De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et installationskunst http://www.overskrift.dk Fri, 18 May 2012 01:01:53 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.idoart.dk/?p=34933 ‘INDTAGELSEN AF EN FREMMED STAT’ BY MATHIAS SÆDERUP | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK Sommeren er på vej og dermed trænger de forskellige kreative uddannelsers afgangsudstillinger sig på. For Det Jyske Kunstakademis 7 dimitterende elever betyder dette en ny begyndelse, et ritual der ikke med ét gør dem til “færdige” kunstnere, men symboliserer en overgang og et uhyre interessant øjeblik. “Det er både en afslutning og en begyndelse. For selvom man nu er uddannet som ?professionel? billedkunstner, betyder det ikke, at man forventes at være ekspert i, hvad det vil sige at være kunstner. Tiden på et kunstakademi er et vigtigt, men ikke afsluttende led i denne erkendelsesproces, som forhåbentligt vil fortsætte i lang tid med hjælp fra nye fællesskaber, inspirationskilder, udvekslinger og udfordringer.” - fra udstillingskataloget. ‘NÅR MATERIE BLIVER TIL EN DRAGE’ BY SARA WILLEMOES THOMSEN | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK En eller anden slags stige Vi bevægede os, i godt selskab med vores yngste blogger Hans Tietze, gennem udstillingens forskellige rum og blev først præsenteret for Ulrik Guldin Pedersens udforskninger af sin egen kreative proces. Alle Ulriks værker består af en cirkel, som, på samme måde som en optisk illusion, repeterer former og farver i en uendelighed. Sara Willemoes Thomsen har indtaget kunstbygningens ottekantede rum med sin installation “Når materie bliver til en drage” hvor genkendelige tegn, former, materialer og klare farver skaber en legeplads af abstrakte formationer. “Den gad jeg godt at have som en eller anden slags stige, så ville jeg kravle helt op i toppen af den og sidde og kigge ud.” – Citat, Hans. ‘NÅR MATERIE BLIVER TIL EN DRAGE’ BY SARA WILLEMOES THOMSEN | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK Både-og og Hverken-eller Isoleret, bag en lille dør, i et mørkt rum, snurrer Kim Sandra Rasks Contemporary Ballarina, som en opjusteret, og lidt uhyggelig, udgave af det klassiske smykkeskrin med en gentagende collage af melodibrudstykker. Udstillingen slutter af med færøske Marianna Bjørgheim’s meditative video “In The Moment Of The Meantime,” som beskæftiger sig med at befinde sig i et mellemstadie. Kan det, at være “midt i mellem,” blive en tilstand og et sted i sig selv? ‘IN THE MOMENT OF THE MEANTIME’ BY MARIANNA BJØRGHEIM | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK De 7 kunstnere står netop i sådan et slags mellemstadie; i går var der faste rammer, i morgen er der ingen der ved hvad der skal ske, men i dag skal det bare nydes at udstilling står. En udstilling, som afgængerne godt kan være stolte over og en udstilling, som er værd at smutte forbi og opleve. Vi synes altid, at det er dejligt at få et indblik i en kunstners udvikling, og her har du muligheden for hele 7: Nanna Riis Andersen | Marianna Bjørgheim | Kit Carlsen | Ulrik Guldin Pedersen | Kim Sandra Rask | Mathias Sæderup | Sara Willemoes Thomsen. DJK’S AFGANGSUDSTILLING 2012 Fredag d. 10. maj – søndag d. 10. juni 2012 Aarhus Kunstbygning | J.M. Mørksgade 13 | Aarhus c. Åbningstider: Tirs.-Fre: kl. 10-17 | Ons: kl. 10-21 | Lør.-Søn: kl. 12-17. ARTWORK BY ULRIK GULDIN PEDERSEN | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK ‘INDTAGELSEN AF EN FREMMED STAT’ BY MATHIAS SÆDERUP | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK ‘INDTAGELSEN AF EN FREMMED STAT’ BY MATHIAS SÆDERUP | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK ‘INDTAGELSEN AF EN FREMMED STAT’ BY MATHIAS SÆDERUP | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK ‘BIO INTRAFIX’ BY NANNA RIIS ANDERSEN | ALL PHOTOS BY RIKKE LUNA © IDOART.DK ‘BIO INTRAFIX’ BY NANNA RIIS ANDERSEN | ALL PHOTOS BY RIKKE LUNA © IDOART.DK ‘NÅR MATERIE BLIVER TIL EN DRAGE’ BY SARA WILLEMOES THOMSEN | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK ‘NÅR MATERIE BLIVER TIL EN DRAGE’ BY SARA WILLEMOES THOMSEN | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK ‘NÅR MATERIE BLIVER TIL EN DRAGE’ BY SARA WILLEMOES THOMSEN | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK ‘IN THE MOMENT OF THE MEANTIME’ BY MARIANNA BJØRGHEIM | PHOTO BY RIKKE LUNA © IDOART.DK I DO ART I DO ART Thu, 17 May 2012 19:50:46 +0100 http://www.idoart.dk/?p=34411 DA: Vores by, Horsens, har været vendt op og ned, på grund af et meget lyserødt cykelløb, der kom til byen i mandags. Alt har været planlagt i månedsvis, og byen blev gradvis mere og mere lyserød. Vi blev valgt til at være med til dekorere byen i den famøse farve, men selvfølgelig gjorde vi det på vores helt egen PHUC IS ME måde. I ugen optil den længe ventede dag, lavede vi ca. 1 projekt om dagen. Vi har været i luften, på sten, i vandet og endeligt et murmaleri (som sædvanligt). Vi fik lov at lege med parker, skulpturer, med speedbåde, en kæmpe lift og et forladt fængsel. Nu er vi endelig tilbage foran skærmen, og har mulighed for at dele med alle jer fantastiske IDOART læsere, om hvad der sker i en lille provinsby, når kunstnere får frit løb. Vi vil starte med at vise vores værk i midten af byen – som er lavet med et meget enkelt (og fantastisk) materiale: Tape. På Torvet i Horsens står værket “Beringsøen” af Kirsten Oriwell, som ligner en sort klippeø, der springer op af det flade stræde. Den sorte flade var perfekt til hvide og pinke grafiske linjer. Her valgte vi at lave en kærlighedserklæring til vores by på vores helt egen måde. EN: Our city, Horsens, turned upside down, due to a very pink bicycle race, which came to town last Monday. Everything was planned for months, and the city became gradually more and more pink. We were chosen to decorate the city in the famous colour, but of course we did it on our own PHUC IS ME way. In the week up to the long-awaited day, we made approx. 