De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et krisen http://www.overskrift.dk Thu, 17 May 2012 19:01:37 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2012/05/17/de-forkaelede/ Man skuer mod syd og ser nogle grækere, der i årtier har levet over evne, gældsat sig selv til langt op over de blåmalede vinduer og nu tyer til den yderste venstrefløjs lokkende løfter om at kunne bevare de erhvervede privilegier trods krisen. Hver gang jeg ser græske horder befolke Athens gader i protest mod det næste slemme, man måtte udsætte dem for, så tænker jeg: Er der ingen af dem, der overvejer, hvad der gik forud? Hvorfra al den pludselige rigdom kom fra? Grækenland gik på rekordtid fra at være et fattigt diktatur til at være en rig velfærdsstat, og da jeg besøgte landet en sommer for nogle få år siden, lige før det hele brast, var det et samfund, hvor velstanden, priserne, infrastrukturen (herunder en athensk metro, som dog ikke virkede) og den almindelige atmosfære af vellevned fra vugge til grav ikke var stort anderledes end herhjemme i Danmark. Hvorfor vi måske heller ikke bør kikke så foragteligt på de protesterende grækere, der nu skal til valg igen og formentlig ved den lejlighed vil klamre sig endnu mere desperat til de politikere, som forsøger at bilde dem ind, at man ikke behøver skære nævneværdigt ned. Her til lands er krisen mindre blodrød. Men er mekanismerne ikke stort set de samme? Vælgerne flygter til Enhedslisten, fordi regeringen trods alt har valgt at se krisedyret mere direkte i øjnene, end man over for de håbefulde vælgere lod forstå ville ske før folketingsvalget, og mens den vestlige verden står i til halsen i gældsproblemer og stagnation, diskuterer vi her til lands helt alvorligt det overgreb, vi føler det er selv at skulle medbringe bleer til vores børns vuggestue, eller vi flår hinanden verbalt til lirekassemænd og ?kvinder i skænderiet om, hvorvidt det er helligdagene eller frokostpausen, vi må ofre på krisens alter. Går der, når alt kommer til alt, ikke en rød tråd gennem det moderne Europa, fra Athen i sydøst og Madrid i sydvest, over Paris i midten og videre gennem det tyske til de britiske øer og de skandinaviske velfærdssamfund mod nordvest og nord, den røde tråd, der består i, at vi er de forkælede? Gennem flere generationer opflasket i troen på, at vi havde en nærmest skæbnebestemt plads på livets solside, dér hvor man ikke behøver kæmpe ? i hvert fald ikke mere end 37 timer om ugen frem til den historisk tidlige pension ? for livets goder mere. – Vi er de forkælede, og ja, det er også dig, og ja, det er også mig, ingen af os kan sige os fri for at have en rem af huden. Vi er endt med at være sølet til i velfærdens arrogante selvfedme. En overgang i sidste årti var det endog nærmest som om vi troede, pengene kom af sig selv, hvadenten det var de penge, vi tjente om natten som husejere, eller det var de penge, vi hentede i velfærdssamfundets fælles kasser og forbrugte om dagen. Ingen troede for alvor, det kunne gå galt, og det var ikke kun i Grækenland, det var ikke kun i Spanien, det var ikke kun i Irland og Island, man blev ramt af velfærdens nemesis; her var væksten blot så monumental, at da det ramlede, så ramlede det virkelig big time. Men husk hvordan det var her i Danmark: Ville Anders Fogh Rasmussen og hans regeringer bruge en krone ekstra på velfærd, så ville oppositionen bruge to. Dét var dagsordenen. Ikke mange råbte op. Dét var forkælelsens kontrakt, som over hele det ganske kontinent var indgået mellem borgere og politikere, mellem højre og venstre, mellem ydere og nydere: Det her gik godt, og det kunne ikke gå galt! Resultatet var, at vi endte som klodens forkælede møgunger. Dem der ikke gider piske fløden selv, men alligevel surt og selvretfærdigt forlanger det største stykke af lagkagen. – Det er interessant at skue tilbage på, hvor mange gange dommedagsprofeter i disse fede år advarede mod, at velfærden ville blive bombet tilbage. De gjorde det med det sigte at