De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et it-anvendelse http://www.overskrift.dk Sat, 26 May 2012 21:01:06 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/05/26/ledige-uddeler-smileys-til-kurser-og-aktiveringsforlob/ Efter at Lau Aaen skrev www.dagpengeland.dk, der både blev til en bog, til teater og som nævnes som forlæg for tv-serien, A-klassen, er det gået op for de fleste, at mange aktiveringsforløb og kurser for ledige er helt igennem ubrugelige og spild af tid. Samtidig ved de fleste formodentlig også godt, at der findes gode anvendelige kurser, hvor man som arbejdsløs faktisk får ideer, netværk og måske sågar et nyt job. Men hvordan finder man ud af, hvilke aktører der er tragikomiske ala Dagpengelands Integro og hvilke der er seriøse? Nu har en gruppe ledige sat sig for at lade ledige tildele smileys til kurser, projekter, udbydere mm. for at give et overblik. Siden er lige startet og har fået navnet ledigeuddelersmiley.dk. Foreløbig er der ikke ret mange anmeldelser, men jeg synes ideen er god – også fordi bagmændene unerstreger at personangreb ikke vil blive tolereret – det handler ikke om at hænge nogen ud, men om at hjælpe hinanden med at finde rundt i kursusudbud, der tilsyneladende er en jungle. Jeg regner med at se Lau Aaens navn derinde meget snart, han har jo allerede skrevet en meget lang anmeldelse af sine kursusoplevelser :-) Trine-Maria hovedetpaabloggen.dk Sat, 26 May 2012 16:30:51 +0100 http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/05/26/hvorfor-skal-man-bruge-kraefter-pa-rekruttering-via-sociale-medier/ Jeg har holdt foredrag for Vandcenter Syd i går og som mange andre organisationer overvejer de fordele og ulemper ved traditionelle rekrutteringmetoder og ved at bruge sociale netværk. Min primære pointe til dem og andre der vil rekruttere via sociale medier er at det er netværks-rekruttering – og det betyder at man skal have et netværk før det virker. At forsøge at dele links til jobopslag via LinkedIn eller via Facebook, hvis man ikke har kontakter eller followers nogle af stederne – og hvis man ikke ellers ser bare en anelse aktiv ud – giver ganske enkelt ikke mening. Man kan selvfølgelig stadig slå sine jobs op på LinkedIn – det koster penge og jeg mangler data på, hvor effektivt det er i DK, hvor andre jobdatabaser jo er meget populære (hvis du har erfaringer du vil dele om at bruge LinkedIn i jobsøgning er jeg meget interesseret i mere viden) – og man kan også sagtens lave rekrutterings-kampagner med annoncer på Facebook, men også her er antallet der klikker på web-annoncer typisk ret begrænset. Min pointe er, at hvis man vil bruge sociale medier som rekrutteringsplatforme, så handler det om at få medarbejdernes sociale netværk i spil – og det vil mange steder sige at man må starte med at give medarbejderne lov og måske endda lære dem, hvordan de kan bruge sociale medier. Hvis flere medarbejdere har opdaterede profiler på LinkedIn og selv bruger tjenesten aktivt for eksempel ved at deltage i nogle af de 1,3 mio åbne grupper om alle mulige faglige emner – eller ved selv at danne grupper med erfa-netværk eller andet, så har virksomheden også et andet afsæt når en ny stilling skal besættes fordi aktive medarbejdere med flere kontakter, kan nå flere potentielle kandidater ved at dele et link – eller sende en besked til særligt relevante personer i netværket. Hovedpointen er her, som når jeg taler om sociale medier og marketing – at sociale medier først for alvor er interessante, hvis man opfatter dem som sociale rum, hvor det handler om de langsigtede relationer – hvis man derimod tror sociale medier er kampagnemotorer, der kan bruges til 3 ugers rekruttering eller reklame risikerer man at blive skuffet. Rekrutteringskampagner eller andre reklamekampagner skal virkelig være godt tænkt for at vi deler dem i vores sociale netværk – vi deler kun det vi selv synes er spændende eller relevant og som måske kan styrke vores selvfremstilling – og styrken i de sociale medier er vel præcis det – at vores venner ikke deler kedelige links eller irrelevant sludder, men gør sig umage. Har du erfaringer eller meninger om, at bruge sociale medier til rekruttering og vil du dele dine erfaringer, så er kommentarfeltet åbent: Trine-Maria hovedetpaabloggen.dk Sat, 26 May 2012 16:03:02 +0100 http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/05/01/facebook-gar-snart-pa-borsen-men-gad-vide-hvor-brugerne-gar-hen/ Denne lille infografik-film giver opdaterede tal på, hvor meget vi bruger Facebook, hvor