De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et klaver http://www.overskrift.dk Thu, 09 Feb 2012 02:01:52 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/MusikMigBlidt/~3/WrPr7gt2MYw/nils-frahm.html Den første kladde til dette indlæg startede jeg i august 2011. Jeg vil så gerne kunne udtrykke med ord hvad Nils Frahms musik gør ved mig. Jeg har bare aldrig har følt, at min beskrivelse og rosende ord var dækkende nok eller ydede tonerne den retfærdighed, de fortjener. Men nu efter mere end et halvt år, er det på tide at gøre dig opmærksom på hans eksistens her på Musik Mig Blidt. Så må musikken tale for sig selv, når mine ord ikke kan slå til. Men der er også en mere presserende grund til dette blogindlæg. Nils Frahm giver nemlig koncert i Koncertkirken på Blågårdsplads, København som en del af Frost Festivalen. Det sker den 9. februar kl. 20. Nils Frahm udgav sidste år albummet Felt, som har gjort stort indtryk på mig. Pladen er indspillet i løbet af nætters eftertænksomme stunder. For ikke at genere sine naboer fandt Nils Frahm på at ligge stykker af filt (deraf pladens titel) henover klaverets strenge for at dæmpe lyden. Han forelskede sig i den særlige lyd, hans klaver gav med denne installation og begyndte at eksperimentere med at placere mikrofonen inde i selve klaveret tæt på strengene. Dermed hører man klaverets mekanik meget tydeligt på Felt. Alle nuancer fra klaverets indre er helt tæt på. Nuancer som man normalt ville stræbe efter at undgå at få med på optagelserne. Nils Frahm går imidlertid i den modsatte grøft og skruer op for mikrofonstyrken for at få alle detaljer med. En mere eller mindre konstant susen i højtalerne er som resultat til stede. I mine ører er det dog blot med til at give pladen en særlig atmosfærisk intimitet, som jeg virkelig godt kan lide. En anden side af denne intimitet, igen et resultat af den høje mikrofonstyrke, er fremkomsten af reallyde som Nils Frahms tunge vejrtrækning og knirkende gulvbrædder undervejs. Disse uvante lyde gør om muligt pladens melankolske præg endnu mere udtalt, idet lydene fra ?virkelighedens verden? skaber sprækker i de ellers så illusionistiske smukke og klare klaverstrøg. Det skal forstås særdeles positivt. Man fornemmer desuden, hvordan mand og instrument nærmest smelter sammen og indgår i en form for tillidsfuld dialog med hinanden. Albummer er generelt ret minimalisktisk i sit udtryk. Andre instrumenter som f.eks. klokkespil bruges sparsomt. Netop klokkespillet er værd at fremhæve for dets flotte harmoneren med klaverets klang. Her er et album preview af Felt. Selvom det piner mig, at de smukke numre er splittet op, så giver de et billede af, hvad du kan forvente.   Heldigvis er der dog også mulighed for at streame nummeret Snippet i dets fulde længde:   Nummeret More fra Felt, som består af tre dele. Part 1 ? 0:00 Part 2 ? 4:36 Part 3 ? 6:25   Nils Frahm har også indspillet denne smukke synthesizer solo på opfordring af musikervennen Peter Broderick. For er første af to tracks på en udgivelse med titlen Juno. Andet track hedder ganske simpelt Peter. Køb udgivelsen her eller her.     Som sagt kan du opleve Nils Frahm i Koncertkirken på tordag den 9. februar kl. 20. Det bliver magisk!   