De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et kildebeskyttelse http://www.overskrift.dk Wed, 21 Dec 2011 14:04:42 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://ahaheder.dk/?p=1816 TROELS MYLENBERG,                                                   Chefredaktør Fyns Amts Avis. [...] Red Fra nyheder til AHAheder Wed, 21 Dec 2011 11:58:00 +0100 http://ahaheder.dk/?p=1850 POUL MADSEN, Chefredaktør Ekstra Bladet Kildebeskyttelsen er den journalistiske gral, og det ved spindoktorerne også. De kommer nemlig som regel selv fra den journalistiske verden. De er bare hoppet over [...] Red Fra nyheder til AHAheder Wed, 21 Dec 2011 11:57:48 +0100 http://ahaheder.dk/?p=1788 ANNE-MARIE DOHM, Chefredaktør, NORDJYSKE Ekstra Bladet afsløring af Peter Arnfeldt som kilde til Helle Thorning-Schmidts skattesag – og efterfølgende offentliggørelse af en lydoptagelse i den såkaldte lækagesag om danske specialstyrkers [...] Red Fra nyheder til AHAheder Wed, 21 Dec 2011 11:57:33 +0100 http://ahaheder.dk/?p=1734 Spørgsmålet om Ekstra Bladets kildebeskyttelse eller ej af Peter Arnfeldt - et vælgerflertal finder brud på kildebeskyttelsen i orden, mens chefredaktører er langt mere skeptiske. RASMUS NIELSEN, Chefredaktør, Altinget.dk Da jeg [...] Red Fra nyheder til AHAheder Wed, 21 Dec 2011 11:56:51 +0100 http://ahaheder.dk/?p=1810 Hvilken betydning har arbejdsdagens længde, antallet af pauser og de ergonomiske forhold ved drejebænkene for fabriksarbejderes produktivitet? Sådan lød nogle af de spørgsmål, som forskere havde på blokken og i [...] Red Fra nyheder til AHAheder Wed, 21 Dec 2011 11:43:54 +0100 http://journalisten.dk/ekstra-bladet-modsiger-sig-selv Ekstra Bladet brød kildebeskyttelsen i starten af december, fordi de først nu var »sikre« på, at Peter Arnfeldt rent faktisk havde skatteafgørelsen. Men de skrev allerede i september, at han "med sikkerhed" havde den. (Opdateret 10.13) læs mere Emil Ellesøe Ditzel Nyheder fra Journalisten.dk Wed, 21 Dec 2011 09:00:38 +0100 http://trinenebel.dk/2011/12/hvordan-vil-peter-skaarup-fra-dansk-folkeparti-bevise-sin-tyve-ar-gamle-uskyld/ Normalt er det anklageren, der skal bevise skyld, og ikke den anklagede, der skal bevise sin uskyld. I dansk politik gælder der dog andre forhold. Efter nye forlydende om, at Ole Sohn (SF), som formand for DKP, vitterlig modtog sorte penge fra Rusland, og at Sohn selv var adressaten, fremkommer Dansk Folkeparti med krav om, at Sohn beviser sin uskyld. DF anviser dog ikke, hvordan det konkret kan gøres. Lad os vende den om… Hvordan beviser man sin uskyld? Hvis der nu fremkom en påstand om, at Peter Skaarup (DF), for tyve år siden, havde fået slået græs, og betalt med sorte penge, hvordan ville han så gendrive den påstand? Hvordan ville han bevise sin uskyld, at sagen ikke havde noget på sig? I juridisk retorik, der minder påfaldende meget om politisk retorik, taler man om påstande, belæg og argumenter, der kan gendrives – dvs. modargumenter, der overtrumfer modpartens fremsatte argumenter. Peter Skaarup mener at Ole Sohn må ‘lægge alle kort på bordet’ i spørgsmålet om, hvorvidt Ole Sohn har modtaget sorte penge. Og ikke nok med det, der skal også ‘ringes til russerne’, for at for dem til at åbne arkiverne, så vi én gang for alle, kan få vished. Altså vished for, at Ole Sohn ikke udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark! Russerne kommer, truer Putin i telefonen Ud over at skulle bevise sin uskyld, som er det modsatte af dansk retspraksis, er ovenstående med russerne i sig selv er spøjst. For – hvori skulle en sådan sikkerhedsrisiko? Helt reelt? afpresning? Hmm..! Man ser Putin for sig, ringe til Ole Sohn og sige: “Bøhh… Ole Sohn, hvis ikke du straks, som dansk erhvervs- og vækstminister, sørger for, at Danmark straks aftager 500.000 babuskha-dukker, så sender vi de tyve år gamle kvitteringer, på at du har modtaget sorte penge, til Ekstra Bladet. Og vi – Rusland – har ikke brug for kildebeskyttelse. ?????? (forstået?) Ta’ dén Ole Sohn”. Det retorisk interessante Det ville være en retorisk interessant diskurs at følge, hvis Peter Skaarup: 1) Redegjorde for, hvordan Ole Sohn kan bevise sin uskyld? 2) Redegjorde for hvordan Sohn kan udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark? Og som tankeeksperiment ville det være interessant hvis Skaarup skulle gendrive en fiktiv påstand om, at han for tyve år siden har fået slået græs og betalt med sorte penge? Det vil han nok ikke svare på…! I stedet vil jeg anbefale alle at læse: “De svarer ikke – fordummende uskikke i den politiske debat”, af retorikprofessor Christian Kock. Trine Nebel TrineNebel.dk Sun, 18 Dec 2011 18:57:31 +0100 http://trinenebel.dk/2011/12/hvordan-vil-peter-skaarup-fra-dansk-folkeparti-bevise-sin-tyve-ar-gamle-uskyld/ Normalt er det anklageren, der skal bevise skyld, og ikke den anklagede, der skal bevise sin uskyld. I dansk politik gælder der dog andre forhold. Efter nye forlydende om, at Ole Sohn (SF), som formand for DKP, vitterlig modtog sorte penge fra Rusland, og at Sohn selv var adressaten, fremkommer Dansk Folkeparti med krav om, at Sohn beviser sin uskyld. DF anviser dog ikke, hvordan det konkret kan gøres. Lad os vende den om… Hvordan beviser man sin uskyld? Hvis der nu fremkom en påstand om, at Peter Skaarup (DF), for tyve år siden, havde fået slået græs, og betalt med sorte penge, hvordan ville han så gendrive den påstand? Hvordan ville han bevise sin uskyld, at sagen ikke havde noget på sig? I juridisk retorik, der minder påfaldende meget om politisk retorik, taler man om påstande, belæg og argumenter, der kan gendrives – dvs. modargumenter, der overtrumfer modpartens fremsatte argumenter. Peter Skaarup mener at Ole Sohn må ‘lægge alle kort på bordet’ i spørgsmålet om, hvorvidt Ole Sohn har modtaget sorte penge. Og ikke nok med det, der skal også ‘ringes til russerne’, for at for dem til at åbne arkiverne, så vi én gang for alle, kan få vished. Altså vished for, at Ole Sohn ikke udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark! Russerne kommer, truer Putin i telefonen Ud over at skulle bevise sin uskyld, som er det modsatte af dansk retspraksis, er ovenstående med russerne i sig selv er spøjst. For – hvori skulle en sådan sikkerhedsrisiko? Helt reelt? afpresning? Hmm..! Man ser Putin for sig, ringe til Ole Sohn og sige: “Bøhh… Ole Sohn, hvis ikke du straks, som dansk erhvervs- og vækstminister, sørger for, at Danmark straks aftager 500.000 babuskha-dukker, så sender vi de tyve år gamle kvitteringer, på at du har modtaget sorte penge, til Ekstra Bladet. Og vi – Rusland – har ikke brug for kildebeskyttelse. ?????? (forstået?) Ta’ dén Ole Sohn”. Det retorisk interessante Det ville være en retorisk interessant diskurs at følge, hvis Peter Skaarup: 1) Redegjorde for, hvordan Ole Sohn kan bevise sin uskyld? 