<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: kroppen</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et kroppen</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Mon, 21 May 2012 19:01:22 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Detox</title>
            <link>http://frejablog.wordpress.com/2012/05/21/detox/</link>
            <description>
</description>
            <author>frejasl</author>
            <source url="http://frejablog.wordpress.com/feed/">frejasl</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 14:58:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/disse-blinde-passagerer-tager-du-med-hjem-fra-ferie</link>
            <description>
    
            
                    Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.        
        

&amp;raquo;Er de ikke flotte? Jeg synes de er nydelige, og de lever et ganske sp&amp;aelig;ndende liv,&amp;laquo; siger parasittolog Tore Lier og str&amp;aelig;kker h&amp;aelig;nderne, som er fulde af spolorm, frem. Orme som er blevet fundet i nordm&amp;aelig;nds aff&amp;oslash;ring.
	Ikke alle deler den samme entusiasme over disse lange, tynde b&amp;aelig;ster, som har levet i tarmsystemet og boltret sig.
	S&amp;aring; disse orme er blevet fundet i toilettet?
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 10:20:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/disse-blinde-passagerer-tager-du-med-hjem-fra-ferie</link>
            <description>
    
            
                    Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.        
        

&amp;raquo;Er de ikke flotte? Jeg synes de er nydelige, og de lever et ganske sp&amp;aelig;ndende liv,&amp;laquo; siger parasittolog Tore Lier og str&amp;aelig;kker h&amp;aelig;nderne, som er fulde af spolorm, frem. Orme som er blevet fundet i nordm&amp;aelig;nds aff&amp;oslash;ring.
	Ikke alle deler den samme entusiasme over disse lange, tynde b&amp;aelig;ster, som har levet i tarmsystemet og boltret sig.
	S&amp;aring; disse orme er blevet fundet i toilettet?
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 10:20:18 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kan man dø af grin?</title>
            <link>http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/kan-man-do-af-grin</link>
            <description>
    
            
                    CLASSIC: &amp;#039;Jeg dør af grin&amp;#039; er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?        
        

Mavemusklerne kramper, vejrtr&amp;aelig;kningen er besv&amp;aelig;ret, t&amp;aring;rerne triller. Det lyder ikke s&amp;aelig;rlig behageligt.
	Men i virkeligheden er det bare en del af et godt grineanfald, der kan opst&amp;aring;, n&amp;aring;r Klovn ruller over sk&amp;aelig;rmen, n&amp;aring;r k&amp;aelig;resten ryger ud af sengen i fors&amp;oslash;get p&amp;aring; at ramme snooze-knappen, eller n&amp;aring;r man bliver kildet.
	Og det kan give anledning til at ytre frasen &amp;#39;jeg d&amp;oslash;r af grin.&amp;#39;
læs mere</description>
            <author>lef@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 16:24:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Et enkelt enzym kan forhindre kræft</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/et-enkelt-enzym-kan-forhindre-kraeft</link>
            <description>
    
            
                    Opsigtvækkende international forskning har fundet ud af, at et enkelt enzym reparerer over én million fejl i vores DNA. Enzymet sørger for, at DNA&amp;#039;et ikke går i stykker, så kræft udvikler sig.        
        

International forskergruppe fra University of Edinburgh har fundet ud af, at et enkelt enzym korrigerer den mest almindelige fejl i pattedyrs DNA.
	N&amp;aring;r en celle deler sig, kan der opst&amp;aring; en fejl i DNA&amp;#39;et, som i v&amp;aelig;rste tilf&amp;aelig;lde kan udl&amp;oslash;se kr&amp;aelig;ft. Den internationale forskergruppe har ikke bare fundet ud af, hvorfor cellerne laver fejlen, men har ogs&amp;aring; fundet et enzym, som s&amp;oslash;rger for, at den bliver rettet igen.
læs mere</description>
            <author>ksjoegren@gmail.com</author>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 03:54:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Et enkelt enzym kan forhindre kræft</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/et-enkelt-enzym-kan-forhindre-kraeft</link>
            <description>
    
            
                    Opsigtvækkende international forskning har fundet ud af, at et enkelt enzym reparerer over én million fejl i vores DNA. Enzymet sørger for, at DNA&amp;#039;et ikke går i stykker, så kræft udvikler sig.        
        

