De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et islam http://www.overskrift.dk Sun, 27 May 2012 01:01:15 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://twitter.com/amiraia/status/206483480983502849 RT @WhoDattChick: Mutah " Napolean" Beale lecture today was so amazing! Inspiring the youth! #Inspiration #Outlawz #Islam Twitter / amiraia Sat, 26 May 2012 22:34:32 +0100 http://eticha.dk/news/staten-uber-alles/ Globalsocialisme er som Nationalsocialisme, den tillader ikke individuel frihed Klumme af Hans Erling Jensen Globalsocialismen er over os. Ligesom deres forgængere Nationalsocialisterne, ønsker Globasocialisterne at skabe en verden, hvor staten ejer individet og planlægger individets liv ned i mindste detalje. For at få denne ideologi indført i Europa ? og det øvrige vesten – på [...] Hans Erling Jensen Eticha.dk Sat, 26 May 2012 18:01:10 +0100 http://twitter.com/HilalSimge/status/206368148956520449 RT @IslamicThinking: If you are patient in a moment of anger, you will escape a hundred days of sorrow. #islam #wisdom Twitter / HilalSimge Sat, 26 May 2012 14:56:15 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/26/video-david-horowitz-a-world-of-trouble/ Universalgeni Veritas Universalis Sat, 26 May 2012 14:13:13 +0100 http://ayan.tvmkanal.dk/2012/05/24/kvinde-kend-din-plads/ Der er ca. 18 måneder og 2 dage mellem min storebror og jeg. Vi siger de samme ting, men går hinanden på nerverne, har et kærligheds/had-forhold til hinanden, jeg er øst han er vest. Han er handymanden der kan fixe alt uden at blinke, svede eller bruge Ikea-anvisningerne. Mens jeg har talegaverne iorden, har pennen og blokken klistret til min krop og åbenbart (ifl.ham) den kloge af os to.  Jeg er den artige pige, han er rebellen, men selvom vi har de forskelligheder, tror mange vi er tvillinger. han er den kvindelige udgave af mig, og jeg er den mandlige udgave af ham. Vi har næsten haft den samme barndom, men hele livet igennem har jeg vidst, at der var én kæmpe forskel på os to. Han var en dreng og jeg en pige. Af Ayan Mouhoumed  Mens min storebror i midt 90′erne fik lov til at klatre i træer, være ude til sent om aftenen og lave alt mellem himmel og jord, skulle jeg være den søde, artige og flittige pige. Jeg var hende der skulle ses, ikke høres. Hende der altid lyttede til hoyo (mor), og fik af vide at, hvis jeg skulle giftes, når jeg blev større skulle jeg “tage mig sammen”. Ikke noget med at se ‘Fuldt Hus’-genudsendelser hele dagen, ingen tid til læse ynglingsbogen “Ikke uden min datter” for tredje gang. Nej, jeg skulle være en mini somali-husmor in trainee, og hoyo var den strenge lærermester. Der var sgu ikke plads til sjov og ballade ikke her i ghetto lejligheden. Stram ballerne sammen Den gang vi boede i Ishøj var min mor den perfekte entertainer, og hun elskede værtinderollen. Når vi fik gæster på besøg, diskede hun den ene somali/arabisk ret efter hinanden, og “stres” var et moderne og ukendt begreb. Som lille afro-barn i det arabiske Yemen havde hun siden hun var 10 år lavet mad, og derfor var hun den fødte michelinkok i køkkenet og selvfølgelig skulle jeg læres op til det samme. Mens hun stod for alt madlavning, skulle min lille søster og jeg sørger for at lejligheden var pletfri. Der skulle støvsuges, støves af og vaskes af – u name it. Vi var stuepiger på D’ angleterre, og når vi efter flere timers rengøring annoncerede, at vi var færdige, gik hun rundt som en sur oldfrue med en klud i lejligheden og dobbeltcheckede alt, intet gik forbi hendes blik. Tror I det var godt nok? Nope?! For det værste der kunne ske for en afro-mama var at have et hus, der var beskidt. Og det var især pinligt hvis lejligheden lignede 3.verdenskrig velvidende, at der boede to unge kvinder i huset. “Hvad fanden laver tøserne”, vil folk tænke og tro at vi var dårligt opdraget og at vi var så onde ved vores mor, at vi ikke engang gad løfte en finger. Et beskidt hus symboliserede simpelthen dovne unger, og tøser der ikke kunne bruges til en skid. Hvis ikke de kunne rydde op, hvad fanden kunne de så? Og det betød at de ikke var gode mini somali-husmor in trainee, og derfor heller ikke ville være gode koner engang i fremtiden. Askepots stedbrødre Mens min lillesøster og jeg vaskede gulvet, støvede af og assisterede hoyo, var min storebror fritaget. Han skulle bestemt ikke slide som os, nej nej, for han var en mand (selvom han ikke engang var fyldt 18år endnu). Han skulle stå til rådighed, hvis der var varer hoyo havde glemt at købe. Det kunne være alt fra chili til lammet til dåsemælken til teen. Det var hans primære opgave, at købe ind og når så gæsterne ankom (ofte kvinder med børn) skulle han lave et forsvindingsnummer. Nu var det ham der ikke skulle ses eller høres, for det var upassende, at han sad i stuen sammen med os kvinder (selvom han var en lille knægt). For kvinderne smed tørklædet, lavede sjov, delte røverhistorier, bitchede og der var bestemt ikke plads til mænd uanset alder. Og tro mig det var altid underholdende at have disse kvinder på besøg. Man skulle bestemt ikke være lydfølsom, fordi kvinderne snakkede og råbte op. Imens sad min storebror behageligt inde på sit værelset og så film, uden at bekymre sig om gæsterne, det eneste han skulle bekymre sig om var, om han havde forstået Eddie Murphy’s joke i “Coming to America”. Weekend sjov Jeg indrømmer, at jeg var en bogorm da jeg var yngre, uden ret mange venner (havde