De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et kvoter http://www.overskrift.dk Tue, 22 May 2012 23:01:50 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://henningjust.wordpress.com/2012/05/22/kvindekvoter/ Andelen af kvinder i ledelsen, direktionen eller bestyrelsen af danske virksomheder er langt lavere end den halvdel af befolkningen som de udgør. Talrige undersøgelser har prøvet at finde årsagen og i mangel af konkrete beviser på diskrimination må man ty … Læs resten → Henning Michael Møller Just Hennings blog Tue, 22 May 2012 19:30:59 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/124710 Qaasuitsup Kommunia og fiskefabrikkerne går sammen for at pege på løsninger, så virksomhederne ikke behøver at sende folk hjem på grund af mangel på råvarer mads Fri, 27 Apr 2012 19:46:13 +0100 http://arbejderen.dk/artikel/2012-04-20/fiskene-tilh-rer-os-alle -- Ingen beskrivelse -- admin Arbejderen Fri, 20 Apr 2012 20:39:06 +0100 http://www.tvmidtvest.dk/indhold/minister-til-kamp-mod-kvotebaroner Fødevareministeren vil sikre, at de rigeste fiskere ikke køber for mange kvoter. læs mere lala TV/MIDT-VEST - nyheder fra Midt- og Vestjylland Fri, 20 Apr 2012 08:51:08 +0100 http://www.organictoday.dk/co2-kvotesystemet-skal-reformeres/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=co2-kvotesystemet-skal-reformeres EU’s handelssystem for CO2-kvoter skal fortsat være rygraden i Europas klima- og energipolitik, mener energi- og klimaminister Martin Lidegaard. Der er udsigt til svære forhandlinger, når EU’s miljøministre ved topmødet i Forum Horsens i dag skal diskutere fremtiden for handlessystemet for CO2-kvoter (ETS). Det er første gang det sker, siden klima- og energipakken blev vedtaget [...] Gustav Bech OrganicToday.dk Thu, 19 Apr 2012 09:51:06 +0100 http://www.organictoday.dk/eus-kvotesystem-skal-reformeres/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=eus-kvotesystem-skal-reformeres EU’s handelssystem for CO2-kvoter skal fortsat være rygraden i Europas klima- og energipolitik, mener energi- og klimaminister Martin Lidegaard. Men han har udsigt til svære forhandlinger, når EU’s miljøministre ved topmødet i Forum Horsens i dag skal diskutere fremtiden for handlessystemet for CO2-kvoter (ETS). Det er første gang det sker, siden klima- og energipakken blev [...] Gustav Bech OrganicToday.dk Thu, 19 Apr 2012 09:51:06 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/04/08/klima-investeringer-som-kan-betale-sig/ Stort set alle klimainvesteringer er rentable rent global- og samfundsmæssigt set. Endda sker der ikke så meget – først og fremmest fordi en meget stor del af miljøomkostningerne stadig er eksternaliserede, hvilket vil sige at udgifterne er lagt over på nogle andre, er udgifter, som først udfolder sig i fremtiden, eller abstrakte udgifter – for eksempel tab af nedbør i Uruguai og Argentina på grund af fældning af regnskov i Amazon-bækkenet. Derfor har der også været lagt så stor vægt på at få sat en pris på udledningen af drivhusgasser. Ovenstående diagram illustrerer fornemt, hvilke virkninger en CO2-afgift vil af en given størrelse kunne få. En kvotepris på blot 10 euro vil få relativt lille fonrandrende kraft – hvorimod en kvotepris på 50 euro vil gøre langt de fleste omlægninger rentable, og en kvotepris på 100 euro vil gøre det til en god forretning at blive CO2-neutral i stort set alle situationer.