De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et islam http://www.overskrift.dk Sun, 12 Feb 2012 04:01:23 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://riis.eftertanke.dk/2012/02/11/nar-virkeligheden-overgar-fantasien/ For en halvanden års tid siden kom jeg til at røbe, at jeg af og til gik og rugede på et plot til en film om muslimske terrorister, se her. Anledningen var den film ?Four Lions?, der dengang kom frem i offentligheden, hvor en filminstruktør, Christopher Morris, lavede en komisk film om fire unge muslimer, der var fast besluttede på at ville foretage en selvmordsaktion, men fumlede noget så frygteligt i det, og det hele kom derfor til at tage sig grundkomisk ud. F. eks. fumlede den ene af dem, ham, der skulle være sprængstofeksperten, så grundigt i det, at han sprængte sig selv og et får i luften ’til ingen verdens nytte’ (hvilket her betyder, at han ikke tog andre end fåret med sig til ‘paradis’), og da hans afsprængte hoved faldt ned fra et træ og ramte en hund, og politiet derfor fattede mistanke, afhørte de lederens dybt fromme bror i stedet for lederen selv; politiet fumlede nemlig også temmelig meget i det. Alt i alt en supergod idé, mente jeg. For er der noget, vi trænger til, er det at komme til at le af al den muslimske selvhøjtidelighed. Det plot, jeg dengang gik og rugede på, var ondt. Og jeg droppede det, fordi jeg mente, at det dog vist måtte siges at være et for hårdt angreb på disse muslimer. Trods alt havde jeg ? og har sådan set stadigvæk ? en vis respekt for den muslim, der tror så meget på sin religion, at han glad og gerne sætter livet til for den. I den muslimske dødsforagt kan der godt ligge noget om ikke ligefrem beundringsværdigt, så i det mindste anerkendelsesværdigt. Men da det, som mit plot gik ud på, var at påstå, at selvmordsterrorismen havde udviklet sig til et ‘fromt bedrag’, mente jeg dengang, at det var FOR ondt; for ? ikke sandt ? det bedrag, jeg ville vise, var der jo slet ikke belæg for; sådan var der trods alt ingen muslimer, der var. (Onde tunger vil mene, at jeg undlod at gå videre med mit projekt, fordi det aldrig før er set, at en pensioneret præst bliver filminstruktør, men den slags tåbelig snak lader jeg, som om jeg ikke hører). Tanken var at vise, hvordan man ? det vil sige, lederne af selvmordsaktionerne ? fjernstyrede selvmordsbombemændene. Det skulle naturligvis forklares, at dette var nødvendigt, fordi man på den måde fik eksplosionen til at finde sted, hvor den gjorde mest ‘gavn’, altså dræbte flest mennesker. Men det skulle tillige fremgå af filmen, at selvmordsbombemændene selv troede, at det udelukkende var dem selv, der betjente affyringssnoren. Og så gik bedraget videre. For når man først er begyndt og har erfaret, at det går godt, blandt andet fordi det eneste vidne, selvmordsbomberen, bliver slået ihjel, er det fristede at fortsætte. Man lod nogle unge mænd transportere et selvmordsbælte fra det ene sted til det andet indtil flere gange. De fik naturligvis at vide, at det var en snild måde at undgå opdagelse på. Men blev også beroliget med, at der ikke var nogen affyringssnor på bæltet, så selv hvis de kom til at bevæge sig lidt livligt, den kunne ikke gå af. Men alt det skulle tjene som dække over, at nogle af disse transportører blev ‘futtet’ af, når ledelsen fandt det nødvendigt. De andre aktivister anede ingenting. De troede selvfølgelig, at han havde indvilget i at blive selvmordsbomber. Hvad han altså ikke havde. Og så skal det hele naturligvis ende med et internt opgør mellem lederne, hvor den ene lidt henkastet beder den anden om at transportere et bombebælte hen til det andet hovedkvarter, men hvor den anden kommer med de mest fantasifulde undskyldninger, både opfordringen og undskyldningerne naturligvis uden at det på nogen måde nævnes, at transporten kommer til at ende med et brag. Nå, som sagt lod jeg dette udmærkede projekt falde. Nok er jeg ‘muslimbasher’, nok går jeg til biddet overfor muslimerne, nok prøver jeg at afsløre deres ‘dirty tricks’, men når et plot er så fantasifuldt og så virkelighedsfjernt, så vil det ikke virke ægte, så vil det kun virke som udslag af en altfor syg fantasi med hensyn til, hvordan den muslimske verden ser ud, og hvad der foregår blandt muslimske selvmordere. Alt dette fandt som sagt sted for en halvandet årstid siden. Og jeg havde fuldstændig glemt det. Der er nok at skrive om ellers fra virkelighedens verden. Man behøver ikke hengive sig til sådanne fantasterier for at være imod islam. Men hvad må så mit øje skue her fornylig i Information! I en artikkel fortælles det, at just det, som jeg havde regnet for altfor usandsynligt og altfor ondt, har fundet sted i virkeligheden, se her. Det er en tidligere forbundsstatslig anklager i