2) Redegjorde for hvordan Sohn kan udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark? Og som tankeeksperiment ville det være interessant hvis Skaarup skulle gendrive en fiktiv påstand om, at han for tyve år siden har fået slået græs og betalt med sorte penge? Det vil han nok ikke svare på…! I stedet vil jeg anbefale alle at læse: “De svarer ikke – fordummende uskikke i den politiske debat”, af retorikprofessor Christian Kock. Trine Nebel TrineNebel.dk Sun, 18 Dec 2011 18:57:31 +0100 http://trinenebel.dk/2011/12/maske-agerede-tv2-politisk-i-behandlingen-af-laekagesagen/ I februar 2011 fik jeg bragt et debatindlæg på 400 ord på Politikens debatsider. Indlægget var et uddrag fra et blogindlæg fra 9. feb. 2011, og debatindlægget gennemgik i punktform, hvordan Tv2 agerede politisk i behandlingen af lækagesagen. Jeg bringer de otte punkter én gang til. Lækagesagen er en sag, der – som skattesagen – er svær at holde styr på. Så det skader næppe med lidt genopfriskning af tidligere blogindlæg, og punkter fra trykte debatindlæg. TV2 har et moralsk medansvar for behandlingen af lækagesage Politiken skrev den 9. feb. 2011, at Søren Gade i 2007, ifølge Jacob Winthers advokat, selv var med til at lække oplysninger til TV2 om, at danske jægersoldater skulle sendes til Irak. Når vi dertil lægger dagens offentliggørelse af den omtalte lydfil, der skulle stemme overens med Christoffer Guldbrandsens edsvorne oplysninger, udledte jeg i februar følgende forhold omkring TV2s mulige politiske ageren i den såkaldte lækagesag. Analyse af TV2?s subjektive standpunkt 1. TV2 modtog i 2007, gennem deres egen journalist Rasmus Tantholdt, oplysninger om at Jægerkorpset skal indsættes på en hemmelig mission i Irak. 2. TV2 bringer historien 27. april 2007 som opfølgning på Jyllandspostens historie samme dag, selvom de via Tantholdt har haft historien i hus før Jyllandsposten. To dage senere, den 29. april 2007, beskylder regeringen, med Per Stig Møller i spidsen, oppositionens politikere fra Udenrigspolitisk Nævn for at stå bag lækagen. TV2, der er kilden bekendt, og fra Rasmus Tantholdt notorisk ved, at lækagen IKKE stammer fra Udenrigspolitisk Nævn, forholder sig passive til den tidligere regeringens anklage mod oppositionen. 3. TV2 journalisten Kaare R.Skou bekræfter dog næsten tre år senere, den 27. januar 2010, at det var en ansat i forsvaret der lækkede oplysningerne. Den viden har Kaare R. Skou fra sin egen arbejdsplads TV2, der angiveligt fik oplysningen fra Forsvarsministeriet. 4. Michael Dyrby, TV2s nyhedschef, afviser, at Kaare R. Skou kender kilden til TV2 Nyhedernes oprindelige historie den 27. april 2007. En afvisning Michael Dyrby jo kun kan give, fordi han og TV2 ved hvem kilden er; underforstået at TV2 også ved, hvem kilden IKKE er. 5. Læg dertil at den senere forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V), den 16. april 2010 udtalte, at hun af netop TV2 havde fået oplyst, at det ikke var Udenrigspolitisk Nævns medlemmer som havde lækket den hemmelige oplysning til TV 2. En udlægning af sagen TV2 vælger at afvise. 6. Tilbage står en højst interessant vinkel, der springer voldsomt i øjnene. En vinkel om hvorvidt TV2 har taget politisk stilling til fordel for Søren Gade og dermed regeringen. 7. TV2 har hele tiden, og som det første medie, vidst hvem lækage-kilden var. TV2 har hele tiden vidst, at det ikke var Udenrigspolitisk Nævns medlemmer, der stod bag lækagen. TV2 var også hele tiden været klar over, at det IKKE oppositionen – altså den nuværende regering – der lod oplysningen om Jægersoldaterne sive. 8. TV2 kunne have valgt både at beskytte deres kilde, som vi nu næsten ved er Jacob Winther, men samtidig have formidlet, at det ikke kunne være oppositionens politikere, der var lækage. Af den simple grund, at TV2 vidste det ikke var Udenrigspolitisk Nævn. Men TV2 valgte altså at beskytte den daværende regeringen ved at undlade at bringe viden om kendsgerninger og hændelser i ?Lækagesagen?. Nu er vi så blevet meget klogere Her næsten et år senere ved vi nu meget mere. Ekstra Bladet har valideret lydfilen, og lagt den på deres hjemmeside.  Og selvom Ekstra Bladets rolle har været meget aktiv de seneste uger, når det kommer til kildebeskyttelse/ikke kildebeskyttelse, og argumentationen for/mod, så må jeg altså lige påpege et nørdet forhold, men som ikke desto mindre et væsentligt at få med. TV2 fravalgte at bringe væsentlige oplysninger Siden februar 2011 har min holdning været at TV2 har tildelt den såkaldte lækagesag betydning ved en ?undladelseshandling?. Min holdning er også at TV2 dermed har pådraget sig et medansvar for den skabte kommunikationssituation som følge af lækagesagen. Som jeg gjorde i blogindlægget fra 9. februar 2011, vil jeg forsøge at uddybe dette. Vi får viden om kendsgerninger og hændelser, når andre kommunikerer dem til os. Og at selve udvælgelsen af relevante kendsgerninger og hændelser foretages af afsenderen ? i dagens tilfælde Ekstra Bladet, men tidligere som sagt TV2. Og i udvælgelsesprocessen af hvad der skal bringes, og hvad der ikke skal bringes, påtager TV2 sig et medansvar for kommunikationssituationen, fordi TV2 vælger, hvad der er væsentligt hvad der ikke. TV2 agerede til fordel for den tidligere regering TV2?s