De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et interviews http://www.overskrift.dk Sat, 26 May 2012 23:01:16 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://blogg.wimp.dk/2012/05/26/distortion-interview/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=distortion-interview INTERVIEW/KONKURRENCE: Han kalder sig selv for en poptøs og kan ikke lide DJ’s, som bare står og vipper med hovedet. WiMP har fået en snak med Distortions grundlægger Thomas Fleurquin. Vind desuden billetter til Distortion Final Party + tourpas. Svar rigtigt … Læs mere... WiMP Redaktionen WiMPBLOGGEN Sat, 26 May 2012 16:46:13 +0100 http://iloapp.davidbirch.dk/blog/self?Home&post=24 Interview med to natklubejere og røv-søde fyre Simon og Simon. Skrevet til COVER-MAN, Maj, 2012, hvor det blev forkortet en del. Her er hele balladen. Simon, Simon og Simons Mens talerne gjalder over fælleden og arbejderromantikken blomstrer i anledning af 1. maj, sidder to mænd, der sammen har skabt noget unikt, foran en fortovscafé i indre by og fortæller om, hvorfor alle vil med til deres fest. Af David Pepe Birch Måske er den også lidt vel rigeligt gul i det. Simon Franks valg af sweatere trækker en del kommentarer i løbet af ganske kort tid. Rager det ham? Næ ? og ikke på den arrogante jeg-er-ligeglad-med-dine-holdninger måde, han griner bare af det. Griner fra øre til øre med snorlige tænder. Griner fra den ene enden af gaden til den anden. Han er typen, man først ville elske at få som sidemand i flyveren, fordi så sker der i det mindste lidt ? og senere på turen ville man forbande hans store grin og kække gule sweater hele vejen ud på lokummet. Undskyld, man jeg bede om en faldskærm ? min sidemand er kronisk glad, og jeg kan ikke få plads til min vanlige flyvrantenhed - kan man nu ikke få lov til at være sur i et flysæde længere? Og ved siden af ham i jagtgrønne nuancer og ræveblik sidder Simon Franks makker Simon Lennet og er alt det Simon Frank ikke er. Og hvad skal vi have? Lad os få et par bajere ? Lennet går direkte efter en stor våde fadøl og får ild på en cigaret, mens Frank bestiller en lille fadøl med an halvbagt forklaring om, at så kan man jo drikke flere. Og forklaringen glider lige ned, fordi den bliver serveret med smilet og latteren. Ja ? så kan man drikke flere - det lyder sgu meget rigtigt. De burde ikke være venner de to mænd på den anden side af bordet. En fra Nørrebro. En fra Svendborg. En der er glad. En der åbner ord. En der lukker ord. Se bare denne bid af samtalen: Frank (glad, tidligere professionel håndboldspiller fra Sydfyn i knaldgul sweater): ?Man kan faktisk sammenligne vores arbejde i nattelivet med det at spille håndbold. Hvis man ikke forbereder sig hele ugen, så kan det mærkes på banen. Sådan er det også nu. Hvis vi ikke forbereder os, så kan man mærke det på festen.? Lennet (afdæmpet, tidligere, nuværende og kommende småstodder fra Blågårds Plads) ?Lavede du lige en håndboldsammenligning med vores natklub? Det ved jeg ikke noget om, der var sgu ikke nogen håndboldhaller på Nørrebro, da jeg voksede op.? Vi forsøger at fange solens sidste stråler (og åbenbart sproglige klicheer om sol) på en københavnsk fortorvscafé med øl i glassene, røg i lungerne og røverhistorier på bordet. For eksempel om dengang, de første gang begyndte at arbejde rigtig sammen i et lille eventbureau sammen med en tredje makker, der ikke var helt så hooked på at holde fester som de selv var. Og om da de så valgte at fortsætte uden makkeren, der til gengæld fik firmaet og i dag ejer tre Porcher købt for eventpenge. Hvad har I selv ? ?Vi kører på cykel. Vi har dog en hver.? Og det er uden bitterhed og næsten uden fortrydelse ? for de må skam godt låne en Porche indimellem. Det begyndte for små ti år siden med tilfældige møder i den del af nattelivet, der også foregår i dagtimerne. De var begge festpromotore og pludselig en dag var de det sammen. Håndbolddrengen og Nørrebrotypen. Det fortæller de og får flere øl i glassene. De fortæller om en helt utroligt fordelagtig aftale med natklubben Nasa, der i en periode var kørt skæv i et medlemskartotek, der havde fået børn og var flyttet på landet og ingen gæster overhovedet. De fortæller, hvordan de gennem de sidste ti år er blevet hevet ind på den ene skrantende klub efter den anden. Om hvor den det altid er lykkedes for dem at holde den i live et halvt år og så blive smidt ud igen, når der er kommet lid penge i kassen. PÅ et tidspunkt i fortællingen er vi på Roskilde Festival, hvor Smon og Simon har roddet sig ud i en gigantsik chili con carne-bod, hvor de rører i kæmpegryder fem dage i træk, mens 100.000 helt andre unge fester igennem om ørerne på dem. Og efter en god tur rundt i det Københavnske nattelivs ansigt gennem ti år ender fortællingen om morgenen efter d. 31 juli 2010 ... ?Eller, nej der var vi jo bare stive ... det må have været et par dage efter. Hej søren, hej Thomas, hej Tjavs(?)?. Det virker som om, alle der går forbi vores bord kender Simon og Simon. Om igen: alle kender Simon og Simon ? selvfølgelig gør alle det. De ejer en natklub, som uden sammenligning er det sted, det er smartest et være på lige nu. Og sjovest. Og alle skal lige hilse. Nå men tilbage til tre dage efter den nat i sommeren 2010, hvor der til dato har været den værste nat på Simons. Intet fungerede. Folk stimlede sammen de forkerte steder og stimlede slet ikke sammen, der hvor de skulle. Udsugningen virkede ikke (der var nogen, der havde smidt en dyne(!) i den). Det gjorden air-conditionen heller ikke. DJ-pulten var placeret forkert og så var det - stille og roligt - DEN vigtigste aften i Simons og Simons (og Simons) professionelle liv: åbningsaftenen. Forud var gået ni måneders helvedesbureaukrati med nervøse naboer og stringente regler fra de havde underskrevet kontrakten. Nu skulle de vise, hvad de kunne. Gæstelisten var kilometer lang, sprutten var gratis og djen var fløjet ind fra Ibiza. Intet kunne gå galt. Alt gik galt. Simon Lennet har drukket hele sin øl. Simon Frank har bestilt en ny (lille igen). Tre dage efter mødtes de i lokalerne og var kede af det. Og så sig omkring. Og var kede af det. Og tog sig sammen, Og var kede af det. Og lage en plan, der åbenbart virkede for siden er det kun gået bedre og bedre og i dag to år efter residerer de i dem grad fra toppen til underlivet af den københavnske festnat. Hej nu kommer fotografen ? ham kender de også ? og han hiver dem ind i baren for at tage billeder og får fart på nogle fernet brancaer, men jeg lister ud på gaden igen. På vejene hjem møder jeg Lennet, der har efterladt Frank med et glas hvidvin i solen foran Café Zeze i Ny Østergade. Selv skal han i Fælledparken og ryge pot. Det er jo 1. maj. ?Skriver du det,? spørger han. ?Det med potten,? svarer jeg. Nej for fanden. Det med, at jeg har brugt 1. maj på at give interview i stedet for at gå i fælledparken ? min mor bliver stiktosset.? Hvem: Simon Frank og Simon Lennet, ejere af natklubben Simons Hvor: på Café Victor, Ny Østergade 8, udenfor og lidt indenfor. Hvad: to store fadøl, to små fadøl, fire fernet branca, seks blå kings Tid: 53 minutter. Self Storage Feed Wed, 23 May 2012 13:15:20 +0100 http://www.cover.dk/blog/andrea-maack-duften-af-streger Den islandske kunstner, Andrea Maack, startede med at kreere dufte som led i de visuelle kunstprojekter hun lavede fra 2008 til 2011. Hun arbejder ud fra en metode, hvor hun sender sine spontane og håndmalede tegninger til parfumøren. Det er blevet til en kollektion af fem dufte, som er lanceret igennem Intergrade Europe, der også står bag Byredo, Nasomatto og Six Scents. Næste stop er London, hvor hun skal sætte en duft installation op i Harvey Nichols. Hendes dufte føres hos Storm.   Dine første parfume minder? read more thethingswedo Blogger feed Wed, 23 May 2012 09:53:37 +0100 http://thefirstwordinthedictionary.tumblr.com/post/23437213135 +? entrer, perdant - nous allons impala conduite Sun, 20 May 2012 23:02:20 +0100 http://www.idoart.dk/?p=34105 ALL PHOTOS OF THE BOOK © IDOART.DK In the new Gestalten publication ‘Pretty Ugly’, the two editors, Lupi Asensio og Martin Lorenz have been on a comprehensive journey through masses of design portfolios on the lookout for anything with a rebellious urge to be ugly. Better known as graphic designers, educators, brilliant researchers and owners of TwoPoints.net, the two inquisitive minds have created a publication that catches and reflects upon an important tendency in contemporary design. Martin has, before he opened TwoPoints.net together with Lupi, been working for Berlin-based Hort, who are known for their experimenting approach to graphic design as well as spotting fresh tendencies. Both Lupi and Martin believe, as designers, that it is more important to be a producer of content rather than just to be a communicater of others ideas. For us, this attitude makes them the perfect couple for the Pretty Ugly project, and out of curiosity we sent them some questions about this wierd, new and refreshing way of thinking design. Below you can read more about the process behind the book, their greatest discoveries and how they see themself as part of the new uglyness wave. ? Rikke Luna & Matias HELLOME | LIC – MAGNETISM DRAWSWORDS | DE NIEUWE K LEFT: HELMO, SONORAMA | RIGHT: SEBASTIAN PATAKI, MARGARET THATCHER ACID HOUSE Can you tell us a little about the process, how has it been working as the editor on this book? “Pretty Ugly” is our 13th book as editors. Each book is very different and a great opportunity to learn more about a specific theme. “Pretty Ugly” was an interesting experience because we started with one idea about the movement and ended up with another. The toughest part about doing that book was acctually that there