<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: influenza</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et influenza</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Mon, 07 May 2012 23:02:25 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>jeg er blevet syyyyyg :-(</title>
            <link>http://lanourriture.net/2012/05/07/jeg-er-blevet-syyyyyg/</link>
            <description>ØV&amp;#8230;.. ovenpå 2 uger med lange arbejdsdage, konfirmationsforberedelser og andre tidskrævende ting har jeg reddet mig en omgang influenza &amp;#8211; PÅ DAGEN HVOR JEG REGNEDE MED AT LAVE NOGET LÆKKERT SOM JEG KUNNE SMIDE PÅ BLOGGEN. Nikolajs lillebror blev konfirmeret igår, og under festen fik jeg pludselig ondt i halsen. Det udviklede sig så til [...]</description>
            <author>Nikita</author>
            <source url="http://lanourriture.net/feed/">La Nourriture</source>
            <pubDate>Mon, 07 May 2012 16:36:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Lab Security Standards Raise Chances of Mutant-Bird-Flu Catastrophe</title>
            <link>http://www.infowars.dk/content/lab-security-standards-raise-chances-mutant-bird-flu-catastrophe</link>
            <description>
    
            
                    Lab Security Standards Raise Chances of Mutant-Bird-Flu Catastrophe        
        


    
            
                    Wired        
        

</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.infowars.dk/rss.xml">infowars.dk</source>
            <pubDate>Thu, 03 May 2012 10:43:56 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Din blodtype kan påvirke risikoen for omgangssyge</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/din-blodtype-kan-pavirke-risikoen-omgangssyge</link>
            <description>
    
            
                    Ny forskning tyder på, at visse typer af omgangssyge lettere angriber mennesker med blodtype A.        
        

For de fleste i den vestlige verden er omgangssygen &amp;rsquo;rotavirus&amp;rsquo; et meget ubehageligt, men relativt ufarligt bump p&amp;aring; vejen.
	Men p&amp;aring; verdensbasis f&amp;oslash;rer denne type omgangssyge faktisk til en halv million d&amp;oslash;dsfald hvert &amp;aring;r - s&amp;aelig;rligt blandt sm&amp;aring; b&amp;oslash;rn.
	Nogle er imidlertid mere s&amp;aring;rbare over for virusset end andre. Og ny amerikansk forskning viser overraskende, at det g&amp;aelig;lder en helt bestemt gruppe:
	Mennesker med blodtype A. I hvert fald hvad ang&amp;aring;r nogle varianter af rotavirusser.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 15:38:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Din blodtype kan påvirke risikoen for omgangssyge</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/din-blodtype-kan-pavirke-risikoen-omgangssyge</link>
            <description>
    
            
                    Ny forskning tyder på, at visse typer af omgangssyge lettere angriber mennesker med blodtype A.        
        

For de fleste i den vestlige verden er omgangssygen &amp;rsquo;rotavirus&amp;rsquo; et meget ubehageligt, men relativt ufarligt bump p&amp;aring; vejen.
	Men p&amp;aring; verdensbasis f&amp;oslash;rer denne type omgangssyge faktisk til en halv million d&amp;oslash;dsfald hvert &amp;aring;r - s&amp;aelig;rligt blandt sm&amp;aring; b&amp;oslash;rn.
	Nogle er imidlertid mere s&amp;aring;rbare over for virusset end andre. Og ny amerikansk forskning viser overraskende, at det g&amp;aelig;lder en helt bestemt gruppe:
	Mennesker med blodtype A. I hvert fald hvad ang&amp;aring;r nogle varianter af rotavirusser.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 15:38:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Og så til den tredje trend fra Wholefoods</title>
            <link>http://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/og-sa-til-den-tredje-trend-fra-wholefoods/2012/04/</link>
            <description>Her kommer den. Den l&amp;aelig;nge ventede tredje sundhedstrend, som jeg lovede at komme med, inden jeg lod mig gribe af Michelle Obamas overarme, bare modemaver og min Facebook-sk&amp;oslash;nhedsgruppe, som endelig er i luften igen (du er meget velkommen til at like den lige her). Den tredje trend handler om olivenblade, eller rettere ekstrakten af dem,&amp;nbsp;Olive Leaf Extract, som er det mest efterspurgte hos sundhedsimperiet Wholefoods i London lige nu. De s&amp;aelig;lger det hovedsageligt som en booster af immunsystemet (hold igen, hvis du har lavt blodtryk) og den rare ekspedient h&amp;aelig;vdede, at det var effektivt til at f&amp;aring; kroppen i form igen, hvis du tager det, s&amp;aring; snart du m&amp;aelig;rker de f&amp;oslash;rste tegn p&amp;aring; snue eller influenza. Men olivenbladsekstrakt anses ogs&amp;aring; som en effektiv antiage-ingrediens &amp;#8211; blandt andet er Biotherm kendt for at bruge det i deres produkter &amp;#8211; ikke mindst efter offentligg&amp;oslash;relsen af et studie, der viste, at olivenbladsekstrakt har et indhold af antioxidanter, der er dobbelt s&amp;aring; h&amp;oslash;jt som indholdet i gr&amp;oslash;n te og 400% h&amp;oslash;jere end i C-vitamin (det siges i &amp;oslash;vrigt ogs&amp;aring; at v&amp;aelig;re fortr&amp;aelig;ffeligt mod oppustethed). Jeg k&amp;oslash;bte det med hjem og har lovet min krop et olivenboost.&amp;nbsp;

