De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et hverdag http://www.overskrift.dk Sat, 26 May 2012 15:01:03 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/cbisgaard/~3/qGFSlUtHIEY/verden-vendt-pa-hovedet.html I dag er der karneval og når dette indlæg bliver udgivet er jeg sikkert på vej over til min veninde for at spise morgenmad. Normalt plejer vi bare købe nogle rundstykker og så er det det, men i år har vi bestilt Brunch2Go hos Fandanko. Det glæder jeg mig til at smage. Ellers er kutymen ligesom bare at  man begynder at drikke så snart man kan (omkring kl 8), går med optoget igennem byen fra 10.30- ca. 14-15 stykker og derefter fester videre i Kildeparken. Om aftenen skal vi hjem til en ven og grille -de der stadig er levende i hvert fald…  Det plejer at være en mega sjov dag og det ser jo ud til vejret bliver perfekt i år. Jeg har ikke et billede af mit kostume på endnu, men jeg tog lige et billede af det mens det stod op af en væg. Jeg er bogen “Muldvarpen, der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved” og de andre piger jeg skal gå med er så personer og dyr fra den bog. Det bliver godt. Kan i have en god dag derude. Charlotte Charlotte B. Sat, 26 May 2012 09:00:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/cbisgaard/~3/qGFSlUtHIEY/verden-vendt-pa-hovedet.html I dag er der karneval og når dette indlæg bliver udgivet er jeg sikkert på vej over til min veninde for at spise morgenmad. Normalt plejer vi bare købe nogle rundstykker og så er det det, men i år har vi bestilt Brunch2Go hos Fandanko. Det glæder jeg mig til at smage. Ellers er kutymen ligesom bare at  man begynder at drikke så snart man kan (omkring kl 8), går med optoget igennem byen fra 10.30- ca. 14-15 stykker og derefter fester videre i Kildeparken. Om aftenen skal vi hjem til en ven og grille -de der stadig er levende i hvert fald…  Det plejer at være en mega sjov dag og det ser jo ud til vejret bliver perfekt i år. Jeg har ikke et billede af mit kostume på endnu, men jeg tog lige et billede af det mens det stod op af en væg. Jeg er bogen “Muldvarpen, der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved” og de andre piger jeg skal gå med er så personer og dyr fra den bog. Det bliver godt. Kan i have en god dag derude. Charlotte Charlotte B. Sat, 26 May 2012 09:00:00 +0100 http://www.amaliealexandra.yup.dk/hvorfor-lige-mig/ Hvordan kan det lade sig gøre, at blive forkølet i maj-måned? :O Jeg har siden i går været forkølet. Det startede ud med hovedpine, så kraftigt at jeg nærmest ikke kunne høre og som om jeg var døv. Heldigvis havde jeg det ikke, da jeg var til årsprøven i skriftlig dansk. Men altså hele dagen har jeg nyst og pustet ud osv. Dejligt lækkert når solen skinner! Jeg magter det ikke mere, håber på snart at være fri af det. (: Det er nu meget lækkert med ”læseferie”. Har dog ikke læst noget endnu xD kun nydt at være hjemme også har jeg hjulpet til med at støvsuge vores hus. Næste årsprøve er skriftlig matematik d. 6 juni, så der er en hel uge til og læser først op i løbet af næste weekend. I må have en fantastisk god fredag aften! Amalie AmalieAlexandra Fri, 25 May 2012 18:48:28 +0100 http://n00bdream.wordpress.com/2012/05/25/det-skal-kunne-betale-sig/ Skatten skal ned på arbejde siger Lars Løkke nu. Grunden hertil er, ifølge Lars, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men betyder det, at det ikke kan betale sig at arbejde i dag? Og hvorfor er det ,at det kun kan betale sig at arbejde, hvis man med sikkerhed tjener betydeligt mere end [...] n00bdream Den skrøbelige planet Fri, 25 May 2012 18:22:08 +0100 http://www.anya.dk/en-meget-afvekslende-maned.html Maj har i sandhed været en måned, hvor vi er gået fra vinter til sommer. Hvis ikke på andet, kan det aflæses på indkøb til ungerne her i huset. Jeg går aldrig af vejen for at købe brugt eller sy selv, men ikke alting kan købes brugt, og jeg har ikke haft så meget sytid. Først gik vi fra koldt vejr med flyverdragter, overtræksbukser og vinterstøvler til ret meget regnvejr og dermed regntøj og gummistøvler. Indkøb: Nyt regntøj og nye gummistøvler til dem begge, for Pelles aflagte regnbukser har huller. Så holdt det op med at regne. Så var kondiskoene for små. Nye kondisko til dem begge. Så blev det pludselig varmt! Og pludselig var alle t-shirts for små og alle shorts for korte. Indkøb: Nye t-shirts og shorts til Pelle og nye shorts til Simon, for han kan stadig ikke lukke bukser med knap og lynlås, og det var nærmest det eneste, som Pelle brugte dengang. Heldigvis gjorde jeg et t-shirt-kup på Gul og Gratis på t-shirts til Pelle – og jeg mangler stadig at gøre noget ved shorts til Simon. Så blev det pludselig MEGET varmt. Så var det tid til at købe sandaler, for de bliver jo også for små over vinteren. Og når solen så skinner, så skal der jo også nyt solcreme til, og der skal de have hver sin, for Pelle vil absolut ikke bruge det hvide klistrede, og Simon vil absolut ikke bruge det, som Pelle bruger. … i det mindste er der sommerjakker fra sidste år købt på udsalg. Nu vil jeg lægge dankortet ud i fryseren og nyde det fabelagtige vejr. Anne anya.dk Fri, 25 May 2012 18:00:26 +0100 http://www.anya.dk/arets-forste-campingtur.html I Kr. Himmelfartsminiferien var vi på camping for første gang i år. Det var ikke, fordi vejret lovede sådan suuuuper godt, men vi kunne ikke aflyse planerne for tredje gang, ungerne ville simpelthen ikke have kunnet bære det. Så af sted med os. Vi nøjedes med at tage til Silkeborg – vi ville ikke køre i flere timer, når vi kun skulle være væk tre dage. Det var udmærket vejr, mest tørt, og ungerne var glade. Vi fandt lidt mere campingrutine i løbet af søndagen, så nu er vi lige lidt mere klar til sommerferien. Vi fandt også ud af, at vi virkelig skal have gjort noget ved, hvordan vi “flytter ind” i vognen. Vi hefler rundt med tasker og skrammel, opbevaringsrummene under seng og køjer er svært tilgængelige, og det gør rigtigt ondt i min nakke, når jeg skal løfte ting i en dårlig stilling eller hente ting op fra et magasin, mens jeg holder puder, der ellers ligger ovenpå. Så det skal der eksperimenteres noget med. Vi må også overveje at få lavet en serviceklap, så vi kan komme til de fjerneste magasiner udefra. Det ville også lette rigtig meget. Men nu starter vi lige med at gentænke det hele først. Og nørj, hvor er vi glade for den mover, vi fik installeret på vognen. Det er sådan en valse, som man slår ind på hjulene, og så kan man styre campingvognen med en fjernbetjening. Aldrig mere skubbe-ase-mase, og ikke mere bakke-frem-bakke-frem-prøve igen. Nu er det bare at hægte af, slå moveren til, køre campingvognen på plads. Aaah….! Nå, nu til lidt billeder. Anne anya.dk Fri, 25 May 2012 17:35:37 +0100 http://www.anya.dk/simon-er-blevet-6-ar.html 12. maj fyldte Simon 6 år. (Han er nu 121 cm høj og vejer 20 kg.) Det var virkelig dejligt at fejre ham i år, for han glædede sig! Fredag holdt vi fødselsdag i børnehaven, og han var glad for sangen, han havde på forhånd bestemt instrumenterne til sangen, han ville have, at Pelle var med også, og alting var godt. Han havde bestilt en monsterkage, så det fik han. Jeg er ikke den store kagekunstner, men den blev fin nok. Jeg klippede skumfiduser til tænder, kløer, ører, øjne og horn/øjenbryn. Lørdag (på dagen) havde vi familien på besøg. Vi havde sørget for, at at han kun fik ting, han havde ønsket sig, så det ikke kunne ødelægge humøret, men det var eneste “foranstaltning”. Han inviterede tante B til at hjælpe sig med at bygge sit nye Lego, han havde bestilt pizza og boller i karry, og selvom han ikke legede så meget med de andre i løbet af dagen, var han godt tilpas. Da han havde forspist sig i monsterkage (denne gang brunsviger), gik han dog alligevel op og hvilede sig. Pelle kysser Simon tillykke. Anne anya.dk Fri, 25 May 2012 16:10:25 +0100 http://www.blog.margit-patchwork.dk/2012/05/25/torsdag-58/ Var på ture om formiddagen, hjem og spise frokost, og så en lille hvil, før vi klædte os om, og kørte til Lone og Gregers, hvor vi skulle til middag. Vi sad ude i haven og spiste, var ude og gå en tur, tilbage og drikke kaffe og friskbagt rabarbertærte med marcipan fløde eller creme fraiche til. Pludselig var klokken 23, o0 vi skyndte os at bryde op og køre hjem, sikken en skøn og dejlig aften, tænkt at kunne sidde ude så længe uden overtøj på. Jeg lånte et gammelt fotoalbum af Gregers, så nu skal der scannes ind. Margit MARGIT'S BLOG Fri, 25 May 2012 15:25:01 +0100 http://www.blog.margit-patchwork.dk/2012/05/25/onsdag-66/ Endnu en dejlig sommerdag, hvor vi bare nyder tilværelsen og det at være til, har været ude på mange småture. Jeg laver stadig væk applipationer til baby tæppet.   