<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: ideologi</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et ideologi</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Sun, 20 May 2012 05:01:11 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Ideologisk kamp</title>
            <link>http://www.thaningogappel.dk/ideologisk-kamp</link>
            <description>Da USA d. 11. september 2001 blev offer for det hidtil st&amp;#248;rste terrorangreb i verdenshistorien, svarede den amerikanske regering igen, ved at indlede en krig mod terror, som indbefattede en ny og omfangsrig terrorlovgivning kaldet &amp;#8221;the Patriot Act&amp;#8221;. Denne terrorlovgivning indeholdt en lang r&amp;#230;kke tiltag, som gav den amerikanske regeringen mulighed for at &amp;#248;ge sine [...]</description>
            <author>HanneNielsen</author>
            <source url="http://www.thaningogappel.dk/feed">Thaning og Appel</source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 00:28:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Værdifasthed og ikke værdirelativisme</title>
            <link>http://www.podia.dk/site/artikler/ideologi/politisk-ideologi/310730-vaerdifasthed-og-ikke-vaerdirelativisme</link>
            <description>&amp;nbsp;Vi kender alle til kulturradikalismen og dens form for værdirelativisme hvor det ene kan være lige så godt som det andet. Det er et fedt, sagde man engang.Som en pendant til kulturradikalismen, men med vægt på værdifasthed, er kulturliberalismen. Eller det kan vi kalde det, for begrebet er ikke videre udbredt og indholdsbestemt, endnu. Få har ligefrem udråbt sig som sådanne. Og det forpligter også en del at kalde sig kulturliberal. Noget med frisind et frit sind og at frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede.</description>
            <author>le@regionsjaelland.dk (Lars Helleskov Engelbrektsen)</author>
            <source url="http://www.podia.dk/site/index.php?format=feed&amp;type=rss">Podia - Politisk Dialog og Debat - PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat</source>
            <pubDate>Wed, 02 May 2012 16:24:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Liberale aforismer</title>
            <link>http://altanen.wordpress.com/2012/05/01/liberale-aforismer/</link>
            <description>Tyvstjålet fra Russell Hasan, der skriver på Liberty Unbound. En række af dem er endda passende i dagens anledning: Running your own life is difficult. Running someone else?s is impossible. There is no such thing as safety, but there is such &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>Nikolaj Hawaleschka Stenberg</author>
            <source url="http://altanen.wordpress.com/feed/">Verden fra min altan</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 08:30:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Socialdemokraternes 1. maj uden store løfter</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/socialdemokraternes-1-maj-uden-store-lofter/</link>
            <description>Socialdemokraterne er de bedste til at håndtere krisen. Det gentog  Helle Thorning-Schmidt igen og igen, da hun indledte 1. maj med en tale i Aarhus. Men der var flere på banen med andre budskaber ...</description>
            <author>Karen Jespersen og Ralf Pittelkow</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 07:09:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sagde Margaret Thatcher nu også det?</title>
            <link>https://altanen.wordpress.com/2012/04/28/sagde-margaret-thatcher-nu-ogsa-det/</link>
            <description>&amp;#8220;Samfundet findes ikke.&amp;#8221; Sådan begynder et af mine yndlings Margaret Thatcher-citater. Desværre er det bare ikke korrekt; eller, rettere sagt: Det er taget ud af en sammenhæng. Lad os lige se lidt nærmere på dét. Ofte hører man citatet i &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>Nikolaj Hawaleschka Stenberg</author>
            <source url="http://altanen.wordpress.com/feed/">Verden fra min altan</source>
            <pubDate>Sat, 28 Apr 2012 08:45:25 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kommende udgivelse: Fri os fra frihed</title>
            <link>http://altanen.wordpress.com/2012/04/27/kommende-udgivelse-fri-os-fra-frihed/</link>
            <description>Den tidligere punditokrat Jacob Mchangama fortæller i en opdatering på Facebook, at hans nye bog Fri Os Fra Frihed udkommer den 30. april, men allerede nu kan forudbestilles. Dén information er værd at give videre &amp;#8211; og det er hermed gjort. Gyldendal &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>Nikolaj Hawaleschka Stenberg</author>