Facebook tjener penge og hvilke forventninger der er til deres børsnotering: Jeg er sikker på, at Facebook her og nu har stor værdi og at deres IPO bliver en kæmpesucces. Men det interessante er efter min mening, om de kan holde os fanget på længere sigt og få os til fortsat at bruge 20 min. eller mere om dagen? Vil vi blive ved med at dele store mængder af digitale data hos Facebook? Facebook har mit netværk – men får Facebook også mine ting? På plussiden tæller det, at Facebook har hele vores sociale netværk organiseret. Med 910 millioner brugere og alle dine gamle skolekammerater og kolleger samlet et sted har de selvfølgelig et forspring. Det er også en fordel, at Facebook har lært os meget af det vi ved om at være sociale på nettet, de har lært os mekanismerne i at dele og vi er trygge ved at kommentere og vise at vi “synes godt om” noget, fordi universet er velfungerende. Alligevel er jeg ikke sikker. “Tingenes internet” – altså det her med, at lige om lidt er der data i ALT og dermed god mulighed for, at vi IKKE aktivt skal opdatere, men i stedet automatisk deler data fra vores dimser/ telefoner/laptops/indkøbskurve med vores omgivelser vil formodentlig give os nogle overvejelser i forhold til platforme. Hvis jeg ikke behøver checke ind hos hverken Facebook eller Foursquare for vise verden, hvor jeg befinder mig geografisk, fordi min telefon kan vise det, så håber jeg at den er sat op, så det kun er dem der altid skal vide, hvor jeg er, som automatisk ved det? Det kan være min arbejdsgiver skal følge min rute, det firma jeg har leaset en bil hos skal måle mit kilometerantal, vuggestuen skal vide hvem af os der er tættest på i tilfælde af sygdom, renseriet skal vide at jeg kører forbi kl. 16:19 og måske er der 15 andre udvalgte som skal have adgang til data. På Facebook deler vi udvalgte data, med alle vi kender Jeg ved godt at Facebook også taler om “frictionless sharing” og netop gerne vil have os til at dele mere uden at tænke først. Da musiktjenesten Spotify blev lanceret i DK delte vi pluselig allesammen vores musiksmag med alle vennerne – indtil vi fandt det sted, hvor man kunne slå det fra – for nøj, hvor var det overflødigt. Jeg ønsker ganske enkelt ikke at dele alt uden at tænke først. Det jeg deler viser, hvem jeg er – og når jeg aktivt udvælger det jeg deler, så kuraterer jeg mit liv, som om det var en udstilling. Er det så en falsk personlighed, jeg viser frem? Ja, hvis det ægte er at vise ALT, men lad os se i øjnene at det kun er i meget få digitale sociale relationer, der kan bære, at vi viser hinanden alt. Så for mig at se er kuratering ikke falsk, men reflekterer bare at delingen foregår i et åbent rum. Facebook vil gerne have os til at føle at rummet er intimt og privat (og for mennesker med få, nære venner på Facebook kan det sikkert godt fungere), men for mig er det endnu mere falsk. Nettet er ikke privat og intimt, nettet er offentligheden – og ligesom jeg ikke går til møde i pyjamas eller til fest uden læbestift, så går jeg heller ikke på nettet uden lige at være digitalt friseret. Via tingenes internet kan vi dele alt, men forhåbentlig kun med udvalgte? Facebook har foreløbig valgt ikke at give os gode, enkle muligheder for at sortere, hvad vi deler med hvem. Jeg opfatter ganske enkelt ikke Facebok som en tjeneste, hvor de synes, det er vigtigt at deling foregår med særligt udvalgte, snarere tværtimod – og det tror jeg kan komme dem til skade. For når “tingenes internet” for alvor bryder løs vil en masse af debatten handle om, hvordan data kan misbruges, hvordan den nye automatiske strøm af informationer både vil gøre en masse ting lettere, men samtidig vil give os udfordringer blandt andet i forhold til nye spændende former for kriminalitet. Og så bliver sikkerheden og garantien for at mine data kun deles med de rigtige vigtig. Jeg har for nylig i en anden sammenhæng kigget på en applikation, der hedder “Pair” og jeg griner lidt af den, fordi det er et socialt netværk for 2 personer – typisk kærester og især udviklet til lang-distance-ægteskaber. Men ideen er egentlig sympatisk. Der ER jo ting, man kun behøver dele med sin partner – og da denne applikation kun kører via telefonen skaber den klart fornemmelsen af et mere afgrænset privat rum – og det er faktisk rart ikke at have fornemmelsen af at ens søde kærlighedserklæringer pludselig havner i et newsfeed omgærdet af sure debatartikler af Ole Birk Olesen, der skælder ud over et eller andet med kvinder på den ene side og Pia Olsen Dyhr, der forsøger at få