De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et konflikt http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 19:01:13 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.fridaelm.dk/2012/05/sa-kom-sommeren-endelig/ Nu er sommeren endelig kommet – og det betyder også, at jeg kan rende rudt i meget lidt tøj, mens termotøjet er gemt langt væk. Det er også rigtig dejligt med det gode vejr, for jeg er blevet ret glad for at lege i gården sammen med Olivia og Rosa. Forrige weekend var jeg en tur i gården sammen med far, mor, Shyam og Olivia om fredagen. Her snakkede vi om, at man ikke må spise snegle (med mindre man er franskmand), og til det svarede jeg “kun kanelsnegle”. Om lørdagen var jeg en tur på Zoologisk Museum med far, mens mor og Vilde blev hjemme. Det var rigtig sjovt at se alle de udstoppede dyr – ikke mindst pingvinerne, som helt klart var det sjoveste. Om eftermiddagen var jeg en tur i Landbohøjskolens Have med mor, Olivia og Zandra. Senere var jeg på besøg hos Olivia. Desværre blev vi lidt uvenner – men vi var vist også begge to ret trætte. Vi var dog ikke mere uvenner, end at vi alle sammen tog en tur i Frederiksberg Have. Her var vi først på legeplads, og da Olivia skulle hjem, gik mor, far, Vilde og jeg videre over til elefanterne. Desværre var de indenfor, så vi kunne ikke se dem. Men så var det jo godt, at der var en bakke, som jeg kunne løbe op og ned ad. Det var ret sjovt – lige indtil jeg faldt med næsen først, da jeg løb hurtigt ned. Lidt efter var jeg dog ok igen. I torsdags tog vi så op til mormor og morfar. Desværre blev jeg dårlig og kastede op, lige inden vi var fremme. Lidt is og kage hjalp dog på humøret. Jeg fik også leget en masse med lego og var en tur i sandkassen. Det bedste var dog, da jeg puttede mormor i fængsel og sagde “Nu er du i fængsel – så kan du tænke lidt over det”. Det syntes de vist var meget skægt. Vi sov alle sammen deroppe, og næste formiddag tog mor og far af sted mod Sverige, hvor de skulle hygge sig lidt alene, mens Vilde og jeg blev hos mormor og morfar. Det var første gang at Vilde skulle passes med overnatning, så jeg lovede at passe godt på hende. Resten af dagen hyggede vi os rigtig, og vi var bl.a. også på stranden. Næste dag hentede vi alle sammen mor og far ved toget, og lidt efter tog vi hjem igen. Tilbage på Frederiksberg gik far og jeg en tur ned i gården. Peter (Rosas far) og Shyam var ved at bygge en gynge, så det hjalp far lidt med, mens jeg legede med Rosa og Olivia. Der var sket så meget den dag, så jeg havde svært ved at sove – og faldt først i søvn kl. 21. Søndag var vi i gården hele dagen sammen med både Olivias og Rosas familie. Alle de voksne hjalp med til at gøre gården lidt pænere (bl.a. ved at så græs), mens vi legede. Bl.a. syntes vi at det var rigtig sjovt at komme op i christianiacyklerne. I løbet af en hel dag kan det nok ikke undgås, at der kommer visse konflikter – og vi blev da også uvenner og kede af det et par gange. Men heldigvis var det hurtigt løst. Om aftenen grillede vi alle sammen, så det var en rigtig hyggelig dag med super godt vejr. De seneste dage er vejret bare blevet bedre og bedre – så vi har været meget ude i børnehaven og i gården. I går var jeg f.eks. alene i gården sammen med Zandra, Rosa og Olivia, mens mor forberedte aftensmad. Jeg elsker godt vejr. Frida Frida Elm Wed, 23 May 2012 12:55:00 +0100 http://arbejderen.dk/artikel/2012-05-18/fyret-tillidsmand-f-r-erstatning -- Ingen beskrivelse -- admin Arbejderen Fri, 18 May 2012 20:40:21 +0100 http://coptysblog.wordpress.com/2012/05/14/sidder-du-fast/ Christina Copty Copty's Blog Mon, 14 May 2012 10:39:48 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/4gr7P7hZuMo/ En stor del af danskerne låner deres pensionspenge ud til statskasserne i udemokratiske afrikanske lande. Statskasserne i korrupte og udemokratiske afrikanske lande modtager hvert år masser af danske... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Sun, 13 May 2012 07:42:31 +0100 http://karrierekick.dk/5010-pensionsselskaber-stotter-korrupte-regimer/ En stor del af danskerne låner deres pensionspenge ud til statskasserne i udemokratiske afrikanske lande. Statskasserne i korrupte og udemokratiske afrikanske lande modtager hvert år masser af danske pensionskroner. For 19 ud af de 22 største pensionskasser herhjemme opkøber statsobligationer i en række afrikanske lande, skriver Berlingske. Og det er langt fra i orden, mener Forbrugerrådet. - Det er ikke OK ud fra en moralsk betragtning. De fleste af os har det sådan, at når vi køber noget, har vi ikke lyst til at føle os medskyldige i forbrydelser, der sker i den tredje verden, siger afdelingschef i Forbrugerrådet Vagn Jelsøe til Berlingske. Ét af landene, hvor danske pensionspenge ender, er den Demokratiske Republik Congo, der blandt andet er berygtet for at forsøge at undertrykke oppositionen med tortur. I alt har fire danske pensionsselskaber – ISP, AP Pension, Pensam og Industriens Pension – investeret i statsobligationer i landet for omkring 11 millioner kroner. Samtidig er kvinder blevet voldtaget af landets nationalhær, siger Læge Dennis Mukwege, der arbejder på Panzi hospitalet i DR Congo. - Et stort antal kvinder voldtages af regeringssoldaterne. Det er meningen de skal beskytte dem, ikke voldtage dem, siger han til DR Nyheder. Formanden for Rådet for Samfundsansvar, Mads Øvlisen, savner et etisk regelsæt for investeringer i statsobligationer. Det har man nemlig for aktier og virksomhedslån. - Vi ved jo alle sammen, at der er problemer i de lande. Derfor undrer det mig, at pensions­kasserne ikke er mere gennemsigtige og forklarer, hvad de har gjort for at sikre, at pengene ender i opbygning af landet og ikke i de forkerte lommer, siger han til Berlingske. Ifølge avisen har danske pensionskasser investeret for mere end 600 millioner kroner i otte afrikanske lande: Angola, Republik­ken Congo, Nigeria, Uganda, Gabon, Elfenbenskysten, Senegal og den Demokratiske Republik Congo. I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq Karrierekick KarriereKick Sun, 13 May 2012 07:42:31 +0100 http://coptysblog.wordpress.com/2012/05/11/impulskontro-hvaffor-noget/ Christina Copty Copty's Blog Fri, 11 May 2012 14:23:31 +0100 http://da.globalvoicesonline.org/2012/05/3104 (Alle links i dette indlæg er på spansk) Bevægelsen for Fred med Retfærdighed og Værdighed, som ledes af den tidligere digter Javier Sicilia, markerede årsdagen for bevægelsens begyndelse den 28. marts 2012. Med andre ord, så er det nu et år siden at Javier Sicillas søn, Juan Francisco Sicilia, blev dræbt. Hans døde krop blev fundet i bydelen Las Brisas i byen Temixco i delstaten Morelos sammen med ligene af seks andre unge mennesker, der alle blev ofre for den udbredte vold i Mexico. Allerede fra de første morgentimer skrev nationale aviser, som f.eks. Milenio, om mindebegivenheden: Con la asistencia de unas cien personas, cantidad mucho menor a la que lo acompañó hace un año, Javier Sicilia, Julián LeBarón y familiares de otras víctimas de la delincuencia iniciaron la jornada de 12 horas para conmemorar el aniversario de la muerte del hijo del poeta y de otros seis jóvenes, cuyos cuerpos fueron hallados en el fraccionamiento Las Brisas, en Temixco, Morelos. En la fuente de la Paloma de la Paz, Sicilia señaló que la ausencia de más acompañantes en este aniversario se debe a que la sociedad ya aprendió a tolerar lo intolerable y que, de cara a los comicios electorales, quien en realidad pierde, consideró, es la sociedad. A un año del multihomicidio, Sicilia declaró que no hay justicia en este caso porque hasta ahora no hay ninguna persona sentenciada. Med deltagelse af omkring hundrede personer, hvilket er meget mindre end det antal, som fulgte Javier Sicilla for et år siden, påbegyndte digteren, sammen med Julián LeBarón og familiemedlemmer til de andre ofre, den tolv timer lange mindehøjtidelighed. De mindedes mordet på Javiers afdøde søn, samt seks andre unge mennesker, hvis kroppe blev fundet i Las Brisas i Temixco, Morelos. Sicilla talte ved den symbolske fontæne Fredsduen i Cuernavaca, og understregede at det begrænsede fremmøde skyldtes at det mexicanske samfund allerede har lært at tolerere det som ikke bør tolereres. Sicilla fremhævede at med udsigterne til genvalg af de ansvarlige politikere, vil det være det mexicanske samfund, der bliver taberen. Sicilla understregede at retfærdigheden endnu ikke er sket fyldest, fordi ingen personer er blevet dømt skyldige, på trods af at der er gået et år siden massemordet. I løbet af 2011 blev mange demonstrationer afholdt, som denne i Puebla. Billede fra Flickr-brugeren FotoyMensaje, benyttet under licensen (CC BY-NC-SA 2.0). På bloggerplatformen The Narcosphere skrev Karina González om bevægelsens rødder: Todo empezó hace un año tras el asesinato de Juanelo, hijo de 24 años del poeta Javier Sicilia, como consecuencia de la violencia por esta guerra. Los ciudadanos salieron a la calle  y con el grito de ?¡Estamos hasta la madre!? vencieron el miedo. El movimiento que nació en Morelos puso en marcha a miles de personas para denunciar los estragos de la guerra y sacar del anonimato a las víctimas. Det hele begyndte for et år med mordet på Juan, den 24-årige søn af digteren Javier Sicilia, som døde på grund af denne voldelige krig. Med råbet ?Vi har fået nok!? gik folket på gaden og vandt over frygten. Bevægelsen, som begyndte i Morelos, har sat gang i tusindvis af mennesker, der protesterer mod denne voldskrigs ødelæggelser, og som vil hive ofrene ud af anonymitetens svøbe. På årsdagen udsendte Mexicanere i Schweiz for Fred følgende brev på deres blog for at støtte bevægelsen: Nosotros, Mexicanos viviendo en Suiza; Manifestamos con fuerza que la distancia que nos separa fisicamente de nuestro país, es nada cuando nuestros corazones se quedaron en