bruge endnu flere penge på velfærden. Var det sket, havde det dybe fald siden finanskrisens start i 2008 blot været endnu dybere. Tændsatsen til denne krise var nok finansverdenens uforsigtige omgang med dårlige boliglån i Amerika. Men de økonomiske kæmpeflammer kunne kun brænde i kraft af den dobbelte illusion, vi alle sammen levede i: At vores rigdom var uantastelig. Og at ingen andre kunne finde ud af at udfordre os. Det var jo denne illusion, der betød, at vi så villigt medvirkede til gældsstiftelse og overforbrug, om det så var i privat eller offentligt regi. Imens var man andre steder i verden begyndt på det, vi bildte os ind vi havde lagt bag os. Man begyndte at insistere på at lære børnene noget i skolerne i Sydkorea. Man begyndte ud fra en accept af, at elite er noget godt, ikke noget skidt, at uddanne hyperdygtige teknologiske specialister i Indien. Man begyndte at arbejde hårdt og ubønhørligt i Brasilien og i Kina. Da krisen kom, gik det op for os, at den velfærd, vi troede var evig, for første gang var virkelig truet. Andre var blevet dygtigere end os. Andre sled mere i det end os. Andre havde færre gældsbyrder og mindre bureaukrati at trækkes med end os. Andre var blevet sultne, mens vi havde ædt lagkage. Men i stedet for at se os selv grundigt i spejlet og spørge, hvad vi hver især kan gøre for at ændre på dette, er det som om vi ? fra Athen og Madrid i syd over Paris i midten til briterne og skandinaverne i nord ? stadig ikke har fået brudt med illusionen om den evige velfærd. Vi vælger politikere, der fortæller os, at netop de kan sikre den. Vi protesterer heftigt, når nogen vil tage noget fra os. Vi skuler olmt og kræver nye regler til beskyttelse af vores privilegier, når en kineser eller en polsk håndværker viser sig at kunne gøre noget bedre og billigere end vi selv. – Vi er de forkælede. Forkælelse er en forhekselse. En tilstand, hvor man har det så godt, at det ikke er til ens egen bedste. Hvor man trænger til at konfronteres med realiteterne. Kan vi tåle det? Kan vi tåle et liv, hvor der skal kæmpes mere, måske tjenes lidt mindre, og hvor velfærdsstaten ikke altid står klar til at gribe os, længe inden vi er snublet? Ja, selvfølgelig kan vi det. Men det kræver, at forkælelsens forhekselse brydes. Når man skuer mod Athen eller Madrid, når man ser mod Paris og London, når man i et øjebliks eftertanke overvejer, hvad den frådende danske debat om bleer i vuggestuer, små forlængelser af arbejdstiden eller forkortelser af dagpengeperioden i virkeligheden er udtryk for, så bliver konklusionen, at den ikke er brudt endnu. Det er, her snart fire år inde i krisen, den dårlige nyhed ? og den gode: Vi er stadig de forkælede. Men vi kan ikke alene tåle, at det holder op. Vi trænger til det. FØLG MIG PÅ FACEBOOK FØLG MIG PÅ TWITTER Tom Jensen På sporet af et moderne liv Thu, 17 May 2012 13:06:47 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/7QXWszVXNg0/ Arbejdsløsheden blandt mænd mellem 16 og 24 år er næsten firedoblet, siden krisen begyndte i 2008.See the article here: Krisen rammer unge mænd hårdest administrator What!? Mon, 07 May 2012 03:49:00 +0100 http://altanen.wordpress.com/2012/04/29/honen-og-aegget/ I forlængelse at mit forrige indlæg Hvilke nedskæringer?, er her endnu en video om statsgæld. Denne gang dog vedrørende det amerikanske nationalregnskab. Pointen i denne video er, at den amerikanske (føderal)stat ikke har et gældsproblem, så meget som den har … Læs resten → Nikolaj Hawaleschka Stenberg Verden fra min altan Sun, 29 Apr 2012 16:00:29 +0100 http://altanen.wordpress.com/2012/04/29/hvilke-nedskaeringer/ Mens pressen skriver om de (efter danske forhold) hårde britiske nedskærings- og reformprogrammer, har den oratorisk begavede Nigel Farage, fra partiet UKIP, et lidt andet syns på samme sag. Kan man mon driste sig til at sige, at Hr. Farange ligesåvel kunne … Læs resten → Nikolaj Hawaleschka Stenberg Verden fra min altan Sun, 29 Apr 2012 08:00:27 