Washington, Ken Ballen, der fortæller. Han har været med til at afhøre mere end hundrede radikale og terrormistænkte, som alle mente at have kæmpet i islams navn. Men, fortæller han, mange af dem valgte at forlade voldens vej, fordi de blev konfronteret med den korruption og det magtmisbrug, der kendetegner Talebans og al-Qaedas ledelse. Han fortæller således om Ahmad al-Shayea, en 19-årig saudiaraber, der tog til Irak for at deltage i islams kamp. Han havde set billeder fra Abu-Ghraib fængslet, og derfor ville han være med til at bekæmpe Vesten. Da han og en række andre frivillige ankom, var det første, de oplevede, at en al-Qaeda leder opfordrede dem til at melde sig frivilligt som selvmordsbomber. Men ingen meldte sig. Det var ikke derfor, de var kommet. Han tilbragte så de næste fire måneder i total isolation, uden at modtage undervisning eller træning af nogen art. Så lod han sig lokke til at køre en lastbil fra ét sted i Bagdad til et andet. Lastbilen var ladet med sprængstof, og det blev ved hjælp af fjernstyring bragt til eksplosion, dog ikke med det resultat, som ledelsen havde regnet med: at Ahmad blev slået ihjel samtidig. På mirakuløs vis overlevede han aktionen, og han blev derefter en indædt modstander af al-Qaeda. Som man kan se, var det ikke underligt, at jeg blev mindet om mit private plot: Det er jo nøjagtig det, jeg ville have fortalt om, blot er det nu ikke noget, der fremstår i en syg præsts syge sind, det er den skinbarlige virkelighed, der er her er mindst lige så fantasifuld som min fabuleringsevne; og det siger noget. Men Ken Ballen er ude efter den virkning, at få muslimer til at opgive at blive rekrutteret til al-Qaeda og Taleban. Han foreslår ligefrem, at man skal ophøre med diverse droneangreb på al-Qaeda ledere og i stedet satse på at få den slags desillusionerede mænd til at fortælle om deres oplevelser for et større publikum. På den måde kunne man få standset tilgangen til al-Qaeda på langt mere effektiv måde. Han skriver: ?Det måske mest potente våben mod Osama bin Laden ville måske have været igen og igen at udsende et berygtet videoklip fra december 2001. Her ler bin Laden hjerteligt, da han fortæller sit publikum, at nogle af de menige al-Qaeda-medlemmer fra Asir i den sydlige del af Saudi-Arabien, som deltog i kapringerne den 11. september, først fik at vide, at de deltog i en selvmordsaktion, da den bitre ende var uafvendelig?. Og han har ret: dette er et godt våben i Vestens hånd. Bare tag min reaktion! Jeg blev på en måde skuffet, da jeg læste det om flykaprerne. Det var nyt for mig, både at ikke alle 19 flykaprere var ægte selvmordere, og at Osama bin Laden ligefrem lo af, at han og hans ligemænd havde spillet disse unge idealistiske mænd et puds. Jeg troede oprigtig talt, at alle 19 var villige til at ofre livet i denne aktion. Og en vis beundring for villigheden til at sætte livet til kunne jeg ikke nægte, at jeg følte. Når det nu viser sig at være bluff undtagen for piloternes vedkommende, så falder min beundring til jorden. Og besynderlig nok fremkalder det en form for skuffelse. Hidtil havde jeg dog kunnet anse al-Qaedas ledere for oprigtige mennesker, omend de jo havde et forskruet verdensbillede. Nu er de ikke blot tåbelige, omend ærlige mennesker, nej, nu er de bare snydere og bedragere, der ikke holder sig for gode til at misbruge unge menneskers idealistiske stræben. Føj! Så jeg giver Ken Ballen ret: lad os få disse unge muslimer til at fortælle os, hvad de har oplevet! Så kan vi tage brodden ud af al-Qaeda og Taleban. Ricardt Riis Ricardt Riis Sat, 11 Feb 2012 23:12:02 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/02/11/find-20-fejl-i-en-abc-udsendelse-om-islam/ trumfes Hodjanernes Blog Sat, 11 Feb 2012 16:24:08 +0100 http://eticha.dk/news/vold-og-ulykker-i-islams-spor/ Islam, religion, ideologi eller kultur? Af Hansen & Jensen Overalt i verden har islam kun bragt had, vold, blod, terror, fattigdom, sygdom, undertrykkelse, korruption, analfabetisme vildfarelse, åndelig formørkelse, afmagt og fortvivlelse til menneskeheden. De få koranvers, der handler om livets goder for mennesker kan være i en meget lille pamflet. Omvendt reformation Det er et [...] Hans Erling Jensen Eticha.dk Sat, 11 Feb 2012 16:22:17 +0100 http://dk.altermedia.info/islam/england-47-paedofile-for-retten-alle-muslimer-stort-set-intet-om-det-i-medierne-11-02-12_7120.html Ville medierne have fortiet sagen, hvis de 47 anholdte havde været hvide? BNP holdt demonstration i Liverpool, for at gøre opmærksom på de fremmedes voldtægter af unge britiske piger. Læs mere: BNP Redaktør-Altermedia.dk Altermedia Danmark Sat, 11 Feb 2012 12:55:27 +0100 http://dk.altermedia.info/islam/england-47-paedofile-for-retten-alle-muslimer-stort-set-intet-om-det-i-medierne-11-02-12_7120.html