De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et kongelige teater http://www.overskrift.dk Tue, 29 Nov 2011 20:04:48 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.thordal.com/frankenstein-genskabt-451.html “Frankenstein Genskabt” (premiere 13. januar 2013) er en nyskreven musikforestilling - til dels inspireret af Mary Shelleys gotiske mesterværk “Frankenstein”.  Min ven Kasper Hoff har skrevet manuskriptet, og jeg har skrevet musikken og sangteksterne. Johan Olsen fra Magtens Korridorer synger sangene og spiller rollen som “Den Faldne Engel”, en slags fortæller og bagmand, der i det [...] Kenneth Thordal Kenneth Thordal Tue, 29 Nov 2011 13:52:06 +0100 http://ekstrabladet.dk/flash/kongelige/danskekongelige/article1665522.ece Kronprinsessen lejede hotelværelse blot for at få sat hår Tue, 29 Nov 2011 12:57:43 +0100 http://www.havebackstage.dk/2011/11/29/stumfilmen-tilbage-til-det-ny-teater/ Sceneriet under Det Ny Teater er netop nu omdannet til stumfilmstudie for at optage nogle af de stumfilmsekvenser, der er indlagt i teatrets næste musical Singin? In The Rain, der får premiere 25. januar. Singin’ In The Rain handler blandt andet om, hvordan man klarer overgangen fra stumfilm til talefilm, når den kvindelige stjerne har en stemme, der kan bringe månen ud af kurs. Denne problemstilling bliver krydret med alle de komiske og romantiske forviklinger dette kan give anledning til. Skuespillerne Johannes Nymark, der spiller den mandlige hovedrolle som Hollywood-stjernen Don Lockwood, og Camille-Cahrine Rommedahl, der har rollen som stumfilmstjernen Lina Lamont, har netop indspillet såvel stumfilm som Lina Lamonts tonefilm-debut The Dueling Cavaliers, der er et vanvittigt morsomt eksempel på de vanskeligheder, som den nye tonefilm kunne betyde for datidens stumfilmstjerner. Blandt de øvrige 50 medvirkende i Singin? In The Rain vil publikum kunne opleve Lisbet Dahl, Steen Springborg og Kristine Yde Eriksen. For de medvirkende skuespillere i Singin? in The Rain, der alene har medvirket i talefilm, viste udfordringen i at lave stumfilm sig at være næsten lige så stor, som udfordringen i at lave tonefilm ifølge Singin? In The Rain i sin tid var for skuespillere, der alene havde lavet stumfilm. Stumfilmens historie Danmark var i sin tid en af verdens førende producenter af stumfilm, og dansk stumfilms internationale gennembrudsfilm Afgrunden har sit personmæssige udspring på Det Ny Teater. Her var Urban Gad ansat som skuespiller, og det var her, han mødte Asta Nielsen og Poul Reumert, der ligeledes var ansat på teatret. Urban Gad skrev og instruerede, og sammen indspillede de i 1910 Afgrunden, der blev en milepæl inden for dansk filmkunst. Urban Gad og Asta Nielsen forlod sammen Det Ny Teater, blev gift og rejste til Tyskland. Her blev Asta Nielsen en af stumfilmens største internationale stjerner, indtil talefilmens gennembrud stoppede hendes karriere. En lang række andre af dansk stumfilms stjerner kom ligeledes fra Det Ny Teater. Med teatrets aktuelle stumfilmsoptagelser synes ringen at være sluttet. Singin’ In The Rain kan opleves på Det Ny Teater i perioden 25. januar frem til maj 2012. Billetter kan købes via Billetnet og er allerede til salg. Nicolai HAVE Backstage Tue, 29 Nov 2011 11:18:40 +0100 http://ekstrabladet.dk/flash/kongelige/udenlandskekongelige/article1665194.ece Den britiske prins Williams redningshelikopter har reddet to russiske søfolk, hvis fragtskib sank i Irsk Hav Tue, 29 Nov 2011 07:37:00 +0100 http://www.billetlugen.dk/teater/15349/linie-3-haderslev-linie-3-live/ 418.00 - 448.00 DKKHaderslev Idrætscenter - Haderslev Idrætscenter Billetlugen.dk Mon, 28 Nov 2011 21:50:12 +0100 