            <source url="http://altanen.wordpress.com/feed/">Verden fra min altan</source>
            <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 17:07:45 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kommende udgivelse: Fri os fra frihed</title>
            <link>https://altanen.wordpress.com/2012/04/27/kommende-udgivelse-fri-os-fra-frihed/</link>
            <description>Den tidligere punditokrat Jacob Mchangama fortæller i en opdatering på Facebook, at hans nye bog Fri Os Fra Frihed udkommer den 30. april, men allerede nu kan forudbestilles. Dén information er værd at give videre &amp;#8211; og det er hermed gjort. Gyldendal &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>Nikolaj Hawaleschka Stenberg</author>
            <source url="http://altanen.wordpress.com/feed/">Verden fra min altan</source>
            <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 17:07:45 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Joachim B. Olsen og politisk indflydelse</title>
            <link>http://blogs.jp.dk/setfraensauna/2012/04/25/joachim-b-olsen-og-politisk-indflydelse/</link>
            <description>&amp;#8220;Det er simpelthen en slap holdning,&amp;#8221; lød det kontant fra Joachim B. Olsen til en arbejdsløs telesystemtekniker i torsdagens udgave af Debatten.
Kommentaren faldt efter, at den københavnske telesystemtekniker havde fortalt, at han ikke ville flytte til Jylland på trods af, at der ellers var muligvis var mulighed for at få et job der, hvad der helt bogstavligt fik Joachim B. Olsen til at slå i bordet, eller rettere: den pult, som han stod ved.
Du lever af andre folks penge og derfor kan du ikke tillade dig at være kræsen, og derfor kan du ikke tillade dig at sige, at du ikke vil flytte derhen, hvor jobbene er.
Så meget for den frihed, som vi ellers har hørt Joachim B. Olsen og hans partifæller hylde. Friheden gælder altså åbenbart kun den halvdel af befolkningen, der ikke er på overførselsindkomst af en eller anden art.
Og så meget den individualisme, som Liberal Alliance ellers hylder til hudløshed. For i Olsens univers findes kun den kollektivistiske, socialdemokratiske kassetænkning, hvor alle arbejdsløse skal flytte derhen, hvor der er job, uden at man tager hensyn til individuelle omstændigheder, ligegyldigt hvilke sociale omkostninger det end måtte have for familien.
Siden torsdag er episoden i Debatten blevet vendt og drejet i alverdens kommentarer og læserbreve. Og med god grund. For selv om der ikke er mange, der vil sætte spørgsmålstegn ved den bagvedliggende logik i det, som Joachim B. Olsen sagde, så er det netop måden, han sagde det på, der er interessant.
Uden skyggen af empati for en mand, der ellers har gjort det, som han fik at vide var det rigtige - nemlig taget en uddannelse indenfor et område, hvor han fik fortalt, at fremtidens jobs ville være - gav Joachim B. Olsen sig i kast med en moralprædiken, hvor den stakkels telesystemtekniker både fik læst og påskrevet.
Optrinnet afslørede, at Joachim B. Olsen ikke forstår, hvilken magt og autoritet han som folkevalgt repræsenterer. At han overskred en grænse med sin næsten aggressive fremfærd, som de fleste på nær nogle få hardcore liberalister, mener, at det er utilstedeligt for et folketingsmedlem at overskride. Og at han udviste en eklatant mangel på empati og forståelse for, at arbejdsløse ikke nødvendigvis selv er skyld i, at de ikke har job, fordi det meste af Europa er præget af en lavkonjunktur i kølvandet på finanskrisen.
De andre politikere i studier syntes alle som en fuldstændig bevidste om, at Joachim B. Olsen havde overskredet denne usynlige grænse. Som garvede politikere valgte ingen af dem at kommentere episoden, fordi de vidste, at den hånlige og aggressive adfærd overfor en arbejdsløs telesystemtekniker, som frivilligt stillede op i Debatten, talte for sig selv. Og i udsendelsens resterende tyve minutter, hvor diskussionen som altid i Debatten blev forsøgt yderligere konkretiseret, valgte disse tre politikere helt at sidde Joachim B. Olsens generelle statements overhørig.
Derfor gik Joachim B. Olsens ud af torsdagens Debatten som taberen. Ikke fordi han havde hånet en arbejdsløs telesystemtekniker, men fordi den efterfølgende diskussion viste, at han ikke blev taget seriøst af de øvrige politikere i studiet. For han formåede jo ikke at koge de ideologiske floskler om sænkelse af topskat, øget konkurrenceevne og at det skulle kunne betale sig at arbejde ned til konkrete politiske ud meldninger, som kunne danne udgangspunkt for et kompromis med andre partier.
