De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et kommunikation http://www.overskrift.dk Sat, 26 May 2012 19:01:11 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/05/26/hvorfor-skal-man-bruge-kraefter-pa-rekruttering-via-sociale-medier/ Jeg har holdt foredrag for Vandcenter Syd i går og som mange andre organisationer overvejer de fordele og ulemper ved traditionelle rekrutteringmetoder og ved at bruge sociale netværk. Min primære pointe til dem og andre der vil rekruttere via sociale medier er at det er netværks-rekruttering – og det betyder at man skal have et netværk før det virker. At forsøge at dele links til jobopslag via LinkedIn eller via Facebook, hvis man ikke har kontakter eller followers nogle af stederne – og hvis man ikke ellers ser bare en anelse aktiv ud – giver ganske enkelt ikke mening. Man kan selvfølgelig stadig slå sine jobs op på LinkedIn – det koster penge og jeg mangler data på, hvor effektivt det er i DK, hvor andre jobdatabaser jo er meget populære (hvis du har erfaringer du vil dele om at bruge LinkedIn i jobsøgning er jeg meget interesseret i mere viden) – og man kan også sagtens lave rekrutterings-kampagner med annoncer på Facebook, men også her er antallet der klikker på web-annoncer typisk ret begrænset. Min pointe er, at hvis man vil bruge sociale medier som rekrutteringsplatforme, så handler det om at få medarbejdernes sociale netværk i spil – og det vil mange steder sige at man må starte med at give medarbejderne lov og måske endda lære dem, hvordan de kan bruge sociale medier. Hvis flere medarbejdere har opdaterede profiler på LinkedIn og selv bruger tjenesten aktivt for eksempel ved at deltage i nogle af de 1,3 mio åbne grupper om alle mulige faglige emner – eller ved selv at danne grupper med erfa-netværk eller andet, så har virksomheden også et andet afsæt når en ny stilling skal besættes fordi aktive medarbejdere med flere kontakter, kan nå flere potentielle kandidater ved at dele et link – eller sende en besked til særligt relevante personer i netværket. Hovedpointen er her, som når jeg taler om sociale medier og marketing – at sociale medier først for alvor er interessante, hvis man opfatter dem som sociale rum, hvor det handler om de langsigtede relationer – hvis man derimod tror sociale medier er kampagnemotorer, der kan bruges til 3 ugers rekruttering eller reklame risikerer man at blive skuffet. Rekrutteringskampagner eller andre reklamekampagner skal virkelig være godt tænkt for at vi deler dem i vores sociale netværk – vi deler kun det vi selv synes er spændende eller relevant og som måske kan styrke vores selvfremstilling – og styrken i de sociale medier er vel præcis det – at vores venner ikke deler kedelige links eller irrelevant sludder, men gør sig umage. Har du erfaringer eller meninger om, at bruge sociale medier til rekruttering og vil du dele dine erfaringer, så er kommentarfeltet åbent: Trine-Maria hovedetpaabloggen.dk Sat, 26 May 2012 16:03:02 +0100 http://www.synnestved.com/den-storste-myte-om-marketing/ For 3 uger siden havde jeg en indledende samtale med en potentiel ny kunde (en kvinde), om at gennemføre mit mentorforløb. Vi brugte en del tid på at tale om hvad hun gerne ville med sin forretning, og hvad hun havde gjort indtil nu, for at sikre det også skete. Igennem de sidste 4 år havde hun brugt ca. 200.000 på at uddanne sig, gå på salgskurser og på at lære hvordan man driver selvstændig virksomhed. Hun kontaktede mig fordi hun gerne ville blive endnu bedre til online marketing. Da jeg hørte om hende forretning og alt det hun havde lært, spurgte jeg om jeg måtte komme med nogle helt vilde og crazy gæt ? hun svarede ja: ?Du har en årlig omsætning på under 300.000 ? korrekt?? Ja!? ?Du har svært ved at forklare folk helt præcist hvilken forskel du gør ? korrekt?? Ja!!? ?Når du skal udvikle dine produkter, så fokuserer du mere på form (hvordan) end behov (hvorfor) ? korrekt?? JA!!!? ?Hver gang du har udviklet et produkt der ikke solgte/fik succes, så udviklede du et nyt i stedet for at finde ud af hvad der var galt med det første?? JAAA!!!!?? ?Du har gennemført en masse kurser, som handlede om at sælge mere, få mere, skabe mere, men du har aldrig følt du kunne føre det ud i live ? korrekt?? ÅH GUD JA!!!!! Hvordan i alverden kunne jeg vide det Grunden til hende omsætning og resultater var som de var, handlede om at hun havde brugt mest tid på at lære sig selv nogle nye ?færdigheder? (fagligt og som virksomhed), men intet af det hun havde lært adresserede det faktum, at hendes kunde ikke vidste hvad hun solgte, hvorfor hun solgte det og i øvrigt ikke ville købe det, i den ?form? hun gerne ville sælge det. Trenden blandt selvstændige er den samme all around. Fokusset ligger på hvad vi skal gøre, i stedet for hvorfor. Kvinden blev faktisk rigtig sur på mig til at starte med, da jeg (på en pæn måde) forklarede hende at hendes investeringer og fokus var kommet lidt for tidligt i hende proces. Nu ved jeg af erfaring, at det ikke er mig hun blev sur på ? det er situationen. Det er skide irriterende at have brugt en masse penge i den tro, at det var dem der sikrede succesen. Heldigvis tilkendegav hun, at hun vidste jeg havde ret, og hun havde indset, at hvis hun brugte en øre mere på ?mekanismer?, så ville hun være nødsaget til at dreje nøglen. Den største myte Som virksomhedsejer kan det virkelig være svært at gennemskue hvad man skal gøre.  ?Mekanismesælgerne? vil forsøge at fortælle dig, at marketing udelukkende handler om gøre sig selv synlig og skabe interesse. Det er en myte. ?Marketing er den proces der gennemføres fra identificeringen af et problem/behov, hen til  skabelsen af konceptet/produktet og frem til strategien for at skabe opmærksomhed og kommunikere løsningen.? Lappe cykel med barberblade på fingrene Måden (mekanismerne) vi bruger til at skabe opmærksomhed på, er altså kun en del af processen, og samtidig dybt afhænge af vi har en indgående forståelse for hvad det reelt er vi skal løse, for hvem og hvordan, for at de virker. (og ikke bare vores egen indforstået forståelse) Når vi vender om på rækkefølgen og starter med at lave produktet og markedsføre det, for derefter at finde ud af hvorfor vi gør det, hvem vi skal løse det for, hvordan de ønsker det løst, svarer det (nogenlunde) til at lappe cykel med barberblade på fingrene ? uanset hvor hårdt du prøver, så skaber du bare et nyt hul. Du lapper, lapper og lapper. Hvorfor ikke bare fjerne barberbladene? Barberbladene repræsenterer lige nu, mekanismer du har eller beslutninger du tager, som ubevidst kan være med at til at svække din forretning eller blokkere for det mål du har med din virksomhed. (Fordi du ubevidst baserer dine beslutninger på det forkerte grundlag) Når du fjerner barberbladene som du også ubevidst har fået sat på (som en kombination af dårlig rådgivning og manglende erfaring), og i stedet erstatter dem velbegrundede strategiske valg, så har du en helt anden situation, og en helt anden indsigt i din kunde, dig selv og din forretning. Og som bonus, så får du en garant for, at alle investeringer du foretager i dig selv og din virksomhed, er i overensstemmelse med det du ønsker at opnå. Jesper Synnestved Jesper Synnestved Sat, 26 May 2012 14:01:19 +0100 http://www.madsonblog.dk/kommunikation/4980.html Så fik jeg endeligt min bog gennem alle processerne, nu er den klar til at ryge videre til boghandlerne, både de fysiske og de internetbaserede. Det har været vildt at se sine egne ord og ikke mindst sine “meningers højborge” på skrift. Bogen er en samling skriverier her fra bloggen, men også fra de 5-7 bøger jeg er i gang med at skrive. Bogen er uden struktur og eneste overordnet tema er livet. Formen svinger fra digte, til gode råd, forbi underfundig humor over temaer og problematikker. Den er skrevet for at give inspiration til livet, samlivet, arbejdslivet og fællesskabet. Der er ingen system i bogen, det står skrevet i den rækkefølge inspirationen til mig. Det handler mere om humor og provokation, end fornuft og rigtighed, mere om nysgerrighed og passion, end morale og normalitet. Jeg er vild med at skrive og egenligt er jeg, komplet ligeglad med grammatikken og kommaerne, det er formålet som kommer i første række. Jeg er ikke lært i at skrive, det er min egen læring, der har givet mig et sprog på skift. Håber på at mine mangler i korrekt skrivning, giver visse fordele, så som at skrive fra hjerte, at det er billederne som mit skrevne ord skaber. At det er levende sprog som kan vokse og folde sig ud i læserens bevidsthed. Det er nemlig det som er det højeste formål, at skabe inspiration og bevidsthed, så kan omvendt ordstilling, og fire linjer uden punktum, komme i rækken efter. Jeg ønsker at skrive, som jeg laver mad, det skal være sjovt, det skal være velsmagende. Det skal være nytænkende og kraftfuldt, foranderligt og overraskende. En spidsfuld skarphed og provokerende, en irriterende legende lethed, trods at det er helt uden ligegyldighed og forudsigelighed. Bogen er skrevet for at give inspiration til livet, samlivet, arbejdslivet og fællesskabet. Der er ingen system i bogen, det står skrevet i den rækkefølge inspirationen kom til mig. Det handler mere om humor og provokation, end fornuft og rigtighed, mere om nysgerrighed og passion, end morale og normalitet. Jeg er stort tilfreds og med bogen fødsel, vil jeg begynde at holde foredrag ud fra nogle af temaer i bogen. Følgende foredrag er sat op: Den essentielle vej til det gode liv Det autentiske lederskab Skab dit liv fra bunden af. Mellem disciplin og Galskab; Filosofi og eksistens Zen og kunsten at drive virksomhed Kommunikation og spilleregler i parforholdet Åndelig praksis uden dogmer og helligt fis     Mads Vang Christensen madsonblog.dk Sat, 26 May 2012 13:11:24 +0100 http://mediacominsight.wordpress.com/2012/05/25/en-til-weekenden-lad-ray-ban-hjaelpe-dig-med-at-finde-solen/ Ray Bans App – Bright Light, hjælper dig med at få det meste ud af solen, og dermed dine solbriller. Det kan være virkelig svært at finde det helt rette solsted – især i byen. Bright Light hjælper dig med at finde “sun spots” i byen – på trods af de høje huse. App’en kan identificere [...] SigneHedemannMikkelsen MediaCom Insight Fri, 25 May 2012 15:41:11 +0100 http://videnskab.dk/blog/relativisme “Kammerater, at opvarme et glas ved hjælp af snak kræver, at man taler med almindelig stemme i to tusind år eller råber højt i femoghalvfjerds, og vel at mærke under den forudsætning, at varmen ikke bortledes fra glasset. Så kan I selv regne ud, hvor megen nytte man har af tom snak!”. Passagen er hentet fra Alexander Solsjenitsyns bog Kræftafdelingen. Alligevel møder man den opfattelse, at holdninger er fredet land, der dårligt tåler at blive diskuteret på fornuftig vis. Blogbilleder:  Auto-byline:  Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi Auto-byline (small):  Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi Udgivelsesfunktionalitet Udgivelsesdato:  25/05 læs mere rachmanski@hotmail.com Seneste blogindlæg Fri, 25 May 2012 14:47:15 +0100 http://fushi.dk/da/content/deltag-i-det-interaktive-spil-%E2%80%9Dhopla%E2%80%9D-pa-storskaerm-din-mobil Ring op, råb ind i din mobil og spil mod andre spillere på storskærm. Det er i grove træk dét, det går ud på, når Call me inviterer alle til at spille Hopla fra d. 28. maj til d. 3. juni. Teknikken bag det interaktive spil er helt ny i Danmark ? og den kan i øvrigt også bruges til mindre larmende marketingevents. læs mere fushi Nyheder, Sport, Links m.m. Fri, 25 May 2012 11:59:22 +0100 http://fushi.dk/da/content/bring-your-own-device-alle-taler-om-byod Dustin og HP har udvidet deres samarbejde med BYOD, der er den nyeste trend indenfor it, hvor ansatte tilgår virksomhedens ressourcer via deres egne, private enheder Flere og flere ansatte er begyndt at medbringe deres egne enheder på kontoret, hvorfra de tilgår virksomhedens netværk, og bruger ressourcer som eksempelvis e-mail, filservere og databaser. I dag er det ikke tænkeligt, at man tilgår virksomhedens netværk fra virksomhedens pc?er uden sikkerhed. Den samme form for sikkerhed bør man have med de såkaldte Smart Devices (private Smartphones, tablets, bærbare pc?er mv.) læs mere fushi Nyheder, Sport, Links m.m. Fri, 25 May 2012 11:59:19 +0100 http://mariakyhl.wordpress.com/2012/05/25/ledig-er-det-nye-sort-eller-hvordan-jeg-prover-at-elske-at-vaere-arbejdslos/ Av, det var en skidt uge at være ledig i: Først nyheden i TV2 om at de hårdest stressramte er os uden for arbejdsmarkedet. Senere KForums beretning om kommunikationsfolk som den næstmest arbejdsløse akademikergruppe. Dystre udsigter for sådan én som mig, der er ? akademiker med kommunikationsprofil og tendens til periodevis sortsyn. Stress-coaches og psykologer [...] mariakyhl Shout outs Fri, 25 May 2012 11:02:07 +0100 http://medskaber.dk/forandring-kommer-nedefra/ Forklaringskraften i den udviklingsbaserede tilgang til forandring er stadig stærk og giver mening for videnvirksomheder, hvor man erkender behovet for medarbejderinvolvering og demokratisering af processerne. Virksomheder og organisationer er ikke passive ofre for den forandring, der altid er i gang. De har muligheder for selv at vælge, hvad de vil forandre, hvordan og hvornår de vil forandre. De kan lede processen i nye retninger og forme den. Den engelske forsker og teoretiker inden for forandringskommunikation, professor Bernard Burnes, sammenfatter sin forskning i dette optimistiske statement: ?It is possible for organisations to have genuine choices in what to change, how to change and when to change (Burnes, 405).? Ifølge Burnes dominerede den planlagte tilgang (Planned approach) til forandring både teoridannelsen og den praktiske anvendelse i organisationerne frem til 80erne, hvor den emergente (fremvoksende/ udviklingsbaserede) tilgang til forandring tog over. Bernard Burnes kan se svagheder ved begge tilgange. En organisation har brug for flere svarmuligheder på forandring og den emergente er kun én mulighed, betoner han. Den er nemlig ikke universel brugbar. Nogle organisationer har brug for at kunne agere hurtigt top down og foretage mere indgribende handlinger, f. eks. ved pludseligt opståede kriser. Uanset om man abonnerer på tænkningen fra den planlagte, den emergente eller en helt tredje tilgang, er det altid fornuftigt, at analysere fordele og ulemper ? specielt, hvis man ønsker at råde andre. Forandring er altid i gang Forklaringskraften i den udviklingsbaserede (emergente) tilgang er stadig stærk og giver mening for specielt løst koblede videnvirksomheder og videnorganisationer, hvor man er helt afhængig af de menneskelige kompetencer, og derfor erkender behovet for medarbejderinvolvering og demokratisering af processerne. Den udviklingsbaserede tilgang ser forandring som en uforudsigelig proces, der altid er i gang i en organisation: ?Change is not a linear process or a one-off isolated event but is a continuous, open-ended, cumulative and unpredictable process of aligning and re-aligning an organisation to its changing environment (Burnes, 362).? Man forandrer sig sammen Den udviklende tilgang ser organisationen som en ressource af erfaring. Det er de medarbejdere, der bruger deres viden og evner til gavn for organisationen, der er interessante for processen. Organisationen interagerer med medarbejderne og involverer dem i at stille en diagnose for de problemer den måtte opleve. I denne kommunikative sammenhæng er det muligt sammen at afdække nye (handle)muligheder, mener de hollandske kommunikationsforskere Elving og van Vuuren (350). Det er altså ikke kun ?de andre?, der skal forandres. Forandringen bliver kun en blivende succes, hvis vi forandrer os sammen. Idéerne er i luften hele tiden Forandring er en løbende proces, altid under udvikling og kumulativ. Forandring er en emergent (fremvoksende) foreteelse. Kvaliteten ved denne form for forandring, mener de amerikanske forskere og teoretikere Weick og Quinn, er ideen om at mindre justeringer, der foretages kontinuerligt, skabt parallelt på alle niveauer af organisationen, kan akkumulere og skabe substantiel forandring i hele organisationen. Nøgleordene for kontinuerlig forandring er konstant interaktion mellem menneskene i organisationen: Autoriteten følger opgaverne og ikke positionerne, konstant udvikling af repertoirer med mange typer af svar, selvorganiserende systemer, konstante omskrivninger af jobbeskrivelser, situationsbestemte reaktioner ? og naturligvis en accept af, at forandring er konstant. At det er et vilkår for moderne virksomheder. Evnen til at improvisere og lære i bred forstand er afgørende. Den første agerende er lige så vigtig som den sidste. Alle ideer er i luften hele tiden, og det er umuligt at vide, hvornår processen slutter, da ideerne bliver implementeret og omsat til handling, når muligheden opstår. Bottom up Den udviklende tilgang hylder bottom up ? ikke top down. Tabet af kontrol og formel magt er en bitter pille at sluge selv for moderne ledelser. Men som Bernard Burnes tørt bemærker, er der ingen fornuft i at opmuntre medarbejdere til at identificere muligheder for forandring med mindre, de bliver opmuntret til også at implementere dem. En virksomheds ledergruppe har ingen jordisk mulighed for på egen hånd effektivt at identificere, planlægge og implementere de nødvendige organisatoriske svar på forandringer.  En organisation vil hurtigt blive paralyseret, hvis lederne alene stod med forandringsansvaret. Det er ud fra det store antal lokale bottom up-initiativer, at retningen for virksomheden fremkommer og bliver formet. Burnes fremhæver, at sådanne forandringer er nødt til at blive ledt af en fælles vision og en fælles forståelse af organisationens prioriteringer og situation for ikke at blive splittet ad. Aflæs miljøet En afgørende kompetence for enhver organisation er, at kunne identificere det miljø, den opererer i, og vurdere, hvordan organisationens handlinger igen vil påvirke miljøet. En øvelse der bliver stadig sværere, fordi organisationens grænser er flydende. I dag er vi partnere, i morgen konkurrenter. Derfor bliver organisationer nødt til at blive åbne, lærende systemer, hvor strategiudvikling og forandring bliver formet ud fra den måde organisationen tilegner, fortolker og processerer information om sin omverden. En organisations overlevelse og vækst afhænger af dens reaktionsevne overfor ændringer i marked og samfund. Kultur og kollektiv læring Burnes fremhæver, at det er afgørende for en organisation, der ønsker at arbejde bevidst med den udviklende tilgang, at den formår at udvikle en