México. Amamos, respetamos y sufrimos de igual manera que ustedes. El clima de violencia por el cual atraviesa nuestro país nos duele profundamente y nos indigna. Por eso queremos decirles que desde Suiza estamos con ustedes en la lucha, Aún así, estando a miles de kilómetros. Porque como dice el escritor alemán Bertolot Brecht : « Quien lucha, puede perder. Quien no lucha, ya ha perdido.? Con ustedes luchando por un México en paz. Vi, mexicanere der bor i Schweiz, vil gøre det klart at den afstand, som adskiller os fysisk fra vores land, intet betyder, fordi vores hjerter stadig er i Mexico. Vi elsker, respekterer og lider i samme grad som jer. Den voldsbølge, som hærger vores land, smerter os dybt og skaber både vrede og harme. Her fra Schweiz vil vi derfor fortælle jer, at vi står ved jeres side og deler jeres kamp, på trods af de mange kilometer, som adskiller os. Som den tyske forfatter Bertol Brecht skriver: ?Den der kæmper kan tabe. Den der ikke kæmper har allerede tabt?. Vi kæmper i fælleskab for et fredeligt Mexico. Animal Político (Politisk Dyr) samlede et par anekdoter, som Sicilia fortalte om sin afdøde søn, især om sønnens begejstring for fodbold og holdet Clúb América: ?Mi hijo Juan tenía una sola falla ?se lamenta Javier Sicilia?: era americanista, en eso nunca lo pudimos corregir?. El poeta mira a su costado, donde su compadre, Francisco, corrobora sus palabras con un gesto afirmativo de la cabeza. “Min søn Juan havde kun én brist” ? brokker Javier Sicilia sig - ?han var  América-fan. Denne fejl kunne vi aldrig rette op på?. Digteren ser til siden, hvor hans gudfar, Francisco, bekræfter hans ord med et anerkendende nik med hovedet. På Twitter benyttede præsidentkandidaten Josefina Vázquez (@JosefinaVM) lejligheden til at vise sin støtte ved at sende en besked til Javier Sicilia: Un abrazo solidario a Javier Sicilia, Gaby Cadena y los padres de los jóvenes asesinados hace un año. Su lucha no es en vano. En solidarisk omfavnelse til Javier Sicilia, Gaby Cadena og forældre til de andre ofre, som blev myrdet for et år siden. Jeres kamp er ikke forgæves. Journalisten Katia D'Artigues (@kdartigues) reflekterede over den smertefulde mindedag: Hace un año, hoy, Javier Sicilia estaba a unas horas de que le cambiara su vida. I dag for et år siden var Javier Sicilia kun et par timer fra den begivenhed, som skulle komme til at ændre hans liv. Twitter-brugeren @lafalconielsa udtrykte sine følelser over for aktivisten: Dirán lo que quieran, pero yo amo a Javier Sicilia De kan sige hvad de vil, men jeg elsker Javier Sicilia Brugeren @roblesmaloof begrænsede sig ikke kun til at udtrykke sig om Sicilia-familien, men dedikerede sin twitter-besked til andre ofre, som er repræsenteret af Bevægelsen for Fred med Retfærdighed og Værdighed: Hoy como todos los días, pensamos en don #Nepomuceno Moreno, quien como muchas madres y padres, fue asesinado por buscar a su hijo #MPJD I dag, ligesom alle andre dage, sender vi vores tanker til Hr. #Nepomuceno Moreno, som så mange andre forældre, blev myrdet blot fordi han ledte efter sin søn #MPJD Man kan læse flere reaktioner og reportager om årsdagen ved at følge hashtagsne #MPJD,#hastalamadre, #AniversarioMPJD. Bevægelsens officielle Twitter-side (@MxLaPazMx) bragte opdateringer om aktiviteter i løbet af dagen. Som beskrevet af Global Voices siden august 2011, består den aktivisme, som praktiseres af Sicilia og den bevægelse han leder, i høj grad af den kommunikation og udveksling af meninger der foregår via blogs og Twitter. Håbet om at situationen i det nordamerikanske land forandrer sig til det bedre, er på mange måder det eneste, der forener bevægelsens mange aktører. Skrevet af J. Tadeo · Oversat af Malte Warburg Sorensen · Se det originale indlæg [es] · Kommentarer (0) Del: facebook · twitter · reddit · StumbleUpon · delicious · Instapaper Malte Warburg Sorensen Global Voices på dansk Thu, 03 May 2012 22:01:58 +0100 http://haraslave.wordpress.com/2012/05/02/sarbarheden-aendrer-sig-ikke/ Nogle gange mister jeg fuldstændig besindelsen overfor min Herre og skælder Ham ud. Siger ting til Ham for at såre, men dennegang følger det sårede udtryk og de sårede øjne mig længere. Helt hen i hulen et par dage senere. … Læs resten → harasub haraslave Wed, 02 May 2012 10:06:38 +0100 http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/26-04-12/tomme-l-fter-i-elfenbenskysten I landets vestlige del skuffes mange flygtninge over manglende indfrielse af løfter om udvikling af den hårdt prøvede region. læs mere U-landsnyt.dk Thu, 26 Apr 2012 22:50:55 +0100 http://komklartigennem.wordpress.com/2012/04/23/sadan-kommunikerer-du-i-farver-hbdi-omsat-i-praksis/ Kom nu til sagen, tænkte han, mens hun omhyggeligt forklarede en del personlige detaljer og fortalte ham hvem, der havde sagt hvad, hvornår og hvorfor, og han forlængst var holdt op med at lytte. Han ventede kun på, at hun kom frem til pointen og sagens kerne og