Det kan da godt være, at Joachim B. Olsens optræden fik Liberal Alliances vælgere til at klappe i deres små hænder. Men på Christiansborg skal man kunne tælle til 90, hvis man vil have indflydelse. Og i torsdag så vi endnu engang, at Liberal Alliance åbenbart hellere vil have deres selvopfattelsen som moralske overlegne i behold end faktisk politisk indflydelse.
Selvforstilt moralske overlegenhed på bekostning af politisk indflydelse kender vi fra 1970&amp;#8242;erne og venstrefløjens uendelige fraktioner af leninister, maoister, stalinister og hvad de nu ellers hed. Og med Liberal Alliance ser vi, at når det kommer til ideologisk fundamentalisme, er der ikke langt fra den ene fløj til den anden.
Om luften vil gå ud af ballonen efter et folketingsvalg, hvor de borgerlige får flertal, vil tiden vise. Hvis ikke, vil den nuværende regerings interne uenigheder være vand i forhold til det, vi kommer til at se.
På den ene side vil vi få Dansk Folkeparti, der ved, hvordan man får indflydelse og som allerede nu har meldt ud, at de ikke vil være med til en skattereform eller nedskæringer i velfærden. På den anden side Liberal Alliance, der sidder så højt i den ideologiske saddel, at enhver indrømmelse, hvor de må gå det mindste på kompromis med ideologien, vil betyde,  at de taber ansigt. Og i midten Lars Løkke Rasmussen, der som en anden cirkusartist skal vise, at han kan jonglere mellem disse yderpunkter.
Så nej, løftebruddenes tid er langt fra slut. Den er måske knap nok begyndt.
</description>
            <author>Claus Elholm</author>
            <source url="http://blogs.jp.dk/setfraensauna/feed/">Set fra en sauna</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 13:04:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Debatten om homovielser er teologisk uinteressant</title>
            <link>http://www.information.dk/299238</link>
            <description>Onsdag den 4. april var der her i avisen en leder om ?Kirkens stemme?. Den ramte mig som præst på et ømt punkt, nemlig at jeg generelt ikke blander mig nok i den offentlige debat om folkekirken.
For tiden handler megen debat jo om kirkelig vielse af homoseksuelle ? en debat, der også som en sidegevinst for hundredeogsyttende gang rejser spørgsmålet om, hvordan kirken overhovedet er organiseret, og hvordan staten og kirken i det hele taget skal forholde sig til hinanden. Ifølge lederen skønner Præsteforeningen, at 30 procent af landets præster overvejer at nægte vielser af homoseksuelle, og det er påfaldende ? hedder det videre: »hvor få kirkefolk, der klart har taget afstand fra de homoforskrækkede kolleger«.</description>
            <author>Peter Holm</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 19:55:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Debatten om homovielser er teologisk uinteressant</title>
            <link>http://www.information.dk/299238</link>
            <description>Onsdag den 4. april var der her i avisen en leder om ?Kirkens stemme?. Den ramte mig som præst på et ømt punkt, nemlig at jeg generelt ikke blander mig nok i den offentlige debat om folkekirken.
For tiden handler megen debat jo om kirkelig vielse af homoseksuelle ? en debat, der også som en sidegevinst for hundredeogsyttende gang rejser spørgsmålet om, hvordan kirken overhovedet er organiseret, og hvordan staten og kirken i det hele taget skal forholde sig til hinanden. Ifølge lederen skønner Præsteforeningen, at 30 procent af landets præster overvejer at nægte vielser af homoseksuelle, og det er påfaldende ? hedder det videre: »hvor få kirkefolk, der klart har taget afstand fra de homoforskrækkede kolleger«.</description>
            <author>Peter Holm</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 19:55:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Skabelsen af et liberalt samfund og den spidse pen</title>
            <link>http://www.podia.dk/site/artikler/ideologi/politisk-ideologi/309740-skabelsen-af-et-liberalt-samfund-og-den-spidse-pen</link>