Foto: Biotherm
</description>
            <author>Charlotte Torpegaard</author>
            <source url="http://www.ilovebeauty.dk/feed/">I Love Beauty - Charlotte Torpegaard - Blog</source>
            <pubDate>Sat, 14 Apr 2012 09:17:51 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>11001011000100 Host! host! 10001010010</title>
            <link>http://sjoenne.com/blog/?p=1537</link>
            <description>Som om at influenzaen ikke var nok, så begyndte min server også at hoste og nyse i går &amp;#8211; Den har desværre mistet pusten lidt, så en opdatering af den er i gang. Så i mens at jeg leger Dr. Sjønne med harddiske og ledninger, kan der godt forekomme længere [...]</description>
            <author>Sjønne</author>
            <source url="http://sjoenne.com/blog/?feed=rss2">Sjønne's Mad</source>
            <pubDate>Fri, 06 Apr 2012 20:30:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>NOT i denne uge: influenza</title>
            <link>http://nannainie.wordpress.com/2012/03/30/not-i-denne-uge-influenza/</link>
            <description>Jeg er blevet syg. Og jeg er ikke helt sikker på hvordan andre mennesker er syge, men når jeg er syg, så er jeg faktisk (wow!) sengeliggende! Og når jeg er sengeliggende, så er jeg elendig. Og når jeg er &amp;#8230; Continue reading &amp;#8594;</description>
            <author>nannainie</author>
            <source url="http://nannainie.wordpress.com/feed/">nanna inie</source>
            <pubDate>Fri, 30 Mar 2012 16:49:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Børnehavens legetøj vrimler med skadelige bakterier</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/bornehavens-legetoj-vrimler-med-skadelige-bakterier</link>
            <description>
    
            
                    Legetøj, puderum, sofaer, borde og stole i daginstitutioner kravler med bakterier. Nyt innovativt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan blandt andet nanoteknologi kan bruges til at komme problemet til livs.        
        

I dag har b&amp;oslash;rn i vuggestuer omkring 15-20 sygedage om &amp;aring;ret. Tallet for b&amp;oslash;rnehaver er kun en smule lavere.
	Syge b&amp;oslash;rn holder for&amp;aelig;ldrene hjemme fra arbejde, og derfor er det et stort samfundsproblem, at b&amp;oslash;rnene er ofte syge.
læs mere</description>
            <author>ksjoegren@gmail.com</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Sun, 25 Mar 2012 05:55:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Børnehavens legetøj inficeret med skadelige bakterier</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/bornehavens-legetoj-inficeret-med-skadelige-bakterier</link>
            <description>
    
            
                    Legetøj, puderum, sofaer, borde og stole i daginstitutioner kravler med bakterier. Nyt innovativt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan blandt andet nanoteknologi kan bruges til at komme problemet til livs.        
        