International forskergruppe fra University of Edinburgh har fundet ud af, at et enkelt enzym korrigerer den mest almindelige fejl i pattedyrs DNA.
	N&amp;aring;r en celle deler sig, kan der opst&amp;aring; en fejl i DNA&amp;#39;et, som i v&amp;aelig;rste tilf&amp;aelig;lde kan udl&amp;oslash;se kr&amp;aelig;ft. Den internationale forskergruppe har ikke bare fundet ud af, hvorfor cellerne laver fejlen, men har ogs&amp;aring; fundet et enzym, som s&amp;oslash;rger for, at den bliver rettet igen.
læs mere</description>
            <author>ksjoegren@gmail.com</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 03:54:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>For lange hjerteslag øger dødsrisiko</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/lange-hjerteslag-oger-dodsrisiko</link>
            <description>
    
            
                    Hvis hjertet bruger for lang tid mellem, når kamrene trækker sig sammen og slapper af, øger det risikoen for at dø. Men sandsynligvis kun hvis du er en mand.        
        

M&amp;aelig;nd med for langt QT-interval har en forh&amp;oslash;jet generel d&amp;oslash;dsrisiko, viser et nyt norsk studie.
	QT-tid m&amp;aring;les ved en almindelig hjerteunders&amp;oslash;gelse, Det er den tid, det tager fra hjertekamrene tr&amp;aelig;kker sig sammen, til afslapningsfasen er afsluttet.
	Sandsynligheden for at d&amp;oslash; af alle slags &amp;aring;rsager stiger, n&amp;aring;r denne tid g&amp;aring;r op, men overraskende nok p&amp;aring;virkes risikoen for at d&amp;oslash; af hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) ikke.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 12:35:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>For lange hjerteslag øger dødsrisiko</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/lange-hjerteslag-oger-dodsrisiko</link>
            <description>
    
            
                    Hvis hjertet bruger for lang tid mellem, når kamrene trækker sig sammen og slapper af, øger det risikoen for at dø. Men sandsynligvis kun hvis du er en mand.        
        

M&amp;aelig;nd med for langt QT-interval har en forh&amp;oslash;jet generel d&amp;oslash;dsrisiko, viser et nyt norsk studie.
	QT-tid m&amp;aring;les ved en almindelig hjerteunders&amp;oslash;gelse, Det er den tid, det tager fra hjertekamrene tr&amp;aelig;kker sig sammen, til afslapningsfasen er afsluttet.
	Sandsynligheden for at d&amp;oslash; af alle slags &amp;aring;rsager stiger, n&amp;aring;r denne tid g&amp;aring;r op, men overraskende nok p&amp;aring;virkes risikoen for at d&amp;oslash; af hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) ikke.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 12:35:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kalorier påvirker muligvis risikoen for kræft</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/kalorier-pavirker-muligvis-risikoen-kraeft</link>
            <description>
    
            
                    Dyr har mindre risiko for at få kræft, hvis de spiser mindre end normalt. Nu vil en dansk forsker finde ud af, om det samme gælder for mennesker. 30.000 patienter med anoreksi er med til at løse gåden.         
        