kultur, der understøtter tænkningen: ?Creating a culture for change means that change has to be part of the way we do things around here, it cannot be bolted on as an extra (Burnes, 379).? Kollektiv læring er en anden forudsætning for vedvarende forandring: ?The effective is one which encourages and supports learning from change. This means that an open management style, encouraging initiative and risk, is needed (Burnes, 380).? Ved at involvere medarbejderne i forandringsbeslutninger stimulerer man til debat og åben kritik, som gør det muligt for medarbejdere at udfordre eksisterende normer og etablerede måder at gøre tingene på. I den lærende organisation er kundskaber (viden) noget lokalt, tilfældigt og situationsbestemt. Det indebærer, at viden er svær at flytte og svær at anvende i andre sammenhænge end der, hvor den er blevet skabt (Johansson, Heide, 171). Brug for kommunikative ledere Forandringen fra det kendte til det ukendte, fra det sikre til det usikre, kræver ledere som kan håndtere og tolerere risiko, og som kan håndtere paradokser og flertydighed: ?Instead of directing change from the top, managers are expected to operate as facilitators and coaches who, through their ability to span hierarchical, functional and organisational boundaries, can bring together and empower teams and groups to identify the need for, and achieve, change (Burnes, 381).? Kravene til den moderne leder fra forandringsteoretikerne ligner definitionen af den kommunikative leder, som et nyt svensk forskningsprojekt har formuleret, og som jeg har beskrevet i et par blogtekster: ?En kommunikerende leder engagerer medarbejdere i dialog, giver og søger feedback. Lederen involverer medarbejdere i beslutningsprocessen og opfattes som åben og nærværende.? Agentens tre mulige roller Elving og van Vuuren understreger, at der ikke findes gyldne løsninger for forandringsprojekter ? alt er baseret på de valg, man foretager.  Lær derfor folk at stille en diagnose selv, opfordrer de. Ifølge Wim Elving kan forandringsagenten principielt have tre forskellige roller, når han skal stille en diagnose: 1)   Som ekspert. Potentielt problem: Vil organisationen acceptere ekspertens diagnose og værktøjer? 2)   Som læge. Agenten er som en læge, der stiller diagnosen og beslutter, hvad organisationen har brug for, og giver den ?rigtige? medicin. Potentielt problem: Er diagnosen korrekt og er patienten villig til at tage medicinen? 3)   Som proceskonsulent. Organisationen er nødt til at tilegne sig kompetencer, så den selv bliver i stand til at lære. Agenten hjælper organisationen til selv at stille en diagnose. Han forebygger ?symptom management?, hvor en pille får hovedpinen til at forsvinde, men problemet, der forårsager hovedpinen, består. Potentielt problem for agenten: Han gør sig selv overflødig.   Kilder: Burnes, B. (2009). Managing Change. Prentice Hall. Elving, W.F.L. (2009). The role of communication in organisational change. Handout. Johansson, C., Heide, M. (2008). Kommunikation i förändringsprocesser. Liber. Vuuren, H.A.M., van, Elving, W.J.L., (2008). Communication, sensemaking and change as a chord of three stands: Practical implications and a research agenda for communicating organizational change. Corporate Communications: 13 (3), 349-359. Weick, K. E., Quinn, R. E. (1999). Organizational Change and Development. Academy of Management Review, 50, 361-386. John Jørgensen Medskaber Fri, 25 May 2012 08:47:00 +0100 http://fushi.dk/da/content/50000-danskere-har-krak-pa-ipad%E2%80%99en fushi Nyheder, Sport, Links m.m. Fri, 25 May 2012 07:59:05 +0100 http://www.jobindex.dk/cgi/click.cgi?jobid=358844&jobtype=h&ctx=r Konsulent - politisk research, analyse og formidling af nøgletal GTS - Godkendt Teknologisk Service, Taastrup GTS-sekretariatet i Taastrup søger dig, der vil være med til at præge rammerne for fremtidens innovative Danmark. Vil du spille en rolle i debatten om, hvordan vi sikrer væksten? Har du gennem din uddannelse opnået viden om innovation, strategi og teknologipolitik, og har du flair for data og nøgletal? Dine arbejdsopgaver vil være følgende: Deltage i udarbejdelse af analyser og rapporter, der benyttes som en del af den politiske debat. Du vil have særligt ansvar for nøgletal og performanceindikatorer for institutternes virke. Udvikling og drift i forhold til nogle af vores samarbejdsaftaler med nationale og internationale partnere. I samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere at arrangere møder, seminarer og debatarrangementer, og som en del af et lille sekretariat at tage fat i forhold til de daglige praktiske opgaver. Teknologisk Institut, 25. maj Jobindex - Ledige job kategoriseret i Økonomi og regnskab Fri, 25 May 2012 00:00:00 +0100 http://www.jobindex.dk/cgi/click.cgi?jobid=358844&jobtype=h&ctx=r Konsulent - politisk research, analyse og formidling af nøgletal GTS - Godkendt Teknologisk Service, Taastrup GTS-sekretariatet i Taastrup søger dig, der vil være med til at præge rammerne for fremtidens innovative Danmark. Vil du spille en rolle i debatten om, hvordan vi sikrer væksten? Har du gennem din uddannelse opnået viden om innovation, strategi og teknologipolitik, og har du flair for data og nøgletal? Dine arbejdsopgaver vil være følgende: Deltage i udarbejdelse af analyser og rapporter, der benyttes som en del af den politiske debat. Du vil have særligt ansvar for nøgletal og performanceindikatorer for institutternes virke. Udvikling og drift i forhold til nogle af vores samarbejdsaftaler med nationale og internationale partnere. I samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere at arrangere møder, seminarer og debatarrangementer, og som en del af et lille sekretariat at tage fat i forhold til de daglige praktiske opgaver. Teknologisk Institut, 25. maj Jobindex - Ledige job kategoriseret i Forskning Fri, 25 May 2012 00:00:00 +0100 http://it.jobindex.dk/cgi/click.cgi?jobid=359020&jobtype=h&ctx=r Kommunikationskonsulent Banedanmark, København Vil du være med til aktivt at styrke Banedanmarks kommunikation til medarbejdere og omverden? Hvis du vil være med til at løfte denne kommunikationsopgave, så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat som kommunikationskonsulent. Du bliver en del af en travl kommunikationsafdeling, der brænder for at levere god kommunikation i samspil med vores kolleger på tværs af virksomheden. Din primære opgave bliver at arbejde med struktur og indhold på vores intranet og vores hjemmeside for at sikre, at begge fremmer videndeling og samarbejde - både internt og eksternt. Du rådgiver og hjælper vores store netværk af webredaktører med kommunikationsmæssige og tekniske spørgsmål, og du koordinerer og afholder intranetkurser i SharePoint og er med til at udvikle både intranet og hjemmeside. Banedanmark, 25. maj IT Jobindex - Ledige job i Københavnsområdet kategoriseret i Internet og WWW Fri, 25 May 2012 00:00:00 +0100 http://www.jobindex.dk/cgi/click.cgi?jobid=359020&jobtype=h&ctx=r Kommunikationskonsulent Banedanmark, København Vil du være med til aktivt at styrke Banedanmarks kommunikation til medarbejdere og omverden? Hvis du vil være med til at løfte denne kommunikationsopgave, så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat som kommunikationskonsulent. Du bliver en del af en travl kommunikationsafdeling, der brænder for at levere god kommunikation i samspil med vores kolleger på tværs af virksomheden. Din primære opgave bliver at arbejde med struktur og indhold på vores intranet og vores hjemmeside for at sikre, at begge fremmer videndeling og samarbejde - både internt og eksternt. Du rådgiver og hjælper vores store netværk af webredaktører med kommunikationsmæssige og tekniske spørgsmål, og du koordinerer og afholder intranetkurser i SharePoint og er med til at udvikle både intranet og hjemmeside. Banedanmark, 25. maj Jobindex - Ledige job i centrum kategoriseret i Internet og WWW Fri, 25 May 2012 00:00:00 +0100 http://ayan.tvmkanal.dk/2012/05/24/ikke-helt-sprognord-maske-bare-nord/ Jeg er en sprogspasser! Da jeg havde fransk i gymnasiet, troede min lærer at jeg enten var meget dum eller var ordblind. Til eksamen bestod jeg knap og nap, og det var bestemt ikke fransk jeg talte til eksamen, da jeg bare jeg fyrede et eller andet af, og håbede på det bedste. Censor rådede mig til at bo et år i Frankrig, kækt svarede jeg : “Yeah…hvis du betaler”.  Jeg er en sprogspasser, også når det kommer til mit modersmål – somali. Af Ayan Mouhoumed Mødet med andre somaliere forgår altid ved at jeg hakker mig igennem ordene med blod, sved og tåre. Tit får jeg sætningen: “Nåh..jo..du er jo født i Danmark”, jeg kigger lettet og siger “Øh…ja”. Og det er hermed min undskyldning for, at jeg hakker mig igennem ordene og at mine landsmænd ikke helt kan forstå mig. Jeg er så dårlig til somali, at jeg seriøst burde have min egen tolk, de sjældne gange jeg færdes i somali-kredse. Det burde næsten være ulovligt for mig at færdes uden en tolk blandt mine folk, gad vide om ikke jeg kunne søge én via kommunen? Somali for dummies Igennem de fattige 80′ere og 90′ere mixede hoyo (mor) somali og dansk, når hun talte til os. Jeg tror bare det var ubevidst, men dansk var altså det dominerende sprog derhjemme. Det var ikke fordi somali var et fremmed sprog, men det virkede som om at somali gik ind i det ene øre og ud af det andet. Det var der bare, og ikke noget der lige satte sig fast.  Måske var det derfor at mine forældre sendte os til somali-undervisning i weekenden. I en lille forfaldet københavnerskole skulle vi hver weekend lære vores modersmål, og vi skulle lære det gennem frygt. Sammenpresset sad somali-unger i alle aldre i klasselokaler, og of course var mine søskende og jeg på  “somali for dummies”-holdet. Somali-lærene (ofte en fyr med en lang bambuspind), gik i mellem os og spredte rædsel. Der var ikke et tidspunkt, hvor man skulle lege klassens klovn, for hvis han bare hørte et lille unødvendigt pip ville det have konsekvenser. Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde fik en over fingrene, men jeg kan stadig huske frygten. Jeg kan huske frygten over at sige noget forkert, eller hvis min mave knurrede, eller hvis jeg nyste, hvad ville han så gøre? Dengang var det åbenbart okay at slå børn, og mine forældre tog det heller ikke så tungt, det var jo til vores eget bedste. Somali-venner søges Mine forældre opfordrede os til at have venner, der også havde somali-baggrund, også selvom vi intet havde tilfælles udover at være somalier. De tænkte bare “hvis de hænger med andre somali-unger, så kan de lære lidt om kulturen og sproget og ikke glemme at de er somali”. Bare fordi man speeddater ti unger, og smider dem ind i et lokale for at hænge ud sammen, betyder det ikke at det resulterer  i somali-poesi, eller at vi kan nationalsangen uden af. I stedet legede vi med Barbie, GI Joe, havde Troldspejlet kørende i baggrunden og talte dansk på fuld drøn. Hvad vores forældre ikke forstod var, at vi var mere danskere end somalier, og det var ikke noget der kunne ændres over night. Vi var brune danskere, take it or leave it baby. Somali sommerfester….wiiii Da jeg var i start 20′erne undrede jeg mig et minut eller to, og min søster og jeg stillede os selv dette spørgsmål “Hvorfor kender vi INGEN eller kun meget få unge somalier”? Vi havde ikke svaret, men vi besluttede at gøre noget ved det. Vi besluttede derfor at crashe en masse somali-bryllupper, og brugte en hel sommerferie på at tage til den ene somali-koncert efter den anden. Det er ikke fordi vi kendte bruden eller brudgommen, når vi crashede bryllupperne, eller specielt var interesseret i musikken til koncerterne, vi havde bare lyst til at være til stede og sige ” Hello bitches we are here, come and get us”. Som om det var en slags debutantfest, hvor vi skulle springe ud som de voksne lækre kvinde vi var (og stadig er). Hjalp det så? Hell no…for vi kom i grupper, sad i grupper og gik igen i grupper. Hvis en fyr skulle komme i kontakt med bare én af os, skulle han igennem en mur af sure kællinger, så det blev minimalt med kontakt med det modsatte køn. Misson find-somali- venner/veninder mislykkes bigtime! Nogle gange eller meget tit føler jeg mig total som en fremmed, når jeg er i blandet “mit folk”. Det kan være at jeg walk’er som en somalier, men jeg talk’er bestemt ikke som en. Det er faktisk noget jeg tit tænker over, og måske burde jeg bare springe ud i det, for jeg er jo en nørd (på den der cool måde), og så kan jeg ligeså godt være en sprognørd. Så næste gang du måske ser mig i downtown Kbh., så hænger jeg på hovedbiblioteket, hvor jeg er ved at låne cd’en “How to learn somali in 30 days”. ayan Index Thu, 24 May 2012 23:44:34 +0100 http://ayan.tvmkanal.dk/2012/05/24/kvinde-kend-din-plads/ Der er ca. 18 måneder og 2 dage mellem min storebror og jeg. Vi siger de samme ting, men går hinanden på nerverne, har et kærligheds/had-forhold til hinanden, jeg er øst han er vest. Han er handymanden der kan fixe alt uden at blinke, svede eller bruge Ikea-anvisningerne. Mens jeg har talegaverne iorden, har pennen og blokken klistret til min krop og åbenbart (ifl.ham) den kloge af os to.  