I dag har b&amp;oslash;rn i vuggestuer omkring 15-20 sygedage om &amp;aring;ret. Tallet for b&amp;oslash;rnehaver er kun en smule lavere.
	Syge b&amp;oslash;rn holder for&amp;aelig;ldrene hjemme fra arbejde, og derfor er det et stort samfundsproblem, at b&amp;oslash;rnene er ofte syge.
læs mere</description>
            <author>ksjoegren@gmail.com</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Sun, 25 Mar 2012 05:55:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Børnehavens legetøj inficeret med skadelige bakterier</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/bornehavens-legetoj-inficeret-med-skadelige-bakterier</link>
            <description>
    
            
                    Legetøj, puderum, sofaer, borde og stole i daginstitutioner kravler med bakterier. Nyt innovativt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan blandt andet nanoteknologi kan bruges til at komme problemet til livs.        
        

I dag har b&amp;oslash;rn i vuggestuer omkring 15-20 sygedage om &amp;aring;ret. Tallet for b&amp;oslash;rnehaver er kun en smule lavere.
	Syge b&amp;oslash;rn holder for&amp;aelig;ldrene hjemme fra arbejde, og derfor er det et stort samfundsproblem, at b&amp;oslash;rnene er ofte syge.
læs mere</description>
            <author>ksjoegren@gmail.com</author>
            <pubDate>Sun, 25 Mar 2012 05:55:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mystiske dødsfald på plejehjem</title>
            <link>http://www.tv2east.dk/artikler/mystiske-doedsfald-paa-plejehjem</link>
            <description>Mystisk lungesygdom hærger plejehjem ved Næstved.
Artikelbillede
    
            
                            
        



læs mere</description>
            <author>jaol</author>
            <source url="http://www.tv2east.dk/rss/senestenyheder.rss.xml">TV2 ØST</source>
            <pubDate>Fri, 16 Mar 2012 08:18:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mystiske dødsfald på plejehjem</title>
            <link>http://www.tv2east.dk/artikler/mystiske-doedsfald-paa-plejehjem</link>
            <description>Mystisk lungesygdom hærger plejehjem ved Næstved.
Artikelbillede
    
            
                            
        



læs mere</description>
            <author>jaol</author>
            <source url="http://www.tv2east.dk/rss.xml">TV2 ØST</source>
            <pubDate>Fri, 16 Mar 2012 08:18:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>PIVV RAMT AF SYGDOM!!</title>
            <link>http://solvejerika.dk/pivv-ramt-af-sygdom/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=pivv-ramt-af-sygdom</link>
            <description>Er blevet ramt af en virus, så er i underskud af energi, lover at blogge ligeså snart jeg er frisk igen:)
Kan i have en god weekend.
bamsekrammer herfra
</description>
            <author>Solvej Erika</author>
            <source url="http://solvejerika.dk/feed/">Solvej Erikas verden</source>
            <pubDate>Sat, 10 Mar 2012 16:04:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Influenza</title>
            <link>http://mitkenya.wordpress.com/2012/03/05/influenza/</link>
            <description>Nova ligger stadigt syg. Influenza på anden uge. I det mindste havde hun en optur i går og klarede galant af sin fødselsdag. Desværre kom feberen tilbage om aftenen og kaster nu også op&amp;#8230; Min stakkels lille pige&amp;#8230;</description>
            <author>Mai</author>
            <source url="http://mitkenya.wordpress.com/feed/">Mit Kenya</source>
            <pubDate>Mon, 05 Mar 2012 06:24:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Luk røven: Mikroberne kommer</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/luk-roven-mikroberne-kommer</link>
            <description>
    
            
                    Virus, bakterier og parasitter spreder sig ved at vælte ud gennem åbningerne i vores kroppe. Måske står de også bag nogle af de store kulturforskelle mellem mennesker ved at påvirke vores hjerner.        
        

Vi er aldrig helt alene.
	Over halvdelen af klodens arter lever i eller p&amp;aring; andre organismer. Myriader af bakterier h&amp;aelig;nger med inde i vores kroppe, til tider i selskab med virus, svampe, parasitter eller andre sm&amp;aring; v&amp;aelig;sener.
	Mange af disse blinde passagerer er nyttige eller livsn&amp;oslash;dvendige for dem, der b&amp;aelig;rer p&amp;aring; dem. Andre lever deres stille liv uden at g&amp;oslash;re den store forskel. Nogle er derimod plagsomme, og enkelte kan myrde deres v&amp;aelig;rter p&amp;aring; den mest grusomme m&amp;aring;de.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <pubDate>Sat, 03 Mar 2012 05:49:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Luk røven: Mikroberne kommer</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/luk-roven-mikroberne-kommer</link>
            <description>
    
            
                    Virus, bakterier og parasitter spreder sig ved at vælte ud gennem åbningerne i vores kroppe. Måske står de også bag nogle af de store kulturforskelle mellem mennesker ved at påvirke vores hjerner.        
        