Ville medierne have fortiet sagen, hvis de 47 anholdte havde været hvide? BNP holdt demonstration i Liverpool, for at gøre opmærksom på de fremmedes voldtægter af unge britiske piger. Læs mere: BNP Redaktør-Altermedia.dk Altermedia Danmark Sat, 11 Feb 2012 12:55:27 +0100 http://www.sajdet.dk/2012/02/noget-om-borneliv/ In this photo provided on Friday Feb. 10, 2012 by World Press Photo, the 1st prize Contemporary Issues Stories category of the 2012 World Press Photo contest by Stephanie Sinclair, USA, VII Photo Agency for National Geographic magazine shows Tahani (in pink), who married her husband Majed when she was 6 and he was 25, posing for this portrait with former classmate Ghada, also a child bride, outside their mountain home in Hajjah, Yemen, June 10, 2010. Nearly half of all women in Yemen were married as children. (AP Photo/Stephanie Sinclair, VII Photo Agency for National Geographic magazine)   Jeg logger altid ind via TDC’ - Privat  http://nyheder.tdc.dk/cat/?id=Krimi#JP2692343 God nyhedsoversigt og så gennemser jeg  ”DAGENS FOTO”. Herfra stamme det jeg har lagt ind – med tilhørende tekst. De fleste gode billeder taler for sig selv, men af og til må, i hvertfald jeg, ty til billedteksten for at forstå eksempelvis åbenlyse grusomheder, tilsyneladende afstumpet tankegang eller uforståelige konstellationer. Man skal være endog meget varsom med at blande sig i andres kultur eller sammenligne egne ideer om et godt liv med andres, men det betyder også, at jeg ved enhver indsamling til ”Alverdens plagede unger”, hvor man kan frelse deres liv for en tyver, tænker: Frelse! Til hvad?   For mig er ”åbenlyse grusomheder, tilsyneladende afstumpet tankegang eller uforståelige konstellationer” samlet i dette billede, og jeg kan tydeligt mærke det ikke er sundt for en vesterlænding at se på. hemeka SAJDET Sat, 11 Feb 2012 09:05:05 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/02/11/video-michael-coren-pamela-geller-om-aeresdrab-igen/ Universalgeni Veritas Universalis Sat, 11 Feb 2012 00:58:11 +0100 http://riis.eftertanke.dk/2012/02/10/religion-er-religion-basta/ Ingen skal komme og bilde en agtet religionsforsker andet ind! Så når en lektor i religionsvidenskab undersøger tingene, så er det helt normalt og også fuldt ud tilladeligt, at han blot taler om religion; han behøver ikke nævne, hvilken religion han specifikt tænker på, religion er religion, dermed basta! En anden én vil nok være lidt skeptisk. En anden én ser sig omkring i samfundet og synes da, at han opdager visse forskelle på religionerne. Men ikke en religionsvidenskabsmand. Han forsker løs uden tanke for, at der kunne være forskel på religionerne. Det er vel det samme bavl hele vejen igennem; sådan synes forudsætningen for den form for forskning at være. Jørn Borup er lektor i religionsvidenskab ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Han har udgivet en bog, der hedder Religion, migration og integration ? Vietnameserne i Danmark. Og den skal da nok være interessant. Det er i hvert fald et spændende emne. Af den grund har han fået stillet en side til rådighed i Weekendavisen den 10-2, hvor han i kort form kan redegøre for de forskningsresultater, han når frem til. Det er da også en spændende artikel, han giver os i Weekendavisen. Og derfor er det så meget mere ærgerligt, at den skæmmes i betragtelig grad af, at han ikke gør forskel på religionerne. Buddhisme, katolicisme, islam, alt køres ind under betegnelsen ?religion?, og den overvejelse, han gør sig: om religion er fremmende eller hæmmende for integrationen, bliver derfor højst utilstrækkelig. Dertil kommer, at han tilsyneladende har den samme meget overfladiske brug af ordet ?religiøs?, som er gængs blandt godtfolk i Danmark: at jo mere ens religion kan ses i det ydre, des mere religiøs er man. De katolske vietnamesere går i kirke, holder sig mere kirkens regler efterrettelig, har større institutionel bevidsthed, ergo er de mere religiøse end buddhisterne. Man får en vis mistanke om, at denne bedømmelse måske kunne hænge sammen med, at Borup ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i buddhismen og dens tankegange. De danske vietnamesere har to religioner, buddhisme og katolicisme, erfarer vi. Men begge religioners tilhængere er godt integrerede i Danmark, og det får Borup til at komme med følgende forsigtige tese: ?Så måske er religion, etnisk afgrænsning og manglende kulturel integration ikke i sig selv en negativ faktor for tilpasning til samfundet. Hvis idealet er sammenhængskraft, kunne man endda sige, at denne undersøgelse kan bruges som argument for, at såvel multikulturalisme, -etnicitet og -religiøsitet ikke i sig selv er hindringer for generel integration?. Ikke sandt, ud fra disse to religioner, buddhisme