De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et ked af det http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 13:03:59 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://heidi-l.dk/?p=6131 Kan lige så godt advare med det samme, det er et rigtig “ih hvor har jeg ondt af mig selv”-indlæg. Så læs ikke videre, hvis du ikke gider “høre” på det. Det gik jo som jeg forventede – eller nok nærmere frygtede – hos min læge i mandags. Vægten viste overhovedet ikke tegn på vægttab, den stod på samme tal som for en måned siden. Ikke at det overrasker mig, men det er fandeme træls alligevel. Jeg havde nok håbet på bare at kunne fremvise 1-2 kg vægttab på den måned, men jeg er også godt klar over at der er et hav af faktorer der spiller ind. Godt nok har jeg ændret min kost fra virkelig slem til det bedre, men i og med jeg ingen motion får,  min søvn er totalt fucked up (læs her) og min krop bare generelt hele tiden går med en følelse af sygdom og fremviser det ene mærkelige symptom efter det andet, så er det nok ikke så underligt, at der ikke er sket en skid. Men frustrerende er det da, oveni alt det andet. Det sætter jo nogle tanker i gang i hovedet omkring mit liv og mit helbred og nej, det er ikke af den gode slags. Det er ikke sjovt at få at vide, at ens kolesteroltal er så højt at det ikke vil være godt for mig ikke at få det behandlet, men det er heller ikke skide sjovt at rende rundt med bivirkninger af det forbandede kolesterolmedicin. Ikke at det med mine ben måske udelukkende kun skyldes kolesterolpillerne – jeg har haft så lidt bedring på en måned af pillerne, at min læge gerne vil have jeg tager en pause på tre måneder for at se om der er bedring – men alle de andre trælse bivirkninger jeg får af dem. På den anden side, så har jeg heller ikke lyst til at blive ved med at være en omvandrende bombe hvor ens levetid er betydeligt nedsat. Jeg må indrømme, at jeg er så forbandet træt af det hele. Træt af at være syg, træt af ikke føle jeg når nogle vegne og at jeg bare ikke får det bedre uanset hvad jeg gør. Jeg er træt af, at  jeg er træt og ikke kan sove og jeg er især træt af, at mit liv mere og mere føles som et fængsel. Alle de store drømme er efterhånden totalt udslukt og degraderet til dumme tanker der giver anledning til mange tårer. Nu er det de små ting og bittesmå ting jeg drømmer om at kunne overkomme for at få bare lidt succeshistorier i mit liv og selv det lykkes ikke altid. Ja, jeg har efterhånden opgivet, det må jeg nok erkende, men jeg kan simpelthen ikke se mere hvor jeg skal finde gnisten henne når så mange ting bare spænder ben hele tiden. Selv når jeg prøver at være tro mod mig selv og stå fast på det jeg føler er godt for mig, får jeg også gok oveni nøden. Hvorfor så blive ved med at forsøge? Jeg er sågar nået så langt, at jeg tænker, hvorfor i alverden køber jeg nyt tøj, går til kosmetolog og frisør når jeg nu de fleste dage i måneden alligevel bare er hjemme hos mig selv fordi jeg ikke har kræfterne til at gå ud i verden. Det er sgu da ufatteligt demotiverende at tænke sådan. Jeg ved godt jeg ikke bliver rask af at få endnu en diagnose, men jeg håber virkelig mit besøg hos speciallæge d. 5. juni i det mindste bare kan sætte noget håb i gang i mig… få det til at spire igen. For håbet er altså ved at være helt væk. Jeg ved også godt at der ikke er nogen kur mod det jeg fejler, men kan jeg bare få det bedre, så vil jeg være så evigt taknemmelig. Det kan godt være jeg tager nogle ryk på det psykiske plan, er kommet et godt stykke vej og får ros af min psykolg, men det hjælper ikke på mit arbejde med psyken at fysikken spænder så meget ben og bliver ved med det. Så går det på et tidspunkt ud over psyken, noget min psykolog og jeg også har talt en del om. Man kan altså kun tænke positivt psykisk i begrænset omfang når man bliver ved med at møde modstand. Jeg ved godt det er så fucking moderne med positiv psykologi, men det preller altså af på mig når der er så meget lort i ens liv man er oppe i mod. Lige nu er jeg her bare, jeg trækker vejret ja, men jeg lever ikke. Og jeg er træt af ikke at leve. Orker ikke at tænke på, at jeg bliver 40 og skal leve sådan her til jeg bliver gammel og dør. Så gider jeg sgu ikke blive gammel. Det er det ikke værd. Der er ikke meget ved hele tiden at være syg, have et helbred som en på 70+ og at selv små ændringer  – som jeg kan overkomme – ikke gør en skid forskel. Jeg synes ikke det er meget jeg beder om, men måske er det det alligevel? Jeg ved godt, at jeg har ufatteligt ondt af mig selv, men er det ikke meget normalt at man har det bare en gang i mellem når ens liv er mere lort end lagkage? P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Wed, 23 May 2012 09:18:58 +0100 http://www.givdigselv.dk/2012/04/tal-p%c3%a6nt/ Når noget går galt for dig, hjælper det ikke at skælde dig selv ud. Dæmp tonen, tal pænt til dig selv ? og lyt så til, hvad din indre kritiker egentlig vil fortælle dig. BLIV GODE VENNER MED DIN INDRE KRITIKER: 1. Kender du din indre kritiker? Har du nogensinde virkelig lyttet, når du taler grimt til dig selv? Hvis ikke, så læg mærke til din reaktion og indre dialog næste gang, tingene går skævt, eller du bliver flov, ked af det eller bange. For at blive gode venner med kritikeren skal du først lære den at kende. 2. Hvad siger din indre kritiker? Bed stemmen tale lidt pænere til dig, fordi du egentlig gerne vil høre, hvad den har at sige? Hvis du skal lære noget af kritikken, skal du kunne holde ud at lytte til den. Tal pænere til dig selv ? det har du fortjent. Og hvis du lover kritikeren at lytte, behøver den ikke at tale så grimt for at få din opmærksomhed. 3. Hvad kan du lære? Når du og din indre kritiker er blevet venner, kan du lære noget, bl.a at finde ud af, hvad du gerne vil gøre anderledes. På den måde bliver din indre dialog en ven i nøden, som kan hjælpe dig med at observere og analysere en situation, men det kræver, at du er opmærksom på din indre dialog, fuldstændigt ligesom med gode venskaber. Hvis vi lytter til vennerne, behøver vi ikke gøre så meget mere. Kh Sofia Sofia Manning Giv dig selv Fri, 20 Apr 2012 11:51:34 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6106 Jeg føler virkelig efterhånden, at alt hvad der kommer ud af min mund er en stor klagesang. At selv når jeg skal forklare hvordan det går, så lyder det som en historie fra de varme lande med enormt meget overdrivelse lagt oveni, for der er sgu da ikke nogen der kan have det så dårligt og så stadig stå oprejst. Jeg har lige været til kontrol af blodtryk, det var så hos sygeplejerske og ikke hos min læge (som jeg faktisk troede), men ja… det var også i orden. Hun spurgte til hvordan det går, sådan som man jo altid gør og ja, jeg var ærlig og sagde det gik skidt. I selv samme sekund fortrød jeg, at jeg havde sagt sådan, for nu kom klagesangen. Jeg fik så sagt ganske lidt, forsøgte at holde det på et minimum, men jeg sad faktisk og begyndte at blive lettere panisk og angst… og sådan er jeg virkelig begyndt at få det når jeg skal forklare hvordan jeg har det. Det er så skide svært at finde en balance i  hvor meget man skal fortælle når folk spørger og endda spørger ind. Jeg har så svært ved at finde ud af hvornår det lyder af for meget piv og brok. Ikke at jeg vil pive og brokke mig, men det føles bare sådan når det meste af det der sker i ens liv rent faktisk er sygdom og forværring. Jeg fik bestilt en tid til min læge til på mandag, da jeg har en del jeg skal have snakket med ham om… især om forværring, mine bensmerter, det at jeg ikke kan gå mere osv, men puha… jeg må sgu indrømme, at jeg allerede nu er ved at blive panisk. For hvordan får jeg lige sagt alle de ting der er vigtige uden at lyde som en syg med syg på? En som bare vil være syg og have opmærksomhed? Hvordan får jeg det lige bedre med mig selv og med at sige tingene som de rent faktisk er… og ikke skamme mig over det og ikke tænke over hvad andre tænker? Jeg tror det handler om min egen selvaccept, at jeg indser og accepterer, at tingene er sådan som de er lige nu, at det er lort med lort på, men