1 project a day. We have been in the air, on rocks, in the water and finally a mural (as usual). We were allowed to play with parks, sculptures, with a speed boat, a huge lift and an abandoned prison. Now we are finally back at the office and have the opportunity to share our work with you about what happened in a small provincial town, where artists have been given free rein. First we want to show you our first piece – which is made with a very simple (and brilliant) material: tape. On the main square in Horsens, the work “Beringsøen” by Kirsten Oriwell is placed. It resembles a black rock, that raises above the flat street. The black stone was a perfect canvas for white and pink graphic lines. Here we chose to make a declaration of love for our city in our very own way. WE LOVE HORSENS! PHUCISME I DO ART Thu, 10 May 2012 14:26:26 +0100 http://www.idoart.dk/?p=34266 Foto: David Stjernholm Skrevet af Tone Lysholm for Eventuelt.org / redigeret af Rikke Luna & Matias for idoart.dk Den aarhusianske kunstner David Stjernholm er aktuel med udstillingen ?Diorama,? kurateret af Maja Malou Lyse, som kan opleves frem til d. 27. juni i Lynfabrikken’s BOX. Her kan du komme tættere på David i et interview, hvor du bl.a. kan læse om det aktuelle værk og de mange tanker, han gør sig som kunstner. Hvordan vil du beskrive din kunst? Når man skal opsummere sine egne projekter og praksis, bliver det nemt mere en afsløring af ens intentioner og motiver i modsætning til en nøgtern beskrivelse af selve kunsten. Men hvis jeg prøver at se det en smule udefra, vil mange af mine værker ofte kunne beskrives som fænomen- og begrebsundersøgelser, som dels påtager sig et stramt æstetisk formsprog og dertil indeholder et andet lag ? oftest af en slags fortælling, som er med til at give en udvidet oplevelse. For mig er det vigtigt, at selv om jeg vælger konceptuelle greb og metoder, at bestræbe mig på at tilføje mine projekter en æstetisk dimension, som kan tilgås og have kunstneriske kvaliteter uden en større indføring. Uden den tror jeg nemt, at værker kan komme til at virke ekskluderende. Er der tematikker, der vender tilbage i dine værker? Med frygt for at det kommer til at lyde som en kliché, må jeg nok erkende, at et af de temaer, som ofte ligger til grund for mine projekter, er spændingsforholdet mellem kulturen og naturen. Derudover er mange af mine værker præget af tematikker som polaritet, modsætningsforhold, transformation og omsætninger fra en tilstand til en anden. Jeg får ofte at vide at min baggrund i arkitekturen også viser sig både i mine arbejdsmetoder, emnevalg og æstetik. Hvilke medier arbejder du primært med? Mit udgangspunkt for at arbejde med billedkunst har grundlæggende været fotografiet. Det mener jeg på sin vis også stadig, at det er. Men min opfattelse af det fotografiske medie, og definitionen af fotografiet, har rykket og bredt sig utroligt meget de seneste år. Min aktuelle udstilling i Aarhus, mener jeg også, indeholder mange referencer til både det at fotografere, men også dét at iagttage et færdigt print ? at indsamle visuelt materiale fra et sted og derefter genskabe det i dokumenteret form et andet sted. Jeg har dog på ingen måde krav til hvilket medie mine projekter kommer til udtryk i. Hvis jeg er særligt optaget af et begreb eller et fænomen, bruger jeg mine kræfter på at nå ind til en kerne i det emne, som, for mig, resonerer, og herefter står det ofte klart hvilket medie eller greb, jeg finder interessant. Jeg gik eksempelvis, i en længere periode, og læste om stilhed, med et voksende ønske om at materialisere det. Men det var først efter et besøg i DTU?s lyddøde rum, at det gik op for mig, hvor abstrakt og praktisk talt absurd et fænomen som ?absolut stilhed? er, da vi som mennesker i kraft af vores tilstedeværelse, og idet at vi er i live, er lydskabende. Det var derfor utroligt oplagt at formgive stilheden som et lyddødt rum, indstøbt i beton, og isoleret fra sin kontekst, som jeg gjorde i mit værk “Anechoic Chamber Cube.” “Anechoic Chamber Cube” | Foto: David Stjernholm Hvad inspirerer dig som kunstner? Der er dét, som man tror, man lader sig inspirere af, men bag det ligger jo utallige sanseindtryk, der både er umulige at lukke ude eller forhindre i at lagre i en ubevidst inspirationsbank. Den menneskelige hjerne er, som udgangspunkt, ikke i stand til at skabe originale tanker men kun omprogrammere udefrakommende sansefragmenter. Det tænker jeg meget over, og jeg prøver at placere mig i omgivelser og situationer, hvor strømmen af indtryk er konstant. Hvilke tidligere værker, du har skabt, er du især glad for? Et af mine favoritværker er faktisk stadig urealiseret. Det beskæftiger sig med dét, som ligger mellem det synlige og usynlige, og har nu været urealiseret i et års tid. Normalt, som med mange af mine andre projekter, er det visuelle produkt ofte et resultat af enten en længere researchproces eller en række parametre, som jeg kontrollerer og opstiller. Men denne gang har jeg fra starten haft en klar vision om, hvordan det færdige værk skulle tage sig ud. Denne mentale realisering, og ikke mindst visualisering, har jeg været så begejstret for, at jeg har foretrukket at lade det ligge dér, indtil jeg er sikker på, at jeg har de tekniske og økonomiske rammer for at kunne realisere det frem for at ende ud i noget kompromisfyldt venstrehåndsarbejde. Af projekter, som rent faktisk ligger færdigt, er værket ?Strike?, som består af en fotoserie af dynamitsprængte træer fra området i og omkring Jægersborg Dyrehave, blandt mine foretrukne. Området udmærker sig ved sit oprindelige ønske om at simulere en naturlig ramme for Frederik III?s jagtscenarier. Og netop ønsket om at eftergøre og efterligne naturen ses stadigvæk håndhævet i måden fældninger og skovudtyndinger håndteres. Hvert forår bliver 3-5 træer sprængt med dynamit. Denne sprængningsmetode efterlader et træfragment, som fremstår ganske som resultatet efter et lynnedslag. I fotoserien ses både naturlige og kulturelle ?nedslag? skildret ? det er dog for den udenforstående umuligt at se forskel. “Strike” | Foto: David Stjernholm Er der en kunstner eller et værk, der har gjort særligt indtryk på dig, som du har lyst til at dele med os andre? Bas Jan Ader?s ?I?m too sad to tell you?, hører uden tvivl til blandt de værker, som har gjort et af de største personlige indryk på mig. Værkets evne til ? i sin nonverbale form og med sine få virkemidler, at sige så meget og inddrage beskueren, er jeg meget betaget af og rørt over. Derudover ser jeg utroligt meget frem til at opleve Danh Vo?s ?We the People? på Statens Museum for Kunst. Udstillingen består af en stor samling unikke kobberskaller, som defragmenteret udgør en replika af frihedsgudinden. Værket er spækket med referencer til Danh Vo?s personlige baggrund, samt verdenshistorien, men har også en stor og umiddelbar æstetisk værdi. Foto: David Stjernholm Hvordan vil du beskrive din udstilling i BOX? Installationen i Box behandler og udfordrer Dioramaet, som bl.a. kendes fra naturhistoriske museer, hvor udstillingsvinduer har en bagvedliggende fysisk forgrund, sammenflydende med en malet baggrund. I udstillingsrummet er der installeret en arketypisk billboardkonstruktion, der stemmer overens med et lignende skilt fra U.S. Route 163 i Utah, USA. På skiltets forside, som peger væk fra vejen, men mod væggenes hvide flader, er en lysende farvegradient påmonteret. Den er genereret ud fra en fotografisk himmelregistrering af det specifikke sted i