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Sun, 08 Apr 2012 15:37:19 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/04/03/ny-bundrekord-for-den-europaeiske-kvotepris/ Foreløbige opgørelser peger på, at EUs CO2-udledninger sidste år faldt med 2,6% til 1,89 mia. ton CO2, hvilket har fået kvoteprisen på det europæiske kvotemarked til at falde til et historisk lavpunkt. I går kunne “retten” til at udlede 1 ton CO2 således købes for blot 6,14 euro eller under 50 danske kroner.¹ Dette er en hån mod klimaindsatsen, og hele dette system af kvoteafgifter, som med hjælp fra markedets logik skulle tilskynde til klimaoptimering, må siges at have slået fejl. Tværtimod må virksomheder, som i denne situation klimaoptimerer, skele til konkurrenterne blot kan fortsætte med at pumpe CO2 ud som hidtil og betale en rent symbolsk pris derfor. Så kvotesystemet trænger i den grad til et eftersyn. Hvis det skal bringes til at fungere efter hensigten, skal der til stadighed absorberes kvoter i en form for kurspleje, som man i mange år praktiserede på landbrugsområdet, hvor man for eksempel sikrede, at kursen aldrig faldt under f.eks. 100 euro. Dette er stadig langt fra de samfundsmæssige omkostninger ved udledningerne. I 2011 blev det således beregnet beregnet, at ?the social cost of carbon? – den indirekte omkostning ved udledningen af 1 ton CO2 – lå mere end 100 gange højere end dagens kvotepris (omkring 5.000 kr./ 660 euro). På den baggrund er et kvotesystem med en pris på 6 euro for retten til at lukke 1 ton CO2 ud i atmosfæren en absurditet (se tidligere blog-indlæg: Den fulde pris for CO2-udledninger). Senest har vi omkring det danske energiforlig set, hvordan det som en del af den almindelige støjproduktion omkring klimaindsatsen har været fremført, at det ikke mindsker CO2-udledningerne i EU, at vi i stort omfang omlægger til vedvarende energi i Danmark – at det tværtimod blot giver plads til, at andre kan svine endnu mere. Men det er en fejl ved kvotesystemet, ikke ved det danske energiforlig. Det burde være sådan, at hver gang man satte en solfanger eller vindmølle op, så blev EUs kvoteloft automatisk sænket tilsvarende. Ligeledes kunne man forestille sig, at hver gang produktion blev udflaget til steder med billigere arbejdsløn og mindre klimakrav, blev loftet sænket tilsvarende.  På den måde blev presset på dem, som ikke gør noget, bevaret. I et tidligere blog-indlæg: Kunstigt åndedræt til det europæiske kvotesystem er der en graf, som visualiserer, hvilken kvotepris, som vil gøre det økonomisk attraktivt at lave hvilke indsatser. Dette betyder imidlertid ikke, at ændringerne automatisk finder sted – tværtimod er der en vis inerti, som man for eksempel kan se det på efterisoleringsområdet, hvor det ikke får os til automatisk at isolere tage og hulmure eller at skifte til nye vinduer med markant lavere varmetab selvom det ville være tjent ind på ganske få år. Kvotesystemet er barn af markedstænkningen, men vi kommer nok til at indse, at hvor markedsmekanismerne nogenlunde kan regulere udbud og efterspørgsel på et blomstermarked inden lukketid, så kan markedsmekanismernes evne til at lede verden sikkert og hurtigt igennem den forestående totalomlægning fra den fossile afhængighed ligge på et meget lille sted. Hvis vi overhovedet skal fortsætte med kvotesystemer, må vi ikke bare sikre, at kursen holdes på et niveau, hvor der er tale om et solidt økonomisk incentive. Vi må samtidig få et mere realistisk billede af, hvad kvotemarkedet nogensinde kommer til at kunne formå – og indse, at selv hvis det lykkes at bringe kursen op i et niveau, som står i rimeligt forhold tilomkostningerne ved CO2-udledninger, vil være nødvendigt med en stor vifte af andre indsatser for at sikre, at omstillingen til vedvarende energi kommer til at ske tilstrækkeligt hurtigt til at København ikke står under vand i det 24. århundrede. Se tidligere blog-indlæg tagged CO2-kvoter. EU carbon price plumbs new depths on weak emissions data, Business Green 03.04.2012.