undladelse af at tildele afgørende faktorer væsentlighed eller betydning, ved netop ikke at bringe dem i deres behandling af lækagesagen, viser – efter min mening – at TV2 ikke agerede objektivt i nyhedsformidlingen af lækagesagen. Eller sagt mere direkte; at TV2 muligvis agerede politisk i behandlingen af lækagesagen – ved at agere til fordel for den tidligere regering. Trine Nebel TrineNebel.dk Tue, 13 Dec 2011 16:43:48 +0100 http://trinenebel.dk/2011/12/maske-agerede-tv2-politisk-i-behandlingen-af-laekagesagen/ I februar 2011 fik jeg bragt et debatindlæg på 400 ord på Politikens debatsider. Indlægget var et uddrag fra et blogindlæg fra 9. feb. 2011, og debatindlægget gennemgik i punktform, hvordan Tv2 agerede politisk i behandlingen af lækagesagen. Jeg bringer de otte punkter én gang til. Lækagesagen er en sag, der – som skattesagen – er svær at holde styr på. Så det skader næppe med lidt genopfriskning af tidligere blogindlæg, og punkter fra trykte debatindlæg. TV2 har et moralsk medansvar for behandlingen af lækagesage Politiken skrev den 9. feb. 2011, at Søren Gade i 2007, ifølge Jacob Winthers advokat, selv var med til at lække oplysninger til TV2 om, at danske jægersoldater skulle sendes til Irak. Når vi dertil lægger dagens offentliggørelse af den omtalte lydfil, der skulle stemme overens med Christoffer Guldbrandsens edsvorne oplysninger, udledte jeg i februar følgende forhold omkring TV2s mulige politiske ageren i den såkaldte lækagesag. Analyse af TV2?s subjektive standpunkt 1. TV2 modtog i 2007, gennem deres egen journalist Rasmus Tantholdt, oplysninger om at Jægerkorpset skal indsættes på en hemmelig mission i Irak. 2. TV2 bringer historien 27. april 2007 som opfølgning på Jyllandspostens historie samme dag, selvom de via Tantholdt har haft historien i hus før Jyllandsposten. To dage senere, den 29. april 2007, beskylder regeringen, med Per Stig Møller i spidsen, oppositionens politikere fra Udenrigspolitisk Nævn for at stå bag lækagen. TV2, der er kilden bekendt, og fra Rasmus Tantholdt notorisk ved, at lækagen IKKE stammer fra Udenrigspolitisk Nævn, forholder sig passive til den tidligere regeringens anklage mod oppositionen. 3. TV2 journalisten Kaare R.Skou bekræfter dog næsten tre år senere, den 27. januar 2010, at det var en ansat i forsvaret der lækkede oplysningerne. Den viden har Kaare R. Skou fra sin egen arbejdsplads TV2, der angiveligt fik oplysningen fra Forsvarsministeriet. 4. Michael Dyrby, TV2s nyhedschef, afviser, at Kaare R. Skou kender kilden til TV2 Nyhedernes oprindelige historie den 27. april 2007. En afvisning Michael Dyrby jo kun kan give, fordi han og TV2 ved hvem kilden er; underforstået at TV2 også ved, hvem kilden IKKE er. 5. Læg dertil at den senere forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V), den 16. april 2010 udtalte, at hun af netop TV2 havde fået oplyst, at det ikke var Udenrigspolitisk Nævns medlemmer som havde lækket den hemmelige oplysning til TV 2. En udlægning af sagen TV2 vælger at afvise. 6. Tilbage står en højst interessant vinkel, der springer voldsomt i øjnene. En vinkel om hvorvidt TV2 har taget politisk stilling til fordel for Søren Gade og dermed regeringen. 7. TV2 har hele tiden, og som det første medie, vidst hvem lækage-kilden var. TV2 har hele tiden vidst, at det ikke var Udenrigspolitisk Nævns medlemmer, der stod bag lækagen. TV2 var også hele tiden været klar over, at det IKKE oppositionen – altså den nuværende regering – der lod oplysningen om Jægersoldaterne sive. 8. TV2 kunne have valgt både at beskytte deres kilde, som vi nu næsten ved er Jacob Winther, men samtidig have formidlet, at det ikke kunne være oppositionens politikere, der var lækage. Af den simple grund, at TV2 vidste det ikke var Udenrigspolitisk Nævn. Men TV2 valgte altså at beskytte den daværende regeringen ved at undlade at bringe viden om kendsgerninger og hændelser i ?Lækagesagen?. Nu er vi så blevet meget klogere Her næsten et år senere ved vi nu meget mere. Ekstra Bladet har valideret lydfilen, og lagt den på deres hjemmeside.  Og selvom Ekstra Bladets rolle har været meget aktiv de seneste uger, når det kommer til kildebeskyttelse/ikke kildebeskyttelse, og argumentationen for/mod, så må jeg altså lige påpege et nørdet forhold, men som ikke desto mindre et væsentligt at få med. TV2 fravalgte at bringe væsentlige oplysninger Siden februar 2011 har min holdning været at TV2 har tildelt den såkaldte lækagesag betydning ved en ?undladelseshandling?. Min holdning er også at TV2 dermed har pådraget sig et medansvar for den skabte kommunikationssituation som følge af lækagesagen. Som jeg gjorde i blogindlægget fra 9. februar 2011, vil jeg forsøge at uddybe dette. Vi får viden om kendsgerninger og hændelser, når andre kommunikerer dem til os. Og at selve udvælgelsen af relevante kendsgerninger og hændelser foretages af afsenderen ? i dagens tilfælde Ekstra Bladet, men tidligere som sagt TV2. Og i udvælgelsesprocessen af hvad der skal bringes, og hvad der ikke skal bringes, påtager TV2 sig et medansvar for kommunikationssituationen, fordi TV2 vælger, hvad der er væsentligt hvad der ikke. TV2 agerede til fordel for den tidligere regering TV2?s undladelse af at tildele afgørende faktorer væsentlighed eller betydning, ved netop ikke at bringe dem i deres behandling af lækagesagen, viser – efter min mening – at TV2 ikke agerede objektivt i nyhedsformidlingen af lækagesagen. Eller sagt mere direkte; at TV2 muligvis agerede politisk i behandlingen af lækagesagen – ved at agere til fordel for den tidligere regering. Trine Nebel TrineNebel.dk Tue, 13 Dec 2011 16:43:48 +0100 http://trinenebel.dk/2011/12/forst-peter-arnfeldt-sa-lydfilen-men-der-er-endnu-flere-historier-pa-vej-fra-ekstra-bladet/ Hvorfor røber Ekstra Bladet det som alle politiske nørder længe har ‘vidst’? At det var Søren Gades spindoktor, Jacob Winther, der røbede at danske soldater var på vej til på en farlig mission i Irak. Det kan virke umiddelbart at gennemskue, hvad der var Søren Gades eget motiv for eventuelt at lade