Vi er aldrig helt alene.
	Over halvdelen af klodens arter lever i eller p&amp;aring; andre organismer. Myriader af bakterier h&amp;aelig;nger med inde i vores kroppe, til tider i selskab med virus, svampe, parasitter eller andre sm&amp;aring; v&amp;aelig;sener.
	Mange af disse blinde passagerer er nyttige eller livsn&amp;oslash;dvendige for dem, der b&amp;aelig;rer p&amp;aring; dem. Andre lever deres stille liv uden at g&amp;oslash;re den store forskel. Nogle er derimod plagsomme, og enkelte kan myrde deres v&amp;aelig;rter p&amp;aring; den mest grusomme m&amp;aring;de.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Sat, 03 Mar 2012 05:49:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvem kunne vide ?</title>
            <link>http://www.pigebrok.dk/2012/03/hvem-kunne-vide/</link>
            <description>
&amp;#8230; at det ville kræve så meget arbejde efter at fået et nyt sæt husnøgler stukket i hånden? Ikke mig i hvert fald ;)
Ikke nok med at skulle flytte en hel masse ting op på fjerde sal, få samlet alle de skide IKEA-møbler og få ryddet ting på plads, så skulle jeg også følge med på semestret samtidig, hvilket blev yderligere besværliggjort af, at jeg blev voldsomt syg lige efter jeg flyttede. Det var sikkert førnævnte fjerde-sals-flytning i minusgrader, der gjorde udslaget, men ikke desto mindre har jeg så ligget syg i lang tid, og er kommet endnu mere bagud med min læsning. Jeg er dog forholdsvis ovenpå nu, men der er stadig en del læsning, jeg skal indhente. Og jeg hoster stadig.
Jeg tager det dog stille og roligt, og så skal jeg helt sikkert nok komme efter det! I hvert fald kan jeg finde ud af at være positiv omkring det &amp;#8211; Det hjælper ingenting at være negativ, for så bliver det kun værre!
I dag sidder jeg herhjemme og venter på at GLS ringer på døren for at aflevere min Goodiebox. Jeg glæææder mig til den kommer! De afleverede den egentlig i sidste uge, men jeg var ikke hjemme, og skulle så ringe ind og aftale et nyt leveringstidspunkt, og den eneste dag jeg kunne være hjemme hele dagen, var i dag. Så nu synes jeg godt nok, at jeg har ventet længe på den, øv :(!
Jeg har allerede luret inde på deres Facebook-side for at se, hvad der var i pakken. Jeg kunne simpelthen ikke vente på at finde ud af det selv. Det er virkelig nogle gode ting, og jeg håber, at min Essie-neglelak er fin!
Nå, men jeg er GLAD for mine nøgler, og ville bare ønsker Jer alle en glædelig første forårsdag, selv om det ikke ligefrem er godt vejr. Bare rolig, det bliver snart bedre, jeg har nemlig snart fødselsdag, haha ;)!
</description>
            <author>Therese</author>
            <source url="http://www.pigebrok.dk/feed/">Pigebrok</source>
            <pubDate>Thu, 01 Mar 2012 08:49:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forskere: Fugleinfluenza er slet ikke så farligt</title>
            <link>http://www.infowars.dk/content/forskere-fugleinfluenza-er-slet-ikke-s%C3%A5-farligt</link>
            <description>
    
            
                    Forskere: Fugleinfluenza er slet ikke så farligt        
        


    
            
                    Ekstra Bladet        
        

</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.infowars.dk/rss.xml">infowars.dk</source>
            <pubDate>Fri, 24 Feb 2012 16:13:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvor er undskyldningen</title>
            <link>http://www.infowars.dk/content/hvor-er-undskyldningen</link>
            <description>
    
            
                            
        


    
            
                      
              Forfatter:&amp;nbsp;
                    Brian Gideon        
        

I dag har mainstream medierne endelig indrømmet farerne ved
H1N1 vaccinen, men i stedet for, at indrømme de alternative medier havde ret,
spinner de artiklen så de danske myndigheder får ros i stedet for kritik.Læs Mere</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.infowars.dk/rss.xml">infowars.dk</source>
            <pubDate>Tue, 21 Feb 2012 10:24:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Højtuddannede går sjældent til læge</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/hojtuddannede-gar-sjaeldent-til-laege</link>
            <description>
    
            
                    Nordmænd med en høj uddannelse er mindre tilbøjelige til at kontakte en læge ved mindre gener, end dem med lav uddannelse.        
        