¹   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Tue, 03 Apr 2012 12:12:33 +0100 http://vu.dk/2012/03/kvinde-kend-din-plads/ Dette er første artikel ud af tre, som skal belyse den misforståede ligestillingsdebat og kvindekamp. Artiklen er udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning. Udtrykket ?kvinde, kend din plads? var først et udtryk for, at vi skulle blive i køkkenet. Dernæst blev det en sarkastisk bemærkning ? mest brugt for sjov. I dag skriver vi 2012, og der der vist ikke længere mange, der ved, hvad kvindens plads egentlig er. Ifølge feministerne er det ikke nok, at hunkøn har opnået lighed for loven i form af borgerrettigheder – vi skal have særbehandling. Det er ikke godt nok, at vi agerer ligeværdigt på arbejdsmarkedet ? der skal tilstræbes absolut lighed, så mænd går på barsel, og lønningerne er præcis de samme de to køn imellem. Det er ikke godt nok, at vi kvinder har alle mulighederne ? vi skal også tvinges til at bruge dem. Det er ikke godt nok for feministerne, før mindst 40 % af alle bestyrelsesposter besættes af kvinder. Hvad bliver det næste skridt i kvindekampen? Iben Rathje fra SF har foreslået, at Københavns Kommune sikrer toiletforhold, der sikrer kvinders mulighed for at stå op og tisse ? der skal installeres såkaldte missoirs på alle offentlige toiletter. EU er begyndt at diskutere kvindekvoter inden for den politiske verden. Er det virkelig der, vi er nået til? Og er det overhovedet en kamp, som er os kvinder værdig? Det handlede engang om at give kvinder frihed. Nu handler det om at tvinge os til lighed. Derfor er jeg ikke feminist Jeg har ofte ikke meget tilovers for Katrine Winkel Holms budskaber. Hendes holdninger om prostitution, religion og hendes nationalkonservative værdier i kulturdebatten får mig til at krumme tæer, men når det kommer til debatten om ligestilling, feminisme og kønnenes kamp, så har hun alligevel gjort sig positivt bemærket hos undertegnede. Hendes artikel ?Derfor er jeg ikke feminist? kan absolut anbefales til alle, der interesserer sig for, hvordan vi som samfund diskuterer og dikterer kvindekampen og kønsrollerne. Særligt er jeg inspireret af hendes afsluttende bemærkning fra nævnte artikel, hvor hun omtaler Tove Ditlevsen, Sigrid Undset og Karen Blixen som forbilleder for kvinder, selvom de ikke var feminister: ?Ingen af dem gør en isme ud af det at være kvinde. Det gør de ret i. Derfor er jeg ikke feminist.? Det er dog efterhånden blevet en isme at være kvinde, og hvis du ikke enig med feministerne, så er du kættersk, vantro og skammer dig over dit køn. Enten er du med feministerne ? eller også er du imod kvinder. Vi skal konstant tage stilling til, hvad vi vil med vores køn, hvor vi stiller os i kvindekampen, og om det er en historisk sejr, når nu regeringen vil tvinge os ind i bestyrelserne, ligesom virksomhederne skal tvinges til at tage imod os. Det er ikke en kamp for kvinder; det er ekstremisme og decideret nedværdigende mod hunkøn. Vi skal lære at sige nej Når vi vil bruge demokratiets flertalsdiktatur til at lovgive kvinderne til bedre forhold, som giver os flere rettigheder end mænd, så er vi ikke lige for loven. Da er vi