sin daværende spindoktor tale over sig. Den motivation hedder; politisk handlekraft! (Lækagesagen kort her) Hold øje med Ekstra Bladet i den kommende tid Det er også til at gennemskue, hvorfor TV2 valgte at bringe historien; braking news! Men hvad er Ekstra Bladets motiv? Det kommer jeg med et bud på, først må rammen lige på plads. Sagen først. Afsløringerne som Ekstra Bladet nu bringer, handler om fortrolige forsvarsoplysninger, der ramte TV2 før oplysningerne ramte Udenrigspolitisk Nævn. Et læk af forsvarsoplysninger, der potentielt bragte danske soldateres liv i fare, har diskussionen lydt. Men også et læk, der endnu en gang synes at røbe Venstres pragmatisme i forhold til magt. Den vinkel lader jeg i dag andre aviser kaste sig over. Tilbage til Ekstra Bladet. Ekstra Bladets motiv Lydfilen som Ekstra Bladet har, og som tillige ligger i ‘et brandsikret skab’ i DR-byen, gengiver en samtale mellem TV2-journalisten Rasmus Tantholdt og DR-journalisten Nils Giversen. En båndudskrivelse af lydfilen gengives i dag, tirsdag den 13. december 2011, kl. 12.00 på EB.dk, og det skal nok bringe trafik til Ekstra Bladets server, måske endda nedbrud. Af præcis den grund kan det derfor være nok så interessant at gisne om, hvorfor Ekstra Bladet i dag røber lydfilen? Hvad er motivet? Ekstra Bladet røbede først Peter Arnfeldt Lad os lige spole nogle dage tilbage. Sidste søndag, den 4. december 2011, fik Ekstra Bladet stor opmærksomhed, da avisen kunne afsløre, at Troels Lund Poulsens spindokter, Peter Arnfeldt, tilbage i 2010, og over flere uger, havde ligget i forhandlinger med Ekstra Bladet om læk af hele afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts skattesag. Forhandlinger som Ekstra Bladets Jan Kjærgaard formentlig har optaget på bånd. Nu er der så gået ni dage… Og i dag offentliggør Ekstra Bladet så hele båndudskriften fra samtalen mellem Rasmus Tantholdt og Nils Giversen ? og tillige lydstykker fra filen. Ekstra Bladets redaktionsmøder Hvad mon de forud for dette træk har diskuteret på Ekstra Bladets redaktionsmøder? Det er for banalt blot at sige, at Ekstra Bladet ligger i åben konkurrence med B.T., og derfor må kæmpe sig ‘sensationelt’ tilbage. Det stikker dybere end som så. For de som har fulgt sagen, vil man kende til mindst tre forhold: Tre forhold: 1. At Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, har udtalt at Ekstra Bladet ikke er sat i verden for beskytte magthavere under dække af kildebeskyttelse. At kildebeskyttelsen er tænkt som en sikkerhed til whistleblowers og ikke til magtmisbrug. Sådan lyder Ekstra Bladets egen forklaring på det svært spektakulære brud på kildebeskyttelsen som Peter Arnfeldt ellers var blevet lovet af Ekstra Bladet. 2. At Poul Madsen er blevet konfronteret med, at det at en spindoktor angiveligt tilbød Ekstra Bladet personlige oplysninger om en politisk modstanders skatteforhold er ulovligt og strafbart, hvilket burde have været en større journalistisk historie for Ekstra Bladet. Altså en større historie end selve afgørelsen på Helle Thorning-Schmidt skattesag. Ekstra Bladet valgte dog at gemme på deres viden i 14 måneder, og begrundelsen har lydt, at først da Erling Andersens og Peter Lofts redegørelser landede i offentligheden (fredag den 2. december 2011), havde Ekstra Bladet vished for, at der ikke havde været tale om en skinforhandling med Peter Arnfeldt, men en rigtig forhandling ? fordi der i departementschef Peter Lofts redegørelse er en indrømmelse af, at Peter Arnfeldt reelt har haft adgang til Thornings skattepapirer. Men der er også et tredje forhold… 3. At Jan Kjærgaard i P1-programmet ?Mennesker og medier? (9. december 2011) forklarede, at han traf sit livs sværeste beslutning med bruddet på den hellige kildebeskyttelse. Men at afsløringen var nødvendig fordi Ekstra Bladet og Jan Kjærgaard er på ‘folkets side’ og aldrig på ‘magthavernes side’. Jan Kjærgaard i P1 ?Mennesker og medier? Hvis vi lægger Jan Kjærgaards udtalelser i P1, og i andre medier, til grund, så har Ekstra Bladet altså brudt den vigtigste journalistiske grundregel overhovedet; at når først en kilde er tilbud kildebeskyttelse, så er det uigenkaldeligt. Jan Kjærgaard og Ekstra Bladet viste, med deres brud på kildebeskyttelsen, at et løfte om anonymitet ikke er uigenkaldeligt ? fx hvis der er tale om magtmisbrug fra regeringens side af. Aha… På den hidtil hemmeligholdte lydfil udpeger Rasmus Tantholdt Jacob Winther (og deraf Søren Gade?) som kilde til oplysningerne om at danske soldater var på vej på en hemmelig mission i Irak. Lydfilens indhold kan altså være et udtryk for det som Jan Kjærgaard og Ekstra Bladet kalder; magtmisbrug fra en regerings side. Altså magthavernes forhandling med medierne om spalteplads med det formål at stå sig godt i vælgerbefolkningens øjne. Og det vil Ekstra Bladet, har vi forstået, ikke være med til. For, som Jan Kjærgaard siger til Lasse Jensen i ?Mennesker og medier?: ?Jeg er altid på folkets side?. Ekstra Bladet er altid på folkets side Hvis Ekstra Bladet havde valgt ikke at røbe indholdet af lydfilen. Hvis Ekstra Bladet havde undladt at afsløre, at det var den tidligere forsvarsministers spindoktor, Jacob Winther, der videregav fortrolig information til Rasmus Tantholdt, så havde Ekstra Bladet brudt deres egen nye journalistiske logik. Logikken lyder at Ekstra Bladet er villig til at bryde kildebeskyttelsen for at være på folkets side mod magtmisbrug. Den journalistiske konsekvens på Ekstra Bladet har altså været, at der ingen vej var uden om også at offentliggøre lydfilen med samtalen mellem Tantholdt og Giversen. Ellers havde den journalistiske inkonsistens været til at føle på. Hvilke historier bliver de næste? Sagt på en anden måde. En ultimative forventning til Ekstra Bladet må nu være, at avisen røber alt hvad den ligger inde med af viden, der hidrører fra magthaveres forhandling med Ekstra Bladet med det formål at stå sig godt i vælgerbefolkningens øjne. For Ekstra Bladet er på folkets side, og derfor skal magthavere ikke beskyttes. Der må derfor forventes