De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et konsekvenser http://www.overskrift.dk Wed, 14 Mar 2012 00:01:15 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://opgavebloggen.wordpress.com/2012/03/13/livstils-synopsis/ Præsentation Fedme er et stort problem i verden. Danmark i år 2005 var 11,5% overvægtige. Forkomsten af overvægt og fedme eskalerer i Danmark og resten af verden. Det kan nu betegnes som en epedemi. Sundhedsmyndighederne og internationale sundhedsorganisationer bl.a. WHO de mener at det er en kæmpe byrde for samfundet både på grund af følgesygdomme [...] opgavebloggen opgavebloggen Tue, 13 Mar 2012 20:08:32 +0100 http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/03/05/affald/ Det tager op imod fem år før et stykke tyggegummi er blevet nedbrudt i naturen. Kapsler, plastikposer, plastikflasker og aluminiumdåser har en nedbrydningstid på op til 500 år. Henkastet affald er et stigende problem i Danmark og i resten af verden. Efter at jeg holdt et af mine mange foredrag om madspild, kom en sød pige til mig og berettede en historie om henkastet affald, som jeg vil viderebringe her: I sommer kørte hun og hendes veninde på vej til sommerhuset. De skulle holde pause og kørte ind på en rasteplads. Ved siden af dem parkerede en mindre lastvogn. Chaufføren rullede vinduet ned og tømte indholdet af affald fra førerhuset direkte ned på asfalten. Pigerne så på, og så besluttede den førnævnte søde pige at handle. Hun steg ud af bilen, samlede affaldet op, som chaufføren har henkastet og bankede på hans rude. Han rullede vinduet ned. ?Du tabte noget?, sagde hun, hvorefter hun kastede al chaufførens affald ind i skødet på ham. De to piger skyndte sig ind i deres egen bil og kørte afsted, mens lastvognschaufføren sad måbende tilbage. Een af mine gode læsere her på bloggen, Ulrik Jensen fra Espergærde, har gentagne gange opfordret mig til at sætte fokus på emballageproblematikken og affald, hvilket jeg vil gøre i dette indlæg. For problemet omhandler ikke kun selve affaldet, plastikemballagen eller madspildet ? men i dén grad også om den bagvedliggende adfærd hos menneskerne. Tal fra EU viser, at danskerne udsmider 802 kg affald om året, hvilket regnes for at være Europas rekord. Vi behøver ikke at tilføje endnu en side i kataloget over den dårlige samvittighed, for vi ved det jo godt. Ingen af os er frelste og skal spille hellige, og alle har vi ? med vilje eller uden at tænke over det ? på et eller andet tidspunkt i vores liv smidt affald i naturen. Både Miljøstyrelsen, Hold Danmark Rent og andre organisationer har talrige gange med et venligt smil løftet pegefingeren overfor svineriet. Ikke alene er der store samfundsøkonomiske omkostninger på op mod en halv mia. kr. om året forbundet med henkastet affald - det har også alvorlige konsekvenser for miljøet. Henkastet affald er ikke alene en dansk problematik. Rejser man sydpå, er henkastet affald ved vejene et helt almindeligt syn. Under ferien i Sydspanien sidste år brugte jeg timer på at samle tomme plastikflasker på stranden, som folk åbenbart ikke magtede at parkere i de opstillede affaldscontainere. Jeg ved godt, at den handling naturligvis blot var en dråbe i havet - og på den næste strand lå der endnu flere plastikflasker i vandkanten. Hvis man vender blikket længere ud i verden, kan man i Stillehavet finde Great Pacific Garbage Patch, som er en stor plastik-ø på størrelse med to gange Texas. Plastik-øen består af alt fra tomme vandflasker til chipsposer - kastet overbord fra bla. færger, boreplatforme og skibe. Dette nærmest faste stykke plastik-land flyder rundt og forårsager stor ubalance i havets fauna. Der er konstateret utallige eksempler på døde havfugle og -dyr såsom havskildpadder, som blev fundet med over tusinde småtykker plastik i maven. Også levende havskildpadder, fugle og andre havdyr lever i mange tilfælde med stykker af plastik i sig, som deformerer deres kroppe. Undersøgelser