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/3byggetilbud-blog/~3/q9xSfGQzPZQ/ Landets boligejere har ændret markant adfærd under den økonomiske krise. Nu renoverer man frem for at bygge nyt, og jagten er gået ind på de gode håndværkertilbud. Så tydelig er tendensen hos landets boligejere ifølge 3byggetilbud.dk, der formidler... Se hele artiklen på blog.3byggetilbud.dk Michael Müller 3byggetilbud.dk - Blog Fri, 20 Apr 2012 09:08:59 +0100 http://miamisobe.dk/sarasota-sand-som-flormelis/ Sand Sand i Sarasota minder os lidt om Malibu? Vi havde hørt og læst meget om at dette sted skulle være noget så vidunderligt. Stranden skulle være noget af det bedste på vestkysten og sandet skulle være lige ?powder?. Sand her er ikke bare sand som på andre strande. Nej, sand her er meget specielt, det er blød og man føler at man svæver når man går på stranden. Jeg kan huske den første gang jeg mødte Sarasota. Det var i en udsendelse der hedder ?Hammerslag? som blev sendt i fjernsynet. Der var de netop taget til denne flotte by for at se på ejendomsmarkedet. Steder minder lidt om Malibu i Californien og så alligevel ikke? Befolkningstypen er højst sandsynligt ikke den samme, da Malibu i den grad henvender sig til de mere luksuøse mennesker. Dette er taget i betragtning af ejendomspriserne. ? Desuden forbindes Malibu også mere til den velhavende Amerikaner, der har deres ?sommerhus? eller ?get away? i Malibu, som kun ligger omkring 1 times kørsel fra Los Angeles. Men alligevel hælder jeg mere til Sarasota end Malibu, også hvis jeg havde pengene. Denne by GØR noget ved en, man føler en indre ro når man befinder sig i byen. Det er som om at ingen har travlt med noget som helst, og alle har samme status. Man føler ikke denne her klasse forskel modsat Malibu som godt kan blive lidt for fin på den. Sand på stranden ved Sarasota er enorm og smuk. Det der gør den smuk er størrelsen på den, jeg vil gætte på den mindst er 150-200 meter bred, og så har den det her ?powder? altså puder sand. Der er ingen sten i sandet hvilket gør at det er super ?blødt? og behageligt at gå i. Det er heller ikke varmt da der ingen sten er i sandet? en utrolig mærkelig fornemmelse. Normalt hvis vejret er 30 grader brænder man sine fødder i sandet men det sker altså ikke i Sarasota. Sandet er så fint lidt ligesom flormelis, at det faktisk sidder fast på huden, og næsten skal skubbes af. Vandet er igen dejligt og varmt, og der er lavvande et godt stykke ud i den Mexicanske Golf, så en rigtig familie venlig strand. Husk at være opmærksom på at du kan støde på mindre fisk i vandet, bare så du ikke bliver forskrækket. Der er en masse Barracuda´er, men de meget harmløse og jeg har endnu ikke hørt om nogle der er blevet bidt af dem. Sand Kun få minutters gang fra stranden finder du et hyggeligt stræde af restauranter og butikker. Flere restauranter har fisk som deres speciale, så er du til alle mulige former for fisk så er det her du skal bruge en hyggelig aften på restaurant. ?The Hub Baja Grill? kan varmt anbefales. Stedet har en rigtig god service og du finder et bredt udvalg af specialliter samt mere eller mindre almindeligt mad. Vi ville faktisk have prøvet ?Lobster Cafe? som lå på modsatte side, men den havde desværre ferie lukket. Kan kun anbefale dig at besøge denne smukke by, en oplevelse du ikke må gå glip af. Næste stop er Cortez? Sand Andreas Andersen Miami Sobe Sun, 11 Mar 2012 09:53:17 +0100 http://miamisobe.dk/sarasota-sand-som-flormelis/ Sand Sand i Sarasota minder os lidt om Malibu? Vi havde hørt og læst meget om at dette sted skulle være noget så vidunderligt. Stranden skulle være noget af det bedste på vestkysten og sandet skulle være lige ?powder?. Sand her er ikke bare sand som på andre strande. Nej, sand her er meget specielt, det er blød og man føler at man svæver når man går på stranden. Jeg kan huske den første gang jeg mødte Sarasota. Det var i en udsendelse der hedder ?Hammerslag? som blev sendt i fjernsynet. Der var de netop taget til denne flotte by for at se på