at nye historier er på vej fra Ekstra Bladet til folket, ellers giver offentliggørelsen af lydfilen i dag ikke mening. Spørgsmålet er blot hvilke historier, der er vej, for indholdet af lydfilen og forhandlingen med Peter Arnfeldt er vel næppe de eneste historier som Ekstra Bladet ligger inde med? Trine Nebel TrineNebel.dk Tue, 13 Dec 2011 10:06:00 +0100 http://trinenebel.dk/2011/12/forst-peter-arnfeldt-sa-lydfilen-men-der-er-endnu-flere-historier-pa-vej-fra-ekstra-bladet/ Hvorfor røber Ekstra Bladet det som alle politiske nørder længe har ‘vidst’? At det var Søren Gades spindoktor, Jacob Winther, der røbede at danske soldater var på vej til på en farlig mission i Irak. Det kan virke umiddelbart at gennemskue, hvad der var Søren Gades eget motiv for eventuelt at lade sin daværende spindoktor tale over sig. Den motivation hedder; politisk handlekraft! (Lækagesagen kort her) Hold øje med Ekstra Bladet i den kommende tid Det er også til at gennemskue, hvorfor TV2 valgte at bringe historien; braking news! Men hvad er Ekstra Bladets motiv? Det kommer jeg med et bud på, først må rammen lige på plads. Sagen først. Afsløringerne som Ekstra Bladet nu bringer, handler om fortrolige forsvarsoplysninger, der ramte TV2 før oplysningerne ramte Udenrigspolitisk Nævn. Et læk af forsvarsoplysninger, der potentielt bragte danske soldateres liv i fare, har diskussionen lydt. Men også et læk, der endnu en gang synes at røbe Venstres pragmatisme i forhold til magt. Den vinkel lader jeg i dag andre aviser kaste sig over. Tilbage til Ekstra Bladet. Ekstra Bladets motiv Lydfilen som Ekstra Bladet har, og som tillige ligger i ‘et brandsikret skab’ i DR-byen, gengiver en samtale mellem TV2-journalisten Rasmus Tantholdt og DR-journalisten Nils Giversen. En båndudskrivelse af lydfilen gengives i dag, tirsdag den 13. december 2011, kl. 12.00 på EB.dk, og det skal nok bringe trafik til Ekstra Bladets server, måske endda nedbrud. Af præcis den grund kan det derfor være nok så interessant at gisne om, hvorfor Ekstra Bladet i dag røber lydfilen? Hvad er motivet? Ekstra Bladet røbede først Peter Arnfeldt Lad os lige spole nogle dage tilbage. Sidste søndag, den 4. december 2011, fik Ekstra Bladet stor opmærksomhed, da avisen kunne afsløre, at Troels Lund Poulsens spindokter, Peter Arnfeldt, tilbage i 2010, og over flere uger, havde ligget i forhandlinger med Ekstra Bladet om læk af hele afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts skattesag. Forhandlinger som Ekstra Bladets Jan Kjærgaard formentlig har optaget på bånd. Nu er der så gået ni dage… Og i dag offentliggør Ekstra Bladet så hele båndudskriften fra samtalen mellem Rasmus Tantholdt og Nils Giversen ? og tillige lydstykker fra filen. Ekstra Bladets redaktionsmøder Hvad mon de forud for dette træk har diskuteret på Ekstra Bladets redaktionsmøder? Det er for banalt blot at sige, at Ekstra Bladet ligger i åben konkurrence med B.T., og derfor må kæmpe sig ‘sensationelt’ tilbage. Det stikker dybere end som så. For de som har fulgt sagen, vil man kende til mindst tre forhold: Tre forhold: 1. At Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, har udtalt at Ekstra Bladet ikke er sat i verden for beskytte magthavere under dække af kildebeskyttelse. At kildebeskyttelsen er tænkt som en sikkerhed til whistleblowers og ikke til magtmisbrug. Sådan lyder Ekstra Bladets egen forklaring på det svært spektakulære brud på kildebeskyttelsen som Peter Arnfeldt ellers var blevet lovet af Ekstra Bladet. 2. At Poul Madsen er blevet konfronteret med, at det at en spindoktor angiveligt tilbød Ekstra Bladet personlige oplysninger om en politisk modstanders skatteforhold er ulovligt og strafbart, hvilket burde have været en større journalistisk historie for Ekstra Bladet. Altså en større historie end selve afgørelsen på Helle Thorning-Schmidt skattesag. Ekstra Bladet valgte dog at gemme på deres viden i 14 måneder, og begrundelsen har lydt, at først da Erling Andersens og Peter Lofts redegørelser landede i offentligheden (fredag den 2. december 2011), havde Ekstra Bladet vished for, at der ikke havde været tale om en skinforhandling med Peter Arnfeldt, men en rigtig forhandling ? fordi der i departementschef Peter Lofts redegørelse er en indrømmelse af, at Peter Arnfeldt reelt har haft adgang til Thornings skattepapirer. Men der er også et tredje forhold… 3. At Jan Kjærgaard i P1-programmet ?Mennesker og medier? (9. december 2011) forklarede, at han traf sit livs sværeste beslutning med bruddet på den hellige kildebeskyttelse. Men at afsløringen var nødvendig fordi Ekstra Bladet og Jan Kjærgaard er på ‘folkets side’ og aldrig på ‘magthavernes side’. Jan Kjærgaard i P1 ?Mennesker og medier? Hvis vi lægger Jan Kjærgaards udtalelser i P1, og i andre medier, til grund, så har Ekstra Bladet altså brudt den vigtigste journalistiske grundregel overhovedet; at når først en kilde er tilbud kildebeskyttelse, så er det uigenkaldeligt. Jan Kjærgaard og Ekstra Bladet viste, med deres brud på kildebeskyttelsen, at et løfte om anonymitet ikke er uigenkaldeligt ? fx hvis der er tale om magtmisbrug fra regeringens side af. Aha… På den hidtil hemmeligholdte lydfil udpeger Rasmus Tantholdt Jacob Winther (og deraf Søren Gade?) som kilde til oplysningerne om at danske soldater var på vej på en hemmelig mission i Irak. Lydfilens indhold kan altså være et udtryk for det som Jan Kjærgaard og Ekstra Bladet kalder; magtmisbrug fra en regerings side. Altså magthavernes forhandling med medierne om spalteplads med det formål at stå sig godt i vælgerbefolkningens øjne. Og det vil Ekstra Bladet, har vi forstået, ikke være med til. For, som Jan Kjærgaard siger til Lasse Jensen i ?Mennesker og medier?: ?Jeg er altid på folkets side?. Ekstra Bladet er altid på folkets side Hvis Ekstra Bladet havde valgt ikke at røbe indholdet af lydfilen. Hvis Ekstra Bladet havde undladt at afsløre, at det var den tidligere forsvarsministers spindoktor, Jacob Winther, der videregav fortrolig information til Rasmus Tantholdt, så havde Ekstra Bladet