Margit MARGIT'S BLOG Fri, 25 May 2012 15:18:06 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/cbisgaard/~3/9VJ_FVNhfyo/2286.html Jeg går jo hen og bliver helt kreativ af at læse så mange blogge. Der er så mange fine DIY ting for tiden, der er lette at lave, at jeg slet ikke kan lade være. Igår aften hyggede jeg mig bl.a. med at sætte en masser nitter på mine nye smækbukser og lave et af de fine armbånd med møtrikker på: ***Husk at følg via Stalk me funktionen i venstre side og vær med i lodtrækningen om spændende gaver hver måned*** Charlotte Charlotte B. Fri, 25 May 2012 15:07:50 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/cbisgaard/~3/9VJ_FVNhfyo/2286.html Jeg går jo hen og bliver helt kreativ af at læse så mange blogge. Der er så mange fine DIY ting for tiden, der er lette at lave, at jeg slet ikke kan lade være. Igår aften hyggede jeg mig bl.a. med at sætte en masser nitter på mine nye smækbukser og lave et af de fine armbånd med møtrikker på: ***Husk at følg via Stalk me funktionen i venstre side og vær med i lodtrækningen om spændende gaver hver måned*** Charlotte Charlotte B. Fri, 25 May 2012 15:07:50 +0100 http://ellenkc.dk/blog/?p=3434 Engang i februar kom jeg vist til at købe et lille telt. Det fik vi sat op for første gang den anden aften og specielt Ellen syntes det var vildt spændende. Hun er SÅ klar på telttur. Ellers har vi bare været udenfor, plantet lidt, grillet, leget og hygget. I går havde de indianerdag i børnehaven og det lød som om de havde haft en rigtig god dag. Ellen fandt et næsehorn på badeværelset i går morges – sådan et man bruger til at skylle næse med når man er forkølet. “Mor, er det et legetøj?” “Nej, Ellen.” “Jamen, så må jeg jo gerne have det med i børnehaven og vise de andre det!” trine Ellens og Karens blog Fri, 25 May 2012 14:38:23 +0100 http://www.fluffydreamsforeveryone.dk/?p=3002 Aaah jeg ligger her i haven, nyder den stille, lidt køligere brise, og får sol. Kørsel til og fra arbejdet, og en dejlig mand der ventede indenfor døren – livet er sku herligt :) Translate: I’m out in the sun, working on my tan :) Sandra YOU'VE BEEN FLUFFYFIED!! Fri, 25 May 2012 12:51:16 +0100 http://www.altidannette.dk/2012/05/at-overleve-varmen/ Det er nok ikke kun os der blev overrasket over den pludselige varme der ramte Danmark. Personligt synes jeg at det er rigtig lækkert med solen der spreder en dejlig varme over byen. Moderhjertet bryder sig dog ikke om varmen, for Oliver er ikke så glad for varmen. Han er så pylret og sover dårligt, og sidstnævnte gør ham jo bare endnu mere pylret. Så han lever for tiden i kortærmede bodyer, så han undgår at ligne en tomat i hovedet. Udover det har vi lavet en masse de sidste par dage, som fx mødregruppe og besøge skønne Henriette. Så en masse aktiviteter, varmen og manglende søvn, har ikke lige været hans kop te. I dag skal vi lige ned og købe nogle ting i Føtex og ellers skal vi bare slappe af. I onsdags hos Henriette faldt han i søvn i barnevognen uden at den blev trillet, og det samme gjorde han i går, da vi var nede i gården. Så senere i dag går vi nok i gården igen og håber på succes igen. Annette Altid Annette Fri, 25 May 2012 10:07:30 +0100 http://kinablog.dk/2012/05/25/professionelle-sorgere-i-kina-hun-graeder-for-penge/ Hu Xinglian sidder på knæ foran kisten med den døde mand. Hun jamrer. Højlydt. Hun lægger hovedet tilbage og giver et hyl fra sig. Det var aftenen før, at Hu var til begravelse. I dag sidder hun i sofaen i sin lejlighed, hvor hendes to små hunde ? den ene