<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: kristendom</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et kristendom</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Thu, 24 May 2012 03:01:04 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Mindfulness overhaler kristendom netop nu</title>
            <link>http://e-religion.eftertanke.dk/2012/05/23/mindfulness-overhaler-kristendom-netop-nu/</link>
            <description>Når danskere i dag skal tackle hverdagens udfordringer, er det i stigende grad mindfulness, de får hjælp fra. Og skal man tro søgetendenser på Google, så sker det på bekostning af kristendom.
Fra 2006 og frem til i dag har søgekurven på ordet &amp;#8220;mindfulness&amp;#8221; været støt stigende, mens søgning på &amp;#8220;kristendom&amp;#8221; siden 2004 har været i konstant fald og lige nu er ved at blive overhalet af den buddhistisk inspirerede meditationsteknik.
Billedet viser en tendens, som religionssociologer har beskrevet gennem de seneste årtier: At interessen for traditionel dogmecentreret religion og kristendom er faldende, mens folk i stedet fatter interesse for mere uforpligtende og individcentrerede spirituelle praksisformer.
Kristendom mest presset i Danmark
Selvom udviklingen har foldet sig ud overalt i den vestlige verden, tyder tallene fra Google på, at den er særlig fremskreden i Danmark.
I USA har søgeordet &amp;#8220;mindfulness&amp;#8221; været i konstant vækst i de seneste otte år, men i sammenligning med termen &amp;#8220;Christianity&amp;#8221; er der endnu lang vej igen, før den populære teknik tager over. Og i Storbritannien er det også fortsat kristendom, der dominerer af de to Google-søgninger, selvom kurverne ligger tættere på hinanden end i USA.
En øjenåbner
Tallene fra Google er interessante, men betydningen skal samtidig ikke overdrives. Selvom danskere mere end så mange andre skifter kirken ud med nye spirituelle og mere eller mindre religiøse praksisformer, står kristendommen fortsat stærkt i Danmark, ikke mindst takket være en solid folkekirkelig institution.
Tallene kan dog tjene som en øjenåbner for kristendommens talsmænd i Danmark, der gør klogt i at forkynde troen som noget, der har en relevans og en virkning i den enkelte danskers hverdag. Bliver kristendommen blot formidlet som en upersonlig og abstrakt fortælling, vil budskabet næppe appellere til den gennemsnitlige dansker, der hovedsageligt er optaget af at få hverdagen og livet til at hænge sammen.
</description>
            <author>Peter Fischer-Nielsen</author>
            <source url="http://e-religion.eftertanke.dk/feed/">E-RELIGION</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 22:24:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mindfulness overhaler kristendom netop nu</title>
            <link>http://e-religion.eftertanke.dk/2012/05/23/mindfulness-overhaler-kristendom-netop-nu/</link>
            <description>Når danskere i dag skal tackle hverdagens udfordringer, er det i stigende grad mindfulness, de får hjælp fra. Og skal man tro søgetendenser på Google, så sker det på bekostning af kristendom.
Fra 2006 og frem til i dag har søgekurven på ordet &amp;#8220;mindfulness&amp;#8221; været støt stigende, mens søgning på &amp;#8220;kristendom&amp;#8221; siden 2004 har været i konstant fald og lige nu er ved at blive overhalet af den buddhistisk inspirerede meditationsteknik.
Billedet viser en tendens, som religionssociologer har beskrevet gennem de seneste årtier: At interessen for traditionel dogmecentreret religion og kristendom er faldende, mens folk i stedet fatter interesse for mere uforpligtende og individcentrerede spirituelle praksisformer.
Kristendom mest presset i Danmark
Selvom udviklingen har foldet sig ud overalt i den vestlige verden, tyder tallene fra Google på, at den er særlig fremskreden i Danmark.