faktisk ikke én eneste ven eller veninde), men pennevenner havde jeg en masse af..haha. Min storebror derimod havde masser af venner, og misundeligt så jeg ham løbe ind og ud af lejligheden i sommerferien, hvor han sammen med sine venner, løb på rulleskøjter, legede med glaskugler over ved legepladsen og altid havde et eller anden at lave. Mens jeg bare sad inde på mit værelse og læste en bog, skrev til min penneveninde (Maria fra Ringsted) eller sad og skrev. Jeg var så misundelig, men jeg var total sky, genert og havde ingen selvtillid overhovedet. Når min storebror gik ud med sine venner og hang ude i blokken, kom han hjem når han havde lyst. Hoyo sagde ingenting, for hey – han var en dreng. Når jeg var ude (de få gange jeg gjorde det igennem 90erne) fik jeg altid nogle retningslinjer smidt i hovedet, og de skulle bare følges. Jeg skulle komme hjem inden det blev mørkt, jeg skulle passe på hvor jeg tog hen (ingen farlige steder), hvem jeg rendte rundt med og en million andre regler fik jeg smidt i hovedet. Lige meget hvor meget jeg trampede i gulvet, lige meget hvor meget jeg råbte og skreg, smækkede med dørene, nyttede det ikke noget. Jeg var en pige, piger havde bare flere retningslinjer eller regler som de skulle følge. Punktum slut, ingen forklaring, ingen hvorfor, sådan var det bare! Vanedyret gi’r igen Når man hele livet igennem får at vide at “sådan er det bare”, kan man vælge at gøre to ting. Man kan vælge at acceptere det, trække på skuldrene og udstøde et stort håbløst og fortabt “ahhhhhhh” og leve med det. Eller man kan blive ved med at sige “hvorfor? ..hvorfor?..hvorfor?”, indtil forældrene bliver sindssyge og ikke kan retfærdiggøre det længere. Man kan prikke sine forældre i skuldrene og sige “Hov hov – det kan godt være han er en dreng og jeg er en pige, men soo what”. Hvad betyder det egentligt? Jeg kan sagtens forstå, hvorfor min mor var som hun var igennem min barndom, og jeg ved at hun kun ville det bedste for mig. Jeg respekterer hendes beslutninger, men jeg er ikke helt enig med hende. Er det noget jeg vil tage med mig i min “opdragelsestaske”, når jeg engang får børn? Nej! Fordi jeg synes at piger og drenge burde behandles ens! Jeg synes ikke pigen skal behandles som den søde svage prinsesse, mens drenge behandles som den drillesyge stærke dreng. Måske har kønnene forskellige pladser i samfundet, men hvem er vi til at definere dem? Hvem er vi til at sige, at det kan man ikke, bare fordi man er en kvinde eller mand? Hvem er vi til at holde folk tilbage, og bruge køn som en slags undskyldning. Yes, jeg er en kvinde (I know)..men det betyder ikke, at jeg er nederst i hierarkistigen som samfundet har kreeret. Jeg er en kvinde uanset hvad, med høje hæle, rød læbestift, lange negle og stram nederdel, der viser mine chokoladefarvede ben. Jeg er også kvinde, selvom jeg har t-shirt, utæmmet afro og baggy-jeans og ingen skal fortælle mig, hvad jeg ikke kan eller må lave! Så det med at “jeg skal kende min plads”, kan I bare smide ud i havet!         ayan Index Thu, 24 May 2012 23:29:52 +0100 http://ayan.tvmkanal.dk/2012/05/24/kvinde-kend-din-plads/ Der er ca. 18 måneder og 2 dage mellem min storebror og jeg. Vi siger de samme ting, men går hinanden på nerverne, har et kærligheds/had-forhold til hinanden, jeg er øst han er vest. Han er handymanden der kan fixe alt uden at blinke, svede eller bruge Ikea-anvisningerne. Mens jeg har talegaverne iorden, har pennen og blokken klistret til min krop og åbenbart (ifl.ham) den kloge af os to.  Jeg er den artige pige, han er rebellen, men selvom vi har de forskelligheder, tror mange vi er tvillinger. han er den kvindelige udgave af mig, og jeg er den mandlige udgave af ham. Vi har næsten haft den samme barndom, men hele livet igennem har jeg vidst, at der var én kæmpe forskel på os to. Han var en dreng og jeg en pige. Af Ayan Mouhoumed  Mens min storebror i midt 90′erne fik lov til at klatre i træer, være ude til sent om aftenen og lave alt mellem himmel og jord, skulle jeg være den søde, artige og flittige pige. Jeg var hende der skulle ses, ikke høres. Hende der altid lyttede til hoyo (mor), og fik af vide at, hvis jeg skulle giftes, når jeg blev større skulle jeg “tage mig sammen”. Ikke noget med at se ‘Fuldt Hus’-genudsendelser hele dagen, ingen tid til læse ynglingsbogen “Ikke uden min datter” for tredje gang. Nej, jeg skulle være en mini somali-husmor in trainee, og hoyo var den strenge lærermester. Der var sgu ikke plads til sjov og ballade ikke her i ghetto lejligheden. Stram ballerne sammen Den gang vi boede i Ishøj var min mor den perfekte entertainer, og hun elskede værtinderollen. Når vi fik gæster på besøg, diskede hun den ene somali/arabisk ret efter hinanden, og “stres” var et moderne og ukendt begreb. Som lille afro-barn i det arabiske Yemen havde hun siden hun var 10 år lavet mad, og derfor var hun den fødte michelinkok i køkkenet og selvfølgelig skulle jeg læres op til det samme. Mens hun stod for alt madlavning, skulle min lille søster og jeg sørger for at lejligheden var pletfri. Der skulle støvsuges, støves af og vaskes af – u name it. Vi var stuepiger på D’ angleterre, og når vi efter flere timers rengøring annoncerede, at vi var færdige, gik hun rundt som en sur oldfrue med en klud i lejligheden og dobbeltcheckede alt, intet gik forbi hendes blik. Tror I det var godt nok? Nope?! For det værste der kunne ske for en afro-mama var at have et hus, der