USA. Det farvede lys fra installationen vil hele døgnet være tændt, men dog ikke synligt. I kraft af dagslysets konstante til ?og aftagen vil himmelsfæren blive synliggjort og udvisket af det naturlige lys, og derigennem være i synk med den aktuelle kontekst. I løbet af dagstimerne vil skiltet være i fokus, men når mørket falder på, bliver den kunstige solnedgang synlig, og skiltet vil automatisk stille sig selv i silhuet. Med boksens placering i forhold til vejen, indskrives omgivelserne som en repræsentation af en anden vej og et andet sted, og beskueren bliver automatisk, som forbipasserende, en del af installationen, hvad enten denne registrerer værket eller ej. Der er på mange måder tale om subjektiv fortolkning og forestilling af et sted og rum, men omsat med så få virkemidler som muligt, vil betragterens perception og baggrund skabe et nyt unikt, mentalt rum. Hvorfor har du valgt at arbejde med dioramaet, og hvad finder du særligt interessant ved det? At jeg har valgt dioramaet som overordnet tema, er kommet som en meget naturlig følge af specifikationerne for udstillingsstedet og arbejdet med det givende sted i USA. Der er i dioramaet en særlig spænding mellem det konkrete og det repræsentative, det fysiske og det imaginære. Dioramet er et sted uden for tid og rum men samtidig en repræsentation af et sted. En rumlig erindring. “Diorama” Foto: David Stjernholm. Hvis man har læst om dig og har lyst til at se mere til din kunst, hvor kan man så gå hen? Jeg prøver at holde min hjemmeside nogenlunde ajour med nyheder om udstillinger mm. Hvis du endnu ikke har været forbi LYNfabrikken og set Davids værk, kan du nå det helt frem til d. 27. juni 2012. Og husk at der d. 2. juni 2012 afholdes en komsammen, som en hyldest til den nuværende udstilling, samt den kommende af Ida S. Thorhauge ?Under Gulvet?. Den elektroniske musiker Natal Zaks spiller koncerten ?Bokér?, og imens kan du nyde videoinstallation af Lil Wachmann. Derudover til der, inden koncerten, være premierescreening på kortfilmen ?Elias? af Gaia Giobbi. Box, Lynfabrikken | Vestergade 49 | 8000 Aarhus c. | Facebook Tag et smut forbi kulturguiden Eventuelt.org, hvis du vil vide mere om, hvad der sker i Aarhus. EVENTUELT.ORG I DO ART Wed, 09 May 2012 09:26:32 +0100 http://www.idoart.dk/?p=33909 Hejsa folkens. I den her weekend udstiller jeg, sammen med Lunchmoney Gallery, i München på kunstmessen Stroke Art Fair. Messen har urban kunst som hovedfokus, og derfor er det en meget blandet pose bolsjer, man præsenteres for hernede. Jeg har været på jagt efter de værker, som rørte noget i mig. Værsgo’ og smag! – Mormor. MORMOR I DO ART Sat, 05 May 2012 11:23:08 +0100 http://www.idoart.dk/?p=33804 Interview af: Nina Peitersen | Fotos af: Rikke Flensberg & Maria Märcher Schumann. Med udstillingen ?Life Is Beautiful Full of Illusions and Lies? i Green is Gold Studio tager kunstneren Rikke Flensberg, med sine minimalistiske værker, fat i den gængse opfattelse af, hvad fotografiet skal kunne som medie. Kunstneren Rikke Flensberg (f. 1980) har, med sin først soloudstilling i København, arbejdet allegorisk med naturen i et univers, hvor naturelementerne bliver fordrejet, og virkeligheden synes illusorisk. Kunstneren udfordrer, med sine værker, områder inden for kunsten, som normalt ikke inkluderer fotografiet. Flensberg, som er uddannet fra Malmö Kunstakademi i 2009, eksperimenterer med det skulpturelle, og hun manipulerer sine fotografier både i fysisk form og som begreb ved brug af vand, lys og plexiglas. I et poetisk dæmpet univers af flimrende, douche nuancer udnytter Rikke Flensberg både genkendelige og abstrakte motiver, når hun undersøger, hvordan virkeligheden kan rekonstrueres. Hun lokker beskueren inden for i et rum, hvor der er plads til fordybelse i dimensionernes og perspektivernes væsen, og hvordan disse ikke nødvendigvis er, som de umiddelbart ser ud. Fortæl os om den ‘dekonstruktion’ af fotografiet, som du har arbejdet med i din udstilling. Jeg synes det er interessant at gå ind og bryde beskuerens blik fra den normale måde, som man plejer at kigge på ‘et billede i en ramme’ på, særligt i forhold til fotografiet, der oftest mødes med en forventning om, at det viser en genkendelig virkelighed. I den her udstilling har jeg leget med spejling, forskydning, dimensioner og perspektiver. Du dekonstruerer altså fotografiet og bygger dine værker op i en skulpturel form i stedet? Jeg vil gerne kigge på tingene anderledes, og jeg var fascineret af de her spejlinger og dimensioner, som gør at ens blik bliver brudt og forskudt. Jeg synes, det er interessant at være åben omkring, hvordan værkernes fysiske form tvinger beskueren til at se mere end det egentlige materiale. I ?Flying? har jeg forsøgt at samle himmel og hav, som en spejling af noget, der ikke er. Så selvom fotografiet i nogen grad er genkendeligt i motivet, er det altså ikke længere virkelighed. På den måde bryder jeg det fotografiske medie op og hiver og trækker i den gængse opfattelse af mediet som sådan. Så hvad er det nye du gør ved fotografiet? Normalt når man kigger på et fotografi, går man ud fra at fotografiet er rent. Med det mener jeg, at man normalvis ikke går ind og bryder eller bygger selve billedfladen op, som jeg har gjort i ?Swimming?. Ved at lege med niveauforskydninger, tvinger jeg beskueren til at få en helt anderledes oplevelse af det fotografiske billede. Jeg arbejder med klassiske teknikker fra det minimalistiske maleri, hvor det tekstile er i centrum. Er du gået væk fra en konkret motivverden? Motiverne med søbredden i ?Growing? og skyerne i ?Flying? er meget douchede billeder, med abstrakte motiver. Det er ikke konkret fotografier, der henviser til en eksisterende lokalitet. Jeg synes, det er mere interessant at arbejde på en måde, hvor det digitale fotografi bliver en del af det skulpturelle, frem for at det er billeder med klare motiver, som refererer til den genkendelige virkelighed. Det er stadig naturelementer, jeg opererer i. Jeg har ikke haft lyst til, at der skulle være noget menneskeligt i dem. Det er tankerne omkring dimensioner, sansning og tilstedeværelse i verden, som for mig er vigtigt, når man ser verden, som den umiddelbart ser ud, men måske i virkeligheden vender anderledes ? altså måske er oppe ikke op, måske er oppe ned. Derfor har det været vigtigt, at det var de universelle naturelementer, jeg gjorde brug af. Du har tidligere arbejdet meget med de minimalistiske universer. Er det dem du tager med videre i din udstilling? Ja, jeg kan godt lide renhed i udtrykket. Det giver mig mulighed for at tydeliggøre de greb, jeg benytter mig af. Den her trækken hen i mod det mere skulpturelle med fotografiet, gør at jeg bevæger mig væk fra den mere historiefortællende