I USA har søgeordet &amp;#8220;mindfulness&amp;#8221; været i konstant vækst i de seneste otte år, men i sammenligning med termen &amp;#8220;Christianity&amp;#8221; er der endnu lang vej igen, før den populære teknik tager over. Og i Storbritannien er det også fortsat kristendom, der dominerer af de to Google-søgninger, selvom kurverne ligger tættere på hinanden end i USA.
En øjenåbner
Tallene fra Google er interessante, men betydningen skal samtidig ikke overdrives. Selvom danskere mere end så mange andre skifter kirken ud med nye spirituelle og mere eller mindre religiøse praksisformer, står kristendommen fortsat stærkt i Danmark, ikke mindst takket være en solid folkekirkelig institution.
Tallene kan dog tjene som en øjenåbner for kristendommens talsmænd i Danmark, der gør klogt i at forkynde troen som noget, der har en relevans og en virkning i den enkelte danskers hverdag. Bliver kristendommen blot formidlet som en upersonlig og abstrakt fortælling, vil budskabet næppe appellere til den gennemsnitlige dansker, der hovedsageligt er optaget af at få hverdagen og livet til at hænge sammen.
</description>
            <author>Peter Fischer-Nielsen</author>
            <source url="http://e-religion.eftertanke.dk/feed">E-RELIGION</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 22:24:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/22/ideskitse-til-udvikling-af-mal-og-visioner-i-folkekirken%e2%80%a6/</link>
            <description>Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien ? og rammerne for synlige konkrete mål. Det følgende er en idéskitse til ? hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud? Kerneværdi og vision? Det kan være en meget vanskelig opgave at få defineret, hvad [...]</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed/">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 19:49:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/22/ideskitse-til-udvikling-af-mal-og-visioner-i-folkekirken%e2%80%a6/</link>
            <description>Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien ? og rammerne for synlige konkrete mål. Det følgende er en idéskitse til ? hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud? Kerneværdi og vision? Det kan være en meget vanskelig opgave at få defineret, hvad [...]</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 19:49:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Norge har droppet statsreligionen</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/JesperLaugesen/~3/zQPUPS9EbT4/</link>
            <description>
Norge har droppet statsreligionen! Tillykke til nordmændene. Tillykke med en sekulær stat ? og tillykke til de kristne nordmænd, som nu kan udøve deres tro i frihed!
?og nå ja? måske ikke helt sekulær når nu kristendommen stadig er indskrevet som kulturelt grundlag? men stadig et stort skridt fremad!

 


</description>
            <author>Jesper Laugesen</author>
            <source url="http://planet.sfit.dk/feed/rdf">Planet SF</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 15:01:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Norge har droppet statsreligionen</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/JesperLaugesen/~3/zQPUPS9EbT4/</link>
            <description>Norge har droppet statsreligionen! Tillykke til nordmændene. Tillykke med en sekulær stat &amp;#8211; og tillykke til de kristne nordmænd, som nu kan udøve deres tro i frihed!

 
</description>
            <author>Jesper Laugesen</author>
            <source url="http://laugesen.org/wordpress/feed/">Jesper Laugesen</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 14:01:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Numerisk menighedsvækst</title>
            <link>http://dorlandmind.wordpress.com/2012/05/20/numerisk-menighedsvkst/</link>
            <description>
</description>
            <author>Lars</author>
            <source url="http://dorlandmind.wordpress.com/feed/">Dynamics of my Mind</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 19:14:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Bibel og koran ? forskelle og ligheder</title>
            <link>http://riis.eftertanke.dk/2012/05/20/bibel-og-koran-forskelle-og-ligheder/</link>
            <description>Når kloge mennesker skal analysere tekster, forstår de som regel udmærket at finde ud af, hvilken genre en bestemt tekst tilhører. Er det et skuespil? Er det en prædiken? Er det et digt? Jo, jo, det hører der ikke så megen litterær kunnen til at finde ud af.
