De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et insekter http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 05:01:14 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.pedalmotion.dk/udstyr/insekttid-er-cykelbrilletid/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=insekttid-er-cykelbrilletid  Jeg er fra naturens hånd udstyret med en kraftig trang til at bruge briller – også når jeg cykler. Ellers ender jeg meget hurtigt i grøften. Jeg må indrømme, at jeg til tider har haft andre cykelrytteres briller mistænkt for at pleje rytterens image mere end at udfylde en vigtig funktion. Men en aften som i aften må jeg indrømme, at der er en meget konkret grund til at cykle med briller – eller rettere sagt, der er mange konkrete grunde – insekter! Jeg har fra starten cyklet med mine hverdagsbriller. De sidder ikke tæt til ansigtet, men jeg har ikke haft problemer med insekter. Til gengæld har jeg haft store problemer med at brillerne gled ned på næsen. Almindelige hverdagsbriller er ikke designet til at side fast på en svedig næseryg. Det problem har jeg løst med to “gummidutter” for enden af hver brillestang (se billedet til højre). De fungerer perfekt, de generer ikke, de er nemme justere op og ned ad stangen, og så koster de den voldsomme sum af 25 kr. hos Synoptik. Hvis du ikke bruger briller, eller som jeg somme tider bruger kontaktlinser, så kan du selvfølgelig investere i et par rigtige cykelbriller. Cykelbriller sidder typisk meget tæt til ansigtet for at minimere chancen for insekter, vind og andet godt i øjnene. Det betyder også, at det er vigtigt at prøve brillerne, før du køber. De skal passe til din ansigtsform. Jeg har på nettet købt Rogelli-brillerne på billedet til venstre. De har en “tunge” i nederst i hver side af glassene, så de ligger helt tæt til kindbenene. Desværre ligger de så tæt at de “skærer” sig ind huden på mig. Jeg havde helt sikkert ikke købt dem, hvis jeg havde prøvet dem først. Som mange andre cykelbriller kommer de med tre slags glas. De øverste er til solskin. De midterste er helt klare, og de nederste er orange, hvilket giver en god skarp kontrast i gråvejr. Vil du gøre ekstra meget for at undgå insekterne, så kan du også få hjelme med net i de forreste lufthuller. Derved minimerer du risikoen for, at en hidsig hveps, som bliver fanget i lufthullet, stikker dig i panden eller kommer ind under hjelmen. Der er faktisk kun én ting jeg mangler i kampen mod insekterne… Når pulsen er høj og der skal luft i lungerne, så har mange af os en tendens til at åbne munden… og insekterne ved det! Jeg måtte spytte insekter ud to gange her til aften. Hvor kan man købe et mundnet? Relaterede artikler:Night Rider… mørke landeveje er ikke et problem!Med startnummer – en debuterende cykelrytters bekendelserHome traineren er hurtigere end asfaltenRekord på enkeltstarten… med knæbind og højere kadenceDen første opgradering: Klikpedaler Weimann Pedalmotion Tue, 22 May 2012 22:59:58 +0100 http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-bliver-larven-til-en-sommerfugl Larver forvandler sig til sommerfugle. Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre? Naturen er fyldt med tankevækkende fænomener. Et af de mest fantastiske må være en larvens forvandling til en puppe – og derefter til en smuk sommerfugl. »Men hvad sker der egentlig inde i sådan en puppe? Hvordan bliver en sommerfuglelarve på mystisk vis til en smuk sommerfugl?« skriver Astrid Holk til Spørg Videnskaben. Det er i sandhed et mysterium. Derfor kontakter vi professor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum, Niels Peder Kristensen. Han forsker i sommerfugles anatomi. læs mere ne@videnskab.dk Thu, 10 May 2012 13:43:00 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/nu-kommer-myrerne/ Den sorte myre er nu vågnet af vinterdvalen og søger indenfor i sin søgen efter føde. Det er derfor nu, du skal gøre det svært for myrerne at trænge ind i dit hus. Følg disse enkle råd fra eksperterne, og undgå at blive invaderet af myrerne dette forår. SWM Den Korte Avis Wed, 02 May 2012 11:58:51 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/nu-kommer-myrerne/ Den sorte myre er nu vågnet af vinterdvalen og søger indenfor i sin søgen efter føde. Det er derfor nu, du skal gøre det svært for myrerne at trænge ind i dit hus. Følg disse enkle råd fra eksperterne, og undgå at blive invaderet af myrerne dette forår. SWM Den Korte Avis Wed, 02 May 2012 11:58:51 +0100 