De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et identitet http://www.overskrift.dk Thu, 24 May 2012 11:01:12 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/24/et-rigtigt-torsdagsparadoks-inden-bussen-korer-mig-videre/ Hvor underligt det end lyder, så er jeg mere i stand til at kalde mig for boghandler, end forfatter – omend jeg hverken er det ene eller det andet. Men ikke desto mindre står jeg bag en disk og sælger bøger i Arnold Busck hver dag – pånær tirsdag – og når jeg kommer hjem, [...] lonniswordpresscom DETTE ER IKKE EN BLOG Thu, 24 May 2012 07:04:50 +0100 http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-05-12/rungsted-seminar-dr-fter-emnet-om-sort-identitet Karen Blixen Museet åbner dørene for BAT (Bridging Art & Text), et seminar med temaet ?Overvejelser over sort identitet?, den 1. juni 2012. Kilde:  Karen Blixen Museet Institut français Danemark læs mere U-landsnyt.dk Tue, 22 May 2012 22:43:33 +0100 http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-05-12/rungsted-seminar-dr-fter-emnet-sort-identitet Karen Blixen Museet åbner dørene for BAT (Bridging Art & Text), et seminar med temaet ?Overvejelser over sort identitet?, den 1. juni 2012. Kilde:  Karen Blixen Museet Institut français Danemark læs mere U-landsnyt.dk Tue, 22 May 2012 22:43:33 +0100 http://sexandtheisland.dk/2012/05/19/hvem-er-jeg/ “Er du 100 % dig selv på din blog?” Det var sgu noget af et spørgsmål jeg modtog der. Og pisse tak, for det er et emne jeg i meget lang tid gerne har villet tage op. Hvornår er man 100 % sig selv og er det overhovedet muligt som menneske? Og 100 % sig [...] Maria Sex and the Island Sat, 19 May 2012 17:49:49 +0100 http://magasineteuropa.dk/?p=3124 19.05.2012 | FODBOLD | At fodbold er vigtigere end spørgsmålet om liv og død, og at fodbold er et spil med 22 spillere, hvor tyskerne vinder til sidst, er velkendte klichéer. Men kan aftenens finale også bruges til en glidende tackling på argumentet om, at der ikke findes fælleseuropæisk identiteter? Fra national til fælleseuropæisk identitet I 1770?erne forfattede filosoffen Jean-Jacques Rousseau et skrift, der angav anvisninger til stater ? her Polen ? der søgte at opbygge en national identitet. Et af Rousseaus argumenter var, at sport kunne spille en væsentlig rolle. Ikke i en elitær form, men som en nedenfra-og-op proces, hvor sport kunne skabe sammenhængskræft, nationalfølelse og herigennem overlevelse for staten som enhed. Tyrefægtning i Spanien var et af de eksempler han selv brugte. Betydningen af cricket i Pakistan er et senere eksempel på det samme. Anbefalingerne til Polen var møntet på nationalstaten, men Rousseau bruges ? og misbruges ? ofte, når det demokratiske underskud diskuteres i EU og især i forbindelse med tiltag om mere direkte demokrati. På grund af den popularitet fodbold har, er det ikke overraskende, at EU flere gange har forsøgt at opdyrke social kapital herigennem. Europaparlamentet har ved flere lejligheder lavet betænkninger om spillet og sport generelt, hvor dette ud fra Rousseaus forskrifter skal medvirke til dannelsen af paneuropæisk identitet. Senest er det bl.a. blevet foreslået, at europæiske landshold skal bære et EU-emblem på trøjerne. EU og fodbold Generelle udviklinger i EU har desuden medvirket til at forme sporten. Det mest berømte eksempel er ?Bosman-dommen? fra 1995, som gjorde op med slavelignende kontraktforhold ud fra grundprincippet i det indre marked med arbejdskraftens fri bevægelighed. I en betænkning fra 2007 påpegede Europaparlamentet, at dette havde haft en positiv indvirkning på spillerkontrakter og spillernes