var beskidt. Og det var især pinligt hvis lejligheden lignede 3.verdenskrig velvidende, at der boede to unge kvinder i huset. “Hvad fanden laver tøserne”, vil folk tænke og tro at vi var dårligt opdraget og at vi var så onde ved vores mor, at vi ikke engang gad løfte en finger. Et beskidt hus symboliserede simpelthen dovne unger, og tøser der ikke kunne bruges til en skid. Hvis ikke de kunne rydde op, hvad fanden kunne de så? Og det betød at de ikke var gode mini somali-husmor in trainee, og derfor heller ikke ville være gode koner engang i fremtiden. Askepots stedbrødre Mens min lillesøster og jeg vaskede gulvet, støvede af og assisterede hoyo, var min storebror fritaget. Han skulle bestemt ikke slide som os, nej nej, for han var en mand (selvom han ikke engang var fyldt 18år endnu). Han skulle stå til rådighed, hvis der var varer hoyo havde glemt at købe. Det kunne være alt fra chili til lammet til dåsemælken til teen. Det var hans primære opgave, at købe ind og når så gæsterne ankom (ofte kvinder med børn) skulle han lave et forsvindingsnummer. Nu var det ham der ikke skulle ses eller høres, for det var upassende, at han sad i stuen sammen med os kvinder (selvom han var en lille knægt). For kvinderne smed tørklædet, lavede sjov, delte røverhistorier, bitchede og der var bestemt ikke plads til mænd uanset alder. Og tro mig det var altid underholdende at have disse kvinder på besøg. Man skulle bestemt ikke være lydfølsom, fordi kvinderne snakkede og råbte op. Imens sad min storebror behageligt inde på sit værelset og så film, uden at bekymre sig om gæsterne, det eneste han skulle bekymre sig om var, om han havde forstået Eddie Murphy’s joke i “Coming to America”. Weekend sjov Jeg indrømmer, at jeg var en bogorm da jeg var yngre, uden ret mange venner (havde faktisk ikke én eneste ven eller veninde), men pennevenner havde jeg en masse af..haha. Min storebror derimod havde masser af venner, og misundeligt så jeg ham løbe ind og ud af lejligheden i sommerferien, hvor han sammen med sine venner, løb på rulleskøjter, legede med glaskugler over ved legepladsen og altid havde et eller anden at lave. Mens jeg bare sad inde på mit værelse og læste en bog, skrev til min penneveninde (Maria fra Ringsted) eller sad og skrev. Jeg var så misundelig, men jeg var total sky, genert og havde ingen selvtillid overhovedet. Når min storebror gik ud med sine venner og hang ude i blokken, kom han hjem når han havde lyst. Hoyo sagde ingenting, for hey – han var en dreng. Når jeg var ude (de få gange jeg gjorde det igennem 90erne) fik jeg altid nogle retningslinjer smidt i hovedet, og de skulle bare følges. Jeg skulle komme hjem inden det blev mørkt, jeg skulle passe på hvor jeg tog hen (ingen farlige steder), hvem jeg rendte rundt med og en million andre regler fik jeg smidt i hovedet. Lige meget hvor meget jeg trampede i gulvet, lige meget hvor meget jeg råbte og skreg, smækkede med dørene, nyttede det ikke noget. Jeg var en pige, piger havde bare flere retningslinjer eller regler som de skulle følge. Punktum slut, ingen forklaring, ingen hvorfor, sådan var det bare! Vanedyret gi’r igen Når man hele livet igennem får at vide at “sådan er det bare”, kan man vælge at gøre to ting. Man kan vælge at acceptere det, trække på skuldrene og udstøde et stort håbløst og fortabt “ahhhhhhh” og leve med det. Eller man kan blive ved med at sige “hvorfor? ..hvorfor?..hvorfor?”, indtil forældrene bliver sindssyge og ikke kan retfærdiggøre det længere. Man kan prikke sine forældre i skuldrene og sige “Hov hov – det kan godt være han er en dreng og jeg er en pige, men soo what”. Hvad betyder det egentligt? Jeg kan sagtens forstå, hvorfor min mor var som hun var igennem min barndom, og jeg ved at hun kun ville det bedste for mig. Jeg respekterer hendes beslutninger, men jeg er ikke helt enig med hende. Er det noget jeg vil tage med mig i min “opdragelsestaske”, når jeg engang får børn? Nej! Fordi jeg synes at piger og drenge burde behandles ens! Jeg synes ikke pigen skal behandles som den søde svage prinsesse, mens drenge behandles som den drillesyge stærke dreng. Måske har kønnene forskellige pladser i samfundet, men hvem er vi til at definere dem? Hvem er vi til at sige, at det kan man ikke, bare fordi man er en kvinde eller mand? Hvem er vi til at holde folk tilbage, og bruge køn som en slags undskyldning. Yes, jeg er en kvinde (I know)..men det betyder ikke, at jeg er nederst i hierarkistigen som samfundet har kreeret. Jeg er en kvinde uanset hvad, med høje hæle, rød læbestift, lange negle og stram nederdel, der viser mine chokoladefarvede ben. Jeg er også kvinde, selvom jeg har t-shirt, utæmmet afro og baggy-jeans og ingen skal fortælle mig, hvad jeg ikke kan eller må lave! Så det med at “jeg skal kende min plads”, kan I bare smide ud i havet!         