            <description>Er der reelt et udbredt ønske blandt danskerne om at skabe et liberalt samfund? Hvad indebærer det faktisk? Er danskerne overhovedet istand til at begå sig i et liberalt samfund? Hvor mange reele liberale er der i landet? Det afhænger alt sammen af hvordan det liberale samfund skal se ud.Jeg bruger som liberalt sindet bl.a. nettet og bloguniverset til at spotte bud på et liberalt samfund. Fordi jeg mener det er vejen. Jeg søger de intelligente(s) bud og anvisninger. Men synes ikke at finde den liberale vision videre intelligent formuleret eller i hvert fald ikke et samlet og sammenhængende bud på et liberalt samfund. Og et sådan bud har vi brug for. En sådan anvisning er nødvendig og god rettesnor for vores politikere, der gennemgående mangler liberalt frisind og tiltro til individet og dets valg.</description>
            <author>le@regionsjaelland.dk (Lars Helleskov Engelbrektsen)</author>
            <source url="http://www.podia.dk/site/index.php?format=feed&amp;type=rss">Podia - Politisk Dialog og Debat - PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 15:29:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Venstres solidaritet og Socialdemokraternes spareiver forvirrer vælgerne</title>
            <link>http://www.information.dk/299158</link>
            <description>Økonomisk ansvarlighed, solidaritet, krone for krone, arbejderparti, civilsamfund, dannebrog. De politiske kampe handler i stigende grad om retten til at definere betydningen af centrale begreber, og derfor forsøger partierne at overtage og redefinere modstandernes slagord. Det sker, når Statsminister Helle Thorning-Scmidt (S) bruger borgerlig krone for krone-retorik, eller når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fremhæver civilsamfundets essentielle rolle for fremtidens velfærdssamfund ? de sidste mange år har civilsamfundet nemlig været højrefløjens frivillige alternativ til den professionelle statsbetalte velfærd.</description>
            <author>Sven Johannesen</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Mon, 23 Apr 2012 20:54:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Venstres solidaritet og Socialdemokraternes spareiver forvirrer vælgerne</title>
            <link>http://www.information.dk/299158</link>
            <description>Økonomisk ansvarlighed, solidaritet, krone for krone, arbejderparti, civilsamfund, dannebrog. De politiske kampe handler i stigende grad om retten til at definere betydningen af centrale begreber, og derfor forsøger partierne at overtage og redefinere modstandernes slagord. Det sker, når Statsminister Helle Thorning-Scmidt (S) bruger borgerlig krone for krone-retorik, eller når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fremhæver civilsamfundets essentielle rolle for fremtidens velfærdssamfund ? de sidste mange år har civilsamfundet nemlig været højrefløjens frivillige alternativ til den professionelle statsbetalte velfærd.</description>
            <author>Sven Johannesen</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Mon, 23 Apr 2012 20:54:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvordan ville verden være uden USA ...</title>
            <link>http://www.information.dk/298936</link>
            <description>Vi tror på ideerne og historien. Men vi tager fejl. Vi tror på, at demokrati over hele verden nu anerkendes som den rigtige statsform, og vi regner med global enighed om, at de liberale principper er rigtige.
Principper bliver brudt hver dag, og ikke alle regimer i verden er demokratiske. Men selv de, der bryder principper og regerer udemokratisk, prøver at fremstå som liberale og demokratiske. De bekender sig til de vestlige ideer og principper.
»Vi kan godt lide at tro,« skriver den amerikanske forsker Robert Kagan i sin nye bog The World America Made: at »demokratiets triumf er idealets triumf, og at markedskapitalismens sejr er en sejr for det bedre system«.</description>
            <author>Rune Lykkeberg</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 19:56:20 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvordan ville verden være uden USA ...</title>
            <link>http://www.information.dk/298936</link>
            <description>Vi tror på ideerne og historien. Men vi tager fejl. Vi tror på, at demokrati over hele verden nu anerkendes som den rigtige statsform, og vi regner med global enighed om, at de liberale principper er rigtige.
Principper bliver brudt hver dag, og ikke alle regimer i verden er demokratiske. Men selv de, der bryder principper og regerer udemokratisk, prøver at fremstå som liberale og demokratiske. De bekender sig til de vestlige ideer og principper.
