De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et jorden http://www.overskrift.dk Tue, 22 May 2012 21:01:27 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://blognyt.com/se-hvordan-jorden-blev-gron-afsnit-3-pa-dr-dk-nu/ Watch BBC How to Grow a Planet Part 3   Hvordan Jorden blev grøn afsnit 3 Vi mener selv, at mennesket er det mest magtfulde væsen på jorden, men i virkeligheden er det planterne, som har sat dagsordenen for alt liv. Alle dyr er afhængige af planter for deres overlevelse, og planterne har været den stærkeste evolutionære kraft på Jorden. Den mest magtfulde plante iplanetens historie er græs. Græs blev den mest effektive skaber af ilt på Jorden. Det gjorde landet til et flammende inferno og hjalp med at fylde oceanerne med liv. Græsset skabte også de omgivelser, der gjorde det muligt for vore forfædre at kravle ned af træerne og begynde at gå på deres bagben. via dr.dk / TV Oversigt. Blogger BLOG NYT Tue, 22 May 2012 16:26:47 +0100 http://blognyt.com/se-hvordan-jorden-blev-gron-afsnit-2-pa-dr-dk-nu/ Originaltitel: How to Grow a Planet Vi mener selv, at mennesket er det mest magtfulde væsen på jorden. men i virkeligheden er det planterne, som har sat dagsordenen for alt liv. Alle dyr er afhængige af planter for deres overlevelse, og planterne har været den stærkeste evolutionære kraft på Jorden. Fremkomsten af blomster bragte en eksplosion af farver til en kedelig og ensfarvet planet. Botanikere og forskere fortæller her om frøenes fantastiske overlevelsesevne og om, hvordan det gik til, da dinosaurerne forsvandt, og det blev de blomstrende vækster, der arvede Jorden. via dr.dk / TV Oversigt. Blogger BLOG NYT Tue, 22 May 2012 01:09:26 +0100 http://blognyt.com/se-hvordan-jorden-blev-gron-afsnit-1-pa-dr-dk-nu/ Originaltitel: How to Grow a Planet Vi mener selv, at mennesket er det mest magtfulde væsen på jorden. men i virkeligheden er det planterne, som har sat dagsordenen for alt liv. Alle dyr er afhængige af planter for deres overlevelse, og planterne har været den stærkeste evolutionære kraft på Jorden. Det var planter, der fik padderne til at forlade vandet, de havde en hånd med i dinosaurernes storhed og fald, og de sikrede mangfoldigheden af insekter, pattedyr, fugle og endda os mennesker – alt sammen til deres egen fordel og udbredelse. Et hold af botanikere og forskere undersøger her efterkommerne af de planter, der har domineret og ført til de mest grundlæggende ændringer i Jordens historie, nemlig skabelsen af den ilt, vi indånder, og jorden vi går på, og ikke mindst hvilke arter der skulle overleve. via dr.dk / TV Oversigt. Blogger BLOG NYT Mon, 21 May 2012 19:37:05 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ind-under-huden-pa-vesta Dawn-sondens undersøgelser af Vesta har bekræftet, at den store asteroide har mere til fælles med jordlignende planeter end med andre asteroider. Siden d. 16. juli sidste år har NASA-sonden Dawn kredset om Vesta, der er det tredjestørste og næsttungeste medlem af asteroidebæltet mellem Mars' og Jupiters baner. Selvom Dawn fortsat er i fuld gang med at undersøge Vesta, er forskerne bag missionen allerede nået frem til interessante resultater ved hjælp af sondens målinger. læs mere cpp@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Fri, 18 May 2012 12:25:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ind-under-huden-pa-vesta Dawn-sondens undersøgelser af Vesta har bekræftet, at den store asteroide har mere til fælles med jordlignende planeter end med andre asteroider. Siden d. 16. juli sidste år har NASA-sonden Dawn kredset om Vesta, der er det tredjestørste og næsttungeste medlem af asteroidebæltet mellem Mars' og Jupiters baner. Selvom Dawn fortsat er i fuld gang med at undersøge Vesta, er forskerne bag missionen allerede nået frem til interessante resultater ved hjælp af sondens målinger. læs mere cpp@videnskab.dk Fri, 18 May 2012 12:25:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ind-under-huden-pa-vesta Dawn-sondens undersøgelser af Vesta har bekræftet, at den store asteroide har mere til fælles med jordlignende planeter end med andre asteroider. Siden d. 16. juli sidste år har NASA-sonden Dawn kredset om Vesta, der er det tredjestørste og næsttungeste medlem af asteroidebæltet mellem Mars' og Jupiters baner. Selvom Dawn fortsat er i fuld gang med at undersøge Vesta, er forskerne bag missionen