ærgrede sig gudsjammerligt over at skulle spilde sin [...] fabriciuscom Kom klart igennem! Mon, 23 Apr 2012 23:21:05 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/124231 Håndbolddommernes forklaring om bedre forhold preller af på bestyrelsen i Grønlands Håndbold Forbund hanne Sun, 22 Apr 2012 18:06:47 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/124231 Håndbolddommernes forklaring om bedre forhold preller af på bestyrelsen i Grønlands Håndbold Forbund hanne Sun, 22 Apr 2012 18:06:47 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/123404 Kanukoka og naalakkersuisut ?ser positivt? på at genoptage forhandlingerne med Imak  suulut Fri, 13 Apr 2012 17:37:08 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/123404 Kanukoka og naalakkersuisut ?ser positivt? på at genoptage forhandlingerne med Imak  suulut Fri, 13 Apr 2012 17:37:08 +0100 http://vejle.enhedslisten.dk/nyheder/2012/04/stot-3f-vejle-i-konflikten-mod-vejle-garden Læserbrev sendt til Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 13. april 2012:Enhedslisten Vejle bakker op om 3Fs kamp for at få en overenskomst med Vejle Gården. De ansatte i restaurationsbranchen skal ikke på sigt reduceres til daglejere uden garanterede mindsterettigheder. 3Fs overenskomst giver blandt andet ret til at en tillidsmand får ekstra løn samt ret til 2 ugers betalt efteruddannelse hvert år for ansatte. læs mere Vejle Admin Vejle Fri, 13 Apr 2012 14:55:31 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/123369 Lærernes fagforening ophæver sin blokade midlertidigt, hvis arbejdsgiverne går med til at genoptage overenskomstforhandlingerne suulut Fri, 13 Apr 2012 13:13:32 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/123369 Lærernes fagforening ophæver sin blokade midlertidigt, hvis arbejdsgiverne går med til at genoptage overenskomstforhandlingerne suulut Fri, 13 Apr 2012 13:13:32 +0100 http://da.globalvoicesonline.org/2012/04/3110 (Links i dette indlæg er på spansk, medmindre andet er angivet) Den 4. april afholdtes på verdensplan ‘Den internationale dag for opmærksomhed på antipersonelminer' som et led i kampagnen Lend Your Leg  [en] (Støt med dit ben). I Colombia stod den sociale erhvervsgruppe Fundación Arcángeles for ledelsen og organiseringen af kampagnens aktiviteter, mens andre grupper som Mi Sangre, og institutioner for videregående uddannelse såsom SENA, sluttede sig sammen om styringen af bevægelsen som man i Colombia siden 2011 har kaldt ‘Opsmøg og støt med dit ben'. Den globalt udbredte opfordring gik på at smøje det ene bukseben op til ære for dem, som har været ofre for disse miner, som på Wikipedia defineres som: “tipo de mina terrestre. Están diseñadas para matar o incapacitar a sus víctimas. Se utilizan para colapsar los servicios médicos enemigos, degradar la moral de sus tropas, y dañar vehículos no blindados. Por ello, se busca sobre todo que hieran gravemente o mutilen, y no tanto que maten, ya que un muerto no causa tantos problemas como un herido. Así, sus efectos más comunes son amputaciones, mutilaciones genitales, lesiones musculares y en órganos internos, quemaduras. Se calcula que hay más de 110 millones de minas repartidas en más de 64 países (la mayoría en África)”. “en type landmine. Den er designet til at dræbe eller invalidere sine ofre. Den benyttes til at kollapse fjendens lægetjeneste, nedtone troppernes morale og beskadige køretøjer. Det tilstræbes med disse miner at såre alvorligt eller lemlæste, men ikke dræbe, eftersom en dræbt ikke volder nær så meget besvær som en såret. Dermed er dens typiske følger amputeringer, lemlæstelser, muskel- og organskader og forbrændinger. Der menes at være mere end 110 millioner miner fordelt på mere end 64 lande (hvoraf de fleste er i Afrika).” Der har ifølge informes del PAICMA (oplysninger fra PAICMA - program for opmærksomhed på ofre for antipersonelminer) i Colombia været 9704 ofre fra 1990 til 2012. Den 4. april. Den internationale dag for opmærksomhed på antipersonelminer. Billede fra Germán Vitti på Flickr (CC BY-NC-ND 2.0) Martha Elena González deler via sin blog La Ciudad (Byen) en tekst, som forklarer idéen bag Lend Your Leg og som spredtes på internettet: Este 4 se abre una gran convocatoria para que las personas de todos los rincones del mundo presten su pierna remangando su pantalón en un acto simbólico contra las minas antipersonales, un problema que todavía representa una amenaza grave y permanente para  distintas poblaciones civiles alrededor del mundo. Las cifras lo demuestran.  De acuerdo con el ICBL (International Campaign to Ban Landmines) en el Landmine Monitor Report 2011, hubo 4.191 víctimas reportadas en 2010 por accidentes con minas antipersonales y restos de explosivos de la guerra, un 5% más que en el año 2009.  