Men når de samme kloge mennesker stilles overfor henholdsvis bibelen og koranen, kan man mærkværdigvis nok blive vidne til, at al deres litterære kunnen ophører. De forstår ingenting, de opdeler ikke teksten i nogen som helst anden genre end den ene: ?helligtekst?. Når det er sagt, er alt sagt. Så har de ? tror de ? tilstrækkelig viden til at bestemme, hvordan en tekst skal tolkes. Om der er tale om et brev, en stridssamtale, en lovtekst, alt sammen ligegyldigt, genren ?helligtekst? overtrumfer alt, bestemmer éntydigt, hvordan denne tekst skal tolkes. 
Jeg var for nogen tid siden ude med riven efter Mikael Rothstein, se her. Han, der kalder sig religionshistoriker, véd ikke ret meget om, hvordan islam og kristendommen fortolker deres helligtekster forskelligt; han går uden videre ud fra, at kristne fortolker (eller han mener måske kun: ?burde fortolke?) deres tekster på samme måde som muslimer. Og så mener han at kunne finde en modsigelse hos os kristne præster. Og det er klart: når man får lov til selv at bestemme, hvad ens modstander skal mene, er det let at nedsable ham. Men ikke særlig reelt. 
Nå, nu er igen Fanden løs i Laksegade. Nu har en klog mand, Carsten Fogh Nielsen, som er cand.mag i filosofi og samfundsfag, ph.d. i filosofi., Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet, og altså virkelig er en klog mand, skrevet en artikel mod Marie Krarup. Hun skrev en artikel med titlen ?Islams problem er koranen?, se her. Og han har så anset det for uhyre genialt at skrive en modartikel med en modtitel: ?Kristendommens problem er bibelen?. Den er let skrevet, kan man forstå. Han har blot gjort det, at han har udskiftet ?korancitater med bibelcitater og ordene »Koran« og »muslimer« med ordene »Bibelen« og »kristne«.? Se her. 
Det er højst besynderligt, at noget menneske vil udstille sin dumhed på den måde. Og der er i dette tilfælde oven i købet tale om en mand, der er cand. mag. i filosofi. Men det er altså lykkedes ham at gå igennem det filosofiske studium uden at opdage, at der i den kristne verden er noget, der hedder bibelkritik. Og da man kan forstå af hans artikel, at han har fundet nogle citater frem fra bibelen, kan man videre konstatere, at det er lykkedes ham at slå op i bibelen uden at blive klar over de mange forskellige genrer, der findes i bibelen. Der er kærlighedsdigte, der er lovtekster, der er historiske beretninger, der er legender, osv. Den slags interesserer ham ikke. Nej, han er ude i et fordummende ærinde, og så er han åbenbart nødt til at gøre sig selv dummere, end politiet tillader. Det er bedrøveligt. 
Hans dumhed består i, at han ikke kan eller vil se det åbenlyse: Der er forskel på bibelen og koranen. Koranen indeholder i hele sin længde kun én genre: åbenbaringsord fra Gud selv. Gud taler i koranen. Alle versene er holdt i første person flertal. Koranens tekster læses derfor naturligt som lovtekster. Det er kun os vantro, der tillader os at læse dem ud fra en historisk-kritisk synsvinkel, uden straks at indtage den fromme, adlydende holdning. 
Bibelen indeholder derimod som sagt mange genrer. Og det vil derfor være forkert at læse dem alle som lovtekster. Men hvad mere er: Bibelen indeholder anti-lovtekster, dvs., tekster som ligeud mener, at dette at have en lovfrom holdning til teksten er forkert. Når derfor Carsten Fogh Nielsen uden videre går ud fra, at alle vi kristne har den samme holdning til bibelen, som muslimer har til koranen, begår han en stor brøler. Om muslimer kan man sige, at de står med hatten i hånden overfor koranen og ikke tiltror sig selv mulighed for at mene noget som helst om noget som helst, men ydmygt afventer, hvad Guds ord, alias koranen, vil sige. Men det kan man ikke sige om os kristne. For det er ikke den holdning, bibelen anbefaler os at indtage til dens ord. Tværtimod. Hvor koranen gang på gang siger: ?Allah véd, men I véd ikke?, dèr siger Paulus til sine menigheder: ?Forstå selv, hvad jeg taler om!?