http://www.information.dk/286360 Kældermennesket er en af litteraturens uhyggeligste titler. Billedet af mennesket, der lever under jorden og uden for samfundet, sætter grufulde associationer i gang. Dostojevskijs værk skræmmer de fleste, men åbenbart ikke instruktøren Rune David Grue, der selv har dramatiseret bogen til en enakter ? fermt og scenisk komprimeret. Egentlig virker det, som om Grue undervejs er holdt op med at være bange for Dostojevskijs vrede antihelt. Som instruktør har han i hvert fald angrebet historien med et overraskende muntert sind. Anne Middelboe Christensen Nyheder fra information.dk | information.dk Mon, 28 Nov 2011 19:40:07 +0100 http://www.information.dk/286360 Kældermennesket er en af litteraturens uhyggeligste titler. Billedet af mennesket, der lever under jorden og uden for samfundet, sætter grufulde associationer i gang. Dostojevskijs værk skræmmer de fleste, men åbenbart ikke instruktøren Rune David Grue, der selv har dramatiseret bogen til en enakter ? fermt og scenisk komprimeret. Egentlig virker det, som om Grue undervejs er holdt op med at være bange for Dostojevskijs vrede antihelt. Som instruktør har han i hvert fald angrebet historien med et overraskende muntert sind. Anne Middelboe Christensen Nyheder fra information.dk | information.dk Mon, 28 Nov 2011 19:40:07 +0100 http://www.information.dk/286360 Kældermennesket er en af litteraturens uhyggeligste titler. Billedet af mennesket, der lever under jorden og uden for samfundet, sætter grufulde associationer i gang. Dostojevskijs værk skræmmer de fleste, men åbenbart ikke instruktøren Rune David Grue, der selv har dramatiseret bogen til en enakter ? fermt og scenisk komprimeret. Egentlig virker det, som om Grue undervejs er holdt op med at være bange for Dostojevskijs vrede antihelt. Som instruktør har han i hvert fald angrebet historien med et overraskende muntert sind. Anne Middelboe Christensen Kultur | information.dk Mon, 28 Nov 2011 19:40:07 +0100 http://thecitygirl.dk/2011/11/fundamentalt-irriterende/ Mens jeg sad på arbejde og overvejede om der virkelig var en eller anden lille usynlig dværg, der stod og trampede på venstre side af min kæbe – og i øvrigt havde gjort det hele weekenden, dumpede der en mail ned i indbakken, som på den ene side cementerede at mandage er mandage, og at mandag altid vil være et skældsord. Og på den anden side fik min ømme mund til at trække på smilebåndet. Fordi det mest af alt virkede som en joke. Mailen var fra min mor og omhandlede en ledig billet i forbindelse med min ældste nieces teaterforestilling på Det Ny Teater – og spørgsmålet “Er du interesseret?”. Flashbacks til sidste gang (og formentlig bogstavlig talt sidste gang ever!) jeg var på Det Ny Teater flimrede for mine øjne, mens jeg prøvede at undertrykke et grin. For det MÅ da være en joke at spørge lige præcis mig om jeg vil med til musical. Med børn. Det tog mig 20 minutter at komponere et svar, for jeg kunne ikke skrive noget som lød bare marginalt pænt. Så det måtte jeg indrømme: Hej Mor, Tak for tilbudet, men uden at komme ind på hvorfor (kan simpelthen ikke sige [...] Fra samme skuffe:Erle Perle Pif Paf Puf Hvad hvis den ligner en ork? II En omvendt banjo The CityGirl The CityGirl Mon, 28 Nov 2011 17:25:01 +0100 http://galimathies.dk/2011/11/vi-som-er-100/ Playing at Transformator, Aalborg Teater, thru December 22. Mathies galimathies.dk Mon, 28 Nov 2011 02:00:58 +0100 http://sommerglaede.dk/site/2011/11/27/en-roadtrip-uden-vej/ Vejen til Gudvedhvor - Pressefoto Jeg er virkelig glad for Teater Momentums scene. Det mørke rum er fyldt med dybde og fyldt med mulige scener. Om man sidder ved indgangen og stirrer mod sort horisont eller om man befinder