Además, se sabe que las cifras en algunos países muchas veces están incompletas, por lo que se presume que es los números son notablemente mayores. Den 4. [april] opfordres folk fra alle verdens hjørner til at opsmøge det ene bukseben i en symbolsk bevægelse mod antipersonelminer — et problem som stadig repræsenterer en alvorlig og permanent trussel for diverse befolkninger rundt om på kloden. Tallene taler for sig selv. Ifølge ICBL (International Kampagne for Forbud af Landminer), i en Landmine Monitor Report fra 2011, blev der rapporteret om 4191 ofre for antipersonelminer og rester fra krigseksplosiver i 2010. Dette er 5 % flere end i 2009. Derudover ved man, at tallene i nogle lande ikke er nøjagtige, hvorfor det forventes at det samlede tal i virkelighedern er langt højere. Teksten forklarer desuden, at denne kampagne oprindeligt startede i Colombia (Remángate — Opsmøg dine bukseben) og senere udvikledes til en global bevægelse (Lend Your Leg): La campaña Lend Your Leg, ahora global y la segunda consecutiva en Colombia, y que conmemora el 4 de abril el Día Internacional de la Lucha Contra las Minas Antipersonales, ha sido promovida por el Programa Presidencial para la Erradicación de las Minas Antipersonales, la ONG Arcángeles, la organización civil GTO14, UNICEF, UNDP, UNMAS, OCHA, la Agencia Presidencial para la Acción Social y Cooperación Internacional y la OEA. En 2012 la campaña global cuenta con el soporte de la ONU, el ICBL y distintos países que están trabajando juntos. Kampagnen Lend Your Leg, som nu er global og udføres for anden gang i Colombia, og som den 4. april afholder Den internationale dag for kampen mod antipersonelminer, er blevet promoveret af Programa Presidencial para la Erradicación de las Minas Antipersonales (Program for Udryddelse af Antipersonelminer), NGO'en Arcángeles, den civile organisation GTO14, UNICEF, UNDP, UNMAS, OCHA, Agencia Presidencial para la Acción Social y Cooperación Internacional (Præsidentbureau for Sociale Handlinger og Internationalt Samarbejde) og OAS (Organisationen af Amerikanske Stater). I 2012 bliver denne bevægelse også støttet af FN, ICBL og forskellige lande som arbejder sammen. I løbet af den 4. april kunne man på Twitter følge med i hvad denne bevægelse har betydet for verden og især i Colombia, under taggene #Remángate og #Lendyourleg: Jeg er Yerbatero (@yerbatero1) skrev: Quitar una mina cuesta entre 300 y 1.000 Dolares. Sembrarla cuesta entre 1 y 3 dolares. @remangate #remangate At fjerne en mine koster mellem 300 og 1000 dollars. At lægge en mine ud koster mellem 1 og 3 dollars. @remangate #remangate Autoktonus (@autoktonus) rapporterede om de lande, hvor initiativet var populært: Nueva Zelanda+Bélgica+Australia+Indonesia+Panamá Allí se están remangando #Remangate tú también #LendYourLeg I New Zealand + Belgien + Australien + Indonesien + Panama har folk smøget buksebenene op.  #Remangate - du kan gøre det samme #LendYourLeg Óscar Alberto Murcia udgav et billede af sit opsmøgede bukseben og sagde: Yo también preste mi pierna de apoyo contra las víctimas de las minas quiebra patas #remángate http://yfrog.com/nzn4otbj Jeg har også med mit opsmøgede bukseben støttet ofrene for de miner, som knuser ben. #remángate http://yfrog.com/nzn4otbj Billede fra Óscar Alberto Murcia, benyttet med tilladelse. Opråbet på de sociale netværk var knyttet til et ønske om at kunne gå uden frygt. Hvad dette angår skriver Andrea (@AndreaCorner): Exijo! caminar sin miedos ni temores #Remangate Jeg forlanger! Man skal kunne gå uden frygt #Remangate Der var dog også dem, som ikke ville tilslutte sig til opsmøgnings-bevægelsen, som fx David Prada (@davidprada): Remangarse el pantalón le es tan útil a las víctimas de minas como una foto de aire lo es para alguien q se esta ahogando. #Remangate At smøge buksebenet op er lige så nyttigt for mineofrene som et billede af luft ville være for en person der er ved at drukne #Remangate Alejandra Alzate (@aleja_alzate) udtrykte ligeledes skepsis over for dette initiativ: Sinceramente no pensé que tanta gente fuera a demostrar admiración,apoyo y respeto por las victimas de las minas antipersona #REMANGATE #FF Jeg troede ærligt talt ikke at så mange folk ville vise beundring, støtte og respekt for ofrene for antipersonelminer #REMANGATE #FF Andre opfordrede til sameksistens og tolerance. Lau G. Osorio (@Deathlovenight) udgav følgende: Pero ustedes todo lo pelean ¿quieren remangarse? Haganlo. ¿ No quieren remangarse? No lo hagan y dejen de joder. #remángate Jamen I diskuterer jo hvad som helst her. Vil I smøge buksebenet op? Så gør det. Vil I ikke? Så lad være, og så er den ikke længere. #remángate På denne globale kampagnes officielle website [en] kan man se billeder og videoer fra bevægelsen. Desuden inviteredes alle internetbrugerne af Servicio de las Naciones Unidas para la acción contra minas [en] (FN's ydelser i kampen mod antipersonelminer) til at udgive billeder af deres opsmøgede bukseben. @MineAction skrev: Take photos of you “lending your leg” & add them to the #lendyourleg for a #landmine