facon, som nogle af mine tidligere værker har båret præg af. Dengang arbejdede jeg mere narrativt, for eksempel i serier der tilsammen fortalte en historie. Mit nuværende minimale univers, er ikke på samme måde præget af historiefortælling. Man ‘plumper’ nærmere bare direkte ind i værket. Værkerne skal selvfølgelig stadig videregive noget, og jeg håber da, at det lykkes at få det skulpturelle udtryk til at give en oplevelsesbetonet og sanselig oplevelse, når man for eksempel står over for mine dimensionsforskydende værker. Jeg går helt klart stadig op i, at beskueren får en æstetisk oplevelse, men jeg fokuserer langt mere på formen nu, end jeg gjorde før. Her bliver fotografiet mere opløseligt, men jeg går stadig op i, at billedet er smukt i sin abstraktion. Jeg ønsker at beskueren går herfra og har fået en oplevelse af værkernes sfæriske talen om, at ting ikke er som de umiddelbart synes i spejling, forskydning, dimension og perspektiv. LIFE IS BEAUTIFUL FULL OF ILLUSIONS AND LIES Green Is Gold Studio | D. 27. april – d. 5. maj, 2012 Hyskenstræde 3. porten tv. | 1207 KBH K | Facebook Lør. d. 28.04 kl. 12-15 | Tir. d. 01.05 – fre. d. 04.05 kl. 16-18.30 | Lør. d. 05.05 kl. 12-15 I DO ART I DO ART Mon, 30 Apr 2012 17:31:17 +0100 http://www.idoart.dk/?p=33666 Den parisiske kunstner Baptiste Debombourg‘s (f. 1978) installation “Aérial” af knust glas, ser næsten ud som om et isbjerg er brudt igennem det tyske Abbey Brauweiler‘s tunge vægge og er gået i flere millioner stykker. Det for nyligt færdiggjorte værk, som har taget over 420 timer at skabe, er sammensat af over to tons glas, og selvom materialet er noget vi ser hver eneste dag, har Baptiste i denne situation formået at transformere det til et monument af skønhed. The mind is everything. The material is the servant of spiritual. – R.Martin Gard. Værket kan opleves i Abbey Brauweiler (Pulheim, Tyskland) frem til d. 20. maj, 2012. Læs mere her. I DO ART I DO ART Sat, 28 Apr 2012 14:19:25 +0100 http://welldonedaphne.com/olafur-eliasson/ Olafur Eliasson’s installation Your atmospheric colour atlas from 2009 allows the participant to experience the tactile and visual intensity of the colours blue, green and red. The installation consists of flourescent lights, aluminum, steel, ballasts and a haze machine. It’s dimensions varies depending on the institution in which it is displayed. At ARoS the installation has a form that mostly resembles a square. Inside the installation Your atmospheric colour atlas the participant enters a room of thick fog or smoke. The fog shifts in colours, red, green and blue which is lit from above. As the participant moves around in the installation, he/she moves through areas where the thick fog takes on the 3 colours. The quality and density of the fog allows the colours to merge, interact and transform with eachother before the participants eyes. As the colours merges the participant can experience the smallest change in colournuance from the most intense red to the supersaturated blue. The colour mixes in front of the participant and at one particular point the three colours create an area of pure, white light. The intensity of the smoke and the reflection of the colours in the smoke particles restricts and challenges the participants ability to make sense of the surrounding room. The participant must rely on their tactile and auditory senses to navigate the installation, this also adds to inherent qualitites of experiencing colours through other senses than the visual sense. The embodied sensation that is felt in the installation draws attention to the smallest changes in the participants bodily experience and presence in interaction and relation to the artwork,  the pace of your heartbeat, the sensation of your feet, toes and fingers as you slowly move around in the installation in the pursuit to capture the merging colours and every little colournuance they might posses. More on the artwork of Eliasson here, here and here Linda Post Tue, 17 Apr 2012 14:37:26 +0100 http://www.idoart.dk/?p=32010 Jeg er totalt fan af isbåde! Kage, chokolade, is og noget, der formentlig aldrig har set skyggen af jordbær. But I don’t care! Jeg elsker dem bare. Med alt hvad de er. Der er kun ét problem. Ja, faktisk to. 1. Man kan ikke spise dem liggende ned, uden at få chokolade på blusen! 2. Den er alt for hurtig væk. Og sådan er der jo desværre så meget… Jeg tror, at det netop er den tidslighed, som jeg også har gået og manglet lidt i skulptur og mine egne arbejder. Der er ingen tvivl om, at jeg elsker at arbejde skulpturelt, og selvom de kan have et langt efterliv gennem indholdet  (ja, her lever isbåden også ret lang tid. Er I klar over, hvor svært det er at få chokolade af!), så er oplevelsen bare tit lidt kort. Men bum, så har man set og aflæst dén skulptur. Især også, når jeg ved, hvor meget arbejde der egentlig går i den slags. Ubalance, du! Derfor har jeg gået og været lidt lun på video i noget tid, men har ikke kunnet overskue, hvordan jeg skulle skrue det sammen, når jeg er bedst til og vant til kun at overskue “stills”. Men efter vi på skolen havde diskuteret skala, så var det ligesom, der kom hul på et eller andet, som har åbnet op for en masse nye eksperimenter og potentielle fremtidige værker. Pludselig føler jeg mig et værk foran mig selv, og sådan plejer det ALDRIG at være. Gosh! Men her er så resultatet. Eller dokumentation af værket, for værket skal ses i virkeligheden. Det har noget med krop og rum at gøre. Det er en 10 minutter lang onetake video, projekteret op samme sted og på det samme, som den er filmet, og i samme størrelse som virkeligheden. Den anden halvdel af værket er, at projektionen ligeledes også er slukket i 10 minutter. Og således fremstår sætningen også som en spørgsmål. Derfor er “afspilleren” ikke gemt væk. LINE HVIDBJERG I DO ART Tue, 10 Apr 2012 10:56:50 +0100 http://www.idoart.dk/?p=30725 Jeg blev inviteret af kuratorudvalget på Krabbesholm højskole til at udstille i deres udstillingsmontre, der står ved skolen, på baggrund af mine indlæg her på siden. Det var en skøn tilkendegivelse at få, og en fed udfordring, som jeg takkede ja til. Der var ikke noget tema til udstillingen, og konceptet blev, at Rune Elkjær Rasmussen, Troels S. Heiredal og jeg selv, fra I DO ART, fik frie hænder til, at fylde de 5 bokse med fernisering d. 15. marts 2012. Med til udstillingen skulle vi lave en beskrivelse af projektet til en pressemeddelelse, og her følger min: “Værkerne er lavet specifikt til KBH kunsthal og er udarbejdet i henholdsvis glasplader og textil. Værkerne er en undersøgelse af glasmontrene som udstillingsobjekt og det afgrænsede rum i boxene. At “boxe” ting er dejligt, fordi så er der styr på