gået fra at kæmpe for kvinders rettigheder til at bekæmpe menneskets ligeværd. Lovforslaget siger jo ikke mindst 40% af hvert køn. Det er specifikt 40% kvinder, der skaber ligeværd, hvis vi spørger vores regering. Hvis en bestyrelse udelukkende består af hunkøn, så er det en feministisk sejr, og det forgyldte eksempel skal frem i medierne med det samme. Hvorfor? Jeg er ikke interesseret i at være hævet over andre i den danske lovgivning, og jeg er slet ikke interesseret i, at den danske regering skal forsørge undertegnede og andre kvinder ved at regulere os ind i diverse stillinger og bestyrelsesposter. Nogen tror, at kvindekampen er overstået, død og begravet, men det er den tydeligvis ikke. Der render fortsat en gruppe excentriske feminister rundt og taler på vores vegne. Hvis vi kvinder skal kende vores plads, så er det nu, og det er på tide, at vi  tager kampen op og siger stop, nej tak og farvel til disse excentriske feminister og deres patetiske forslag. Når alt kommer til alt, er det jo et spørgsmål om, hvordan du vil fejre dine fremtidige resultater: Vil du klappe dig selv på skulderen, nippe til champagnen, købe et par nye sko og minde dig selv om, at dit hårde arbejde var det hele værd? Eller vil du hellere sidde tilbage med en tanke om, hvorvidt du har fået posten, fordi du var dygtig, eller fordi du udgjorde den sidste del af de 40%? Nanna Østergaard Venstres Ungdom Mon, 26 Mar 2012 01:01:53 +0100 http://vu.dk/2012/03/kvinde-kend-din-plads/ Dette er første artikel ud af tre, som skal belyse den misforståede ligestillingsdebat og kvindekamp. Artiklen er udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning. Udtrykket ?kvinde, kend din plads? var først et udtryk for, at vi skulle blive i køkkenet. Dernæst blev det en sarkastisk bemærkning ? mest brugt for sjov. I dag skriver vi 2012, og der der vist ikke længere mange, der ved, hvad kvindens plads egentlig er. Ifølge feministerne er det ikke nok, at hunkøn har opnået lighed for loven i form af borgerrettigheder – vi skal have særbehandling. Det er ikke godt nok, at vi agerer ligeværdigt på arbejdsmarkedet ? der skal tilstræbes absolut lighed, så mænd går på barsel, og lønningerne er præcis de samme de to køn imellem. Det er ikke godt nok, at vi kvinder har alle mulighederne ? vi skal også tvinges til at bruge dem. Det er ikke godt nok for feministerne, før mindst 40 % af alle bestyrelsesposter besættes af kvinder. Hvad bliver det næste skridt i kvindekampen? Iben Rathje fra SF har foreslået, at Københavns Kommune sikrer toiletforhold, der sikrer kvinders mulighed for at stå op og tisse ? der skal installeres såkaldte missoirs på alle offentlige toiletter. EU er begyndt at diskutere kvindekvoter inden for den politiske verden. Er det virkelig der, vi er nået til? Og er det overhovedet en kamp, som er os kvinder værdig? Det handlede engang om at give kvinder frihed. Nu handler det om at tvinge os til lighed. Derfor er jeg ikke feminist Jeg har ofte ikke meget tilovers for Katrine Winkel Holms budskaber. Hendes holdninger om prostitution, religion og hendes nationalkonservative værdier i kulturdebatten får mig til at krumme tæer, men når det kommer til debatten om ligestilling, feminisme og kønnenes kamp, så har hun alligevel gjort sig positivt bemærket hos undertegnede. Hendes artikel ?Derfor er jeg ikke feminist? kan absolut anbefales til alle, der interesserer sig for, hvordan vi som samfund diskuterer og dikterer kvindekampen og kønsrollerne. Særligt er jeg inspireret af hendes afsluttende