at det nødvendigvis ikke behøver at være sådan altid og i fremtiden. Ja, jeg er pissebange for fremtiden, ja jeg er pissebange for at jeg aldrig får overskud til sjov og kærlighed i mit liv. Jeg er i det hele taget pissebange for at leve efterhånden og jeg er virkelig bange for at tingene aldrig bliver bedre. Ja, det er en negativ spiral, jeg ved det, men det er skide svært at opretholde den positive tankegang når det så længe bare er gået ned ad bakke selvom jeg har prøvet at være positiv og gøre noget godt for mig selv, holde mig selv og min krop i gang. Så det kan da godt være, at det er alt det der smitter af når jeg siger noget og forklarer noget.. når jeg prøver at fortælle hvor galt det rent faktisk står til. Selvfølgelig sker der også lidt positive ting i mit liv, fx når jeg endelig ser veninderne og får nogle gode input… måske skal jeg starte med det for efter tiden? Sige de positive ting først og så de negative? Vil det mon få mig til at føle mig mere troværdig? Jeg vil bare så gerne slippe af med følelsen af at lyde som en klagesang. Nu har jeg jo fået hul på mine følelser, også udadtil… nu mangler jeg bare at føle mig ok med at sige hvorfor der er gået hul når folk spørger… P.s. Ikke sikkert jeg svarer på kommentarer. Indlægget er mere ment som spørgsmål til mig selv. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Tue, 17 Apr 2012 15:49:17 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6101 Jeg er stadig rigtig rigtig meget sårbar. Forleden dag da jeg var sammen med en veninde var jeg tæt på at begynde og græde mens vi sad på en café og snakkede og i går, da jeg var til kosmetolog med en anden veninde, brød jeg helt sammen under min behandling. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor og hvad der skete, men pludselig blev alting bare for meget. Måske var det alt baby-snakken (jeg var af sted sammen med min veninde der fødte for en måned siden og så hendes lille baby), måske var det fordi der heller ikke den her gang blev spurgt ret meget ind til mig. Måske var det en kombination af smerter i kroppen og smerterne ved at få vokset overlæbe for første gang ever, måske var det bare en kombination af rigtig rigtig mange ting jeg ikke helt kan sætte ord på. Men det var frygteligt pinligt at jeg pludselig bare brød sammen og slet ikke kunne holde op med at græde igen. Min søde kosmetolog blev sgu så forskrækket og jeg fik aldrig forklaret hende at det var altså ikke hendes skyld, for vi nåede kun lige at blive færdige, så stod de næste der og skulle have behandling. Hun blev dog godt klar over, at noget var helt galt med mig, og jeg ved ikke hvad min veninde sagde da hun lå på briksen og fik fjernet sin ansigtsmaske, for der var jeg gået ud af stuen (hun har sin klinik hjemme i privat) og ud i køkkenet, fordi jeg ikke kunne holde op med at græde. Det lykkedes mig dog at få mig selv så meget under kontrol at jeg kunne gøre behandlingen færdig uden at blamere mig mere. Da jeg kom hjem, tudede jeg uhæmmet videre. Så meget at jeg til sidst faldt i søvn på sofaen og sov i et par timer. Men selv efter en morfar var jeg ikke færdig, jeg græd det meste af aftenen… bare hulkede og det gjorde sgu så sindssygt ondt indeni. Jeg er helt smadret i dag, følelserne sidder uden på tøjet, jeg går rundt og småtuder og prøver at finde en forklaring på hvorfor jeg er så ked af det, hvorfor jeg er så bange og hvorfor jeg dog reagerer så voldsomt. Jeg ved godt, at depressionen ikke helt har sluppet sit tag endnu, men jeg troede virkelig det gik lidt fremad. Godt nok kan jeg ikke få det møgskema fra min psykolog til at fungere, men jeg synes da alligevel jeg har kunnet mærke lidt fremgang på nogle områder. Ok, jeg er blevet fysisk dårligere og jeg har fået nogle angst-tanker omkring mit liv, jeg er bange for at leve og bange for at hele mit liv smuldrer endnu mere imellem hænderne på mig fordi jeg har det så forbandet skidt fysisk, men jeg troede virkelig det var på vej den anden vej psykisk. Men set i lyset af hvordan jeg stadig reagerer, så går det nok ikke helt så meget den rigtige vej som jeg troede. Jeg bliver jo psykisk stadig væltet af næsten ingenting. Fysisk er det helt ad helvede til og jeg har det så skidt med at vise det til omverdenen. Ulidelige smerter altid, mine ben der bare ikke vil noget, mine knæ der gør konstant ondt, at jeg knapt kan gå mere, at jeg knapt har nogen energi og altid bare er syg. At jeg er fed, træt og udslidt. At jeg ikke kan få mit blodtryk under kontrol. At selvom jeg har fået pension, så er jeg bare blevet mere syg. At jeg bare ikke føler jeg har noget liv mere. Det er sgu ikke det mest opløftende og det er sværere og sværere at se positivt på nogen ting. Jeg føler bare det er en langsom død uanset hvad jeg gør og jeg er efterhånden blevet bange for at leve, for skal det være sådan her resten af mit liv? Jeg skal gudskelov til psykolog i morgen, for jeg er ved at blive skør i hovedet af at gå med de her ting alene. Jeg føler ikke jeg kan snakke med folk om det, for det er så svært at forklare hvordan jeg har det så det kan forstås. Jeg føler virkelig det lyder som en stor løgn og overdrivelse når jeg forsøger. Jeg har så svært ved at rumme mig selv at det går ud over at rumme andre. Det gør mig også ked af det og er med til at føle mig endnu mere alene og isoleret. Det er noget møg jeg er ude i… bliver det nogensinde bedre fysisk og psykisk? P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Sun, 15 Apr 2012 10:21:43 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6099 Jeg savner min indre diva. Jeg savner at føle velvære i min egen krop. Jeg savner at føle mig bare lidt lækker og ikke som en udslidt, gammel, træt og fed øgle der bare prøver på at overleve. Ja, jeg går til kosmetolog ca. hver 6 uge og jeg skal også af sted i morgen, men i stedet for at glæde mig, så har jeg i flere dage nu tænkt på hvordan fanden jeg kommer op på briksen med den dumme krop og de smertende ben jeg har. De sidste gange har jeg brugt en stol for at komme op og ned (hun har skiftet briks, den er ikke automatisk mere, og den er så høj at jeg med mine lave ben ikke kan komme op på den på normal vis), men ja.. jeg bekymrer mig allerede nu over hvilke smerter det skal give mig af ren erfaring fra de sidste gange jeg har været af sted. Jeg er træt af at alt handler om smerter og at undgå dem, at alt bare handler om at overleve. Jeg er træt af, at jeg føler mig uendeligt træt, udslidt, opbrugt og at det kan ses på mig. Jeg er træt af, at jeg endnu ikke har fundet overskud til at gå til frisør, at jeg ikke har overskud til gøre noget ved mit udseende, gøre noget ved min vægt. Jeg føler mig gammel og grim, at jeg er ved at være fyrre, fed og færdig. At jeg bare har ladet stå til og at det bare fortsætter nedad bakke. Jeg er ked af, at jeg føler livet er ved at være forbi fordi det mere end nogensinde før smuldrer igennem fingrene på mig. Jeg er ked af, at jeg føler jeg går glip af en masse og jeg er ked af, at jeg endnu mere end før har endnu mindre mod til at gå efter det jeg vil have. Det her sygdom, alle de her smerter og kamp for at overleve hjælper absolut ikke til et bedre kropsbillede og et bedre selvværd i egen krop. Jeg føler mig sgu som en 90-årig og at jeg efterhånden også ligner en. Jeg ønsker inderligt at finde overskud til at finde noget balance i mit liv så det hele ikke bare handler om at overleve fra dag til dag og overleve smerter, udmattethed, sygdom og hvad jeg nu lige kan klare af aktiviteter. Jeg vil også have kærlighed i mit liv, føle mig godt tilpas i min egen krop, være sikker på mig selv, ikke kun være syg, men også Heidi – ven, veninde, datter, søster…. og ikke mindst elsker. Jeg savner at føle mig fri, fjollet, diva-agtig…. og især levende og interessant. Jeg håber virkelig at det at få en diagnose og noget at gå ud fra kan give mig noget ro, så jeg kan finde ud af at stole på mig selv og min egen fornemmelse… og ikke mindst lytte til det min krop vil have. At jeg kan lære ikke at lytte til hvad alle andre mener jeg skal gøre med min krop. Jeg ved godt, at en diagnose ikke