Jeg er den artige pige, han er rebellen, men selvom vi har de forskelligheder, tror mange vi er tvillinger. han er den kvindelige udgave af mig, og jeg er den mandlige udgave af ham. Vi har næsten haft den samme barndom, men hele livet igennem har jeg vidst, at der var én kæmpe forskel på os to. Han var en dreng og jeg en pige. Af Ayan Mouhoumed  Mens min storebror i midt 90′erne fik lov til at klatre i træer, være ude til sent om aftenen og lave alt mellem himmel og jord, skulle jeg være den søde, artige og flittige pige. Jeg var hende der skulle ses, ikke høres. Hende der altid lyttede til hoyo (mor), og fik af vide at, hvis jeg skulle giftes, når jeg blev større skulle jeg “tage mig sammen”. Ikke noget med at se ‘Fuldt Hus’-genudsendelser hele dagen, ingen tid til læse ynglingsbogen “Ikke uden min datter” for tredje gang. Nej, jeg skulle være en mini somali-husmor in trainee, og hoyo var den strenge lærermester. Der var sgu ikke plads til sjov og ballade ikke her i ghetto lejligheden. Stram ballerne sammen Den gang vi boede i Ishøj var min mor den perfekte entertainer, og hun elskede værtinderollen. Når vi fik gæster på besøg, diskede hun den ene somali/arabisk ret efter hinanden, og “stres” var et moderne og ukendt begreb. Som lille afro-barn i det arabiske Yemen havde hun siden hun var 10 år lavet mad, og derfor var hun den fødte michelinkok i køkkenet og selvfølgelig skulle jeg læres op til det samme. Mens hun stod for alt madlavning, skulle min lille søster og jeg sørger for at lejligheden var pletfri. Der skulle støvsuges, støves af og vaskes af – u name it. Vi var stuepiger på D’ angleterre, og når vi efter flere timers rengøring annoncerede, at vi var færdige, gik hun rundt som en sur oldfrue med en klud i lejligheden og dobbeltcheckede alt, intet gik forbi hendes blik. Tror I det var godt nok? Nope?! For det værste der kunne ske for en afro-mama var at have et hus, der var beskidt. Og det var især pinligt hvis lejligheden lignede 3.verdenskrig velvidende, at der boede to unge kvinder i huset. “Hvad fanden laver tøserne”, vil folk tænke og tro at vi var dårligt opdraget og at vi var så onde ved vores mor, at vi ikke engang gad løfte en finger. Et beskidt hus symboliserede simpelthen dovne unger, og tøser der ikke kunne bruges til en skid. Hvis ikke de kunne rydde op, hvad fanden kunne de så? Og det betød at de ikke var gode mini somali-husmor in trainee, og derfor heller ikke ville være gode koner engang i fremtiden. Askepots stedbrødre Mens min lillesøster og jeg vaskede gulvet, støvede af og assisterede hoyo, var min storebror fritaget. Han skulle bestemt ikke slide som os, nej nej, for han var en mand (selvom han ikke engang var fyldt 18år endnu). Han skulle stå til rådighed, hvis der var varer hoyo havde glemt at købe. Det kunne være alt fra chili til lammet til dåsemælken til teen. Det var hans primære opgave, at købe ind og når så gæsterne ankom (ofte kvinder med børn) skulle han lave et forsvindingsnummer. Nu var det ham der ikke skulle ses eller høres, for det var upassende, at han sad i stuen sammen med os kvinder (selvom han var en lille knægt). For kvinderne smed tørklædet, lavede sjov, delte røverhistorier, bitchede og der var bestemt ikke plads til mænd uanset alder. Og tro mig det var altid underholdende at have disse kvinder på besøg. Man skulle bestemt ikke være lydfølsom, fordi kvinderne snakkede og råbte op. Imens sad min storebror behageligt inde på sit værelset og så film, uden at bekymre sig om gæsterne, det eneste han skulle bekymre sig om var, om han havde forstået Eddie Murphy’s joke i “Coming to America”. Weekend sjov Jeg indrømmer, at jeg var en bogorm da jeg var yngre, uden ret mange venner (havde faktisk ikke én eneste ven eller veninde), men pennevenner havde jeg en masse af..haha. Min storebror derimod havde masser af venner, og misundeligt så jeg ham løbe ind og ud af lejligheden i sommerferien, hvor han sammen med sine venner, løb på rulleskøjter, legede med glaskugler over ved legepladsen og altid havde et eller anden at lave. Mens jeg bare sad inde på mit værelse og læste en bog, skrev til min penneveninde (Maria fra Ringsted) eller sad og skrev. Jeg var så misundelig, men jeg var total sky, genert og havde ingen selvtillid overhovedet. Når min storebror gik ud med sine venner og hang ude i blokken, kom han hjem når han havde lyst. Hoyo sagde ingenting, for hey – han var en dreng. Når jeg var ude (de få gange jeg gjorde det igennem 90erne) fik jeg altid nogle retningslinjer smidt i hovedet, og de skulle bare følges. Jeg skulle komme hjem inden det blev mørkt, jeg skulle passe på hvor jeg tog hen (ingen farlige steder), hvem jeg rendte rundt med og en million andre regler fik jeg smidt i hovedet. Lige meget hvor meget jeg trampede i gulvet, lige meget hvor meget jeg råbte og skreg, smækkede med dørene, nyttede det ikke noget. Jeg var en pige, piger havde bare flere retningslinjer eller regler som de skulle følge. Punktum slut, ingen forklaring, ingen hvorfor, sådan var det bare! Vanedyret gi’r igen Når man hele livet igennem får at vide at “sådan er det bare”, kan man vælge at gøre to ting. Man kan vælge at acceptere det, trække på skuldrene og udstøde et stort håbløst og fortabt “ahhhhhhh” og leve med det. Eller man kan blive ved med at sige “hvorfor? ..hvorfor?..hvorfor?”, indtil forældrene bliver sindssyge og ikke kan retfærdiggøre det længere. Man kan prikke sine forældre i skuldrene