bemærkning fra nævnte artikel, hvor hun omtaler Tove Ditlevsen, Sigrid Undset og Karen Blixen som forbilleder for kvinder, selvom de ikke var feminister: ?Ingen af dem gør en isme ud af det at være kvinde. Det gør de ret i. Derfor er jeg ikke feminist.? Det er dog efterhånden blevet en isme at være kvinde, og hvis du ikke enig med feministerne, så er du kættersk, vantro og skammer dig over dit køn. Enten er du med feministerne ? eller også er du imod kvinder. Vi skal konstant tage stilling til, hvad vi vil med vores køn, hvor vi stiller os i kvindekampen, og om det er en historisk sejr, når nu regeringen vil tvinge os ind i bestyrelserne, ligesom virksomhederne skal tvinges til at tage imod os. Det er ikke en kamp for kvinder; det er ekstremisme og decideret nedværdigende mod hunkøn. Vi skal lære at sige nej Når vi vil bruge demokratiets flertalsdiktatur til at lovgive kvinderne til bedre forhold, som giver os flere rettigheder end mænd, så er vi ikke lige for loven. Da er vi gået fra at kæmpe for kvinders rettigheder til at bekæmpe menneskets ligeværd. Lovforslaget siger jo ikke mindst 40% af hvert køn. Det er specifikt 40% kvinder, der skaber ligeværd, hvis vi spørger vores regering. Hvis en bestyrelse udelukkende består af hunkøn, så er det en feministisk sejr, og det forgyldte eksempel skal frem i medierne med det samme. Hvorfor? Jeg er ikke interesseret i at være hævet over andre i den danske lovgivning, og jeg er slet ikke interesseret i, at den danske regering skal forsørge undertegnede og andre kvinder ved at regulere os ind i diverse stillinger og bestyrelsesposter. Nogen tror, at kvindekampen er overstået, død og begravet, men det er den tydeligvis ikke. Der render fortsat en gruppe excentriske feminister rundt og taler på vores vegne. Hvis vi kvinder skal kende vores plads, så er det nu, og det er på tide, at vi  tager kampen op og siger stop, nej tak og farvel til disse excentriske feminister og deres patetiske forslag. Når alt kommer til alt, er det jo et spørgsmål om, hvordan du vil fejre dine fremtidige resultater: Vil du klappe dig selv på skulderen, nippe til champagnen, købe et par nye sko og minde dig selv om, at dit hårde arbejde var det hele værd? Eller vil du hellere sidde tilbage med en tanke om, hvorvidt du har fået posten, fordi du var dygtig, eller fordi du udgjorde den sidste del af de 40%? Nanna Østergaard Venstres Ungdom Mon, 26 Mar 2012 01:01:53 +0100 http://dagenssynspunkt.blogs.business.dk/2012/03/16/mangfoldighed-i-stedet-for-kvoter/ Biologi må ikke blive afgørende i bestyrelseslokalet. En bestyrelse bør sammensættes på baggrund af forskellige erfaringer og kvalifikationer og ikke ud fra køn. De fleste kan blive enige om, at der skal flere kvinder til i dansk erhvervsliv. Men det må ikke ske via et kvotekrav til børsnoterede selskaber og på bekostning af kvalifikationer og erfaring. Det vil selvfølgelig være direkte skadeligt for den vækst, vi så gerne vil have, at dansk erhvervsliv skal bidrage med. Ud over at bygge på den logiske kortslutning, at man skaber ligestilling ved en lovfæstet skævvridning, så er det helt skævt, at staten tvinger et arbitrært udvalg af private virksomheder ? her børsnoterede selskaber ? ud i en forringet konkurrencesituationen og dermed trækker dansk erhvervsliv under nedrykningsstregen. Og det vil ske, hvis man indfører kønskvoter. Ikke fordi bestyrelsens fordeling af kromosomer er udslagsgivende for et selskabs præstation; det er kvalifikationer og topledererfaring til gengæld. Før Norge indførte