gennemreguleret internettet på den anden. Mit bud er altså at Facebook består, men at applikationer/platforme der kan hjælpe os med at visualisere og bruge og dele data fra tingenes internet kan blive stærke konkurrenter. Hvad tror du? Bliver tingenes internet koblet til Facebook? Hvad tror du Facebook er rigtigt gode til om 5 år? Køber du aktier når de går på børsen? Trine-Maria hovedetpaabloggen.dk Tue, 01 May 2012 11:14:02 +0100 http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/04/23/laegeforeningen-om-sociale-medier-lad-for-en-sikkerheds-skyld-vaere-med-det/ Guidelines for sociale medier er blevet populære og jeg vil i denne uge se nærmere på nogle eksempler og dele mine uforbeholdne meninger om, hvad gode guidelines efter min mening indeholder. Jeg mener jo sociale medier er kommet for at blive og at man stort set i alle organisationer har mere brug for at finde ud af, hvordan man vrider fordele ud af udviklingen – fremfor at skræmme livet af medarbejderne/medlemmerne. Første case er Lægeforeningen, for jeg har lige læst en PDF-folder fra dem med titlen “Sociale Medier – en guide for læger“. Dette er indledningen: “Sociale medier tilbyder en række nye muligheder for kommunikation. Men deres hurtighed, lette tilgængelighed og ofte mere personlige karakter betyder, at brugen af dem også potentielt kan have uønskede konsekvenser. Lægers arbejde er baseret på tillid. Mellem læge, patient og pårørende. Dertil kommer, at der på enhver arbejdsplads er rammer ? udtalte og uudtalte ? for, hvordan medarbejderne bør opføre sig. Læger kan som alle andre risikere, at ytringer på sociale medier om deres arbejdsplads, chefer, kolleger, arbejdsvilkår kan få negative konsekvenser.” Så er tonen slået an. Tillid er IKKE noget der forøges med brug af sociale medier – tværtimod kan anvendelsen få uønskede og negative konsekvenser. Faktisk er introduktionens første sætning om “en række nye muligheder” det tætteste disse guidelines kommer på at mene, at sociale medier har et potentiale. Resten er mere advarsler i stil med denne: “? Billeder Private billeder f.eks. fra en fest eller en strandtur er populære at dele, men de kan også betyde, at din chef eller dine patienter får et indblik i dit privatliv, som du gerne ville undgå.” Og længere nede i teksten: “HUSK, AT BORDET FANGER Når et billede, en tekst eller en samling af informationer først har ligget på internettet, så vil det altid ligge der. Også efter, du har slettet din kommentar, dit billede eller din pro? l igen. Dertil er det væsentligt at holde dig for øje, at selvom du kun har delt en kommentar eller et billede med dine venner, så kan alle ?nde det, hvis de gerne vil. Også fremtidige arbejdsgivere, samarbejdspartnere og kolleger, som du ikke kender i dag. Dertil er det relevant at notere sig, at virksomheden Facebook ejer det, brugerne lægger ud på siden. Det betyder, at de for eksempel kan bruge det til at promovere sig selv.” Jeg kan derimod ikke finde et afsnit, hvor Lægeforeningen forklarer lægerne, hvordan de ved selv at være aktive kan opbygge tillid og sikre, at de selv er med til at tegne billedet af faget/behandlingen/arbejdet? Og på trods af alle bekymringerne kan jeg heller ikke finde det afsnit, hvor man fortæller lægerne, hvor de skal henvende sig eller hvilke muligheder der faktisk er, hvis de finder indlæg på nettet, som de er kede af? Udfordringer forsvinder ikke, fordi læger lærer at stikke hovedet i busken Jeg er helt med på at læger (og andre i sundhedsfag) udfordres af, at internettet er blevet et sted, hvor man møder patienter, som gerne spørger hinanden og som sikkert også gerne ville spørge lægen til råds og som søger efter viden og information – sikkert også om deres nye læge. Alle autoriteter udfordres, når vi kan tale åbent sammen på nettet og når der gælder nye regler for, hvem der får taletid og hvem vi stoler på. Men jeg synes Lægeforeningen gør lægerne en bjørnetjeneste ved at jage dem en skræk i livet og påstå, at hvis man bare ignorerer sociale medier hårdt, undlader at dele noget eller stikker hovedet i busken, så forsvinder udfordringerne? Tværtimod ender vi efter min mening i endnu større grad med debatfora og blogs på nettet, som er blottet for sundhedsfaglige input, fordi læger (og andre sundhedsfagligt stærke personligheder) med viden og indsigt vælger deltagelsen fra (for en sikkerheds skyld) i stedet for at være der, hjælpe og informere ved at dele og deltage. Hvor er beskrivelsen af mulighederne? Jeg mangler afsnit i denne “guide”, hvor lægerne