kurerer mig, men det giver forhåbentlig noget ro og noget konkret jeg kan sige til omverdenen, at det altså er derfor jeg hele tiden er syg, at det er derfor jeg næsten ingenting kan mere… og ikke mindst jeg kan sige til mig selv, at nu ved jeg hvad det er, nu kan jeg handle ud fra det og forhåbentlig komme videre og ikke bare famle rundt i blinde som jeg har gjort så længe og jeg har brugt så fandens mange kræfter på, kræfter jeg bare ikke har. Måske det kan så kan give plads til at jeg kan dyrke min indre diva noget mere. Så jeg kan føle mig bare lidt bedre tilpas i mig selv og ikke føle jeg er mere sygdom end Heidi, at jeg er ikke attraktiv, at jeg ikke har noget at tilbyde verden eller et andet menneske. Det er så uendelig trist bare at være uden rigtig at leve… og det er sådan jeg føler det er. Jeg vil også være glad, føle mig godt tilpas med mit udseende selvom jeg er overvægtig, smile til verden, vise jeg er forelsket… også selvom jeg er syg. Jeg vil også kunne tro på, at et andet menneske kan elske mig selvom jeg er syg, men lige nu er det bare ikke sådan… jeg føler mig så forbandet langt væk fra det. Jeg er bange for at gå efter det jeg vil have, fordi jeg føler jeg ikke selv har noget at give. Jeg tør ikke tage chancerne og jeg er efterhånden bange for at leve. Jeg tror på, at det kan blive meget lettere at leve med det her sygdom hvis bare jeg finder ud af at være tilfreds med mig selv uanset hvad… og der mangler jeg altså min indre diva som bare fanden! Hun tør nemlig meget mere af det jeg ikke selv tør… hun er nemlig den der styrer min selvtillid og mit selvværd. P.s. Beklager det er rodet og usammenhængende. Håber I forstår meningen alligevel. Det er ikke sikkert jeg svarer på kommentarer TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Fri, 13 Apr 2012 13:42:13 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6096 For *biiip* i *biiip* hvor jeg synes det er en ulige kamp jeg er ude i. Jeg kæmper og kæmper for at komme ovenpå, at få noget glæde ind i hverdagen, være lidt aktiv, se nogle mennesker og så kaster kroppen mig lige direkte tilbage i hullet igen. Ok, ok, jeg indrømmer, jeg har ikke brugt det skema min psykolog har bedt mig om og måske har jeg været for ivrig, men for filan da også… hvorfor brokker kroppen sig? Måske forsøger jeg bare for meget, som en har skrevet til mig på Facebook flere gange. Men hvis jeg ikke forsøger, er det så ikke også galt? Jeg kan jo for filan ikke bare ligge her og ligge… det har kroppen jo heller ikke godt af…. eller hovedet for den sags skyld. Indrømmet, jeg er virkelig virkelig frustreret, ked af det og seriøst bange. Bange fordi min krop reagerer så voldsomt. Jeg har kun haft 2 korte aftaler her i påskeugen, alligevel er jeg kørt totalt i sænk igen. Ja, jeg var i forvejen plaget af smerter i det åndssvage dumme venstre knæ, men altså… jeg synes selv jeg har taget det stille og roligt og ikke lavet tons af aftaler i påsken. Jeg fik en forskrækkelse der ville noget i torsdags. Jeg skulle bare ud og spise brunch med en veninde, ikke andet. Det skulle bare være stille og roligt, alligevel kørte mig helt i sænk faktisk før jeg var kommet af sted. Jeg kunne simpelthen næsten ikke gå. Jeg var nær aldrig kommet ned ad trappen fra min 1. sals lejlighed og ud til bussen. Det foregik seriøst i slowmotion og jeg gik virkelig som en gammel dame… også fra bussen og ned til den café hvor vi skulle mødes. Ok, der var måske også lige langt nok at gå for mig (ca. 600 meter) når jeg har så dum en krop, men helt ærligt… jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Turen fra caféen og til bussen tog næsten helt død på mig og jeg havde så stærke smerter til sidst, at jeg troede jeg skulle besvime og aldrig komme hjem. To dage med ekstreme smerter i især mine ben, min ryg og min nakke… og så lige de sædvanlige stærke kropssmerter og ekstreme udmattethed. Det kostede den lille brunch tur mig. Og vi var ikke engang sammen i to timer! Jeg var væk hjemme fra i ca. 3. Oveni “straffen” for min brunch tur skulle maven så også lige brokke sig, så jeg har virkelig haft nogle dage i helvede…. og jeg er stadig ikke bare nogenlunde mig selv. Kæmper stadig med smerter, med maven og med udmattethed, men det er ikke så slemt som de første to dage (fredag og lørdag), der nærmest sov jeg hele tiden. Måske skal jeg bare lade være med at kæmpe så meget og så bare være… Hvilket i sig selv er skide svært når man som mig føler omverdenen gerne vil at man gør noget.. bare et eller andet. Jeg kan godt mærke, at bare det at snakke med min mor frustrerer mig og gør jo ikke sagen bedre. Jeg kan mærke jeg skubber flere og flere fra mig, fordi jeg er bange for de stiller krav jeg ikke kan opfylde, fordi jeg er bange for jeg er nødt til at sige nej til mange ting fordi jeg ikke kan. Jeg er usikker, ked af det og seriøst skide bange… og jeg har så svært ved at rumme det…. og jeg er så bange for at sætte ord på… og det skræmmer mig også. For det er absolut ikke sundt for mig at gå rundt med tingene selv. Nu har jeg fået kopieret det skema min psykolog gav mig og har lagt det så jeg kan se det… så er der ingen undskyldninger for ikke at bruge det. Det kunne jo være det kunne hjælpe bare lidt på hovedet så jeg ikke bliver helt så frustreret og ked af det… og måske det kan være med til at jeg ikke bliver kastet ti skridt tilbage hver gang jeg tager to frem, men måske kun 5 skridt. Jeg skal fremad, det ved jeg, at jeg skal. Jeg er vist bare nødt til at indstille mig på, at det bliver ikke i det tempo jeg før har gjort det i… men hvis bare jeg kommer frem er det så ikke ligegyldigt hvornår… eller hvordan? P.s. Beklager det rodede indlæg, mit hoved er også totalt tåget igen i dag, så jeg tænker ikke helt sammenhængende… det her lille indlæg har faktisk taget mig næsten 2 timer at skrive…. Forresten, det er ikke sikkert jeg svarer på kommentarer. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Mon, 09 Apr 2012 12:38:07 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6090 Tak spids en omgang jeg er ude i. Ikke nok med jeg slås med depression igen, kroppen har også lige bestemt sig for at sympatisere med hovedet og gør endnu mere knuder end den plejer. Jeg må indrømme, at jeg synes sgu godt nok jeg har fået mig noget af et gok i nødden. Jeg har før prøvet at være ramt af depression, men det er første gang hvor kroppen også brokker sig så meget. Det er fandeme hårdt! Jeg gik helt i sort efter jeg var ved psykolog i onsdags – det afspejler mit indlæg fra den dag nok også – og både torsdag og fredag lå jeg stort set bare i min seng og jeg bestilte faktisk ikke andet end at tude, sove eller have smerter. Det var virkelig en tur i helvede… for ja.. jeg har nok ligget for meget i de samme stillinger og været alt for passiv, for nu har jeg fået mig en knæ der totalt gør ondt. Og nej det er sgu ikke det højre som jeg ofte har problemer med og som jeg havde problemer med for et par uger siden. Det er sgu det venstre og av hvor det gør nas. Det er hævet og smerter uanset hvad jeg gør, men det er ikke varmt eller misfarvet.. så ja… det går nok over om en uges tid.. ganske som det gjorde med et højre da det skabte sig på samme måde der for 14 dage siden. Jeg synes det er en hård omgang den her gang og jeg har de sidste to dage været så meget på nippet til at give totalt op. Gudskelov er jeg alligevel en kujon, så jeg er her endnu. I dag har jeg prøvet at være lidt mere aktiv – hvilket også var nødvendigt. Løb tør for foder til rovdyrene og fragtmanden kommer først mandag med det nye læs. Så jeg var lige nødt til at bevæge mig ud i verden efter mad til dyrene. Knæet var så ikke helt så begejstret, men nu er det da blevet brugt i dag… også selvom trapper er ved at tage livet af det. Jeg håber snart det her gok i nødden går den anden vej inden jeg mister modet helt. Synes det er en pisseuretfærdig kamp jeg er ude i og at jeg taber uanset hvad jeg gør og prøver. Kroppen brokker sig uanset hvad jeg gør, om jeg hviler eller bevæger den, og jeg synes snart smerterne er ved at gøre mig skør i hovedet Det er virkelig nedbrydende at jeg bare ikke kan noget mere og jeg føler mig som en 90-årig. Men jeg er nødt til at forsøge at mobilisere bare lidt håb om bedring ellers kan jeg da lige så godt give helt op. Nu ligger påsken for døren og ja.. hvad skal der så ske. Har lidt småting der skal ordnes mandag og tirsdag og så har min mor varslet, at hun nok kommer i løbet af påsken og kidnapper mig til Sjælland et par dage eller tre, men det kommer helt an på hvad jeg orker og har overskud til. Jeg er lidt hm omkring det, men jeg ved også at jeg bliver skør i knolden (mere end jeg er i forvejen) hvis jeg skal gå alle 5 påskedage helt alene i min egen lille verden. Så jeg siger nok alligevel ja til at komme lidt væk, især nu min mor tilbyder at starte kareten og komme over og hente mig og jeg ikke skal tage toget. Jeg prøver at glædes over de små ting, lige i dag går det nogenlunde med det, men jeg kan godt mærke, at der er lang vej op ad hullet. Jeg må bare knokle på og så se at få gang i det skema min psykolog gav mig. Før jeg kommer i gang sker der jo ikke noget.. så er det jo stadig et gok i nødden som der stadig giver buler. P.s. Ikke sikkert jeg svarer på kommentarer. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Sat, 31 Mar 2012 21:40:48 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6083 Jeg har været ved psykolog i dag, noget som virkelig var tiltrængt. Jeg fik hurtigt lagt kortene på bordet og det ikke uden at bryde sammen. Fik sagt at det går ad H til og fik forklaret hvad der var sket, hvad der havde hobet sig op, hvad der var årsagerne og hvad der var udløseren. Og nej, det at min veninde har født er ikke årsagen, men udløseren… den berømte sidste dråbe. Mange omkring mig tror det er det der er skyld i det hele, men det skyldes nok, at det er det eneste jeg har formået at sætte ord på overfor omgivelserne. I dag fik jeg så sat ord på hvad der havde hobet sig op osv og det var rigtig rart at få det sagt højt til nogen. Jeg har fået et tilbagefald i mine depressioner, mit dyk er dybere og mere alvorligt end de sidste mange gange. Den her gang har jeg totalt mistet troen på mig selv og kontakten til mig selv. Jeg er blevet væltet af udefrakommende ting og det har været ekstra voldsomt for mig, derfor er hele mit skrøbelige grundlag forsvundet under mig. Så jeg skal til at finde kontakten til mig selv igen og når jeg har det, vil det automatisk gå fremad igen… ganske som det har gjort de andre gange. Mine omgivelser har på flere måder givet udtryk for de sidste par uger, at det er svært at vide hvordan jeg skal behandles og tackles og det har virkelig også givet mig dårlig samvittighed og ikke gjort tingene bedre. En ting er at jeg selv har det skidt over at jeg har det skidt, det er sgu for meget hvis jeg også skal have det skidt over at andre har det skidt over at jeg har det skidt… så kan jeg jo blive ved med at have det skidt. Jeg ved godt, at jeg er ikke så god til at sige højt hvad mine behov er når jeg har det dårligt, især fordi jeg ikke vil ligge folk til last. Så er det, at det bliver en gættekonkurrence og at folk gør det de tror der er bedst for mig uden at tænke på om det måske er det… og så er det jeg går endnu mere i koma. Jeg ved godt at mine omgivelser gør det af et godt hjerte, men det hjælper jo ikke hvis jeg bliver mere ked af det og frustreret… og derved frustrerer mine omgivelser endnu mere og gør dem endnu mere i tvivl om hvordan de skal tackle mig og behandle mig. Så jeg fik bla. til opgave af min psykolog i dag at sige/skrive hvad jeg har af behov og ikke har af behov, jeg fik at vide, at det er altså helt ok at jeg skrive på Facebook hvordan jeg har det, så skal folk netop ikke selv gætte sig til om jeg har en god dag eller dårlig dag. Så må folk tage mine oplysninger som de vil, jeg har meldt klart ud, at lige den dag er jeg ekstra sårbar og skrøbelig. Jeg skal så også være mere klar i mælet og sige/skrive, at lige i dag har jeg ikke brug for gode råd, men bare en krammer – hvis det er det jeg har brug for. Der er ikke meget jeg har behov for nu jeg har det så skidt og er så ked af det som jeg er. Det vigtigste er, at folk bare er der. At de giver udtryk for at de er der og vil lytte. Måske tilbyde at mødes og tage en kop kaffe et sted, spørge om jeg har lyst til en tur et eller andet sted osv osv. Det er ikke meget der skal til, jeg skal nok sige ja tak eller nej tak alt efter hvad jeg har overskud til. Jeg har behov for at vide, at jeg ikke er glemt og at folk stadig vil mig trods jeg har det ad helvede til… og selvom jeg måske ikke rigtig vil noget. Lige så lidt som andre kan gætte hvordan jeg har det og hvad jeg har brug for, lige så lidt kan jeg gætte mig til hvor jeg har folk når de ikke siger noget. Er du der, så sig det. Jeg har ikke behov for at andre skal løse mine problemer eller komme med gode råd. Jeg ved godt, at det er det folk bedst kan når nogen har det dårligt og at man så hjertens gerne vil hjælpe, sådan er jeg også selv, men det er bare ikke det man har brug for mange gange. Jeg har ikke. Det er mig der er ked af det, det er mig der er blevet væltet af nogle ting og det er mig selv der skal komme op af hullet igen (med hjælp fra psykolog og læge)… og det skal jeg gøre i mit eget tempo og på den måde som er bedst for mig. Så det  jeg sådan set bare beder om, er at folk er tålmodige med mig og så bare er her. Jeg håber ikke, at jeg nu skal opleve – fordi jeg nu giver klart udtryk for hvad jeg har behov for osv. – at nogen mener jeg er besværlig, belastende, irriterende osv. Det har jeg oplevet før i mit liv med gamle veninder. Det er bl.a. derfor jeg har været så elendig til at sige hvad jeg vil have, simpelthen fordi jeg er bange for folks reaktion. Så egentlig er det meget simpelt.. nu har jeg sagt hvad jeg har behov for… hvis du er her, så sig det. Hvis ikke, så er den jo ikke længere. P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Wed, 28 Mar 2012 15:35:54 +0100 http://www.tinetholander.dk/?p=1182 ….bør man (læs: mig) helt sikkert holde sin kæft. Egentlig er jeg ikke en hovedløs snakker. Tværtimod har jeg måske nærmere en tendens til at gå og ruge lige lovlig længe over den helt korrekte måde at præsentere den nøjagtige dosis af saglige argumenter under den rette konstellation af himmellegemer. MEN, for sådan ét, må der nødvendigvis være, jeg er bange for stilhed. Og når folk har svært, vælter ordene simpelthen ud af munden på mig i sætningskonstruktioner, verden aldrig før har set. Eller hørt. Måske er det fordi, jeg personligt ved, at folk siger ufattelig mange lamme ting, når man står der med tårer i øjenkrogene og verdens vægt på de små pigeskuldre, at jeg bare så gerne vil sige noget rigtigt. Og ud kommer: lort. Jeg nævner følgende absolut tilfældige eksempel: Jeg er stadig meget ked af det. Mig: Det er ok. Det er ok??? Flot, Tine. Selvudnævnt kedafdethedsminister. Heldigt, hun fik lov til at være ked af det. Det er der ikke mange, der får. Eller hvad med latterlige afskedshilsner som ‘Op med næbbet’. (Please shoot me) Og så er der førnævnte stilhed. Jeg arbejder ikke så godt med det. Det der øjeblik, hvor man har talt om det frygtelige og ved, at der sådan set ikke er mere at sige. Stilhed! www.ikkesånemt.dk. Hvordan fanden følger man op med et bare tilnærmelsesvis passende emne. Vejret, vi overvejer at købe en hund, eller hvad med en sjov lille anekdote om barnet? Og der går jeg så i panik og siger virklig sære ting. Jeg har i øvrigt samme tendens, når jeg møder folk, jeg ikke kender så godt, på gaden. Det nanosekund samtale truer med at dø ud, er jeg den der er skredet. Altså mest bare for at spare verden for at høre mig sige: Så deet……. Tror, for fremtiden bare jeg holder mig til at lægge hovedet på skrå og sende et sympatisk nik. tinetholander Ikke et ord om baby Tue, 27 Mar 2012 11:14:09 +0100 http://behindthefourwalls.wordpress.com/2012/03/27/resigneret-inspiration/ Jeg læste for nylig, at Hermann Bang blev inspireret til Katinka i ”Ved Vejen”, fordi han på en togrejse så en bleg og trist kvinde gennem et vindue i en stationsbygning. Han undrede sig over, hvad der havde