Mus og aber f&amp;aring;r ikke s&amp;aring; ofte kr&amp;aelig;ft, hvis de er p&amp;aring; kaloriefattig di&amp;aelig;t. Det har adskillige laboratoriefors&amp;oslash;g vist.
	Lene Mellemkj&amp;aelig;r, som er human biolog hos Kr&amp;aelig;ftens Bek&amp;aelig;mpelse, har med st&amp;oslash;tte fra Det Frie Forskningsr&amp;aring;d sat sig for at finde ud af, om mennesker ogs&amp;aring; har mindre risiko for at f&amp;aring; kr&amp;aelig;ft, hvis de over en l&amp;aelig;ngere periode spiser mindre.
læs mere</description>
            <author>cpp@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 13:06:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kalorier påvirker muligvis risikoen for kræft</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/kalorier-pavirker-muligvis-risikoen-kraeft</link>
            <description>
    
            
                    Dyr har mindre risiko for at få kræft, hvis de spiser mindre end normalt. Nu vil en dansk forsker finde ud af, om det samme gælder for mennesker. 30.000 patienter med anoreksi er med til at løse gåden.         
        

Mus og aber f&amp;aring;r ikke s&amp;aring; ofte kr&amp;aelig;ft, hvis de er p&amp;aring; kaloriefattig di&amp;aelig;t. Det har adskillige laboratoriefors&amp;oslash;g vist.
	Lene Mellemkj&amp;aelig;r, som er human biolog hos Kr&amp;aelig;ftens Bek&amp;aelig;mpelse, har med st&amp;oslash;tte fra Det Frie Forskningsr&amp;aring;d sat sig for at finde ud af, om mennesker ogs&amp;aring; har mindre risiko for at f&amp;aring; kr&amp;aelig;ft, hvis de over en l&amp;aelig;ngere periode spiser mindre.
læs mere</description>
            <author>cpp@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 13:06:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Exceptionel genforskning kortlægger børns udvikling</title>
            <link>http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/exceptionel-genforskning-kortlaegger-borns-udvikling</link>
            <description>
    
            
                    To normalt forekommende varianter i hidtil ukendte gener har indflydelse på størrelsen af børns hoveder. Internationalt forskningssamarbejde sætter nye standarder for studier i genernes betydning for børns udvikling.         
        

L&amp;aelig;ger bruger st&amp;oslash;rrelsen p&amp;aring; babyers hoveder til at unders&amp;oslash;ge, hvor store og hvor udviklede deres hjerner er. Desuden synes der at v&amp;aelig;re en sammenh&amp;aelig;ng mellem intelligens og st&amp;oslash;rrelsen p&amp;aring; b&amp;oslash;rns hoveder - men de underliggende mekanismer, der afg&amp;oslash;r st&amp;oslash;rrelsen p&amp;aring; hovedet, har kun i ringe grad v&amp;aelig;ret unders&amp;oslash;gt.
	Men nu viser ny banebrydende international forskning med dansk deltagelse, at to nyopdagede genvarianter er afg&amp;oslash;rende for, hvordan kraniet vokser.
læs mere</description>
            <author>ksjoegren@gmail.com</author>
            <source url="http://videnskab.dk/rss/naturvidenskab">Seneste fra Miljø &amp;amp; Naturvidenskab</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 03:57:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Exceptionel genforskning kortlægger børns udvikling</title>
            <link>http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/exceptionel-genforskning-kortlaegger-borns-udvikling</link>
            <description>
    
            
                    To normalt forekommende varianter i hidtil ukendte gener har indflydelse på størrelsen af børns hoveder. Internationalt forskningssamarbejde sætter nye standarder for studier i genernes betydning for børns udvikling.         
        

L&amp;aelig;ger bruger st&amp;oslash;rrelsen p&amp;aring; babyers hoveder til at unders&amp;oslash;ge, hvor store og hvor udviklede deres hjerner er. Desuden synes der at v&amp;aelig;re en sammenh&amp;aelig;ng mellem intelligens og st&amp;oslash;rrelsen p&amp;aring; b&amp;oslash;rns hoveder - men de underliggende mekanismer, der afg&amp;oslash;r st&amp;oslash;rrelsen p&amp;aring; hovedet, har kun i ringe grad v&amp;aelig;ret unders&amp;oslash;gt.
	Men nu viser ny banebrydende international forskning med dansk deltagelse, at to nyopdagede genvarianter er afg&amp;oslash;rende for, hvordan kraniet vokser.
læs mere</description>
            <author>ksjoegren@gmail.com</author>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 03:57:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Exceptionel genforskning kortlægger børns udvikling</title>
            <link>http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/exceptionel-genforskning-kortlaegger-borns-udvikling</link>
            <description>
    
            
                    To normalt forekommende varianter i hidtil ukendte gener har indflydelse på størrelsen af børns hoveder. Internationalt forskningssamarbejde sætter nye standarder for studier i genernes betydning for børns udvikling.         
        