free world @Flickr group! http://goo.gl/BLiyX Tag billeder af dit opsmøgede bukseben & tilføj dem til #lendyourleg for en verden uden  #landmine (landminer) på  @Flickr-gruppen!http://goo.gl/BLiyX På denne gruppes site findes diverse billeder, mens Remángate's promoveringsvideo kan findes på spansk og på engelsk på arrangørernes YouTube-konto: Skrevet af Cati Restrepo · Oversat af Hanne Vang Hansen · Se det originale indlæg [es] · Kommentarer (0) Del: facebook · twitter · reddit · StumbleUpon · delicious · Instapaper Hanne Vang Hansen Global Voices på dansk Tue, 10 Apr 2012 12:04:16 +0100 http://www.madsonblog.dk/parforhold/det-ma-aldrig-vaere-nemmere-at-smutte-end-at-arbejde-med-tingene.html Det er når vi ikke kan finde hoved og hale i det vi er i, og løsningerne ligger uden for vores evner at få tingene løs, vi opgiver og kaster håndklædet i ringen. Sådan er det ofte i parforholdet, når kaos eller tilfældigheder hersker, fremfor at det demokrati, lederskab, eller klare spilleregler der får magten. Det har aldrig været nemt at blive skilt og det bliver det heller ikke, for det gør ondt, det er smerteligt. Men det kan være bedre at tage det dybe snit, end at lide og have konstante nederlag, afvisninger, misforståelser og kampe. Vi må huske på at parforholdet er på hjemmebanen og hvis vi ikke har fred, frihed og følelsen af at blive elsket, ja så er det på mange måde at forblive i et mareridt. Det er netop fred og frihed og ønsket om at blive elsket, der gør at vi bliver skilt, for det er muligt at opleve frihed, fred og kærlighed, ved at blive skilt. Desværre holder det jo ikke, fordi at vi ikke i os selv har fat i kærligheden, friheden og fred. Basis kan vi jo sige at de kampe vi har i vores parforhold, har vi også i vores eget sind, eller vi formå ikke at skelne imellem vores eget shit og det vi får fra vores partner. Så skilsmisse kan blive et et pusterum for, at få støjen og kampene til at stoppe og man bliver fri og får en reel ny chance for at skabe “Det gode liv”. Måske med chancen, lære vi at passe bedre på os selv, vores nye partner og nu er der mere at passe på, end i det tidligere forhold. Men der er nu også en frelse i, at få kikket på hvad der ikke bliver gjort i parforholdet, for at det bliver kamp, kaos og misforståelser der hersker. Der blev for nogle år siden, lavet et stort forskningprojekt omkring årsager til skilsmisse i Danmark. Nu er det jo sådanne at forskning giver på mange måder det resultat man ønskede at se, eller det som er muligt at få øje på gennem de stillede spørgsmål. Så med samme frihed tillader jeg mig at ryste resultaterne og blande dem med mine erfaringer på dette felt. Hvilket betyder at jeg trækker årsagen, bag ved årsagen med ind i forsøget på at rette op på de huller og skævheder der opstår inden skilsmisse Et af hovedsvarene var flg. Manglende evne til at snakke sammen og løse problemer gennem samtale. Alene her kan vi stoppe op og klart sige, hvis vi ikke kan kommunikere sammen, så er et hvert forsøg på samarbejde umuligt. Og som jeg ser det så er resten af svarene en resultat af det første svar. Herfra optrapper konflikterne og vi får skabt fjendebilleder af hinanden og tingene udvikler sig negativt til adskillelse bliver en konstatering. Så hvis vi stopper ved manglende evne til, at snakke sammen og løse problemer sammen, så kommer evnen ikke af sig selv. Det handler mere om som jeg ser det, at der mangler nogle klare måde på hvordan vi kommunikere med hinanden. Altså nogle retninger på hvordan vi kan mødes i konflikter og hvad som skal komme ud af det, at gå ind i konflikter. Udover måder at kommunikere på så er det vigtigt at vi kender hinadens måder at gå i forsvar på, sammen med at vi kender hinandens grænser og værdier. Samtidig med at der aftales nogle fælles værdier, som vi står ved og ikke svigter hverken i fredstid eller i konflikter. Mange har ikke kikket og fået snakket igennem, hvad der vigtigst og hvor grænserne går for opløsning af parforholdet. Dette skal gøre i respekt og mens der er den nødvendige kærlighed og ikke mindst nysgerrighed på hinandens velbefindende. Så få vi aftalt disse fælles spilleregler, værdier måder at kommunikere på, så er der kærlighed og masser af frihed til at ingen smutter let.   