fået hende til … Læs resten → BehindTheFourWalls BehindTheFourWalls Tue, 27 Mar 2012 08:06:14 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6074 Det gør stadig ondt, rigtig meget ondt indeni. Er ked af det og græder så snart jeg er alene. Men jeg forsøger at være der for andre, forsøger at glædes over andres glæde osv., men for fanden hvor er det svært når alting bare gør ondt inde i en selv. Var på barselsbesøg i går eftermiddags. Måske ikke det smarteste når jeg har det så skidt, men min veninde ville så gerne vise lille Liam frem og jeg vil gerne glæde min veninde. Tænkte, at det måske også ville være godt for mig at se min angst for mine følelser i øjnene. Jeg havde fundet den perfekte lille gave, synes jeg selv, en engel der skulle være den lille families skytsengel, passe på dem alle tre. Jeg er ikke religiøs overhovedet, men jeg tror på skytsengle, og tænkte, at det kunne en lille ny familie godt bruge. De blev også glade for gaven og kortet, min veninde og hendes kæreste. Lille Liam var bedårende. Han stjal mit hjerte med det samme, men samtidig var det enormt hårdt for mig. Især da jeg fik ham i armene og sad og gav ham flaske. Det var et skønt øjeblik og alligevel gjorde det så ondt, at jeg havde lyst til at dø. Jeg håber virkelig jeg fik skjult min sorg og kun fik vist glæde, for det var sateme svært… især i de minutter hvor jeg sad alene med ham i stuen. Tænk at sådan en glædelig begivenhed kan gøre så ondt indeni, tænkt at det kan rode op i så meget og gøre mig så meget i tvivl om mig selv og mit liv. Det er ganske forfærdeligt. Det værste er, at jeg er totalt i mine følelsers vold. Al fornuft og alle rationelle tanker preller totalt af på mig og gør mig nærmeste mere ked af det og frustreret, fordi jeg ikke kan få dem til at “virke”. Alt det andre siger og skriver omkring at det ikke kun er lykken at have familie og børn, at jeg er heldig at jeg ikke også har en familie at skal tage mig af nu jeg er syg  osv osv osv… jeg ved godt folk siger det i en god mening for at trøste mig, men det gør mig bare mere ked af det. Al verdens fornuft ændrer ikke på det faktum, at det er et fundamental behov at få lov at elske, at jeg i mange mange år har vidst at jeg vil have børn og at det er en kæmpe sorg, at jeg aldrig har fået min egen familie at give al den kærlighed jeg har. Så kan det godt være at jeg skal bruge mit liv og min kærlighed på noget andet, lige nu kan jeg bare ikke se det. Det gør bare ondt og selvom jeg troede jeg var afklaret omkring at jeg nok aldrig fik børn, så beviser det her jo bare, at det er jeg slet ikke afklaret omkring. At ønsket og håbet stadig er der. Ja, jeg kan så kaste min kærlighed på andres børn, men det ændrer jo ikke på mine følelser og den sorg jeg har lige nu. Jeg er virkelig ramlet i et stort sort hul. Der er blevet rodet godt og grundigt rundt i alle mine følelser, mine tanker og min opfattelse af mig selv… og ikke til det gode. Om to dage skal jeg heldigvis til psykolog, så kan jeg måske få talt ud om nogle ting, for jeg kan godt mærke, at jeg kan snart ikke holde til at gå rundt med tingene alene mere. Så jeg håber det kan hjælpe bare lidt på det, så jeg igen kan glædes over andres liv og ikke trække folk med ned og gøre dem ked af det fordi jeg siger eller gør et eller andet dumt. Og så håber jeg, at jeg kan glædes over andres glæde igen uden at sidde og være så ked af at alting bare gør ondt hos mig. P.s. Ikke sikkert jeg svarer på kommentarer TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Mon, 26 Mar 2012 10:43:10 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6049 Av! Av av av av! Har pisseondt i alle ender og kanter, min nakke brokker sig og jeg har smerte- og nervepåvirkning helt ud i fingrene på højre arm. Noget jeg får, når jeg belaster alt for meget. Jeg har vasket sengetøj, rullemadras og dyne i dag. Det som jeg ligger med inde i stuen. Det trængte bare så meget til det, så nu skulle det altså være. Men det er noget af et arbejde og noget der vejer til at slæbe frem og tilbage, så min krop har virkelig sagt stop nu… så meget at jeg taber hvad jeg har i højre hånd. Det er så lige gået ud over mit elskede smørkar (ja, det er kun en ting, men pisseærgerligt alligevel, det var ret specielt, et jeg havde fået i gave), det røg på gulvet og i tusind stykker. Da det var sket, blev jeg også enig med mig selv om, at det er sgu ikke lige i dag jeg skal tømme opvaskemaskine og rydde op i køkkenet, jeg ender jo med at smadre halvdelen. Nej, det får lov at vente til i morgen. Men nu er det da gjort, altså det at få vasket dyne og sengetøj… og lagt på igen. Det har virkelig været et irritationsmoment i flere uger, så det er rart det nu endelig er overstået. Så kan jeg med god samvittighed igen putte mig i sofa-sengen her i stuen og bare slappe af og hvile mig. I morgen skal jeg så heller ikke ret meget andet end at rydde op i køkkenet, osuma kommer med et læs varer til en hel uge. Det burde jeg kunne holde til. Ellers er tingene som de plejer p.t., humøret er stadig i bund, jeg er ked af det, irriteret over en masse ting, har ikke lyst til at snakke om hvad det er osv. Lidt træls, for det ville måske nok hjælpe at snakke lidt om det, jeg er bare i tvivl om hvor jeg skal læsse af. Jeg håber sgu jeg kan få hul på bylden og snakke rent ud af posen hvad det er der trykker mig, gør mig så ked af det og har bragt mig så meget ud af fatning… hvis ikke overfor en ven/veninde, så måske på bloggen… eller i hvert fald min psykolog på onsdag. Det er bare længe at gå og vente og jeg kan næsten ikke overskue at skal gå alene en hel weekend…. eller… det skal jeg så ikke helt, jeg skal på barselsbesøg på søndag, noget jeg frygter en hel del. Det er måske ikke smart jeg har sagt ja tak, men jeg vil heller ikke svigte og såre min veninde. Hun er så glad og lykkelig, vil så gerne vise sin lille søn frem til “moster” (som hun kalder mig når hun skriver til mig) og det er jo ikke hendes skyld at jeg er ramlet i et kæmpe hul. Så selvom det nok bliver pissesvært for mig, så vil jeg godt gøre min veninde glad. Og det er jo ikke fordi jeg er ligeglad, sådan kan det jo godt tolkes hvis jeg siger nej tak og ikke ser ham før han er flere måneder gammel. Nåh, måske skal jeg bare lade være med at tænke så fandens meget og have så fandens ondt af mig selv… og tænke på at der er andre her i verden end lige mig…. selvom jeg nogle gange godt nok føler mig mutters alene… men sådan er det jo, når jeg selv vælger at holde min kæft. Ja, det står ikke for godt til, men i det mindste får jeg da lavet bare lidt fornuftigt… også selvom det koster bagefter i form af udmattethed og smerter. Men nu er det gjort… endelig har jeg fået vasket det sengetøj… og det er faktisk ret rart… trods alt. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Thu, 22 Mar 2012 18:05:57 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6045 Jeg har været en tur ud af jordhulen i dag. Havde et par bøger der skulle afleveres og et par ting der skulle hentes på biblioteket, og det skulle gøres. Samtidig ville jeg gå en tur på torvet og hente en frisk forsyning tulipaner nu jeg alligevel skulle af sted på en onsdag. Som sagt så gjort, jeg fik også sparket mig selv op i morges, fik spist et solidt morgenmåltid og kom også i bad. Var ude af døren kl 10.3o, hvilket er tidligt for mig… især når jeg har det sådan som jeg har det for tiden. Men kom af sted, ud i solen, af sted med bus og på biblioteket. Fik forkælet mig selv med en stor latte fra Baresso (den ligger etagen ovenover biblioteket i Banegårdscentret), noget som ellers kun er noget jeg tillader mig selv når jeg skal til psykolog. Men lige i dag tænkte jeg, at den måske ville gøre godt. Gik på torvet og lurede lidt, fik købt mine tulipaner og et bundt fresia også, og så satte jeg mig på en bænk  der på torvet for at drikke min latte og kigge på folk. Da jeg havde siddet der et kvarters tid, tullede jeg videre op i gågaden og satte mig på en bænk på Flakhaven (vores rådhusplads her i Odense) og sad der et stykke tid i solen. Og inden  jeg tullede hjem var jeg lige et kort smut