Nils Frahm | Homepage Nils Frahm | Facebook Nils Frahm | Spotify   admin Musik Mig Blidt Tue, 07 Feb 2012 11:00:51 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/116554 Musikskolen stod klar med den udvidede koncertinformation lørdag eftermiddag som optakt til Kulturnatten 2012 hanne Sat, 21 Jan 2012 22:23:56 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/116554 Musikskolen i Nuuk stod klar med udvidet koncertinformation lørdag eftermiddag som optakt til Kulturnat 2012 hanne Sat, 21 Jan 2012 22:23:56 +0100 http://mikkelvad.dk/2011/12/14/295/ Engang imellem er man så heldig, at komme til en ganske vidunderlig koncert mere eller mindre ved et tilfælde. Jeg synes ofte, at man i disse tilfælde er mere modtagelig (på godt og ondt) for den givne musiks udtryk. Om ikke andet er man lettere at overraske. Dette var også tilfældet tidligere idag, da jeg var til koncert på Afdeling for musikvidenskab, hvor jeg, som det vil være nogen bekendt, sidder og skriver speciale for tiden. Jeg kunne således spankulere op fra mit kontor og sætte mig tilrette i et til anledningen dunkelt rum (lysstofrørerne larmede angiveligt så meget, at det ville forstyrre musikken, men det forhindrede dog ikke bilerne på gaden udenfor i at give deres besyv med i løbet af koncerten). Her spillede Erik Skjoldan et sagte og langsomt klaverværk af Morton Feldman: For Bunita Marcus. Måske fordi jeg ikke kendte musikken på forhånd, og intet havde gjort for at forberede mig på koncerten, så blev jeg ganske overrasket over det fantastisk, langsommeligt klingende stykke musik. Jeg kender ikke Feldmans musik særligt godt, og derfor kunne jeg ikke rigtigt placere det i forhold til anden musik af ham. I stedet faldt tankerne på Hans Abrahamsens Winternacht. Jeg ved ikke om der er nogle formelle, musikalske eller æstetiske sammenfald mellem de to værker og komponister, men i mit stille sind formede der sig en ganske klar forbindelse. Denne mærkelige oplevelse af lydlige erindringer og æstetisk erfaring er ofte noget af det, der skaber spændende musikalske øjeblikke. Mikkel Vad Mikkel Vad. Thu, 15 Dec 2011 00:01:06 +0100 http://noerrebro.wordpress.com/2011/11/25/1138/ noerrebro noerrebro Fri, 25 Nov 2011 18:50:42 +0100 http://mikkelvad.dk/2011/11/21/kritik-af-pianocentrismen/ Jeg har skrevet en lille kronik, der er blevet publiceret på omlyd.com (bladet, som jeg tidligere var redaktør for). Det er en polemiserende “Kritik af pianocentrismen”. Det lidt kringlede ord henviser til det forhold, at klaveret indtager en central position i musikuddannelse og dermed også i musikalsk forståelse. I dagens anledning er her derfor Reichs “Piano Phase”: Jeg tager gerne imod en tilsvarende svada mod basuner og lignende… Mikkel Vad Mikkel Vad. Mon, 21 Nov 2011 11:52:25 +0100 http://www.vildeelm.dk/2011/11/mit-eget-vaerelse/ Jeg er flyttet ind i den store tremmeseng på mit eget værelse (mellem Fridas og mor og fars). Jeg har sovet der en uge nu, og det går rigtig fint. Faktisk har det hjulpet på min søvn. For ca. ti dage siden besluttede far og mor, at mor skulle sove inde i stuen, mens far tog sig af mig inde i soveværelset. Formålet var bl.a. at undgå, at jeg skulle ammes om natten -  samt give mor nogle nætter med en god nattesøvn. Den første nat var jeg vågen fra kl. 2 til 3.15. Og så igen kl. 5.15. Næste nat vågnede jeg 1.45 og sov igen efter en halv time. Den kortere vågentid skyldtes nok, at far fandt ud at, at en smule svagt lys faktisk beroligede mig – dog ikke mere end at jeg vågnede en del gange for at få min sut de næste par timer. Og kl. 5.15 sov jeg ikke mere. Og i virkeligheden fulgte det meget godt mit normale forløb – bortset fra at jeg ikke blev ammet, og derfor havde lidt sværere ved at falde i