L&amp;aelig;ger bruger st&amp;oslash;rrelsen p&amp;aring; babyers hoveder til at unders&amp;oslash;ge, hvor store og hvor udviklede deres hjerner er. Desuden synes der at v&amp;aelig;re en sammenh&amp;aelig;ng mellem intelligens og st&amp;oslash;rrelsen p&amp;aring; b&amp;oslash;rns hoveder - men de underliggende mekanismer, der afg&amp;oslash;r st&amp;oslash;rrelsen p&amp;aring; hovedet, har kun i ringe grad v&amp;aelig;ret unders&amp;oslash;gt.
	Men nu viser ny banebrydende international forskning med dansk deltagelse, at to nyopdagede genvarianter er afg&amp;oslash;rende for, hvordan kraniet vokser.
læs mere</description>
            <author>ksjoegren@gmail.com</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/naturvidenskab">Seneste fra Miljø &amp;amp; Naturvidenskab</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 03:57:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>D-vitamin mod forhøjet blodtryk</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/d-vitamin-mod-forhojet-blodtryk</link>
            <description>
    
            
                    Forhøjet blodtryk er en udbredt lidelse. Men nu er der godt nyt på vej: Vitamin D kan muligvis være med til at nedbringe blodtrykket, viser ny dansk forskning.        
        

De seneste &amp;aring;r har flere studier antydet, at D-vitamin er et helt s&amp;aelig;rligt vitamin. D-vitamin er blandt andet godt for knoglerne og ser ud til at virke mod visse typer kr&amp;aelig;ft, depression, diabetes, sklerose og hjerte-kar-sygdomme.
	Mange europ&amp;aelig;ere har dog lave niveauer af D-vitamin &amp;ndash; is&amp;aelig;r i vinterm&amp;aring;nederne, hvor der kun er lidt solskin, som er den vigtigste kilde til D-vitamin. Derfor bliver nogle mennesker anbefalet af spise tilskud af vitaminet.
læs mere</description>
            <author>ledstrup@gmail.com</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 11:12:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>D-vitamin mod forhøjet blodtryk</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/d-vitamin-mod-forhojet-blodtryk</link>
            <description>
    
            
                    Forhøjet blodtryk er en udbredt lidelse. Men nu er der godt nyt på vej: Vitamin D kan muligvis være med til at nedbringe blodtrykket, viser ny dansk forskning.        
        

De seneste &amp;aring;r har flere studier antydet, at D-vitamin er et helt s&amp;aelig;rligt vitamin. D-vitamin er blandt andet godt for knoglerne og ser ud til at virke mod visse typer kr&amp;aelig;ft, depression, diabetes, sklerose og hjerte-kar-sygdomme.
	Mange europ&amp;aelig;ere har dog lave niveauer af D-vitamin &amp;ndash; is&amp;aelig;r i vinterm&amp;aring;nederne, hvor der kun er lidt solskin, som er den vigtigste kilde til D-vitamin. Derfor bliver nogle mennesker anbefalet af spise tilskud af vitaminet.
læs mere</description>
            <author>ledstrup@gmail.com</author>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 11:12:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Pludselige dødsfald pga. hjertestop bør undersøges</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/pludselige-dodsfald-pga-hjertestop-bor-undersoges</link>
            <description>
    
            
                    Ind i mellem falder atleter uden varsel om af et hjerteslag. Forebyggende EKG-målinger af hjertet er vejen frem for at undgå unødvendige hjerteanfald i fremtiden, mener forskere.        
        