dem, og det er derfor også et hyppigt brugt redskab til, at overskue det store rum. Beskueren opfordres i værkerne til, at tage stilling til det afgrænsede rum, og måske rummet udenfor?, alt efter beskuerens egen position og perspektiv.” Jeg har forsøgt at præsentere udstillingen og dokumentere arbejdet bag de 2 bokse, jeg stod for, til udstillingen. BOKS 1: Inspiration: Der er ikke noget bedre, end at gå på en skole, hvor der er plads til, at rode og klistre en hel væg til, uden at skulle pakke det sammen kort efter igen, hvilket jeg er nødt til, hvis jeg arbejder, hvor jeg bor. Her er det umuligt, at rode bare lidt, hvis jeg skal kunne finde min seng, min mac, mig selv, eller vejen ud. For tiden er jeg meget fascineret af forståelsen af rummelighed, hvordan man opbygger den, og øjets forestillingsevne. Landart værket “Battery Park” (1973) af kunstneren Mary Miss, synes jeg, er ret fantastisk med den kropslige inddragelse af beskueren, perspektivet og legen i hendes kunstpraksis med det negative/positive rum. Jeg synes cirklen skaber en bevægelse i værket, der både kan opfattes positiv og negativ, alt efter hvorhenne man er placeret, og i hvilket perspektiv man ser. Den to-sidethed syntes jeg, er ret interessant, og det trickede mig til, at arbejde videre med værket. Skitsearbejde: Det at skulle placere noget i en boks med en enkelt låge som åbning, stiller nogle praktiske krav til værket, og min plan om 4 store glasplader, der skulle hænges op inde i boksen, krævede derfor, at de var tilpasset åbningen. Størrelsesforhold: Jeg ville gerne skabe et perspektiv med cirklerne som inddragede beskueren til, også kropsligt, at tage stilling til værket, og derfor byggede jeg en meget simpel model af min idé, og verdens flotteste mand, i perspektivet 1:10. Det hjælper mig altid, at prøve tingene af meget konkret, hvilket også gør det lettere at eksperimentere og flytte rundt, samt giver et bedre overblik over, om ideen også holder i virkeligheden. Jeg markerede boksens ende op i 1:1, for at gøre det nemmere, at beslutte højdeplaceringen af cirklerne, og deres størrelse i forhold til formatet af glaspladerne (den inderste firkantede markering). Min idé var, at det hele skulle udføres i glasplader, og jeg var så heldig, at have skaffet mig en god glarmester kontakt, der, ud fra arbejdstegningen, leverede mig de fineste bearbejde glasplader. Fragt: Lidt overmodig kan man godt føle sig, når man står med 4 glasplader på 60×107 cm, der skal fragtes i tog fra København til Skive. Det endte heldigvis godt, og Bob nød turen (eftersom han var mit eneste selskab, kunne han ligeså godt træde lidt i karaktér). Præsentation af boks#1: Det at placere noget i en udstillingsmontre, syntes jeg altid løfter objekterne, og udstillingsmontren i sig selv er et ret højtideligt rum, hvilket jeg syntes kunne være sjovt, at udfordre lidt. Fra afstand kan man derfor heller ikke se, at der rent faktisk er udstillet noget i boksen. Jeg installerede cirklerne, der er skåret fra glaspladerne, udenfor boksen i et perspektiv, så cirklerne kunne synes både at være hoppet ud af boksen, eller på vej derind? Et aftenbillede taget af Rune Elkjær Rasmussen: BOKS 2: Inspiration: Jeg er meget fascineret af danske Jesper Carlsen og hans formelle arbejde med perspektiv, lys, og moiret-effekten, hvor der dannes et nyt billede, når to mønstre placeres forskudt ovenpå hinanden. Skitsering: Min første idé var, at pakke boksen ind i et mønster på hver af de 4 sider, så der ville skabes forskelligt moiret, når man kiggede igennem boksen, efter afstand. Her et eksperiment i 2d: I et forsøg på at se hvordan det virkede, når der kom et rum imellem siderne på boksen, prøvede jeg det af på en vase. I mit ønske om at skabe æstetisk sammenhæng mellem de 2 bokse, og bevare et skrøbeligt udtryk, overvejede jeg, om jeg skulle skabe linjerne, ved at klistre tape udenpå boksvæggene. Jeg droppede det dog igen, da tapen sikkert ville være en uholdbar løsning, når boksene var placeret udenfor med fugt osv. Jeg sad fast, men så tyk som klicheen “inspiration kommer alle vegne fra” så cool er klicheen også, når inspiration kommer fra noget så mærkeligt som 2 par strømpebukser udenpå hinanden. I strømpebuksernes trådretninger mod hinanden fik jeg lidt af den moireteffekt, jeg søgte, og det inspirerede mig til, at arbejde videre i textil. En idé om at pakke boksen ind i textil, kasserede jeg, da jeg ikke kunne skaffe textil med store nok masker til, at moireteffekten kunne opnås i stor skala. Desuden var jeg bange for, at det ville blive for ‘textilt’ og lede tankerne for meget hen på netstrømper. I stedet for at bruge rummet i boksen, som noget øjet skulle sigte igennem, prøvede jeg at lege skulpturelt med rummet. Stellet fra en lampeskærm gjorde det ud for hjørnerne af boksen i lille skala. Jeg blev tilfreds med idéen i denne model der, udtryksmæssigt, matchede den anden boks, havde en modstridende dynamik, moireteffekten og inviterede beskueren mere og mere ind i rummet, igennem de 4 sider, der gradvist blev mindre. Konstruktion: 4 textile sider der er hæftet inde på midten og bliver smallere, side for side. Eftersom jeg ikke havde afprøvet min idé i rigtig skala, vidste jeg godt, at det var lidt af et sats, og at der var en chance for, at det ikke ville fungere i praksis. Præsentation af boks#2: Jeg havde regnet strækket i stoffet forkert ud, og effekten trådte ikke frem, så jeg blev nødt til, at droppe idéen og gå lidt improvisatorisk til værks. . Aftenbilleder af Rune Elkjær Rasmussen: Jeg er virkelige taknemmelig for udfordringen, og jeg har lært sindssygt meget af den. Her på siden kan man dele projekter og tanker, men i og med at det hele foregår i cyberspace, konfronteres man ikke med de folk, der muligvis læser det. Det var en grænseoverskridende og vigtig øvelse, at møde folk og fortælle om de personlige tanker og idéer, der er knyttet til projektet, også uden respons, nødvendigvis. Efter installationsudfordringen vil jeg helt sikkert også huske, at falde lidt bagover af benovelse, næste gang jeg besøger et kunstmuseum, hvor det er lykkedes en kunstner, at installere en udstoppet haj i et akvarie – bare for effort. At “bokses” Personligt udspringer værkerne her, af det sted jeg står i mit liv lige nu, og som andre der drømmer om en kreativ uddannelse måske også genkender? Jeg går pt. på en dagshøjskole og drømmer om, at blive optaget på en kreativ uddannelse her til sommer. At blive puttet i en uddannelsesboks, hvor jeg får givet udfordringer og kan lære en masse, hvor jeg kan være SU-godkendt af systemet, og droppe en uddannelsestitel som folk kan forholde sig til, når jeg nævner den, lyder forløsende og tiltalende. Det kunne være fedt, at blive blåstemplet af