sig i græsk teaters halvcirkel omkring, så er rummet noget nært bedre end Odense Teaters værkstedsscene. Momentums scene virker om noget sted som en helt anden virkelighed, og også på denne onsdag eftermiddag og aften kl. 17. Vejen til Gudvedhvor er som det passer sig på Momentum, langt fra det man forventer fra teaterkunsten. Nysgerrigheden var enorm da det ene benspænd efter det andet tårnede sig hen over denne forestilling i form af påbuddet om at have en bil på scenen og begrænsningen til kun 20 ord hvoraf 10 ord som “lykke” og “salt” skulle indgå. Man bliver med det samme bevidst om den effekt en smagsprøve eller “trailer” har for selve værket og oplevelsen. Jeg er bare i tvivl om hvorvidt det var imponerende at de overkom disse massive udfordringer eller om rammerne skulle fokusere en ekspressiv teaterform. Jeg fristes til at mene at munden har været for fuld. Det var som en legetøjsracerbane, hvor man først bygger banen så man kan køre om kap med en rød og en blå formel 1 bil, tricket er at man ikke bare kan trykke sømmet i bund. Man havner så nemt uden for banen i et skarpt sving og så er det vanskeligt at komme tilbage på sporet. Momentums Kunstneriske Råd har bygget en bane med for mange hårnålesving og loops, så der hvor instruktørene Caroline McSweeney og Jens August Wille kæmper for at holde sig på sporet, bliver publikum sat af. For der var ikke bare tale om begrænset sprog og en obligatorisk bil, alt fra temaet roadmovie til kostumer, rekvisitter og musik blev begrænset. Devicing teatret er baseret på rammer og baner man følger, men her var for mange. Ja, det var en fascinerende oplevelse, men jeg kan vælge at bedømme ud fra den kriterie at de blev på vejen eller naturligvis om det lever op til en god teateroplevelse. Selvfølgelig overkom de 2 instruktører og de 4 skuespillere de udfordringer der blev lagt ud for dem, men det var ikke en næsten ordløs forestilling, det var en ordløs forestilling. Alle ordene blev smidt i en enkel sekvens, som var fabelagtigt udført men betydningsløs for projektets helhed, ordene mistede sin vægt og fremstod derfor udelukkende som en opfyldning af krav fremfor en kreativ retningslinje. Sådan var det med flere af kravene til Vejen til Gudvedhvor. Scenografien var tilgengæld lige på og hård og eminent helt ud i akslerne. Publikum placeret på 2×2 1/2 tribuner i en vinkel mod en endevæg beklædt af spejle og i midten en utrolig mængde benzin beholdere, og som sagt en “hel” bil bare spredt ud i dæk, sæder og døre etc. Skuespillerne på trods af rig interaktion med rekvisitter og kostumer, spillede tit med sig selv i skiftevis frustration, forvirring og opgivelse som i forsøget på at kanalisere deres forhold til den udfordring forestillingen var. En udfordring især for publikum, der i dagens anledning bestod af Fredericia Gymnasium. I mit forsøg på at opsnappe deres mening om stykket, var der ligedele skræmt forvirring og en “kejserens nye klæder” fascination. Den altid nerværende elektroniske musik og Nanna Schaumburg-Müllers sexuelle spil med bilens materielle værdi var enkelte højdepunkter i en forestilling, der mest af alt blev trættende som eksperiment og udstilling frem for original scenekunst. Scenografien var der og stemningen var der, midlerne til at lave genial kunst var der i høj grad, men vejen var enten for snørklet eller bare helt væk i skoven af ideer og ambitioner. Dermed var det svært at se det mest konkrete ved forestillingen, nemlig den påduttede roadmovie sammenligning, der sågar pryder plakaten. En roadmovie er mere end bare “noget med en bil”, det er karakterers udvikling ved nye situationer og mødet med nye personligheder. En historie der sagtens kunne