allerede nået frem til interessante resultater ved hjælp af sondens målinger. læs mere cpp@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Fri, 18 May 2012 12:25:00 +0100 http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/05/16/shithitsthefan/ Den engelske fysiker Stephen Hawking har sagt, at vi kan bare se på os selv, hvis vi ønsker at vide, hvordan intelligent liv kan udvikle sig til noget, ingen har lyst til at møde. Vi befinder os i det Herrens År 2012, og hvis man googler dette årstal, finder man utallige hjemmesider, foraer og communities, som altsammen beskæftiger sig med ?2012-fænomenet? og med Maya-profetien, der kulminerer i, at Jorden går under den 21. december i år. Talrige New Age hjemmesider hævder, at der en gang i år ankommer ? øh ? en gigantisk flåde af rumskibe med lysende, gode rumvæsener, som i allerbedste Star Trek stil vil redde planeten Jorden fra undergang, fjerne alle vores ulykker, sult, forurening, økonomiske krise, ressourcekrise og klare alle ærterne for os. Hopla, de fremmede vil borttrylle alle vores ulykker, og vi får den Gyldne Tidsalder serveret på et sølvfad. Lad os for en kort stund lege med på tanken om, at der findes intelligente livsformer derude i rummet. Okay så. Kort herefter er det så lige, at jeg med rynket pande må spørge mig selv: hvorfor i alverden skulle de komme og hjælpe os? Hvorfor skulle en intelligent livsform komme vores civilisation til undsætning, når vi, den menneskelige race, ikke engang kan tage vare på vores egen planet, vores natur, vores ressourcer og hinanden. Hvis nogle overdrevent overskudsagtige ekstraterrestiale væsener med deres Jedi-gadgets bort-zappede al sygdom, sult og ulykke fra Jorden, ville dette vel blot svare til at planeten Jorden modtog intergalaktiske ulands- eller måske ligefrem nødhjælps-bistand. Min pointe er, at ligeså snart vi mennesker bliver afhængige af en ekstern hjælpekilde, afskriver vi os også automatisk retten til selv at bestemme over vores fremtid. Nu er det i stedet den fremmede hjælp, der afgør hvor skabet skal stå. Denne lille, billedlige fortælling kan i overført betydning minde os om, at vi selv ? alverdens befolkninger ? har magten til at forandre tingene. Vi skal ikke vente på at alverdens politikere, FN, regeringer og andre ?eksterne hjælpekilder? handler for os. Vi skal selv handle ? vi ejer selv vores egen fiskestang og behøver ikke vente på, at nogen forærer os fisken. Men jo, sagt lige ud af posen: Vores civilisations fremtid ser sort ud. Voksende befolkningstilvækst, økonomisk krise, øget mangel på ressourcer, dramatiske klimaforandringer, stigende efterspørgsel på fødevarer i verden og flere andre emner, som FN-konferencen Rio+20 i juni skal belyse. For at tage et eksempel, viser den nyeste rapport fra WWF at hvis alle mennesker i verden levede på et niveau med danskerne, ville vi have brug for 4 ½ jordkloder, for at Jorden kunne nå at genskabe de ressourcer, som vi forbruger. Men Rio+20 kan ikke redde verden, og there is no Planet B ? det er vores eget ansvar ikke at save den gren over, som vi sidder på. Jeg tror på individets magt. Vi almindelige borgere kan skabe forandringer, som ender med at påvirke store aktører og ende på regerings-, EU- og FN-dagsordenen. Jeg tror på, at vi alle er i stand til at forandre verden ? hvis vi vel og mærke gider. Heldigvis er der flere og flere protestbevægelser, nye communities, fællesskaber, trendsættere, firstmovers, organisationer og virksomheder, der ønsker at hjælpe vores civilisation til overlevelse. Som seriøst arbejder med den grønne omstilling og den grønne vækst. Og med tiden vil denne tendens vokse sig større og større. Med tiden ? ikke mindst aftvunget af knaphed på ressourcer, Peak Oil, Post Growth Economy, verdens befolkningstilvækst, klimaforandringer og andre faktorer ? bliver menneskerne tvunget til at tænke i nye bæredygtige baner. Ellers kan vi snart kun bede til den førnævnte mirakel-løsning ombord på de frelsende rumskibe. Men måske det er derfor, vi kalder dem ?små, grønne rumvæsner?? Selina Juul Stop overforbrug Wed, 16 May 2012 12:33:35 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/asteroide-taet-forbi-jorden Jorden får jævnligt besøg af større og mindre asteroider, der flyver forbi vores planet. Den 13. maj var den lille asteroide 2012 JU på visit. Søndag 13. maj gled asteroiden med katalognavnet 2012 JU