har en rød striktrøje på ? piler rundt på flisegulvet. »Den første gang, at jeg…,« siger hun og bliver afbrudt af mobiltelefonen, der ringer igen. Hun har travlt, for hun skal til endnu en begravelse i morgen. Eller, som hun siger, så har hun »også et show« i morgen. Hu Xinglian er ikke ked af det over alle begravelserne. For hun kender ikke de døde. Hun er professionel sørger. Hun græder for penge. Den 54-årige kvinde er stjernen i sin trup, hvor hun står i spidsen for fem, ti eller flere »skuespillere og musikere«, som tager ud til begravelser for at sørge og synge. De efterladte kan selv vælge ? truppen kan komme med både kostumer, diskokugler og professionelt lydsystem og sørge for, at begravelsen bliver et brag af et show. De professionelle sørgere er også et sammenstød mellem det moderne Kina og de gamle skikke. Det er en gammel kinesisk tradition, at der er sørgere med til en begravelse. Men de økonomiske reformer, der begyndte i 1979, har kommercialiseret stort set alle områder af det kinesiske samfund og kultur. Kineserne er blevet rigere. Og hvor det tidligere var munke eller familie, der græd over de afdøde, da kan man i dagens Kina købe sig fra det meste. Selv sorg er en service til salg. »For nogle år siden var der en rig direktør, som døde. Han søn kom og sagde, syng og græd, hele tiden, til du bliver hæs,« siger Hu Xinglian. Og det gjorde hun. Hu stod foran de 100 gæster, der spiste og drak, til hun mistede stemmen. Hu Xinglian bor i Chongqing, der ligger i det centrale Kina. Byen har over 30 millioner indbyggere, og den ligger i de høje bakker og bjerge, som man også kan se gennem lejlighedens åbne altandør. Hu har kunstnernavnet »Ding Ding Mao.« Det betyder guldsmed, altså som insektet, på den lokale dialekt. Samtidig ligner de to kinesiske tegn »ding ding« et par rottehaler, som er blevet hendes varemærke. I dag er hun blevet lidt af en berømthed i Chongqing, og hendes karriere begyndte helt tilbage i 1995. Hun var lige blevet arbejdsløs, og derfor sagde hun ja, da en af hendes venner bad om hjælp til en begravelse. Hun fik cirka 30 kroner. I dag kan et show koste flere tusinde. Hun blev professionel i 2000. Hun siger, at hun normalt ikke husker de døde, men hun glemmer ikke den første. »Det var en ung mand, der var død i trafikken. Jeg var nervøs, og så jeg kom tilfældigt til at se på liget, da jeg skulle til at begynde,« siger Hu Xinglian. Hun laver altid et lille interview med familien, inden hun begynder sit show. Hun skal have personlige oplysninger, så det lyder, som om hun kendte personen. Nogle gange skal hun skjule, at hun er professionel, andre gange vil familien vise, at de har penge nok til at hyre en professionel gruppe. Der er flere traditioner omkring en begravelse. Inden kisten bliver lukket, hvor den står omgivet af røgelsespinde og for eksempel frugtkurve som offergaver, skal sørgerne rykke tre gange frem mod den, mens andre sørgere river i deres skjorter og tøj for at holde dem tilbage. Især i landområderne går man stadig gennem landsbyerne i procession. Tidligere var det munke, der gik foran optoget og messede hymner og på den måde gik forrest på den dødes vej ind i dødsriget. Det var også familie og venner, der bar kisten. Men i dag er det professionelle sørgere, der går forrest og som bærer kisten. Hvis ikke den ligger på ladet af en lille lastbil sammen med sørgerne. Den traditionelle musik, som for eksempel det skingre blæseinstrument »suona,« er også blevet afløst af sørgernes vestlige musikinstrumenter. Hu Xinglian har et menukort af sange med til begravelserne og tit kappes venner og familie om at bestille flest. Mange af dem er popsange, hvor hun måske ændrer en linje eller to for at tilpasse den til den afdøde. I dag er begravelser ofte en slags fest. Hos Hu Xinglian kan de efterladte endda bestille en »mavedanser,« som dog nok mest minder om en blød striptease. Så er de kinesiske traditioner under pres, eller udvikler de sig bare med tiden? »Nogle siger, at de professionelle sørgere er et angreb på de traditionelle værdier, og at det kun kan være