kvoter, svarede de kvindelige bestyrelsesmedlemmers kvalifikationer og erfaring til resten af bestyrelsens. Nu er norske selskaber tvunget til at udpege mindre erfarne og mindre kvalificerede bestyrelsesmedlemmer, fordi udbuddet af kvalificerede kvindelige kandidater er mindre end efterspørgslen. Og det er her, skoen trykker. En lov om kvoter i danske bestyrelser vil betyde, at danske selskaber bliver sat i en situation, hvor selskaberne ikke har den bedst kvalificerede ledelse. For den blinde fokusering på biologi i stedet for kvalifikationer er en skadelig forsimpling af et nødvendigt behov for mangfoldighed i bestyrelser. Det er vigtigt for børsnoterede selskaber at have forskellige kompetencer repræsenteret i bestyrelsen: Jo flere forskellige styrker en virksomhed har at trække på, desto bedre. Men nøgleordene er forskel og kompetencer, ikke biologi. Eksempelvis er international erfaring ofte en kompetence, man gerne vil have repræsenteret i sin bestyrelse. Men det er ikke på grund af den etniske diversitet; det er simpelthen, fordi den bedst egnede bestyrelseskandidat ikke altid er dansk. Når man løfter blikket mod udlandet og får flere udlændinge ind i danske bestyrelser, flere forskellige kompetencer ind og ikke blot fokuserer på topchefkompetencer, så øges kandidatfeltet og dermed sandsynligheden for flere kvinder i danske bestyrelser. Men det er langtfra nok. For sandheden er også, at der skal flere kvindelige chefer til, hvis der skal flere kvinder i danske bestyrelser. Alternativet til statslige kønskvoter er at skabe bedre rammer for kvinder til at forfølge chefambitionen, præstere konsistente resultater og dermed komme i betragtning til bestyrelsesposter. Og den udvikling er allerede så småt i gang ad frivillighedens vej i danske selskaber. I en foreløbig optælling over danske C20-selskabers indstillinger til generalforsamlingen, viser det sig, at godt hvert tredje selskab nu opstiller en eller flere kvinder til bestyrelsen i stedet for et siddende mandligt bestyrelsesmedlem. Derefter er det op til generalforsamlingen at beslutte, om kvinderne har de rette kompetencer. Det kan aldrig være statens opgave at tage så vigtige beslutninger på aktionærernes vegne på så arbitrært et grundlag som køn. Dagens synspunkt er skrevet af Bjørn Sibbern, adm. direktør, Københavns Fondsbørs NASDAQ OMX. Dagens Synspunkt Dagens synspunkt Fri, 16 Mar 2012 07:34:22 +0100 http://emilkirkegaard.dk/da/?p=2477 http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2012/03/10/075014.htm inb4 astrologer Endvandre formerer saj hurtigere end nordiske befolksnengsgrupper http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/03/13/163914.htm Dette kan væl ekke komme som dæn store overraskelse. Sæl ves de ekke går helt så slæmt som Nyborg forudsagde i sit paper (Helmuth nyborg – 2011-the-decay-of-western-civilization-double-relaxed-darwinian-selection), så kommer udviklingen ikke til at blive god hvis vi bliver ved med at importere lav-IQ folk til vores høj-IQ krævende lande. Man burde måske låkke grænserne for lav IQ-personer (<90? <85?) da disse har de mæd at skabe problemer ov gænerelt ekke bidrage tel samfåndet. De er jo ekke ret svært at give folk IQ tæsts ov avvise folk som er for uentælligænte. Man bliver nok nød tel at give dæm en del forskællige, da folk jo således ville begønde at træne saj op for at klare tæstene (ov komme end i landet) velket forværrer deres prediction abilities (g-loading). Imæns grænserne er låkkede for flere problem-personer, så kan man jo