ayan Index Thu, 24 May 2012 23:29:52 +0100 http://back.eftertanke.dk/2012/05/24/gul-j%c3%b8destjerne-pa-jaffa-appelsiner/ Eller er danske myndigheder totalt religionsblinde? Det er næsten ikke til at holde ud. Bare at se en avisforside er nok til at gøre en deprimeret. I dag er der to ting på Kristelig Dagblads ditto der næsten ikke er til at holde ud: Villy Søvndals antisemitiske mærkningsforslag og de kristne iranske asylansøgere der har fået afslag på opholdstilladelse. Forleden var der i KD et par læserbreve (af hhv. Henri Nissen og Kamma Ankjærø) som gjorde berettigede ophævelser mod RAF-regeringens antidemokratiske mærkningsforslag. Og spørgsmålet lød: Er det den gule jødestjerne der skal sættes på de israelske varer? Og jeg opdager nu, hvor det dukker op som ?ugens mest læste?, at Dan Ritto har lavet et indlæg, Har SF et jødeproblem?, under samme stjerne. ? At der altså er en hel del der kan se RAF-regeringens problem, er dog en lille trøst i fortvivlelsen over den dumhed selv guderne forgæves må kæmpe imod. Som gammel akselist (SF?er i partiets unge dage) er det næsten ikke til at holde ud at man igen igen skal konstatere at de venstreorienterede holder på den forkerte hest. I sin ungdoms forblindelse af antiatomkampagner, bedre fordelingspolitik og praktisk socialisme (kibbutzbevægelsen som bl.a. Viggo Kampmann, som den gode socialdemokrat han var, var ivrig deltager i) gik det først langsomt op for en at ?de kloge? og ?de fredelige? var temmelig dumme og ufredelige: Dumme fordi vi i fredsbevægelserne kom til at agere ?nyttige idioter? for et umenneskeligt, totalitært system som ikke havde noget at lade Nazityskland høre, men hvis eneste ?fordel? var at det holdt i flere menneskealdre hvor Hitlers lille historieeksperiment var overstået på én generation. Ufredelige fordi mange af fredsaktivisterne (som dagens autonome og ?antifascister?) på det private plan (som så glimrende skildret i filmen Forrest Gump med Jennys ?ven?) og i deres demonstrationer (med wc-kummer i hovedet på politiet) derved afslører deres sande jeg. Israel og de nuværende israelske politikere er naturligvis ikke pletfri. Men problemet ligger ikke her. Og det er her man igen må konstatere at ?de kloge og de fredelige? har en blind plet. Problemet ligger i islam. Selve Israels eksistens er en negation af en hel religion. For hvis Allah har forbandet jøderne (som det så diplomatisk er formuleret i Koranen), hvorfor kan ?de rettroende? så ikke få smidt ?hundene/svinene? (som jøderne konsekvent omtales i de palæstinensiske skoler) i Middelhavet? Hvis alle arabere i dag vil anerkende at Israel (på den smule ?Jylland? de har) må have lov at eksistere, ville der være fred i morgen. Men det kan muslimen ikke få over sit hjerte. At indgå en fred med fjenden, er at forråde profeten (så ?fred? være med ham). Man kan til nød indgå en proforma-fredsaftale indtil man er stærk nok til at bryde den igen. For endemålet er klart: Ud med jøderne! Helt ud. Og det kan religionsblinde danske politikere ikke få øje på. Det er ganske enkelt for dumt. På dagens KD-forside er en ?duel? mellem RAF-udenrigsministeren og en venstremand. Sidstnævnte er imod en mærkningsordning ? men desværre (og temmelige typisk) uden at forstå kerneproblemet. Jaffa-appelsiner i Sverige Sjovt nok kan man i det overvejende antisemitiske Sverige faktisk af og til købe Jaffaappelsiner i supermarkederne, noget jeg ikke har set i lille fredelige Danmark i årevis. Så hvorfor vi nu lige skal til at presse citronen over for Mellemøstens eneste demokrati, forekommer totalt uforståeligt. Hvorfor kalder jeg mit svigermoderland antisemitisk. Fordi Svedala (blandt venner kaldet) har nogle uhyggelige antisemitiske tendenser som bl.a. ses af den svenske tv-avis Rapport, fordi det har en lige så antisemitisk udenrigsminister som Danmark har fået, og fordi Malmøs borgmester (ordförande i kommunalrådet) Reipalu så åbenlyst støtter den muslimske chikane af byens jøder. Et misforhold der har fået selv USA til at løfte øjenbrynene! Så her er det altså en tak værre end på Nørrebro hvor jødiske unge i hvert fald ikke skal vise sig med davidsstjernen om halsen. Lige så uforståeligt at man vil smide kristne iranere tilbage til den visse forfølgelse og/eller død. Lige så uforståeligt at danske asylmyndigheder ikke kan se at det kan være et problem at være kristen asylsøger i de danske asyllejre. Diskrimination udbedes Så må vi bede om lidt aktiv forskelsbehandling. De asylansøgere der første gang gribes i at chikanere kristne dittoer, sendes med første og bedste fly tilbage hvor de kom fra. Uanset hvad konventionerne ellers siger. Hvis man ikke har problemer med at sende kristne iranere tilbage til den visse død, hvad er det så for menneskerettighedsproblemer man kan have med at sende forbrydere retur til hvor de kom fra? Logikken er totalt fraværende. Men det passer ganske udmærket med min erfaring med ?de kloge og de fredsommelige?: De er som Churchill skulle have sagt, hjerneløse! Vågn op, lille Villy! Eller kan du bedre forstå det hvis vi siger det på engelsk? Wake up, wee Villy! .b   ? Back Politik, medier og kristendom Thu, 24 May 2012 18:06:11 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/05/24/nazislam-islam-og-fascismen-dem-og-os/ Hodja Hodjanernes Blog Thu, 24 May 2012 14:43:30 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/05/24/sabatina-james-om-islam-propaganda-i-nationalt-tysk-tv-salafisterne-kommer/ Hodja Hodjanernes Blog Thu, 24 May 2012 14:37:59 +0100 http://fatima1989.wordpress.com/2012/05/24/mit-navn-er-fatima-og-jeg-er-muslim/ Jeg sad i går og så denne ’dokumentar af Helle Hansen’, og jeg fik virkelig dårlig smag i munden. Dokumentaren viser fremmedhadet- og frygten gennem de seneste mange år. Den viser hvordan hadet og de stärke og mere grufulde ord har udviklet … Continue reading → Fatima Fatima Al-Hashimi Thu, 24 May 2012 14:29:13 +0100 https://fatima1989.wordpress.com/2012/05/24/mit-navn-er-fatima-og-jeg-er-muslim/ Jeg sad i går og så denne ’dokumentar af Helle Hansen’, og