Forleden d&amp;oslash;de Horsens-borgmester og formand for Kommunernes Landsforening Jan Tr&amp;oslash;jborg, mens han sad p&amp;aring; en cykel - ikke mere end 56 &amp;aring;r gammel og tilsyneladende sund og rask.
	Samme overraskende d&amp;oslash;dsfald rammer med j&amp;aelig;vne mellemrum professionelle sportsfolk. Fodboldspillere, cyklister og l&amp;oslash;bere har alle mistet dygtige kollegaer pludseligt og uden varsel til uforklarlige hjertestop.
læs mere</description>
            <author>cpp@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Wed, 09 May 2012 12:22:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Løb giver dig fem ekstra leveår</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/lob-giver-dig-fem-ekstra-levear</link>
            <description>
    
            
                    Løb et par gange om ugen og bliv fem år ældre. Nyt stort dansk forskningsprojekt kommer med den gode nyhed efter 35 års undersøgelser.        
        

Mennesker, der jogger, kan forl&amp;aelig;nge deres liv med over fem &amp;aring;r.
	Det viser en ny, stor dansk unders&amp;oslash;gelse, som er baseret p&amp;aring; tal for k&amp;oslash;benhavnernes levetid. Unders&amp;oslash;gelsens resultater er endnu ikke blevet publiceret i en videnskabelig artikel, men de er netop blevet pr&amp;aelig;senteret p&amp;aring; konferencen EuroPRevent2012 i Dublin.
læs mere</description>
            <author>ne@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 13:02:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Løb giver dig fem ekstra leveår</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/lob-giver-dig-fem-ekstra-levear</link>
            <description>
    
            
                    Løb et par gange om ugen og bliv fem år ældre. Nyt stort dansk forskningsprojekt kommer med den gode nyhed efter 35 års undersøgelser.        
        

Mennesker, der jogger, kan forl&amp;aelig;nge deres liv med over fem &amp;aring;r.
	Det viser en ny, stor dansk unders&amp;oslash;gelse, som er baseret p&amp;aring; tal for k&amp;oslash;benhavnernes levetid. Unders&amp;oslash;gelsens resultater er endnu ikke blevet publiceret i en videnskabelig artikel, men de er netop blevet pr&amp;aelig;senteret p&amp;aring; konferencen EuroPRevent2012 i Dublin.
læs mere</description>
            <author>ne@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 13:02:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vi mister kontrol over vores DNA som 55-årige </title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/vi-mister-kontrol-over-vores-dna-som-55-arige</link>
            <description>
    
            
                    Kroppen begynder for alvor at miste grebet om sit DNA efter de 55 år, og det øger risikoen for kræft og andre sygdomme. Det viser et stort internationalt studie med dansk deltagelse.        
        

Vores kroppe f&amp;oslash;des til at d&amp;oslash;, og forfaldet sl&amp;aring;r for alvor igennem efter 55-&amp;aring;rs alderen. P&amp;aring; det tidspunkt begynder vores DNA at degenerere, hvilket &amp;oslash;ger risikoen for at udvikle kr&amp;aelig;ft og andre sygdomme.
	Det viser et omfattende genetisk studie, der er gennemf&amp;oslash;rt af et stort internationalt konsortium, som bl.a. rummer et forskerhold fra det danske Statens Serum Institut.
	Resultatet er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
læs mere</description>
            <author>sh@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 10:46:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vi mister kontrol over vores DNA som 55-årige </title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/vi-mister-kontrol-over-vores-dna-som-55-arige</link>
            <description>
    
            
                    Kroppen begynder for alvor at miste grebet om sit DNA efter de 55 år, og det øger risikoen for kræft og andre sygdomme. Det viser et stort internationalt studie med dansk deltagelse.        
        