og katolicisme, drager han konsekvenser, der har med alle religioner at gøre, for det står jo nagelfast i hans bevidsthed: religion er religion, uanset indhold og ydre udtryk. Og når bare det går godt med vietnamesernes integration, som hans forskning tyder på (det havde vi nu nok på fornemmelsen i forvejen), så går det godt med alle de fremmedes integration, også muslimernes, og vi kan rolig gå ind for multikulturalisme og multireligiøsitet; det skader ikke samfundet det mindste. Videre: fordi det i USA går sådan, at alle religioner og alle folkeslag til syvende og sidst puttes ned i den store gryde og smeltes sammen i én stor digel, hvilket jo i hvert fald synes at være idealet, derfor kan Borup drage følgende konklusion: ?Måske vil vietnamesernes religion og etniske afgrænsning helt forsvinde med tiden, ganske som velassimilerede jøder har oplevet det her i landet og som velassimilerede japanske buddhister har oplevet det i USA. Og måske vil vi i fremtiden se et behov blandt identitetsløse dansk-vietnamesere for oprør og afstandtagen fra majoritetssamfundet, ligesom vi har set det hos utilpassede unge med arabisk baggrund, der med religionen som undskyldning skriger deres skrøbelighed ud?. Det er vist to modsætninger, han opstiller her, det er ikke helt let at blive klar over. Men i hvert fald: tror han mon selv på, at der vil fremstå unge utilpassede vietnamesere, ligesom der er fremstået utilpassede arabere? Mig bekendt har vietnameserne en lige så lang historie her i landet som araberne. Så hvis det at tage afstand fra majoritetssamfundet lå til vietnameserne, ville det vel have vist sig for længe siden. Nå, den næste sætning viser, at han trods alt godt kender til uheldige tendenser blandt muslimer: ?Spørgsmålet er, om religion og etnisk identitet overhovedet kan bruges til at demonstrere en kulturel grænse mellem os og dem. Som også anden forskning har vist, synes type og grad af religion og etnicitet først at få negativ betydning, når de står i opposition til værtsnationens system og værdier. Det har man set eksempler på med radikale udgaver af islam, der i en dansk kontekst har været betragtet som en barriere for god integration?. Hvad der gør det irriterende at læse den slags, er, at der mangler teologisk dybde i betragtelig grad. ?Religion og etnicitet får først negativ betydning, når de står i opposition til værtsnationens system og værdier?, skriver han. Og se, det er jo netop, hvad islam gør som religion betragtet. Den religion adskiller sig fra buddhisme og katolicisme ved at påstå, at den har guddommelige anvisninger på, hvordan et samfund skal styres. Derfor er det ikke kun de radikale udgaver af islam, der står i opposition til danske værdier, det er alle udgaver af islam, men jo ikke derfor alle muslimer. Eller han skriver, at religion ikke kan bruges til at demonstrere en grænse mellem dem og os. Jo, sandelig kan den det. I hvert fald, når religionen hedder islam. For den religion skelner mellem rent og urent, for den religion er kun muslimer rene, alle andre er urene. Dermed ligger der i denne religion selv et skel mellem dem og os, ofte oven i købet af nogle muslimer forstået på den måde, at de som mennesker er bedre end os, og at vi, fordi vi er urene, egentlig skulle betjene dem, fordi de er rene. Der er så sandelig ikke tale om, at de unge muslimer ?skriger deres skrøbelighed ud med islam som undskyldning?, nej, der er tale om, at de søger at tilkæmpe sig den magt, som de mener, deres religion tildeler dem. Jeg véd godt, at dette ikke er pænt sagt om muslimerne. Og vi skal jo være gode mod muslimerne. Javist skal vi så. Men vi skal også være gode mod sandheden. Der er ingen grund til at lægge skjul på islams uheldige virkninger, hvad angår integrationen, og vi behøver heller ikke skjule for os selv eller for muslimerne, at deres religion står i opposition til vort lands system og værdier. Men det er netop det, Jørn Borup forsøger på. Med sin forudsætning, at alle religioner er lige gode, med sin beskrivelse af resultaterne af undersøgelserne blandt vietnamesere får han bygget videre på den falske forudsætning, som vi er altfor villige til at underbygge: at religion er religion, ligegyldigt om det er den ene eller den anden slags. Og det passer altså ikke. Islam viser os det med al tydelighed. Ricardt Riis Ricardt Riis Fri, 10 Feb 2012 21:23:36 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/02/10/michael-coren-interviewer-douglas-murray-om-at-diskutere-med-islamister/ trumfes Hodjanernes Blog Fri, 10 Feb 2012 19:39:08 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/34227 En helt igennem fantastisk artikel, som bør læses i sin helhed. Fra Daily Mail – Bradford headmaster Ray Honeyford – hounded for warning of the perils of