forbi Jorden i en afstand på kun ca. 202.700 kilometer. Selvom det lyder af meget, så svarer det kun til ca. 53 procent af gennemsnitsafstanden mellem Jorden og Månen. Under passagen var der således ingen fare for, at 2012 JU ville ramme Jorden. Men selvom det en dag skulle ske, så er er ingen fare på færde. Asteroiden er nemlig kun ca. ti meter stor, så den vil ikke 'overleve' mødet med Jordens atmosfære. læs mere cpp@videnskab.dk Tue, 15 May 2012 10:56:43 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/asteroide-taet-forbi-jorden Jorden får jævnligt besøg af større og mindre asteroider, der flyver forbi vores planet. Den 13. maj var den lille asteroide 2012 JU på visit. Søndag 13. maj gled asteroiden med katalognavnet 2012 JU forbi Jorden i en afstand på kun ca. 202.700 kilometer. Selvom det lyder af meget, så svarer det kun til ca. 53 procent af gennemsnitsafstanden mellem Jorden og Månen. Under passagen var der således ingen fare for, at 2012 JU ville ramme Jorden. Men selvom det en dag skulle ske, så er er ingen fare på færde. Asteroiden er nemlig kun ca. ti meter stor, så den vil ikke 'overleve' mødet med Jordens atmosfære. læs mere cpp@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Tue, 15 May 2012 10:56:43 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/asteroide-taet-forbi-jorden Jorden får jævnligt besøg af større og mindre asteroider, der flyver forbi vores planet. Den 13. maj var den lille asteroide 2012 JU på visit. Søndag 13. maj gled asteroiden med katalognavnet 2012 JU forbi Jorden i en afstand på kun ca. 202.700 kilometer. Selvom det lyder af meget, så svarer det kun til ca. 53 procent af gennemsnitsafstanden mellem Jorden og Månen. Under passagen var der således ingen fare for, at 2012 JU ville ramme Jorden. Men selvom det en dag skulle ske, så er er ingen fare på færde. Asteroiden er nemlig kun ca. ti meter stor, så den vil ikke 'overleve' mødet med Jordens atmosfære. læs mere cpp@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Tue, 15 May 2012 10:56:43 +0100 http://fruz1.wordpress.com/2012/05/15/kan-det-blive-andet-end-godt/ Så vi var nede og besøge efterskolen. Med forventningsfulde Sankt N og 247 andre mennesker. Og vi blev så glade af det. Ikke kun fordi o’erne i den midtsjællandske forstanders mund var så runde, at det lignede en tryllekunst hvor … Læs resten → fru Z Fru Z Tue, 15 May 2012 09:33:39 +0100 http://www.michaelkamp.dk/anmeldelse-af-moln-jorden-husker.html Der er kommet endnu en lille anmeldelse af Moln – Jorden Husker fra en af nettets utallige bogblogs. Og den er god. Hvis man godt kan lide gyserhistorier, vil jeg helt klart anbefale denne. Jeg synes Michael Kamp fortæller rigtig godt, og det er indtil videre den bedste bog jeg har læst af en dansk forfatter. Jeg glæder mig allerede til at læse den igen. Se hele anmeldelsen på Sabrinas Blog. Michael Kamp Michael Kamp Mon, 14 May 2012 01:01:50 +0100 http://latinamerika.hojskolen-dk.dk/da/Oplev_dampspydende_spraekker_i_jorden_i_Costa_Rica.asp Find priser på . Vi sammenligner priser fra netbutikker og webshops der sælger Oplev dampspydende sprækker i jorden i Costa Rica Oplev dampspydende sprækker i jorden i Costa Rica Oplev dampspydende sprækker i jorden i Costa Rica Hike rundt blandt rygende vulkankratere i Costa Rica Costa Rica er et natur paradis i lommestørelse Lago Atitlan er et syn du ikke må misse på di Oplev dampspydende sprækker i jorden i Costa Rica webmaster@latinamerika.hojskolen-dk.dk Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid - Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid Sun, 13 May 2012 06:42:41 +0100 http://latinamerika.hojskolen-dk.dk/da/Oplev_dampspydende_spraekker_i_jorden_i_Costa_Rica.asp Forespørg pris på her via email Oplev dampspydende sprækker i jorden i Costa Rica Oplev dampspydende sprækker i jorden i Costa Rica Oplev dampspydende sprækker i jorden i Costa Rica Personlig udvikling i verndes navle Costa Ricanerne ligger en ære i at værne om deres rige natur og dyrel Oplev dampspydende sprækker i jorden i Costa Rica webmaster@latinamerika.hojskolen-dk.dk Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid - Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid Sun, 13 May 2012 06:42:41 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/co2-kort-skal-kvalitetssikre-klimaforskning Et nyt atlas viser den faktiske mængde af CO2 i havoverfladen på alle verdens have. Det skal bruges til at kontrollere klimamodellerne og forhåbentlig gøre rapporterne fra det internationale klimapanel (IPCC) mere pålidelige. Det er forskere ved Havforskningsinstituttet, Bjerknessenteret for klimaforskning og Universitetet i Bergen, som har ledet det internationale arbejde med at lave atlasset, der blev præsenteret i nyhedsbrevet, som The American Geophysical Union (AGU) har sendt ud i denne måned. Atlasset har fået navnet SOCAT – eller The Surface Ocean CO2 Atlas. Det er en oversigt over, hvor meget CO2, der findes i overfladevandet i de forskellige havområder i verden. læs mere mail@juliemeyer.