ejendomsmarkedet. Steder minder lidt om Malibu i Californien og så alligevel ikke? Befolkningstypen er højst sandsynligt ikke den samme, da Malibu i den grad henvender sig til de mere luksuøse mennesker. Dette er taget i betragtning af ejendomspriserne. ? Desuden forbindes Malibu også mere til den velhavende Amerikaner, der har deres ?sommerhus? eller ?get away? i Malibu, som kun ligger omkring 1 times kørsel fra Los Angeles. Men alligevel hælder jeg mere til Sarasota end Malibu, også hvis jeg havde pengene. Denne by GØR noget ved en, man føler en indre ro når man befinder sig i byen. Det er som om at ingen har travlt med noget som helst, og alle har samme status. Man føler ikke denne her klasse forskel modsat Malibu som godt kan blive lidt for fin på den. Sand på stranden ved Sarasota er enorm og smuk. Det der gør den smuk er størrelsen på den, jeg vil gætte på den mindst er 150-200 meter bred, og så har den det her ?powder? altså puder sand. Der er ingen sten i sandet hvilket gør at det er super ?blødt? og behageligt at gå i. Det er heller ikke varmt da der ingen sten er i sandet? en utrolig mærkelig fornemmelse. Normalt hvis vejret er 30 grader brænder man sine fødder i sandet men det sker altså ikke i Sarasota. Sandet er så fint lidt ligesom flormelis, at det faktisk sidder fast på huden, og næsten skal skubbes af. Vandet er igen dejligt og varmt, og der er lavvande et godt stykke ud i den Mexicanske Golf, så en rigtig familie venlig strand. Husk at være opmærksom på at du kan støde på mindre fisk i vandet, bare så du ikke bliver forskrækket. Der er en masse Barracuda´er, men de meget harmløse og jeg har endnu ikke hørt om nogle der er blevet bidt af dem. Sand Kun få minutters gang fra stranden finder du et hyggeligt stræde af restauranter og butikker. Flere restauranter har fisk som deres speciale, så er du til alle mulige former for fisk så er det her du skal bruge en hyggelig aften på restaurant. ?The Hub Baja Grill? kan varmt anbefales. Stedet har en rigtig god service og du finder et bredt udvalg af specialliter samt mere eller mindre almindeligt mad. Vi ville faktisk have prøvet ?Lobster Cafe? som lå på modsatte side, men den havde desværre ferie lukket. Kan kun anbefale dig at besøge denne smukke by, en oplevelse du ikke må gå glip af. Næste stop er Cortez? Sand Andreas Andersen Miami Sobe Sun, 11 Mar 2012 09:53:17 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/miamisobe/ZgjD/~3/CQWgEXii0ls/ Sand Sand i Sarasota minder os lidt om Malibu? Vi havde hørt og læst meget om at dette sted skulle være noget så vidunderligt. Stranden skulle være noget af det bedste på vestkysten og sandet skulle være lige ?powder?. Sand her er ikke bare sand som på andre strande. Nej, sand her er meget specielt, det er blød og man føler at man svæver når man går på stranden. Jeg kan huske den første gang jeg mødte Sarasota. Det var i en udsendelse der hedder ?Hammerslag? som blev sendt i fjernsynet. Der var de netop taget til denne flotte by for at se på ejendomsmarkedet. Steder minder lidt om Malibu i Californien og så alligevel ikke? Befolkningstypen er højst sandsynligt ikke den samme, da Malibu i den grad henvender sig til de mere luksuøse mennesker. Dette er taget i betragtning af ejendomspriserne. ? Desuden forbindes Malibu også mere til den velhavende Amerikaner, der har deres ?sommerhus? eller ?get away? i Malibu, som kun ligger omkring 1 times kørsel fra Los Angeles. Men alligevel hælder jeg mere til Sarasota end Malibu, også hvis jeg havde pengene. Denne by GØR noget ved en, man føler en indre ro når man befinder sig i byen. Det er som om at ingen har travlt med noget som helst, og alle har samme status. Man føler ikke denne her klasse forskel modsat Malibu som godt kan blive lidt for fin på den. Sand på stranden ved Sarasota er enorm og smuk. Det der gør den smuk er størrelsen på den, jeg vil gætte på den mindst er 150-200 meter bred, og så har den det her ?powder? altså puder sand. Der er ingen sten i sandet