is so much material out there. The first layout, with all the material we received, resulted in over 900 pages and during the selection phase we even encountered more material. It took us weeks to boil down the book to 224 pages. MARTIN NICOLAUSSON | 18 FEET & RISING NICKY CARVELL | LEISURE WORLD ANDREAS ERVIK Would you say that this kind of ‘uglyness’ is a common tendency in contemporary graphic design? When we were putting the book together, we were aware of the reflections on the movement by Steven Heller, Michael Bierut (Design Observer) and Patrick Burgoyne (Creative Review). The last two articles cited Mike Meiré?s redesign of 032c (2007), a cultural, german magazine, in which he used stretched Helvetica (now it would probably be Arial) in the headlines, something that was done a lot in the 80s, but forgotten since. This simple gesture shocked designers who thought they’d seen everything. Meiré seemed to have found the last sacrilege in graphic design. Over the years the movement evolved into what we call “Pretty Ugly”. COURTNEY REAGOR INÊS NEPOMUCENO | STILL INTIMATE LIFE NACHO ALEGRE + OMAR SOSA + ANA DOMINGUEZ | BREAD What are the greatest discoveries you have done through your research? That the movement isn?t just about aesthetics. Of course, there are obvious aesthetic qualities: intentionally ‘bad’ typography; using system typefaces like Arial, Helvetica or Times; stretching them; having too much or too little letter or line spacing; deforming type on a scanner or a copier, etc. but behind the aesthetics there is more than just visual rebellion. We see a shift in the role the designer plays in the communication process. Design has been seen as the vehicle between sender and receiver. An invisible servant of information. Today, the designer has a voice which has become an important part of the communication process. Often we even see attempts to visualize the design process itself in the work. COKE BARTRINA | TWO IKEBANA AND A GREEN TEA JONAS LIVEROD | ARCH JONAS LIVEROD | BURN, OBJECT, BURN! & CULT OF THE BIGTIME SENSORIAL As a design studio, do you use these kinds of aesthetics yourselves, and why/how? You tell us. We might have some works that are pretty ugly. ;) ?, but to be honest we never really try to do anything trendy. In contrary, if something has become a trend we have lost the interest in it. With each project we try to develop an unique visual language based in the character of the product/firma/institution. LEFT: JONATHAN ZAWADA + SHANE SAKKEUS + ANNIE ZAWADA | RIGHT: COLORS AND THE KIDS SIEBRECHT & BAECHLER | FABRIC PROJECT What do you think is interesting about working with uglyness? Working with uglyness isn?t that interesting, in fact, after doing that book, it is very hard for us to consider something ugly. What is really interesting though is the perception of ugly. In cases of Pretty Ugly it mostly means that something has been created, that society isn?t used to, that it doesn?t understand yet. Something that still has to be “learned”. PABLO ABAD | AURORA AUSTRALIS DELANEY ALLEN BREA SOUDERS Do you have any favorite projects/studios from the book, that you would like to highlight? As we said earlier, there is too much good material out there. In graphic design you have studios like Superscript2 using amateur photography (p.2) or diagramms that seems to have been taken from PowerPoint (p.29). In photography you have Nacho Alegre, Ana Domínguez and Omar Sosa doing installations with bricks (p.46) or bread (p.56 & p.57), but as well Inês Nepomuceno photographing a still life of an aftermeal situation, making them look like paintings (p.54 & p.55) or Brea Souders intentional “mistakes” in “Seine With Fingers” or “Under My Thumb (Heat)” (p.76). In product design you have Maarten Baas? “Plastic Chair in Wood” (p.61) and Jerszy Seymour?s “New Order” (p.67) chair, based upon the same cheap plastic chair. LEFT: HVASS&HANNIBAL, CANON BLUE – RUMSPRINGA | RIGHT: BENBO GEORGE, LINGER LUIS DOURADO | FAMOUS ARE DREAMING Anything else you would like to add? The aesthetics will change, but we hope that some of the attitude will survive. We need more brave designers who are able to think out of the box. Mainly for three reasons: First, responsibility. A designer that sees him or herself as a co-author of the message begins to feel responsible for that message. It was easier to hide yourself behind the client’s messages when the designer was invisible. Second, initiative. Becoming a co-author instills entrepreneurship. Instead of waiting for commissioned work, designers nowadays are taking more initiative and inventing their own products or projects. Lastly, flexibility. A movement that understands design as a process is more flexible. It can more easily adapt, adjust and improve. SEBASTIAN PATAKI + TOBIAS SCHERERBAUER | FLASH REC. PAM & JENNY | SCAN ALL PHOTOS OF THE BOOK © IDOART.DK I DO ART I DO ART Sat, 19 May 2012 23:42:51 +0100 http://itsapalace.com/2012/05/18/nu-i-kristeligt-dagblad/ Forrige fredag var der en artikel i Kristeligt Dagblad om at spise økologisk og være sådan helt almindelig nørdet omkring det. Den deltog jeg i og den blev ledsaget af et foto også, taget herude i Andelssamfundet et par dage før. Note to self: Husk at bede alle fotografer fra nu af om ikke at tage fotos af mig nedefra. (Hvis du vil se mine dobbelthager tæt på og/eller læse artiklen, så kan du bare trykke på billedet her nedenunder et par gange, så kommer det op i gigastørrelse.) Jeg bliver snart kontaktet igen af journalister ved jeg. De har meldt deres ankomst. Jeg vil meget gerne dele. Det bliver jeg ikke træt af. Jeg er så tilpas idealistisk omkring økologi at jeg tænker “sagen” fremfor mig selv. Men der er mange spørgsmål der kan undre mig. F.eks. kan jeg ikke helt forstå at det i 2012 er nødvendigt at spørge om “Hvordan gør man? Altså hvordan lever man økologisk?”. Men så er det godt at det indtil nu er lykkedes mig at styre mig og svare pænt, at man tager et skridt af gangen. At købe økologisk mad kunne være en god måde at starte med at leve økologisk på. Og ikke som jeg sad og fantaserede om sidst, at svare at den eneste måde at leve økologisk på, er at smøre sin krop ind i leverpostej, ryge cigarer og gå med hatte som ville gøre Dronning Margrethe misundelig. Men det må være fordi jeg slet ikke kan se hvordan man kan lade være med at leve økologisk. Jeg går ud fra at spørgsmålet og behovet for svaret er reelt nok, siden det bliver ved med at dukke op. Men måske ville det faktisk kunne omvende nogle til økologi hvis de fik lov til at gå med store hatte, så måske skulle jeg prøve at få det flettet ind i næste interview. Anja it's a palace Fri, 18 May 2012 14:55:23 +0100 http://www.fantasyboger.com/sven-damgaard-ornstrup-pa-fantasticon-2012/ “Sven Damgaard Ørnstrup på Fantasticon 2012″. Det er 42 tegn, som føles utrolig rare at skrive. Og lige pludselig forstår jeg til fulde, hvorfor meningen med livet, universet og alting er 42, sådan som det fremgår af The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy. Nærmere bestemt dækker de 42 fine tegn over, at jeg er blevet sat på programmet på Danmarks største con for de fantastiske genrer, nemlig Fantasticon. Connen afholdes én gang om året – denne gang på Kulturstationen Vanløse, og i år har arrangørerne bag gjort ekstra meget ud af arrangementet. Hele tre dage bliver det til med et utal af forfattere og fans, som udbreder sig om alt mellem himmel og jord – særligt de ting, der ikke faktisk ikke findes mellem himmel og jord. Det bliver SÅ sjovt at være en del af! Stor tak til folkene bag conen for at ville have mig med. Jeg glæder mig til at komme og fortælle om mine skriverier og læse op for folket. Jeg tror faktisk, jeg tager det næsten færdige manuskript til min nye bog med. Det kunne være skægt at give en lille smagsprøve på, hvad den indeholder … Vi ses på Vanløse Kulturstation søndag den 3. juni kl. 12.00 – 12.50 i Kultursalen. Sven FantasyBøger Thu, 17 May 2012 12:35:59 +0100 http://www.fantasyboger.com/sven-damgaard-ornstrup-pa-fantasticon-2012/ “Sven Damgaard Ørnstrup på Fantasticon 2012″. Det er 42 tegn, som føles utrolig rare at skrive. Og lige pludselig forstår jeg til fulde, hvorfor meningen med livet, universet og alting er 42, sådan som det fremgår af The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy. Nærmere bestemt dækker de 42 fine tegn over, at jeg er blevet sat på programmet på Danmarks største con for de fantastiske genrer, nemlig Fantasticon. Connen afholdes én gang om året – denne gang på Kulturstationen Vanløse, og i år har arrangørerne bag gjort ekstra meget ud af arrangementet. Hele tre dage bliver det til med et utal af forfattere og fans, som udbreder sig om alt mellem himmel og jord – særligt de ting, der ikke faktisk ikke findes mellem himmel og jord. Det bliver SÅ sjovt at være en del af! Stor tak til folkene bag conen for at ville have mig med. Jeg glæder mig til at komme og fortælle om mine skriverier og læse op for folket. Jeg tror faktisk, jeg tager det næsten færdige manuskript til min nye bog med. Det kunne være skægt at give en lille smagsprøve på, hvad den indeholder … Vi ses på Vanløse Kulturstation søndag den 3. juni kl. 12.00 – 12.50 i Kultursalen. Sven FantasyBøger Thu, 17 May 2012 12:35:59 +0100 http://blogg.wimp.dk/2012/05/16/the-hymnboy-rebekkamaria-interview/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=the-hymnboy-rebekkamaria-interview INTERVIEW: Hymns from Nineveh-frontmanden Jonas H. Petersen aka. Hymnboy og den tidligere Lampshade-sangerinde RebekkaMaria er aktuelle med et akustisk livealbum, hvor de i fællesskab synger hinandens sange. Vi har snakket med de to musikere om sårbarhed på scenen, fandyrkelse og … Læs mere... Jonas Kleinschmidt WiMPBLOGGEN Wed, 16 May 2012 17:30:55 +0100 http://soldaternyt.dk/2012/05/14/nar-terrorisme-er-en-del-af-hverdagen/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=nar-terrorisme-er-en-del-af-hverdagen De store begivenheder på verdensplan har direkte indflydelse på hverdagen for de ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste og har betydet markante ændringer. Al-Qaeda, USA, 11. september, pirateri og Det arabiske forår. For de ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er det ikke alene begivenhederne i Danmark og den danske forsvarsminister, der har betydning for dagligdagen. Udviklingen i omverdenen styrer i stigende grad arbejdet i efterretningstjenesten, og der er sket store forandringer i de senere år. ?Udefrakommende faktorer ændrer den enkeltes hverdag. Det indvirker, hvad der sker ude i verden, og der er hele tiden omstillinger,? fortæller Per Staal, der selv har været i FE siden 1988 og derfor har oplevet, hvordan hverdagen har ændret sig. Trusselsvurderinger og terror ?Vi samarbejder jo med partnere om for eksempel Mellemøsten, pirateri og Det arabiske forår. Vi leverer trusselsvurderinger til vores egen regering, og vi samarbejder med politiet om terrorisme,? fortsætter Per Staal, der er afdelingsleder og tillidsrepræsentant for de civilt ansatte i FE, der tilhører Forsvarets Civil-Etat. De civilt ansatte udgør langt den største del af medarbejderstaben i Forsvarets Efterretningstjeneste. Med 85 procent civile og kun 15 procent militære adskiller FE sig fra resten af forsvaret. De voldsomme begivenheder, der har fundet sted rundt om i verden de senere år, har sat sit markante præg på efterretningstjenesten. ?Det er nogle forandringer, vi mærker meget tydeligt som medarbejdere. Det er jo ikke fordi, man bliver vant til forandringer, men vi har som medarbejdergruppe efterhånden været igennem mange ændringer og omstruktureringer. Man skal kunne tåle noget herinde,? siger han. Som i resten af verden satte den 11. september 2001 også en ny dagsorden for Forsvarets Efterretningstjeneste og de ansatte. Kravene er blevet skærpede. ?Det er nogle særlige kompetencer, der skal bruges. Hvor man kunne gøre noget på én måde før, så er arbejdet nu blevet forfinet,? fortæller Per Staal. Stjerneangriber eller hjørneflag Han har ?overlevet? fire FE-chefer i sin tid i Forsvarets Efterretningstjeneste, og de skift har også betydet forandringer. ?Der har hele tiden været reorganiseringer. Sådan vil det jo altid være med en ny chef. Nogle ser det så som muligheder, og andre ser det som begrænsninger,? konstaterer Per Staal. Han giver dette billede fra fodboldens verden på, hvordan han opfatter fremtiden i efterret-ningstjenesten: ?Man bør satse på at blive stjerneangriber i stedet for at gemme sig nede ved hjørneflaget.? Ikke et job for livet Han mener, at den udvikling, vi ser i øjeblikket, gør det nødvendigt at ruste sig til fortsatte forandringer. Der bliver efterspurgt nye kompetencer, og det skal man være klar til. ?En del har en praktisk viden, men nu skal teoridelen med også. Det handler om uddannelse, uddannelse, uddannelse,? fastslår han. Han peger på muligheden for at få meritafklaret de civilt ansattes kompetencer, så de kan bruge det i andre uddannelsessammenhænge, og han har særligt kig på et projekt med en professionsbachelor, som politiet har i gang. Og der er intet, der tyder på, at de markante forandringer, som FE har gennemgået de seneste år, bliver hverken mindsket eller forsvinder fremover ? tværtimod. Så det gælder som medarbejder om at være klar til en fremtid, der formentlig i endnu højere grad bliver direkte påvirket af, hvad der sker både inden for og uden for landegrænsen. Kenneth Jensen SoldaterNyt Mon, 14 May 2012 19:51:35 +0100 http://blogg.wimp.dk/2012/05/14/loudon-wainwright/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=loudon-wainwright Efter mere end 40 år i branchen er amerikanske Loudon Wainwright stadig aktiv i sangskrivningens tjeneste. Vi ringede til den 65-årige singer/songwriter, der i dag er bosiddende i New York, og fik en snak om inspirationskilder, gamle støvler og hvorfor … Læs mere... Jonas Kleinschmidt WiMPBLOGGEN Mon, 14 May 2012 17:38:43 +0100 http://www.rothstein.dk/2012/frie-mennesker-i-en-uperfekt-verden/ Interview i Weekendavisen den 11. maj 2012. Interview. Der er problemer med menneskerettighederne i verdens lykkeligste land. Ny rapport påpeger at børns rettigheder og borgernes ret til at demonstrere er i fare. Men hvem vil kæmpe? spørger direktøren for det danske Institut for Menneskerettigheder. Danskerne har glemt, hvor vigtige menneskerettighederne er for os alle. Derfor underspiller vi [...] kro Klaus Rothstein Sun, 13 May 2012 21:12:35 +0100 http://www.idoart.dk/?p=34509 Viktor Hertz caught my attention right away with his graphic work. His expressions and the way to work with powerful symbols seemed to me as the perfect blend of artistic vision and graphic work. “My name is Viktor Hertz, and I am 29 years old. I was born in Uppsala, Sweden, which still is my residence. I am a freelance graphic designer and artist.” How long have you been doing graphic design? Personally, since about 2008, just playing around and doing silly parody logos and movie posters. Professionally, I have been able to make a living out of this since 2011. I am now doing commission work and also working on several personal projects. What is your own definition of your work. Is it a mixture of art and design? Yeah, I guess. I mean, most of my work, both for clients and personal, share the same minimal approach, trying to be as simple and clever as possible. My movie and music posters are basically icons, that could serve as logos, so they?re not far from what I would do for a client. I don?t necessarily make a difference between art and graphic design, a great ad or a logo can be considered as a work of art, I think, when it?s really good. And I guess many of my pictograms could be used as logos for a commercial business (I even got requests from people wanting to buy the rights for a certain pictogram). Tell a bit about your work process? This is all very interesting, I think, how you get ideas and where they come from. Most of my ideas come from just looking at all sorts of symbols and shapes, and I get an idea for something else, remixing and combining existing objects. I do get ideas, just sitting on the balcony, for example, but it?s much easier when you scroll your library of pictograms and let your brain play around with ideas. Often, I get this initial idea of a series of images, and just try to stretch it as far as I can, trying to export as many ideas within that frame as possible. Lately, I?ve been a bit more careful and thoughtful of what I publish, I really want my work to be as good as possible, and also make them more quantitative, instead of just posting a single picture. I?m more into the idea of themes and series of similar images now, I want to release my work as a bundle or a project. I have loads of unpublished images and illustrations, just trying to figure out how to publish them in the best way possible. To me it seems like you’re playing with a lot of familiar logos and signs and change or rearrange them in a very creative and effectful way. Tell a bit about that. Yeah, that?s basically what I do! I think one of the reasons for this, is that I?m quite bad at freehand drawing and making stuff up from scratch. I like to combine images and give them a new meaning. I also like the idea of people recognizing an object or a symbol, and then see it in a new light, with a new message and content. It?s like sampling music, when you hear a familiar baseline but in a new suit. I want my work to be appreciated and easily understood, although I don?t mind the fact that it sometimes can take a couple of moments before it hits you. My aim is to have the viewer go ?Aha!?, after a few seconds. ?Haha!? is also good, by the way. The nightmare is to get a ?Meh.? as respond. Also your work seems very clean and in some way simple. Is simplicity something you try to achieve? It wasn?t my goal from the beginning, it just turned out that way. I like being as simple and direct as possible, leaving out all unnecessary stuff, and focus on the initial idea. It?s hard for me to just let it go and make something that?s just nice to look at, like abstract patterns or a really well executed typography poster. My ideas are prime, and the design is second. I don?t really consider myself as a good graphic designer, when it comes to the actual craft. I have enough skills to execute my simple ideas, which is good enough for me (and hopefully for some future clients, too!). There are so many things in graphic design that I don?t have clue about how it?s done, and I don?t know if I want to learn those things, either. Maybe too much technical knowledge and skills would blur those first and simple ideas. I like to keep it clean and simple, and I try to be a bit clever on the way, as well. MORMOR I DO ART Sat, 12 May 2012 13:49:12 +0100 http://blogg.wimp.dk/2012/05/11/grimes-interview/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=grimes-interview INTERVIEW: Hendes største helt er en hollandsk kunstmaler, hun kan ikke lide sit eget navn, og hun ville aldrig betale for et studie. Vi har talt med Claire Boucher aka. Grimes, som snart giver koncert på Pop Revo Festivalen i Aarhus. … Læs mere... WiMP Redaktionen WiMPBLOGGEN Fri, 11 May 2012 16:25:23 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/interview-stella-blackrose/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } DEATH & FOREVER SKABT SOM TRIO   Med Death & Forever er Stella Blackrose tilbage med en stærk opfølger til debuten Kiss The Dirt. Bandets debut skabet en del omtale, ikke mindst på grund af bandets sangerinde Rebecca Armstrong, der med sin personlige scene-optræden og sin stærke stemme, fik rockfolkets øjne op for bandet. Bandet blev kendt hos det brede publikum, da de optrådte i Go’ Morgen Danmark med forhenværende forsvarsminister Søren Gade, der meldte ud, at han tog til USA med bandet. Meget er sket siden, specielt på line-up fronten, så Lydtapet tog en snak med bandet om Death & Forever og Stella Blackrose i dag.   - I har gennemgået en del line-up ændringer siden jeres debut. Både jeres bassist og guitarist er blevet udskiftet. Var det nødvendigt for at komme videre? ”Det er korrekt. Vi har nok altid været et lidt turbulent band, der i sin tid startede ud som et “projekt-band” og siden har udviklet sig til at have en stor plads i folks liv – og dermed have en virkelig høj prioritet. Dertil kommer, at vi alle kom fra vidt forskellige udgangspunkter både geografisk og på andre plan, og alene alderforskellene var på et tidspunkt 18 år mellem yngste og ældste medlem. Alle disse ting har nok været med til gøre at vi aldrig rigtig har stået sammen og prioriteret bandet på samme måde, da vi alle har været forskellige steder i vores liv, og derfor har det på en eller anden måde været en naturlig “udskillelsesprocess”, selvom så nogle ting bestemt aldrig er sjove! Men det er nok først nu hvor vi står på den anden side med et færdigt album, der blev lavet som trio, at vi kan se tingene lidt klarere, og forstå at vi nu står et nyt sted med nye muligheder.”   - Har udskiftningerne haft en indflydelse på jeres sangskrivningsproces og lyd?   ”Helt bestemt. Musikken på Kiss The Dirt blev jo skrevet af Carsten Mikkelsen(vores tidligere bassist) over flere år, og indspillet løbende i Lundgaard med forskellige producere for så at blive afsluttet hos Jacob Hansen. Carstens exit har jo så betydet, at nye sangskrivningskræfter måtte træde til i form af Trygve der jo har en helt anden stil der er mere melodisk og måske knap så blueset og riffbaseret i forhold til før. Og at vi så har valgt at indspille og mixe pladen selv i vores eget studio, gør jo også at lyden er en anden end før. Så hele arbejdsgangen og processen har været markant anderledes på denne plade, hvilket har været meget lærerigt for os alle.”   - Har det været svært at komme i gang, efter at måtte lave line-up ændringer?   ”Egentlig ikke. Det har føltes meget naturligt at arbejde sammen som trekløver omkring pladen hvor vi alle tre har trådt i karakter i vores nye roller som henholdsvis sangskrivere og producere. Kristians exit kom først hen mod slutningen af indspilningerne, og selvom det ikke var nogens ønske at han skulle forlade bandet, var det på en måde en naturlig forlængelse af hans fravær på pladen og i sangskrivningen dertil.”   - Vores anmelder skriver, at I har formået at lave et mere helstøbt album denne gang end jeres debut, er det også jeres egen fornemmelse af Death & Forever?   ”Det er vi meget glade for at han synes! Det føler vi også selv at det er. Dels fordi processen har været mere fokuseret og ensartet, og fordi vi har fundet en god måde at arbejde sammen på, hvor vi alle har været hinandens kritikere og producere, så på den måde har vi alle sammen virkelig været involverede på denne plade.”   - Hvad forventer I af Death & Forever?   ”Godt spørgsmål. Forhåbentlig kan den få os et stykke videre end Kiss The Dirt kunne, selvom vi egentlig var ganske godt tilfredse med den. Vi er jo godt klar over, at vi spiller en forholdsvis snæver stil, og at det store kommercielle gennembrud nok ikke lige kommer i næste uge, men det vigtigste for os er sku´, at vi har udgivet en plade som vi selv og vores pladeselskab tror på, og som vi indtil videre har fået rigtig positive tilbagemeldinger på fra anmeldere og fans. Så længe vi laver noget musik vi selv synes er fedt, så er vi overbeviste om, at vi nok stille og roligt skal forøge vores bandbase. Death & Forever udkommer også i resten af Europa modsat vores debut, så vi forventer også at komme mere uden for landets grænsen end vi har gjort tidligere.”   - Er det ikke næsten omsonst at være et rockband i Danmark? Er det ikke svært at blive hørt?   ”Omsonst synes jeg ikke det er, men du har da ret i at det er svært at få seriøst “hul igennem” uden massiv radioairplay. Men vi har bestemt ikke tænkt os at give op af den grund! Så længe der er folk der vil høre Stella live eller på skive, vil vi gøre vores bedste for at imødekomme det!”   - Hvor er I om et år?   ”Forhåbentlig godt i gang med vores næste plade efter en god efterårstour med den nuværende, og godt igang med at få hul igennem til et større marked en vores lille andedam!”   BESØG STELLA BLACKROSE HER   LÆS ANMELDELSEN AF DEATH & FOREVER HER Morten Nissen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Thu, 10 May 2012 15:07:13 +0100 http://blogg.wimp.dk/2012/05/09/l-o-c-interview/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=l-o-c-interview INTERVIEW: Folk lytter kun, når man siger, at smukke kvinder vil behandles som pis. Der er ingen, der ‘giver en flyvende fuck’, når man blotter sin sjæl. Det er den gennemgående påstand på L.O.C.?s nye album. Men kan det virkelig være … Læs mere... Jonas Kleinschmidt WiMPBLOGGEN Wed, 09 May 2012 18:08:07 +0100 http://www.idoart.dk/?p=34266 Foto: David Stjernholm Skrevet af Tone Lysholm for Eventuelt.org / redigeret af Rikke Luna & Matias for idoart.dk Den aarhusianske kunstner David Stjernholm er aktuel med udstillingen ?Diorama,? kurateret af Maja Malou Lyse, som kan opleves frem til d. 27. juni i Lynfabrikken’s BOX. Her kan du komme tættere på David i et interview, hvor du bl.a. kan læse om det aktuelle værk og de mange tanker, han gør sig som kunstner. Hvordan vil du beskrive din kunst? Når man skal opsummere sine egne projekter og praksis, bliver det nemt mere en afsløring af ens intentioner og motiver i modsætning til en nøgtern beskrivelse af selve kunsten. Men hvis jeg prøver at se det en smule udefra, vil mange af mine værker ofte kunne beskrives som fænomen- og begrebsundersøgelser, som dels påtager sig et stramt æstetisk formsprog og dertil indeholder et andet lag ? oftest af en slags fortælling, som er med til at give en udvidet oplevelse. For mig er det vigtigt, at selv om jeg vælger konceptuelle greb og metoder, at bestræbe mig på at tilføje mine projekter en æstetisk dimension, som kan tilgås og have kunstneriske kvaliteter uden en større indføring. Uden den tror jeg nemt, at værker kan komme til at virke ekskluderende. Er der tematikker, der vender tilbage i dine værker? Med frygt for at det kommer til at lyde som en kliché, må jeg nok erkende, at et af de temaer, som ofte ligger til grund for mine projekter, er spændingsforholdet mellem kulturen og naturen. Derudover er mange af mine værker præget af tematikker som polaritet, modsætningsforhold, transformation og omsætninger fra en tilstand til en anden. Jeg får ofte at vide at min baggrund i arkitekturen også viser sig både i mine arbejdsmetoder, emnevalg og æstetik. Hvilke medier arbejder du primært med? Mit udgangspunkt for at arbejde med billedkunst har grundlæggende været fotografiet. Det mener jeg på sin vis også stadig, at det er. Men min opfattelse af det fotografiske medie, og definitionen af fotografiet, har rykket og bredt sig utroligt meget de seneste år. Min aktuelle udstilling i Aarhus, mener jeg også, indeholder mange referencer til både det at fotografere, men også dét at iagttage et færdigt print ? at indsamle visuelt materiale fra et sted og derefter genskabe det i dokumenteret form et andet sted. Jeg har dog på ingen måde krav til hvilket medie mine projekter kommer til udtryk i. Hvis jeg er særligt optaget af et begreb eller et fænomen, bruger jeg mine kræfter på at nå ind til en kerne i det emne, som, for mig, resonerer, og herefter står det ofte klart hvilket medie eller greb, jeg finder interessant. Jeg gik eksempelvis, i en længere periode, og læste om stilhed, med et voksende ønske om at materialisere det. Men det var først efter et besøg i DTU?s lyddøde rum, at det gik op for mig, hvor abstrakt og praktisk talt absurd et fænomen som ?absolut stilhed? er, da vi som mennesker i kraft af vores tilstedeværelse, og idet at vi er i live, er lydskabende. Det var derfor utroligt oplagt at formgive stilheden som et lyddødt rum, indstøbt i beton, og isoleret fra sin kontekst, som jeg gjorde i mit værk “Anechoic Chamber Cube.” “Anechoic Chamber Cube” | Foto: David Stjernholm Hvad inspirerer dig som kunstner? Der er dét, som man tror, man lader sig inspirere af, men bag det ligger jo utallige sanseindtryk, der både er umulige at lukke ude eller forhindre i at lagre i en ubevidst inspirationsbank. Den menneskelige hjerne er, som udgangspunkt, ikke i stand til at skabe originale tanker men kun omprogrammere udefrakommende sansefragmenter. Det tænker jeg meget over, og jeg prøver at placere mig i omgivelser og situationer, hvor strømmen af indtryk er konstant. Hvilke tidligere værker, du har skabt, er du især glad for? Et af mine favoritværker er faktisk stadig urealiseret. Det beskæftiger sig med dét, som ligger mellem det synlige og usynlige, og har nu været urealiseret i et års tid. Normalt, som med mange af mine andre projekter, er det visuelle produkt ofte et resultat af enten en længere researchproces eller en række parametre, som jeg kontrollerer og opstiller. Men denne gang har jeg fra starten haft en klar vision om, hvordan det færdige værk skulle tage sig ud. Denne mentale realisering, og ikke mindst visualisering, har jeg været så begejstret for, at jeg har foretrukket at lade det ligge dér, indtil jeg er sikker