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Sat, 12 May 2012 15:43:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/co2-kort-skal-kvalitetssikre-klimaforskning Et nyt atlas viser den faktiske mængde af CO2 i havoverfladen på alle verdens have. Det skal bruges til at kontrollere klimamodellerne og forhåbentlig gøre rapporterne fra det internationale klimapanel (IPCC) mere pålidelige. Det er forskere ved Havforskningsinstituttet, Bjerknessenteret for klimaforskning og Universitetet i Bergen, som har ledet det internationale arbejde med at lave atlasset, der blev præsenteret i nyhedsbrevet, som The American Geophysical Union (AGU) har sendt ud i denne måned. Atlasset har fået navnet SOCAT – eller The Surface Ocean CO2 Atlas. Det er en oversigt over, hvor meget CO2, der findes i overfladevandet i de forskellige havområder i verden. læs mere mail@juliemeyer.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Sat, 12 May 2012 15:43:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/co2-kort-skal-kvalitetssikre-klimaforskning Et nyt atlas viser den faktiske mængde af CO2 i havoverfladen på alle verdens have. Det skal bruges til at kontrollere klimamodellerne og forhåbentlig gøre rapporterne fra det internationale klimapanel (IPCC) mere pålidelige. Det er forskere ved Havforskningsinstituttet, Bjerknessenteret for klimaforskning og Universitetet i Bergen, som har ledet det internationale arbejde med at lave atlasset, der blev præsenteret i nyhedsbrevet, som The American Geophysical Union (AGU) har sendt ud i denne måned. Atlasset har fået navnet SOCAT – eller The Surface Ocean CO2 Atlas. Det er en oversigt over, hvor meget CO2, der findes i overfladevandet i de forskellige havområder i verden. læs mere mail@juliemeyer.dk Sat, 12 May 2012 15:43:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vi-far-tid-til-redde-planterne-fra-klimaforandringerne Klimaforandringerne får planterne til at uddø langsommere end tidligere antaget. Det kan få os til at undervurdere effekten af den globale opvarmning, men samtidig giver det os tid til redde planterne, fortæller dansk forsker. De fleste klimabaserede modeller forudser, at en stor del af Jordens plantearter vil forsvinde helt eller delvist frem til år 2100. Årsagen er den globale opvarmning. Nu viser nyt internationalt studie med dansk deltagelse, at effekten af klimaforandringer ikke bliver så umiddelbar tydelig som forventet. Klimaforandringerne får ikke planterne til at uddø med det samme, men derimod har planterne en lang periode på flere årtier, hvor de langsomt, men sikkert bliver færre og færre. læs mere ksjoegren@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 10 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vi-far-tid-til-redde-planterne-fra-klimaforandringerne Klimaforandringerne får planterne til at uddø langsommere end tidligere antaget. Det kan få os til at undervurdere effekten af den globale opvarmning, men samtidig giver det os tid til redde planterne, fortæller dansk forsker. De fleste klimabaserede modeller forudser, at en stor del af Jordens plantearter vil forsvinde helt eller delvist frem til år 2100. Årsagen er den globale opvarmning. Nu viser nyt internationalt studie med dansk deltagelse, at effekten af klimaforandringer ikke bliver så umiddelbar tydelig som forventet. Klimaforandringerne får ikke planterne til at uddø med det samme, men derimod har planterne en lang periode på flere årtier, hvor de langsomt, men sikkert bliver færre og færre. læs mere ksjoegren@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 10 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vi-far-tid-til-redde-planterne-fra-klima-forandringerne Klimaforandringerne får planterne til at