De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et krig mod terror http://www.overskrift.dk Tue, 03 Jan 2012 20:01:44 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://hedage.wordpress.com/2012/01/03/choked-by-big-mac/ Supersized Supermagt som Superfuser Amerikas Forenede Stakater bevæger sig hastigt ned ad samme skråplan som alle foregående supermagter. Verdens førhen førende nation øver sig flittigt i at vegetere som nummer chok på flere fremtidsrelevante områder. Samtidig prøver kasinokapitalismens højborgs fallitbo med fandens vold og magt at trække pinen ud. Alle kneb synes at gælde — [...] hedage RitzKLaus Tro Fobi Tue, 03 Jan 2012 16:51:34 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/BennyEngelbrecht/~3/QwBrk1nDlnQ/ Det er både udansk og historieløst, når Marie Krarup (DF) i forbindelse med sagen om de udleverede irakiske krigsfanger betvivler krigens grundlov, Genèvekonventionen. Det danske samfund er formet af de værdier, der ligger bag krigens love, og den første gang, konventionens bestemmelser fandt anvendelse, var på dansk jord med verdenshistoriens første Røde Kors-delegater, schweizeren Louis Appia og hollænderen Charles van der Velde. Danmark var et af de 16 lande, som støttede op om det initiativ, der blev taget af Selskabet for Folkesundhed i Genève (siden ICRC, Den Internationale Røde Korskomité) i 1863, og som førte til den første Genèvekonvention i 1864. Da både Danmark og Preussen var medunderskrivere af konventionen, kunne de første delegater i verdenshistorien foretage observationer på skanserne ved Dybbøl, blandt andet i forbindelse med de voldsomme kampe 18. april, der er beskrevet smertefuldt detaljeret i Tom Buk-Swientys bog ‘ Slagtebænk Dybbøl’. Jeg erkender gerne, at det ikke er almenviden eller en del af folkeskolens historiepensum, at Danmark således har været central i forhold til den humanitære del af krigshistorien, men Marie Krarup burde vide det. Jeg tillader mig derfor i al fredsommelighed at minde Marie Krarup om, at den humanisme, der siden 1864 har præget og formet det danske samfund, også omfatter historiske begivenheder som den organiserede smugling af jøder til Sverige under Anden Verdenskrig, indsættelsen af hospitalsskibet ‘ Jutlandia’ under Koreakrigen og den åbenhjertige modtagelse af ungarske flygtninge i 1956, efter at premierminister Nagy havde erklæret landet neutralt, og Sovjet omgående nedkæmpede oprøret mod Warszawapagten. Det er begivenheder som disse, vi danskere stadig med rette bør være stolte af, og som placerer os centralt i forhold til internationalt humanitært arbejde på verdensplan. Af samme grund er det dybt problematisk, hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved værdien af de grundlæggende regler, der gælder i krig. Danskerne er med andre ord et friheds- og fredselskende folk, der er præget af vores egen historie – også selvom ikke alle danskere kan den på fingrene. Den viden er vi som politikere imidlertid forpligtet til at have med, når vi skal forme nutidens politik. Når Marie Krarup derfor mener, at det er op til et lands kultur, om man skal følge Genèvekonventionen, er det et rystende udsagn. Det er et udsagn, der strider mod danske værdier og de frihedsidealer, vores udsendte i uniform til enhver tid kan stå inde for. Det er direkte uværdigt, at et medlem af det danske Folketing på den måde drager værdien af Genèvekonventionen i tvivl. Når Marie Krarup mener, at det er op til et lands kultur, om man skal følge Genèvekonventionen, er det et rystende udsagn. Udansk at betvivle Genèvekonventionen er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk Benny Engelbrecht Benny Engelbrecht Tue, 03 Jan 2012 15:51:45 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/BennyEngelbrecht/~3/QwBrk1nDlnQ/ Det er både udansk og historieløst, når Marie Krarup (DF) i forbindelse med sagen om de udleverede irakiske krigsfanger betvivler krigens grundlov, Genèvekonventionen. Det danske samfund er formet af de værdier, der ligger bag krigens love, og den første gang, konventionens bestemmelser fandt anvendelse, var på dansk jord med verdenshistoriens første Røde Kors-delegater, schweizeren Louis Appia og hollænderen Charles van der Velde. Danmark var et af de 16 lande, som støttede op om det