på, at jeg har de tekniske og økonomiske rammer for at kunne realisere det frem for at ende ud i noget kompromisfyldt venstrehåndsarbejde. Af projekter, som rent faktisk ligger færdigt, er værket ?Strike?, som består af en fotoserie af dynamitsprængte træer fra området i og omkring Jægersborg Dyrehave, blandt mine foretrukne. Området udmærker sig ved sit oprindelige ønske om at simulere en naturlig ramme for Frederik III?s jagtscenarier. Og netop ønsket om at eftergøre og efterligne naturen ses stadigvæk håndhævet i måden fældninger og skovudtyndinger håndteres. Hvert forår bliver 3-5 træer sprængt med dynamit. Denne sprængningsmetode efterlader et træfragment, som fremstår ganske som resultatet efter et lynnedslag. I fotoserien ses både naturlige og kulturelle ?nedslag? skildret ? det er dog for den udenforstående umuligt at se forskel. “Strike” | Foto: David Stjernholm Er der en kunstner eller et værk, der har gjort særligt indtryk på dig, som du har lyst til at dele med os andre? Bas Jan Ader?s ?I?m too sad to tell you?, hører uden tvivl til blandt de værker, som har gjort et af de største personlige indryk på mig. Værkets evne til ? i sin nonverbale form og med sine få virkemidler, at sige så meget og inddrage beskueren, er jeg meget betaget af og rørt over. Derudover ser jeg utroligt meget frem til at opleve Danh Vo?s ?We the People? på Statens Museum for Kunst. Udstillingen består af en stor samling unikke kobberskaller, som defragmenteret udgør en replika af frihedsgudinden. Værket er spækket med referencer til Danh Vo?s personlige baggrund, samt verdenshistorien, men har også en stor og umiddelbar æstetisk værdi. Foto: David Stjernholm Hvordan vil du beskrive din udstilling i BOX? Installationen i Box behandler og udfordrer Dioramaet, som bl.a. kendes fra naturhistoriske museer, hvor udstillingsvinduer har en bagvedliggende fysisk forgrund, sammenflydende med en malet baggrund. I udstillingsrummet er der installeret en arketypisk billboardkonstruktion, der stemmer overens med et lignende skilt fra U.S. Route 163 i Utah, USA. På skiltets forside, som peger væk fra vejen, men mod væggenes hvide flader, er en lysende farvegradient påmonteret. Den er genereret ud fra en fotografisk himmelregistrering af det specifikke sted i USA. Det farvede lys fra installationen vil hele døgnet være tændt, men dog ikke synligt. I kraft af dagslysets konstante til ?og aftagen vil himmelsfæren blive synliggjort og udvisket af det naturlige lys, og derigennem være i synk med den aktuelle kontekst. I løbet af dagstimerne vil skiltet være i fokus, men når mørket falder på, bliver den kunstige solnedgang synlig, og skiltet vil automatisk stille sig selv i silhuet. Med boksens placering i forhold til vejen, indskrives omgivelserne som en repræsentation af en anden vej og et andet sted, og beskueren bliver automatisk, som forbipasserende, en del af installationen, hvad enten denne registrerer værket eller ej. Der er på mange måder tale om subjektiv fortolkning og forestilling af et sted og rum, men omsat med så få virkemidler som muligt, vil betragterens perception og baggrund skabe et nyt unikt, mentalt rum. Hvorfor har du valgt at arbejde med dioramaet, og hvad finder du særligt interessant ved det? At jeg har valgt dioramaet som overordnet tema, er kommet som en meget naturlig følge af specifikationerne for udstillingsstedet og arbejdet med det givende sted i USA. Der er i dioramaet en særlig spænding mellem det konkrete og det repræsentative, det fysiske og det imaginære. Dioramet er et sted uden for tid og rum men samtidig en repræsentation af et sted. En rumlig erindring. “Diorama” Foto: David Stjernholm. Hvis man har læst om dig og har lyst til at se mere til din kunst, hvor kan man så gå hen? Jeg prøver at holde min hjemmeside nogenlunde ajour med nyheder om udstillinger mm. Hvis du endnu ikke har været forbi LYNfabrikken og set Davids værk, kan du nå det helt frem til d. 27. juni 2012. Og husk at der d. 2. juni 2012 afholdes en komsammen, som en hyldest til den nuværende udstilling, samt den kommende af Ida S. Thorhauge ?Under Gulvet?. Den elektroniske musiker Natal Zaks spiller koncerten ?Bokér?, og imens kan du nyde videoinstallation af Lil Wachmann. Derudover til der, inden koncerten, være premierescreening på kortfilmen ?Elias? af Gaia Giobbi. Box, Lynfabrikken | Vestergade 49 | 8000 Aarhus c. | Facebook Tag et smut forbi kulturguiden Eventuelt.org, hvis du vil vide mere om, hvad der sker i Aarhus. EVENTUELT.ORG I DO ART Wed, 09 May 2012 09:26:32 +0100 http://www.idoart.dk/?p=34189 ALL PHOTOS BY RIKKE LUNA © IDOART.DK Dette indlæg er en introduktion, og en ret særlig en af slagsen. Vi vil gerne præsentere jer for en ny blogger, en opdagelsesrejsende, ægte kunstner og en underfundig historiefortæller. Han hedder Hans, er 14 år gammel, helt utrolig og vi er oven i købet så heldig at have ham som praktikant i denne uge. Den 11. marts 2012 modtog vi denne søde mail fra den unge Hans: “Kære I do art, jeg er en dreng på 14 år og jeg skal have praktik i dette år. Jeg har tænkt på praktik hos I do art, fordi jeg elsker bloggen og virkelig godt kunne tænke mig at deltage på en eller anden måde. Jeg ved dog ikke rigtigt om jeres arbejdsplan er struktureret nok til at i kan have en som mig som assistent. Det er svært at forestille sig hvad i laver omme bag ved bloggen. Jeg håber virkelig det er muligt, fordi jeg virkelig kunne tænke mig en praktikplads der har noget med kunst at gøre. Praktikken varer blot en uge og er i uge 19. Kærlige hilsner Hans Tietze.” Da vi mødes med Hans Tietze, den først gang, for at skulle underskrive praktikpapirerne og aftale lidt omkring hvad ugen skal rumme, ender vi i en snak på over tre timer. I dette indlæg vil vi gerne forsøge at fortælle nogle af de historier videre, der gemmer sig i den velrejste bydrenges skattekiste af en kreativ hjerne. En ny ting hver dag Rejsen starter i Berlin, hvor Hans blev født d. 20. januar 1998. Allerede 14 dage senere flytter den lille familie til det fantastiske byhus på Frederiksbjerg i Aarhus, hvor de har boet indtil nu, dog med et lille års afstik til Liverpool, da Hans gik i fjerde. De taler tysk med hinanden i hjemmet for begge Hans’ meget akademiske forældre (moren er læge og faren en velfejret fysiker) stammer fra Tyskland. Med travle forældre sørger Hans for at holde sig godt beskæftiget. Kunstskole, basundervisning, moderne dans, film- og teaterklub, sammenspil og musicalprøver er bare nogle af de ting, som Hans bruger sine eftermiddage på, og da han i skolen fik valget mellem fransk eller ‘tidligt fri’ valgte han selvfølgelig at lære et ekstra sprog. Da han boede i Liverpool gik han til japansk og tyrkisk, og i 2010 blev han junior-danmarksmester i livredning. Ja, det er ret nemt at glemme, at Hans ikke er ældre end han er. Zauber- und Tanzmusik für Hans Hans inviterer os på besøg i det smalle hus, med de uendelige muligheder, og vi går straks på opdagelse. På boret i køkkenet ligger der to æbler, der skal med i tasken, en linoleumstrykt bjørn, en tyk bog om M.C. Escher, som Hans netop har fundet i den store bogreol i stuen, og en Rocky Horror Picture Show cd. Netop denne cd var han helt vild med som lille, og han elskede at danse og trylle til de noget makabre sange fra kultfilmens soundtrack. “Spøgelser er måske i virkeligheden helt sorte, men de er bare blevet fyldt med støv, fordi de er så gamle.” Den bedste tegneven og en moster i Hamborg Efter at have sat en kop rooibosté over, henter han sin kanin, Nimbus, ind fra haven. “Den er min bedste tegneven, den hopper altid rundt omkring mig, når jeg sidder her i køkkenet og tegner.” Om det er i køkkenet, på værelset eller ude i byen, Hans tegner alle vegne og hans tegninger og kreative udskejelser får lov til at pryde væggene rundt i hele hjemmet side om side med ting fra rejser og blandede finurligheder. En af rejsesouvenirerne er Karin, som er fundet i Malaysia (“eller var det Singapore“), og minder, ifølge Hans, mere om en drømmedræber end en drømmefanger, og den er helt sikkert hjemsøgt. “Drømmedræberen Karin”. Kunstnermoster Jenni Tietze‘s fårehoved. “Al kunst i hjemmet er enten lavet af mig eller min moster.” Hans’ moster bor i Hamborg og er en af grundene til hvordan interessen for kunst er opstået. Hun arbejder med mange forskellige medier og har f.eks. lavet det fårehoved, der møder en, når man træder ud på stueetagens toilet. Til sommer har Hans fået lov til at følge et af hendes kurser på det kunstakademi, hun underviser på, og på et tidspunkt håber han på at kunne lave en udstilling med hende her i Aarhus. Her under kan du se et par af Hans egne værker: En af Hans’ utallige bjørnetegninger. Linoliumstryk-tests. Underkæben fra en ræv hængende om halsen Da vi har drukket te og fotograferet Nimbus, går vi op på første sal, Hans’ etage, og her åbner der sig et nyt skatkammer af kreative eksperimenter, mystiske samleobjekter og selvfølgelig tegninger i bunkevis. “Hvis jeg finder et eller andet sjovt, er jeg bare nød til at lave det til en halskæde.” I dag har Hans underkæben fra en ræv hængende om halsen, som han selv har præpareret, – en proces han har lært af sin mormor. Væggen på Hans’ værelse med de udstoppede dyr og selvpræparerede kranier. Flagermusen er en gave fra mormor ‘oma’. Halskæden med kæben fra en ræv. Et udvalg af Hans’ andre hjemmelavede kæder. De hænger på en fisk, som han engang har fået af en tysk julemand, som, i følge Hans, lægger gaver i folks sko, hvis de har husket at pudse dem. “Engang skulle 1.000 forsøgsrotter og -mus fragtes med et tog, men undervejs på rejsen slap dyrene løs, og da dørene gik op på endestationen myldrede de ud på perronen.” Hans fortæller en historie fra sin mormors tid som