemsnits alderen paa huse i London (interessant rapport) og det viser sig at gennemsnitsalderen paa huse i London var 66 aar i 2005, mens gennemsnitte i resten af landet var 54 aar gamle i gennemsnit; ergo har vi altid koebt i den lidt aeldre ende af skalaen, da husene er lidt stoerre og mere fleksibelt indrettet. Kortet har jeg laant her fra.  London er delt ind i 33 kommuner, som vist paa kortet ovenover. Der er naturligvis forskel paa prisen paa huse alt efter hvilken kommune og hvilken del af kommunen man bor i. Der er ikke mange familiehuse i centrum og for at komme ned paa at betale gennemsnitsprisen for et familiehus skal man omkring 8-10 km ud fra centrum. Gennemsnitsprisen per m2 i London ligger paa over £5,000, saa det er ikke uden aarsag at mange goer som os og koeber et gammelt vrag som de saa saetter i stand. Vi falder i svime over de billige boliger i DK og isaer i Koebenhavns midtby og skal altid lige minde os selv om at man ikke kan sammenligne paa tvaers af landegraenser paa den maade. Huse i Danmark er billige (alt er relativt, men i forhold til UK), men det er der sandelig meget andet der ikke er - f.eks betaler man i DK ca 2-3 gange saa meget for biler som vi goer her og de priser I giver for f.eks. foedevarer er endnu mere forfaerdelige end dem vi maa slippe! Toej og sko koster ingenting i England i forhold til i DK. Naar man kigger paa hus i England, taeller man hvor mange sovevaerelser der er i huset. Et hus som vores er beskrevet som "1930s semi med 3 sovevaerelser og 2 stuer" og naar man kender aarstallet, saa ved man saadan ca. hvad man kan forvente, da fordelingen af rummene typisk foelger den samme model som den vist ovenfor. En tredjedel af alle engelske huse er bygget som tvillingehuse (semi), saa man har en mur man deler med naboen. Vi var meget heldige at finde et hus er ligger centralt med rigtig gode transportmuligheder og saa med et grundplan paa 130 m2. Gennemsnittet ligger paa omkring 90m2 for et tilsvarende hus. Nu vil jeg lige have lov at indskyde at det ikke var rent held, der gik ogsaa en del haardt arbejde ind i projektet. Vi har studeret ALT hvad man kan finde om hvad man skal betale for hvad og saa har vi trods alt boet inden for de samme to kommuner i 20 aar, saa vi har jo lidt erfaring at traekke paa. Det hjaelper naturligvis ogsaa at vi interesserer os for samfundet omkring os. :) Som ses paa kortet ovenfor, er Londons offentlige transport delt ind i 6 rejsezoner. Vi har altid boet paa graensen af zone 3 og 4, mens det nye hus ligger i zone 2. Det betyder den ligger i den billigste rejsezone, da zone 1 alene koster det samme som zoner 1 og 2 tilsammen og efter som de fleste almindelige mennesker bliver noedt til at tjene til foeden, saa bliver man ogsaa noedt til at tage det med i ens udregninger. Der eksisterer nogle helt fantastiske kort, hvor man kan pejle sig ind paa hvor man har raad til at bo, hvis man for eksempel vil have mindre end en times transport til arbejde. Naar man saa har regnet det ud, kan man begynde at kigge paa huspriserne i de forskellige omraader og se om man kan finde noget der kan bruges. Mange flytter langt ud af London for at faa en stoerre bolig til faerre penge. Da vi havde skoleboern snakkede vi sommetider om at goere det samme, men tanken om at bruge mange timer hver dag paa transport kunne jeg simpelthen ikke forliges med. En af mine kolleger bor 80 km vaek og bruger to timer paa at komme paa arbejde - oh, og det er hver vej og hver dag, altsaa 20 timers transport HVER uge! Min chef bor ikke mindre end 130km; jeg tror dog ikke hans hus er under gennemsnitsprisen paa familiehuse i London... Uh, som jeg glaeder mig helt vildt til at flytte ind i mit gennemsnitshus. Det bliver lige som det skal vaere. noreply@blogger.com (Tina Wishart) Tina - omme i London Sun, 22 Jan 2012 20:20:00 +0100 http://folketidende.dk/huspriserne-falder-pa-lolland Lolland Kommune er den kommune i landet, hvor prisen på fast ejenfom er faldet anden mest det