Et studie ved Det helsevitenskapelige fakultet ved universitetet i Troms&amp;oslash; viser, at folk med en universitetsuddannelse ikke ville kontakte en l&amp;aelig;ge, hvis de havde kraftig hovedpine, meget &amp;oslash;m hals, alvorlige s&amp;oslash;vnproblemer eller st&amp;aelig;rke rygsmerter.
	Studiet er baseret p&amp;aring; interviews med 1435 personer over 25 &amp;aring;r, som besvarede sp&amp;oslash;rgsm&amp;aring;l om, hvem de ville kontakte, hvis de havde gener som n&amp;aelig;vnt ovenfor.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <pubDate>Wed, 15 Feb 2012 13:39:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Højtuddannede går sjældent til læge</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/hojtuddannede-gar-sjaeldent-til-laege</link>
            <description>
    
            
                    Nordmænd med en høj uddannelse er mindre tilbøjelige til at kontakte en læge ved mindre gener, end dem med lav uddannelse.        
        

Et studie ved Det helsevitenskapelige fakultet ved universitetet i Troms&amp;oslash; viser, at folk med en universitetsuddannelse ikke ville kontakte en l&amp;aelig;ge, hvis de havde kraftig hovedpine, meget &amp;oslash;m hals, alvorlige s&amp;oslash;vnproblemer eller st&amp;aelig;rke rygsmerter.
	Studiet er baseret p&amp;aring; interviews med 1435 personer over 25 &amp;aring;r, som besvarede sp&amp;oslash;rgsm&amp;aring;l om, hvem de ville kontakte, hvis de havde gener som n&amp;aelig;vnt ovenfor.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Wed, 15 Feb 2012 13:39:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvor kommer alt snottet fra?</title>
            <link>http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvor-kommer-alt-snottet-fra</link>
            <description>
    
            
                    CLASSIC Hvordan er det muligt for et menneske at producere så store mængder snot?        
        