forsøge at gøre någet ved dæm man har. Alternativt er at satse massivt på øvgenisk forskneng, liberal øvgenik dov. Jaj er ret skeptisk overfor statsstyret øvgenik, fordi at politikere er så enkompetænte. Glistrup fik ret ser de ud tel. Danskere kan ekke lide kvoter http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2012/03/13/kvote-hykleri/ http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/03/07/222414.htm http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/03/13/0313070502.htm Jaj håber på at væljerne straffer disse idioter. Desuden kunne jaj godt tænke maj at se tallene. Jaj har googlet åndersøgelsen mæn de eneste jaj lige umiddelbart kunne fende, er en masse artikler som er helt ens. Sjurnalisterne nu tel dags whiner majet, ov trøkker dæræfter copy+paste igæn: 1, 2, 3, ny artikel er klar! Grånden tel at jaj gerne vel se tallene, er at sådanne åndersøgelser ofte har tre svarmuligheder: ?Ja?, ?Nej?, ?Ved ikke/andet?. Ves man kan se at ca. 80% er imod, vor mange er så for ov vor mange er i dæn tredje kategori? Dette kan man ekke se udfra di tal jaj har set. De ville ekke åndre maj ves kun relativt få gik end for kvoter. Emil Kirkegaard Klart Sprog, Klart Sind Wed, 14 Mar 2012 06:59:45 +0100 http://blogs.jp.dk/moderland/2012/03/11/livet-er-en-kalling/ Det var forudsigeligt, at de første protester mod denne blog var mere eller mindre direkte anklager om, at jeg vil bombe ligestillingen tilbage til dengang en mor var en hjemmegående husmor og en far var en undertrykkende ægtemand: “Og må vi kvinder så ikke godt være fri for at blive skubbet tilbage til moderskabets velsignelser indenfor hjemmets fire vægge (…)” Sådan skrives der i en kommentar til det første indlæg her på bloggen, mens en anden, lidt mere konstruktivt formuleret, fortæller mig at: “Det man sigtede efter [ved udepasning af børn] var at give kvinder mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Alle kvinder. … Der er en god grund til, at kvinder i dag får uddannelse og søger at være økonomisk uafhængige af deres mænd.” Nu er det ikke formålet med denne blog, at tale mor eller far noget som helst bestemt sted hen. Politiseringen af danskernes familieliv er et betragteligt indgreb i vores personlige frihed, og det er der ingen sund fornuft i at lade stå uimodsagt. Staten bør kort sagt blande sig uden om, hvorvidt mænd passer nok børn, og staten skal ikke kompensere kvinder for, at de har en livmoder. Det er familiens domæne. Indvendingerne dækker da også over en grundlæggende fejlslutning: At staten kan fritage mennesker fra at gøre noget, der gør ondt, nemlig at prioritere. Det kan den bare ikke. Livet er en kælling, og så dør vi. Tid er en begrænset ressource, og man kan ikke passe børn og arbejde samtidig. Det er ret simpelt. Det er muligt, at nogle kvinder finder det urimeligt, at man er nødt til at vende hurtigt tilbage på job, hvis man vil sikre sig et planlagt karriereforløb, men det er altså ikke andre menneskers lod, at betale regningen. Og hjemmegående der ønsker sig et særligt indrettet arbejdsmarked, der er klar til at tage imod dem med åbne arme, når de har tid til at vende tilbage, forlanger også mere end man rimeligvis kan forvente. Under alle omstændigheder bør det ikke være statens opgave at udrede disse interne anliggender. Der er utallige eksempler på, at man forsøger at skubbe de hårde prioriteringer fra sig: Kvinder der taler for at sende mænd på øremærket orlov forsøger at få andre til at træffe de svære beslutninger, som har konsekvenser, man i