seneste år. Flere og flere huse kommer til salg, og færre og færre er interesserede i at købe hus. Det kan ses på prisen for fast ejendom. På landsplan er priserne ifølge Realkreditrådet faldet med 6 procent det seneste år. Lokalt ser det dog meget værre ud. Ifølge opgørelserne er priserne i Guldborgsund kommune faldet med 15 procent og i Lolland kommune med hele 27 procent. læs mere Margit Olsen folketidende.dk Wed, 21 Dec 2011 07:11:00 +0100 http://folketidende.dk/huspriserne-falder-pa-lolland Lolland Kommune er den kommune i landet, hvor prisen på fast ejenfom er faldet anden mest det seneste år. Flere og flere huse kommer til salg, og færre og færre er interesserede i at købe hus. Det kan ses på prisen for fast ejendom. På landsplan er priserne ifølge Realkreditrådet faldet med 6 procent det seneste år. Lokalt ser det dog meget værre ud. Ifølge opgørelserne er priserne i Guldborgsund kommune faldet med 15 procent og i Lolland kommune med hele 27 procent. læs mere Margit Olsen folketidende.dk Wed, 21 Dec 2011 07:11:00 +0100 http://folketidende.dk/huspriserne-falder-pa-lolland Lolland Kommune er den kommune i landet, hvor prisen på fast ejenfom er faldet anden mest det seneste år. Flere og flere huse kommer til salg, og færre og færre er interesserede i at købe hus. Det kan ses på prisen for fast ejendom. På landsplan er priserne ifølge Realkreditrådet faldet med 6 procent det seneste år. Lokalt ser det dog meget værre ud. Ifølge opgørelserne er priserne i Guldborgsund kommune faldet med 15 procent og i Lolland kommune med hele 27 procent. læs mere Margit Olsen folketidende.dk - Business Wed, 21 Dec 2011 07:11:00 +0100 http://folketidende.dk/huspriserne-falder-pa-lolland Lolland Kommune er den kommune i landet, hvor prisen på fast ejenfom er faldet anden mest det seneste år. Flere og flere huse kommer til salg, og færre og færre er interesserede i at købe hus. Det kan ses på prisen for fast ejendom. På landsplan er priserne ifølge Realkreditrådet faldet med 6 procent det seneste år. Lokalt ser det dog meget værre ud. Ifølge opgørelserne er priserne i Guldborgsund kommune faldet med 15 procent og i Lolland kommune med hele 27 procent. læs mere Margit Olsen folketidende.dk Wed, 21 Dec 2011 07:11:00 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2011/12/20/nyd-krisen-nu-den-bliver-v%c3%a6rre/ Se hinanden i øjnene og træf de ubehagelige beslutninger nu. Det budskab har jeg sendt flere gange i denne blog. Ofte har jeg fået spørgsmålet: Hvad mener du egentlig med det? Svaret kommer her: Vi er midt i en alvorlig økonomisk krise. Men den krise er for intet at regne med den ?fortrængningskrise?, som mange danskere er ramt af. Til dem vil jeg blot sige: Nyd krisen nu, for den bliver værre! Først til nationalregnskabet, som vi åbenbart har svært ved at tage alvorligt. Vores økonomiminister Margrethe Vestager har netop fortalt, at statens underskud bliver på 100 milliarder kroner. Hvad betyder det så for mig, vil en fortrængningsramt dansker spørge? Jo, det betyder, at staten skal låne penge for at betale for sygehuse, veje, statsansatte, rygekabiner til tidligere statsministre og nuværende fødevareministre osv. osv. Staten bruger altså flere penge, end den tjener. Det holder ikke i længden. Hvor skal de penge komme fra? Den danske stat kan trykke på seddelpressen, men det vil betyde, at priserne stiger - altså, at vi får inflation. Inflationen er i forvejen højere end de lønstigninger, vi får, så med mindre det er et mål i sig selv at udhule vores købekraft - og det er det ikke - så er det ikke måden at gøre det på. Så hvad kan staten gøre? Staten kan gøre præcist som almindelige danskere, der har lånt for meget i forvejen, nemlig spare. Der er ingen anden udvej. Og nu til, hvorfor der kan være behov for at se samleveren i øjnene. Først de boligejere, der vil sælge deres hus. Er prisen realistisk, når huset har stået i et eller flere år, og buddene er langt under udbudsprisen? Svaret er nej. Hvad kan I