Tør man formode, at Carsten Fogh Nielsen under sit studium har truffet en herre ved navn Spinoza (1632-77)! Han har jo dog studeret filosofi, det siger hans titel i hvert fald. Og Spinoza hører til kredsen af ret kendte og ret indflydelsesrige filosoffer. Der er endda dem, der vil hævde, at han har været med til at lægge grunden til det demokrati, vi er så glade for. Det gjorde han bl.a. med et skrift, der hedder ?En teologisk-politisk traktat?. Heri undersøger han i kapitel 11, om de nytestamentlige breves forfattere udtaler sig som profeter eller som lærere. I afsnit tre redegør han for forskellen: 
?Profeterne forsikrer hele tiden, at de taler på Guds vegne: &amp;#8220;Sådan siger Herren&amp;#8221;, &amp;#8220;Hærskarers Herre siger&amp;#8221;, &amp;#8220;Dette er Herrens befaling&amp;#8221; osv.&amp;#8221; Og han fortsætter i afsn. 4 med at opstille Paulus som modstykke hertil: &amp;#8220;I de apostolske breve finder vi intet af den slags. Tværtimod taler Paulus i 1 Kor 7,40 ifølge sin egen opfattelse, og i mange skriftsteder møder vi tvivlrådige og forvirrede sætninger, f. eks. &amp;#8220;Vi mener derfor&amp;#8221; (Rom 3,28), &amp;#8220;Nu tror jeg&amp;#8221; (Rom 8,18) osv. Desuden møder vi andre udtryk, meget forskellige fra dem, der bruges af profeterne. F. eks. 1 Kor 7,6: &amp;#8220;Men dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling&amp;#8221;; &amp;#8220;jeg giver min mening til kende som en, der af Herrens barmhjertighed fortjener tillid&amp;#8221; (1 Kor 7,25), og så fremdeles mange andre steder. Vi må også lægge mærke til, at i det førnævnte kapitel siger apostelen, at når han fastslår, at han har eller ikke har en forordning eller befaling fra Gud, så mener han ikke en forordning eller befaling, som Gud åbenbarede til ham, men kun de ord, der blev fremsagt af Kristus i hans bjergprædiken&amp;#8221;. 
For de tungnemme har Spinoza forklaret sig lidt senere, og det vil vist ikke være forkert at anbefale Carsten Fogh Nielsen også at læse det: &amp;#8220;Hvis vi fremdeles undersøger den måde, på hvilken apostlene fremsætter den evangeliske lære, vi vil se, at den i bund og grund adskiller sig fra den metode, der blev brugt af profeterne. Apostlene ræsonnerer hele tiden, som om de argumenterer og ikke profeterer; profetierne, på den anden side, indeholder kun læresætninger og befalinger. I dem indføres Gud ikke som én, der taler til vor fornuft, men som én, der udsteder dekreter i kraft af sit absolutte magtbud. Profeternes autoritet lægges ikke ud til diskussion, for den, der ønsker at finde rationelle begrundelser for sine argumenter, underkaster dem ved selve dette ønske under enhvers private bedømmelse. Dette synes Paulus at have gjort, forsåvidt som han bruger fornuftsgrunde, for han siger 1 Kor 10,15: &amp;#8220;Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger&amp;#8221;. 
Indrømmet, dette er for viderekomne, og det er muligt, at det er gået hen over hovedet på Carsten Fogh Nielsen, da han i sin tid læste det (hvis han altså har læst det). Det ser i hvert fald ikke ud til, at han har udnyttet disse ord fra Spinoza i sit forsøg på at være genial. Hvis han havde, ville han jo have opdaget, at det er helt ude i hampen at gøre, som han har gjort: at sidestille koranen og bibelen. Hvis man prøver på det alligevel, afslører man, at man hverken har forstået det ene eller det andet. 