http://www.dkblog.dk/har-du-ogsa-store-insekter-maske-mol/ Her til morgen opdagede jeg nogle store insekter flyve rundt i mit køkken. Det lignede natsværmere, men der var et eller andet, der sagde mig, at det ikke var normale natsværmere. Jeg snakkede med mine venner om det, og en af dem sagde at det var møl. Han sagde at de kunne leve i mel og alle mulige andre madvarer. De er ikke et stort problem til at starte med, og det er nok også derfor, jeg ikke har opdaget dem før. Da jeg opdagede møllene var der mange. Jeg fik også at vide at de formerede sig vildt meget. Noget med at møl kan lægge flere hundrede æg, og så siger det jo sig selv at det pludselig går meget hurtigt. Jeg kiggede lidt på nettet for at lære lidt om de her møl, og hvordan man slipper af med dem. Jeg så, at de kan leve i mel og lægger deres larver der. Jeg har ikke fundet noget af dette i mit køkkenet, men alligevel får mit køkken en grundig gennemgang af alle madvarer. Så kan der jo også blive ryddet ud i for gammel mad. Jeg har også været ude og investere i beholdere til min mad. Så kan jeg pakke det godt ind og slipper forhåbentlig for at få møl igen. Jeg vil bare råde alle til at tjekke efter om i har møl i huset, for det er et stort arbejde at slippe af med igen, dog får man ryddet op i det gamle mad. Læs om andre skadedyr her. Danskeren Danmarks blog Sun, 29 Apr 2012 11:26:24 +0100 http://www.metteshave.dk/2012/04/29/wildlife-gardening/ På min forårstur til England havde jeg lejlighed til at opleve, hvad englænderne kalder Wildlife Gardening. Jeg fornemmer en spirende interesse for denne dimension af havelivet i Danmark, der ikke mindst promoveres af Haveselskabet i deres blad Haven. I England er det dog allerede en veludviklet disciplin. Det handler om, at vi i vores haver kan skabe levesteder og fødesøgningsmuligheder, som fx fugle, insekter, småpattedyr og padder, kan have vanskeligt ved at finde i de intensivt udnyttede områder, der ofte omgiver vores haver. Jeg giver her nogle eksempler på, hvordan man på en dekorativ måde kan bringe dødt træ ind i haven. Dødt træ er ofte en mangel i vores intensive skovbrug, så det er her haveejeren virkelig kan gøre en forskel, hvis vi skal stoppe tabet af biodiversitet. Og det skal vi. På Tyntesfield så jeg flere eksempler på, at man med simple midler kan skabe levesteder for fx trælevende billelarver. En kæmpe egestamme havde fået lov at ligge et skyggefuldt sted og selvom den kun er nogle få år gammel, er den allerede levested for et væld af svampe, mosser og billelarver. Nedbrydningen af den vil tage årtier! Et andet sted havde en gammel eg måttet give afkald på en kraftig gren under en storm. Det var blevet til nogle kraftige kævler, der blot lå der og pyntede, mens de første mosser havde indfundet sig. I Siccaridge Wood, der er en gammel stævningsskov, så vi dette simple, men smukke hegn, der udgør et fænomenalt skjulested for småfugle og sikkert også tjener som overvintringssted for pindsvin. Det kræver ikke de store håndværkerevner at lave den slags. Pointen er netop, at det ikke skal være alt for pænt. Det er det Wildlife Gardening handler om. Det sidste eksempel er en rigtig ?designer-vindfælde?. Umiddelbart ligner det en helt almindelig tømmerstabel, men det er i virkeligheden et forsøg på at efterligne en vindfælde, dvs. roden fra et træ, der er væltet i en storm. Stablen er nemlig hul i midten. Dette skulle efter sigende give optimale betingelser for vækst af svampe og dermed nedbrydningen af træet til gavn for fx larver af træbiller. Efter nogle år er nedbrydningen fremskreden. Stablen er faldet sammen efterhånden som adskillige generationer af billelarver, bænkebidere og tusindben har gnavet sig gennem træet. Mon ikke der kan findes et par kvadratmeter til sådan en smuk stabel i de fleste danske haver? Jeg håber, at disse eksempler kan være til inspiration, så vi får lidt mere wildlife ind i de danske haver, der somme tider er lige så golde ørkner, som det, der ofte kendetegner det moderne skov- og jordbrug. Der skal ikke så meget til. Lad det rode lidt, find et hjørne til det læs grenaffald, der ellers skulle være kørt på genbrugspladsen og du vil inden længe kunne opleve et vælde af smådyr i din have. Til gavn for biodiversiteten. God fornøjelse. Mette Mettes Have Sun, 29 Apr 2012 10:35:46 +0100 http://www.russer.info/2012/04/19/sudans-praesident-vil-befri-sydsudanere/ Sydsudanere skal befries fra deres herskere, som Sudans præsident beskriver som insekter, der