får at vide, hvordan patientfora (med eller uden læger) fungerer og hvordan læger kan lære noget nyt af at bruge sociale medier til videndeling, til at bygge netværk, til at lytte til patienter i fora og måske få (endnu) større forståelse for, hvad det er patienterne søger efter (og hvad det egentlig er, de finder på nettet når de googler lægens navn?). Hvor er kompetenceopbygningen? Jeg savner også beskrivelsen af, at sociale medier og nettets udvikling naturligvis er et område, som Lægeforeningen arbejder på at sikre at læger uddannes i, får noget godt ud af, er på forkant med og lærer at bevæge sig sikkert rundt i, til gavn for lægerne, for sundhedsvæsnet og ikke mindst for patienterne? Andre tilgange I USA – hvor alt jo er anderledes – har nogle læger fundet ud af at bruge sociale medier til kommunikation med patienterne og mere end 1300 læger er tilmeldt Twitter Doctors: Herhjemme har en gruppe læger startet en blog: “Læger uden filter” som ikke er en debat mellem læger og patienter om sygdomme og behandling, men som tager emner op der interesserer lægerne som blogger – og det er jo også en måde at bruge sociale medier på? Jeg mener bestemt ikke, at kombinationen af læger, patienter og sociale medier er uproblematisk, men jeg ser masser af muligheder i bedre kommunikation og derfor mener jeg også der er behov for tilgange der udover advarsler ansporer til, at folk med viden i alle fag får lært at bruge fremtidens redskaber – og det savner jeg i Lægeforeningens guide. Trine-Maria hovedetpaabloggen.dk Mon, 23 Apr 2012 10:32:00 +0100 http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/04/15/det-digitaliserede-hospital-dataopsamling-og-patient-faellesskaber/ I denne uges version af Weekendavisen skriver de i “Al sundhed til folket” om at fremtidens kroniske patienter ikke skal indlægges men “udlægges” (jeg kan ikke linke – historien er ikke online). Patienter skal have adgang til hospitalet digitalt, til læger og fagpersonale når de har brug for det, men de skal så vidt muligt undgå indlæggelser. Blandt andet fordi det jo er farligt at blive indlagt, man får alle mulige sygdomme på sådan nogle hospitaler, men selvfølgelig også fordi det er dyrt at indlægge mennesker, som rent faktisk ikke får det meget bedre af at være på hospitalet og fordi det er hårdt for mange syge mennesker, at skulle transportere sig frem og tilbage til et sygehus. Initiativtageren i projektet hedder Klaus Phanareth og der er mere om projektet (også videoer der viser eksempler) på “Det virtuelle hospital“. Her kan man læse om en 72-årig KOL patient som har været med i et forsøgsprojekt og som glæder sig over de digitale muligheder. Han har fået måleinstrumenter installeret hjemme, som han selv kan betjene og derudover god digital adgang til fagpersonale, når der er problemer – og kombinationen gør ham mere tryg. Da jeg var i London for et par uger siden var jeg med til møde om Quantified Self og Self Hacking. Her mødes mennesker, der bruger apps og gadgets til at måle alt fra luftforurening, over kalorier, antal kilometer de går, lys-påvirkning mm. Mange af målingerne foregår bare med telefonen, mens andre kræver særlige gadgets (et ur der kan måle hvor meget lys man udsættes for og hjælpe med håndtering af søvnbesvær og jetlag for eksempel). Jeg er sikker på, at de kommende år bliver super-interessante når det gælder dataopsamling – også for læger som er interesserede i at forsøge at udlede mønstre i de enorme data-mængder, der kan blive tilgængelige og jeg synes, det var interessant at læse om et dansk projekt, der forsøger at være på forkant og teste muligheder digitalt. Det digitale hospital kan måske også på sigt kobles til det sociale (i en af filmene får en pårørende en sms om at hans mors tilstand er forværret i de digitale målinger) og jeg kan sagtens forestille mig, at der indbygget i fremtidens digitale hospital er et tilbud om kontakt til andre med samme diagnose/lidelse. I mange sygdomme findes der jo forskellige coping-strategier, måder at “hacke” sin sygdom eller tilstand på – og mon ikke den del af behandlingen digitalt, også kunne styrke nogle af patienterne? Relaterede links De sociale fælleskaber findes allerede som patientslikeme.com eller herhjemme for forskellige patient-grupper blandt andet under Kræftens Bekæmpelse, der har cancerforum.dk. Google har lanceret Google Flu der analysere på udbredelsen af influenza-epidemier baseret på, hvor ofte der søges på ordene i Google :-) Trine-Maria hovedetpaabloggen.dk Sun, 15 Apr 2012 17:10:40 +0100