mobilitet. Europaparlamentet beklagede dog samtidigt, at det havde medført, at det er de rigeste klubber, der i større udstrækning kan sikre sig de bedste spillere, og at spillerlønningerne er steget kraftigt, som følge heraf. Noget som i høj grad kan aflæses i den turnering, der afgøres i aften. Når et engelsk og et tysk hold som i aften tørner sammen, plejer der at blive fremført mere eller mindre kuriøse analogier tilbage til anden verdenskrig og deslige. Fodbold har ligeledes været ved at starte nye konflikter. I marts var der f.eks. ved at opstå en diplomatisk krise mellem Tyskland og Spanien, hvor førstnævnte mente, at gældssanering af spanske storklubber var lige lovlig innovativt, da det kunne betyde at tyske skatteborgere indirekte skulle finansiere stjerner som Messi og Ronaldo igennem EU?s hjælpepakker til den spanske stat. Hvor fodbold altså kan ses igennem en økonomisk eller en storpolitisk prisme, er forehavendet her dog noget mere lavpraktisk. Argumentet er, at aftenens kamp viser, at europæisk identitet er en mangefacetteret størrelse. Og hvad der er endnu vigtigere: Det er ikke kunstigt skabt og har i mine øjne langt større betydning end de idéer om nedenfra-og-op dynamikker, der for tiden bliver fremført af nogle af Europas mest kendte tænkere (se også her). CL som indikator for fælleseuropæisk identitet Personligt har jeg ikke fuldt med i superligaen i årevis. Jeg håber da stadig et af de danske hold vinder, når de spiller i Europa, så længe det altså ikke er mod ?mit? engelske hold, som det faktisk skete for godt 1½ år siden. I min omgangskreds er der stadig et par stykker, hvor dansk ligafodbold er et vigtigt parameter for deres mandagshumør, men langt de fleste støtter et engelsk, spansk eller italiensk hold. På diverse debatfora anvender unge fodbold-entusiaster ofte ?vi? om sit hold, selv om vedkommende sidder i Ballerup og ikke i Barcelona. Dette ?vi? gælder også for undertegnede. Jeg håber således, at den tidligere engelske landsholdspiller Gary Linekers anekdote, nævnt i indledningen til denne kommentar, om at tyskerne vinder til sidst, ikke holder i aften. Ligesom jeg heller ikke håber, at Tyskland vinder d. 17. juni, når de møder det danske landshold under EM. Pointen er netop ikke, at den europæiske identitet overtager den nationale, men at de er parallelle. Kan man så trække konklusionerne videre og påpege, at vi bare skal have de mest lysende argentinske og ivorianske politiske stjerner i Europaparlamentet for at styrke interessen? Næppe. Men interessen for Europas fineste klubturnering viser, at tværnational samhørighedsforhold kan skabes naturligt og uden forcering. Som Morten Løkkegaard, medlem af Europaparlamentet for Venstre, beskrev det i Kristelig Dagblad for et par måneder siden: “Champions League giver mere fælleseuropæisk identitet end nogen EU-krisepakke nogensinde har gjort.” Forsidefoto: Andrea 93 Rasmus Leander Nielsen Magasinet Europa Sat, 19 May 2012 02:35:03 +0100 http://www.information.dk/301205 Der findes i dag en ?app?, dvs. en applikation ? en software for mobile enheder ? til alt. Er dette ikke netop sammensmeltningen af den daglige virkelighed med den virtuelle virkelighed, som man har drømt om i så mange år? En app er en ny måde at blive installeret i verden på. Den er en slags virkelighedens software. I visse kredse kaldes fænomenet ?forstærket virkelighed?. Center for Vild Analyse Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 18 May 2012 20:06:22 +0100 http://www.information.dk/301205 Der findes i dag en ?app?, dvs. en applikation ? en software for mobile enheder ? til alt. Er dette ikke netop