skal udryddes. administrator What!? Thu, 19 Apr 2012 05:24:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/rtHxItXCJXc/ Sydsudanere skal befries fra deres herskere, som Sudans præsident beskriver som insekter, der skal udryddes. administrator What!? Thu, 19 Apr 2012 05:24:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/snedige-insekter-spiser-gift-i-selvforsvar Nogle insekter gemmer sig ikke for rovdyr. De iklæder sig hellere en karnevalsdragt og hægter sig fast på giftige planter. Som larve lever sommefuglearten Blodplet (Tyria jacobaeae) det vilde liv. I stedet for at trække i camouflagetøj og gemme sig blandt bladene, lyser larven op som en guirlande i gult og sort, svajende i toppen af en blomst. Resultatet er, at der ikke er en eneste, der er interesseret i at spise den. læs mere mail@juliemeyer.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Wed, 18 Apr 2012 16:01:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/snedige-insekter-spiser-gift-i-selvforsvar Nogle insekter gemmer sig ikke for rovdyr. De iklæder sig hellere en karnevalsdragt og hægter sig fast på giftige planter. Som larve lever sommefuglearten Blodplet (Tyria jacobaeae) det vilde liv. I stedet for at trække i camouflagetøj og gemme sig blandt bladene, lyser larven op som en guirlande i gult og sort, svajende i toppen af en blomst. Resultatet er, at der ikke er en eneste, der er interesseret i at spise den. læs mere mail@juliemeyer.dk Wed, 18 Apr 2012 16:01:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/snedige-insekter-spiser-gift-i-selvforsvar Nogle insekter gemmer sig ikke for rovdyr. De iklæder sig hellere en karnevalsdragt og hægter sig fast på giftige planter. Som larve lever sommefuglearten Blodplet (Tyria jacobaeae) det vilde liv. I stedet for at trække i camouflagetøj og gemme sig blandt bladene, lyser larven op som en guirlande i gult og sort, svajende i toppen af en blomst. Resultatet er, at der ikke er en eneste, der er interesseret i at spise den. læs mere mail@juliemeyer.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Wed, 18 Apr 2012 16:01:00 +0100 http://skadedyr.org/fjernelse-af-hvepsebo.html Hvepse ? eller gedehamse, som de også kaldes ? har sorte og gule markeringer og en karakteristisk krop. Hos den store gedehams bliver arbejderne op til 2,5 cm lange, mens de mere almindelige arter bliver 12-14 mm. Gedehamsesamfundet består af dronninger, hanner og arbejdere i et fælles bo. Hvepseboet er som regel kugleformet og bygget af et papiragtigt materiale, som gedehamsene selv fremstiller af afraspede træfibre, som de tygger og blander med spyt. Træet får de fat i ved at gnave i gamle stolper, grene og lignende. Hvepsebo Hvepseboet kan være placeret i jorden i gamle musereder eller muldvarpegange, men kan også hænge i buske, hule træer, under tagudhæng eller på lofter. Gedehamse er mere et irritationsmoment end egentlige skadedyr. De kan dog være en plage for mennesker, hvis deres bo er for tæt på menneskers bolig. Fjerne hvepsebo Man kan godt selv stå for hvepsebekæmpelse, men det er nemmere at tilkalde en professionel skadedyrsbekæmper. Hvepseboet kan nemlig være svært at komme i nærheden af uden at få hvepsestik, og det kan være placeret et sted, hvor man ikke så nemt kan komme til det, f.eks. i en hulmur eller mellem inderbeklædning og yderbeklædning i sommerhuse og kolonihavehuse. Forsommeren er et godt tidspunkt at fjerne et hvepsebo, fordi boet endnu ikke er blevet alt for stort. Fjern hvepseboet om aftenen, når hvepsene er mindre aktive og aggressive end om dagen. Hvis boet er frithængende, sprøjtes der først direkte op i boets indgangshul med en spray, der lammer og dræber insekterne. Det skal være en spray, der er beregnet til brug mod flyvende insekter, og som indeholder pyrethrin. Hvis hvepseboet er skjult bag bygningsdele eller i jorden, skal der pudres med insektgift ved indgangen til boet. De store gedehamse er også aktive om natten og har et kraftigere stik end de mindre gedehamse, så her skal man overveje nøje, om man selv vil stå for at fjerne hvepseboet, eller om man vil overlade det til en professionel skadedyrsbekæmper. skadedyradmin Bekæmpelse af skadedyr - Rotter, kakerlakker, mosegrise og insekter Tue, 10 Apr 2012 23:15:07 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/skrap-pesticid-lovgivning-forhindrer-kraeft Høj eksponering for pesticider øger risikoen for flere kræftformer, viser dansk studie, som dog også dokumenterer, at gartnere og landmænd kan beskyttes effektivt ved hjælp af regler og love. Pesticider kan ved kraftig påvirkning fremprovokere kræft i form af leukæmi og bindevævskræft. Men det kan lade sig gøre at forebygge sygdommene ved at undervise gartnerne i sikkerhed og indføre en stram lovgivning. Det viser forskning, der er gennemført ved Arbejdsmedicinsk afdeling, Regionshospitalet Herning. Studiet blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment & Health tilbage i 2007. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 05 Apr 2012 03:55:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/skrap-pesticid-lovgivning-forhindrer-kraeft Høj eksponering for pesticider øger risikoen for flere kræftformer, viser dansk studie, som dog også dokumenterer, at gartnere og landmænd kan beskyttes effektivt ved hjælp af regler og love. Pesticider kan ved kraftig påvirkning fremprovokere kræft i form af leukæmi og bindevævskræft. Men det kan lade sig gøre at forebygge sygdommene ved at undervise gartnerne i sikkerhed og indføre en stram lovgivning. Det viser forskning, der er gennemført ved Arbejdsmedicinsk afdeling, Regionshospitalet Herning. Studiet blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment & Health tilbage i 2007. læs mere sh@videnskab.dk Thu, 05 Apr 2012 03:55:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/skrap-pesticid-lovgivning-forhindrer-kraeft Høj eksponering for pesticider øger risikoen for flere kræftformer, viser dansk studie, som dog også dokumenterer, at gartnere og landmænd kan beskyttes effektivt ved hjælp af regler og love. Pesticider kan ved kraftig påvirkning fremprovokere kræft i form af leukæmi og bindevævskræft. Men det kan lade sig gøre at forebygge sygdommene ved at undervise gartnerne i sikkerhed og indføre en stram lovgivning. Det viser forskning, der er gennemført ved Arbejdsmedicinsk afdeling, Regionshospitalet Herning. Studiet blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment & Health tilbage i 2007. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 05 Apr 2012 03:55:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mikrochips-pa-bier-afslorer-draeber-pesticid Selvom insektgiften Thiamethoxam umiddelbart ikke slår bier ihjel, smadrer den deres stedsans, så de dør i vildmarken. Honningbier dør i stort antal, når de bliver udsat for mini-doser af det umiddelbart uskadelige insekt-pesticid Thiamethoxam. Det ved vi nu takket være et eksperiment – beskrevet i tidsskriftet Science – hvor forskere har limet mikrochips fast på honningbiers rygge. Bag det utraditionelle eksperiment står forskere fra INRA – det nationale forskningscenter for fødevarer og landbrug i Frankrig. læs mere ne@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Tue, 03 Apr 2012 09:19:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mystisk-massedod-blandt-bier-forklaret To forskerhold har hver for sig konkluderet, at særlige nikotin-pesticider langsomt dræber bestande af bier og humlebier. En mystisk sygdom – Colony Collapse Disorder – har renset store arealer i USA og Europa for bier. Det har skabt opsigtsvækkende overskrifter og frygt, for uden bier er der ingen til at bestøve blomster, frugttræer og andre afgrøder.  Men i det nye nummer af tidsskrift Science kommer udenlandske forskere med et svar på mysteriet: Landbrugsgifte, som vi tror, er uskadelige, dræber bierne. læs mere ne@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Tue, 03 Apr 2012 09:19:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mikrochips-pa-bier-afslorer-draeber-pesticid Selvom insektgiften Thiamethoxam umiddelbart ikke slår bier ihjel, smadrer den deres stedsans, så de dør i vildmarken. Honningbier dør i stort antal, når de bliver udsat for mini-doser af det umiddelbart uskadelige insekt-pesticid Thiamethoxam. Det ved vi nu takket være et eksperiment – beskrevet i tidsskriftet Science – hvor forskere har limet mikrochips fast på honningbiers rygge. Bag det utraditionelle eksperiment står forskere fra INRA – det nationale forskningscenter for fødevarer og landbrug i Frankrig. læs mere ne@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Tue, 03 Apr 2012 09:19:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mystisk-massedod-blandt-bier-forklaret To forskerhold har hver for sig konkluderet, at særlige nikotin-pesticider langsomt dræber bestande af bier og humlebier. En mystisk sygdom – Colony Collapse Disorder – har renset store arealer i USA og Europa for bier. Det har skabt opsigtsvækkende overskrifter og frygt, for uden bier er der ingen til at bestøve blomster, frugttræer og andre afgrøder.  