viser at op til 50% af de døde havdyr, som bliver skyllet op på kysterne, er døde af skader påført af menneskeskabt affald - heraf størstedelen plastik. Hvad vi kan gøre, for at afhjælpe problemet med henkastet affald? Ja, først og fremmest kan vi starte hos os selv og selv undgå at bidrage til svneriet. Måske vi som forbrugere kan appellere til at industrien om at indføre mere bæredygtige emballageløsninger. Og måske kan flere oplysningskampagner også bidrage til bedre vaner. Men folk er også trætte af statens løftede pegefingre og flere kataloger over den dårlige samvittighed. Så derfor, kære læsere - hvad synes I kunne udgøre en løsning? Hvad kan man i praksis gøre? Hvad er overhovedet fysisk eller økonomisk realistisk? Kan man overhovedet komme dette problem af bjerge af henkastet affald til livs? . [There is a video that cannot be displayed in this feed. Visit the blog entry to see the video.] . [There is a video that cannot be displayed in this feed. Visit the blog entry to see the video.] . [There is a video that cannot be displayed in this feed. Visit the blog entry to see the video.] Egne observationer under min ferie i Portugal - masser af plastikaffald på strandene: Selina Juul Stop overforbrug Mon, 05 Mar 2012 11:14:54 +0100 http://www.bjerggaard.dk/?p=4743 Venstre vil have regnskab på regeringens reformer, inden Venstre indgår i forhandlingerne, siger Venstres leder polemisk og hans stirrende politiske ordfører Ellen Trane Nørby følger op her til morgen på TV2 News. Det er rendyrket hykleri og et utilsløret forsøg på at latterliggøre regeringen. For hvad har Venstre bedrevet i sine 10 år somm regeringsbærende parti, hvor de to venstrepolitkkere har haft en stor del af det politiske ansvar? De har: Foræret Nordsø olien væk til Mærsk Oil Givet Peter Straarup, (tidligere direktør) en ufinancieret skattelettelse på 465.000 kr. årligt VK-Regeringen har givet et LO-medlem 3.000 kr. i skattelettelse. Det har de  danske skatteborgere 85 millioner kroner at fyre VK-regeringens 18 ministre. En gennemsnitsfamilie betaler i dag 16.500 kr. mere om året i skjulte skatter og afgifter, end den gjorde, da VK-regeringen trådte til for ti år siden. Pris-eksplosionen gælder f.eks. daginstitutions-pladser, tog og bus samt kloak-afgifter ? altså udgifter der i praksis rammer rig og fattig lige hårdt og dermed socialt skævt Brian Mikkelsen (K) sparet 1,8 mio. kr. i boligskat på sin strandvejsvilla de sidste ti år. Netop derfor er det ikke underligt, at minister Mikkelsen stædigt har fastholdt, at VK-regeringen gennemførte et skattestop VK-Regeringen  har halveret dagpengeperioden fra 4 til 2 år. VK-Regeringen  har forringet efterlønnen fra 5 til 3 år. Samtidig gives den flere år senere VK-Regeringen  har forøget pensionsalderen med flere år. VK-Regeringen  har fjernet topskatten fra år 2014. VK-Regeringen  har efterland et underskud på fianansloven på meget over 85 mia. kroner. (Listen over Venstres bedrifter er IKKE udtømmende.) Venstres hyleri stilles i perspektiv af dagens udgave af BT. De tre tidligere skatteministre fra Venstre : Troels Lund, Peter Christensen og Kristian Jensen har tabt milliarder af kroner på et hul i leasing-loven for biler, samtidig har de tilladt favorable ordnimnger for salg af “Demobiler”. “Det er en skandale af rang, at man har ladet det køre så længe. Det svarer til skattesnyd. Det er ufatteligt, at man ikke har grebet ind tidligere. Den gamle regering burde have gjort noget“, forklarer trafikøkonom Uffe Jacobsen, tidligere lektor ved Handelshøjskolen CBS.   “Det er på tide, man får lukket hullet. Det drejer sig jo om adskillige milliarder hvert år“, uddyber han. Også den nuværende skatteminister, Thor Möger Pedersen (SF), mener, at den tidligere regering har ansvaret for de manglende milliarder.    “Det må den tidligere regering stå til ansvar for. Nu gør vi noget ved det, fordi det ikke er særlig rimeligt, at registreringsafgiften på en bil afhænger af, om man køber eller leaser den. Vilkårene skal være ens“, skriver skatteministeren i en mail til B.T.   