formidles, hvis ikke ambitionen for forestillingen strakte sig til flere historier og flere udfordringer end hvad vejen kan holde til. Jens Dræby Sommerglæde Sun, 27 Nov 2011 22:25:25 +0100 http://sommerglaede.dk/site/2011/11/27/en-roadtrip-uden-vej/ Vejen til Gudvedhvor - Pressefoto Jeg er virkelig glad for Teater Momentums scene. Det mørke rum er fyldt med dybde og fyldt med mulige scener. Om man sidder ved indgangen og stirrer mod sort horisont eller om man befinder sig i græsk teaters halvcirkel omkring, så er rummet noget nært bedre end Odense Teaters værkstedsscene. Momentums scene virker om noget sted som en helt anden virkelighed, og også på denne onsdag eftermiddag og aften kl. 17. Vejen til Gudvedhvor er som det passer sig på Momentum, langt fra det man forventer fra teaterkunsten. Nysgerrigheden var enorm da det ene benspænd efter det andet tårnede sig hen over denne forestilling i form af påbuddet om at have en bil på scenen og begrænsningen til kun 20 ord hvoraf 10 ord som “lykke” og “salt” skulle indgå. Man bliver med det samme bevidst om den effekt en smagsprøve eller “trailer” har for selve værket og oplevelsen. Jeg er bare i tvivl om hvorvidt det var imponerende at de overkom disse massive udfordringer eller om rammerne skulle fokusere en ekspressiv teaterform. Jeg fristes til at mene at munden har været for fuld. Det var som en legetøjsracerbane, hvor man først bygger banen så man kan køre om kap med en rød og en blå formel 1 bil, tricket er at man ikke bare kan trykke sømmet i bund. Man havner så nemt uden for banen i et skarpt sving og så er det vanskeligt at komme tilbage på sporet. Momentums Kunstneriske Råd har bygget en bane med for mange hårnålesving og loops, så der hvor instruktørene Caroline McSweeney og Jens August Wille kæmper for at holde sig på sporet, bliver publikum sat af. For der var ikke bare tale om begrænset sprog og en obligatorisk bil, alt fra temaet roadmovie til kostumer, rekvisitter og musik blev begrænset. Devicing teatret er baseret på rammer og baner man følger, men her var for mange. Ja, det var en fascinerende oplevelse, men jeg kan vælge at bedømme ud fra den kriterie at de blev på vejen eller naturligvis om det lever op til en god teateroplevelse. Selvfølgelig overkom de 2 instruktører og de 4 skuespillere de udfordringer der blev lagt ud for dem, men det var ikke en næsten ordløs forestilling, det var en ordløs forestilling. Alle ordene blev smidt i en enkel sekvens, som var fabelagtigt udført men betydningsløs for projektets helhed, ordene mistede sin vægt og fremstod derfor udelukkende som en opfyldning af krav fremfor en kreativ retningslinje. Sådan var det med flere af kravene til Vejen til Gudvedhvor. Scenografien var tilgengæld lige på og hård og eminent helt ud i akslerne. Publikum placeret på 2×2 1/2 tribuner i en vinkel mod en endevæg beklædt af spejle og i midten en utrolig mængde benzin beholdere, og som sagt en “hel” bil bare spredt ud i dæk, sæder og døre etc. Skuespillerne på trods af rig interaktion med rekvisitter og kostumer, spillede tit med sig selv i skiftevis frustration, forvirring og opgivelse som i forsøget på at kanalisere deres forhold til den udfordring forestillingen var. En udfordring især for publikum, der i dagens anledning bestod af Fredericia Gymnasium. I mit forsøg på at opsnappe deres mening om stykket, var der ligedele skræmt forvirring og en “kejserens nye klæder” fascination. Den altid nerværende elektroniske musik og Nanna Schaumburg-Müllers sexuelle spil med bilens materielle værdi var enkelte højdepunkter i en forestilling, der mest af alt blev trættende som eksperiment og udstilling frem for original scenekunst. Scenografien var