initiativ, der blev taget af Selskabet for Folkesundhed i Genève (siden ICRC, Den Internationale Røde Korskomité) i 1863, og som førte til den første Genèvekonvention i 1864. Da både Danmark og Preussen var medunderskrivere af konventionen, kunne de første delegater i verdenshistorien foretage observationer på skanserne ved Dybbøl, blandt andet i forbindelse med de voldsomme kampe 18. april, der er beskrevet smertefuldt detaljeret i Tom Buk-Swientys bog ‘ Slagtebænk Dybbøl’. Jeg erkender gerne, at det ikke er almenviden eller en del af folkeskolens historiepensum, at Danmark således har været central i forhold til den humanitære del af krigshistorien, men Marie Krarup burde vide det. Jeg tillader mig derfor i al fredsommelighed at minde Marie Krarup om, at den humanisme, der siden 1864 har præget og formet det danske samfund, også omfatter historiske begivenheder som den organiserede smugling af jøder til Sverige under Anden Verdenskrig, indsættelsen af hospitalsskibet ‘ Jutlandia’ under Koreakrigen og den åbenhjertige modtagelse af ungarske flygtninge i 1956, efter at premierminister Nagy havde erklæret landet neutralt, og Sovjet omgående nedkæmpede oprøret mod Warszawapagten. Det er begivenheder som disse, vi danskere stadig med rette bør være stolte af, og som placerer os centralt i forhold til internationalt humanitært arbejde på verdensplan. Af samme grund er det dybt problematisk, hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved værdien af de grundlæggende regler, der gælder i krig. Danskerne er med andre ord et friheds- og fredselskende folk, der er præget af vores egen historie – også selvom ikke alle danskere kan den på fingrene. Den viden er vi som politikere imidlertid forpligtet til at have med, når vi skal forme nutidens politik. Når Marie Krarup derfor mener, at det er op til et lands kultur, om man skal følge Genèvekonventionen, er det et rystende udsagn. Det er et udsagn, der strider mod danske værdier og de frihedsidealer, vores udsendte i uniform til enhver tid kan stå inde for. Det er direkte uværdigt, at et medlem af det danske Folketing på den måde drager værdien af Genèvekonventionen i tvivl. Når Marie Krarup mener, at det er op til et lands kultur, om man skal følge Genèvekonventionen, er det et rystende udsagn. Udansk at betvivle Genèvekonventionen er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk Benny Engelbrecht Benny Engelbrecht Tue, 03 Jan 2012 15:51:45 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/BennyEngelbrecht/~3/QwBrk1nDlnQ/ Det er både udansk og historieløst, når Marie Krarup (DF) i forbindelse med sagen om de udleverede irakiske krigsfanger betvivler krigens grundlov, Genèvekonventionen. Det danske samfund er formet af de værdier, der ligger bag krigens love, og den første gang, konventionens bestemmelser fandt anvendelse, var på dansk jord med verdenshistoriens første Røde Kors-delegater, schweizeren Louis Appia og hollænderen Charles van der Velde. Danmark var et af de 16 lande, som støttede op om det initiativ, der blev taget af Selskabet for Folkesundhed i Genève (siden ICRC, Den Internationale Røde Korskomité) i 1863, og som førte til den første Genèvekonvention i 1864. Da både Danmark og Preussen var medunderskrivere af konventionen, kunne de første delegater i verdenshistorien foretage observationer på skanserne ved Dybbøl, blandt andet i forbindelse med de voldsomme kampe 18. april, der er beskrevet smertefuldt detaljeret i Tom Buk-Swientys bog ‘ Slagtebænk Dybbøl’. Jeg erkender gerne, at det ikke er almenviden eller en del af folkeskolens historiepensum, at Danmark således har været central i forhold til den humanitære del af krigshistorien, men Marie Krarup burde vide det. Jeg tillader mig derfor i al fredsommelighed at minde Marie Krarup om, at den humanisme, der siden 1864 har præget og formet det danske samfund, også omfatter historiske begivenheder som den organiserede smugling af jøder til Sverige under Anden Verdenskrig, indsættelsen af hospitalsskibet ‘ Jutlandia’ under Koreakrigen og den åbenhjertige modtagelse af ungarske flygtninge i 1956, efter at premierminister Nagy havde erklæret landet neutralt, og Sovjet omgående nedkæmpede oprøret mod Warszawapagten. Det er begivenheder som disse, vi danskere stadig