sammensmeltningen af den daglige virkelighed med den virtuelle virkelighed, som man har drømt om i så mange år? En app er en ny måde at blive installeret i verden på. Den er en slags virkelighedens software. I visse kredse kaldes fænomenet ?forstærket virkelighed?. Center for Vild Analyse Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 18 May 2012 20:06:22 +0100 http://www.russer.info/internet-trusler-skraemmer-mere-end-al-qaeda/ Angreb på internettet frygtes langt mere end ‘rigtige’ terror-angreb. More: Internet-trusler skræmmer mere end Al-Qaeda admin What!? Fri, 18 May 2012 17:15:14 +0100 http://www.russer.info/vi-er-klar-til-at-kaempe/ Ismail er ikke bare en 19-årig bondedreng fra Nangahar. Han er det internationale samfunds vigtigste våben mod Taleban See the article here: ?Vi er klar til at kæmpe? admin What!? Thu, 17 May 2012 22:14:27 +0100 http://www.russer.info/film-naegtes-stotte-fordi-hovedperson-er-brun/ Film med brune skuespillere har ingen chance uden for København, og derfor er det spild af penge at støtte dem. Sådan lyder ræsonnementet tilsyneladende i Det Danske Filminstitut, som hvert år uddeler millioner af statslige støttekroner til nye filmprojekter. I et afslag på støtte til børnespillefilmen MGP Missionen skriver redaktionen bag støtteordningen den 6. See the article here: Film nægtes støtte, fordi hovedperson er brun admin What!? Thu, 17 May 2012 20:54:24 +0100 http://www.russer.info/vinden-vender-venstresiden-vinder/ Der blæser nye vinde over Europa efter valgene i Frankrig og Grækenland. I Frankrig vandt en socialistisk præsidentkandidat på at udfordre den dominerende europæiske dagsorden om nedskæringer og nøjsomhed som eneste svar på krisen Continued here: Vinden vender – venstresiden vinder admin What!? Thu, 17 May 2012 13:11:02 +0100 http://www.russer.info/politiken-far-nye-weekendsektioner/ Politikens læsere får denne weekend to nye sektioner, for vi kan ikke lade være med at skrive mere om kultur, mad og design. admin What!? Sat, 12 May 2012 03:00:02 +0100 http://www.information.dk/300581 Han troner på sin faste plads foran Det Kongelige Teater, hvor han for tiden kan følge med i metrobyggeriets udvikling på Kgs. Nytorv. Men han poserer også på pladsen bag Nationaltheatret i Oslo sammen med to af sine utallige folkekære karakterer, Henrik og Pernille. Ludvig Holberg er nationalt forfatterikon i både Danmark og Norge, og akademikere og Holbergkendere i begge lande har i årevis kæmpet om retten til Holberg. Johannes Henriksen Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 10 May 2012 20:57:29 +0100 http://www.information.dk/300581 Han troner på sin faste plads foran Det Kongelige Teater, hvor han for tiden kan følge med i metrobyggeriets udvikling på Kgs. Nytorv. Men han poserer også på pladsen bag Nationaltheatret i Oslo sammen med to af sine utallige folkekære karakterer, Henrik og Pernille. Ludvig Holberg er nationalt forfatterikon i både Danmark og Norge, og akademikere og Holbergkendere i begge lande har i årevis kæmpet om retten til Holberg. Johannes Henriksen Kultur | information.dk Thu, 10 May 2012 20:57:29 +0100 http://e-religion.eftertanke.dk/2012/05/08/hvad-er-folkekirkens-visuelle-kendetegn/ Vi ved, at det visuelle er vigtigt, når et budskab skal kommunikeres. Som følge af forandringer i vores medieforbrug – hvor alene fjernsynet nu underholder os næsten 4 timer dagligt – bliver vi vant til at afkode billeder i højere grad end tekst. Samtidig viser tal og statistikker, at der fortsat er rigtig mange dårlige læser i det danske samfund. Op til 15 procent af skoleeleverne kan betegnes som dårlige læsere, når