slægtninge, som viser sorg. Andre siger, at professionelle sørgere er en god ting, fordi de har rødder i traditioner, der går tusinder af år tilbage,« siger Yu Yunhua, der har forsket i traditioner i Chongqing. Wang Qianyu, der forsker i folkestudier på Sydvest Universitetet i Chongqing, siger, at traditionerne omkring begravelser blot følger udviklingen i det kinesiske samfund. Wang vælger at se positivt på det som en naturlig udvikling. »Traditionerne omkring begravelser er nogle af dem, der går længst tilbage i den kinesiske kultur. Hvis de bliver bevaret gennem tusinder af år, så er der en grund til, at de stadig eksisterer. Og hvis vi opgiver dem, så mister vi vores åndelige og moralske værdier,« siger Wang Qianyu. Wang siger, at mange af traditionerne i dag kan spores tilbage til Tang dynastiet (618-917), men at der var sørgere lang tid før det. For eksempel brugte poeten Zhuangzi (369-286) trommer til at sørge over sin hustrus død. I Sydkina har der også været mange områder, hvor familier dansede og sang omkring de døde. »Det er typisk meget populært i det sydlige Kina, men i nord er gråd mere populær end sang og dans,« siger Wang Qianyu. Sorgen afslører ens følelser, siger Wang, og det er normalt en kvinde, som for eksempel en mor, datter eller søster til den afdøde, der fører an. Det er et symbol på de levendes tristhed og sorg, overraskelsen over tabet og et udtryk for håb om, at personen vågner og kommer tilbage i live. Dermed er det også en primitiv form for psykologisk terapi, siger Wang. Ritualerne er også blevet formaliserede af munke, der baner vejen vej for den afdøde ind i underverdenen, når man går med liget. Og traditionelt set har det kun været dem og familiemedlemmer, som kunne udføre sorgen. Men professionelle sørgere bliver stadigt mere populære i Kina. Det kan Hu Xinglian også mærke, for konkurrencen er langt hårdere i dag end for blot få år siden. Selvom omsætningen er mindre, så er hun dog ikke bekymret, for hun er professionel og har et godt omdømme, siger hun. Så hvordan bliver man en god sørger? I sin glimrende bog »The Corpse Walker: Real Life Stories – China From The Bottom Up« har forfatteren Yu Hua også talt med en professionel sørger, Li Changgeng, der kommer fra Sichuan, som beskriver arbejdet sådan her: »Vi plejede at se på hver begravelse som en konkurrence. Der var førende jamrere og backup jamrere, og når hvert job var færdigt, så ville medlemmerne sætte sig sammen og give kritik på hinandens præstationer. Det er ikke nok at have en høj stemme. Du bliver nødt til at vide, hvordan du optræder. For eksempel, at messe digte involverer en velkoordineret kombination af indbydende introduktioner, glatte overgange, høje crescendoer og kraftulde afslutninger. Mens du optræder, så skal du have kontrol over dig selv, men også nogle gange kunne give slip på dig. Dit ansigt, dine hænder, dine skuldre – alle dele af dit kropssprog er vigtigt. Når man jamrer, så råber man også strofer som »du har arbejdet så flittigt hele dit liv« eller »hvordan kan du forlade os nu, hvor vores gode dage netop er begyndt,« og så videre. At jamre er sværere end at spille suona eller synge en arie i en opera. Det er skuespil, men med så diskrete træk at folk ikke opdager, at du optræder.« Derfor er det også et hårdt arbejde, siger Hu Xinglian. »For at gøre det godt, så bliver man nødt til at tro på det, så jeg forestiller mig, at det er en af mine egne slægtninge. Det er hårdt, og bagefter er jeg virkelig træt,« siger Hu Xinglian og tilføjer: »Nogle skuespillere arbejder med det så meget, at de besvimer.