jeg fik virkelig dårlig smag i munden. Dokumentaren viser fremmedhadet- og frygten gennem de seneste mange år. Den viser hvordan hadet og de stärke og mere grufulde ord har udviklet … Continue reading → Fatima Fatima Al-Hashimi Thu, 24 May 2012 14:29:13 +0100 http://feminix.wordpress.com/2012/05/24/en-kommentar-till-ateruppvaknandet-6-2/ feminix Feminixs Verkstad Thu, 24 May 2012 10:35:51 +0100 http://back.eftertanke.dk/2012/05/23/islams-besaettelse-af-sex-2/ Umiddelbart skulle man tro at i islam er man meget mere kysk end i kristenheden, at man ikke blandt muslimer er så sexfokuseret som i det dekadente Vesten. Spørgsmålet er om det ikke lige nøjagtigt forholder sig omvendt? Tak til Ricardt Riis for (endnu) en meget læseværdig artikel om forholdet mellem islam og kristendom, denne gang om forholdet til kønslivet. Indlægget her er egentligt komponeret som en kommentar til Riis? indlæg, men da det nu er gået ned under bloghorisonten, vil jeg gerne gøre reklame for det ved at anbringe kommentaren, ikke hvor den rettelig hører hjemme, men her hvor emnet kan holdes synligt yderligere en stakket frist. Som jeg før har konstateret, er livet for kort til alt det man gerne vil nå, og når man så må vælge noget fra som ellers forekommer en vigtigt, er det jo godt at andre, herunder hr. Riis, så udmærket gør noget ved det. Og sjovt nok har jeg tænkt lidt i sex-baner på det seneste (ja, den kan selvfølgelig misforstås ) når det gælder den kristne frihed som også gælder på kønslivets område, og så muselmandens tvangsforanstaltninger i sammen livsafdeling. Koranen igen problemet Men sidstnævnte og de i hr. Riis? indlæg anførte eksempler på spændetrøjetilværelse for unge muslimske kvinder udspringer sikkert og vist af islams helligskrift. For hvor Paulus i kristen sammenhæng beskyldes for sin mandschauvinistiske holdning når han taler om kvinden som en svagere skabning (som man må elske desto højere!), har islam et helt andet bud: Hun skal bankes på plads (se mit indlæg Fanden til forskel eller Riis? Bibel og Koran ? forskelle og ligheder som behandler samme emne, men ud fra andre spændende perspektiver). Og så har islam jo en meget sigende udgave af Man har et standpunkt indtil man ta?r et nyt-udsagnet som man bedst kan oversætte med man holder et løfte indtil man bryder et nyt, som netop var den (ophøjede) profets snedige tilgang til erobringen af Mekka. Her bryder Muhammed nemlig en indgået fredspagt i samme øjeblik han er stærk nok. Og i denne historie som turde være velkendt, er der måske alligevel en detalje som mange overser: Hvordan var det lige han blev stærk nok til at bryde sin fredspagt før tid? Da han blev sparket ud af Mekka, rådede han kun over ca. 1.500 mand. Jo, netop hans sans for mænds primitive besættelse af sex gjorde udslaget. Alle hans krigere fik carte blanche til at plyndre ikke blot de karavaner de angreb, men også de byer de erobrede, og til at voldtage alle de kvinder de gad, kunne komme til og havde lyst til. (I den ?pænere? historieskrivning hedder det blot at de fik lov til at tage alle de slaver de ville.) Og som den muslimske tradition senere så rigeligt har bekræftet, var det selvfølgelig først og fremmest jøderne det gik ud over. Dengang lå der en række rige jødiske landsbyer i området, lige til at gå til. Så ikke så mærkeligt at mænd i hobetal strømmede til Muhammeds piratvirksomhed, så den på blot 2 år var vokset til over 10.000 mand. Saftige eventyr 1000 og én nats Eventyr er jo en af den arabiske verdens mest kendte bidrag til verdenslitteraturen, og i originaludgaven går det ret så saftigt for sig. (Nøøj, det? ikke lige frem for børn!) Det er næsten til at blive muslim af ? for en ubefæstet ung mand som ikke har haft de store (seksuelle) erfaringer med det modsatte køn. Hos ham står dette at indtage en kvinde som den helt store salighed. Og Muhammed, smart som han var, kunne så også passende få en åbenbaring som den med de 117 jomfruer der står til rådighed i det muhamedanske mandsparadis. (Man kan så spekulere på hvorfor det nu er lige nøjagtigt 72 der ifølge åbenbaringen må stille sig til rådighed for mandens utæmmede fantasier?) Hvorfor i alverden tror vesterlændinge ellers det er så let at få rekrutteret selvmordsterrorister i den arabiske verden? ? Man må i den sammenhæng trøste sig med at der dog er én fordel ved at de norske jenter så villigt lægger sig med muslimske drenge, som anført i indlægget, nemlig at drengene så har prøvet dét de ellers er nødt til at gå i døden for. (Men at de nordiske piger ikke kan forstå billigheds-argumentet som deres muslimske veninde fremfører, bliver selvfølgelig ikke mindre bedrøveligt af dette faktum.) .b Back Politik, medier og kristendom Wed, 23 May 2012 21:28:40 +0100 http://twitter.com/HilalSimge/status/205276144281456640 RT @IslamicThinking: "Knowledge without action is insanity, and action without knowledge is vanity." (Al-Ghazali) #islam Twitter / HilalSimge Wed, 23 May 2012 14:37:01 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/05/23/edl-tommy-robinson-live-on-bbc1-tv-the-big-questions-today-01-04-2012/ Hodja Hodjanernes Blog Wed, 23 May 2012 13:48:18 +0100 http://twitter.com/BerfinColak1/status/204944797256003585 RT Twitter / BerfinColak1 Tue, 22 May 2012 16:40:22 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/05/22/norge-terrordomt-skal-have-kraevet-egen-kok/ Hodja Hodjanernes Blog Tue, 22 May 2012 13:24:23 +0100 