de forlader folkeskolen i dag. Det er med den viden i baghovedet, at folkekirken er gået i gang med at finde et fælles visuelt kendetegn. Et kendetegn, som kirker kan bruge ved siden af eventuelle egne logoer til at understrege folkekirkens sammenhæng. Meget sympatisk har man inviteret kirkens brugere til at indsende forslag til folkekirkens nye kendetegn, og på en hjemmeside kan man se de indkomne billeder og give dem “likes.” Fra Luther til tomme bænke Når man ser på forslagene, bliver det tydeligt, at der er mange forskellige forståelser af, hvad der er det centrale i folkekirken. Nogle har indsendt billeder af kirkegængere, andre af børn der nyder godt af kirkernes aktiviteter. Der er dem, der har lagt vægt på korset som centralt symbol, og andre der har hevet gamle koryfæer som Luther og Grundtvig frem. Der er indsendt billeder af kunst, og der er billeder af smuk dansk natur, der måske appellerer til den mere spirituelle folkekirkegænger. Ufrivilligt komisk er der også en, der har indsendt et billede af en række tomme kirkebænke – vist med den hensigt at gøre opmærksom på det flotte håndværk, der ligger bag. Et broget billede Det hele er billeder på folkekirken anno 2012, og det bliver svært for styregruppen at finde den røde tråd, selvom de helt sikkert vil gøre et bravt forsøg og komme op med et kreativt forslag. Næste problemstilling bliver at opmuntre de lokale sognekirker til at tage det visuelle kendetegn i brug. Nogle vil være interesserede i at signalere fælles identitet, mens andre ikke har den interesse. Uanset hvordan initiativet bliver brugt lokalt, kan det i hvert fald sætte gang i nogle spændende refleksioner i den enkelte kirke. Ofte er det lettere for de kommunikationsansvarlige at få skrevet en god tekst end at få taget eller fundet de rigtige billeder. På mange hjemmesider er det kun kirkebygningen og medarbejderne, vi får lov at se billeder af, og det kan være svært hurtigt at overskue, hvad der lægges vægt på i kirken. Den lokale kirkes visuelle identitet Med nogle gode billeder og visuelle valg får den besøgende mulighed for med det samme at afkode, om der er tale om en kirke, der har koncerter, familiearrangementer eller gudstjenester i fokus, og dermed også om det er en kirke, man har lyst til at engagere sig i. Går man ind på Brorsons Kirkes hjemmeside, er man ikke i tvivl om, at det er børn og unge, der satses på, mens man på hjemmesiden for Aarhus Vor Frue Kirke let ser, at de lægger vægt på gudstjenesten. Og på hjemmesiden for Den Danske Sømandskirke i New York får man straks fornemmelsen af, at her er noget for hele familien Danmark i udlandet. På samme måde kan man i hvert enkelt sogn spørge sig selv, hvad det er, man ønsker at signalere, og hvilke visuelle virkemidler der skal til. Det visuelle må derpå implementeres på såvel hjemmeside, Facebook og i nyhedsbreve, ligesom det selvfølgelig også er vigtigt, når kirkebladet skal layoutes, eller når pressemeddelelsen skal afsted til den lokale avis. Det visuelle bliver næppe mindre vigtigt fremover, og det er derfor nødvendigt at have i fokus, når kirkens kommunikation skal planlægges. Peter Fischer-Nielsen E-RELIGION Tue, 08 May 2012 14:00:11 +0100 http://e-religion.eftertanke.dk/2012/05/08/hvad-er-folkekirkens-visuelle-kendetegn/ Vi ved, at det visuelle er vigtigt, når et budskab skal kommunikeres. Som følge af forandringer i vores medieforbrug – hvor alene fjernsynet nu underholder os næsten 4 timer dagligt – bliver vi vant til at afkode billeder i højere grad end tekst. Samtidig viser tal og statistikker, at der fortsat er rigtig mange dårlige læser i det danske