i Sinnerup og kigge på alle de nye ting og i Irma for at hente nogle enkelte ting. Alt i alt var jeg væk i næsten 2½ time, fra jeg gik ud af min dør til jeg gik ind igen. Selvom det da var dejligt at komme væk fra jordhulen og ud i solen, så var det mærkeligt tomt. Jeg nød det slet ikke som jeg plejer at gøre. Bevares, det var da dejligt at få en latte og sidde og nyde solen, men det var så tomt og ligegyldigt. Ingen glædesfølelse overhovedet. I stedet sad og gik jeg rundt med en følelse af at være enormt ensom og mangle en at dele de her små oplevelser med. Det forstærkede bare min tristhed. Det slog mig virkeligt, at jeg bare er til og ikke nyder mit liv. At jeg er voldsomt ked af en fandens masse ting og at det overskygger at kunne nyde noget så enkelt som en tur ud i solen. Det er da for træls! Blev nok engang også mindet om, at jeg er i mit liv hvor jeg er, stod og snakkede med ham jeg købte blomster af og han forklarede at det mest er efterlønnere, pensionister og kvinder på barsel der kommer på torvet om onsdagen… og nåh ja, så lige plejehjem og børnehaver. Så kiggede han interesseret på mig og sagde, at jeg faldt udenfor lidt kategorien, for jeg var da ikke på barsel (som i uden barnevogn) og jeg var jo for ung til at være på efterløn og pension…. så om jeg da havde taget mig en fridag? Tænk, det føltes så mærkeligt at stå og sige, at nej jeg har ikke taget en fridag, jeg er førtidspensionist… det er alligevel et stykke tid siden jeg har haft den følelse. Det må skyldes at jeg har det psykisk skidt for tiden. Men ja, det gjorde da lidt ondt indvendigt, at den kom med at jeg da ikke var på barsel.. nej.. det er jeg ikke… det er jo netop noget af det jeg går og har det så fucking skidt over for tiden. Nu er jeg hjemme igen i jordhulen og kroppen er øm efter turen i byen og i solen. Jeg gik ellers ikke så langt den her gang og jeg holdt et par lange siddepauser. Alligevel er det nok til at kroppen nu bare vil hvile sig. Følelserne er stadig i kaos, jeg er stadig ked af det, men jeg tuder da i det mindste ikke i dag… endnu. Måske er jeg blevet træt af at tude, måske er jeg løbet tør. Jeg ved det ikke. Men selvom jeg måske virker totalt ligeglad med alting, så tror jeg i sidste ende, at det var godt jeg fik sparket mig selv ud og fik gjort de her ting. Om ikke andet, så kan jeg måske nyde den omgang friske blomster jeg fik købt. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Wed, 21 Mar 2012 14:35:45 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6035 Puha, jeg synes det er svært for øjeblikket. Jeg er så ked af det og så ultra sårbar at der skal ingenting til at vælte mig. I dag har bare været en rigtig tudedag indtil videre, vågnede kl halv ti og var bare så monster ked af det. Det gør så ondt indvendigt og det påvirker mig helt enormt fysisk også. Kroppen er helt umulig og selv maven er rigtig dum. Den brokker sig helt vildt, jeg har konstant kvalme, dårlig mave, kan ikke spise noget og kan heller ikke lade være. Det er virkelig en dårlig omgang jeg er kommet ind i og hvad værre er, jeg kan slet ikke se mig ud af det. Der skal heller ingenting til før jeg føler mig forkert, jeg misforstår ting, siger/skriver det forkerte og føler jeg sårer folk. Det er en rigtig dum situation at være i, for en ting er at man selv er ked af det, man skal jo ikke hive andre med i ned i det sorte hul. Jeg tier hellere stille, selvom det måske er bedst at få sagt nogle ting fordi folk har såret en. Men jeg er fej og vælger i stedet at trække mig og håber så på jeg kan bearbejde det selv…. og siger til mig selv, at det er mig der misforstår og tager på vej. I weekenden trak jeg stikket lidt til omverden, trak i hvert fald stikket til Facebook, simpelthen for at passe på mig selv og for simpelthen ikke at ødelægge noget for mig selv eller for andre. Det gik ok med at holde mig væk, jeg læste lidt med i et par af grupperne, men jeg skrev ikke statusopdatering selv. I går gik jeg så på igen, men jeg kan godt mærke, at det ikke er det rigtige, så jeg overvejer at holde en længere pause, selvom det er min sociale livline når jeg ikke kommer så meget ud. Jammerligt, men sandt. Det er ellers ikke tavshed og isolation jeg har mest brug for, det gør bare jeg føler mig endnu mere alene og ensom, men jeg har heller ikke lyst til at overdænge Facebook og dermed mine venner med hvordan jeg har det, at jeg er trist, ked af det osv. for de kan jo ikke gøre noget alligevel.  Jeg har ikke lyst til at belemre dem med mit, for jeg er bange for de ikke gider lytte alligevel…. problemet er så ikke dem, det er mig. Jeg aner ikke hvordan jeg skal forklare hvad der er galt, for jeg synes det er pinligt det er de samme ting der igen har væltet mig. Jeg har dog fundet ud af hvad der har udløst den her omgang – altså hvad der var den berømte dråbe – og jeg er blevet klar over, at det er mange ting der har hobet sig op, ting jeg har ignoreret, skubbet væk og som bare har fået lov til at ligge og ulme. Så er det jo klart det skal gå galt på et tidspunkt. Jeg er også klar over, at det er min egen tvivl på mig selv og mit liv der er blevet rodet godt og grundigt op i og at  mit skrøbelige forhold til mig selv har fået et alvorligt knæk. Der er noget der skal samles op, men det er svært når troen er væk. Jeg må indrømme, at jeg er skide nervøs for at jeg har fået en depression igen og dermed skal reguleres i medicin. Det er længe siden jeg har haft en (jeg har haft mange dyk og optræk, men har klaret det uden øgning i medicin) og jeg ved jo at den har det med at dukke op lige pludselig. Men er det en depression så  må jeg tage den derfra, så er det jo også derfor jeg reagerer så ekstremt voldsomt som jeg gør og bare tuder for et godt ord ud af det blå og føler alting bare er så fucking ligegyldigt. Jeg prøver ellers at glædes over de små ting, glæde mig til jeg skal på torvet efter friske tulipaner, skal på barselsbesøg (det er så udsat til mor og barn kommer hjem, det vil hun helst have og jeg er helt indforstået, især når jeg har det som jeg har det), at foråret er på vej osv. Men jeg er bare så tom indvendig. Ja, jeg gør de ting jeg absolut skal, men der er intet hjerte i det. Jeg har mest lyst til bare at ligge i min seng og så sove, for så gør det da ikke ondt så længe… altså lige med undtagelse af når jeg har mareridt, for de er også vendt tilbage. Jeg vil bare have fred fra at have så ondt og være så ked af et og det kan jeg ikke finde. Jeg har det bare ikke godt, det værste er nok, at jeg ikke helt vil være ved det overfor mine omgivelser. Eller jo, min mor ved det, men det gør mødre jo. De gennemskuer en jo hurtigt. Jeg håber jeg kan tage bladet fra munden og sige det højt inden længe… om ikke andet så har jeg min psykolog jeg skal til d. 28. og så kan jeg få læsset hele lortet af der og få banket nogle ting på plads i knolden igen… det trænger jeg også til, for lige nu er alt bare kaos, kaos og kaos. Det er godt nok længe siden jeg har haft det så slemt. P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Tue, 20 Mar 2012 17:21:06 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6037 I går gik det nogenlunde, der var jeg optaget af at lave noget og så sove bagefter, at jeg ikke tænkte og følte så meget. Kun lige da jeg talte i telefon med min mor, gik der lidt hul på bylden, men det var ikke meget der kom ud, for jeg holdt så meget tilbage. Jeg har heller ikke ytret mig på Facebook, faktisk holder jeg pause derfra (i første omgang bare for weekenden), for jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal sætte ord på og få mig selv endsige andre til at forstå hvorfor jeg er så forbandet ked af det. Jeg har heller ikke lyst til at ytre mig… er bange for at blive misforstået og at misforstå det andre siger/skriver… såre andre fordi jeg er så over-sensitiv. Derfor er det nok bedst bare at holde kæft. I nat har jeg stort set ikke sovet og de timer jeg trods alt har fået har været fyldt med den ene underlige og skræmmende drøm efter den anden. Siden jeg stod op her for et par timer siden, har jeg bare tudet i et væk og jeg kan slet ikke holde