Skønt det således er ret sandsynligt, at det følgende vil være ?spildte Guds ord på Balle-Lars?, hvis det skulle ske, at Carsten Fogh Nielsen læste det, vil jeg alligevel forsøge at tage de skriftsteder op, som han omtaler. Først 2 Mos 21,7f, hvori der gives en mand lov til at sælge sin datter som trælkvinde. Denne og andre lignende bestemmelser i det gamle testamente giver Jesu eksempel os lov til at se bort fra. I Joh 8,1-11 fortælles der om, hvordan Jesus af de skriftkloge spørges om, hvad de skal gøre med en kvinde, der er grebet på fersk gerning i hor; Moses har jo påbudt at stene hende; mener Jesus mon også det? Jesus svarede, at den, der var ren, skulle kaste den første sten. Og så gik de bort, de ældste først. Og til kvinden siger Jesus, at heller ikke han fordømmer hende: ?Gå bort, og synd fra nu af ikke mere!?
Dernæst vil jeg kommentere Ef 5,21-24, som Carsten Fogh Nielsen også nævner, hvor det hedder: ?v21 I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, v22 I hustruer under jeres mænd som under Herren, v23 for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser, v24 Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.?
Ikke sandt, dette er da klart kvindeundertrykkende: hustruerne skal underordne sig under deres mænd i alt. Ingen tvivl om det. Og hvis nogen vil hævde, at kristendommen går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder, så er det bare med at stikke dem dette skriftsted i næsen, så må de da tvinges til at holde mund med deres ligestillingshalløj.
Tja, først skal man nu læse det, der står, ordentligt. Teksten begynder jo med at sige, at de to parter skal underordne sig under hinanden. Er det egentlig ikke lidt mærkeligt, hvis den er kvindeundertrykkende? Og efter det, Carsten Fogh Nielsen har citeret, står der en formaning til mændene: ?Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den?. Altså, der står minsandten, at mændene skal ?give sig hen for deres hustruer?. Skal man undertrykke den, man giver sig hen for?
Man kan også henvise til ordene fra 1 Kor 7,3-5: ?En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. v4  En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru. v5  I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid?. I en tid, hvor svensk Tv har afsløret, at imamers råd til kvinder er, at de ikke må nægte deres mænd sex under andre omstændigheder end menstruation og sygdom (se her), er det sjovt at se, at Paulus tænker sig, at den slags skal ske efter fælles aftale. 
Det svarer for øvrigt meget godt til det, Paulus skriver til galaterne, Gal 3,28: ?Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus,?
Jeg skal ikke hermed hævde, at alt hos Paulus er krystalklart, og heller ikke, at man ikke godt kan finde visse ord hos ham, som man kan forstå som kvindeundertrykkende, og som måske også i kirkens alenlange historie har været brugt kvindeundertrykkende. Blot vil jeg hævde, som Spinoza, at Paulus vil have os til selv at forstå, selv at drage vore slutninger. Når han f. eks. hævder, at Gud ikke gør forskel på nogen (Rom 2,10), så skal vi selv drage den slutning, at så er det nok ikke så godt, om vi vil gøre forskel på nogen, på mand og kvinde, på træl og fri, på jøde og græker. 
Og så er vi tilbage ved Carsten Fogh Nielsens totalfejl: Han går ud fra, at vi kristne forholder os til bibelen som til en autoritet. Han går ud fra, at vi opgiver at tænke selv. Han går ud fra, at det er i bibelen, der står dette med, at Gud véd, men vi véd ikke. Beklager, min herre, det er altså i koranen, den slags står. 
Nå, Carsten Fogh Nielsen er sikkert stået af for længst. Så det vil jeg hermed også gøre. 