multiculturalism – dies a saddened but vindicated man. “The great Irish writer C.S. Lewis once said that ?of all tyrannies, a tyranny sincerely exercised for the good of its victims may be the most oppressive?. That is a perfect description of the bullying authoritarianism bred by the dogma of political correctness. In the name of promoting tolerance, race-fixated zealots exercise the most extreme intolerance, suppressing free debate and indulging in witch-hunts against anyone who dissents from their creed of multi-cultural diversity. Nothing ever exemplified this pattern of behaviour more graphically than the downfall of former Bradford headmaster Ray Honeyford, who died yesterday, aged 77. A mild-mannered, popular teacher who devoted his career to the education of disadvantaged children, Honeyford was hounded from his job in the mid-1980s for daring to challenge some of the fashionable orthodoxies of race relations.” (Daily Mail, 10. februar 2012, s. 15) “Like a character in George Orwell?s 1984, he was deemed to have committed a crime for expressing his views. Branded a racist, he was turned into a figure of national notoriety by a noisy alliance of Left-wingers, municipal ideologues and professional grievance-mongers. The atmosphere of synthetic outrage ensured his reputation was shattered and his career left in ruins. Yet Honeyford was the victim of a gross injustice. The portrayal of him as a racial bigot could not be further from the truth. As the headmaster of Drummond Middle School in Bradford, he spent most of his time working with ethnic minority pupils, since 95 per cent of Drummond?s intake was of Pakistani or Bangladeshi origin.” [...] “According to this policy, ethnic minority children were encouraged to cling on to their cultures, customs, even languages, while the concept of a shared British identity was treated with contempt. Honeyford thought this approach was deeply damaging. He feared that it promoted division, hindered integration and undermined pupils? opportunities to succeed in wider British society. He voiced his concerns by writing an article in the obscure conservative political magazine The Salisbury Review, which was then edited by the distinguished philosopher Roger Scruton. In it, Honeyford stated that white children constituted the ?ethnic minority? in many urban schools: ?It is very difficult to write honestly and openly of my experiences and the reflections they evoke,? he wrote, ?since the race lobby is extremely powerful in the State education service. Ray Honeyford: A victim of a gross injustice. The portrayal of him as a racial bigot could not be further from the truth ?The term racism functions not as a word with which to create insight, but as a slogan designed to suppress constructive thought.? The race lobby had become so powerful, he added, that ?decent people are not only afraid of voicing certain thoughts, they are even uncertain of their right to think those thoughts.? … Honeyford had to be given police protection after a number of death threats, picket lines formed outside the school and subjected him to constant abuse, while pupils were given badges proclaiming ?Hate Your Headmaster? along with a ?Pupils? Charter? advocating open disobedience. When one Sikh shopkeeper privately expressed his support, Honeyford urged him to speak out. The Sikh said he could not, because he feared that his shop would be burnt down. Soon Honeyford was suspended by the local education authority, and though he was subsequently reinstated by the Court of Appeal, a group of aggrieved, politicised parents ensured that it was impossible for him to do his job. In December 1985, he accepted a financial settlement and retired from Drummond Middle.” [...] “The passing of time has shown that Honeyford was equally justified in his warning about Muslim separatism, which has dramatically accelerated in the 28 years since his Salisbury Review article. That process is reflected in the growth of Muslim faith schools and the informal official acceptance of sharia courts. … When Honeyford wrote his article, he was branded a heretic. His words had to be suppressed, his influence crushed. But that did not stop him being right.