gøre? Sænke prisen. Hvis banken siger nej, så er I nødt til at afdrage mere, end I havde regnet med. Muligheden for at gøre det har aldrig været bedre med den rekordlave boligrente. Om det kan koste en skiferie, en fladskærm eller en cru på rødvinen? Ja, det kan det, sådan er det. Der skal med andre ord prioriteres. I det hele taget bør boligejerne tænke sig om ikke mindst dem med afdragsfrie lån. Tiden nærmer sig, da de første afdragsfrie lån ikke er afdragsfrie længere. Skal afdragsfriheden fortsætte ud over de 10 år, kræver det en ny vurdering af boligen. Er den lavere end udgangspunktet, og det er den formentlig, kan man ikke længere få et lån af samme størrelse. Dertil kommer, at realkreditinstitutterne nu står i kø for at fortælle os, at de ikke længere vil give alle 80 pct. belåning, hvis vi vælger F1-lån og afdragsfrihed. Det vil jeg betragte som en ren tilståelsessag. Vi har længe skullet høre på, at banker og realkreditinstitutter slet ikke havde nogen skyld i boligboblen. De har såmænd bare passet deres arbejde. Nu indrømmer de med Nykredit-bossen Peter Engberg i spidsen, at de ikke har passet deres arbejde og lånt for vildt ud. For udenforstående skal jeg lige oplyse, at et realkreditinstitut må belåne 80 pct. af værdien af en bolig. Men den udmåling skal baseres på et ?konservativt skøn?, som det fremgår af Realkreditloven, og for at få et sådant lån skal man kunne dokumentere, at man kan betale det obligationslån, hvis kurs er tættest på 100 - med afdrag. Kan man ikke det, får man ikke en belåning på 80 pct. Den påstand har banker og realkreditinstitutter fyret af de senere år. Og den holder så altså ikke. Tak for tilståelsen, det var på tide. Der er andre ting, vi er nødt til at forholde os til midt i en økonomisk krise: Vi risikerer at miste vores arbejde. For i modsætning til staten er virksomhederne nødt til at have have flere indtægter end udgifter. Så tjener virksomhederne ikke penge nok, er de nødt til at spare. De lønstigninger, vi får, er mindre end prisstigningerne. Det betyder, at vi får færre penge til rådighed. De grønne afgifter bliver hævet, det rammer alle. Vi er nødt til at forholde os til, hvordan vi vil have det, når vi bliver gamle. Kan det betale sig for os at hæve efterlønnen i utide, og hvilke konsekvenser vil det få. Den tidligere og nuværende regerings beslutning om at begrænse vores muligheder for at spare op til vores egen alderdom får ganske voldsomme konsekvenser for folk med en pensionsindbetaling over de 55.000 kroner. Vil de spare mere op med fradrag i topskatten, skal de vælge en livrente med livslang løbetid. Jeg gentager: Livrenter er uoverskuelige produkter. Grænsen er alt for lav. Kombinationen af ringere muligheder for at spare op til sin alderdom, ringere udsigt til et nogenlunde sikkert afkast - altså den korte obligationsrente er lavere end inflationen, så man sætter penge til ved at spare op - samt faldende boligpriser, betyder, at vi er nødt til at gentænke vores økonomi. Og der er flere udfordringer. Derfor: Der er behov for, at vi i de små hjem ser hinanden i øjnene og puster støvet af lommeregneren. Der er masser af udfordringer, og de løser ikke sig selv. Så træf de ubehagelige beslutninger i tide, før banken eller andre gør det. Lars Nielsen A conto Tue, 20 Dec 2011 14:31:52 +0100 http://www.tv2east.dk/artikler/de-danske-huspriser-falder-voldsomt-0 Priserne på parcel- og rækkehuse har det største prisfald i to år. Værst ser det ud i Vest- og Sydsjælland. Artikelbillede læs mere TV2 ØSTs redaktion TV2 ØST Mon, 19 Dec 2011 14:34:32 +0100 http://www.tv2east.dk/artikler/de-danske-huspriser-falder-voldsomt-0 Priserne på parcel- og rækkehuse har det største prisfald i to år. Værst ser det ud i Vest- og Sydsjælland. Artikelbillede læs mere TV2 ØSTs redaktion TV2 ØST Mon, 19 Dec 2011 14:34:32 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2011/12/13/pa-bornholm-gemmer-de-til-salg-skiltene/ Denne blog beskæftiger sig ofte med boligmarkedet, har jeg