boksen, men det irriterer mig også når politiske formaninger, folks forventninger, boks- og blåstemplinger får for stor betydning, så jeg glemmer at det også giver frihed og drive, at skulle strukturere sit eget liv og kreative udfordringer udenfor boksen, hvilket jeg mener, der er fordele i også. Tankerne om uddannelse skal absolut ikke forstås nedværdigende, men som en refleksion over, hvorfor man vælger ting til og fra, og at det, at blive valgt fra selv, måske bare betyder, at man bliver nødt til, at være endnu mere kreativ, for at skabe sin egen vej? Det er i hvert fald nogle af de tanker i denne tid, der flimrer rundt deroppe på øverste etage. Føl dig endelig fri til, at dele tanker og kommentarer til indlægget! / Nynne NYNNE H. LARSEN I DO ART Mon, 02 Apr 2012 15:18:00 +0100 http://www.idoart.dk/?p=31157 I was commissioned by the shopping center Bruuns Galleri in Aarhus to make 4 giant installations where art meets fashion. Their wish was to give art a loving opponent with all the new spring trends. They have been inspired by some of the world’s funniest and most amazing artists. I picked the 4 artists which artworks I wished to work with. For the outside of the cubes I made a new interpretation with the help of digital collage. The mission was to show the feeling of the different artists paintings. The inside of the cubes shows the artists signature, and I used pictures made for the catalog of models styled according to the artists environment. In the middle of the cube, I customized a mannequin to show the style that matches the artworks. The cubes will be part of their spring campaign and will be on display in Bruuns the entire next week. (From the 23rd of march to the 1st of april 2012). RUTH CRONE FOSTER I DO ART Sat, 24 Mar 2012 13:54:56 +0100 http://www.idoart.dk/?p=30603 ALL PHOTOS BY RIKKE LUNA © IDOART.DK For blot to måneder siden udsendte vi, i samarbejde med klubkonceptet Misk Mask, en konkurrence hvor i fik chancen for, at skabe nyt “look” til det Aarhusianske spillested Train og puste nyt liv i Misk Mask for en aften. Vinderne blev de tre aarhusianske arkitektstuderende piger, Martina Blom, Mette Romme og Klara Andersson, med installationen “This is Art“. I fredags, d. 16. marts 2012, kom dagen endelig hvor det hele skulle skydes af, med elektriske rytmer fra Eloq, Ghost Poet og Gaslamp Killer og en stor videokunstnerisk hjælp fra Lil Wachmann, Ida Emilie Retz Wessberg, Thomas Lillevang og Mads Hulsroy. Her under kan i få et kig med i opbygningen samt opleve lidt af stemningen fra aftenen. Vi nød det i fulde drag, og håber i måske også vil nyde det lidt. Hold i øvrigt ekstra godt øje her på siden den næste tid. Vi har nemlig muligvis en ny Misk Mask konkurrence i ærmet inden ikke så længe. ALL PHOTOS BY RIKKE LUNA © IDOART.DK VIDEO BY RIKKE LUNA & MATIAS © IDOART.DK I DO ART I DO ART Sun, 18 Mar 2012 15:48:10 +0100 http://www.idoart.dk/?p=30387 Nu är det tre dagar kvar till Misk Mask! …Och vi sitter uppe och syr hela natten. Med hjälp från Karol Poirot, (vår nya favorit fashiondesigner) når vi det! THIS IS ART I DO ART Tue, 13 Mar 2012 20:25:45 +0100 http://www.idoart.dk/?p=30308 Vi er netop faldet over den engelske kunstner Anna Garforth, som vi håber vil slå nye forårsspire i jeres æstetiske muldjord. Hun beskæftiger sig, i mange af sine projekter, med temaer som bæredygtighed og byøkologi, på en måde der bringer naturen ind i byen og smil frem på læben. Anna arbejder i mange forskellige medier og materialer, for hver gang at opnå unikke værker, men hendes passion for det taktile og gadenære er gennemgående for hendes udtryk. Hendes fikse fingre har skabt massevis af smukke typografiske værker ud af mås, kagedej, efterårsblade og farverig tape. Annas værker har i hvert fald vækket en stor æstetisk sult her, og vi er sikre på, at hun er værd at følge i fremtiden. Anna’s seneste projekt er netop nu udstillet på MOTI (Museum of the Image) i Breda, Holland i forbindelse med udstillingen The Pop-Up Generation. Udstillingen sætter fokus på en ny generation af kunstnere og designere, en nedbrydningen af skellet mellem 2D og 3D og fleksibiliteten og alsidigheden i Pop-Up, som fænomen. Anna har samarbejdet med den hollandske display- og papproducent Vinke Display om sin smukke pap bjørneinstallation ‘Wandering Territory’. Efter d. 12 april 2012 skal udstilling på tour, og man kan jo kun krydse fingre for, at den også popper op i Danmark. I DO ART I DO ART Mon, 12 Mar 2012 13:33:29 +0100 http://www.idoart.dk/?p=29988 Fredag d. 16. marts 2012 samarbejder vi med Misk Mask, om at skabe de bedste rammer, for en aften der handler om så meget mere end billige guldøl. Det var de tre arkitektstuderende piger, som vandt vores konkurrence, om at skabe kunst til arrangementet, med deres fantastiske installation “This Is Art,” og vi glæder os til at opleve den. Du skal selvfølgelig have chancen for at opleve den sammen med os, så derfor har du nu muligheden for, at vinde gratis adgang til dig og din bedste ven. Vi udlodder nemlig 10×2 fribilletter til arrangementet. Mette Romme, Martina Blom og Klara Anderson er allerede i fuld gang med arbejdet på deres installation “This Is Art.” Du kan følge med i processen og læse mere om projektet her. Vi synes ikke du skal gå glib af denne magiske aften, så derfor får du nu muligheden for, at vinde fribilletter til dig og en ledsager. Det eneste du skal gøre er, at fortælle os hvordan du allerhelst vil opleve kunst. Du kan skrive dit svar i kommentarfeltet herunder eller sende den til os på info@idoart.dk senest onsdag d. 14. marts 2012, kl 12.00. (Bemærk at der desværre er en aldersgrænse på 18år). Husk at nævne navn og mailadresse, så vi kan kontakte dig hvis du vinder. De ti mest inspirerende bud præmieres med 2 stk. fribilletter. Vi glæder os til at feste med jer! Udover fantastisk kunst byder Misk Mask selvfølgelig på et musikprogram, som du godt kan begynde at glæde dig til: THE GASLAMP KILLER (US) The Gaslamp Killer er kommet for at blive. Hans vilde dynamiske udtryk giver drengene tørt på og gør pigerne kåde. Han blev bogstaveligt talt samlet op på gaden i San Diego og fik en plads på forsiden af flere af de største musikmagasiner. Han bringer det mærkeligste og mest uhåndterlige ind i musikken, med dedikation, disciplin og lækkert hår. Baseret i Los Angeles, hvor folk er en anelse reserverede, spiller han de korslagte arme i vejret. GHOSTPOET (UK) Den London-baserede kunstner er opdaget af Gilles Peterson og hans Brownswood recordings, som har udsendt en håndfuld poetisk/elektroniske værker. Opvokset et sted imellem London, Coventry, Nigeria og Den Dominikanske Republik, har hans forældre ikke presset på for en karriere. Den er kommet som en naturlig