samfund. Op til 15 procent af skoleeleverne kan betegnes som dårlige læsere, når de forlader folkeskolen i dag. Det er med den viden i baghovedet, at folkekirken er gået i gang med at finde et fælles visuelt kendetegn. Et kendetegn, som kirker kan bruge ved siden af eventuelle egne logoer til at understrege folkekirkens sammenhæng. Meget sympatisk har man inviteret kirkens brugere til at indsende forslag til folkekirkens nye kendetegn, og på en hjemmeside kan man se de indkomne billeder og give dem “likes.” Fra Luther til tomme bænke Når man ser på forslagene, bliver det tydeligt, at der er mange forskellige forståelser af, hvad der er det centrale i folkekirken. Nogle har indsendt billeder af kirkegængere, andre af børn der nyder godt af kirkernes aktiviteter. Der er dem, der har lagt vægt på korset som centralt symbol, og andre der har hevet gamle koryfæer som Luther og Grundtvig frem. Der er indsendt billeder af kunst, og der er billeder af smuk dansk natur, der måske appellerer til den mere spirituelle folkekirkegænger. Ufrivilligt komisk er der også en, der har indsendt et billede af en række tomme kirkebænke – vist med den hensigt at gøre opmærksom på det flotte håndværk, der ligger bag. Et broget billede Det hele er billeder på folkekirken anno 2012, og det bliver svært for styregruppen at finde den røde tråd, selvom de helt sikkert vil gøre et bravt forsøg og komme op med et kreativt forslag. Næste problemstilling bliver at opmuntre de lokale sognekirker til at tage det visuelle kendetegn i brug. Nogle vil være interesserede i at signalere fælles identitet, mens andre ikke har den interesse. Uanset hvordan initiativet bliver brugt lokalt, kan det i hvert fald sætte gang i nogle spændende refleksioner i den enkelte kirke. Ofte er det lettere for de kommunikationsansvarlige at få skrevet en god tekst end at få taget eller fundet de rigtige billeder. På mange hjemmesider er det kun kirkebygningen og medarbejderne, vi får lov at se billeder af, og det kan være svært hurtigt at overskue, hvad der lægges vægt på i kirken. Den lokale kirkes visuelle identitet Med nogle gode billeder og visuelle valg får den besøgende mulighed for med det samme at afkode, om der er tale om en kirke, der har koncerter, familiearrangementer eller gudstjenester i fokus, og dermed også om det er en kirke, man har lyst til at engagere sig i. Går man ind på Brorsons Kirkes hjemmeside, er man ikke i tvivl om, at det er børn og unge, der satses på, mens man på hjemmesiden for Aarhus Vor Frue Kirke let ser, at de lægger vægt på gudstjenesten. Og på hjemmesiden for Den Danske Sømandskirke i New York får man straks fornemmelsen af, at her er noget for hele familien Danmark i udlandet. På samme måde kan man i hvert enkelt sogn spørge sig selv, hvad det er, man ønsker at signalere, og hvilke visuelle virkemidler der skal til. Det visuelle må derpå implementeres på såvel hjemmeside, Facebook og i nyhedsbreve, ligesom det selvfølgelig også er vigtigt, når kirkebladet skal layoutes, eller når pressemeddelelsen skal afsted til den lokale avis. Det visuelle bliver næppe mindre vigtigt fremover, og det er derfor nødvendigt at have i fokus, når kirkens kommunikation skal planlægges. Peter Fischer-Nielsen E-RELIGION Tue, 08 May 2012 14:00:11 +0100 http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/08/hm/ Sølvbyen i Lorry November 2011 it was. It is. It will be – så længe linket lever. Det var sjovt, ja. Filed under: Antologi, Arash Sharifzadeh Abdi, Birgitte Jørkov, Havdrengen "Han", Helsingør, Identitet, kolleger, Kronborg, Lonni Krause, Lorry, Noveller, Novellesamling, Opslagstavlen, Sølvbyen, Skarv