søvn. De næste nætter fulgte mønsteret meget godt. Midt i det hele var der dog noget, der hedder vintertid. Men på en eller anden måde har jeg åbenbart taget højde for det, for da vi satte urerne tilbage, sov jeg alligevel en time længere. Til gengæld virkede det som om, at det var sent før jeg kom i seng – også selvom uret kun sagde kl. 18. Det der vintertid er noget mærkeligt noget. Den sidste nat i oktober, vågnede jeg kl. 3, 4 og 6 – og så var det vist tid til at komme ind på mit eget værelse. Samtidig droppede mor amningen kl. 22. Og det var vist fint nok, for efterhånden skulle hun nærmest vække mig, for at jeg kunne få noget at spise der. De første par nætter på mit eget værelse vågnede jeg allerede omkring kl. 4. Men de sidste par dage har jeg faktisk sovet til omkring kl. 5.30 – dvs. næste 12 timer i træk uden at vågne (bortset fra nogle enkelte gange, hvor jeg bare lige skulle have sutten). Så i øjeblikket er min nattesøvn vist så optimal, som den kan blive for en baby på syv måneder (hvilket jeg jo fylder i dag). Det viser sig i  øvrigt at de fleste børn bør kunne stå op med støtte (ved at låse i knæene), når de er min alder. Det er der bare ikke nogen, som har fortalt mig – så jeg har trukket benene op under mig, når jeg er blevet rejst op. Derfor har jeg også været en tur hos lægen for lige at blive checket. Han mente dog ikke, at der var noget galt – og her på det sidste er jeg også blevet bedre til at låse i knæene. Men jeg står altså stadig ikke rigtig op. Til gengæld sidder jeg rigtig fint nu med rank ryg. Jeg kan sidde i lang tid uden at vælte – faktisk er det kun, når jeg bliver uopmærksom (eller hvis Frida skubber), at jeg vælter. Men det kan nu også gøre ret ondt, så det er rart at have en pude bag ved for en sikkerheds skyld. I forgårs var vi i mødregruppe, og her var jeg sammen med en anden den eneste, som sad helt selv. Så det kan godt være, at jeg ikke kan stå – men jeg kan sidde. Og når det kommer til maden, går det endnu bedre. Enkelte af de andre børn får rigtig mad – men der er ingen af de andre, som kan spise små rugbrødsstykker eller tygge i en bolle. Faktisk er jeg så god til at spise, at jeg uden problemer kan bide en agurk i stykker. Min madglæde betyder også, at jeg næsten ikke bliver ammet mere. Til gengæld spiser jeg nogle gange så store portioner mad, at mor og far bliver helt overraskede. Jeg er også rigtig god med mine hænder – og så har jeg fundet ud af, at det er rigtig sjovt at række den ene hånd højt op i vejret. Jeg har også brugt mine hænder til at spille på det lille legetøjsklaver – det synes jeg er rigtig sjovt. For godt to uger siden havde jeg også nogle dage, hvor jeg var rigtig sur. Normalt skal der jo ellers ikke meget til at få mig til at smile (f.eks. en gang “borte-borte tit-tit”), men i nogle dage gad jeg slet ikke smile. Og der skulle ikke meget til, før jeg blev meget vred. Men efter nogle dage gik det heldigvis over igen – og nu er jeg rigtig glad. I forrige weekend var Zandra og Olivia på besøg om formiddagen. Og om aftenen kom Heidi og Svend på besøg. Men der sov jeg allerede. Næste dag var vi alle fire på legeplads. Det bliver nu sjovt, når jeg også kan være med til at lege. I lørdags var mormor og morfar på besøg. Far var til DM for brass band det meste af lørdagen, så han var ikke hjemme. Sidst men ikke mindst så er jeg også begyndt at gå til rytmik. Jeg har været der to tirsdage, og det er rigtig sjovt. Vilde Vilde Elm Tue, 08 Nov 2011 11:32:40 +0100