http://eticha.dk/news/kvinder-soges/ Gør op med kvindesyn Åse Clausen Bjerg cand. mag., Rebekkavej 5, 2. tv., 2900 Hellerup  I Den Europæiske Kvindeunion interesserer vi os ikke for at redde de muslimske kvinder. Vi har nok i at redde os selv og beskytte os mod voldskulturer, at de ikke skal få fodfæste i Danmark/Europa og gribe ind i vore [...] Hans Erling Jensen Eticha.dk Tue, 22 May 2012 09:22:52 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/22/pia-kjaersgaard-om-sverige/ Universalgeni Veritas Universalis Tue, 22 May 2012 08:35:07 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/22/sappho-om-kristne-i-england-og-navne-i-danmark/ Universalgeni Veritas Universalis Tue, 22 May 2012 08:32:13 +0100 http://dagensfix.dk/2012/05/22/22-05-12/ Jesper Schultz dagensfix.dk Tue, 22 May 2012 06:27:52 +0100 http://riis.eftertanke.dk/2012/05/21/k%c3%b8nsdriftens-handtering/ Hvor er vore to religioner, islam og kristendom, dog forskellige! Jeg er dog ellers en gammel rotte indenfor faget og burde ikke lade mig overraske. Alligevel blev jeg overrasket over noget, jeg var lige ved at skrive til dette indlæg. Jeg har tænkt mig at gøre opmærksom på to indlæg på en norsk hjemmeside, og så ville jeg skrive: ?som tegn på, hvor forskelligt islam og kristendommen forstår kønsdriften?. Men så greb jeg mig i det og tænkte, at det måske var bedre at skrive ?håndterer? i stedet for ?forstår?. Indtil det til min overraskelse gik op for mig, at jeg med disse to ord uvilkårligt var kommet til på udmærket måde at karakterisere forskellen mellem islam og kristendom. Jo, for en muslim tænkes jo ikke at forstå noget, han tænkes blot at adlyde, det vil sige: at holde sig indenfor lovens rammer. Mens en kristen virkelig tænkes at forstå og at handle ud fra det, han har forstået. Se det første indlæg fra Human Rights Service her! Der er tale om en ung mand, der har fået et godt øje til en kvinde ? muligvis på sin arbejdsplads, det fremgår ikke af spørgsmålet. Så indsender han et spørgsmål til en imam. Og spørgsmålet ? og svaret med ? er et behjertet forsøg på at løse cirklens kvadratur. Hege Storhaug, der bestyrer hjemmesiden, siger, at man godt må trække på smilebåndet over mandens naivitet. Men jeg vil nu anbefale, at man gør lidt mere end det: prøver at sætte sig ind i hans velmente forsøg på at være en from muslim. Problemet er, at unge mænd og unge kvinder indenfor islam ikke har lov til at omgås hinanden inden ægteskabet. Derfor er fromme muslimer nødt til at holde sig til arrangerede ægteskaber, altså ægteskaber, hvor familien bestemmer, hvem man skal giftes med. Og når så parterne er blevet gift, håber familien og de to parter det bedste. Nu er der så her en ung mand, der gerne vil giftes med en bestemt kvinde. Men da han tillige er en meget from muslim, kan han ikke opsøge hende eller komme til at tale med hende i enrum, den slags er strengt forbudt for en from muslim. Og heraf opstår problemet. Han formulerer det sådan: ?Burde jeg først tale med hende for at blive kendt for hende ? uden at gå ud over Allahs grænser, eller skal jeg fri til hende med det samme?? Han er jo godt klar over, at dette at fri med det samme er det rigtigste efter ?Allahs regler?, men han kan også godt med sin fornuft indse, at så er chancen for, at hun siger nej, meget større. På den anden side kan han ikke indenfor de grænser, ?Allah sætter?, på nogen måde komme til at komme sammen med hende, så hun kan lære ham at kende. Og hvad så? Ja, så har vi cirklens kvadratur, det vil sige: så har muslimerne malet sig selv op i en krog; der er ingen løsning på det problem, han stiller op. For den muslimske ?løsning? på kønsdriftens problemer går ud på at forhindre forelskelse i at opstå. Derfor er det, man forhindrer samkvem mellem ugifte mænd og kvinder. Vor ven, muslimen, har imidlertid set sig glad på denne kvinde. Og det er et fænomen, som den muslimske ?løsning? ikke tager hensyn til. Imidlertid er selve det, at han spørger, og at imamen svarer, udtryk for, at den muslimske ?løsning? er ved at gå op i limningen. For han får jo faktisk et råd af imamen. Der angives en løsning. Men han må ud af busken. Han må vove at erklære sin forelskelse overfor den udvalgte. Og han er i det muslimske ?system? nødt til at gøre det, før han lærer hende nærmere at kende. Derfor består hans problem. For hvordan kan han gøre det, når han ikke kender hende af andet end udseende. Det er det, han synes er en altfor stor risiko. Sæt nu, de ikke kan sammen! Sæt nu, hun er en helt anden at tale med, end hun ser ud til at være! Denne uvished kender også vi i vores ?system?. Men den mindskes jo temmelig meget derved, at vi tillader de to køn af mødes i det daglige, at omgås omkring fælles problemer, omkring undervisningen i skolerne, omkring forholdene på arbejdspladsen. Og i denne omgang lærer man hinanden at kende. Og skulle der opstå en slags forelskelse, skulle der ske det for en ung mand, som skete for vor ven, muslimen, at han ser sig glad i én af de kvinder, han omgås, så får han mulighed for at lodde stemningen hos hende, fordi han kan omgås hende frit. Så ikke blot får han mulighed for at finde ud af, hvordan hun er sådan i daglig omgang, at tale med, at le med, at danse med, han får også mulighed for at finde ud af, om hun har noget tilovers for ham, måske endda er lidt forelsket i ham, som han er det i hende. Men ok, der er masser af problemer og vanskeligheder og drømmende nætter og