lonniswordpresscom DETTE ER IKKE EN BLOG Tue, 08 May 2012 07:15:16 +0100 http://casperhenningsen.tumblr.com/post/22603341993 Overskriften er lånt fra et personligt brev, en amerikansk far skrev til sin søn tilbage i 2008. Sønnen er en rigtig god kammerat og brevet, som jeg læste i den forgangne uge, er en smuk og rørende kærlighedserklæring indeholdende en bestemt og løftet pegefinger. En advarsel, hvis formål var at sikre sønnens vedvarende fokus når de mange fristelser bankede på weekend efter weekend. Fristelser, der alle kunne iscenesætte min ven og øge hans status blandt venner når weekenden var ovre, men i samme moment stod i klar kontrast til det potentiale og talent han indeholder på så mange andre områder. Sætningen har stået printet i min bevidsthed lige siden, da jeg følte mig ramt og i samme moment overbevidst om, at vi bevæger os ind i en tid, hvor en øget iscenesættelse på individniveau kommer til at udfordre mange eksisterende strukture i og omkring identitetsskabelsen hos den enkelte.  Sociale medier har skabt et ekstremt fokus på selviscenesættelse og det senmoderne mennesker skaber i langt højere grad sin identitet gennem de øjne ,der ser på hende fremfor at lade identiteten skabes indefra og ud. Det sker blandt andet ved, at der holdes en narrativ fortælling i gang om selvet, hvor der jævnligt integreres særligt udvalgte begivenheder fra den fysiske verden med den digitale. Det senmoderne menneske vurderer flere gange dagligt sine handlinger ud fra en identitetsskabende kontekst og vil bevidst til- og fravælge content, begivenheder og dele af netværk i en digital social kontekst for at opretholde sin narrative fortællings troværdighed. Det senmoderne menneske, vil kunne nikke genkendende til flere af følgende eksempler: Du selekterer bevidst imellem de musiknumre du lytter til gennem spotify, hvor andre kan følge dit musikvalg og de numre du fx streamer på Youtube , hører på Itunes etc. Du er bevidst omkring ?check in? funktionen og benytter den kun når du er i nærheden af steder, der tilfører din narrative fortælling værdi Du er yderst bevidst omkring profilbilledet på diverse sociale platforme. Når du poster eller reagere på content spiller relations pleje ind. Du tænker over, hvad andre måtte synes om din statusopdatering inden du poster ? ( den øvelse er god at gøre sig, hvis du vil finde ud af hvem af dine relationer du skaber din identitet igennem) Sociale medier har gjort os alle til medier og der er derfor ikke mærkeligt, at vi som alle andre medier vælger, at ?publicere? de gode, identitetsstyrkende og opsigtsvækkende historier ud til vores læsere (netværk). Det bekymrende i denne her sammenhæng er, at som tiden går og flere og flere historier bliver fortalt, så vil det senmoderne menneskes identitetsprojekt lykkes og hun vil med andre ord have tegnet et fiktivt billede af sig selv og rykket sig tættere det billede hun i første omgang søgte. Det er jo selvsagt ikke et virkeligt billedet af hverdagen og dermed ikke synonymt med den skitserede digitale identitet. Det senmoderne menneske vil på det tidspunkt opleve problemer i den virkelige verden på tværs af sociale kontekster. Jeg karikér kontrasten for at fremme forståelse, men tilbage vil der stå en forvirret og usikker person med en tom identitet uden egentlig substans, karakter og oprigtig optjent respekt. Denne person vil være et nøjagtigt resultat af, at de øjne hun vælger, at vægter i dannelse af hende. Det er sådan set ikke så meget anderledes end vi altid har set det, men før de sociale medier og den ekstreme iscenesættelse, havde vi tid og rum