op igen eller sige hvorfor jeg tuder så meget. Jeg er bare ked af det og jeg er ked af mange ting. Følelserne roder rundt og jeg kan slet ikke få hold på tankerne. Det er en stor pærevælling af sorg, skam, dårlige følelser, tanker om fortiden og fremtiden… alt. Jeg er så skide bange for at sige noget højt, at fremstå som om jeg har sat mig selv godt og grundigt i offerrollen og at jeg hænger fast. Jeg prøver jo desperat på at komme videre, men det er åbenbart ikke nok. Måske arbejder jeg ikke hårdt nok. Jeg er kommet så meget i tvivl om stort set alle aspekter af mit liv, at jeg gør alting ting forkert, at jeg ikke vil lytte til andre, at det er min egen skyld at min krop er som den er, at jeg er dum, naiv og ikke særlig voksen af min alder. Alle de mest negative ting man kan komme på, dem roder jeg rundt i… og det er jo lige lukt vejen til offerrollen. Jeg kan ikke sige hvad der præcis har væltet mig, det med min venindes fødsel er kun en del af det, men ok, den var nok den sidste dråbe. Det er lige så meget min egen usikkerhed der er blevet udløst af forskellige ting. Lige nu kan jeg ikke se hvordan jeg kommer ud af det her sorte hul igen, men jeg må vel for filan løbe tør for tårer på et tidspunkt og blive så træt af at græde, at jeg lader være. Og så må der vel blive plads til at der kommer bare en fornuftig og positiv tanke tilbage i hovedet på mig. Måske skal jeg også bare give mig selv lov til at være ked af det, selvom det er meget ensomt. Måske skal jeg bare prøve at tage den her kamp alene, selvom det er skidesvært og jeg faktisk mest af alt har lyst til at snakke med nogen om det…. også selvom jeg har så skide svært ved at sætte ord på hvad det er jeg er så ked af. Men jeg er også bange for at slide på folk, for det er jo ikke første gang jeg tager sådan en tur her. Jeg har først en aftale hos min psykolog d. 28. marts, så indtil da må jeg jo prøve at holde hovedet oven vande selv. Det skal nok også lykkes… det plejer det jo. Jeg må mobilisere alle de kræfter jeg har og klatre og klamre mig til håbet det bedste jeg har lært… og så sige til mig selv, at det er helt ok at være ked af det, jeg skal bare ikke blive hængende. P.s. I skal ikke regne med jeg svarer på kommentarer. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Sun, 18 Mar 2012 11:40:08 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6033 Min 9 år yngre veninde blev mor for første gang i går, til en lille velskabt dreng. Jeg er så lykkelig på hendes vegne og jeg er lettet over at det er gået godt, men samtidig gør det afsindigt ondt indvendigt. Jeg vidste godt, at jeg ville reagere, men jeg er overrasket over, at jeg reagerer så voldsomt og at jeg i går aftes og selv her til morgen har måtte kæmpe enormt meget med mig selv for ikke at bryde helt sammen. For selvom jeg er glad for på hende og hendes kærestes vegne, så er jeg ked af det på mine egne og der er blevet rippet op i en masse ting hos mig selv. Det er selvfølgelig ikke hendes skyld, hun skal heller ikke have noget at vide, men for satan hvor er det frustrerende når noget der er så glædeligt gør så ondt. Jeg har haft mange måneder til at vænne mig til tanken (fik det at vide da hun var 10 uger henne) og alligevel reagerer jeg så voldsomt, det er ret skræmmende. Og jeg er skræmt over, at at det kan gøre mig så ked af det, at jeg kan føle så stor sorg og have så ondt af mig selv. Jeg har jo været enormt stolt af hende hele vejen igennem hendes graviditet og jeg synes faktisk selv jeg har tacklet det ret godt… og så kommer den her reaktion. Ja, jeg kan jo kaste min kærlighed på den lille ny, men fjerner jo ikke den sorg jeg har over at jeg aldrig selv har fået børn, at jeg nok aldrig får nogen… og at hele mit liv ikke er blevet som jeg har drømt om. Det er som om hele mit “lorte” liv bliver trævlet op foran mig og jeg sidder her og er ked af de få chancer jeg trods alt har haft, men aldrig turde tage… og at hele mit liv er spildt på ingenting. Jeg ved godt, at det her slet ikke handler om min veninde og hendes lille ny, det er bare det der udløser det. Men jeg er sgu ked af, at jeg har det så svært med det og jeg er så bange for, at jeg ikke kan skjule det for hende og kæresten. Men jeg håber at jeg glemmer mig selv når jeg først ser lille Liam Tristan (det skal han hedde) og kan få afløb for min kærlighed til børn på den gode måde. Lige nu er det dog helt andre følelser jeg kæmper med… og tårerne, ja de har sgu fundet vej alligevel, selvom jeg kæmper bravt. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Fri, 16 Mar 2012 10:51:52 +0100 http://heidi-l.dk/?p=6031 Underlig dag i dag. Underlig på flere måder. Kroppen har en off-dag, hovedet lige så og humøret er ikke for godt. Alt i alt en ikke særlig god kombination som gør, at jeg reagerer voldsommere end ellers, er übersensitiv og sågar kommer til at gøre og sige noget som ikke kun gør mig selv ked af det, men også rammer andre mennesker. Jeg har fået en del at tænke over i dag, ting jeg lige skal fordøje og finde ud af hvordan jeg vil handle på det. Samtidig er der blevet rodet op i en masse omkring min kommende 40 års fødselsdag (selvom der er lang tid til, det er først lige før jul) og alle de tanker jeg har om min fremtid, om det jeg ikke har nået, det jeg drømmer om, det jeg aldrig får osv. Helt min egen skyld, kunne bare lade være med at skrive nogle ting på Facebook, men ja, blev mindet om min fødselsdag forleden dag og det satte nogle tanker i gang i hovedet på mig… som jeg så lige har tænkt lidt højt. I det hele taget er der blevet rodet godt og grundigt op i en masse følelser og tanker de sidste dage, og det kombineret med min krop der ikke er til at forstå og som bare er dum i dag, gør bare, at mit humør er faldet og jeg er forvirret og tåget i hovedet, ked af det, har ondt af mig selv og er pisseulidelig. Jeg burde ellers glæde mig helt vildt – det gør jeg så også – min veninde er blevet indlagt her i formiddag og kan føde når som helst. En begivenhed jeg både har set frem til og frygtet, men jeg glæder mig til at møde den lille fyr når han er kommet til verden (de ved det bliver en dreng).  Jeg får jo nok aldrig børn selv, så her må jeg se om jeg kan få afløb for min yngelpleje og komme af med al den kærlighed jeg har til børn…. uden at blive for utålelig. Men mærkelig dag, håber det bliver bedre i morgen og i hvert fald humøret er bedre. Det hjælper nemlig straks på det hele. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Thu, 15 Mar 2012 17:39:54 +0100 http://www.fridaelm.dk/2012/03/legeaftaler/ Så er det efterhånden blevet hverdag igen, efter at jeg lige skulle vænne mig til at være i børnehave igen. Den første tid var jeg da også lidt ked af det, når mor afleverede mig i børnehaven. Men det er blevet meget bedre. Jeg er efterhånden også ved at vænne mig til ikke at sove middagslur. Og jeg falder da heller ikke i søvn på sofaen mere. Samtidig er jeg også begyndt at vågne tidligere igen om morgenen – hvilket mor og far vist ikke er specielt begejstret for. De flest gange er jeg klar til at stå op omkring kl. 6. Helt udhvilet har jeg dog måske ikke været. I hvert fald har jeg også haft en periode, hvor jeg har været sur om eftermiddagen – og der skulle ikke så meget til at hylle mig ud af den. Og det har også resulteret i en del konflikter, når jeg ikke har gjort, hvad jeg er blevet bedt om. Det er dog også blevet bedre, hvis jeg selv skal sige det. I øjeblikket bliver jeg både afleveret og hentet af mor, da hun har været i gang med at køre Vilde ind i vuggestuen. I starten blev jeg hentet meget tidligt, men nu er jeg som regel i børnehaven til omkring kl. 15. Og så følges vi alle tre hjem. Jeg har også haft flere legeaftaler de sidste par uger. Først og fremmest har jeg været sammen med Olivia et par gange. Forrige lørdag var vi endda sammen hele dagen. Først var vi med Olivia, Jolia, Zandra og Shyam i Rundetårn og på legeplads. Og bagefter tog vi hjem til os, hvor Olivia og jeg legede. Da vi skulle sove, blev vi lagt i samme seng. Jeg kunne dog ikke falde i søvn (måske fordi jeg for en sjælden gangs skyld havde sovet