P. S.: Da jeg skulle til at oploade dette indlæg, opdagede jeg, at Knud Bak også havde givet Carsten Fogh Nielsen et fur. Men vore fur er vist så forskellige, at det nok går an at oploade. 
</description>
            <author>Ricardt Riis</author>
            <source url="http://riis.eftertanke.dk/feed/">Ricardt Riis</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 18:41:12 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Demonstration om de ti bud</title>
            <link>http://irrationel.com/3441-demonstration-om-de-ti-bud/</link>
            <description>Demonstration for og imod opsætningen af de ti bud Live fra demonstrationen TV4 WJXT news Bradford County Courthouse, Starke, Florida, USA.</description>
            <author>James</author>
            <source url="http://irrationel.com/feed/">Irrationelle Tanker</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 10:34:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>RET-tro?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/19/ret-tro%e2%80%a6/</link>
            <description>Hvorfor tror du, andre mangler tro? Hvad tror du, selv? ? » Andres opfattelse af det guddommelige? » Hvordan opstår det onde? » Er der mere der adskiller kristne ? end knytter sammen? ? ? ? &amp;#8230;Det gode liv - ligger i det bevægelige - og foranderlige&amp;#8230;</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 15:09:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>RET-tro?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/19/ret-tro%e2%80%a6/</link>
            <description>Hvorfor tror du, andre mangler tro? Hvad tror du, selv? ? » Andres opfattelse af det guddommelige? » Hvordan opstår det onde? » Er der mere der adskiller kristne ? end knytter sammen? ? ? ? &amp;#8230;Det gode liv - ligger i det bevægelige - og foranderlige&amp;#8230;</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed/">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 15:09:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Video: Alan Dershowitz &amp; Mark S. Golub</title>
            <link>http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/18/video-alan-dershowitz-mark-s-golub/</link>
            <description>
</description>
            <author>Universalgeni</author>
            <source url="http://universalgeni.wordpress.com/feed/">Veritas Universalis</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 23:31:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ny musik formidler pinsen</title>
            <link>http://folkekirkeinfo.dk/2012/05/18/ny-musik-formidler-pinsen/</link>
            <description>Mens politiske vinde varsler om eventuel afskaffelse af helligdage som Store Bededag, Skærtorsdag  og 2. pinsedag, blæser danske folkekirker den anden vej i den kommende pinse, hvor højtiden blandt andet markeres med en musikalsk pinseturné</description>
            <author>Kirstine</author>
            <source url="http://folkekirkeinfo.dk/feed/">Folkekirkeinfo</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 09:46:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Audio: Michael Nazir-Ali i Dublin</title>
            <link>http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/17/audio-michael-nazir-ali-i-dublin/</link>
            <description>
</description>
            <author>Universalgeni</author>
            <source url="http://universalgeni.wordpress.com/feed/">Veritas Universalis</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 08:10:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kirken bliver både større og mindre ved Internationale Kirkedage</title>
            <link>http://folkekirkeinfo.dk/2012/05/16/kirken-bliver-bade-storre-og-mindre-ved-internationale-kirkedage/</link>
            <description>Fredag den 8.juni til søndag den 10.juni afholdes der Internationale Kirkedage i Aarhus. Her mødes repræsentanter fra lokale kirker i Aarhus Stift med repræsentanter fra kirker rundt i verden for at styrke samarbejdet og venskabet på tværs af kirkeskel