Men i det nye nummer af tidsskrift Science kommer udenlandske forskere med et svar på mysteriet: Landbrugsgifte, som vi tror, er uskadelige, dræber bierne. læs mere ne@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Tue, 03 Apr 2012 09:19:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mikrochips-pa-bier-afslorer-draeber-pesticid Selvom insektgiften Thiamethoxam umiddelbart ikke slår bier ihjel, smadrer den deres stedsans, så de dør i vildmarken. Honningbier dør i stort antal, når de bliver udsat for mini-doser af det umiddelbart uskadelige insekt-pesticid Thiamethoxam. Det ved vi nu takket være et eksperiment – beskrevet i tidsskriftet Science – hvor forskere har limet mikrochips fast på honningbiers rygge. Bag det utraditionelle eksperiment står forskere fra INRA – det nationale forskningscenter for fødevarer og landbrug i Frankrig. læs mere ne@videnskab.dk Tue, 03 Apr 2012 09:19:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mystisk-massedod-blandt-bier-forklaret To forskerhold har hver for sig konkluderet, at særlige nikotin-pesticider langsomt dræber bestande af bier og humlebier. En mystisk sygdom – Colony Collapse Disorder – har renset store arealer i USA og Europa for bier. Det har skabt opsigtsvækkende overskrifter og frygt, for uden bier er der ingen til at bestøve blomster, frugttræer og andre afgrøder.  Men i det nye nummer af tidsskrift Science kommer udenlandske forskere med et svar på mysteriet: Landbrugsgifte, som vi tror, er uskadelige, dræber bierne. læs mere ne@videnskab.dk Tue, 03 Apr 2012 09:19:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/harmlos-landbrugs-gift-lammer-humlebier Humlebi-kolonier udvikler sig langsommere, når de bliver udsat for selv små doser af insekt-giften imidacloprid. Kolonier af humlebier holder op med at vokse, når de bliver udsat for insekt-giften Imidacloprid, der også bliver brugt i danske landbrug. Det konkluderer britiske forskere fra University of Stirling i det nye nummer af tidsskriftet Science. Forskere vejede bi-reder I den videnskabelige artikel fortæller forskerne, hvordan de nåede frem til deres opsigtsvækkende resultat: læs mere ne@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Tue, 03 Apr 2012 09:18:45 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/harmlos-landbrugs-gift-lammer-humlebier Humlebi-kolonier udvikler sig langsommere, når de bliver udsat for selv små doser af insekt-giften imidacloprid. Kolonier af humlebier holder op med at vokse, når de bliver udsat for insekt-giften Imidacloprid, der også bliver brugt i danske landbrug. Det konkluderer britiske forskere fra University of Stirling i det nye nummer af tidsskriftet Science. Forskere vejede bi-reder I den videnskabelige artikel fortæller forskerne, hvordan de nåede frem til deres opsigtsvækkende resultat: læs mere ne@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Tue, 03 Apr 2012 09:18:45 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/harmlos-landbrugs-gift-lammer-humlebier Humlebi-kolonier udvikler sig langsommere, når de bliver udsat for selv små doser af insekt-giften imidacloprid. Kolonier af humlebier holder op med at vokse, når de bliver udsat for insekt-giften Imidacloprid, der også bliver brugt i danske landbrug. Det konkluderer britiske forskere fra University of Stirling i det nye nummer af tidsskriftet Science. Forskere vejede bi-reder I den videnskabelige artikel fortæller forskerne, hvordan de nåede frem til deres opsigtsvækkende resultat: læs mere ne@videnskab.dk Tue, 03 Apr 2012 09:18:45 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ozon-kan-bekaempe-skadedyr-i-korn Skadelige insekter i tørret korn, majs og ris kan bekæmpes ved hjælp af ozon. Metoden giver mange fordele for miljø og sundhed sammenlignet med de traditionelle sprøjtemidler. Selv om høsten er i hus, er udbyttet langtfra sikret. Kornet lagres ofte i mange måneder, og på den tid kan en hær af små, sultne insekter nå at gøre stor skade på lagrene af blandt andet byg, hvede, ris og majs. Men ved hjælp af ozon kan man effektivt få bugt med de små bæster. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, der for nyligt er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Pest Management Science. læs mere dsk@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Mon, 02 Apr 2012 03:55:00 +0100