der og stemningen var der, midlerne til at lave genial kunst var der i høj grad, men vejen var enten for snørklet eller bare helt væk i skoven af ideer og ambitioner. Dermed var det svært at se det mest konkrete ved forestillingen, nemlig den påduttede roadmovie sammenligning, der sågar pryder plakaten. En roadmovie er mere end bare “noget med en bil”, det er karakterers udvikling ved nye situationer og mødet med nye personligheder. En historie der sagtens kunne formidles, hvis ikke ambitionen for forestillingen strakte sig til flere historier og flere udfordringer end hvad vejen kan holde til. Jens Dræby Sommerglæde Sun, 27 Nov 2011 22:25:25 +0100 http://www.information.dk/286236 MÅSKE ER HUN en sort engel, den lille, mærkelige skabning i Odin Teatrets nye forestilling. For hun løfter sit samuraisværd aldeles uden varsel mod menneskene i Det Kroniske Liv. Lige så overrumplende er der blevet skåret i de offentlige teaterstøttekroner for nylig. Det Kgl. Teater har godt nok kun fået skånsomme snitsår i støtten for de næste fire år. Men den øvrige teaterverden har fået drabelige hug ved Scenekunstudvalgets seneste støttetildeling. Anne Middelboe Christensen Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 27 Nov 2011 19:55:10 +0100 http://www.information.dk/286236 MÅSKE ER HUN en sort engel, den lille, mærkelige skabning i Odin Teatrets nye forestilling. For hun løfter sit samuraisværd aldeles uden varsel mod menneskene i Det Kroniske Liv. Lige så overrumplende er der blevet skåret i de offentlige teaterstøttekroner for nylig. Det Kgl. Teater har godt nok kun fået skånsomme snitsår i støtten for de næste fire år. Men den øvrige teaterverden har fået drabelige hug ved Scenekunstudvalgets seneste støttetildeling. Anne Middelboe Christensen Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 27 Nov 2011 19:55:10 +0100 http://ekstrabladet.dk/flash/kongelige/danskekongelige/article1664899.ece Kronprins Frederik i stramt program for dansk grøn eksport i Vietnam. Men han skal også cykle og se badminton Ekstra Bladet Sun, 27 Nov 2011 15:17:39 +0100 http://www.svendborgsnetavis.dk/kamelplukning-pa-hjemmebane/ Carsten Bang ? Bang plukker kameler. Svendborg Teater den 26. november 2011.Vi ved alle, hvordan det er! De klamme håndflader, rejemaden, der lige vender sig en ekstra gang i sækken, strømsvigtet i hjernens hukommelsescenter, tungen, der svulmer op til dobbelt størrelse og halsen, der tørrer ud, så man rømmer sig så mange gange, at man til sidst tømmer en kande vand med fare for at tisse i bukserne midt i det hele. De fleste af os har prøvet at holde en tale! Og det er især talen i selskabet, der er pakket med kendte ansigter, der kan give anledning til ovenstående ubehageligheder.I går var jeg i Svendborg Teater for at høre en af Danmarks absolut mest interessante ordsmede plukke kameler. Det er ingen hemmelighed, at Carsten Bang har postadresse i Svendborg, og jeg var derfor nervøs og spændt på hans vegne. For det ER specielt at optræde på hjemmebane.Carsten Bang har siden 29. september turneret med sit show, der samtidig markerer hans 20 års jubilæum som stand-up-komiker. Han er beviset på, at evnen til at overleve og leve i denne branche ikke kun kræver talent og hårdt arbejde, men også viljen til at turde forny sig og give publikum et stykke af sig selv.Med udgangspunkt i de kendte danske ordspil ?? Jeg har en høne at plukke med dig? og, ??Det var noget af en kamel, jeg slugte der?, kommer Carsten Bang ind på vores tendens til at være selvbestaltede politibetjente, der evigt og altid har noget på hinanden og svært nok sjældent noget på os selv.Det er med kant og nærvær, og med hans sublime sans for sprog og komik formår