</description>
            <author>Kirstine</author>
            <source url="http://folkekirkeinfo.dk/feed/">Folkekirkeinfo</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 11:48:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En åndelig triatlet</title>
            <link>http://folkekirkeinfo.dk/2012/05/15/en-andelig-triatlet/</link>
            <description>Vi ved det fra medierne, fra livsstils- og trendeksperterne: Det handler om at få et perfekt liv. Men jagten på det perfekte liv gør os stressede, deprimerede og skuffede. Fordi livet grundlæggende er uperfekt, og fuldt af fejl og mangler og nederlag</description>
            <author>Bo Grünberger</author>
            <source url="http://folkekirkeinfo.dk/feed/">Folkekirkeinfo</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 11:20:41 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Aksel Møllers konservatisme og politiske arv</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/KS-Critique/~3/BJ8aDmCxh7U/</link>
            <description>
?Fremtiden er konservativ? indeholder mange andre reminiscenser af den klassiske konservatisme, men det er nok alligevel tvivlsomt, om konservative af Aksel Møllers kaliber og generation ville føle sig helt tilfredse med konsekvensen i den konservative tankegang i dag og ikke mindst i oplæggets mere principielle betragtninger om det konservative samfundssyn i år 2010. Aksel Møller ville utvivlsomt kunne genkende sine egne holdninger bedre heri end i noget andet politisk partis synspunkter, men han ville nok også mene, at profilen trængte til en opstramning.&amp;#8221;

Således skriver Nikolaj Bøgh i sin vurdering af oplægget Fremtiden er konservativ, som danner grundlag for den aktuelle diskussion om Det Konservative Folkepartis partiprogram. Den klassiske konservatisme, som politikeren Aksel Møller stod for er der reduceret til levn. Men Nikolaj Bøghs artikel er ikke alene en kritik af dagens vage partikonservatisme, men også en påpegning af den fortsatte relevans af klassiske konservative værdier, som dem Aksel Møller stod for. Aksel Møller, som han også har skildret sammen med  Poul Møller i bogen Brdr. Møller var i en årrække en af de fremmeste konservative politikere i landet, en af dem, der tegnede linjen for partikonservatismen:
Open publication - Free publishing - More aksel moller
?Aksel Møller udviklede sig op gennem 30?erne til den førende idépolitiker for det nye parti og slog bl.a. med bøgerne ?Politik? fra 1933 og ?Ungkonservatisme? fra 1936 sit navn fast som en af de væsentligste konservative idépolitikere i Danmark til dato. Bøgerne giver et godt indblik i den teoretiske konservatisme, som Aksel Møller stod for, og som han også i en række sammenhænge søgte at realisere. Det var ikke, fordi Aksel Møllers synspunkter var voldsomt nye eller tilhørte avantgarden. De var således i stort omfang på linje med forbilledet Christmas Møllers holdninger. Men den national- og socialkonservative linje, som Christmas Møller var slået ind på, raffinerede Aksel Møller og gav den en kant og en skarphed, som konservativ politik næppe har haft hverken før eller siden.?
Nikolaj Bøgh gør i artiklen rede for Aksel Møllers nationale konservatisme og liberalismekritiske konservativatisme, der var funderet i en tro på traditionerne, det nationale, på fællesskabet og kristendommen som samfundets grundpille:
?Rammen for de centrale nationale værdier ? fædrelandet, kongemagten og kirken ? var den danske stat, og staten var i det hele taget helt central for Aksel Møller, som så den som udgangspunktet for al konservativ tænkning. Staten var for Aksel Møller et entydigt geografisk og nationalt begreb, som havde en fælles fortid, der blev bygget videre på i en naturlig kontinuitet. Statens hovedopgaver var at forsvare borgerne mod fjender, at løse konflikter mellem borgerne og at levere et socialt sikkerhedsnet til de borgere, som havde forsøgt, men ikke evnede at klare sig selv?