til fordybelse og kunne oparbejde en form for karakter og naturlig respekt, der var en del af den konstante forhandlingen om vores identitet. Og nok derfor følte jeg mig særligt ramt af overskriften på dette indlæg. Ramt fordi når jeg ser på de øjeblikke, hvor jeg har følt størst glæde og styrke er når jeg har arbejdet til langt ud på natten efter en lang dag på kontoret og stadigvæk lukket computeren med et smil. Det er de få dage om året, hvor står alene på en boldbane og sparker boldende ind i mål i øsende regnvejr og drømmer mig væk til større stadions, klubber og personlige udfordringer. Det er på de dage, hvor jeg kører hundredvis af kilometer for at se min lillebror, der i øjeblikket har det svært , uden egentlig at have noget konkret at snakke med ham om, men fordi jeg ved, at min blotte tilstedeværelse giver ham ro. Det er i de øjeblikket, hvor jeg foretager mig ting, grundet et ustoppeligt drive for at opnå mine mål og naturlig lyst til at være et bedre menneske uden, at skulle berette min omverden omkring det. De øjeblikket er der desværre blevet færre af på det seneste ? ikke fordi jeg gør mindre gode ting, men fordi jeg føler en trang til, at fortælle historien om den gode gerning. Og i de momenter forsvinder den helt utrolige styrke og glæde ved, at have gjort noget ekstra i bytte for et par håndfulde likes. Dybest set fordi jeg over tid og efter gentagende gange, at føle trang til at fortælle en god historie, bliver i tvivl om min motivation for at handle som jeg gør. Så næste gang du løber et maraton, hjælper din familie, arbejder til langt ud på natten, ser dit yndlingshold vinde på et helt fyldt stadion, står til en fed koncert eller på anden vis gør noget godt af lyst, så glem omverdenen et øjeblik, nyd glæden i momentet og lad varmen strømme gennem din krop og bekræfte dig i, at din motivation er oprigtig. Ikke et ondt ord om motivationsfremmende støttepæle i rejsen mod dit mål. Tænk dig dog godt om og se tilbage på nogle af de mål du har opnået i dit liv, som du er stolt af ? store som små. Der har du kunne mærke kræften og drivet indeni og det har gennemsyret hele dit liv i de perioder det stod på. Vi har en uendelig stor kræft i os som mennesker, men for at disse store, nærmest ustyrlige kræfter skal kunne komme i spil, skal det komme inden fra ? og når det rammer dig, ved du det er rigtigt. Så gør dig selv den tjeneste, at mærke efter hvornår du skinner, hvornår din tid går stærkt og du faktisk glemmer både tid og sted ? netop der skal du være, netop der skal leve dit liv. Ikke nok med, at du vil opleve glæde og unikke oplevelser , du vil også blive succesfuld! Det sociale bord. Mon, 07 May 2012 22:27:00 +0100 http://metteweber.dk/2012/05/07/livets-rejse-sejler-du-med-krigsskibubad-eller-lukusliner/ At navigere gennem livet er som at sejle. Du kan vælge at sejle med krigsskib, ubåd eller luksusliner. Du skal have lyst til at sejle og vide hvor og hvordan du vil sejle, for at nå dit bestemmelsessted. Dit valg af skib og måden du sejler på, betyder noget for det resultater du får. Sejler du speedbåd, må du med mellemrum tanke op for ikke at løbe tør for benzin. Vælger du en sejlbåd, har du når der er svag vind, brug for en påhængsmotor. Vælger du robåd, må du indimellem kaste anker for ikke at løbe tør for kræfter. Sejler du kun ubåd, bliver det svært at følge med i, hvad der foregår oven vande. Hvad gør du når du ligger underdrejet Da jeg flyttede til Borneo lå jeg i en periode underdrejet, mistede min ellers veludviklede handlekraft og livslyst. Ved at tage kontrol over mit skib, bruge ?søkort? og få hjælp fra ?sejlkyndige? fik