Influenza og fork&amp;oslash;lelse raser over landet og ud af n&amp;aelig;serne render snot i lange baner. Men hvor kommer snottet fra?
	Det sp&amp;oslash;rger Kristin Gr&amp;oslash;nli fra forskning.no. I et feberophedet &amp;oslash;jeblik troede hun, det var smeltet hjernemasse, som l&amp;oslash;b ud af n&amp;aelig;sen.
	Niels Christian Stenklev er f&amp;oslash;rsteamanuensis p&amp;aring; Universitetet i Troms&amp;oslash; og specialist i &amp;oslash;re-n&amp;aelig;se-hals-sygdomme. Han b&amp;oslash;r vide, hvad der er v&amp;aelig;rd at vide om snot.
læs mere</description>
            <pubDate>Sun, 12 Feb 2012 10:17:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sådan undgår du vinterforkølelse og influenza</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/sadan-undgar-du-vinterforkolelse-og-influenza/</link>
            <description>Vi kender det alle sammen; den lange vinter, kulde og mørke, og så måske rammer influenzaen eller forkølelsen. Men der er råd at hente. Om helt naturlige tiltag du kan gøre i dagligdagen, som vil kunne styrke dit immunforsvar.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Det handler om immunforsvaret
Et stærkt immunforsvar kan som regel afvise og håndtere ubudne gæster i form af bakterier og vira. Ved at styrke immunforsvaret på helt naturlig vis, kan du forebygge en stor del af vinterens snot og influenza.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
D vitamin beskytter
Det første du skal sikre dig, er at have tilstrækkeligt høje D vitamin niveauer. D vitamin er et af de vigtigste stoffer, du har i kroppen, og det former dit immunforsvar, så det effektivt kan beskytte dig mod sygdom. Den bedste kilde til D vitamin kommer fra solens stråler, og det kan være lidt af en udfordring for os her i det høje nord, at få tilstrækkeligt ad den vej om vinteren. Det er næsten noget nær umuligt.
&amp;nbsp;
Derfor skal vi tage tilskud af D3 vitamin vinteren igennem. Det er individuelt hvor meget den enkelte har behov for at tage, men en god tommelfingerregel er, at dine D vitamin niveauer skal ligge på ca. 100 nmll/l. Mærker du optræk til en omgang influenza eller forkølelse, så kan ekstra tilskud i et par dage effektivt modvirke, at sygdommen overhovedet kommer til udbrud.
&amp;nbsp;
De &amp;#8211; efter min mening bedste D vitamin præparater p.t. &amp;#8211; er NDS D+ og den flydende Biotic D-mulsion, der fås i flere koncentrationer. De er meget letoptagelige og af meget høj kvalitet. Kombiner altid med en multivitamin/mineralpille af høj kvalitet f.eks. Spektro, Solgar eller Biorto og tag en spiseskefuld fiskeolie sammen med. Den bedste er stadig ? jf. min mening &amp;#8211; Eskimo 3.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Friskpresset grøntsagssaft er livgivende
Hvis du har en saftpresser, så er friskpresset grøntsagssaft vinteren igennem noget af det bedste du kan gøre for din krop. Brug alle former for grøntsager; stokken af broccolien, selleri, rødbede, grønkål og gulerod.
&amp;nbsp;
Der findes en gammel opskrift på en grøntsagssaft, som har hjulpet rigtig mange helskindede igennem vinteren. Den består af flg. pressede, økologiske grøntsager: kål (alle slags kan anvendes), rødbede, gulerødder, broccoli, agurk og spinat tilsat enten rød grape eller ½ citron med skræl (husk det skal endelig være økologisk). Du kan tilsætte ingefær, hvidløg og lidt æble efter smag og behag.
&amp;nbsp;
Brug de grøntsager du har, og skulle der være enkelte af ovenstående som du mangler, så skift dem ud med andet eller udelad. Drik et stort glas grøntsagssaft hver dag lige når det er presset. Det er noget af det bedste du kan gøre for din sundhed. Du kan anvende pulpen eller fibrene til boller eller knækbrød. Det kræver blot at du rengør grøntsagerne omhyggeligt før presning.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Rød solhat hjælper
Rød solhat eller Echinacea er et velkendt middel til bekæmpelse af forkølelser. Og det virker. Mærker du noget er undervejs, enten forkølelse eller halsbetændelse eller andet, så kan du tage 30 dråber af Vogels Echinaforce i et glas vand. Dette kan du gentage et par gange dagligt over nogle dage. Rød solhat skal dog ikke anvendes af mennesker, der er i behandling med immunsupprimerende medicin eller som lider af autoimmune sygdomme.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Manuka er bare effektivt
Ha? altid Manuka honning i huset. Det er fantastisk. Det dræber bakterier og tager fluks en kommende halsbetændelse eller forkølelse i opløbet. Og så smager det godt. Tag en skefuld i en kop te eller bare i kogende vand og drik det langsomt. Manuka honning er noget af det bedste, du kan have i dit køleskab, fordi det er særligt effektivt i behandlingen af bakterier. Du kan også anvende det, hvis du har fået en rift. Det er en fast ingrediens her i huset, og vi bruger det til rigtig mange ting. Du kan læse mere om Manuka honning her
&amp;nbsp;
http://www.madforlivet.com/bloggen/282-manuka-honning-sund-honning-med-aktibakteriel-effekt.html