to timer til middag), så jeg kom ind på sofaen. Og der faldt jeg så i søvn, hvorefter jeg blev båret ind og lå på en madras hos Vilde. Da Olivia tog hjem, kom jeg så ind i min egen seng. Dagen efter slappede vi af, for mor og far var vist kommet lidt sent i seng. Men det var også hyggeligt bare at være hjemme. Mandag kom både mormor, morfar, Henrik, Filippa og Linus på besøg. Der var ingen særlig grund til det, bortset fra at de syntes, det kunne være hyggeligt – og det var det også, selvom jeg var ret træt. Og nok også lidt hysterisk og pylret. I fredags var jeg så på besøg hos Elinor sammen med mor og Vilde, efter jeg havde været i børnehave. Det var også rigtig hyggeligt. Og i går mødte jeg Rosa, som næsten lige er flyttet ind i vores ejendom, nede i gården. Så efter jeg havde gynget lidt med mor, tegnede Rosa (som er lidt ældre end mig) og jeg med kridt på fliserne, mens mor snakkede med Rosas far (og Vilde sov i klapvognen). Lørdag var jeg hjemme om formiddagen, hvor jeg lavede gave til farmor og oldefar (som fylder 101 år). Om eftermiddagen var vi alle fire en tur i Frederiksberg Centret. Søndag var vi til fødselsdag hos farmor, hvor også Lis, Tage og Anne var på besøg. Først var jeg lidt generet, men efterhånden tøede jeg lidt mere op – selvom Anne vist syntes, at jeg stirrede lidt meget på hende. Men det gør børn jo. Lidt snere var jeg på legeplads sammen med mor, og da vi kom tilbage, fik vi citronfromage. Det var ikke så tosset – specielt flødeskummen var jeg vild med. Turen startede dog ikke så godt, for vi var kun lige kommet på motorvej, da jeg kastede op. Det er anden gang indenfor meget kort tid, at jeg er blevet køresyg. Forhåbentlig er det ikke noget, som jeg skal til at have problemer med. Min nattesøvn har heller ikke været helt optimal den sidste tid. Nogle nætter er jeg vågnet med mareridt, og så er jeg kommet ind til mor og far. Nogle gange har jeg bare ligget lidt i sengen, inden jeg er blevet båret ind i min egen seng igen. De sidste par nætter har jeg dog ligget på en madras på gulvet hos mor og far. Første nat havde jeg faktisk drømt (om nogle farlige pandekager), men efterfølgende må jeg nok indrømme, at jeg er kommet ind, fordi det har været hyggeligt. Det eneste problem er, at Vilde også vågner om natten – og nogle gange skal ind i sengen. Så det er ikke altid den bedste nattesøvn, som jeg får. Det betød også, at jeg sov til kl. 7.30 i går. Så har mor og far vist også fundet ud af, at Vilde og jeg ikke skal i bad sammen – i hvert fald ikke i det lille badekar, hvor der ikke er meget plads. For jeg får vist skubbet lidt rigeligt til hende, og så vil vi lege med de samme ting. Så resultatet var en masse skrig og skrål. Jeg bruger også stadig ordet “skatter” om børn. F.eks. sagde jeg forleden til mor “Den gang du var skatter…”. Og så er jeg også meget interesseret i verden omkring mig. Forleden stod vi og kiggede på verdenskortet, hvor landene blev udpeget med “Her ligger Indien, her ligger Oman, her ligger Dubai…” – hvortil jeg afbrød med spørgsmålet “Men hvor ligger Isaaks hus?”. Frida Frida Elm Wed, 14 Mar 2012 13:55:15 +0100 http://www.vildeelm.dk/2012/03/indkort-og-udkort/ De sidste par uger har jeg brugt på at blive indkørt i vuggestuen. Det betyder til gengæld også, at jeg har været meget udkørt, når jeg kom hjem. Efter at have været på besøg nogle gange sammen med mor (og far den første gang), begyndte mor for to uger siden at gå lidt tid. Først var det 20 minutter og så var det en halv time. Da det gik fint, blev det langsomt rykket til 45 minutter. Forrige fredag var det så meningen, at jeg skulle sove der for første gang. Men da der var to af de faste voksne, som var syge, blev det til, at jeg endnu engang bare var der i 45 minutter, inden mor og jeg tog hjem igen. Mandagen efter skulle jeg så igen have sovet der, men jeg var så træt, at vi blev nødt til at gå hjem efter ti minutter. Det var jo vigtigt, at jeg fik en god oplevelse. Tirsdag lykkedes det så endelig. Godt nok var det stadig kun Lars, som var der af de faste voksne. Men vi kunne jo ikke blive ved med at vente på, at de andre to blev raske igen. Og da jeg samtidig var nogenlunde udhvilet, blev jeg der og sov – og bagefter fik jeg lidt mad. Og det gik rigtig fint. Jeg opførte mig meget eksemplarisk og var rigtig glad. Da mor kom med mig onsdag, var ingen af de faste voksne der. Det betød, at jeg blev afleveret til to helt fremmede – hvilket mor ikke var specielt begejstret for. Det viste sig dog, at Lars bare havde været en tur i kælderen – noget som de to vikarer åbenbart ikke havde været klar over. Endnu engang gik det fint. Jeg sov der, og bagefter fik jeg lidt at spise. De var dog vist ikke klar over, at jeg endnu ikke kan bruge en ske, for jeg måtte spise selv med fingrene. Mor hentede mig kl. 13. Torsdag var det samme forløb – dog blev jeg først hentet kl. 14. Fredag var jeg lidt ked af, da jeg vågnede, så der bad de mor om at komme og hente mig kl. 12. I denne uge er jeg først blevet hentet kl. 14.30 – og det er gået rigtig fint. Samtidig har det også været hyggeligt, at jeg har været der lidt længere – for det har betydet, at Frida er taget med hjem. I øvrigt har jeg også narret dem i vuggestuen til at tro, at jeg var frisk – selvom jeg faktisk har været ret træt. Så flere dage er jeg først blevet lagt kl. 11.30 – og har derfor kun sovet én lur på godt 1½ time i løbet af hele dagen. Det (kombineret med alt det nye) har så til gengæld også betydet, at jeg har været meget træt, når jeg kom hjem. De fleste dage er jeg blevet lagt allerede kl. 17. Nogle dage har jeg dog været overtræt og har derfor ikke kunnet falde til ro. Det har betydet, at klokken flere gange er blevet 19, inden jeg har sovet. Og enkelte gange er jeg vågnet op igen og er blevet taget ind i stuen en times tid, inden jeg kunne sove igen. I det hele taget har der ikke været så meget system i min søvn. Nogle morgener har jeg sovet helt til kl. 7. Andre gange er jeg vågnet kl. 5 og er blevet taget ind i sengen til mor og far, hvor jeg så er sovet videre efter lidt tid. Til gengæld er mine middagslur gået fra at være maksimum en time til nogle gange at været helt op til to timer. Men jeg har da også lavet andet end at være i vuggestue. I forrige weekend var vi hos Henrik, Janne, Filippa og Linus om lørdagen – hvilket betød at jeg ingen eftermiddagslur fik (selvom jeg fik muligheden). Bagefter tog vi videre til mormor og morfar, hvor Frida blev og sov om natten. På vejen hjem faldt jeg i søvn i bilen – hvilket betød at jeg havde svært ved at sove om aftenen. Kl. 19 lykkedes det dog – men først efter en ordentlig skrigetur. Bilturen var i øvrigt første gang, at jeg sad i mit “nye autosæde” – hvilket faktisk er Fridas gamle. Efterhånden er jeg blevet for stor til at bruge det gamle – og så har Frida også fået et nyt til endnu større børn. Søndag var vi til fødselsdag hos Anni. Og til forskel fra dagen før, valgte jeg at sove til middag. Faktisk startede jeg med en middagslur, inden jeg hilste på de andre gæster. I weekenden var vi så sammen med Shyam, Zandra, Olivia og Jolie om lørdagen. Først var vi allesammen i rundetår, hvor jeg blev kørt næsten på til toppen i klapvogn. Bagefter var vi et smut på legeplads, inden vi alle ammen tog hjem til os. Næste dag var mor og far vist lidt trætte, så vi blev hjemme og hyggede. Mandag efter vuggestue kom både mormor, morfar, Henrik, Filippa og Linus på besøg. Det var rigtig hyggeligt, selvom jeg var godt træt efter en lang dag i vuggestuen. Udviklingsmæssigt sker der stadig en helt masse. Jeg er blandt andet begyndt at sige m-lyde (som f.eks. “ma”). Samtidig bliver jeg bedre og bedre til at mave mig fremad. Krydsbevægelserne er der styr på nu, så jeg kan hurtigt komme fra f.eks. stuen til badeværelset. Jeg har dog stadig til gode at komme op på knæene, når jeg kravler. Jeg er også begyndt at bruge armene lidt til at hive mig op – som f.eks. når jeg vil have fat i nogle ting i legekassen. Der går dog nok stadig noget tid, inden jeg får hevet mig helt op i stående position. Vilde Vilde Elm Wed, 07 Mar 2012 14:38:09 +0100