brudt deres egen nye journalistiske logik. Logikken lyder at Ekstra Bladet er villig til at bryde kildebeskyttelsen for at være på folkets side mod magtmisbrug. Den journalistiske konsekvens på Ekstra Bladet har altså været, at der ingen vej var uden om også at offentliggøre lydfilen med samtalen mellem Tantholdt og Giversen. Ellers havde den journalistiske inkonsistens været til at føle på. Hvilke historier bliver de næste? Sagt på en anden måde. En ultimative forventning til Ekstra Bladet må nu være, at avisen røber alt hvad den ligger inde med af viden, der hidrører fra magthaveres forhandling med Ekstra Bladet med det formål at stå sig godt i vælgerbefolkningens øjne. For Ekstra Bladet er på folkets side, og derfor skal magthavere ikke beskyttes. Der må derfor forventes at nye historier er på vej fra Ekstra Bladet til folket, ellers giver offentliggørelsen af lydfilen i dag ikke mening. Spørgsmålet er blot hvilke historier, der er vej, for indholdet af lydfilen og forhandlingen med Peter Arnfeldt er vel næppe de eneste historier som Ekstra Bladet ligger inde med? Trine Nebel TrineNebel.dk Tue, 13 Dec 2011 10:06:00 +0100 http://journalisten.dk/politikere-angriber-ekstra-bladet »Hvis der er nogen, der udøver magtmisbrug, så synes jeg, det er Ekstra Bladet,« sagde Pia Kjærsgaard (DF) i aftenens Debatten på DR, hvor flere politikere angreb avisen for at bryde kildebeskyttelsen. læs mere Andreas Marckmann Andreassen Nyheder fra Journalisten.dk Fri, 09 Dec 2011 08:57:14 +0100 http://journalisten.dk/m-ling-danskerne-st-tter-ebs-brud-p-kildebeskyttelse Et stort flertal af de adspurgte i en ny Megafon-måling mener, Ekstra Bladet gjorde det rigtige ved at bryde kildebeskyttelsen og afsløre Peter Arnfeldts angivelige magtmisbrug. læs mere Andreas Marckmann Andreassen Nyheder fra Journalisten.dk Thu, 08 Dec 2011 08:59:15 +0100 http://journalisten.dk/djs-hovedbestyrelse-delt-i-sp-rgsm-l-om-kildebeskyttelse Et flertal i Hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund mener, det var forkert af Ekstra Bladet at afsløre Peter Arnfeldt som kilde, men 6 ud af 15 støtter helt eller delvist avisens beslutning. Mange frygter, at sagen vil skade kommunikationsfaget. læs mere Andreas Marckmann Andreassen Nyheder fra Journalisten.dk Wed, 07 Dec 2011 09:32:16 +0100 http://m-4.dk/2011/12/spin-kan-ikke-afskaffes-%e2%80%93-men-det-skal-kontrolleres/ Uanset hvad man mener om fænomenet, så er spindoktorerne kommet for at blive. De er iblandt os, fordi deres politiske chefer vil have denne mulighed for at påvirke vores opfattelse af virkeligheden. Derfor må det være op til samfundet at … Læs resten → Lars Rugaard Magt nr. 4 Tue, 06 Dec 2011 12:43:08 +0100 http://trinenebel.dk/2011/12/skattesagen-handler-ogsa-om-manipulation-med-vaelgerbefolkningen/ Skattesagen er meget mere end en skattesag. Det er i lige så høj grad en sag om, at en valghandling og vores demokratiske spilleregler har været søgt påvirket på illegitim vis. At der er sket et læk af familien Helle Thorning-Schmidts skatteoplysninger til B.T. – og reelt også Ekstra Bladet ? er slemt nok. At der formentlig er begået politisk indblanding på skattesagens afgørelse er lige så slemt. Faktisk kan der ikke findes ord for det. Sagen handler også om dig, der læser med lige nu Men måske sidder der er læser her og der og tænker: ?Godt det ikke er mig?. Der er her min vinkel ligger. For det ER dig! Et væsentligt element i ‘sagen om skattesagen’, som måske endnu ikke er belyst, er, at hele sagen vidner om et angreb på demokratiets spilleregler. En eller flere har forsøgt at påvirke den politiske dagsorden, forsøgt at gøre medierne til budbringere for at påvirke danskerne på deres vej til stemmeurnerne. Det kaldes manipulation. Men her manipulation af hele befolkningen. Nogen har med fuldt overlæg insisteret på, at politiske bud på driften af vores land, ikke kunne gøre det alene i den forgangne valgkamp. Nogen har anset det for nødvendigt og afgørende at påvirke den almindelige danskers opfattelse af politikeres personlige og private forhold. Det ved vi nu. Men det vidste den sagesløse vælger ikke for over et år siden. Og det er heri at angrebet på demokratiet ligger. Manipulation med vælgerbefolkningen For alle der ikke er politiske nørder, for alle der ikke indtager politisk kommunikation som dagligt kosttilskud, har der været tale om forsøg på masse-manipulation. Den almindelige vælger når nemlig aldrig at gennemskue det tilsyneladende. Tvivlende midtervælgere afgør folketingsvalg i Danmark. Sådan er det. Nogen har ondt i sigte forsøgt at få disse masser i svingninger. Eller sagt det på en anden måde. Det er sket et forsøg på at destabilisere vores demokrati og vores engagement i valghandlinger ved at manipulere med offentlighedens opfattelse forud for et afgørende folketingsvalg. For mig at se handler sagen derfor om mere end lækage, politisk indblanding i en skatteafgørelse og brud på kildebeskyttelse ? selvom det er rædselsfuldt i sig selv. Det handler også om, at nogen har ville drive gæk med demokratiet og manipulere med befolkningen forud for et valg. Ekstra Bladet siger i dag til Politiken: Vi er stadigvæk et medie, man trygt kan gå til, hvis man har en god historie om det, der foregår i systemet. Men der er en afgørende forskel på at være whistleblower, som indefra fortæller om uretfærdigheder mod befolkningen, og så at være en, der benytter sig af at være en del af et system til at gå ud og kaste smuds på en politisk modstander Min holdning er, at det faktisk er tale om uretfærdigheder mod befolkningen. Det er helt uden for diskussion at Helle Thorning-Schmidts familie er krænkede i denne sag. Men det er befolkningen også. Intetanende om hvad der skete for næsen af dem, er befolkningen blevet trukket rundt ved næsen i et lurvet spil om de helt afgørende midtervælgere, de vælgere der altid afgør et valg. Illegitim magtudøvelse til skade for demokratiet Befolkningen har god grund til at opleve sig røvrendt, manipuleret med og føle, at de demokratiske spilleregler for deliberativt