fået at vide. Men jeg er klar til at lægge hovedet på boligbloggen igen. Og det bliver ikke sidste gang. Boligmarkedet er nok den vigtigste konjunkturindikator overhovedet. Så uanset om man ejer en bolig eller ej, er det et marked, man ikke kan undgå at forholde sig til. Der er for at sige det ligeud ingen grund til at græde i kor over, at mange boligejere står til at tabe penge, hvis de sælger nu. De har købt for dyrt, og de kan selv gøre noget ved det. Enten kan de lade være med at sælge deres bolig. Eller også kan de bruge den lave rente til at afdrage ekstraordinært og dermed mindske tabet. Jeg har i øvrigt tidligere beskrevet, at jeg mener, der er grund til at se mere nuanceret på boligsituationen, og at gevinst og tab bør gøres op på flere måder. Men der er grund til at være bekymret for, at der handles alt for få boliger. Inden jeg fortæller hvorfor, får I lige nogle tal. Det tager længere tid at få boligerne solgt. Liggetiden for et parcelhus er nu 275 dage, for en ejerlejlighed 230 dage og et sommerhus 389 dage. Og priserne på de boliger, der ligger længe, falder og falder. På et år er prisen på parcelhuse faldet med 4,1 pct. På ejerlejligheder er prisen faldet 8,5 pct. I sidste måned opgav knap 7.000 boligejere drømmen om salg og fjernede deres huse fra salgslisterne. Og de priser, de blev taget ned til, er også faldet i forhold til sidste år. Parcelhuse med 2,8 pct., ejerlejligheder med 9,4 og fritidshuse med 12,2 pct. Alle disse tal kan I læse i Realkreditrådets prisstatistik, men I slipper ikke endnu! Der kommer lige et par stykker mere, som en af Danmarks mange, men i dette tilfælde vaskeægte boligeksperter, lektor på CBS, Jens Lunde, har set på. Når jeg skriver vaskeægte, skyldes det, at han forudså boligkrisen, INDEN den opstod, i modsætning til så mange andre ikke mindst i bank- og realkreditsektoren. Den gode lektor fra CBS har regnet lidt på boligejernes gæld, og den udregning viser, at vi har verdensrekord i boliggæld. Han gør opmærksom på, at man i Australien er bekymret, fordi boligejernes gæld er halvanden gang større end deres disponible indkomster. Herhjemme er vi oppe på tre en halv gange. Og så kommer det fra Jens Lunde: »Bortset fra Island er en så stor gældsandel aldrig set før i Europa.« Bortset fra Island - tak for kaffe! Jens Lunde mener, at halvdelen af alle boligejere under 40 år, ville stå tilbage med gæld, hvis de skulle sælge nu. Det drejer sig om 100.000 personer. Og så ikke flere tal. Men nu kommer vi til, hvorfor boligmarkedet er så vigtigt. Hvis renten stiger, og der kommer flere arbejdsløse, er der ikke længere noget, der holder boligmarkedet oppe. Og hvis folk må gå fra hus og hjem og efterlader sig en større gæld, vil det påvirke hele samfundsøkonomien ganske enkelt. Der er temmelig iøjnefaldende forskelle på denne og den seneste boligkrise, der begyndte i midt-80?erne og sluttede i begyndelsen af 1990?erne. Dengang kom vi fra en meget høj rente og en markant højere arbejdsløshed. Det gav langt flere tvangsauktioner end nu. Da renten pludselig faldt, og lånemulighederne blev liberaliseret, vendte bøtten. Men den mulighed har vi ikke denne gang. Arbejdsløsheden er indtil videre ikke eksploderet, og renten kan reelt ikke blive lavere. Så vi får ingen hjælp udefra. Løsningen skal derfor findes rundt om spisebordene i de danske hjem, hvor far og mor ser hinanden i øjnene og tager nogle beslutninger, der godt kan gøre ondt et år eller to. Men gør de det ikke, kan konsekvenserne blive langt mere vidtrækkende. Et velfungerende boligmarked med regelmæssige køb og salg er vigtigt for samfundsøkonomien. Det skaffer indtægter til flyttemænd, bygge- og boligmarkeder, håndværkere, banker, og mange andre, men frem for alt slipper det kapital fri til sælgerne, som dermed kan agere. De kan investere, forbruge eller spare op. Alt dette skaber den aktivitet, som samfundet har brug for. Men - og nu lægger jeg hovedet på den rigtige blok: Jeg har svært ved at se realismen og viljen