med rette bør være stolte af, og som placerer os centralt i forhold til internationalt humanitært arbejde på verdensplan. Af samme grund er det dybt problematisk, hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved værdien af de grundlæggende regler, der gælder i krig. Danskerne er med andre ord et friheds- og fredselskende folk, der er præget af vores egen historie – også selvom ikke alle danskere kan den på fingrene. Den viden er vi som politikere imidlertid forpligtet til at have med, når vi skal forme nutidens politik. Når Marie Krarup derfor mener, at det er op til et lands kultur, om man skal følge Genèvekonventionen, er det et rystende udsagn. Det er et udsagn, der strider mod danske værdier og de frihedsidealer, vores udsendte i uniform til enhver tid kan stå inde for. Det er direkte uværdigt, at et medlem af det danske Folketing på den måde drager værdien af Genèvekonventionen i tvivl. Når Marie Krarup mener, at det er op til et lands kultur, om man skal følge Genèvekonventionen, er det et rystende udsagn. Udansk at betvivle Genèvekonventionen er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk Benny Engelbrecht Benny Engelbrecht Tue, 03 Jan 2012 15:51:45 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/BC7MhJb0kOc/ Det danske EU-formandskabs vigtigste opgave er at vise, at EU fungerer og skaber resultater - til trods for gældskrisen og uenigheden mellem Tyskland sammen med Frankrig på den ene side og Storbritann ... administrator WHAT!? Tue, 03 Jan 2012 14:14:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/iaDyyIKIFSs/ Det danske EU-formandskabs vigtigste opgave er at vise, at EU fungerer og skaber resultater - til trods for gældskrisen og uenigheden mellem Tyskland sammen med Frankrig på den ene side og Storbritann ... administrator WHAT!? Tue, 03 Jan 2012 14:14:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/coa5iNJO2zE/ Det danske EU-formandskabs vigtigste opgave er at vise, at EU fungerer og skaber resultater - til trods for gældskrisen og uenigheden mellem Tyskland sammen med Frankrig på den ene side og Storbritann ... administrator WHAT!? Tue, 03 Jan 2012 14:14:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/Ci4nYV62CCg/ Taliban rækker tilsyneladende nu hånden ud mod det internationale samfund - bevægelsen åbner 'politisk kontor' i Qatar WHAT!? Tue, 03 Jan 2012 13:23:26 +0100 http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1684431.ece Synet af USA's nyeste flyvende våben er lidt af en skuffelse, hvis man havde regnet med endnu et topmoderne stealthfly Tue, 03 Jan 2012 12:26:27 +0100 http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1684388.ece Krisen i Hormuzstrædet holdes i kog. Iran advarer USA mod at lade et hangarskib tilbage til Den Persiske Golf Tue, 03 Jan 2012 12:00:15 +0100 http://arbejderen.dk/artikel/2012-01-03/tortur-sag-hvad-vidste-gade -- Ingen beskrivelse -- admin Arbejderen Tue, 03 Jan 2012 11:31:07 +0100 http://arbejderen.dk/artikel/2012-01-03/faglige-s-tter-eu-styring-til-debat -- Ingen beskrivelse -- admin Arbejderen Tue, 03 Jan 2012 11:06:04 +0100 http://www.infowars.dk/content/al-qaeda-leader-sends-veteran-jihadists-establish-presence-libya Al Qaeda leader sends veteran jihadists to establish presence in Libya CNN admin infowars.dk Tue, 03 Jan 2012 09:28:34 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/K-m7HEXGR9o/ Rick Santorum har erklæret krig mod USA’s bøsser og lesbiske. Det kan hjælpe ham til sejr i det republikanske primærvalg i Iowa WHAT!? Tue, 03 Jan 2012 09:07:50 +0100 http://journalisten.dk/syrisk-journalist-dr-bt-i-damaskus Shukri Ahmed Ratib Abu Burghul blev skudt i ansigtet af ukendte gerningsmænd. læs mere Søren Frandsen Nyheder fra Journalisten.dk Tue, 03 Jan 2012 09:02:08 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/j6SCo8tRSJk/ Manchester United har Wayne Rooney tilbage i truppen mod Newcastle, efter han blev droppet i den seneste kamp WHAT!? Tue, 03 Jan 2012 08:45:56 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/6_7B9b4sxEo/ Det danske U/20-landshold i ishockey var tæt på at overraske mod Schweiz, men måtte nøjes med ét point Thorin Klosowski WHAT!? Mon, 02 Jan 2012 22:09:11 +0100 http://www.russer.info/2012/01/unglover-taber-i-overtid-pa-isen-i-canada/ Det