“ Kim Møller Uriasposten Fri, 10 Feb 2012 14:47:24 +0100 http://eticha.dk/news/forbudt-for-fodbold/ Egyptisk gejstlig: Fodbold er en ‘synd’ og ‘forbudt i islam’ Det 11. bud! Du må ikke sparke hjørnespark … Fodbold er unægtelig den mest populære sport på planeten. Men er vores elskede fodboldidoler og deres roligans på en en-vejs tur til en sø af ild i helvedes dyb? Burn, Baby Burn … I kølvandet på fodbold optøjerne i Egypten, der i sidste uge resulterede i 73 døde fodboldfans, har en populær egyptisk mullah fordømt både fans, spillere og selve spillet. Puritanske Salafist og ultra-hardliner Sheikh Abdul Moneim al-Shahat blev forleden citeret af den egyptiske nyhedsportal http://bikyamasr.com for at [...] Hans Erling Jensen Eticha.dk Thu, 09 Feb 2012 15:25:05 +0100 http://www.ekstremisme.dk/2012/02/pets-nationale-trusselsvurdering/ Politiets efterretningstjeneste har offentliggjort deres vurdering af terrortruslen mod Danmark. Der ud over har PET for første gang ligeledes offentliggjort en national trusselsvurdering. Forskellen på de to vurderinger er, at vurderingen af terrortruslen mod Danmark udelukkende beskæftiger sig med terrorisme, mens den nationale trusselsvurderingen også beskæftiger sig med andre former for ekstremisme, og kriminalitet, som kan [...] admin Projekt: Ekstremisme.dk Thu, 09 Feb 2012 12:59:47 +0100 http://www.ekstremisme.dk/2012/02/pets-vurdering-af-terrortruslen-mod-danmark/ Politiets efterretningstjeneste har offentliggjort deres vurdering af terrortruslen mod Danmark. Der ud over har PET for første gang ligeledes offentliggjort en national trusselsvurdering. Forskellen på de to vurderinger er, at vurderingen af terrortruslen mod Danmark udelukkende beskæftiger sig med terrorisme, mens den nationale trusselsvurderingen også beskæftiger sig med andre former for ekstremisme, og kriminalitet, som kan [...] admin Projekt: Ekstremisme.dk Thu, 09 Feb 2012 12:45:04 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/34186 I de her dage demonstrerer herboende arabere for regimeskifte i Syrien, hvor Assad er under pres fra ‘The Free Syrian Army’ (FSA). Wikipedia har listet navnene på oprørshærens 22 bataljoner. Herunder en kommenteret gennemgang, der næppe er fejlfri, men alligevel fortæller en hel del om Arabien med eller uden autoritære regimer. Allahu Akbar battalion - navnet giver sig selv Khalid bin Walid battalion – efter Muhammeds hærfører, der ofte er omtalt som ‘Allahs Sværd’. Salaheddine Al-Ayoubi battalion – efter Saladdin, der er berømt for sin kamp imod kristne korsfarere, og mindre berømt for sine massakrer på samme. Aboul Fidaa battalion – efter en mand der var berømt for sin kamp imod kristne korsfarere. Saad Bin Moaz battalion – efter en af Muhammeds hærførere. Omar Ibn al-Khattab battalion – efter Muhammed sidekicks, der deltog i flere massakrer på jøder. Abu Obeidah bin Al-Jarrah battalion – efter Muhammeds følgesvend, deltog i flere massakrer på jøder. Omari battalion – formentlig opkaldt efter muhammeds sidekick og muslimernes 2. kalif. Med til flere massakrer på jøder. Sultan Pasha Al-Atrash battalion – arabisk nationalist, deltog i flere oprør mod kristne franskmænd, og med til at sende en invasionshær af arabiske lejesoldater ind i Israel i 1948. Qassam battalion – efter Izz ad-Din al-Qassem, fundamentalistisk muslimsk imam der var involveret i en række krige mod ikke-muslimer fra 1910-35 – italienere, franskmænd, englændere, jøder. Hamas’ væbnede gren er også opkaldt efter ham. Moawiyah Bin Abi Sufian – efter Muhammeds svoger. Houriyeh battalion – kunne være en hentydning til Houri’erne, de 72 jomfruer. (New Statement of the Battalion Allahu Akbar – The Free Syrian Army, Youtube) Suqur battalion Samer Nunu battalion Mishaal Tammo battalion – efter kurdisk aktivist der formentlig blev myrdet af Assad-regimet. Hamzah Al-Khateeb battalion – efter en dreng der blev torteret ihjel af regimet. Harmoush battalion – formentlig efter desertør der siden blev kidnappet og myrdet af regimet. Qashoush battalion – efter Ibrahim Qashoush, der blev myrdet af regimet. Dawn of Freedom battalion Ahmad Nayif Al-Sukhni battalion Ababeel battalion Odai Al-Tayi battalion Moaz Al-Raqad battalion Kim Møller Uriasposten Thu, 09 Feb 2012 07:05:39 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/34181 Det interessante er ikke indoktrineringen, men forskernes groteske bortforklaringer. Fra BT – Dukke hylder Allah. “Hun er to-sproget, går med tørklæde, har store brune øjne og elsker at recitere vers fra koranen… Når du trykker hende i hånden, reciterer hun to suraer fra den hellige koran… Ifølge kønsforsker ved Roskilde Universitetscenter Karen Sjørup er dukken – ligesom andre dukker – med til at fastholde piger i et bestemt kønsrollemønster. - Det er en lidt absurd dukke. Normalt har dukker til formål at lære piger at blive mødre. Den her siger så koranvers i stedet for ?mama?, og er sikkert beregnet til at få børn til at blive muslimer. Jeg tror dog ikke den virker efter hensigten, for børn i tre-års alderen forholder sig ikke til, hvad der kommer ud af munden på dukken, siger Karen Sjørup. Hun mener heller ikke, at dukken vil have den store indflydelse på, om muslimske piger vælger at gå med tørklæde, når de kommer i puberteten. [...] Ehab Galal ser dukken som et udtryk for en