&amp;nbsp;
Anette Harbech Olesen er forfatter og foredragsholder og blogger om sundhed på www.madforlivet.com
</description>
            <author>Anette Harbech Olesen</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Sat, 11 Feb 2012 10:19:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sådan undgår du vinterforkølelse og influenza</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/sadan-undgar-du-vinterforkolelse-og-influenza/</link>
            <description>Vi kender det alle sammen; den lange vinter, kulde og mørke, og så måske rammer influenzaen eller forkølelsen. Men der er råd at hente. Om helt naturlige tiltag du kan gøre i dagligdagen, som vil kunne styrke dit immunforsvar.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Det handler om immunforsvaret
Et stærkt immunforsvar kan som regel afvise og håndtere ubudne gæster i form af bakterier og vira. Ved at styrke immunforsvaret på helt naturlig vis, kan du forebygge en stor del af vinterens snot og influenza.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
D vitamin beskytter
Det første du skal sikre dig, er at have tilstrækkeligt høje D vitamin niveauer. D vitamin er et af de vigtigste stoffer, du har i kroppen, og det former dit immunforsvar, så det effektivt kan beskytte dig mod sygdom. Den bedste kilde til D vitamin kommer fra solens stråler, og det kan være lidt af en udfordring for os her i det høje nord, at få tilstrækkeligt ad den vej om vinteren. Det er næsten noget nær umuligt.
&amp;nbsp;
Derfor skal vi tage tilskud af D3 vitamin vinteren igennem. Det er individuelt hvor meget den enkelte har behov for at tage, men en god tommelfingerregel er, at dine D vitamin niveauer skal ligge på ca. 100 nmll/l. Mærker du optræk til en omgang influenza eller forkølelse, så kan ekstra tilskud i et par dage effektivt modvirke, at sygdommen overhovedet kommer til udbrud.
&amp;nbsp;
De &amp;#8211; efter min mening bedste D vitamin præparater p.t. &amp;#8211; er NDS D+ og den flydende Biotic D-mulsion, der fås i flere koncentrationer. De er meget letoptagelige og af meget høj kvalitet. Kombiner altid med en multivitamin/mineralpille af høj kvalitet f.eks. Spektro, Solgar eller Biorto og tag en spiseskefuld fiskeolie sammen med. Den bedste er stadig ? jf. min mening &amp;#8211; Eskimo 3.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Friskpresset grøntsagssaft er livgivende
Hvis du har en saftpresser, så er friskpresset grøntsagssaft vinteren igennem noget af det bedste du kan gøre for din krop. Brug alle former for grøntsager; stokken af broccolien, selleri, rødbede, grønkål og gulerod.
&amp;nbsp;
Der findes en gammel opskrift på en grøntsagssaft, som har hjulpet rigtig mange helskindede igennem vinteren. Den består af flg. pressede, økologiske grøntsager: kål (alle slags kan anvendes), rødbede, gulerødder, broccoli, agurk og spinat tilsat enten rød grape eller ½ citron med skræl (husk det skal endelig være økologisk). Du kan tilsætte ingefær, hvidløg og lidt æble efter smag og behag.
&amp;nbsp;
Brug de grøntsager du har, og skulle der være enkelte af ovenstående som du mangler, så skift dem ud med andet eller udelad. Drik et stort glas grøntsagssaft hver dag lige når det er presset. Det er noget af det bedste du kan gøre for din sundhed. Du kan anvende pulpen eller fibrene til boller eller knækbrød. Det kræver blot at du rengør grøntsagerne omhyggeligt før presning.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Rød solhat hjælper
Rød solhat eller Echinacea er et velkendt middel til bekæmpelse af forkølelser. Og det virker. Mærker du noget er undervejs, enten forkølelse eller halsbetændelse eller andet, så kan du tage 30 dråber af Vogels Echinaforce i et glas vand. Dette kan du gentage et par gange dagligt over nogle dage. Rød solhat skal dog ikke anvendes af mennesker, der er i behandling med immunsupprimerende medicin eller som lider af autoimmune sygdomme.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Manuka er bare effektivt
Ha? altid Manuka honning i huset. Det er fantastisk. Det dræber bakterier og tager fluks en kommende halsbetændelse eller forkølelse i opløbet. Og så smager det godt. Tag en skefuld i en kop te eller bare i kogende vand og drik det langsomt. Manuka honning er noget af det bedste, du kan have i dit køleskab, fordi det er særligt effektivt i behandlingen af bakterier. Du kan også anvende det, hvis du har fået en rift. Det er en fast ingrediens her i huset, og vi bruger det til rigtig mange ting. Du kan læse mere om Manuka honning her
&amp;nbsp;
http://www.madforlivet.com/bloggen/282-manuka-honning-sund-honning-med-aktibakteriel-effekt.html
&amp;nbsp;
Anette Harbech Olesen er forfatter og foredragsholder og blogger om sundhed på www.madforlivet.com
</description>
            <author>Anette Harbech Olesen</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Sat, 11 Feb 2012 10:19:48 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