 
Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet, konservativ folketingskandidat og forfatter til flere historiske bøger bl.a. Hækkerup (2003) og Brødrene Møller ? historien om et konservativt dynasti (2007)
Printervenlig udgave
</description>
            <author>Red.</author>
            <source url="http://critique.ksaa.dk/feed/">Critique</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 11:15:33 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Skal lægen bede eller helbrede?</title>
            <link>http://irrationel.com/3433-skal-laegen-bede-eller-helbrede/</link>
            <description>En debat om, hvorvidt læger skal tvinge deres syge patienter til, at blive kristne Richard Scott, told his patient to become a Chritian to fight the illnes Evan Harris, BMA Medical Ethics Committee Sarah Jarvis, West London GP Trevor Stammers, &amp;#8230;Read more &amp;#187;</description>
            <author>James</author>
            <source url="http://irrationel.com/feed/">Irrationelle Tanker</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 09:41:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sex er Guds gave til mennesket</title>
            <link>http://www.information.dk/300572</link>
            <description>Siden kristendommens barndom har seksualitet været et af dens helt store fy-ord. Seksuel afholdenhed var idealet, jomfruelighed var det mest ærbare, og skulle man endelig dyrke sex, skulle det være med reproduktion for øje, og man måtte for Guds skyld ikke nyde det.
I dag er sexforskrækkelsen i den danske folkekirke ifølge flere præster stort set væk, men seksualiteten tages bare ikke med ind i Guds hus, for selve frisindet ligger ifølge deres udlægning i, at de fleste præster ikke ser et udpræget behov for at tale om emnet.</description>
            <author>Søren Berggreen Toft</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 20:34:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sex er Guds gave til mennesket</title>
            <link>http://www.information.dk/300572</link>
            <description>Siden kristendommens barndom har seksualitet været et af dens helt store fy-ord. Seksuel afholdenhed var idealet, jomfruelighed var det mest ærbare, og skulle man endelig dyrke sex, skulle det være med reproduktion for øje, og man måtte for Guds skyld ikke nyde det.
I dag er sexforskrækkelsen i den danske folkekirke ifølge flere præster stort set væk, men seksualiteten tages bare ikke med ind i Guds hus, for selve frisindet ligger ifølge deres udlægning i, at de fleste præster ikke ser et udpræget behov for at tale om emnet.</description>
            <author>Søren Berggreen Toft</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 20:34:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Gud er kærlighed</title>
            <link>http://irrationel.com/3424-gud-er-kaerlighed/</link>
            <description>Den kristne gud er kærlighed, men også retfærdighed Denne video er lavet af The Thinking Atheist</description>
            <author>James</author>
            <source url="http://irrationel.com/feed/">Irrationelle Tanker</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 18:47:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Misbrug af kirkens penge</title>
            <link>http://irrationel.com/3422-misbrug-af-kirkens-penge/</link>
            <description>Sean Faircloth taler om misbrug af kirkens penge</description>
            <author>James</author>
            <source url="http://irrationel.com/feed/">Irrationelle Tanker</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 12:41:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Afskaf blasfemiparagraffen ? den beskytter især sharia</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/blasfemiparagraffen/</link>
            <description>Blasfemiparagraffen skal afskaffe. Sådan lyder det igen, og Massoud Fouroozandeh er helt enig. Han mener, at den fører til diskrimination mellem religioner. Massoud Fouroozandeh har selv været udsat for forfølgelse, fordi han er konverteret fra islam til kristendommen. Læs mere ...</description>
            <author>Massoud Fouroozandeh</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 06:31:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Afskaf blasfemiparagraffen ? den beskytter især sharia</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/blasfemiparagraffen/</link>
            <description>Blasfemiparagraffen skal afskaffes. Sådan lyder det igen, og Massoud Fouroozandeh er helt enig. Han mener, at den fører til diskrimination mellem religioner. Massoud Fouroozandeh har selv været udsat for forfølgelse, fordi han er konverteret fra islam til kristendommen. Læs mere ...</description>
            <author>Massoud Fouroozandeh</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 06:31:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Gratis prædikener på nettet</title>
            <link>http://dorlandmind.wordpress.com/2012/05/09/gratis-prdikener-p-nettet/</link>
            <description>
</description>
            <author>Lars</author>
            <source url="http://dorlandmind.wordpress.com/feed/">Dynamics of my Mind</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 00:16:47 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