« Fem eksempler på sange, som folk kan bestille hos Hu Xinglian til en begravelse: »Du gør mig glad og ked af det« ??????? »999 roser« ???????? »Lyt til mor, der fortæller om gamle dage« ???????? »Mor er den bedste i verden« ??????? »Formand Maos ord vil blive husket i mit hjerte« ????????? kinablog KINABLOG.dk - blog, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen Fri, 25 May 2012 08:59:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Kinablogdk/~3/W5n60GdFBjM/ Hu Xinglian sidder på knæ foran kisten med den døde mand. Hun jamrer. Højlydt. Hun lægger hovedet tilbage og giver et hyl fra sig. Det var aftenen før, at Hu var til begravelse. I dag sidder hun i sofaen i sin lejlighed, hvor hendes to små hunde ? den ene har en rød striktrøje på ? piler rundt på flisegulvet. »Den første gang, at jeg…,« siger hun og bliver afbrudt af mobiltelefonen, der ringer igen. Hun har travlt, for hun skal til endnu en begravelse i morgen. Eller, som hun siger, så har hun »også et show« i morgen. Hu Xinglian er ikke ked af det over alle begravelserne. For hun kender ikke de døde. Hun er professionel sørger. Hun græder for penge. Den 54-årige kvinde er stjernen i sin trup, hvor hun står i spidsen for fem, ti eller flere »skuespillere og musikere«, som tager ud til begravelser for at sørge og synge. De efterladte kan selv vælge ? truppen kan komme med både kostumer, diskokugler og professionelt lydsystem og sørge for, at begravelsen bliver et brag af et show. De professionelle sørgere er også et sammenstød mellem det moderne Kina og de gamle skikke. Det er en gammel kinesisk tradition, at der er sørgere med til en begravelse. Men de økonomiske reformer, der begyndte i 1979, har kommercialiseret stort set alle områder af det kinesiske samfund og kultur. Kineserne er blevet rigere. Og hvor det tidligere var munke eller familie, der græd over de afdøde, da kan man i dagens Kina købe sig fra det meste. Selv sorg er en service til salg. »For nogle år siden var der en rig direktør, som døde. Han søn kom og sagde, syng og græd, hele tiden, til du bliver hæs,« siger Hu Xinglian. Og det gjorde hun. Hu stod foran de 100 gæster, der spiste og drak, til hun mistede stemmen. Hu Xinglian bor i Chongqing, der ligger i det centrale Kina. Byen har over 30 millioner indbyggere, og den ligger i de høje bakker og bjerge, som man også kan se gennem lejlighedens åbne altandør. Hu har kunstnernavnet »Ding Ding Mao.« Det betyder guldsmed, altså som insektet, på den lokale dialekt. Samtidig ligner de to kinesiske tegn »ding ding« et par rottehaler, som er blevet hendes varemærke. I dag er hun blevet lidt af en berømthed i Chongqing, og hendes karriere begyndte helt tilbage i 1995. Hun var lige blevet arbejdsløs, og derfor sagde hun ja, da en af hendes venner bad om hjælp til en begravelse. Hun fik cirka 30 kroner. I dag kan et show koste flere tusinde. Hun blev professionel i 2000. Hun siger, at hun normalt ikke husker de døde, men hun glemmer ikke den første. »Det var en ung mand, der var død i trafikken. Jeg var nervøs, og så jeg kom tilfældigt til at se på liget, da jeg skulle til at begynde,« siger Hu Xinglian. Hun laver altid et lille interview med familien, inden hun begynder sit show. Hun skal have personlige oplysninger, så det lyder, som om hun kendte personen. Nogle gange skal hun skjule, at hun er professionel, andre gange vil familien vise, at de har penge nok til at hyre en professionel gruppe. Der er flere traditioner omkring en begravelse. Inden kisten bliver lukket, hvor den står omgivet af røgelsespinde og for eksempel frugtkurve som offergaver, skal sørgerne rykke tre gange frem mod den, mens andre sørgere river i deres skjorter og tøj for at holde dem tilbage. Især i landområderne går man stadig gennem landsbyerne i procession. Tidligere var det munke, der gik foran optoget og messede hymner og på den måde gik forrest på den dødes vej ind i dødsriget. Det var også familie og venner, der bar kisten. Men i dag er det professionelle sørgere, der går forrest og som bærer kisten. Hvis ikke den ligger på ladet af en lille lastbil sammen med sørgerne. Den traditionelle musik, som for eksempel det skingre blæseinstrument »suona,« er også blevet afløst af sørgernes vestlige musikinstrumenter. Hu Xinglian har et menukort af sange med til begravelserne og tit kappes venner og familie om at bestille flest. Mange af dem er popsange, hvor hun måske ændrer en linje eller to for at tilpasse den til den afdøde. I dag er begravelser ofte en slags fest. Hos Hu Xinglian kan de efterladte endda bestille en »mavedanser,« som