han, gennem hudløse ærlige beretninger og selviagttagelser, at kickstarte vores selvreflektion og pudse vores fedtede selvfede briller. Når han med succes formår at tage afsæt i de mest ramaskrigs-skabende og debatterede emner som eksempelvis Breivik, World Trade Center, Profeten Mohammed og Dansk Folkeparti, er det, fordi han formår at holde på formerne. Det er altid med respekt og anstændighed. Han har en lethed og vinkel på hverdagen og dens mennesker, der får mig til at tænke på Benny Andersen, når han fortæller og betragter livet med et glimt i øjet.Med sig på scenen har Carsten Bang forfatteren Vagn Remme. Han figurerer som den poetiske fortæller og kommentator, der vinkler verden med ironi og komiske små-syrlige iagttagelser, der samtidig understøtter alvoren i Carsten Bangs budskab. En rigtig spændende vekselvirkning på scenen!Det var et super fedt show med stof til eftertanke og gode indspark. Carsten Bang havde publikum med sig, og svendborgenserne var gode til at lege med.Jeg vil faktisk gerne se showet igen, for der er så mange lag i hans univers, der med garanti vil træde tydeligere frem ved gensyn. Lidt som når man ser en Tarantino film om og om igen. Heldigvis kan der rådes bod på det, eftersom showet blev optaget og skal udsendes. NajaStorebjerg Svendborgs NetAvisSvendborgs NetAvis | Svendborgs NetAvis Sun, 27 Nov 2011 15:08:55 +0100 http://ekstrabladet.dk/flash/kongelige/danskekongelige/article1664899.ece Kronprins Frederik i stramt program for dansk grøn eksport i Vietnam. Men han skal også cykle og se badminton Sun, 27 Nov 2011 14:55:43 +0100 http://noerrebro.wordpress.com/2011/11/27/oliver-med-et-twist/ noerrebro noerrebro Sun, 27 Nov 2011 12:04:58 +0100 http://www.billetlugen.dk/teater/11939/oerkenens-soenner-aarhus-oerkenens-soenner/ 398.00 - 498.00 DKKStore Sal - Musikhuset Aarhus Billetlugen.dk Sat, 26 Nov 2011 16:42:50 +0100 http://www.billetlugen.dk/teater/11939/oerkenens-soenner-aarhus-oerkenens-soenner/ 398.00 - 498.00 DKKStore Sal - Musikhuset Aarhus Billetlugen.dk Sat, 26 Nov 2011 16:42:50 +0100 http://overspring.dk/anmeldelser/anmeldelse-br%c3%b8drene-l%c3%b8vehjerte-pa-aarhus-teater/ Jacob Madsen Kvols og Frederik Ømann som Brødrene Løvehjerte I går havde Aarhus Teater premiere på Brødrene Løvehjerte, der er deres bud på årets store familieforestilling. Men er det i virkeligheden kun familier, der vil have glæde af at opleve stykket? Læs anmeldelsen og bedøm selv. Det er uden tvivl tunge temaer, som holdet bag Brødrene Løvehjerte tager op. Der skal heller ikke herske tvivl om, at de tunge temaer formidles i børnehøjde. Faktisk kan man som i en alder af 20+ godt være lidt i tvivl om, om det er FOR børnevenligt et stykke til tider. Men stykket udvikler sig og vokser i takt med at handlingen udspiller sig og karaktererne får lov at vise deres værd. Så fra at sidde lidt skeptisk og betragte Tvebak og Jonathan ?ridde? gennem Nangijala på kæpheste, endte jeg med at glemme alle børnefamilierne omkring mig, og nyde stykket, der både byder på gode skuespilpræstationer og flot, flot scenografi. Død, søskendekærlighed og den evige kamp mellem Det gode og Det Onde Første scene indtages af hovedrolleindehaverne, Frederik Ømann og Jacob Madsen Kvols, der spiller henholdsvis Karl/Tvebak og storebroderen, Jonathan, og allerede her bliver et af de gennemgående temaer præsenteret: døden. Tvebak er syg og ved godt, at han ikke har lang tid igen, så han er bange. Bange for at dø og for at være alene uden Jonathan, men beroliges af historien om Nangijala, hvor man kommer til, når man dør ? og hvor der er eventyr dagen lang og alle har det godt. Vi spoler en halv times tid og et par dødsfald frem, og befinder