»Vi kan godt lide at tro,« skriver den amerikanske forsker Robert Kagan i sin nye bog The World America Made: at »demokratiets triumf er idealets triumf, og at markedskapitalismens sejr er en sejr for det bedre system«.</description>
            <author>Rune Lykkeberg</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 19:56:20 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Stærkere og svagere end nogensinde</title>
            <link>http://www.information.dk/298932</link>
            <description>Det politiske Europa er blevet konservativt. Danmark er sammen med Slovenien og Østrig de eneste blandt de 27 EU-medlemslande, der i dag ikke er tegnet af konservative regeringer, hvor ledere som David Cameron, Nicolas Sarkozy og Angela Merkel står sammen om fremtidens Europa. Men bortset fra familiefotografiet, partinavnet og partifarven, synes de store ledere at befinde sig milevidt fra hinanden, og deres fælles ideologi er svær at få øje på.
»Jeg ser ikke nogen ligheder mellem de europæiske konservatismer,« siger de britiske konservatives hofpolitolog Phillip Blond, der er direktør af tænketanken ResPublica. »De har intet til fælles ud over den krise, de står midt i.«
Og den danske historieprofessor og ekspert i europæisk politik, Uffe Østergaard giver ham ret:</description>
            <author>Lasse Lavrsen</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 19:39:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Stærkere og svagere end nogensinde</title>
            <link>http://www.information.dk/298932</link>
            <description>Det politiske Europa er blevet konservativt. Danmark er sammen med Slovenien og Østrig de eneste blandt de 27 EU-medlemslande, der i dag ikke er tegnet af konservative regeringer, hvor ledere som David Cameron, Nicolas Sarkozy og Angela Merkel står sammen om fremtidens Europa. Men bortset fra familiefotografiet, partinavnet og partifarven, synes de store ledere at befinde sig milevidt fra hinanden, og deres fælles ideologi er svær at få øje på.
»Jeg ser ikke nogen ligheder mellem de europæiske konservatismer,« siger de britiske konservatives hofpolitolog Phillip Blond, der er direktør af tænketanken ResPublica. »De har intet til fælles ud over den krise, de står midt i.«
Og den danske historieprofessor og ekspert i europæisk politik, Uffe Østergaard giver ham ret:</description>
            <author>Lasse Lavrsen</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 19:39:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Breivik og den forgiftede arv</title>
            <link>http://www.information.dk/298745</link>
            <description>Terrorugerningerne i Oslo og Utøya gav os nordmænd et fælles traume, som vi aldrig helt vil kunne slippe. Vores sympati med de overlevende og de efterladte familiemedlemmer og venner til de 77, som blev myrdet den 22. juli 2011, styrkede dog også vores nationale sammenhold. I dagene umiddelbart efter angrebene gik vi sammen i sørgemarcher og deltog i offentlige mindehøjtideligheder.</description>
            <author>Aslak Sira Myhre</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 18 Apr 2012 19:27:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Breivik og den forgiftede arv</title>
            <link>http://www.information.dk/298745</link>
            <description>Terrorugerningerne i Oslo og Utøya gav os nordmænd et fælles traume, som vi aldrig helt vil kunne slippe. Vores sympati med de overlevende og de efterladte familiemedlemmer og venner til de 77, som blev myrdet den 22. juli 2011, styrkede dog også vores nationale sammenhold. I dagene umiddelbart efter angrebene gik vi sammen i sørgemarcher og deltog i offentlige mindehøjtideligheder.</description>
            <author>Aslak Sira Myhre</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Wed, 18 Apr 2012 19:27:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Breivik og den forgiftede arv</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/_vJewOJNgak/</link>
            <description>Terrorugerningerne i Oslo og Utøya gav os nordmænd et fælles traume, som vi aldrig helt vil kunne slippe.</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Wed, 18 Apr 2012 17:27:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvem er SF til for ?</title>
            <link>http://www.oleriisgaard.dk/?p=130</link>
            <description>
På det sidste er det ? på en ret uklar måde ? blevet diskuteret, hvem SF er til forHer vil det være gavnligt at skelne mellem på den ene side, hvem SF er til for som vælgere og medlemmer, og på den anden side, hvem SF fører politik for.