dog nok mest minder om en blød striptease. Så er de kinesiske traditioner under pres, eller udvikler de sig bare med tiden? »Nogle siger, at de professionelle sørgere er et angreb på de traditionelle værdier, og at det kun kan være slægtninge, som viser sorg. Andre siger, at professionelle sørgere er en god ting, fordi de har rødder i traditioner, der går tusinder af år tilbage,« siger Yu Yunhua, der har forsket i traditioner i Chongqing. Wang Qianyu, der forsker i folkestudier på Sydvest Universitetet i Chongqing, siger, at traditionerne omkring begravelser blot følger udviklingen i det kinesiske samfund. Wang vælger at se positivt på det som en naturlig udvikling. »Traditionerne omkring begravelser er nogle af dem, der går længst tilbage i den kinesiske kultur. Hvis de bliver bevaret gennem tusinder af år, så er der en grund til, at de stadig eksisterer. Og hvis vi opgiver dem, så mister vi vores åndelige og moralske værdier,« siger Wang Qianyu. Wang siger, at mange af traditionerne i dag kan spores tilbage til Tang dynastiet (618-917), men at der var sørgere lang tid før det. For eksempel brugte poeten Zhuangzi (369-286) trommer til at sørge over sin hustrus død. I Sydkina har der også været mange områder, hvor familier dansede og sang omkring de døde. »Det er typisk meget populært i det sydlige Kina, men i nord er gråd mere populær end sang og dans,« siger Wang Qianyu. Sorgen afslører ens følelser, siger Wang, og det er normalt en kvinde, som for eksempel en mor, datter eller søster til den afdøde, der fører an. Det er et symbol på de levendes tristhed og sorg, overraskelsen over tabet og et udtryk for håb om, at personen vågner og kommer tilbage i live. Dermed er det også en primitiv form for psykologisk terapi, siger Wang. Ritualerne er også blevet formaliserede af munke, der baner vejen vej for den afdøde ind i underverdenen, når man går med liget. Og traditionelt set har det kun været dem og familiemedlemmer, som kunne udføre sorgen. Men professionelle sørgere bliver stadigt mere populære i Kina. Det kan Hu Xinglian også mærke, for konkurrencen er langt hårdere i dag end for blot få år siden. Selvom omsætningen er mindre, så er hun dog ikke bekymret, for hun er professionel og har et godt omdømme, siger hun. Så hvordan bliver man en god sørger? I sin glimrende bog »The Corpse Walker: Real Life Stories – China From The Bottom Up« har forfatteren Yu Hua også talt med en professionel sørger, Li Changgeng, der kommer fra Sichuan, som beskriver arbejdet sådan her: »Vi plejede at se på hver begravelse som en konkurrence. Der var førende jamrere og backup jamrere, og når hvert job var færdigt, så ville medlemmerne sætte sig sammen og give kritik på hinandens præstationer. Det er ikke nok at have en høj stemme. Du bliver nødt til at vide, hvordan du optræder. For eksempel, at messe digte involverer en velkoordineret kombination af indbydende introduktioner, glatte overgange, høje crescendoer og kraftulde afslutninger. Mens du optræder, så skal du have kontrol over dig selv, men også nogle gange kunne give slip på dig. Dit ansigt, dine hænder, dine skuldre – alle dele af dit kropssprog er vigtigt. Når man jamrer, så råber man også strofer som »du har arbejdet så flittigt hele dit liv« eller »hvordan kan du forlade os nu, hvor vores gode dage netop er begyndt,« og så videre. At jamre er sværere end at spille suona eller synge en arie i en opera. Det er skuespil, men med så diskrete træk at folk ikke opdager, at du optræder.« Derfor er det også et hårdt arbejde, siger Hu Xinglian. »For at gøre det godt, så bliver man nødt til at tro på det, så jeg forestiller mig, at det er en af mine egne slægtninge. Det er hårdt, og bagefter er jeg virkelig træt,« siger Hu Xinglian og tilføjer: »Nogle skuespillere arbejder med det så meget, at de besvimer.