Og nu hykler Venstre op de kun vil forhandle hvis der er foretaget beregninger over konsekvenserne i regeringens reformforslag – det er i sandhed hykleri fra Venstres side, når man ser på VK(O)-Regeringens synderegister. Løkkes undvigemanøvre for endelig at tage ansvar i for dansk politik: Uden en samlet plan for regeringens planlagte reformer og en køreplan, der indeholder en ny 2020-plan bliver der ikke noget forlig om førtidspension og fleksjob med Venstre. Det fastslår partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) i et interview med Berlingske Politiko. “Vi stiller gerne op, og vi vil gerne drøfte førtidspension og fleksjob med regeringen, men vi lukker ikke nogen aftaler ned, før regeringen har skabt fuld klarhed over, hvad det her projekt handler om. Det betyder. at vi har brug for, at regeringen fremlægger en køreplan – et nyt 2020 regnestykke lagt frem, så vi kan se, hvad hver enkelt reform skal give“, siger Lars Løkke Rasmussen. Selvfølgelig vil enhver ansvarlig regering lave beregninger over konsekvenserne af sine reformforslag. Det siger finansministeren da også til TV2 News i dag og han forventer Venstre deltager konstruktivt i de kommende forhandlinger.     Share on Facebook Flemming Bjerggaards WEBLOG Mon, 27 Feb 2012 10:57:02 +0100 http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2288 Jeffrey Kluger siger at alle forældre har et favoritbarn, og med det mener han at alle forældre har et barn som de favoriserer på bekostning af deres andre børn. Men hvordan kan man overhovedet have et af sine børn som favorit? Det handler ikke om, at man kan have et favoritbarn, men at man uundgåeligt har et favoritbarn. Det gælder for samtlige forældre kloden rundt ? og de, der påstår andet, lyver fortæller Jeffrey Kluger Men hvordan kan han vide at forældre har et favoritbarn? Forskningen taler sit tydelige sprog. Over 70 procent af alle fædre og 65 procent af alle mødre udviser offentlig og åbenlys favorisering af ét af deres børn. Det viser den massive mængde af forskning, som hans bogs fundament hviler på. De resterende 30-35 procent af forældrene er bare mere bevidste om, hvilke signaler de sender, og bedre til at skjule deres præferencer. Men hvordan kan Jeffrey Kluger bevise det? Flere af de studier, han refererer til, bygger på forskningsforløb med over 500 forskellige søskendegrupper, som man har fulgt over tre år, og både sociale adfærdsstudier og kemiske genstudier bakker favoriseringskonklusionen op. Så med det siger han faktisk, at forældre ikke kan elske alle deres børn lige meget? Nej, det er ikke det samme ? heldigvis. Kærlighed til ens børn er som oftest ubetinget. Mens det at foretrække et af sine børn frem for de andre handler om knappe ressourcer og benhård prioritering. Kan man skille de to ting ad ? man elsker vel favoritbarnet mest? Nej, det gør man ikke. Kærligheden og ønskerne for alle ens børns ve og vel er lige positive og håbefulde for fremtiden. Favorisering handler derimod ikke om drømme, men om realiteter. Man favoriserer det barn, der har størst potentiale for at få et godt og velfungerende liv i tråd med forældrenes egne ideer om et godt liv. Det er rent instinkt og handler i bund og grund om at føre familiens gener videre. Derfor sætter man flest penge på vinderhesten. Det er da kynisk og stenalderagtigt ? i et moderne samfund skal børn jo ikke kæmpe for at overleve og få mad på bordet? Man kan kalde det hvad man vil men vores instinkter er nu engang instinkter og reagerer uafhængigt af sociale normer, teorier om børneopdragelse og mængden af mad. Hvis det ikke handler om en ulige mængde kærlighed, hvordan kommer favoriseringen så til udtryk? Der er forskellige mønstre, man kan tale generelt ud fra. Mødre har ofte sin førstefødte søn som favorit, fordi de ligner hinanden følelsesmæssigt, mens fædre ofte har deres