Det første er let. SF er til de vælgere og medlemmer, der er enige i vores program. Ifølge valgstatistikken kommer de fra alle samfundslag og alle dele af landet. De er alle velkomne.

Det andet er mere komplekst. Venstrefløjen fører en social kamp, en miljøkamp og en værdikamp.

Den sociale kamp i Danmark føres generelt for den dårligst stillede halvdel af befolkningen ? og bør være med et særligt blik for de aller dårligst stillede som hjemløse, misbrugere og psykisk syge (der kun udgør nogle få procent af befolkningen).

Miljøkampen er forhåbentligt for alle mennesker, da dårligt miljø er en trussel mod alle. I praksis er kampen selvfølgelig mod en række stærke interesser. Men kampen er for alle samfundslag.

Værdikampen er både den globale kamp for menneskerettigheder og den lokale kamp for frisind, pluralisme og menneskelig udfoldelse. Det er for enhver, der i en eller anden forstand er undertrykt og ønsker at leve friere. Det er den torturerede politiske fange, den unge pige der vil fri af familiens sociale kontrol, alle dem der ikke vil dømmes på hudfarve, den homoseksuelle der vil have lige rettigheder, kunstneren der vil provokere og udfordre ? og alle de mennesker, der holder med dem og vil det samme. 

På den baggrund er det lidt mærkeligt at opleve en diskussion af, om SF skal være et arbejderparti (uden at ?arbejderklasse? i øvrigt defineres) eller et folkeparti, som om det var modsætninger. Sagen er enkelt. SF er for dem, der vil som os.


</description>
            <author>Ole Riisgaard</author>
            <source url="http://planet.sfit.dk/feed/rdf">Planet SF</source>
            <pubDate>Wed, 11 Apr 2012 16:27:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvem er SF til for ?</title>
            <link>http://www.oleriisgaard.dk/?p=130</link>
            <description>På det sidste er det ? på en ret uklar måde ? blevet diskuteret, hvem SF er til forHer vil det være gavnligt at skelne mellem på den ene side, hvem SF er til for som vælgere og medlemmer, og på den anden side, hvem SF fører politik for.
  
Det første er let. SF er til de vælgere og medlemmer, der er enige i vores program. Ifølge valgstatistikken kommer de fra alle samfundslag og alle dele af landet. De er alle velkomne.
  
Det andet er mere komplekst. Venstrefløjen fører en social kamp, en miljøkamp og en værdikamp.
  
Den sociale kamp i Danmark føres generelt for den dårligst stillede halvdel af befolkningen ? og bør være med et særligt blik for de aller dårligst stillede som hjemløse, misbrugere og psykisk syge (der kun udgør nogle få procent af befolkningen).
  
Miljøkampen er forhåbentligt for alle mennesker, da dårligt miljø er en trussel mod alle. I praksis er kampen selvfølgelig mod en række stærke interesser. Men kampen er for alle samfundslag.
  
Værdikampen er både den globale kamp for menneskerettigheder og den lokale kamp for frisind, pluralisme og menneskelig udfoldelse. Det er for enhver, der i en eller anden forstand er undertrykt og ønsker at leve friere. Det er den torturerede politiske fange, den unge pige der vil fri af familiens sociale kontrol, alle dem der ikke vil dømmes på hudfarve, den homoseksuelle der vil have lige rettigheder, kunstneren der vil provokere og udfordre ? og alle de mennesker, der holder med dem og vil det samme. 
  
På den baggrund er det lidt mærkeligt at opleve en diskussion af, om SF skal være et arbejderparti (uden at ?arbejderklasse? i øvrigt defineres) eller et folkeparti, som om det var modsætninger. Sagen er enkelt. SF er for dem, der vil som os.
  