ting, bland andet ved at lytte til radio om natten, når resten af huset sov. Med en nænsom stemme, rapper/synger den 25 årige poet sig igennem sit repertoire med sikker stil. Se videoen til Survive It her. DOUG SHIPTON (Finders Keepers Records/B-Music) 45″ vintagesingler bliver mixet sammen til en molotov cocktail af Bolshevik beats, bollywood funk og pan-Asian pop. “Dedicated Swallower Of Fashion” er titlen på et af de mest opskure mixtapes, der er lavet ud af de mange 1000 plader, som Dough har samlet igennem årene til sit selskab Finders Keepers Records/B-Music. Lyt lidt her. MISK MASK & I DO ART Fredag d. 16. marts 2012 | Dørene åbner kl. 23.00. Train | Toldbodgade 6 | 8000 Aarhus C Meld dig til på Facebook. Entré: 60kr i forsalg eller i døren inden midnat | 80kr efter midnat. Aldersgrænse: 18 år+ I DO ART I DO ART Wed, 07 Mar 2012 16:02:12 +0100 http://www.idoart.dk/?p=29804 Nikolaj Kunsthal åbner nu op for to nye udstillinger med ‘Den Tavse Station’ af den danske billedkunstner Mie Olise og ‘Northern Imaginary 3rd Part’ af den norske maler og multimediekunstner Patrick Huse. Vi var så heldige, at få et lille interview med Mie, som nu kan præsentere sin hidtil største udstilling og tilmed sin første i København. Hvis du er i nærheden, synes vi, du skal smutte forbi ferniseringen på fredag, d. 9. marts 2012, fra 17.00-19.00. Hvem er du, hvor kommer du fra og hvad er din baggrund? Jeg er en dansk billedkunstner fra Mors. Jeg har gået en kringlet vej gennem en arkitektuddannelse, drop-out fra designskolen, og så har jeg haft et udstillingssted, et tøjfirma og i 2007 afsluttede jeg min MFA i Billedkunst fra St. Martins i London. Hvad fascinerer og inspirerer dig? Konstruktioner og steder med en historie om “failure” virker til, at være en af de ting, jeg konstant opsøger. Jeg er optaget af den fælles erindring/historie i kombination med min egen subjektive historie, og jeg har en forkærlighed for melankoli og dvæler ved det bittersøde – nogle gange tangerende til det patetisk romantiske. Fortæl os lidt om dine arbejdsprocesser: Jeg tager ofte på research rejser, idet jeg arbejder med “stedet som konstruktion”. Jeg har været i en forladt, russisk mineby ved den arktiske cirkel, og senest på rejse efter en mand og et skib, med samme navn, i hhv. Newfoundland og Holland, med udgangspunkt fra min hjemby Nykøbing Mors. Mit materiale bearbejder jeg så i atelieret, og det ender som regel op med trækonstruktioner eller malerier. Jeg arbejder først i mindre modeller og så først i sidste øjeblik i 1:1, og nogle gange sker det at jeg tilføjer lyd eller video. Kan du fortælle os lidt om din udstilling “Den tavse station”? Jeg har rejst i sporene på Sandemose‘s hovedkarakter i den selvbiografiske roman “En flygtning krydser sit spor”. Han hedder Espen Arnakke. Det gør skibet, som min far byggede i 1975, også. Jeg er sideløbende rejst ud for, at finde dette skib, som gennem tiden har haft flere forskellige ejere. Jeg fandt det, efter lang tids søgen, under nyt flag og nyt navn, i Holland, hvor jeg havde mulighed for, at bo på og sejle skibet efter 23 år. Udstillingen er min subjektive fortolkning af disse to rejser, ud fra reglen; Når noget i de to rejser korresponderer, som navnene som udgangspunkt gør, så arbejder jeg videre med det. På Nikolaj Kunsthal er det så blevet til en stor lydinstallation med en forladt jernbanestation i det store rum, en række installationer i sideskibet, 3 små videoer og et enkelt maleri. Hvad vil fremtiden bringe? Jeg skal tilbage til New York, hvor jeg er baseret. Og så skal jeg til Venezuela og researche til tre museumsudstillinger i Sydamerika, som åbner i efteråret 2013. Jeg har også galleriudstillinger på Barbara Davis og en gruppeudstilling på Marianne Friis Gallery her i København, samt en i New York. Jeg starter ydermere et projekt, om det savværk jeg boede på som barn, i kombination med David Lynch’s savværk i Twin Peaks. MIE OLISE | DEN TAVSE STATION: D. 10. marts – 13. maj 2012 Nikolaj Kunsthal Nikolaj Plads 10 | 1067 København K. Tirsdag-Søndag: kl. 12-17 | Torsdag: kl. 12-21 | Mandag: lukket. Voksne: 20kr | Børn u. 15år: gratis | Onsdag: gratis adgang for alle. I DO ART I DO ART Mon, 05 Mar 2012 12:21:36 +0100 http://www.idoart.dk/?p=29801 Vi elsker franske Lab212 for deres stjernehimmel gynge. Tusind tak til Sidsel Marie Filipsen for tippet. I DO ART I DO ART Sun, 04 Mar 2012 18:32:16 +0100 http://www.idoart.dk/?p=29608 ALL PHOTOS BY RIKKE LUNA © IDOART.DK Den New York baserede videokunstner Tony Oursler kan fra på lørdag d. 3. marts og frem til 29. juli 2012 opleves på ARoS Aarhus Kunstmuseum med sin soloudstilling Face to Face. Tony Oursler (f. 1957) har siden midten af 70′erne arbejdet med filmmediet, og han har i mange år eksperimenteret med mulighederne for, at tilføje rumlighed til den ellers typisk flade genre. Han skaber sine værker som fysiske skulpturer, som han vækker til live med små videoprojektioner. Tony’s arbejde befinder sig i en genre, som på utroligt kort tid har udviklet sig enormt, og hvor nye teknologier konstant giver nye muligheder. Når man hører Tony fortælle om, hvordan det nærmest var umuligt, at komme i nærheden af selv det mest ringe udstyr, dengang han startede med video og projektioner, bliver denne udvikling virkelig sat i perspektiv. Man kan nemt komme til, at gå en smule skeptisk til udstillingen, måske netop fordi, vi bliver bombarderet med nye fascinerende eksperimenter inde for genren (se fx. her, her, her og her), og måske er Tony’s æstetik heller ikke den mest tiltalende, med de mange sammenklippede og deforme ansigter med unaturlige farver. Tilgengæld er Tony en mand med meget på hjerte, og hvis du skraber lidt i overfladen, vil du finde dybder og historier i de mærkværdige figurers monologer. Nogle af værkerne taler endda direkte til os, som den arrige, hvæsende kvinde i værket “Guilty,” der ligger klemt under en madras, og anklager os med følgende ord “I can feel it” … “I know what you wanna do” … “I know!” … “I can read your mind – every thought” … “You can’t keep it secret.” “Store dele af Tony Ourslers arbejde handler om ansigtet og interessen for, hvordan ansigtet kommunikerer følelser. Når hans ansigter mangler næse, hår, ører eller hals, så udspringer det af en lyst til at undersøge, hvor få af ansigtets elementer der skal til, for at vi stadig tolker det som et ansigt ? og for at det stadig er i stand til, at være udtryksfuldt. Ved at anvende ansigtet åbner Tony Oursler op for en lang række referencer til både medieverdenen, massekommunikation og psykologien. Det handler om udtryk og mimik. Omdrejningspunktet for meget af Tony Ourslers arbejde er således vores evne til at aflæse andre mennesker, at føle empati, eller