sidstfødte datter som favorit, fordi deres relation ofte er den mest ligetil og mindst komplicerede. Ens nummer i søskenderækkefølgen spiller en stor rolle i forhold til, hvor sandsynligt det er, at man bliver enten mors, fars ? eller slet ingens ? favorit. Hvordan det ? hvad så med forældre med tre, fire eller flere børn? Jamen, ærligt talt, så er det nitten at være født i midten. Forældre favoriserer primært den første- og sidstfødte. Så kan der være dominerende persontræk, der ændrer forældrenes præferencer, hvis eksempelvis en fars ældste søn følger hans drøm om en fodboldkarriere, og de sammen kan øve tacklinger. Eller en mor, hvis yngste datter deler hendes flair for fransk litteratur, og de sammen kan nørde Balsac og Boudelaire. Og ofte er den førstefødte bare mere et ønskebarn end det sidste, men fordi det sidstfødte barn er det barn, der relativt set kræver mest pleje og opmærksomhed, vil tiden blive taget fra midterbarnet, der hverken er de store forventninger til eller særligt opmærksomme øjne på. Men helt ærligt ? man har jo tid til samtlige af sine børn, hvis man vil? Det bilder forældre sig ind, men realiteterne er anderledes. Der er ikke uanede ressourcer, hverken tid, penge eller opmærksomhed, og derfor forventer forældre direkte afregning ved kasse 1 hos det barn, de har investeret mest i. Men hvordan det? Det betyder, at favoritbarnet får en tand mere opmærksomhed. Det får mad først, når familien er samlet om bordet. Får læst godnathistorie lidt længere tid. Bliver trøstet lidt længere. Bliver foretrukket som siddekammerat, når der søndagshygges på sofaen. Får ekstra tålmodig lektiehjælp. Bliver prioriteret i forhold til fritidsinteresser. Bliver hentet tidligere fra daginstitution. Bliver ekstra plejet ved sygdom og forkølelse. Bliver presset og pacet mere. Der bliver snakket drømme og forventninger tidligere. Favoritbarnet bliver taget med i bilen, selv om der bare skal købes ind, fordi det er hyggeligt og ikke kun besværligt som med de andre børn. Når alderen er til kæresteforhold, vil det blive prioriteret at rådgive og vejlede, og kommentarer til udseende og karakterer vil generelt fylde mere fra forældrenes side til favoritbarnet. Hvis det er så sikkert, at forældre har et favoritbarn, hvilke konsekvenser får det så ? skal vi stoppe med at få flere børn og nøjes med kun et, så forskelsbehandlingen undgås? Nej, på ingen måde. Forælde ønsker adskillige børn, og ideen om at nægte sig selv det og nægte sit barn en bror eller en søster blot for at bekæmpe favorisering vil udelukkende være selvbedrag. Skal man så handle på konsekvenserne politisk? For eksempel i folkeskolen ? klasser med kun midterfødte børn og ekstralærer? Nej, slet ikke. Selv om sidstfødte ofte ender som rebelske, humorfyldte charmører med lyst til at vælte systemer og være på tværs, mens førstefødte ender med at være utroligt seriøse, målrettede og med en ansvarsfølelse, der tangerer det kedelige og behagesyge, så er det ikke i opdelte klasser, det spor skal udfordres. Der er så mange måder, man kan skære den kage, men som redskab for lærere, tror jeg på den anden side, at det vil fungerer meget effektivt. Jeffrey Kluger nævner i din bog, at midterfødte er de mest udfordrede ? det er da en reel problemstilling? Ja, midterfødte har højere risiko for at udvikle lavt selvværd, hvorfor vi absolut bør være bevidste om effekten af søskenderækkefølgen. Dog formodes en lille, men finurlig faktor at kunne ændre på den ellers miserable fødselsrækkefølge. Er du født i midten ? og rødhåret ? ved vi fra dyreverdenen, at den røde farve hjælper forældrene med at huske afkommets behov for ekstra næring og ekstra opmærksomhed. Rød er en stærk signalfarve, som melder om alarm, der fordrer handling. Så den røde hårfarve er muligvis med til at ændre en ellers anden sti for barnet. Derfor ser vi trods dårlige odds talrige eksempler på succesrige rødhårede midterbørn. Forældre skal erkende tilstedeværelsen