strandede forhåbninger for en ung mand i vort ?system?. Men han er ikke tvunget til at ?købe katten i sækken? som vor muslimske ven. Han risikerer naturligvis en form for afslag, hvis han vover sig for langt ud. Som den unge mand, der sagde farvel til en ung pige, og tilføjede: ?Jeg kan mærke på Deres håndtryk, at jeg ikke er Dem ligegyldig!? og fik til svar: ?Uha, så må der have indsneget sig en trykfejl!? Nå, det er nok bare en historie. Og den er jo også fra dengang klør konge var knægt. Men alligevel! I det muslimske ?system?, derimod, må han sætte alt på ét bræt. Han må indrømme, at han kunne tænke sig at optage forbindelse med netop denne kvinde med henblik på ægteskab. Imamen anbefaler, at det sker gennem hendes eller hans kvindelige slægtninge. Men han må altså røbe, at han er forelsket. Og derfor risikere afslag. Måske hun ikke har tænkt på ægteskab endnu. Måske hun ikke har set til hans side overhovedet. Måske hun har en anden i tankerne. På Human Rights Service hjemmesiden er overskriften ?Ubehjælpsomhed sat i system?. Og det passer jo meget godt. Det svarer nogenlunde til anbefalingen om at trække lidt på smilebåndet. Men vi skal på én eller anden måde også sætte os ind i situationen. For det er jo vores opgave, i hvert fald vores opgave som kristne, at overveje, hvordan vi kan hjælpe denne mand ud af hans bundethed, ud af lovfromhedens trældom, så han kan blive et frit individ. Skal vi direkte spørge ham (og alle andre muslimer, naturligvis), om det mon virkelig kan være Guds hensigt med at skabe os som mand og kvinde, at vi skal gemme os for hinanden, skal holde de to køn adskilt? Mon ikke det snarere er hensigten at lære os at omgås hinanden uden de farlige seksuelle overtoner. (Jeg siger med vilje ikke uden de seksuelle overtoner, men uden de farlige seksuelle overtoner). Og skal vi ikke spørge, om det mon ikke kunne tænkes at være efter Guds hensigt, at der opstår en forelskelse mellem netop to individer, en forelskelse, som kan danne baggrund for den kærlighed, der tænkes at opstå i ægteskabet? Men der dukker langt flere spørgsmål op, når vi kommer til det andet indlæg på Human Rights Service, se her. Dette indlæg er en båndet klagesang fra en ung pige fra et muslimsk hjem, nærmere betegnet er familien kurdisk. Hun er i den giftefærdige alder, 16-18 år, og venter med skræk på, hvad hendes far vil gøre ved hende. Får hun nogen at vælge imellem? Vil hun kunne sige nej? Vil hun blive taget med til Kurdistan og dèr giftet med en vildfremmed, som så kan komme med tilbage til Norge? Hun går og venter i spænding på, hvad faderen vil foretage sig med hendes storesøster, for på hendes skæbne vil hun kunne forudsige sin egen. Men hun véd ikke, hvordan hun skal sno sig udenom en tur til Kurdistan. Der er en masse ting, hun ikke må: ?Jeg får ikke lov til å være ute etter klokka ni om kvelden. Røyking og drikking er selvsagt forbudt. Ha kjæreste er strengt forbudt! Å ha sex før jeg gifter meg, da kan jeg bli drept. Jeg har aldri fått lov til å overnatte hos venninner. Jeg får ikke lov å gå på fest eller bursdagsselskap. Jeg får ikke lov til å gå med de klærne jeg ønsker, men den kampen tar jeg hver dag, og jeg vinner stort sett. Unntatt når faren min ødelegger nykjøpte klær som han ikke liker?. Men der er jo også noget, hun må. Selv vælge sit tøj, f.eks., selv om koster kamp. Dog, hun er vokset op i Norge og har set, hvad hendes norske veninder må. Og hun har røget, hun har haft en kæreste, hun tænker anderledes, end hun bør gøre efter familiens mening. Og hun går i en stadig rædsel for, at hendes far skal opdage disse ?forbrydelser?. Hun har også truffet to norske drenge, som hun falder godt i med. De forstår hende. De taler med hende om hendes situation, og de viser medfølelse med de svære forhold, hun lever under. Også hendes tanker om at flygte fra det hele afslører hun for dem. Og hun føler deres ægte menneskelighed, når de siger, at hun altid kan komme til dem. Det, der gør ondt på hende, er ikke blot sammenligningen med hendes brødre. For som det efterhånden er klart for de fleste, så får muslimske drenge meget stor frihed i opdragelsen. Det er lige så meget sammenligningen med de norske piger. Og det er det, at de ikke forstår hende, ikke forstår, hvad hendes helt anderledes kultur kræver. Som hun siger om de norske piger: ?Jeg kan også bli skuffet over dem, når de misbruker friheten og hopper fra den ene gutten til den andre uten respekt for seg selv. Særlig de jentene som er sammen med utenlandske gutter. De burde for eksempel vite at en pakistansk gutt kommer til å bli giftet bort en dag, og at han bare er ute etter sex. Jeg har sagt det til dem. At de misbruker kroppen sin, følelsene, sjelen. ?Han utnytter deg. Ser du ikke det?? Men de forstår det ikke før det er for sent og han er giftet bort?. Hun befinder sig i et kultursammenstød. Og en del af de sørgelige konsekvenser af dette sammenstød lider hun særlig under: dette, at de norske piger naivt lader, som om dette kultursammenstød ikke findes. Eller skal vi sige: dette, at det norske samfund lader, som om det ikke findes? Altså: Man tør ikke sige sandheden om kulturernes ?clash?; når hun fortæller sine veninder om sin egen situation, bliver hun ikke troet, og når hun advarer dem mod at gå i seng med muslimske drenge, fordi de bare er ude efter sex, har de åbenbart lært, at sådan noget slemt noget må man da sandelig ikke tænke om de fremmede. Hun er