demokrati har været sat ud af spil. En legitim udøvelse af magt indebærer reel rådslagning og argumentation, hvor beslutningerne retfærdiggøres af en offentlig debat, der giver borgerne mulighed for at træffe egne afgørelser på et oplyst grundlag. Intet af dette har været respekteret i den verserende skattesag, som derfor kun til dels er en skattesag, men i lige så høj grad er en sag om, at demokratiet har været søgt påvirket af magthavere. Nogen har tilladt sig at manipulere med vælgerbefolkningen, og følt at masse-manipulation forud for folketingsvalget havde forrang for de demokratiske spilleregler. Trine Nebel TrineNebel.dk Mon, 05 Dec 2011 12:09:44 +0100 http://trinenebel.dk/2011/12/skattesagen-handler-ogsa-om-manipulation-med-vaelgerbefolkningen/ Skattesagen er meget mere end en skattesag. Det er i lige så høj grad en sag om, at en valghandling og vores demokratiske spilleregler har været søgt påvirket på illegitim vis. At der er sket et læk af familien Helle Thorning-Schmidts skatteoplysninger til B.T. – og reelt også Ekstra Bladet ? er slemt nok. At der formentlig er begået politisk indblanding på skattesagens afgørelse er lige så slemt. Faktisk kan der ikke findes ord for det. Sagen handler også om dig, der læser med lige nu Men måske sidder der er læser her og der og tænker: ?Godt det ikke er mig?. Der er her min vinkel ligger. For det ER dig! Et væsentligt element i ‘sagen om skattesagen’, som måske endnu ikke er belyst, er, at hele sagen vidner om et angreb på demokratiets spilleregler. En eller flere har forsøgt at påvirke den politiske dagsorden, forsøgt at gøre medierne til budbringere for at påvirke danskerne på deres vej til stemmeurnerne. Det kaldes manipulation. Men her manipulation af hele befolkningen. Nogen har med fuldt overlæg insisteret på, at politiske bud på driften af vores land, ikke kunne gøre det alene i den forgangne valgkamp. Nogen har anset det for nødvendigt og afgørende at påvirke den almindelige danskers opfattelse af politikeres personlige og private forhold. Det ved vi nu. Men det vidste den sagesløse vælger ikke for over et år siden. Og det er heri at angrebet på demokratiet ligger. Manipulation med vælgerbefolkningen For alle der ikke er politiske nørder, for alle der ikke indtager politisk kommunikation som dagligt kosttilskud, har der været tale om forsøg på masse-manipulation. Den almindelige vælger når nemlig aldrig at gennemskue det tilsyneladende. Tvivlende midtervælgere afgør folketingsvalg i Danmark. Sådan er det. Nogen har ondt i sigte forsøgt at få disse masser i svingninger. Eller sagt det på en anden måde. Det er sket et forsøg på at destabilisere vores demokrati og vores engagement i valghandlinger ved at manipulere med offentlighedens opfattelse forud for et afgørende folketingsvalg. For mig at se handler sagen derfor om mere end lækage, politisk indblanding i en skatteafgørelse og brud på kildebeskyttelse ? selvom det er rædselsfuldt i sig selv. Det handler også om, at nogen har ville drive gæk med demokratiet og manipulere med befolkningen forud for et valg. Ekstra Bladet siger i dag til Politiken: Vi er stadigvæk et medie, man trygt kan gå til, hvis man har en god historie om det, der foregår i systemet. Men der er en afgørende forskel på at være whistleblower, som indefra fortæller om uretfærdigheder mod befolkningen, og så at være en, der benytter sig af at være en del af et system til at gå ud og kaste smuds på en politisk modstander Min holdning er, at det faktisk er tale om uretfærdigheder mod befolkningen. Det er helt uden for diskussion at Helle Thorning-Schmidts familie er krænkede i denne sag. Men det er befolkningen også. Intetanende om hvad der skete for næsen af dem, er befolkningen blevet trukket rundt ved næsen i et lurvet spil om de helt afgørende midtervælgere, de vælgere der altid afgør et valg. Illegitim magtudøvelse til skade for demokratiet Befolkningen har god grund til at opleve sig røvrendt, manipuleret med og føle, at de demokratiske spilleregler for deliberativt demokrati har været sat ud af spil. En legitim udøvelse af magt indebærer reel rådslagning og argumentation, hvor beslutningerne retfærdiggøres af en offentlig debat, der giver borgerne mulighed for at træffe egne afgørelser på et oplyst grundlag. Intet af dette har været respekteret i den verserende skattesag, som derfor kun til dels er en skattesag, men i lige så høj grad er en sag om, at demokratiet har været søgt påvirket af magthavere. Nogen har tilladt sig at manipulere med vælgerbefolkningen, og følt at masse-manipulation forud for folketingsvalget havde forrang for de demokratiske spilleregler. Trine Nebel TrineNebel.dk Mon, 05 Dec 2011 12:09:44 +0100 http://m-4.dk/2011/12/injurier-og-kildebeskyttelse/ Ekstra Bladet har forsvaret sit opsigtsvækkende brud på kildebeskyttelse af den tidligere spindoktor i Skatteministeriet, Peter Arnfeldt, med, at bladet ikke er sat i verden for at dække over magtmisbrug. Men ser man nærmere på, hvad der skete op til … Læs resten → Lars Rugaard Magt nr. 4 Mon, 05 Dec 2011 11:58:35 +0100 http://journalisten.dk/uenighed-om-kildebeskyttelse-i-thornings-skattesag Pressejurist Oluf Jørgensen mener Ekstra Bladets afsløring af rådgiver Peter Arnfeldt som villig kilde til Helle Thorning-Schmidts skattesag er en sejr for Journalistikken. Næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge er uenig. læs mere Øjvind Hesselager Nyheder fra Journalisten.dk Mon, 05 Dec 2011 00:16:37 +0100 http://blogs.jp.dk/setfraensauna/2011/12/04/kildebeskyttelse-og-magtmisbrug/ Når en journalist i den civiliserede del af verden lover en kilde beskyttelse, så holder han/hun det. Basta! Så klare var ordene fra Bent Falbert for lidt over et år siden, da journalisten Kurt Lassen brød et løfte til Kenneth Plummer om kildebeskyttelse. Og fordi Lassen netop havde brudt denne for journalister hellige gral, fik Lassen særdeles hårde ord med på vejen af den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet: Derfor skal det siges helt firkantet. Journalist Kurt