Vores kroppe f&amp;oslash;des til at d&amp;oslash;, og forfaldet sl&amp;aring;r for alvor igennem efter 55-&amp;aring;rs alderen. P&amp;aring; det tidspunkt begynder vores DNA at degenerere, hvilket &amp;oslash;ger risikoen for at udvikle kr&amp;aelig;ft og andre sygdomme.
	Det viser et omfattende genetisk studie, der er gennemf&amp;oslash;rt af et stort internationalt konsortium, som bl.a. rummer et forskerhold fra det danske Statens Serum Institut.
	Resultatet er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
læs mere</description>
            <author>sh@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 10:46:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Fosterceller holder brystkræft væk</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/fosterceller-holder-brystkraeft-vaek</link>
            <description>
    
            
                    Celler fra fostret lever videre i kvinden i årtier efter, hun har født. Det kan ifølge dansk forskning forklare, hvorfor mødre sjældnere får brystkræft.        
        

Mor og barn deler ikke bare gener &amp;ndash; de deler ogs&amp;aring; celler. I alle graviditeter ender sm&amp;aring; m&amp;aelig;ngder af fostrets celler i moderens krop, hvor de kan overleve i &amp;aring;rtier efter f&amp;oslash;dslen.&amp;nbsp;
læs mere</description>
            <author>sh@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Thu, 03 May 2012 03:56:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Fosterceller holder brystkræft væk</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/fosterceller-holder-brystkraeft-vaek</link>
            <description>
    
            
                    Celler fra fostret lever videre i kvinden i årtier efter, hun har født. Det kan ifølge dansk forskning forklare, hvorfor mødre sjældnere får brystkræft.        
        

Mor og barn deler ikke bare gener &amp;ndash; de deler ogs&amp;aring; celler. I alle graviditeter ender sm&amp;aring; m&amp;aelig;ngder af fostrets celler i moderens krop, hvor de kan overleve i &amp;aring;rtier efter f&amp;oslash;dslen.&amp;nbsp;
læs mere</description>
            <author>sh@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Thu, 03 May 2012 03:56:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En glædelig følelse</title>
            <link>http://frejablog.wordpress.com/2012/05/02/en-glaedelig-folelse/</link>
            <description>
</description>
            <author>frejasl</author>
            <source url="http://frejablog.wordpress.com/feed/">frejasl</source>
            <pubDate>Wed, 02 May 2012 11:34:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Skolebørn skal fokusere på fuldkorn og englehop</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/skoleborn-skal-fokusere-pa-fuldkorn-og-englehop</link>
            <description>
    
            
                    30.000 skolebørn inviteres med i nyt stort forskningsprojekt, om sammenhængen mellem hvad de spiser, deres fysiske aktivitetsniveau og deres evne til at lære.        
        

Kan man &amp;oslash;ge indl&amp;aelig;ringen i skolen alene ved at spise sundere og bev&amp;aelig;ge sig mere?
	Det vil v&amp;aelig;re et af de sp&amp;oslash;rgsm&amp;aring;l, som forskere fra OPUS ved K&amp;oslash;benhavns Universitet vil finde ud af i dette &amp;aring;rs Masseeksperiment i samarbejde med de 1.300 skoleklasser, der tilmelder sig eksperimentet.
læs mere</description>
            <author>cpp@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 13:09:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Skolebørn skal fokusere på fuldkorn og englehop</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/skoleborn-skal-fokusere-pa-fuldkorn-og-englehop</link>
            <description>
    
            
                    30.000 skolebørn inviteres med i nyt stort forskningsprojekt, om sammenhængen mellem hvad de spiser, deres fysiske aktivitetsniveau og deres evne til at lære.        
        

Kan man &amp;oslash;ge indl&amp;aelig;ringen i skolen alene ved at spise sundere og bev&amp;aelig;ge sig mere?
	Det vil v&amp;aelig;re et af de sp&amp;oslash;rgsm&amp;aring;l, som forskere fra OPUS ved K&amp;oslash;benhavns Universitet vil finde ud af i dette &amp;aring;rs Masseeksperiment i samarbejde med de 1.300 skoleklasser, der tilmelder sig eksperimentet.
læs mere</description>
            <author>cpp@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 13:09:57 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