os nu i Kirsebærdalen. Scenen er beklædt med overdimensionerede, lyserøde kirsebærblomster, der understreger, at her er alt det idyl man kan rumme. Men idyllen holder ikke længe. Snart er det klippeblokke der skaber det Nangijalske scenelandskabe, og snakken går på forræderi, besættelse og frihedskæmpere. For ikke at afsløre hver en detalje, spoler vi lige lidt frem igen. Til scenen, der i mine øjne, er en af de allerbedste. Det er her, Kirsebærdalens forræder afsløres og lille, svage Tvebak viser, at han er meget mere modig end han måske selv var klar over. Med stampen i jorden, angst i stemmen og en ellers uset stålsathed kan publikum næsten lugte hans desperation, da ingen vil tro på, at forræderen står lige foran dem. Men hans insisteren sejrer til sidst, og scenen giver karakteren, Tvebak, en ny og meget klædelig dimension ? nu er han ikke længere bare en lille lort. Skuespillerne i stykket gør det virkelig godt, men jeg synes også, at scenografen skal have et par ord med på vejen. Detajler som roterende klippeblokke, dragehaler, hestehoveder, kirsebærblomster, lejrbål og dybe, farlige afgrunde er i høj grad med til at skabe en holistisk teateroplevelse, der gør, at man som publikum er helt med på, hvornår scenen foregår i den skumle, farlige Katlagrotte, besatte og undertrykte Rosendalen, eller endnu frie og idylliske Kirsebærdalen. Ligeledes er det i høj grad scenografien, der bærer fortolkningen af det endelige opgør, kulminationen på frihedskæmpernes anstrengelser; kampen mellem Det Gode og Det Onde. Her roterer klippeblokke om den ildspydende drage, Katla, mens adrætte skuespillere kravler over klippevægge, gemmer sig i hulninger og kæmper for deres liv. Og for friheden. Jeg vil undlade at afsløre slutningen for de, der som jeg, havde glemt, hvad det er der sker, når de gode har vundet ? for selvfølgelig vinder de, det er jo en børnehistorie. Men hvor børnevenlig slutningen ellers er, kan nok godt diskuteres. Det er måske i virkeligheden det, der løfter Brødrene Løvehjerte til mere end en børnehistorie. Skal jeg tage ind og se den? Ja, hvis du, som jeg, har fået Brødrene Løvehjerte læst højt, da du var barn, og allerede dengang syntes, at det var en god historie, så skal du tage at droppe en enkelt cafe-kaffe og tage et smut i teateret i stedet. Aarhus Teater tilbyder jo en betragtelig studierabat, så det er slet ikke så dyrt at gå i teateret. Historien er på ingen måde blevet dårligere af, at du er blive 15-20 år ældre, nærmere tværtimod. Det er ganske interessant at genopleve barndommens historie, når man har fået et noget mere udvidet ?bagkatalog? af viden, og fx ser nogle tydelige referencer til 2. Verdenskrig, besættelse og frihedskæmpere. Derudover må og skal skuespillerne have en afsluttende cadeau for deres optræden ? det er altså sejt, når man i næsten to timer ikke er i tvivl om, at den voksne mand på scenen er en knap ti-årig dreng ved navn Tvebak. Anne Toldbod Overspring Sat, 26 Nov 2011 12:14:27 +0100 http://galimathies.dk/2011/11/andreas-jebro/ A couple of photos from a recent photo session with actor Andreas Jebro, who needed some new photos for his portfolio. Mathies galimathies.dk Fri, 25 Nov 2011 17:18:18 +0100 http://www.billetlugen.dk/teater/18548/det-glade-vanvid-det-glade-vanvid-med-menu/ 870.00 - 1470.00 DKKBremen - Bremen Billetlugen.dk Fri, 25 Nov 2011 17:02:34 +0100 http://www.billetlugen.dk/teater/18548/det-glade-vanvid-det-glade-vanvid-med-menu/ 1470.00 DKKBremen - Bremen Billetlugen.dk Fri, 25 Nov 2011 17:02:34 +0100 http://www.billetlugen.dk/teater/18548/det-glade-vanvid-det-glade-vanvid-med-menu/ 870.00 - 1470.00 DKKBremen - Bremen Billetlugen.dk Fri, 25 Nov 2011 17:02:34 +0100