Lassen er en beskidt undtagelse. Ingen dansk journalist har i mands minde svigtet et løfte til en kilde så groft som denne smædeskriver. At en journalist brød kildebeskyttelsen fik flere til at tale om, at Kurt Lassen ligefrem burde smides ud af Dansk journalistforbund, mens DR-journalisten Lisbet Larsen slog fast, at et brud på kildebeskyttelsen kun i alleryderste tilfælde kan retfærdiggøres: Skal man brænde en kilde, skal rigets sikkerhed altså nærmest stå på spil. Sådan er de uskrevne, men afgørende, spilleregler. Kildebeskyttelsen er et af journalistfagets allervigtigste redskaber og fra hele verden hører vi historier om journalister, der hellere vælger fængsel og totur, end at røbe navnet på en kilde. Ja, beskyttelsen er endda indskrevet i retsplejeloven, og vi ikke skal længere tilbage end til februar i år, hvor Højesteret slog fast, at kildebeskyttelsen er så vigtigt i dansk ret, at DR ikke kunne tvinges til at udlevere en lydfil og en TV2-journalist ikke til at vidne i lækagesagen om de danske jægersoldater. Det var dette altafgørende journalistiske princip, som Ekstra Bladet valget at lukke ud med badevandet, da de søndag offentliggjorde navnet på Troels Lund Poulsens tidligere spindoktor, som for et år siden henvendte sig til avisen og tilbød dem at lække afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts skattesag. “Vi har valgt ikke at have kildebeskyttelse i denne sag, for vi vil ikke dække over magtmisbrug,” skrev Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, hvad der selvfølgelig lyder som en sædeles nobel hensigt. Men konsekvenserne af offentliggørelsen kan være, at andre i fremtiden vil holde sig fra at henvende sig til pressen, hvis de sidder inde med en historie, fordi de ved, at der nu er en reel risiko for, at Ekstra Bladet ikke overholder den kildebeskyttelse, som de ellers havde lovet. Selvfølgelig er det nødvendigt at få alle kortene på bordet i sagen skattesagen. Men der skal jo allerede nedsættes en undersøgelseskommission, og dertil er der faktisk en politiundersøgelse i gang af, hvem der lækkede afgørelsen til BT, hvad der let kan forlade en til at tro, at Ekstra Bladets motiver måske ikke er så retskafne, som de gerne vil give indtryk af. Og alle, der henvender sig anonymt til pressen, har jo deres motiver. I en tilsvarende sag fra USA valgte New York Times-journalisten Judith Miller at gå tre måneder i fængsel i stedet for at vidne ved en høring, der skulle finde ud af, hvem i Bush-administrationen, der havde lækket navnet på en CIA-agent til offentligheden, for at skjule det faktum, at der ikke var belæg for påstanden om, at Irak havde forsøgt at skaffe atomvåben. Også her var der tale om magtmisbrug på allerhøjeste niveau. Ja, vicepræsident Dick Cheneys kontorchef endte i fængsel, da det blev kendt, at det var ham, der stod bag lækagen, men spekulationerne i USA går stadig på, at vicepræsidenten også måtte have vidst besked. Judith Miller vidste tidligt, hvem det var, der have lækket navnet på en agent, der ellers arbejdede undercover i CIA. Hun havde - præcis som Ekstra Bladet - valgt ikke at bringe historien, men havde alligevel lovet, at hun ville beskytte sin kilde. Og det endda vel vidende, at der her var tale om magtmisbrug på allerhøjeste niveau, og som blev brugt til at retfærdiggøre en krig, der indtil nu har kostet over firetusinde amerikanske soldater livet. Men hun sagde intet. For hende var kildebeskyttelsen vigtigere end alt andet. For hun vidste, at anonyme kilder i fremtiden måske ville tænke sig om en ekstra gang, hvis de overvejede at henvende sig til hende og New York Times. Og samtidig havde hun så stor tiltro til retsstaten, at hun var overbevist om, at undersøgelsesdommeren, der stod for høringen, nok skulle nå til bunds i sagen, uden at hun behøvede at brænde sin kilde. Og det viste sig jo også at være rigtigt. Ekstra Bladets stunt gør det sværere for journalister fremover at udføre deres arbejde. Samtidig viser avisen, at de ikke har tiltro til den politiefterforskning, som jo faktisk er i gang, og forsøger en sidste gang at puste sig op som den samfundets vagthund, som avisen ikke har været i årevis. Ja, selvfølgelig er det vigtigt, at vi nu ved mere om den sag, der tyder på at blive en ny Tamilsag. Og der tegner sig et ubehageligt billede af en skatteminister, som var blevet korrumperet af magten, og som var mere interesseret i at slå Kristian Jensen af pinden som Venstres kronprins end at varetage det ansvarsfulde hverv som minister. Men det eneste, som Ekstra Bladets afsløring fører med sig, er, at vi nu ved noget, som vi nok alligevel var kommet frem i enten kommissionsundersøgelsen eller den igangværende politiefterforskning. Og så selvfølgelig, at de sidste søm nu er blevet slået i Troels Lund Poulsens kiste i en sådan grad, at han er en paria i dansk politik, der endda måtte søge om overlov fra Folketinget. For en vagthund brænder ikke sine kilder. Og slet ikke en vagthund som Ekstra Bladet, hvor kildebeskyttelsen jo burde være deres bred and butter. For som Bent Falbert skrev for et å siden om journalister som sådan: Vi røber ikke din identitet. Med én undtagelse. Han hedder Kurt Lassen - og ham bør du holde dig fra. Nu kan vi føje så Ekstra Bladet til den liste. For også Ekstra Bladet bør du holde dig fra. Claus Elholm Set fra en sauna Sun, 04 Dec 2011 16:12:51 +0100 http://journalisten.dk/mediernes-udvidet-tavshedspligt 0 læs mere Teddy Østerlin Koch Nyheder fra Journalisten.dk Sun, 04 Dec 2011 12:15:26 +0100 http://journalisten.dk/mediernes-udvidede-tavshedspligt 0 false 21 18 pkt 18 pkt 0 0 false false false /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:10.0pt; mso-para-margin-left:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman"; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"Times New Roman"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin;} Må EB's afsløring føre til et opgør med mediernes tavshedspligt om magtmisbrug. læs mere Teddy Østerlin Koch Nyheder fra Journalisten.dk Sun, 04 Dec 2011 12:15:26 +0100