utrolig bundet til sin familie. Men det mærkelige er, at det ikke er familien, hun betror sig til, det er ikke overfor sin søster, at hun får luft, og da slet ikke overfor sin bror; ham er hun bange for; sæt, han har opdaget, at hun har en norsk kæreste, og sladrer til hendes far! Og sin mor har hun mistet al respekt for. Hun er blot som ét af børnene: hun skal spørge faderen om lov til alt, ligesom de. Så nu har hun ondt af hende. Alligevel kan hun ikke tænke den tanke til ende, at hun skal flygte fra det hele. Heller ikke, selv om jo et sted i sin bevidsthed godt véd, at det for hende ender med et ægteskab med én fra Kurdistan. Man kunne måske af det første indlæg få den tanke, at der dog trods alt ligger en vis fromhed bag muslimernes anderledes seksualmoral; at fromheden giver dem visse vanskeligheder, er klart nok, men hvis vanskelighederne er fremkommet på grund af stor fromhed, må vi så ikke trods alt i nogen grad forstå det og bøje os for det. Men den anden beretning slår hul på en sådan positiv indstilling. Den afslører fromheden som en fromhed, der kun er for mænd. Hvordan kvinderne har det under disse kulturelle forskrifter, er ikke noget, der kommer indenfor tankegangen. Og når man betænker hendes angst for, hvad hendes far kunne få sig selv til, så véd hun vel muligvis nok, at hendes far ikke vil være ond ved hende, det er ?kun? hans ære, han vil stræbe efter at beholde. Men så må hun jo vende sin anklage, ikke mod den enkelte muslimske far, men mod hele den kultur, der påtvinger ham en ære, han skal forsvare: han er mand i huset, han må vise, at han har magt over tingene, han må derfor kunne styre også den ellers ustyrlige kønsdrift og bestemme, hvem hans døtre kommer sammen med, og hvem de skal giftes med. Jo, man kan give Lars Løkke Rasmussen ret, når han i afvigte valgkamp hævdede, at noget af det, han havde mødt størst forståelse for blandt unge indvandrerkvinder, var indførelsen af 24-års reglen. Den gjorde, at de ikke behøvede at leve i evig angst for, hvornår de skulle giftes og med hvem de skulle giftes. Men man må føje til, at denne opfattelse af, hvordan man håndterer kønsdriften, ikke sådan forsvinder lige på en studs. Vi tror, at bare vi ser glade ud og forholder os venligt og imødekommende overfor vore muslimske landsmænd, så vil udviklingen sørge for resten. Men ærlig talt, har vi ikke erfaret det stik modsatte? Udviklingen er ikke gået i retning af en afvikning af disse kulturelle træk, men er i stedet gået i retning af en styrkelse af islam med alt, hvad dertil hører. Var det ikke derfor en idé, om vi tog bladet fra munden og fortalte vore muslimske indvandrere, at deres opfattelse af kønsdriften er direkte umenneskelig. Vi kan ikke gøre os til af, at vi har fundet de vises sten på det område. Bestemt ikke. Men vi kan godt hævde, at den opfattelse, som de har med fra deres hjemlande, er skadelig. Ikke så meget for integrationen, pyt med integrationen, men for de muslimske kvinder. De tvinges af deres kultur ind i en selvudslettende holdning, de får lagt ind over sig et pres for at være ydmyge, og ydmyge vil sige, at de i ét og alt retter sig efter familiens ønsker. Det giver nogle af deres kvinder mulighed for at kunne indtage den farisæiske holdning, der siger, at gudskelov er jeg ikke så løs på tråden som denne tøjte, og det giver deres mænd mulighed for at vise, at de har magt over tingene, men muligheden for kærlighed, muligheden for gensidig hensyntagen, muligheden for at leve sig ind i den andens situation, hvor bliver den af, når man sådan skal kæmpe for familiens ære? Eller vi kan hævde det, som jeg begyndte med at hævde: at vi kristne forudsættes at skulle forstå kønsdriften, mens muslimerne kun forudsættes at skulle håndtére den. Ikke, at vi har forstået tilbunds, hvad det går ud på, men vi har dog forstået og accepteret forelskelsen, og vi har forstået, at skal det komme til kærlighed i vore ægteskaber, må denne kærlighed bygge videre på forelskelsen. Altså: vi har forstået, at en fri omgang mellem kønnene før ægteskabet er nødvendig. Men har vi så ikke også forstået, at muslimernes håndtering af kønsdriften må føre meget umenneskelighed med sig? Og skal vi så ikke sige, at sådan opfatter vi deres kultur? Ellers vil umenneskeligheden jo blot fortsætte. Ricardt Riis Ricardt Riis Mon, 21 May 2012 22:20:53 +0100 http://raeson.dk/2012/r%c3%a6son-i-kairo-islamisterne-mister-opbakning/ Tilsammen fik de islamistiske partier to tredjedel af stemmerne ved det egyptiske parlamentsvalg i november. Men skal man dømme efter stemningen i Kairo i dag, står de til at miste opbakning ved det kommende præsidentvalg. ANALYSE af Waleed Safi – Kairo, Egypeten LÆS OGSÅ: - RÆSON i Kairo: Folket frygter, militæret vil klamre sig til [...] Lignende artikler:RÆSON i Kairo: Historisk tv-debat sætter scenen for valget RÆSON i Kairo: Kommission udelukker markante kandidater før præsidentvalg Valg i Egypten: Islamisterne lykkedes med at kvæle revolutionen Villads Andersen RÆSON Mon, 21 May 2012 19:15:38 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/05/21/painting-the-profit-streisand-effect/ Hodja Hodjanernes Blog Mon, 21 May 2012 18:42:22 +0100 http://dk.altermedia.info/islam/mjolner-parken-pa-norrebro-ikke-et-sted-for-offentlige-ansatte-21-05-12_7699.html -- Ingen beskrivelse -- Redaktør-Altermedia.dk Comments on: Muslimer begår voldeligt overfald på tv-hold (09.05.11) Mon, 21 May 2012 18:09:17 +0100