islamisering… - Dukken giver piger en identitet som muslimer. Men når forældre giver deres børn sådan en dukke, er det ikke nødvendigvis af religiøse grunde. Det kan også være fordi de vil give børnene nogle basale arabiskkundskaber eller opdrage deres børn med til et bestemt værdi­sæt, siger Ehab Galal, der er assisterende professor ved Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.” (Fra Islamguide.dk) Kim Møller Uriasposten Thu, 09 Feb 2012 06:21:56 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/02/08/bruce-bawer-om-hunde-pressen-aeresdrab-norge-og-mere/ Universalgeni Veritas Universalis Wed, 08 Feb 2012 22:09:57 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/02/07/video-artikel-walid-phares-om-gidseltagningen-i-egypten/ Universalgeni Veritas Universalis Tue, 07 Feb 2012 16:32:44 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/02/06/video-audio-walid-phares-om-egypten-og-iran/ Universalgeni Veritas Universalis Mon, 06 Feb 2012 16:29:28 +0100 http://denkorteavis.dk/east-end-og-islam/ LONDON, DEN KORTE AVIS: Bethnal Green er navnet på et område i det østlige London, det såkaldte East End. Vil man studere islams præg på den britiske hovedstad i dag, kan man lade rejsen begynde her.   Mange indvandrere Allerede når man træder op af trappen fra Bethnal Greens undergrundsstation får man et fingerpeg om, at man er i et område med mange indvandrere. ?Lær engelsk med det samme?, står der på et stort skilt. Overfor, ved områdets park er der opsat en plakat med en opfordring til at samle penge ind til et monument for de 173 briter, der mistede livet ved undergrundsstationen i marts 1943. Næst efter muslimer fra Bangladesh er hvide briter områdets største befolkningsgruppe. På vej mod Whitechapel, føler man sig i stigende grad hensat til en pakistansk by. Går man fra stationen ned ad områdets hovedgade ser man ældre herrer i lange, løse kjortler, enkelte kvinder i niqab, hvor kun øjnene er synlige og mange kvinder med hovedtørklæde. De hvide briter i gadebilledet er ikke velklædte. På gaden er der boder med salg af mobiltelefoner, make up og kjoler. På kaffebaren koster kaffen omtrent ingenting. Bethnal Green er ikke trendy. Berømte Brick Lane Fra Bethnal Green kan man gå til Brick Lane eller hoppe på undergrunden et enkelt stop til Liverpool Station. Herfra er der ikke langt at gå til East Ends mest berømte gade. Brick Lane eller Banglatown, som den også kaldes er for længst blevet smart og populær. Filmselskaber og designere lejer sig ind i det tidligere Truman bryggeri. Den lange gade med de lave huse er fuld af cafeer og indiske restauranter. Her er også et par barer og hoteller, flere islamiske forretninger og gadeskilte på engelsk og bengali. Fra kioskerne brager hindupop ofte ud. Om aftenen kommer turister til Brick Lane for at spise indisk mad. Men i dag er langt de fleste indiske restauranter i London og i Brick Lane på pakistanske hænder, har en sikh-bekendt ? det er dem med turbanerne – fortalt mig. Det betyder, at al kødet er halal. Besøger man gaden en fredag eftermiddag, er der fyldt med mænd i kjortler, der skal til bøn i gadens lille moské. Den var tidligere en synagoge. I Christ Church skolen i gaden har 90 procent af børnene rod i Bangladesh. Radikalisering Vil man vide noget om unge, britiske muslimers radikaliseringsproces, er der ingen bedre bog end Ed Husains bog ?The Islamist? fra 2007. I bogen beskriver Husain sin rejse som teenager fra Brick Lanes konservative med fredelige moské til den store East London Mosque rundt om hjørnet på Whitechapel Road, hvor han lærte en revolutionær og uforsonlig udgave af islam at kende. Whitechapel Road er imposant og trafikeret. Her er flere islamiske banker, og ved siden af det store moskekompleks ligger boghandlen, hvor man finder den radikale prædikant Yussuf al Qaradawis bøger. På områdets biblioteker findes ganske meget litteratur af andre radikale, muslimske tænkere. På vej mod Whitechapel undergrundsstation bliver kvinderne gradvist mere tildækkede. Islam er meget synlig i East End i dag. Foto: Hege Storhaug www.wrigts.no Helle Merete Brix er journalist og forfatter Helle Merete Brix Den Korte Avis Sun, 05 Feb 2012 08:00:18 +0100 http://denkorteavis.dk/east-end-og-islam/ LONDON, DEN KORTE AVIS: Bethnal Green er navnet på et område i det østlige London, det såkaldte East End. Vil man studere islams præg på den britiske hovedstad i dag, kan man lade rejsen begynde her.   