biologibogsillustrator. Desværre var mormors gamle tegninger umulige at finde i dag, men vi håber at de dukker op, og at der kan komme et indlæg ud af det senere. “En 150år gammel plante. Den kræver ikke så meget ‘plejning’ og dens børn bor hos farmor i Berlin.” “Min jødeharpe, skitsebog og monotron er de tre ting, jeg altid har med mig.” Hans’ etage rummer tre værelser. Først ‘medierummet’ eller ‘værelset med den gule madras’ (selvom madrassen nu er blå), dernæst søsteren Mias værelse, som i øjeblikket står tomt, da hun bruger dette år som udvekslingsstuderende i Madrid, og til sidst Hans’ eget værelse. Han har masser af bøger, som han finder inspiration i, gang i masser af skøre kunstprojekter, bl.a. et hvor han har illustreret en tændstiks’ proces fra udbrændt til helt intakt, og en kasse fyldt med origamifugle. “I Japan siger man, at når man folder 1000 origamifugle, er der en person der bliver rask.” Hans fætter var meget syg, lige da han blev født, og derfor gik Hans igang med det temmeligt omfattende projekt at folde fugle af gule post-it notes. “Jeg nåede dog kun til omkring 800, før han blev rask igen.” Fra bogen “Der Verzauberte Blick,” som er en af Hans’ mange inspirationsbøger. Historien om poten I fællesstuen, på øverste etage i huset, hænger en hængekøje på tværs af rummet og forældrene sover i en hems helt oppe under loftet. Hans sætter sig op i hængekøjen og får øje på leopardpoten, der hænger hen over en af bjælkerne i loftet. Den har han fået af sin marokkanske onkel. “Min onkel arbejdede i politiet og konfiskerede ulovlige ting fra butikker. Selvom det er ulovligt at sælge, er det ikke ulovligt at forære den her slags ting væk, så han har givet mange i familien forskellige konfiskerede dyrepoter eller zebrahoveder i gave.” Hans fik poten i fødselsdagsgave for noget tid siden, men til at starte med var han nødt til at gemme den lidt væk. Den er også ret uhyggelig. Efter nogle timer hjemme hos Hans med uendeligt mange nye detaljer og historier, går vi derfra med et stort smil på læben og to vidunderlige linoleumstrykte ugler under armen. Tak for gaverne Hans, vi er beærede over at have dig som vores praktikant. ALL PHOTOS BY RIKKE LUNA © IDOART.DK Alt i alt rummer denne dreng voldsomt mange historier, og vi lover for at dette kun er starten. Vi er umådeligt glade for at have Hans med på holdet, og vi håber i vil lade jer dykke ind i hans univers og tage godt i mod denne vidunderlige perle. ? Rikke Luna & Matias. I DO ART I DO ART Tue, 08 May 2012 17:44:52 +0100 http://blogg.wimp.dk/2012/05/08/keane/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=keane INTERVIEW.  Rockstjerner eller ej ? det er ikke altid lige sjovt at blive voksen, fortæller Keane. Vi har snakket med de britiske pianorockere om deres nye album ‘Strangeland’. Læs interviewet og hør bandets nye album i WiMP. At rockstjerner bliver … Læs mere... Niklas Krigslund WiMPBLOGGEN Tue, 08 May 2012 14:17:06 +0100 http://www.idoart.dk/?p=34022 Illustration fra Kontent nr. 2 af Ida Konge. Det svenske kultur- og samtidsmagasin Kontent har i denne måned behandlet emnet hår. Magasinet er baseret på personlige fortolkninger gennem tekst og billede, hvor begge medier vægtes lige højt. Jeg har stillet chefredaktørerne Fathia Mohidin og Isabel Bjölstad Nordqvist en række uddybende spørgsmål i forbindelse med samarbejdet. What were your biggest accelerator in the making of Kontent? At the time we felt extremely frustrated over the fact that we wanted to publish a lot of things but we didn’t have the platform for it. Everything connected to culture is very based on contacts and we were tired of trying to get “a foot in the door.” We also had a notion that we could do a great job together, so we decided to create Kontent. Another important accelerator was that we wanted to combine textual and visual content in a project. Thats when we got the idea of a theme based magazine where one theme is individually interpreted by both artists and writers. How did you experience the output of collaborating with “true” artists? It’s a great experience to be in contact and work with talented artists. Establishing a professional relationship with another creative person is really exciting and we have come in contact with artists that we hadn’t even heard of before. We feel privileged that we can be a platform for highlighting established as well as emerging artists. The visual content is not supposed to be a by-product, we find it equally important to see visual interpretations of the theme. Where do you want to take Kontent in the future? We want to grow and continue to reach more readers, work with more great artists and writers, exploring new subjects that interests us. Up until now the editorial staff has been scattered all over the world but during this summer almost all of us will finally be together in Stockholm to plan and develop Kontent. IDA KONGE I DO ART Mon, 07 May 2012 21:52:06 +0100 http://larslolk.dk/2012/05/07/fie-thomsen/ I rækken af mine præsentationer af personer, som arbejder professionelt med HSP, er turen kommet til Fie Thomsen (Hjertemennesker.dk), som jeg har kendt personligt i et års tid og periodevis samarbejder med. Jeg kontaktede Fie i første omgang, fordi hun betonede betydningen af opvækstmiljøet – hvilket jeg oplevede, at andre aktører på scenen ikke gjorde i samme grad. Selv har jeg altid haft mit fokus på udviklingen af HSP ud fra et miljøperspektiv, og derfor var det rart at møde en ligesindet person med denne vinkel. Selvom jeg kender Fie rimeligt godt, er det alligevel nærliggende at spørge til hende, da læserne jo ikke deler samme kendskab. ”Jeg er en sensitiv følsom kvinde i min bedste alder”, indleder Fie og siger, ”er der nogen, som siger om dem, der er rundet de 40. Lidt om mit liv… min opvækst var i en kernefamilie, far og mor og seks børn, hvoraf jeg er den ældste. Mine forældre er begge frikirkepræster”. Fie beretter dog, at hun ofte har følt sig forladt og forkert. Anderledes i forhold til andre, også i sin familie, som om hun ikke rigtig hørte til, eller måtte være der. Dog følte Fie, at hun hørte til, når hun ydede noget godt, som andre syntes var godt. ”Selvsagt med så mange børn, hvoraf pigen i midten er multihandicappet, har der ikke været meget tid til at blive set, som barn i den søskendeflok, og svigtet har jeg følt mig, og lært at andres behov var vigtigere end mine. Både fordi det blev sagt, men også mine veludviklede sensitive paraboler, har opsnappet diverse stemninger og manglende overskud hos mine forældre. Så jeg har udviklet et stort behov for kontrol, reddersyndrom (medafhængighed), lavt selvværd og fyldt med skam over den jeg var og er”. For at gøre ondt værre blev Fie som ganske lille pige udsat for seksuelle overgreb af en ven af familien, i en hel årrække. Alt har nu ikke været skidt, for hendes forældre var enormt gode til at lave noget med børn og tage dem med ud på eventyr. Fie understreger også: ”Min mor har altid opfordret mig til at bruge min kreativitet, hvad den så end lige var igennem årene. Og sammenholdet og kærligheden os søskende imellem er stor den dag i dag. Det skal vist også lige siges, at min bror som var to år yngre end jeg, døde på tragisk vis og pludseligt, da jeg var 16 og han 14. Som man dengang ikke gav hjælp til, som man kan få i dag”. Fies speciale er ikke blot dysfunktionelle familiemønstre, men også misbrugsproblematikker, som hun har et personligt kendskab til. ”Som ung voksen udvikler jeg et misbrug af alkohol og stoffer, i ca. 8 år, måske 10… Jeg tæller ikke den tid mere, men mere de år jeg har været clean og ædru. For 6 år og snart 4 mdr. siden, fik jeg nemlig mit liv tilbage – og det har været starten på en helt nu levevej og historie og mønsterbrydning.” De første par år gik Fie i selvudvikling, Minnesota-behandling, og fik derigennem sin gang i de anonyme 12-trinsfællesskaber, primært NA (narcoticts anonymos), hvor hun oplevede, at når hun var allermest følsom, var det, at hun kunne genkende sig selv bedst. Uden jeg helt kunne sætte ord på, hvorfor eller hvor hun genkendte den følelse fra. ”Jeg har flere gange lidt af depressioner”, forklarer Fie, ”og været meget dybt nede, også på selvmordets rand, som clean og ædru også. Jeg fik da også konstateret post-traumatisk stress syndrom, hvilket ikke kom bag på mig”. Min samtalepartner indrømmer modigt, at hun ikke lider så meget af disse ting mere, selvom de er i hende endnu. De styrer blot ikke hendes hverdag som før. Forklaring på denne bedring er, at jeg har arbejdet meget med sig selv – og gør det fortsat. Noget andet er, at hun får god hjælp af at blive suppleret med en lille dosis antidepressiv og har mødt det sensitive personlighedstræk. ”Jeg har fået HSP implementeret i min selvforståelse”, nævner hun med glæde.   