uddø langsommere end tidligere antaget. Det kan få os til at undervurdere effekten af den globale opvarmning, men samtidig giver det os tid til redde planterne, fortæller dansk forsker. De fleste klimabaserede modeller forudser, at en stor del af Jordens plantearter vil forsvinde helt eller delvist frem til år 2100. Årsagen er den globale opvarmning. Nu viser nyt internationalt studie med dansk deltagelse, at effekten af klimaforandringer ikke bliver så umiddelbar tydelig som forventet. Klimaforandringerne får ikke planterne til at uddø med det samme, men derimod har planterne en lang periode på flere årtier, hvor de langsomt, men sikkert bliver færre og færre. læs mere ksjoegren@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 10 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vi-far-tid-til-redde-planterne-fra-klima-forandringerne Klimaforandringerne får planterne til at uddø langsommere end tidligere antaget. Det kan få os til at undervurdere effekten af den globale opvarmning, men samtidig giver det os tid til redde planterne, fortæller dansk forsker. De fleste klimabaserede modeller forudser, at en stor del af Jordens plantearter vil forsvinde helt eller delvist frem til år 2100. Årsagen er den globale opvarmning. Nu viser nyt internationalt studie med dansk deltagelse, at effekten af klimaforandringer ikke bliver så umiddelbar tydelig som forventet. Klimaforandringerne får ikke planterne til at uddø med det samme, men derimod har planterne en lang periode på flere årtier, hvor de langsomt, men sikkert bliver færre og færre. læs mere ksjoegren@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 10 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/farver-vredet-ud-af-millioner-ar-gammelt-fossilt-fiskeoje Svensk palæontolog har i samarbejde med danske forskere bevist, at forhistoriske fossiler stadig rummer rester af hudens, hårets eller fjerdragtens farvepigmenter. Forestil dig, at du går en tur langs stranden og får øje på en mærkelig sten. Du samler den op og gransker den nysgerrigt, hvorefter du konstaterer, at der er tale om en forstenet fisk. Som fisken ligger dér i din hånd, er den en skygge af sig selv i forhold til, hvor pragtfuld og farvestrålende, den var, dengang den boltrede sig i havet for millioner af år siden. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Wed, 09 May 2012 15:10:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/farver-vredet-ud-af-millioner-ar-gammelt-fossilt-fiskeoje Svensk palæontolog har i samarbejde med danske forskere bevist, at forhistoriske fossiler stadig rummer rester af hudens, hårets eller fjerdragtens farvepigmenter. Forestil dig, at du går en tur langs stranden og får øje på en mærkelig sten. Du samler den op og gransker den nysgerrigt, hvorefter du konstaterer, at der er tale om en forstenet fisk. Som fisken ligger dér i din hånd, er den en skygge af sig selv i forhold til, hvor pragtfuld og farvestrålende, den var, dengang den boltrede sig i havet for millioner af år siden. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Wed, 09 May 2012 15:10:00 +0100 http://ohb0y.wordpress.com/2012/05/09/en-weekendtur-din-kaereste-vil-elske/ Jeg har været på weekendtur ud i europa. på weekendtur for at besøge min enormt lækre og helt fantastiske single veninde, der er flyttet til det mere eksotiske; for nye muligheder og nye oplevelser. Jeg havde forventet en weekend med mænd og pik i lange baner, misforstå mig ikke, jeg havde en skøn weekend, men [...] oh boy! Oh boy! Wed, 09 May 2012 12:24:10 +0100 http://latinamerika.hojskolen-dk.dk/da/I_National_parken_Rincón_de_la_Vieja_i_Costa_Rica_kan_du_opleve_jorden_fantastiske_kraefter_i_spil.asp Hurtig levering af I National parken Rincón de la Vieja i Costa Rica kan du opleve jorden fantastiske kræfter i spil I National parken Rincón de la Vieja i Costa Rica kan du opleve jorden fantastiske kræfter i spil I National parken Rincón de la Vieja i Costa Rica kan du opleve jorden fantastiske kræfter i spil Costa Ricas natur består af 112 vulkaner og en million år gamle regnskove Tigre Et smukt flod delta lige udenf I National parken Rincón de la Vieja i Costa Rica kan du opleve jorden fantastiske kræfter i spil webmaster@latinamerika.hojskolen-dk.dk Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid - Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid Tue, 08 May 2012 10:55:31 +0100