af vore geners dominans og tage ejerskab af favoriseringen af deres børn i stedet for hårdnakket at benægte den. Hvad skal man gøre? I stedet for at bedrage vore geners behov for multipel reproduktion kan vi jo omfavne og hylde ideen. Vi kan bevidstgøre os om den instinktive uundgåelighed, som favorisering er, og så sørge for, at vore børn alle bliver favoritter på hver deres område. Så ved at bevidstgøre os om den instinktive favorisering kan vi retfærdiggøre at få flere børn, selv om vi behandler dem ulige? Det handler ikke om at retfærdiggøre sit forældreskab, men i bund og grund om at blive bedre forældre. Favorisering er et grundvilkår, som ligger så dybt i os, at vi ikke kan undvige det. Min anke er, at vi i stedet skal omfavne fakta og sikre os, at vore børn alle bliver favorit på hvert deres område. En vigtig konsekvens er jo, at både søskenderækkefølgen og favorisering former os markant videre ind i vores voksne liv. Kram Betina ? Kilde: Politikken.dk Betina Malmberg Mor til Mor Mon, 02 Jan 2012 14:33:54 +0100 http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/13/en-forbrugerrevolution-er-i-gang/ I virkeligheden er det simpel logik: Jo mere mad vi forbrugere smider ud, desto flere penge skal vi bruge på mad, desto mere mad skal vi ud og købe i supermarkederne, og desto mere mad skal fødevareproducenterne fremstille. Det er en ond cirkel af uhensigtsmæssige forhold. Men hvorfor er der egentligt vigtigt at undgå madspild? Hvorfor kan vi ikke bare fortsætte med at smide mad ud, som vi plejer ? og især her i Julen, hvor vi har knoklet hele året og vil have lov til at frådse? Hvorfor skal der altid være nogen, der skal fortælle os, hvordan vi skal leve vores liv? Sådan lød reaktionerne på min sidste blogindlæg, som skabte en del debat og sågar blev citeret i andre aviser. Og lad mig slå een ting fast: vores frivillige interesseorganisation Stop Spild Af Mad er ikke noget selvbestaltet madspildspoliti. Vi appellerer til større omtanke ? ikke til løftede pegefingre eller dyrkelse af smålighed og fattigdomskultur. Folk skal selvsagt leve deres liv, som de har lyst ? og hvis nogle mennesker har en brændende trang til at smide mad (og derved deres egne penge) i skraldespanden ? så værsgo! Undersøgelser viser at der er flere og flere mennesker, som gennem de sidste tre år er blevet opmærksomme på madspild. Stedse flere er begyndt at indse konsekvenserne ved at smide god mad ud. Mange er begyndt aktivt at mindske deres madspild ? nationalt såvel som i udlandet giver vores organisations arbejde genlyd. Madspild er først og fremmest spild af gode ressourcer. Dyr, som dør til ingen verdens nytte. Skovarealer, som bliver fældet for at efterleve det store behov, som madspildet skaber. Landbrugets arbejde, som går til spilde. Enorme mængder emballage, som smides ud. Klimaet, som bliver påvirket ved øget CO2-udslip pga. påvirkning fra produktionen, transporten og madens bortskaffelse. Alle de mange tal og fakta på madspild kan man finde her - det er interessant læsning, hvis man ønsker at blive klogere på enmet, før man drager sine egne konklusioner. Som forbruger har man en enorm magt til at forandre dette. Som forbruger har man magt til at købe kun dét, man har brug for ? og bruge dét, man køber. Som forbruger har man lov til at tænke selv ? i stedet for at blive jaget rundt i manegen mellem supermarkedernes overfyldte hylder med farverige reklamer og mængdetilbud. Flere og flere forbrugere vågner op og indser dette. En forbrugerrevolution er i gang. Og den er ustoppelig. Husk det er DIG, der har kontrol over dine indkøb ? det er ikke dine indkøb, der har kontrol over dig. Du bestemmer selv. [There is a video that cannot be displayed in this feed. Visit the blog entry to see the video.] Internationalt fokus på madspild: video fra FN’s kongres om madspild SAVE FOOD i Düsseldorf i maj, hvor jeg var en af talerne. Selina Juul Stop overforbrug Tue, 13 Dec 2011 11:45:28 +0100