Fra misbruger til rådgiver For et par år siden tog Fie Danish Addiction Counselor uddannelsen og lavede her en eksamensopgave omkring de sensitive mennesker, som hun oplevede at møde i stor grad inden for misbrugsverden – såvel som deres pårørende. ”Og så er det gået slag i slag – ved at jeg har lavet Hjertemennesker, hvor jeg jævnligt holder seminarer, gruppeforløb, foredrag, workshops og enesamtaler”, smiler Fie.. Til daglig har Fie dog et job, på næsten fuldtid, i en Fakta, og nævner i den forbindelse også, at hun er så heldig at være mor til to skønne drenge – begge stærke og følsomme på hver deres måde. Personligt stødte jeg på HSP i forbindelse med en kort artikel i gratisavisen Urban i 2008, og det viser sig, at Fie hørte om fænomenet på samme tid. Det var imidlertid gennem hendes daværende mentor/sponsor, som selv var blevet anbefalet bogen af Elaine Aron. - Hvornår gik det op for dig, at dette ikke bare have betydning for dig som person, men også have indvirkning på, hvordan dit misbrug havde udviklet sig? ”Det havde jeg egentlig gjort, før jeg mødte bogen og begrebet. Jeg vidste bare ikke helt, hvad det var, andet end jeg vidste, at jeg var mere følsom end gennemsnittet. Et ’nemt offer’ for at blive afhængig af et eller andet.” På dette tidspunkt indleder Fie en dybere forklaring på, hvordan alkoholen var god til at påvirke signalstoffet GABA (der regulerer mængden af alle andre signalstoffer) i hendes nervesystem – med det til resultat, at det gav i tankerne og skabte et filter, som hun manglede. Det samme skete med stofferne, og de åbnede i tilgift også til den åndelige kanal, som hun altid har haft. ”Nu blev det så bare nemmere at være i den, for det var mere ’ok’ på stoffer, sammen med de andre, jeg var sammen med dengang”, tydeliggør hun. ”Det gav mig også en følelse af at være en del af noget – og gav mig et kunstigt selvværd udefra, lukkede af for mine følelser og skabte en velfortjent virkeligheds flugt… syntes jeg dengang.”   Det gode liv er ret forude! - Hvordan lever du dit liv anderledes i dag, som sikrer, at du har den gode balance? ”Ved at jeg først og fremmest forbliver med at forholde mig clean og ædru. At jeg har og stadig arbejder med mig selv – dog tager jeg også pauser og lever…” Som alle andre sensitive personer undgår hun at lave for mange aftaler. Udover det øver hun sig i selvaccept – af, at hun ikke er som andre, men er som sig selv. ”Og det godt nok! Jeg bruger meditation meget i forskellige former. Og jeg får stor glæde ud af at skrive dagbog og have veninder og venner omkring mig som ikke gør mig forkert og desuden selv kender til det at være ekstra følsom.” Til afslutning beder jeg Fie om at give tre gode råd til den sensitive person, som oplever, at det falder dem svært at opretholde den gode balance… og Fie leverer prompte disse leveregler. Hold det enkelt! Og smil! Smid skammehammeren ud, som har så travlt med at gøre dig forkert og anderledes. Det er så utroligt overstimulerende at være styret af den. P.s. desuden lyver den! Elsk dig selv og dit indre barn. admin Lars Lolk Mon, 07 May 2012 17:35:46 +0100 http://larslolk.dk/2012/05/07/lise-bredmose/ Jeg er fornylig stødt på coach Lise Bredmoses navn på Facebook og set, at hun udbyder forskellige arrangementer om HSP, herunder workshoppen ’Spark r** som sensitiv’, og dette kalder da på en lille snak om hendes virke. Jeg tager derfor kontakt til Lise og spørger hende om, hvordan hun mødte begrebet HSP. ”Første gang jeg hørte om HSP/sensitivitet var ultimo 2007 ved at læse en bog, ”Positiv Energi”, skrevet af Judith Orloff, som er en amerikansk energipsykiater”, fortæller Lise. ”Orloff brugte ordene ’intuitiv empat’, som ligger meget tæt op af Elaine Arons definitioner”. Lise fortæller, at hun på det tidspunkt endnu engang havde brændt sig selv ud som projektleder på et større medarbejderudviklingsprojekt i sit job som HR Partner. Dengang havde hun meget travlt med at bevise, at hun kunne nøjagtig det samme som alle andre. ”Efterfølgende har jeg læst flere bøger af Elaine Aron, og det har været utroligt øjenåbnende for mig at finde ud af, at jeg er særligt sensitiv, da jeg indtil da bare følte mig forkert og anderledes. Jeg mærker især menneskers energi, og for at forstå det, har jeg været på forskellige workshops og kurser i Danmark, Norge og Peru for at forstå sammenhængen og udvikle metoder, der hjælper mig og nu også mine klienter til at blive mindre overstimuleret og leve et liv i balance. Lise beretter desuden, at det tog hende lang tid fuldt ud at acceptere, at hun er særligt sensitiv og derfor må tage hensyn til sig selv. I dag vælger hun meget bevidst, hvad hun siger ’ja’ til, og hvad hun siger ’nej’ til. Derudover mediterer hun eller laver energiøvelser, så hun kan rense sit energifelt og have en indre ro, som hjælper hende gevaldigt, når hun er sammen med andre. ”I 2010 tog jeg en uddannelse til Integrativ Coach hos Debbie Ford i USA, og den, sammenholdt med min efterhånden store viden om sensitivitet, gjorde, at jeg valgte at sige mit ellers gode job op og starte op som selvstændig for at gøre rejsen nemmere for andre sensitive”. - Hvilke visioner har du for dit arbejde for sensitive personer? ”Holdningen bag mit arbejde er, at sensitive mennesker har så mange fordele og unikke talenter at bidrage med. Det kræver dog, at vi først og fremmest er i balance og lever i henhold til, hvem vi er. Dernæst kan vi gå ud og – undskyld udtrykket – sparke r**! Med vores intuition, kreativitet, fantasifuldhed, idérigdom og indfølingsevne, for bare at nævne nogle få af gaverne. Verdenen har i den grad brug for sensitive mennesker.” Til afslutning beder jeg Lise afsløre sine tre bedste råd til en sensitiv person for at holde balancen i tilværelsen, og hun nævner: 1. Træk vejret dybt ned i maven og slap af i kroppen, når du mærker de første tegn på overstimulering. 2. Tag hensyn til dig selv og hold pauser regelmæssigt. 3. Meditér dagligt, også selvom det bare er 5 minutter. Ved at skrive sig op til Lises nyhedsbrev, kan man få hendes gratis mini-guide ”Sådan undgår du at blive drænet i samvær med mange mennesker – 5 simple tips til at holde på energien!” Læs mere på www.lisebredmose.dk admin Lars Lolk Mon, 07 May 2012 11:42:51 +0100 http://larslolk.dk/2012/05/06/iben-siff-skeltved/ Interview med Iben Siff Skeltved, HSP-foreningen Iben er uddannet politiassistent og har været i politiet i 27 år, og det er også her, at hendes fortælling begynder. ”Der var ikke mange kvinder i politiet dengang, for jeg startede få år efter de første kvinder kom ind i politiet. På en eller anden måde har det lykkedes mig at fungere her trods min sensitivitet og jeg tror, det skyldes, at jeg jo ligesom tilhørte en minoritetsgruppe i forvejen (ved at være kvinde i et mandsdomineret miljø). Så det var til en vis grad acceptabelt, at jeg var sårbar. Men jeg har bestemt undertrykt mange af de sensitive træk, så der var i høj grad tale om overlevelsesstrategier”, beretter hun. Samtidig havde Iben en meget stærk følelse af at have adgang til ’noget mere’ – fx hvis hun blev sendt til en voldsom opgave. ”Jeg kunne undervejs have en kraftig fornemmelse af, at jeg i detaljer kunne vide, hvad jeg kom frem til, før end jeg ankom. Men det var som om den indsigt holdt sig en armslængde fra mig”, uddyber hun. Livsvending Ibens far fik en hjerneblødning i 2002, og en dag, hvor hun besøgte ham på hospitalet, blev hun bedt om at vente på gangen, mens sygeplejersken hjalp hendes far. Der tog hun distræt et ugeblad og bladrede sporadisk i det, da en artikel sprang hende i øjnene. Artiklen handlede om et bedemandsfirma ved navn ’Den Sidste Rejse’, hvor indehaveren/bedemanden berettede om tiden efter livet. ”Da min far døde nogle måneder senere, kontaktede jeg dette bedemandsfirma”, fortæller Iben. ”Bedemanden introducerede mig for Elisabeth Kübler-Ross, som har studeret og skrevet om livet efter døden. Dette blev for mig åbningen til en langt større forståelse”. I de følgende vintermåneder følte Iben sin afdøde fars tilstedeværelse… især når hun følte sig bange, havde hun en stærk følelse af, at hendes far var tæt på, og hun følte sig omgående tryg på trods af den utrygge situation. ”Siden hen har jeg i højere og højere grad ladet mig føre eller guide, som den mest hensigtsmæssige måde at være i livet på. Det betyder, at jeg så vidt muligt undgår at forholde mig planlægningsmæssigt til fremtiden, for jeg er klar over, at den styrende og kontrollerende del af mig forhindrer mig i at mærke nuet”, beskriver hun, ”og dette medførte en gradvis ny-orientering i livet, hvor jeg følte mig tilskyndet til at udvikle de latente evner, som jeg fornemmede jeg havde”.   På sporet af noget betydningsfuldt Iben har altid haft problemer med stemmen, der i perioder forsvandt eller udviste sig som hæshed grundet træthed/overanstrengelse, og derfor har hun uddannet sig som stemmeterapeut for herigennem at forstå, hvilke psykologiske mekanismer, hun har været underlagt. ”Så viste det sig, at underviseren på uddannelsen i høj grad benyttede sig af sin spiritualitet foruden psykoterapi og gestaltterapi. Forinden var jeg startet på min uddannelse til astrolog på Astrologisk Akademi, og denne uddannelse ændrede sig ligeledes tilsvarende til mere og mere at omfatte den esoteriske og spirituelle måde at tyde et horoskop på. Så begge uddannelser ændrede karakter fra et fysisk, konkret redskab over det psykologiske til det spirituelle, hvor jeg oplever, at jeg mere og mere er i kontakt med min intuition ved at blive bevidst sensitiv. - Hvornår mødte du første gang begrebet HSP? ”Jeg tror, første gang jeg virkelig stødte ind i begrebet HSP, og med det mener jeg, forstod hvad det handlede om, var på en temadag om emnet afholdt i Astrologihuset sidste år ved denne tid. Her kom jeg til at sidde ved siden af Athina Delskov (formand i HSP-foreningen), og vi faldt i snak i den første pause”, forklarer min samtalepartner og fortæller, at hun siden har været til foredrag hos mig og Athina. ”Igen føler jeg her en kraftig tilskyndelse til at engagere mig. Jeg er nu for anden gang igangsætter for en selvhjælpsgruppe af særligt sensitive i Hillerød. Jeg ved ikke præcis, hvad det går ud på for mit vedkommende, men jeg føler en trang til at lære om, hvordan andre særligt sensitive er i livet på”. Af samme årsag følger Iben ivrigt med på Facebook et par af de lukkede grupper for særligt sensitive.   