Mange indvandrere Allerede når man træder op af trappen fra Bethnal Greens undergrundsstation får man et fingerpeg om, at man er i et område med mange indvandrere. ?Lær engelsk med det samme?, står der på et stort skilt. Overfor, ved områdets park er der opsat en plakat med en opfordring til at samle penge ind til et monument for de 173 briter, der mistede livet ved undergrundsstationen i marts 1943. Næst efter muslimer fra Bangladesh er hvide briter områdets største befolkningsgruppe. På vej mod Whitechapel, føler man sig i stigende grad hensat til en pakistansk by. Går man fra stationen ned ad områdets hovedgade ser man ældre herrer i lange, løse kjortler, enkelte kvinder i niqab, hvor kun øjnene er synlige og mange kvinder med hovedtørklæde. De hvide briter i gadebilledet er ikke velklædte. På gaden er der boder med salg af mobiltelefoner, make up og kjoler. På kaffebaren koster kaffen omtrent ingenting. Bethnal Green er ikke trendy. Berømte Brick Lane Fra Bethnal Green kan man gå til Brick Lane eller hoppe på undergrunden et enkelt stop til Liverpool Station. Herfra er der ikke langt at gå til East Ends mest berømte gade. Brick Lane eller Banglatown, som den også kaldes er for længst blevet smart og populær. Filmselskaber og designere lejer sig ind i det tidligere Truman bryggeri. Den lange gade med de lave huse er fuld af cafeer og indiske restauranter. Her er også et par barer og hoteller, flere islamiske forretninger og gadeskilte på engelsk og bengali. Fra kioskerne brager hindupop ofte ud. Om aftenen kommer turister til Brick Lane for at spise indisk mad. Men i dag er langt de fleste indiske restauranter i London og i Brick Lane på pakistanske hænder, har en sikh-bekendt ? det er dem med turbanerne – fortalt mig. Det betyder, at al kødet er halal. Besøger man gaden en fredag eftermiddag, er der fyldt med mænd i kjortler, der skal til bøn i gadens lille moské. Den var tidligere en synagoge. I Christ Church skolen i gaden har 90 procent af børnene rod i Bangladesh. Radikalisering Vil man vide noget om unge, britiske muslimers radikaliseringsproces, er der ingen bedre bog end Ed Husains bog ?The Islamist? fra 2007. I bogen beskriver Husain sin rejse som teenager fra Brick Lanes konservative med fredelige moské til den store East London Mosque rundt om hjørnet på Whitechapel Road, hvor han lærte en revolutionær og uforsonlig udgave af islam at kende. Whitechapel Road er imposant og trafikeret. Her er flere islamiske banker, og ved siden af det store moskekompleks ligger boghandlen, hvor man finder den radikale prædikant Yussuf al Qaradawis bøger. På områdets biblioteker findes ganske meget litteratur af andre radikale, muslimske tænkere. På vej mod Whitechapel undergrundsstation bliver kvinderne gradvist mere tildækkede. Islam er meget synlig i East End i dag. Foto: Hege Storhaug www.wrigts.no Helle Merete Brix er journalist og forfatter Helle Merete Brix Den Korte Avis Sun, 05 Feb 2012 08:00:18 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/02/04/sappho-og-trykkefrihedselsskabet-seneste-nyheder/ Universalgeni Veritas Universalis Sat, 04 Feb 2012 19:11:21 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/34061 Endnu en artikel om islamistisk terror, der fuldstændigt udelader sagens essens, terroristernes motiv. Fra Jyllands-Posten – Anklage: Lærer ville halshugge vidner. “I USA indledes fredag en retssag, der involverer terror og lejemordere… Midt i sagen står den kvindelige lærer Nevine Aly Elshiekh, som er anklaget for at ville hjælpe den terrordømte Hysen Sherifi. … Nevine Aly Elshiekh blev arresteret den 22. januar sammen med Shkumbin Sherifi, bror til Hysen Sherifi. Ni dage før arrestationen af de to anklagede blev Hysen Sherifi idømt 45 års fængsel for at være del af en ring af terrorister, der eksisterede fra 2006 til 2009 i North Carolina.” (North Carolina terror-ring) “… Nevine Aly Elsheikh, a teacher at a Montessori school in Morrisville, who has been active in the local Muslim community, have been charged in the case.” (Globaljihad.net, 27. januar 2012) “He had strong views of ideology, that called for violence but sometimes talked of peace.” (Dylan Boyd i retten om Daniel Boyd; AbC News, 4. oktober 2011) Kim Møller Uriasposten Sat, 04 Feb 2012 17:50:01 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/02/04/fashad-kholgi-fortaeller-sin-historie-om-flugten-fra-iran-og-senere-fra-norrebro/ trumfes Hodjanernes Blog Sat, 04 Feb 2012 15:20:14 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/02/04/hvad-er-det-muslimske-broderskab/ trumfes Hodjanernes Blog Sat, 04 Feb 2012 15:01:12 +0100 http://dk.altermedia.info/general/svenske-tilstande-04-02-12_7072.html Fra Trykkefrihedsselskabet: I Sverige råder et klima, der minder om forstadiet til totalitarisme, mener Gunnar Sandelin. der mistede sit arbejde på grund af sine holdninger. Det svenske forår Som det fremgår af Sapphos reportage forleden, var vi nogle stykker fra Danmark, der den 31. januar var kørt over broen til Malmø for at deltage i [...] Redaktør-Altermedia.dk Altermedia Danmark Sat, 04 Feb 2012 12:11:41 +0100