og sige “Hov hov – det kan godt være han er en dreng og jeg er en pige, men soo what”. Hvad betyder det egentligt? Jeg kan sagtens forstå, hvorfor min mor var som hun var igennem min barndom, og jeg ved at hun kun ville det bedste for mig. Jeg respekterer hendes beslutninger, men jeg er ikke helt enig med hende. Er det noget jeg vil tage med mig i min “opdragelsestaske”, når jeg engang får børn? Nej! Fordi jeg synes at piger og drenge burde behandles ens! Jeg synes ikke pigen skal behandles som den søde svage prinsesse, mens drenge behandles som den drillesyge stærke dreng. Måske har kønnene forskellige pladser i samfundet, men hvem er vi til at definere dem? Hvem er vi til at sige, at det kan man ikke, bare fordi man er en kvinde eller mand? Hvem er vi til at holde folk tilbage, og bruge køn som en slags undskyldning. Yes, jeg er en kvinde (I know)..men det betyder ikke, at jeg er nederst i hierarkistigen som samfundet har kreeret. Jeg er en kvinde uanset hvad, med høje hæle, rød læbestift, lange negle og stram nederdel, der viser mine chokoladefarvede ben. Jeg er også kvinde, selvom jeg har t-shirt, utæmmet afro og baggy-jeans og ingen skal fortælle mig, hvad jeg ikke kan eller må lave! Så det med at “jeg skal kende min plads”, kan I bare smide ud i havet!         ayan Index Thu, 24 May 2012 23:29:52 +0100 http://ayan.tvmkanal.dk/2012/05/24/kvinde-kend-din-plads/ Der er ca. 18 måneder og 2 dage mellem min storebror og jeg. Vi siger de samme ting, men går hinanden på nerverne, har et kærligheds/had-forhold til hinanden, jeg er øst han er vest. Han er handymanden der kan fixe alt uden at blinke, svede eller bruge Ikea-anvisningerne. Mens jeg har talegaverne iorden, har pennen og blokken klistret til min krop og åbenbart (ifl.ham) den kloge af os to.  Jeg er den artige pige, han er rebellen, men selvom vi har de forskelligheder, tror mange vi er tvillinger. han er den kvindelige udgave af mig, og jeg er den mandlige udgave af ham. Vi har næsten haft den samme barndom, men hele livet igennem har jeg vidst, at der var én kæmpe forskel på os to. Han var en dreng og jeg en pige. Af Ayan Mouhoumed  Mens min storebror i midt 90′erne fik lov til at klatre i træer, være ude til sent om aftenen og lave alt mellem himmel og jord, skulle jeg være den søde, artige og flittige pige. Jeg var hende der skulle ses, ikke høres. Hende der altid lyttede til hoyo (mor), og fik af vide at, hvis jeg skulle giftes, når jeg blev større skulle jeg “tage mig sammen”. Ikke noget med at se ‘Fuldt Hus’-genudsendelser hele dagen, ingen tid til læse ynglingsbogen “Ikke uden min datter” for tredje gang. Nej, jeg skulle være en mini somali-husmor in trainee, og hoyo var den strenge lærermester. Der var sgu ikke plads til sjov og ballade ikke her i ghetto lejligheden. Stram ballerne sammen Den gang vi boede i Ishøj var min mor den perfekte entertainer, og hun elskede værtinderollen. Når vi fik gæster på besøg, diskede hun den ene somali/arabisk ret efter hinanden, og “stres” var et moderne og ukendt begreb. Som lille afro-barn i det arabiske Yemen havde hun siden hun var 10 år lavet mad, og derfor var hun den fødte michelinkok i køkkenet og selvfølgelig skulle jeg læres op til det samme. Mens hun stod for alt madlavning, skulle min lille søster og jeg sørger for at lejligheden var pletfri. Der skulle støvsuges, støves af og vaskes af – u name it. Vi var stuepiger på D’ angleterre, og når vi efter flere timers rengøring annoncerede, at vi var færdige, gik hun rundt som en sur oldfrue med en klud i lejligheden og dobbeltcheckede alt, intet gik forbi hendes blik. Tror I det var godt nok? Nope?! For det værste der kunne ske for en afro-mama var at have et hus, der var beskidt. Og det var især pinligt hvis lejligheden lignede 3.verdenskrig velvidende, at der boede to unge kvinder i huset. “Hvad fanden laver tøserne”, vil folk tænke og tro at vi var dårligt opdraget og at vi var så onde ved vores mor, at vi ikke engang gad løfte en finger. Et beskidt hus symboliserede simpelthen dovne unger, og tøser der ikke kunne bruges til en skid. Hvis ikke de kunne rydde op, hvad fanden kunne de så? Og det betød at de ikke var gode mini somali-husmor in trainee, og derfor heller ikke ville være gode koner engang i fremtiden. Askepots stedbrødre Mens min lillesøster og jeg vaskede gulvet, støvede af og assisterede hoyo, var min storebror fritaget. Han skulle bestemt ikke slide som os, nej nej, for han var en mand (selvom han ikke engang var fyldt 18år endnu). Han skulle stå til rådighed, hvis der var varer hoyo havde glemt at købe. Det kunne være alt fra chili til lammet til dåsemælken til teen. Det var hans primære opgave, at købe ind og når så gæsterne ankom (ofte kvinder med børn) skulle han lave et forsvindingsnummer. Nu var det ham der ikke skulle ses eller høres, for det var upassende, at han sad i stuen sammen med os kvinder (selvom han var en lille knægt). For kvinderne smed tørklædet, lavede sjov, delte røverhistorier, bitchede og der var bestemt ikke plads til mænd uanset alder. Og tro mig det var altid underholdende at have disse kvinder på besøg. Man skulle bestemt ikke være lydfølsom, fordi kvinderne snakkede og råbte op. Imens sad min storebror behageligt inde på sit værelset og så film, uden at bekymre sig om gæsterne, det eneste han skulle bekymre sig om var, om han havde forstået Eddie Murphy’s joke i “Coming to America”. Weekend sjov Jeg indrømmer, at jeg var en bogorm da jeg var yngre, uden ret mange venner (havde faktisk ikke én eneste ven eller veninde), men pennevenner havde jeg en masse af..haha. Min storebror derimod havde masser af venner, og misundeligt så jeg ham løbe ind og ud af lejligheden i sommerferien, hvor han sammen med sine venner, løb på rulleskøjter, legede med glaskugler over ved legepladsen og altid havde et eller anden at lave. Mens jeg bare sad inde på mit værelse og læste en bog, skrev til min penneveninde (Maria fra Ringsted) eller sad og skrev. Jeg var så misundelig, men jeg var total sky, genert og havde ingen selvtillid overhovedet. Når min storebror gik ud med sine venner og hang ude i blokken, kom han hjem når han havde lyst. Hoyo sagde ingenting, for hey – han var en