Forvandlingsprocesser Iben har netop været igennem en periode med stress og angst grundet et meget negativt arbejdsmiljø og har således været sygemeldt over to gange sidste år. I den samme periode skete der nogle voldsomme ting på den sidste del af stemmeuddannelsen, som også spillede en rolle. ”Hele 2011 har haft et yderst ubehageligt forløb, hvor jeg har været helt nede og vende”, betror hun mig. ”Jeg har undervejs haft nogle overvældende drømme, som set i lyset af den krise, jeg har gennemgået, har bidraget med en kolossal stor indsigt. Min astrologiunderviser samt min astrologiklasse/gruppe, som jeg nu er en del af på sjette år, har været mit holdepunkt i denne meget turbulente tid. Ligeledes har jeg nydt godt af min mands tålmodighed og brede skuldre, for min krise har naturligvis præget hele familien”. Samtidig er Iben godt klar over, at det er en projektion at skyde skylden på de ydre omstændigheder. For godt nok ser det sådan ud og det kan være meget belejligt at det er de andre, der er nogle fladpander. ”Men dybest set handler dette om min egen forvandlingsproces”, indrømmer hun og siger: ”Og det er lige præcis her, det springende punkt ligger og som jeg på en eller anden måde ønsker at formidle til andre særligt sensitive. Hvorledes man ændrer sine følelser og tankemønstre fra at føle sig som et offer for ydre omstændigheder til at tage ansvar for sig selv og sin sensitivitet. Hvordan man går fra at føle sig fastlåst og magtesløs til at få en større forståelse og overblik ved at se sig selv i et større perspektiv”. - Hvordan kobler du HSP sammen med stemme-terapi? ”Jeg kobler HSP og stemmeterapi på den måde, at man ved at bruge sig selv, sin stemme, sin lyd, sit udtryk, sin krop kommer i kontakt med sine sanser, som opleves og føles i kroppen. Jeg ser det allerstørste problem, når vi vanen tro, vil forstå med vores intellekt, med vores hoved. Ved at opleve, hvad kroppen mærker og sanser skaber vi en direkte adgang til en stor intuitiv vidensbank, som vi så efterfølgende kan forholde os mentalt til. Men det skal hentes i, hvad kroppen sanser”. Af denne grund bruger Iben dagligt meditation til at få ro. Hun oplever, at det kun er i roen, at der er en åbning til intuitionen og sjælen. Når uroen sætter ind, ryger hun over i alle sine flugtmekanismer og kan dermed ikke se klart: ”Jeg er slet ikke i kontakt med mig selv”. Samtidig forsøger hun at udvikle sin skelne-evne, fordi hendes sensitivitet gør, at hun opfanger og reagerer på andres uro, angst og vrede. ”Da jeg mærker det i min egen krop, kommer jeg nemt til at identificere mig med de følelser eller kommer til den antagelse, at det handler om mig, hvilket jo ikke er sandt. Jeg opfanger det bare”.   Visioner for fremtiden Ibens visioner går i retning af at række en hånd bagud til dem, der går bag hende, udviklingsmæssigt, ligesom hun selv modtager en hånd fra dem, der går foran hende på den fællesmenneskelige og temmelig stenede vej. ”Vi lever lige nu i en fælles tid, hvor tingene kan føles så overordentligt vanskelige, at vi har brug for støtte fra hinanden, så vi ikke falder. Dette bidrager samtidig til større og større selvstøtte hos den enkelte”. For Iben at se findes der kun en vej, den indre, for at holde balancen. Alle de andre er omveje, som kan være gode nok, for vi får en masse erfaring. Men det virker på Iben, som om især særligt sensitive har brug for at vende blikket indad, fordi verden ellers bliver alt for overvældende. ”Man kan sige, at vi erfaringsmæssigt kun udvikler os, når presset bliver for stort til, at vi kan holde det ud. Så hvor længe vil vi blive ved med at være i den gamle form? Vi har den fantastiske mulighed, at vi kan træffe et valg, men så længe vi ikke er bevidst om den mulighed, forsætter vi jo bevidstløst med ploven i furen og skyklapper på”. Den bevidsthed vil Iben gerne bidrage til, så vidt hun nu kan. admin Lars Lolk Sun, 06 May 2012 17:06:44 +0100 http://themeat.dk/2012/05/union-sal-barbier-noah-davis/ Los Angeles-baserede Union har allieret sig med Sal Barbier og Noah Davis, og fået begge til at ekvipere sig i udvalgte elementer, som netop er landet i butikken. Derudover har Davis og Barbier begge besvaret en række af spørgsmål, der giver større indsigt i deres dagligdag. Man kan vel passende kalde det inspiration med proteiner til hovedet. Se billederne nedenfor og læs de to interviews hos Union LA. Thomas The Meat Sun, 06 May 2012 16:07:32 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/whatworksforbusiness/~3/j4_lUCMI7Kw/ We?ve all endured appalling job interviews. Whether it?s the guy who came in wearing spandex bike shorts, the woman who talked on her cell phone for 15 minutes without stopping, or the college grad who brought his mom in, awkwardness and bad fits abound in the interviewing process. Imagine taking those bad in-person encounters and putting them on the phone. How would you know who?s likely to wear neon yellow spandex to the office? How would you weed out the kids who are still using Mommy as their security blanket? It seems like it would be even harder to hire good staff remotely, but it?s entirely possible to find great hires from afar. You simply have to know what you?re doing. Create the Right Interview Process for Your Company If you run a company that has employees scattered across the country ? or the globe ? you?re going to have to do some remote hiring. As you develop a remote hiring system, keep an eye on what works best for your business in its day-to-day operations. What makes you most productive will also help you locate the right hires. For example, my company has a large Facebook fan base. We?ve moved to posting positions on Facebook ? because we have a large pool of people using our page, we?re not shorting ourselves on quantity or quality. (This also works if you have a solid client list or a professional association you work with.) We know that these people are already passionate about our brand and the market space we occupy, which is tremendously important. Skills can always be developed, but initial interest is crucial. You don?t want people who hardly know what you do trying to explain it to other people ? then you?ve created the awkward situation. One good way to create a real-life interview experience is to do video interviews via Skype. This allows you to see the person you?re interacting with and get a feel for their communication style. (Non-verbal signals count just as much as speech. If you don?t believe that, imagine Bill Cosby without the exaggerated facial expressions. Jell-O seems a lot less appealing without them.) The best way to pull people out during Skype interviews is to chat them up as if you were meeting at a social event. The benefit of a webcam is that you can pick up on people?s personalities more clearly. You want to know if they?d be a good fit for your company, even if they?ll be thousands of miles away. People can still be very annoying from distant zip codes. Narrow the Field Selectively The first thing you?re looking for in a potential employee is ability. The most accurate view you?ll get of their skills is via their past work ? always ask for samples. People who?ve struggled to produce good work in the area you?re hiring aren?t going to suddenly become talented overnight. If you don?t want to be the person to build them from scratch, carefully look over their old work. Test projects also allow you to see people?s capabilities, particularly if they?ve completed work that?s so different from what you?re looking for that you?re having difficulty gauging their fit. Once you?ve eliminated the people who aren?t up to snuff, send the remainder a test project. This doesn?t have to be something you actually need, but it should be something that requires a 30-60-minute time investment on the candidate?s part. If it?s a design position, you can have them create a small banner; if you?re hiring a writer, you can ask them to craft a short email. A lot of people will blow the assignment off, so that cuts out the tire kickers who are too lazy to go the extra mile. These tests also let you evaluate how the candidates respond to your needs. People who develop samples that reflect your way of thinking will immediately rise to the top, as will the people who improve upon what you yourself would have done. Eliminate the Bad Fits Once your field is down to just a couple of people, you need to check references. A true former employer, supervisor, or co-worker counts as a qualified reference; the neighbor who paid the candidate to mow his lawn doesn?t. Contacting references is time-consuming, but these people will be able to give you a firsthand account of what it?s like to work with the fabulous-seeming people you?re considering. But don?t just rely upon former employers? impressions. Think about how the candidate responded throughout the hiring process. Did she respond on time? Was she easy to communicate with? Did she fully answer all the questions you asked? Did she behave appropriately? It?s easy to overlook these things when someone?s work has blown you away, but fit is crucial. You?ll have to work closely with the person you hire, so finding out how they?ll act in the environment you?ve created is important. One ill-fitting hire can scare off the rest of your superstar squad. It?s true that people can find ways to hide their true natures during the interview process, no matter the format. But following these steps will make it much harder for candidates to hide their rude phone manners ? or the spandex bike short collection that would make Lance Armstrong jealous. Take the extra time to vet your remote candidates, and you won?t spend the rest of their tenure avoiding them! About the author: Nicolas Gremion is CEO of Free-eBooks.net, a source for free eBook downloads, eBook resources, and eBook authors, and Foboko.com, a social publishing network.   Guest Author What Works for Business - Business.com Fri, 04 May 2012 14:05:15 +0100