</description>
            <author>Ole Riisgaard</author>
            <source url="http://www.oleriisgaard.dk/?feed=rdf">OLE RIISGAARD - folketingskandidat</source>
            <pubDate>Wed, 11 Apr 2012 15:27:12 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Rygterne om SFs død er stærkt overdrevne</title>
            <link>http://www.oleriisgaard.dk/?p=129</link>
            <description>
?Rygterne om min død er stærkt overdrevne?. Sådan meddelte den amerikanske forfatter Mark Twain engang i et telegram, da der i offentligheden havde spredt sig det rygte, at han var død.
SF er op til sit landsmøde 13. ? 15. april lidt i den samme situation. Der er i offentligheden et klart indtryk af, at SF er i krise: Elendigt folketingsvalg efterfulgt af ingen resultater i folketinget, lave opinionstal og intern splittelse. 

Men sagligt set går det langt bedre for SF. 

Op til folketingsvalget satsede SF på tre ting: At få en ny regering, at SF skulle være med i den ny regering, og at SF skulle gå frem. To af disse tre lykkedes. Egentligt ikke så dårligt. Det var træls at miste syv mandater, men 10 års kulturfjendsk og asocial VKO-regering faldt.

Dernæst er der regeringsgrundlaget og hvad der er kommet igennem. Vi har opnået, kick-start af økonomien, fjernelse af fattigdomsydelser, bedre uddannelsesindsats, ny energiaftale, afskaffelse af pointsystem, bedre behandling af asylansøgere, fjernelse af klassedelt sundhedssystem og mere er på vej: ny skattereform, mere ligestilling af homoseksuelle. 

Alligevel hedder det, at det går skidt.

Når man ser på, hvad der angiveligt er galt i SF må man undres: Kan formanden tale engelsk, binde slips, og rejser han for meget? Er skatteministeren for ung? Lidt dumt fokus for en presse, der skulle gøre os klogere. Vi laver også selv dum kommunikation af politik ind i mellem. Men fælles for alle dumhederne er, at ingen af den har væsentlig indflydelse på danskernes tilværelse på samme måde som de lovændringer vi kommer igennem med.

Men dumhederne er nok til, at det hedder sig, at det går skidt. Når det gentages tit nok er der vælgere, der kvitterer i meningsmålingerne. Så bliver nogle af SFs medlemmer også nervøse. Her er vi henne ved det centrale. Rygtet om Mark Twains død var spredt af hans fjender. Men SF har altid været sin egen værste fjende, så krisestemningen kommer meget fra os selv.  Det ligger i vores venstreorienterede DNA, at tilværelsen er skrækkelig, og at glasset derfor altid er halvtomt, ikke halvfuldt. På lærerværelset og skurvognen sidder vi og er flove over det vi ikke fik, i stedet for at være stolte over det vi har opnået.

Så det er meget op til SFerne selv. Vi har tre år til at vise vælgerne, at regeringsprojektet er rigtigt. Vi har til gengæld ikke tre år til at overbevise os selv. 

Derfor er det på tide, at vi i SF holder op med at ligne en dårlig undskyldning, begynder at anerkende vores egne sejre og resultater, og det forhold, at samfundet ikke ændres på et år, men over lang tid. SF kan de næste ¨år få meget mere indflydelse end vi har haft nogen sinde før. Men det kræver selvbevidsthed. Vi opgive den beklagende tone og glæde os over, at der er et liv før døden. Derfor bør vi udsende et telegram, der lyder: ?Rygterne om SFs død er stærkt overdrevne?.


</description>
            <author>Ole Riisgaard</author>
            <source url="http://planet.sfit.dk/feed/rdf">Planet SF</source>
            <pubDate>Wed, 11 Apr 2012 14:25:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Rygterne om SFs død er stærkt overdrevne</title>
            <link>http://www.oleriisgaard.dk/?p=129</link>
            <description>?Rygterne om min død er stærkt overdrevne?. Sådan meddelte den amerikanske forfatter Mark Twain engang i et telegram, da der i offentligheden havde spredt sig det rygte, at han var død.
SF er op til sit landsmøde 13. ? 15. april lidt i den samme situation. Der er i offentligheden et klart indtryk af, at SF er i krise: Elendigt folketingsvalg efterfulgt af ingen resultater i folketinget, lave opinionstal og intern splittelse. 
  
Men sagligt set går det langt bedre for SF. 
  