dreng. Når jeg var ude (de få gange jeg gjorde det igennem 90erne) fik jeg altid nogle retningslinjer smidt i hovedet, og de skulle bare følges. Jeg skulle komme hjem inden det blev mørkt, jeg skulle passe på hvor jeg tog hen (ingen farlige steder), hvem jeg rendte rundt med og en million andre regler fik jeg smidt i hovedet. Lige meget hvor meget jeg trampede i gulvet, lige meget hvor meget jeg råbte og skreg, smækkede med dørene, nyttede det ikke noget. Jeg var en pige, piger havde bare flere retningslinjer eller regler som de skulle følge. Punktum slut, ingen forklaring, ingen hvorfor, sådan var det bare! Vanedyret gi’r igen Når man hele livet igennem får at vide at “sådan er det bare”, kan man vælge at gøre to ting. Man kan vælge at acceptere det, trække på skuldrene og udstøde et stort håbløst og fortabt “ahhhhhhh” og leve med det. Eller man kan blive ved med at sige “hvorfor? ..hvorfor?..hvorfor?”, indtil forældrene bliver sindssyge og ikke kan retfærdiggøre det længere. Man kan prikke sine forældre i skuldrene og sige “Hov hov – det kan godt være han er en dreng og jeg er en pige, men soo what”. Hvad betyder det egentligt? Jeg kan sagtens forstå, hvorfor min mor var som hun var igennem min barndom, og jeg ved at hun kun ville det bedste for mig. Jeg respekterer hendes beslutninger, men jeg er ikke helt enig med hende. Er det noget jeg vil tage med mig i min “opdragelsestaske”, når jeg engang får børn? Nej! Fordi jeg synes at piger og drenge burde behandles ens! Jeg synes ikke pigen skal behandles som den søde svage prinsesse, mens drenge behandles som den drillesyge stærke dreng. Måske har kønnene forskellige pladser i samfundet, men hvem er vi til at definere dem? Hvem er vi til at sige, at det kan man ikke, bare fordi man er en kvinde eller mand? Hvem er vi til at holde folk tilbage, og bruge køn som en slags undskyldning. Yes, jeg er en kvinde (I know)..men det betyder ikke, at jeg er nederst i hierarkistigen som samfundet har kreeret. Jeg er en kvinde uanset hvad, med høje hæle, rød læbestift, lange negle og stram nederdel, der viser mine chokoladefarvede ben. Jeg er også kvinde, selvom jeg har t-shirt, utæmmet afro og baggy-jeans og ingen skal fortælle mig, hvad jeg ikke kan eller må lave! Så det med at “jeg skal kende min plads”, kan I bare smide ud i havet!         ayan Index Thu, 24 May 2012 23:29:52 +0100 http://mediacominsight.wordpress.com/2012/05/24/kvinderne-kommer/ I dag udkommer Kraks Blå Bog, der optager personer, som har gjort en ekstraordinær og betydningsfuld indsats indenfor deres arbejdsfelt. I 2012- udgaven udgør kvinder 38% af de nyoptagne medlemmer, hvilket er den højeste andel nogensinde.     Vi ser den tilnærmende ligestilling som et udtryk for kvinders generelt voksende indflydelse i samfundet.  Profilerne på de nye medlemmer [...] fenjalyng MediaCom Insight Thu, 24 May 2012 13:15:24 +0100 http://raeson.dk/2012/udenomssnak-sadan-g%c3%b8r-alle-danske-politikere/ Dansk politik er som en rejse til Bergen uden regntøj. Politikernes planer går ud fra, at væksten snart vender tilbage. Men meget tyder på, at det gør den ikke. Det er derfor rimeligt at spørge: Hvad gør I, hvis væksten udebliver? Så det har jeg gjort i et år. Men de VIL ikke svare. De [...] Lignende artikler:Ole Wæver: Danske politikere har ikke forstået den nye verdensorden ? USA er færdig som supermagt Udenomssnak: Sådan gør politikerne Udenomssnak: Sådan gør Sohn, Frederiksen og Vestager Villads Andersen RÆSON Thu, 24 May 2012 07:55:55 +0100 http://raeson.dk/2012/ingen-politikere-vil-svare-hvad-hvis-v%c3%a6ksten-udebliver/ Politikernes planer går ud fra, at væksten snart vender tilbage. Meget tyder på, at det gør den ikke. Jeg har derfor gennem et år spurgt: Hvad vil I, hvis den udebliver? Det vil de ikke svare på. De håber på det bedste og siger, at pessimisme er selvopfyldende. Det svarer til at rejse til Bergen [...] Lignende artikler:Hverken Helle eller Løkke har svaret: Hvad hvis væksten udebliver? Hvad nu hvis Iran taler sandt? Dan Jørgensen vil have en europæisk kickstart: Tyskland bør sætte gang i væksten med mia. af Euro Villads Andersen RÆSON Thu, 24 May 2012 07:55:55 +0100 http://mediacominsight.wordpress.com/2012/05/23/hvorfor-giro-ditalia-blev-lyserod/ Vi bliver i Giro d’italia-genren og kigger lidt nærmere på verdens hårdeste cykelløbs lyserøde farve. Den italienske sportsavis La Gazetta dello Sport har stået bag Giro d’Italia siden det første løb blev kørt i 1909. Avisen blev stiftet i 1896 i forbindelse med de første Olympiske Lege. Avisen udkommer på lyserødt papir og netop dette [...] SigneHedemannMikkelsen MediaCom Insight Wed, 23 May 2012 14:47:20 +0100 http://normik.tumblr.com/post/23602113836 Del 2:2 ? Odense Marcipan og Bravo Tours mestrer Facebook-disciplinen?Her får du indsigt i to... Normik Wed, 23 May 2012 11:57:00 +0100 http://mediacominsight.wordpress.com/2012/05/23/en-ekstra-dimension-til-tilskueroplevelsen/ I søndags løb Københavns Maraton af stablen for 32. gang. Siden løbet startede i 1980, er antallet af deltagere vokset eksponentielt ? bare siden 2005 er deltagertallet over fordoblet. Løbet afspejler dermed den generelle tendens ? danskerne løber mere end nogen sinde. Det var dog ikke kun løberne, der var mange af ? også tilskuerne [...] fenjalyng MediaCom Insight Wed, 23 May 2012 09:25:27 +0100 http://mettehaulund.com/2012/05/22/offer-olga-og-alle-de-andre/ Kender du til Offer Olga, Hadefulde Hannah, Sure Susanne, Skyklap Sonja, Power Pernille, Proaktive Pia og alle de andre – eller har du lyst til at lære dem at kende? Jeg er faktisk helt sikker på, at du kender dem … Læs resten → mettehaulund Mette Haulund Tue, 22 May 2012 12:32:56 +0100 http://mediacominsight.wordpress.com/2012/05/22/om-hvordan-god-praesentationsteknink-kan-fa-italien-rundt-til-at-starte-i-herning/ Her hos MediaCom er vi imponerede over, hvordan en god præsentationsteknink kan få Giro d’Italia 2012 til at starte i Herning. Tilbage i oktober 2009 besluttede Herning sig for at forsøge, at få Giro d’Italia til at starte 19oo km fra Italien – nemlig i Herning. I midten af marts 2010 drog en delegation til [...] SigneHedemannMikkelsen MediaCom Insight Tue, 22 May 2012 11:27:32 +0100