mangel på samme. På den måde balancerer Tony Ourslers kunst på fascinerende vis mellem humor og galskab, fornuft og skizofreni.” (Uddrag fra pressemeddelelsen). Videokunst er tit svært at udstille, da den ofte kræver meget tid og opmærksomhed af beskueren. I Tony’s værker er der, som sådan, ikke et sammenhængende forløb, og det er derfor kun op til dig, hvor meget du vil lade dig opsluge af hans univers. TONY OURSLER | FACE TO FACE: ARoS Aarhus Kunstmuseum D. 3. Marts – 29. Juli 2012 ARoS Allé 2 | 8000 Aarhus C. ÅBNINGSTIDER: Tirsdag: 10.00-17.00 | Onsdag-torsdag: 10.00-22.00 Fredag-søndag: 10.00-17.00 | Mandag: Lukket ALL PHOTOS BY RIKKE LUNA © IDOART.DK I DO ART I DO ART Thu, 01 Mar 2012 19:05:10 +0100 http://www.idoart.dk/?p=29444 For knap et par måneder siden udgav vi, i samarbejde med klubkonceptet Misk Mask, en konkurrence, hvor vores læsere havde mulighed for at vinde 9.000kr til, at skabe kunst på spillestedet Train i Aarhus. Nu har vi fundet vores vindere, som er 3 piger der alle studere på Arkitektskolen, og som om kun et par uger kommer til at skabe fantastiske rammer for Misk Mask’s gæster med kunstinstallationen “This is Art”. Vi har nu oprettet en profil til pigerne, så de løbende kan holde jer opdaterede om deres arbejde og fortælle jer mere om, hvad der kommer til at ske. Glæd jer! - M&R Fredag d. 16. marts 2012 er der fest på Train! Misk Mask står for arrangementet, og vi har fået muligheden for, at skabe “kunst” til aftenen. – Det er vi meget glade for! Med enkelte midler vil vi skabe mere intime rum på Train og lege med overgangen fra 2d projektioner til mere 3 dimentionelle oplevelser. Vi vil se en interaktion mellem aftenens besøgende, lyset og den serie af “lærreder,” som skal bryde med Trains eksisterende rammer. Her er nogle billeder og skitser fra processen til forslaget “THIS IS ART”. THIS IS ART I DO ART Wed, 29 Feb 2012 18:31:36 +0100 http://www.idoart.dk/?p=29210 ALL PHOTOS BY RIKKE LUNA @ IDOART.DK I torsdags blev vi inviteret til fernisering på Kunsthal Charlottenborg‘s årlige forårsudstilling. I år har hele 715 kunstnere fra hele verden kæmpet om de 69 pladser og både juryen og Charlottenborgs kurator er enige om, at niveauet er højt. I år er det kun anden gang, Charlottenborg har åbnet op for internationale ansøgninger til forårsudstillingen, og første gang det har været muligt, at ansøge digitalt. Det betyder, at der på denne udstilling er 38 udenlandske kunstnere at opleve, og vi var så heldige, at støde på et par stykker af dem, da vi blev vist rundt af Rine Rodin i den sidste del af opsætningsprocessen, kun få timer inden den store fernisering. Taknemmelige kunstnere og genbrugselfenben I det første rum, vi træder ind i, møder vi den lidt generte London-baserede japaner, Asako Sengoku, som sætter sidste hånd på opsætningen af sit afgangsprojekt fra en engelsk arkitektskole. Hun fortæller entusiastisk, med sin japanske accent, om sit værk, og det lyser ud af hende, hvor meget det betyder for hende, at være her. I et af kunsthallens største, og utroligt smukke, rum hænger Gilles T. Lacombes’ enorme model af en elefantstødtand, konstrueret af intet mindre end 4400 stykker genbrugselfenben. Når man kommer helt tæt på, genkender man stykkerne som klavertangenter, hver og én indsamlet af Gilles selv, fra et utal af gamle klaverer. Nogle af tangenterne er blevet gullige af alt for mange timer i røgfyldte barer, og det siges, at eksperter kan se på nuanceforskellene hvilken elefantrace elfenbenet stammer fra. Et alternativ til udstillingskataloget I år har Charlottenborg valgt, at skippe det traditionelle trykte udstillingskatalog og i stedet lave en digital version, som hentes ved hjælp af en QR-kode på udstillings første væg. Dette gør selvfølgelig, at kataloget er gratis, men det har også givet plads til, at de udstillende kunstnere har fået muligheden for, med egne ord, at beskrive deres værker og dele deres tanker med os. En god måde, synes vi, at gøre endnu flere historier og oplevelser tilgængelige på. Forårsudstillingen er et af højdepunkterne i Charlottenborgs årsprogram, og der er tydeligt, at mærke en stolthed og forløsning hos alle, der har været involveret. Selvom det selvfølgelig var en travl dag, og en ikke mindre travl aften, med den usædvanligt velbesøgte fernisering, i torsdags, var der masser af smil, at spotte i kunsthallen. Vi synes bestemt, du skal smutte forbi smukke Charlottenborg og skyde dit forår igang med en eminent og inspirerende udstilling. FORÅRSUDSTILLINGEN: D. 24. feb. – d. 6. maj, 2012 Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 | 1051 Kbh. K. ÅBNINGSTIDER & ENTRÉ: Tirsdag-søndag 11-17 | Onsdag 11-20 | Mandag lukket Voksne 60 kr. | Studerende og Pensionist 40 kr. Gruppe (min 10 pers) 40 kr. | Børn under 16 år gratis ALL PHOTOS BY RIKKE LUNA @ IDOART.DK I DO ART I DO ART Mon, 27 Feb 2012 14:44:39 +0100 http://www.idoart.dk/?p=29135 En af mine store inspirationskilder for tiden er den italienske installationskunster Esther Stocker (f. 1974). Jeg er vildt betaget af hendes poetiske måde at undersøge rummelighed på, og hendes meget stramme grafiske æstetik er lige i øjet for mig. Esther Stocker’s udtryk balancerer i et spændende grænsefelt mellem det meget formelle, minimalistiske og det abstrakte, hvilket virker vildt dragende på mig. Med simple materialer som gaffatape og pap lykkedes det hende, at skabe syrede effektfulde rum med sjov eksperimenttering med perspektiv og optik. Den fysiske fornemmelse af at befinde sig i et sådan rum, ville jeg virkelig gerne opleve selv! I mit hoved stikker mange tanker og idéer så langt i hver sin retning, som de overhovedet kan, hvilket kan være skide fedt men også frustrerende fra tid til anden, så måske netop derfor er jeg fascineret af kunstnere, der har fundet deres egen niche og med samme greb og æstetik hele tiden selv udforsker og udvider den, hvilket jeg synes Esther Stocker er et eksempel på. Hun har udstillet adskillige steder i verden, og hvis du besøger hendes hjemmeside, vil du også opdage, at hun arbejder sindssygt varieret inden for hendes eget lille felt. Til slut et lille uddrag fra et interview med Esther Stocker fra magasinet Don’t Panic, 2008: Your work seems to say something profound about space, despite and perhaps because of your ignorance of its nature. “It’s ironic, as the ‘fact’ of space somehow enters the work unasked. All I ever wanted to know is how a relation functions. What one thing is doing next to another, why we can differentiate things or why we want to differentiate things. even if we cannot describe the point where one thing becomes another, we seem to somehow know that it happens. That fascinates me.” NYNNE H. LARSEN I DO ART Thu, 23 Feb 2012 09:38:40 +0100