« Fem eksempler på sange, som folk kan bestille hos Hu Xinglian til en begravelse: »Du gør mig glad og ked af det« ??????? »999 roser« ???????? »Lyt til mor, der fortæller om gamle dage« ???????? »Mor er den bedste i verden« ??????? »Formand Maos ord vil blive husket i mit hjerte« ????????? :: Foto copyright Jordan Pouille kinablog KINABLOG.dk - blog, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen Fri, 25 May 2012 08:59:00 +0100 http://sirimitciri.wordpress.com/2012/05/25/grill-grill/ I aftes fik vi grillet lidt, selvom det tog over halvanden time at få tændt op i grillen :-p De andre gik derefter ned til stranden, men mig, Hannah og Jakob blev hjemme for at se shrooms. Underlig film Heute … Læs resten → Siri M. Fri, 25 May 2012 00:25:33 +0100 http://sirimitciri.wordpress.com/2012/05/25/nyt-har-til-miiig/ Arkiveret under:hverdag Siri M. Fri, 25 May 2012 00:17:33 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/cbisgaard/~3/57vXbwcO5JY/45-mib-3.html Hov troede egentlig jeg havde udgivet indlægget her i morges, men det havde jeg åbenbart ikke, så i får det nu i stedet. I går aftes tog jeg min kæreste under armen for at taget i biografen og se Men in Black 3. Vi tog et hurtigt smut på Visa først, der ligger lige ved siden af biografen, hvor jeg fik ynglingspizzaen. MiB 3 skuffede bestemt ikke og var ligeså god som de to foregående af slagsen. Måske endda bedre. Den kan i hvert fald varmt anbefales. Jeg har lagt traileren ind nederst i indlægget. Charlotte Charlotte B. Thu, 24 May 2012 21:00:03 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/cbisgaard/~3/57vXbwcO5JY/45-mib-3.html Hov troede egentlig jeg havde udgivet indlægget her i morges, men det havde jeg åbenbart ikke, så i får det nu i stedet. I går aftes tog jeg min kæreste under armen for at taget i biografen og se Men in Black 3. Vi tog et hurtigt smut på Visa først, der ligger lige ved siden af biografen, hvor jeg fik ynglingspizzaen. MiB 3 skuffede bestemt ikke og var ligeså god som de to foregående af slagsen. Måske endda bedre. Den kan i hvert fald varmt anbefales. Jeg har lagt traileren ind nederst i indlægget. Charlotte Charlotte B. Thu, 24 May 2012 21:00:03 +0100 http://karinaananda.dk/2012/05/coffee-with-girls/ I dag efter skole, var jeg med pigerne på Baresso og snakke om fremtid, nutid og fortid Det er altid skønt med en god tøsesladder i et par timer med de skønneske (og smukkeste!) veninder. Vi havde fri klokken 15, så jeg havde virkelig også brug for at komme ud, haha! Vi havde diktat i dag, og som i ved, så er jeg så skide nervøs altid! Jeg ryster lige inden, og mit hjerte banker hurtigere. Jeg stopper med at trække vejret normalt, og mine øjne flakker rundt. Det er så underligt at jeg har det sådan, for det går jo altid godt. Jeg fik 12, endda som den eneste, så egentlig så burde jeg ikke have noget at være nervøs for. Jeg tror bare at det er tanken om, at jeg bliver bedømt på mine evner. For hvis jeg fejler, så siger min lærer; “Karina, jeg vil helst have dig oppe på 12. Men 10 er jo helt fint”. Det gør at jeg føler sådan lidt forventning til mig og et pres, men denne gang klarede jeg det. Halleluja! Karina Ananda Karina Ananda Thu, 24 May 2012 18:58:09 +0100 http://sirimitciri.wordpress.com/2012/05/24/sneakpeak/ Arkiveret under:hverdag Siri M. Thu, 24 May 2012 17:31:38 +0100 http://sirimitciri.wordpress.com/2012/05/24/22-maj-2012/ Det vigtigste om morgenen er min iskaffe. Jeg kan ikke lide det tyske mælk bare sådan, og på en eller anden måde er jeg blevet træt af kakao, så længe leve det her! Eiskaffee ist das wichtigste am morgen. ich … Læs resten → Siri M. Thu, 24 May 2012 17:31:05 +0100 http://sirimitciri.wordpress.com/2012/05/24/23-maj-2012/ Den første dag ude i solen Erster tag in die sonne! Arkiveret under:billeder/videoer, hverdag Siri M. Thu, 24 May 2012 17:30:57 +0100 http://alexiadahl.com/2012/05/when-i-need-to-smile/ I turn to Maru… Jeg har mit hoved fuldstændig proppet med en masse viden og lige pt. roder det hele rundt. Vi har afsluttende eksamen imorgen og jeg er temmelig nervøs. Så lige nu har jeg bare brug for at smile lidt, derfor har jeg fundet Maru. Translation: I’m really stressed about my final exam tomorrow and i am really nervous about it, so right now i turn to Maru to smile a bit. Alexia AlexiaDahl.com Thu, 24 May 2012 16:30:56 +0100