danske U/20-landshold i ishockey var tæt på at overraske mod Schweiz, men måtte nøjes med ét point Thorin Klosowski WHAT!? Mon, 02 Jan 2012 22:09:11 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/qq9Rp436r3s/ FBI-agenter har fundet liget af den mordmistænkte krigsveteran Benjamin Colton Barnes, 24 WHAT!? Mon, 02 Jan 2012 21:30:25 +0100 http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-ville-der-vaere-sket-hvis-den-kolde-krig-var-eksploderet Den Kolde Krig bragte verden på randen af atomkrig. Hvordan ville Danmark have udviklet sig, hvis krigen var brudt ud? Se hvordan statsministeriet forberedte den almindelige dansker på atomkrigen i galleriet ovenfor. Intet er mere hyggeligt end 1970ernes Olsen Banden-Danmark. Solen skinner altid. Og selvom Egon, Kjeld og Benny var forbrydere, brugte de aldrig våben eller vold. De talte rigsdansk. Dannebrog blafrede i flagstangen. Egon havde en plan. læs mere ledstrup@gmail.com Mon, 02 Jan 2012 20:53:55 +0100 http://www.russer.info/2012/01/far-til-draebt-det-er-fuldstaendig-uvirkeligt/ Den kristne Margaret Anderson levede det liv hun altid havde drømt om. Men det perfekte job og kernefamilien blev brutalt taget fra hende da hun blev skudt af en krigsveteran WHAT!? Mon, 02 Jan 2012 20:33:02 +0100 http://www.levlykkeligt.dk/forum/psykologonline/krise_og_udvikling Aviser, nytårstaler, tv, sociale media, alle snakker om krisen. Det har vært krise lenge, men nå, nå er der virkelig krise, bliver vi fortalt. læs mere » Psykologonline Levlykkeligt.dk blogs Mon, 02 Jan 2012 17:58:28 +0100 http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2261 Hvis dit barn igen og igen vågner badet i sved efter mareridt, er der en god idé at finde ud af, hvad der udløser de onde drømme. Vores Børn skrev en artikel om det for noget tid siden. Her er en tjekliste som er meget god at gå udfra: Ser jeres barn vilde ting i fjernsynet? Du skæmer som forældre helt sikkert dit barn fra krig og blod i nyhedsudseendelserne, måske har I også sat grænser for voldelige spil på computeren eller Nintendoen og sagt nej til film beregnet for ældre børn. Hvis I kan nikke ja til dette er det super godt, er selv en forældre der tænker over hvad mine små børn ser i tv m.m. Kan du sige nej til ovenstående, så bør du som forældre overveje at gøre de ovenstående ting. Især hvis barnet er plaget af onde drømme. For faktisk kan en tegnefilm i fredagens disney sjov blive en alt for stor mundfuld for et barn på 3-8 år. Her opfører de enkelte figurer sig nemlig ofte meget voldeligt og da barnet ikke har et filter til at kapere at se en halshugning hvor blodet sprøjter, kan en sådan tegnefilm godt udløse angstfyldte drømme. Også selvom barnet har siddet og hygget sig og nydt fredagshyggen med dertilhørende snoller foran fjernsynet. Alle film er mærket fra medierådet, så I som forældre har faktisk en klar guide for hvilke film der er egnet til jeres børn…..benyt jer af den guide, og hvis det endelig er så se filmen selv om den er for slem til jeres barn – da I kender barnet bedst. Men hold altid øje med jeres børns ansigtsudtryk foran fjernsynet, ser barnet beklemt ud. Bliver barnet forskrækket så hjælp det til at finde ro igen ved at tage dit børnehavebarn på skødet og ved at tale med barnet om det skete med dit skolebarn. Det er henholdsvis knus og kram og en god snak som du kan bruge til at berolige dit barn med. Har I mange konflikter i øjeblikket? Der er konflikter i alle hjem, det kommer ingen uden om. Der bliver råbt højt, hvislet sammenbidt eller smækket med dørene. Det er ting der sker i livet. Men hvis det sker hyppigt eller foregår meget voldsomt kan det give jeres barn slemme mareridt. For ud over at det en forpestet atmosfære at være barn i, kan det menlig gøre dit barn bange hvis det oplever at mor eller far bliver hylet helt ud af den. Forældre er de vigtigste i et barns liv til at yde omsorg og beskytte og jeres barn fornemmer med det samme at hov nu er mor helt ude af den, ergo er hun ikke i dette øjeblik i stand til at passe på mig. Og det skræmmer. Heldigvis er det ikke uopretteligt, med de 3-4 årige gælder det om at genskabe tryghed ved at nusse, hygge og være i et tæt samvær om et eller andet inden sengetid. For et barn der har oplevet at mor var helt fra koncepterne