hvilket gør at det er super ?blødt? og behageligt at gå i. Det er heller ikke varmt da der ingen sten er i sandet? en utrolig mærkelig fornemmelse. Normalt hvis vejret er 30 grader brænder man sine fødder i sandet men det sker altså ikke i Sarasota. Sandet er så fint lidt ligesom flormelis, at det faktisk sidder fast på huden, og næsten skal skubbes af. Vandet er igen dejligt og varmt, og der er lavvande et godt stykke ud i den Mexicanske Golf, så en rigtig familie venlig strand. Husk at være opmærksom på at du kan støde på mindre fisk i vandet, bare så du ikke bliver forskrækket. Der er en masse Barracuda´er, men de meget harmløse og jeg har endnu ikke hørt om nogle der er blevet bidt af dem. Sand Kun få minutters gang fra stranden finder du et hyggeligt stræde af restauranter og butikker. Flere restauranter har fisk som deres speciale, så er du til alle mulige former for fisk så er det her du skal bruge en hyggelig aften på restaurant. ?The Hub Baja Grill? kan varmt anbefales. Stedet har en rigtig god service og du finder et bredt udvalg af specialliter samt mere eller mindre almindeligt mad. Vi ville faktisk have prøvet ?Lobster Cafe? som lå på modsatte side, men den havde desværre ferie lukket. Kan kun anbefale dig at besøge denne smukke by, en oplevelse du ikke må gå glip af. Næste stop er Cortez? Sand Andreas Andersen Miami Sobe Sun, 11 Mar 2012 09:53:17 +0100 http://miamisobe.dk/sarasota-sand-som-flormelis/ Sand Sand i Sarasota minder os lidt om Malibu? Vi havde hørt og læst meget om at dette sted skulle være noget så vidunderligt. Stranden skulle være noget af det bedste på vestkysten og sandet skulle være lige ?powder?. Sand her er ikke bare sand som på andre strande. Nej, sand her er meget specielt, det er blød og man føler at man svæver når man går på stranden. Jeg kan huske den første gang jeg mødte Sarasota. Det var i en udsendelse der hedder ?Hammerslag? som blev sendt i fjernsynet. Der var de netop taget til denne flotte by for at se på ejendomsmarkedet. Steder minder lidt om Malibu i Californien og så alligevel ikke? Befolkningstypen er højst sandsynligt ikke den samme, da Malibu i den grad henvender sig til de mere luksuøse mennesker. Dette er taget i betragtning af ejendomspriserne. ? Desuden forbindes Malibu også mere til den velhavende Amerikaner, der har deres ?sommerhus? eller ?get away? i Malibu, som kun ligger omkring 1 times kørsel fra Los Angeles. Men alligevel hælder jeg mere til Sarasota end Malibu, også hvis jeg havde pengene. Denne by GØR noget ved en, man føler en indre ro når man befinder sig i byen. Det er som om at ingen har travlt med noget som helst, og alle har samme status. Man føler ikke denne her klasse forskel modsat Malibu som godt kan blive lidt for fin på den. Sand på stranden ved Sarasota er enorm og smuk. Det der gør den smuk er størrelsen på den, jeg vil gætte på den mindst er 150-200 meter bred, og så har den det her ?powder? altså puder sand. Der er ingen sten i sandet hvilket gør at det er super ?blødt? og behageligt at gå i. Det er heller ikke varmt da der ingen sten er i sandet? en utrolig mærkelig fornemmelse. Normalt hvis vejret er 30 grader brænder man sine fødder i sandet men det sker altså ikke i Sarasota. Sandet er så fint lidt ligesom flormelis, at det faktisk sidder fast på huden, og næsten skal skubbes af. Vandet er igen dejligt og varmt, og der er lavvande et godt stykke ud i den Mexicanske Golf, så en rigtig familie venlig strand. Husk at være opmærksom på at du kan støde på mindre fisk i vandet, bare så du ikke bliver forskrækket. Der er en masse Barracuda´er, men de meget harmløse og jeg har endnu ikke hørt om nogle der er blevet bidt af dem. Sand Kun få minutters gang fra stranden finder du et hyggeligt stræde af restauranter og butikker. Flere restauranter har fisk som deres speciale, så er du til alle mulige former for fisk så er det her du skal bruge en hyggelig aften på restaurant. ?The Hub Baja Grill? kan varmt anbefales. Stedet har en rigtig