rundt omkring, når jeg ser på de mange ?Til Salg-skilte?. På Bornholm er man begyndt at fjerne til salg-skiltene, selv om boligerne ikke er solgt. Det er negativt at se så mange skilte, mener mæglerne på øen! Kære bornholmere og andre. Siden hvornår har man kunnet løse et problem ved at gemme det væk? Vi er langt ude! Lars Nielsen A conto Tue, 13 Dec 2011 22:30:54 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2011/12/01/sadan-l%c3%b8ses-boligkrisen-afdrag/ Selv hvis man brugte et regneark, ville det være svært at holde styr på alle de tal, der beskriver det kriseramte danske boligmarked. Det største tal først: 82.731. Så mange boligemner, det være sig parcelhuse, ejerlejligheder, fritidshuse, grunde etc. er til salg på boligsiden.dk. Det er mange, men det er da til at forholde sig til. Altså der er over 82.000 emner til salg. Men nu bliver det sværere: 140.000. Det skulle ifølge Nordea være antallet af parcelhuse, der i dag kun kan sælges, hvis ejerne vil gøre det med tab. Og lidt sværere: 54.000. Det er antallet af ejerlejligheder, der kun kan sælges med tab. Det tal bør man dvæle lidt ved, mener man i Realkreditforeningen, der repræsenterer de bankejede realkreditinstitutter. For de 54.000 ejerlejligheder kunne nemlig være en del af det, man åbenbart betegner som »fødekæden på boligmarkedet.« Det skal forstås på den måde, at ejere af ejerlejligheder typisk er unge, og det er dem, der skal købe parcelhusene på et tidspunkt og dermed sætte gang i det marked. Selv i Realkreditforeningen har man erkendt, at der kan gå mange år, før der kommer gang i boligmarkedet igen. Den ekstremt lave rente har ikke hjulpet noget som helst, det har realkreditinstitutternes bidragsforhøjelser så heller ikke! Så hvad gør man? Tjah, hvis man nægter at sælge med tab, må man blive boende. Sådan er det. Jeg tror ikke et øjeblik på, at den nuværende boligkrise lader sig løse før om fem eller måske flere år. Og så længe kan man vel ikke blive boende i en toværelses med en mere og mere pladskrævende ?Hjalte? på to år og en ?Toke? i maven. Så er man nødt til at flytte. Så hvad gør man? Nu kan der godt gå lidt godnatlæsning i den, for jeg vil fortælle om mig selv. Jeg købte en ejerlejlighed ?på toppen?, som det hed engang i 1980?erne, og vi ville sælge den i begyndelsen af 1990?erne, fordi ?Troels? blev mere pladskrævende, og ?Mikkel? var på vej. Men vi kunne ikke. Og det blev hurtigt klart, at vi ikke kunne holde prisen. Så vi solgte med ?tab?, som man siger altså under købsprisen. Men det var faktisk en god forretning. Hvorfor? Jo, fordi det hus, vi købte, også var hamret ned i pris, og da det var langt større end ejerlejligheden, fik vi faktisk langt flere og billigere kvadratmeter. Huslejen, vi havde betalt i mellemtiden, var lavere end, hvad vi skulle have betalt for at leje, og hold nu fast: Vi fik penge med derfra til udbetaling og delvis indfrielse af et pantebrev. Hvordan? Vi havde afdraget på gælden undervejs. Vi havde et 20-årigt såkaldt mixlån med en fornuftig afdragsprofil. Alle var glade. Vi har historisk lave renter nu. Det giver en optimal mulighed for at få afviklet noget af gælden og sikret, at gælden så nogenlunde svarer til ejendomsværdien igen. Der er faktisk tale om en historisk mulighed. I en pressemeddelelse, som Realkreditforeningen har sendt ud i forbindelse med tallene, konstaterer foreningens direktør Karsten Beltoft da også: »Der er ikke udsigt til prisstigninger, der kan hjælpe de hårdest ramte boligejere. Hvis man vil ud af den låste situation, er der derfor ikke anden vej end selv at skabe sig råderum i økonomien, dvs. afdrage på gælden.« En noget sen erkendelse fra realkreditsektoren, der med hovedet under armen og lommeregneren gemt godt væk i skuffen har powersolgt afdragsfrie lån i årevis. Tak for kaffe, vi skal mindes om, at vi skal betale vores gæld tilbage. Med risiko for at lyde gammel: SUK! Så hjælp jer selv ud af boligkrisen: Afdrag! Lars Nielsen A conto Thu, 01 Dec 2011 15:42:16 +0100