Mads Vang Christensen madsonblog.dk Mon, 09 Apr 2012 19:41:48 +0100 http://da.globalvoicesonline.org/2012/04/3087 (Links i dette indlæg er på spansk, medmindre andet er angivet) 30 år efter argentinernes landgang på Malvinerne, den 2. april 1982, mindes de starten på en krig om herredømme over disse øer. En krig som indebar 649 argentineres dødsfald. Sitet Voces Escritas (Nedskrevne Stemmer) sammenfatter statistikkerne: En total, fueron 649 argentinos los que dejaron la vida en Malvinas durante la guerra, y hubo 1188 heridos. Pero las consecuencias continuaron: más de 500 excombatientes se suicidaron en los años posteriores a la guerra, en medio de la indiferencia de la sociedad, y el abandono de los gobiernos democráticos. Samlet var der 649 argentinerne som i forbindelse med krigen måtte lade livet samt 1188 sårede. Men konsekvenserne fortsatte: mere end 500 krigsveteraner begik selvmord i årene efter krigen — omgivet af samfundets ligegladhed og svigtet af de demokratiske regeringer. Også England led tab i form af dødsofre. El Malvinense (Malvineren) har efterforsket sagen, jævnligt opdateret tallene og konkluderer nu med en statistik over engelske dødsfald og tabet af militærudstyr, som de undergik: Total caidos: 1029 (estimados) Total buques dañados o perdidos:  31 Total aeronaves perdidas:  45 Gran Bretaña nunca declaró el verdadero numero de bajas de sus tropas ni la pérdida de numeroso armamento.  Queda demostrado el gran daño sufrido, que supera ampliamente al que recibió Argentina. Samlet antal faldne: 1029 (estimeret) Samlet antal beskadigede eller mistede skibe: 31 Samlet antal mistede luftfartøjer: 45 Storbritannien bekendtgjorde aldrig det egentlige antal faldne fra deres tropper og heller ikke tabet af store mængder bevæbning. Det står klart, at de led et stort tab, som i høj grad overgår det tab, som Argentina undegik. På den anden side udgiver bloggen Diálogos (Dialoger) Marcos Brinccis særlige data, som beretter om andre statistikker: La guerra no se olvida, aquellos 74 días desde el 2 de abril de 1982 dejan la honra por los casi 650 argentinos y unos 250 británicos muertos. Las Malvinas tienen vestigios de aquellos terribles días. Denne krig glemmes ikke uden videre; de 74 dage fra den 2. april 1982 ærer de knapt 650 argentinere og 250 briter, som mistede livet. Der er sat fodspor på Malvinerne fra disse frygtelige dage. Der blev den 2. april i år afholdt en mindehøjtidelighed i anledning af Malvinerkrigens (Falklandskrigens) 30 års-dag. Ceremonien blev anført af Argentinas præsident Christina Fernandez de Kirchner. Det offentlige nyhedsbureau Telam har udgivet en del af hendes tale: “es una injusticia en pleno siglo XXI todavía subsistan enclaves coloniales como los que tenemos aquí, a pocos kilómetros de distancia”, en referencia a las Islas Malvinas. “det er en uret, at der helt ind i det 21. århundrede stadig eksisterer koloniale enklaver, som dem vi har her, kun få kilometer væk”, med henvisning til Malvinerne. Hun fremhæver senere:  ”de los 16 enclaves coloniales que existen en el mundo, diez de ellos son del Reino Unido” y afirmó que “resulta absurdo pretender el dominio” sobre las islas. “af de 16 koloniale enklaver som stadig eksisterer på verdensplan, hører de ti af dem under Storbritannien”, og hun slog fast, at “det forekommer absurt at gøre krav på herredømmet” over øerne. Monument for de faldne i Falklands-/Malvinerkrigen. Ushuaia, Argentina. Billede fra Flickr-bruger Jorge Andrade. Brugt under licens (CC BY 2.0) Også det engelske nyhedsbureau BBC [en] omtaler præsident Kirchners tale og citerer desuden den engelske premierminister, David Camerons [en] tale. “Britain remains staunchly committed to upholding the right of the Falkland Islanders, and of the Falkland Islanders alone, to determine their own future. “Storbritannien agter fortsat at opretholde falklandsøboernes, og kun falklandsøboernes ret til at afgøre deres egen fremtid. På det sociale netværk Twitter reflekterer Falklands Island Gov (@falklandsgov) [en] over årsdagen: Today is a day for reflection rather than celebration. 30 years on, we are proud to see such strong support for the Islands across the world I dag bør vi reflektere og ikke fejre. 30 år er gået, og vi er stolte over den omfattende støtte for øerne, som verden har udvist I løbet af weekenden op til den 2. april blev hashtagget #MalvinasArgentinas til trending topic. Gwaa (@TheNorthGwaa) skriver: Si no hubieran encontrado petróleo en#MalvinasArgentinas no estarían pidiendo la intervención de la ONU para renegociar las tierras. Hvis der ikke var blevet fundet olie på #MalvinasArgentinas så ville de ikke have bedt FN om at gribe ind med henblik på at genforhandle om øerne. Francisco Angulo (@fran_spg) tager til gengæld afstand fra de sange, som tilskuerne til weekendens fodboldkampe skrålede: #MalvinasArgentinas Está bien recordar a los ex combatientes, pero todo un estadio cantando “El que no salta es un inglés” me da escalofríos #MalvinasArgentinas Det er fint at mindes krigsveteranerne, men når et helt stadion synger “Alle dem som ikke hopper er englændere”, så får jeg altså kuldegysninger. På den anden side kritiserer Marcelo P (@my_silver10), den nuværende regering: Todo esto de #MalvinasArgentinas es un circo de Cristina para distraer de la #Inflacion, la#Inseguridad y las politicas Argenzuelisticas Alt det her om #MalvinasArgentinas (Argentinske Malvinerne) er et cirkus skabt af Christina for at aflede opmærksomheden fra #Inflacion (inflationen), #Inseguridad (usikkerheden) og den argenzuelistiske politik [et lokalt opfundet udtryk