god service og du finder et bredt udvalg af specialliter samt mere eller mindre almindeligt mad. Vi ville faktisk have prøvet ?Lobster Cafe? som lå på modsatte side, men den havde desværre ferie lukket. Kan kun anbefale dig at besøge denne smukke by, en oplevelse du ikke må gå glip af. Næste stop er Cortez? Sand Andreas Andersen Miami Sobe Sun, 11 Mar 2012 09:53:17 +0100 http://miamisobe.dk/sarasota-sand-som-flormelis/ Sand Sand i Sarasota minder os lidt om Malibu? Vi havde hørt og læst meget om at dette sted skulle være noget så vidunderligt. Stranden skulle være noget af det bedste på vestkysten og sandet skulle være lige ?powder?. Sand her er ikke bare sand som på andre strande. Nej, sand her er meget specielt, det er blød og man føler at man svæver når man går på stranden. Jeg kan huske den første gang jeg mødte Sarasota. Det var i en udsendelse der hedder ?Hammerslag? som blev sendt i fjernsynet. Der var de netop taget til denne flotte by for at se på ejendomsmarkedet. Steder minder lidt om Malibu i Californien og så alligevel ikke? Befolkningstypen er højst sandsynligt ikke den samme, da Malibu i den grad henvender sig til de mere luksuøse mennesker. Dette er taget i betragtning af ejendomspriserne. ? Desuden forbindes Malibu også mere til den velhavende Amerikaner, der har deres ?sommerhus? eller ?get away? i Malibu, som kun ligger omkring 1 times kørsel fra Los Angeles. Men alligevel hælder jeg mere til Sarasota end Malibu, også hvis jeg havde pengene. Denne by GØR noget ved en, man føler en indre ro når man befinder sig i byen. Det er som om at ingen har travlt med noget som helst, og alle har samme status. Man føler ikke denne her klasse forskel modsat Malibu som godt kan blive lidt for fin på den. Sand på stranden ved Sarasota er enorm og smuk. Det der gør den smuk er størrelsen på den, jeg vil gætte på den mindst er 150-200 meter bred, og så har den det her ?powder? altså puder sand. Der er ingen sten i sandet hvilket gør at det er super ?blødt? og behageligt at gå i. Det er heller ikke varmt da der ingen sten er i sandet? en utrolig mærkelig fornemmelse. Normalt hvis vejret er 30 grader brænder man sine fødder i sandet men det sker altså ikke i Sarasota. Sandet er så fint lidt ligesom flormelis, at det faktisk sidder fast på huden, og næsten skal skubbes af. Vandet er igen dejligt og varmt, og der er lavvande et godt stykke ud i den Mexicanske Golf, så en rigtig familie venlig strand. Husk at være opmærksom på at du kan støde på mindre fisk i vandet, bare så du ikke bliver forskrækket. Der er en masse Barracuda´er, men de meget harmløse og jeg har endnu ikke hørt om nogle der er blevet bidt af dem. Sand Kun få minutters gang fra stranden finder du et hyggeligt stræde af restauranter og butikker. Flere restauranter har fisk som deres speciale, så er du til alle mulige former for fisk så er det her du skal bruge en hyggelig aften på restaurant. ?The Hub Baja Grill? kan varmt anbefales. Stedet har en rigtig god service og du finder et bredt udvalg af specialliter samt mere eller mindre almindeligt mad. Vi ville faktisk have prøvet ?Lobster Cafe? som lå på modsatte side, men den havde desværre ferie lukket. Kan kun anbefale dig at besøge denne smukke by, en oplevelse du ikke må gå glip af. Næste stop er Cortez? Sand Andreas Andersen Miami Sobe Sun, 11 Mar 2012 09:53:17 +0100 http://www.russer.info/2012/03/10/eksperter-s-mangler-en-lykketoft-figur/ S-krisen handler om, at ledelsen ikke har økonomisk ekspertise, der med autoritet kan sætte tingene på plads i forhold til økonomien, lyder det.See original here: Eksperter: S mangler en Lykketoft-figur administrator What!? Sat, 10 Mar 2012 23:50:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/PeKRluLyIMA/ S-krisen handler om, at ledelsen ikke har økonomisk ekspertise, der med autoritet kan sætte tingene på plads i forhold til økonomien, lyder det.See original here: Eksperter: S mangler en Lykketoft-figur administrator What!? Sat, 10 Mar 2012 23:50:00 +0100