kan godt komme til at føle sig meget forladt. Man skal huske at sige “mor blev bange men nu er det godt igen og jeg skal nok passe på dig”. Med de 5-8 årige er det desuden godt at snakke om hvad der skete. Hvis barnet er i stand til at sige “jeg kunne ikke lide det der” så sig undskyld det var ikke min mening at skræmme dig. Jeg smækkede med døren, det vil jeg aldrig gøre igen. Det vigtigste er at I viser at i anerkender barnets følelser. Er jeres aftener stressede? “Gå nu ind af døren, jeg skal ind med indkøbsposerne” sådan siger I måske til barnet som er blevet spekulativ over et eller andet lige på dørtrinnet. Det har du altså ikke tid til og så køre den ellers “nej mor kan ikke spille sorteper nu, mor skal lave mad” og “kom nu” og “skynd dig lidt” lige indtil godnathistorien som bliver en lille en af slagsen fordi klokken er blevet mange. Hvis eftermiddagen og aftenen er stresset kan det godt give barnet en urolig søvn med mareridt. Især hvis dit barn også oplever en svækket mor der køre på de yderste af sine kræfter og som derfor har mistet fodfæstet. Hektiske ulvetimer er selvfølgelig svære at undgå i et almindeligt liv med arbejde og små børn så lad være med at dunke dig selv i hovedet over dem, Men prøv at hole på at du ikke japper igennem putteritualerne på de hektiske dage. Med de 3-4 årige indfinder roen sig som regel med et bad, lidt rygmassage, en fortælling eller en sang. Afslappende og genkendelige ting. Det 5-8 årige barn kan også have brug for at I vender med hinanden “at det var godt nok en urolig aften” Tilgiv dig selv at du ikke altid kan gøre alle situationer optimale for dit barn. Det kan ingen. Det vigtigste er at samle op på dem og lande dem godt. Er der sket nye ting i familien for nylig? Hvis I ligger i skilsmisse kan dit barn godt reagere ved at få mareridt. Men det kommer an på hvordan I takler skilsmissen. Uanset hvad så kræver det selvfølgelig noget af barnet at finde sig til rette i den nye hverdag med to hjem men hvis I forældre er sikre og rolige kan barnet nogle gange læne sig tilbage i den ro og dermed slippe for at gennemleve den værste usikkerhed, angst og tab. Usikkerhed i familien kan også komme når en ældre søskende flytter hjemmefra, eller hvis far feks bliver alvorlig syg. I alle tilfælde skal I gøre jer klart at hvis I bliver usikre så bliver barnet skræmt. Man behøver ikke være hudløs ærlig, det er okay at I prøver at se stærkere ud end I egentlig føler jer. For barnet har brug for at mærke at I har styr på situationen.  Så kan barnet også bedre finde ro med forandringerne. Sørg også for at være fysisk tæt med jeres 3-4 årige barn. Og snakke med jeres 5-8 årige barn. Sig gerne “vi skal nok klare det her” og sørg for at give barnet klar besked. “nu har far kun en lunge men så må vi bare hjælpe ham og så går det altsammen” Når tabsoplevelser giver mareridt er det fordi barnet oplever tab af tryghed. Har dit barn oplevet noget skræmmende udenfor hjemmet? En arrig hund der spurter hen imod barnet, et voldsomt brag af et hus der bliver revet ned, to biler der støder sammen, et ældre barn der overfuser jeres barn. Der er mange muligheder når det gælder uventede indtryk der kan udløse mareridt. Men disse vil sjældent være tilbagevendende. Hvis barnet feks oplevede at da hunden løb hen mod sig, så løftede mor mig op så giver det nok ikke materiale til mere end et mareridt eller to. Men hvis barnet oplevede at det ikke fik hjælp og var alene kan det godt sætte noget i gang. Også her gælder det om at genetablere trygheden med nærhed for de små og med ord for de større. Kram Betina ? Kilde: vores børn Betina Malmberg Mor til Mor Mon, 02 Jan 2012 15:49:42 +0100 http://www.russer.info/2012/01/topokonomer-vi-har-ikke-set-det-vaerste-endnu/ Europa står i sin største krise siden 2. Verdenskrig og hvad der for et år siden syntes utænkeligt, synes i dag som en mulighed: At euroen bryder sammen administrator WHAT!? Mon, 02 Jan 2012 15:30:00 +0100 http://www.russer.info/2012/01/iran-saetter-olienerver-pa-hojkant/ Knapt har røgen lagt sig efter krigen i Libyen, før et nyt olieproducerende brændpunkt lyser op. Nervøsitetens centrum er nu placeret i Iran, der har langt større betydning for verdensmarkedet. .. administrator WHAT!? Mon, 02 Jan 2012 14:50:00 +0100