jeg øje på havets mange muligheder, og vigtigheden af at være kaptajn. Ved at skrive om det jeg oplevede  transformerede jeg mine følelser og erfaringer til nye kompetencer. I dag sejler jeg nogen gange alene i en lille jolle, andre gange i fire-mands kajak og andre gange igen luksusliner på 1. klasse. Når jeg mærker at jeg er på vej i forkert retning, ændrer jeg kurs. Er jeg ved at støde på grund, søger jeg motivation, støtte og råd  hos min ?anden, eller tredje styrmand?, hos sejlkyndige venner eller i min ?logbog?. Jeg har valget mellem at være aktiv kaptajn med masser af stjerner og striber på uniformen og flot kasket eller passiv tilskuer, blind passager, mens livet passerer forbi.  Jeg ved at ?en god tur? fordrer at jeg er engageret, involveret, planlægger, justerer og ændre kurs undervejs med jævne mellemrum, for at jeg ikke skal støde på grund. Det fordrer bevidst  opmærksomhed, så man ikke støder ind i andre skibe på sine vej. Tag en god tur på din rejse Livets rejse ? den egentlige rejse, handler som jeg ser det om både at se nye landskaber ? og om at få nye øjne. Mulighederne er åbne, hvis vi vil, tør og lære at sejle, rejse, leve og ikke kun overleve. Så sæt alle sejl til, beslut dig for at sejle derud, mens du nyder himlen, havet, fiskene og de smukke bugter undervejs. Tag dem med du holder af og også dem du ikke forstår – det kan du lære meget af Kig på dette billede og stil dig følgende spørgsmål: Hvor befinder du dig lige nu på dette billede? Hvor vil du gerne være om tre måneder? Hvad skal være det første lille skridt du tager senest i morgen, for at komme derhen? Når du har taget det første lille skridt er det nemmere at tage det næste God tur   Vil du vide mere? Kig ind på smagsprøver Stil gratis spørgsmål på Spørgehjørnet Modtag nyhedsmail 6 gange årligt, med overraskelser fra Mette Webers hjerne og hånd, når hun har noget på hjertet om “Det gode familieliv”   Mette Weber Mette Weber Mon, 07 May 2012 09:57:49 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/_ojFliQ8BKs/ Et lig, der er fundet i Randers Havn, er formentlig den lettisk sømand, der blev meldt savnet i aprilSee the original post here: Eftersøgt sømand fundet død i Randers Havn administrator What!? Sun, 06 May 2012 12:32:35 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/TrNGrmLI5f4/ Moren til ét af ofrene for de påståede overgreb på Elverkær, føler sig svigtet af myndighederneRead this article: - Jeg sendte hende ind i løvens gab administrator What!? Sat, 05 May 2012 20:12:49 +0100 http://www.levlykkeligt.dk/forum/helena_risager/hvorfor_g%C3%B8r_det_s%C3%A5_ondt_blive_fyret Opsagt - og hvad så? læs mere » Helena Risager Levlykkeligt.dk blogs Thu, 03 May 2012 12:26:31 +0100 http://gravidgrahvad.urbanblog.dk/2012/05/03/the-missing-link/ Jeg fandt et stykke af mig selv i går. Det lå der, lige foran uni, hvor jeg må have glemt det, da jeg gik på barsel. Det føles faktisk ret fantastisk at være blevet hel igen! gravidgrahvad Gravid-graHVAD?! Thu, 03 May 2012 11:29:13 +0100 http://www.information.dk/299869 Jeg så første gang (noget af) mærkværdige Alperne på Rotterdam Film Festival. På græsk med hollandske undertekster. Resultatet af en ærgerlig fejllæsning af festivalprogrammet. Katrine Hornstrup Yde Kultur | information.dk Wed, 02 May 2012 20:11:34 +0100 http://www.information.dk/299869 Jeg så første gang (noget af) mærkværdige Alperne på Rotterdam Film Festival. På græsk med hollandske undertekster. Resultatet af en ærgerlig fejllæsning af festivalprogrammet. Katrine Hornstrup Yde Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 02 May 2012 20:11:34 +0100