Op til folketingsvalget satsede SF på tre ting: At få en ny regering, at SF skulle være med i den ny regering, og at SF skulle gå frem. To af disse tre lykkedes. Egentligt ikke så dårligt. Det var træls at miste syv mandater, men 10 års kulturfjendsk og asocial VKO-regering faldt.
  
Dernæst er der regeringsgrundlaget og hvad der er kommet igennem. Vi har opnået, kick-start af økonomien, fjernelse af fattigdomsydelser, bedre uddannelsesindsats, ny energiaftale, afskaffelse af pointsystem, bedre behandling af asylansøgere, fjernelse af klassedelt sundhedssystem og mere er på vej: ny skattereform, mere ligestilling af homoseksuelle. 
  
Alligevel hedder det, at det går skidt.
  
Når man ser på, hvad der angiveligt er galt i SF må man undres: Kan formanden tale engelsk, binde slips, og rejser han for meget? Er skatteministeren for ung? Lidt dumt fokus for en presse, der skulle gøre os klogere. Vi laver også selv dum kommunikation af politik ind i mellem. Men fælles for alle dumhederne er, at ingen af den har væsentlig indflydelse på danskernes tilværelse på samme måde som de lovændringer vi kommer igennem med.
  
Men dumhederne er nok til, at det hedder sig, at det går skidt. Når det gentages tit nok er der vælgere, der kvitterer i meningsmålingerne. Så bliver nogle af SFs medlemmer også nervøse. Her er vi henne ved det centrale. Rygtet om Mark Twains død var spredt af hans fjender. Men SF har altid været sin egen værste fjende, så krisestemningen kommer meget fra os selv.  Det ligger i vores venstreorienterede DNA, at tilværelsen er skrækkelig, og at glasset derfor altid er halvtomt, ikke halvfuldt. På lærerværelset og skurvognen sidder vi og er flove over det vi ikke fik, i stedet for at være stolte over det vi har opnået.
  
Så det er meget op til SFerne selv. Vi har tre år til at vise vælgerne, at regeringsprojektet er rigtigt. Vi har til gengæld ikke tre år til at overbevise os selv. 
  
Derfor er det på tide, at vi i SF holder op med at ligne en dårlig undskyldning, begynder at anerkende vores egne sejre og resultater, og det forhold, at samfundet ikke ændres på et år, men over lang tid. SF kan de næste ¨år få meget mere indflydelse end vi har haft nogen sinde før. Men det kræver selvbevidsthed. Vi opgive den beklagende tone og glæde os over, at der er et liv før døden. Derfor bør vi udsende et telegram, der lyder: ?Rygterne om SFs død er stærkt overdrevne?.
  
</description>
            <author>Ole Riisgaard</author>
            <source url="http://www.oleriisgaard.dk/?feed=rdf">OLE RIISGAARD - folketingskandidat</source>
            <pubDate>Wed, 11 Apr 2012 13:25:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Moderne socialisme eller gammel-kommunisme</title>
            <link>http://www.podia.dk/site/artikler/ideologi/politisk-ideologi/308080-moderne-socialisme-eller-gammel-kommunisme</link>
            <description>&amp;nbsp;Den rød-grønne enhedsliste rider på en bølge af succes. Partiet har 12 mandater og kommunisterne har ikke været så talstærke i Danmark siden afslutningen af 2. verdenskrig. Måske har partiet det bedst efter krig, krise eller sammenbrud. Altså et parti der opsamler foragten mod den yderste højrefløj og kapitalismen. Ansigtet på den fæle kapitalisme er i dag den finansielle sektor, set med rød-grønne øjne.Enhedslisten har reel indflydelse og står bag finansloven og dermed statens drifts- og anlægsbudget.Men partiet og dets politik er også et billede på socialismen, her under den økonomiske krise. Partiet må formodes at ville stå som alternativet til det der har frembragt krisen og have et svar på krisen og dens løsning.</description>
            <author>le@regionsjaelland.dk (Lars Helleskov Engelbrektsen)</author>
            <source url="http://www.podia.dk/site/index.php?format=feed&amp;type=rss">Podia - Politisk Dialog og Debat - PODIA.DK - Politisk Dialog og Debat</source>
            <pubDate>Tue, 10 Apr 2012 20:46:56 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