for den politik ledet af den argentinske præsident Kirchner i samarbejde med hendes venezolanske mand, red.] Også via Twitter transkriberer Natalia Rodriguez (@manatu15) en del af teksten fra en sang skrevet af Atahualpa Yupanqui, en kendt argentinsk sangskriver, med henvisning til Malvinerne: Seguirán las mil banderas del mar, azules y blancas, pero queremos ver una sobre tus piedras clavada. (A. Yupanqui) #MalvinasArgentinas De tusind flag i havet vil fortsat være blå og hvide, men vi vil se et på din jord også Sitet  Defonline transkriberer en dialog, som de havde med Martin Balza, ex-chef for det argentinske militær og krigsveteran fra krigen på Malvinerne, og som bestod under hele konflikten. Hvad angår den diplomatiske situation mellem Argentina og England, og til spørgsmålet “Bør ‘kelperne' [øboerne] inkluderes i forhandlingerne?”, svarer Balza: No estoy de acuerdo en absoluto cuando alguien dice que se deben respetar los deseos de los isleños. Sí se deben respetar sus intereses: forma de vida, propiedades, idioma, religión, etc. Los ingleses no respetaron los deseos de los argentinos en 1833. Además, por expresa disposición de las Naciones Unidas, sobre todo a partir de 1965 con el Comité de Descolonización, en el caso Malvinas no rige el Principio de Autodeterminación de los Pueblos, que atañe a los pueblos originarios. En Malvinas se echó a los que estaban y se implantó a los que están. Jeg er på ingen måde enig i, når folk mener, at man bør respektere øboernes ønsker. Man bør respektere deres interesser: livsstil, egendomme, sprog, religion osv. Englænderne respekterede ikke argentinernes ønsker i 1833. Desuden, som det er udtrykkeligt bestemt af FN, især efter 1965 med Afkoloniseringskomitéen, så gælder Selvbestemmelsesretten for Indfødte Befolkninger ikke når det kommer til Malvinerne. På Malvinerne forviste man dem, som boede der før, og introducerede dem som bor der nu. Dog giver Roger Edwards [en], beboer på Malvinerne og krigsveteran fra krigen i 1982, følgende kommentar i avisen The Guardian [en]: The Falkland Islanders are a peaceful, hard-working and resilient people. Our society is thriving and forward-looking. All we ask is to be left in peace to choose our own future, and responsibly develop our home for our children and generations to come. We would ask, particularly of those who take it upon themselves to comment from a standpoint of ignorance on our future, that our rights, and our points of view, and above all our wishes are respected and considered as enshrined in the UN charter. Falklandsøboerne er et fredsommeligt, hårdtarbejdende og ukueligt folk. Vores samfund trives og er fremadskuende. Alt hvad vi beder om er at at blive ladt i fred til at afgøre vores egen fremtid og anvarligt udvikle vores hjemsted for vores børn og efterkommere. Vi beder om, især fra dem, som kommenterer på vores fremtid fra et uvidenhedsstandpunkt, at vores rettigheder og vores synspunkter, og især vores ønsker bliver respekteret og sikret i FN's rettighedsbrev Og mellem opråb, vidensbyrd, borgermedier og demonstrationer, fastslår Adrian Bono (@AdrianBono) gennem Twitter, at:  Mientras en Argentina es trending topic#MalvinasArgentinas, en Twitter Gran Bretaña el tema ni aparece. ¿Queda claro, no? Mens #MalvinasArgentinas er trending topic i Argentina, så hører man intet om dette tema på Twitter i Storbritannien.  Det står rimelig klart, ikke? Skrevet af Laura Schneider · Oversat af Hanne Vang Hansen · Se det originale indlæg [es] · Kommentarer (0) Del: facebook · twitter · reddit · StumbleUpon · delicious · Instapaper Hanne Vang Hansen Global Voices på dansk Fri, 06 Apr 2012 18:51:29 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/122667 Landsdommeren i Nuuk var klar til at mægle i lærerkonflikten. Men i stedet rejste?parterne til Danmark for at forsøge at finde hinanden. ?Stævnemødet? i København kostede kassen suulut Wed, 04 Apr 2012 14:30:15 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/122667 Landsdommeren i Nuuk var klar til at mægle i lærerkonflikten. Men i stedet rejste?parterne til Danmark for at forsøge at finde hinanden. ?Stævnemødet? i København kostede kassen suulut Wed, 04 Apr 2012 14:30:15 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/122606 At naalakkersuisut overlader deres problem til en mæglingsmand er i den grad ansvarsforflygtigende, mener Atassut-formand Gerhardt Petersen suulut Tue, 03 Apr 2012 17:55:07 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/122606 At naalakkersuisut overlader deres problem til en mæglingsmand er i den grad ansvarsforflygtigende, mener Atassut-formand Gerhardt Petersen suulut Tue, 03 Apr 2012 17:55:07 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/122415 - Lovindgreb er ikke vejen frem til løsning af en fastlåst situation ved forhandlinger mellem arbejdsmarkedsparter, fastslår Atorfillit Kattuffiat-formand suulut Mon, 02 Apr 2012 14:14:28 +0100