realiteten ikke er villig til at drage personligt. Kvoterede bestyrelsespladser er rendyrket tyveri. Hvis kvinder vil i bestyrelser, må de kæmpe kampen med hæderlige midler, ikke ved at gøre krav på andre menneskernes livsværker og private ejendom. Og hvor sørgeligt er det ikke at se veluddannede og handlekraftige mennesker forsøge at anvende statsmagten som privat barnepige: Løft de børneprofessionelle, så kvinderne kan komme til at arbejde mere!, bad den kvindedominerede lobbyistforsamling Albrightgruppen, da de i efteråret skruppelløst sendte den nye kvindelige (sic!) statsminister en lang ønskeseddel forklædt som oplæg til en ligestillingsdebat. Man kan sminke lidt på virkeligheden med al denne statsintervention, men før eller siden krakelerer facaden: Det faktum består, at når vi har valgt at sætte børn i verden, så vil de være der, uanset hvor meget tid vi beslutter at bruge væk fra dem. De er der, og de har brug for omsorg, tryghed og alt muligt andet, som familien er bedst egnet til at vurdere. Børn er familiens ansvar, kvindens og mandens, og staten bør holde op med at berøve os vores økonomiske frihed, for uden den kan vi ikke reelt vurdere, hvilke ting her i livet der er vigtigst. Lisbet Røge Jensen Moderland Sun, 11 Mar 2012 10:37:20 +0100 http://forside.kvinfo.dk/nyhed/kvoter-i-bestyrelser-rykker-naermere-i-eu 28,5% kvinder sidder i bestyrelsen for Ecazcibasi Group, hvorimod kun 4% kvinder sidder i danske A.P. Møller-Mærks bestyrelse. Tallene er offentliggjort af European Round Table of Industrialists (ERT). Uden indblanding vil det tage 40 år, før vi har fået ligestilling, siger EU-kommisær Viviane Reding og fortsætter: "Det er ingen hemmelighed, at i lande, hvor der er kvoter, er antallet af kvinder vokset betydeligt. I lande uden obligatoriske kvoter, er udviklingen langsommere." Derfor mener hun, at det er tid til stramninger på området. Publish to Facebook Publicer til Facebook RSS:  Publicer til Facebook read more Sofie Hviid Kvinfo NYT Mon, 05 Mar 2012 15:16:09 +0100 http://emilkirkegaard.dk/da/?p=2470 http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48657157:slips-slår-stiletter-ud-i-bestyrelserne.html ?Over to år er antallet af kvinder bestyrelserne i børsnoterede selskaber kun steget fra 9,2 til 11,6 procent.? ?I dag udgør kvinder 11,6 procent af medlemmerne i de børsnoterede selskabers bestyrelser. Det er kun en lille smule mere end for fire år siden, hvor 9,2 procent var kvinder.? Sjurnalisten ser ekke ud tel at være enig mæd saj sæl. Er de 2 æller 4 år siden at dær var 9.2% kvender? Tæknisk set kunne de godt være bægge år, mæn i så fald ville de stadig være en mærkelig måde at sige de på. ?- Fortsætter udviklingen med samme langsomme tempo, vil der gå 90 år, før der er opnået fuld ligestilling i bestyrelseslokalerne, skriver ugebrevet.? Fucking derp. Samme tåbelig ligestellengs-konsæpt. Ligestelleng burde være lighed for loven ov ekke andet. Någet vi sjovt nok har fjernet æfter al dæn snak om kvender hær ov dær. ?Forud for generalforsamlingerne i landets 20 største børsnoterede selskaber har Mandag Morgen fundet ud af, at kun seks kvinder står til at komme ind på de alt 85 bestyrelsespladser – og det er alle udenlandske kvinder.? Er de nogen overraskelse at di alle sammen er udenlandske? Naj. Sverige ov Norge har jo ‘hæntet’ mange a di kvalifiserede danske kvender. Emil Kirkegaard Klart Sprog, Klart Sind Mon, 05 Mar 2012 04:28:10 +0100 http://www.tvmidtvest.dk/indhold/politikere-ind-i-sag-om-tobis En lavere tobiskvote vil være en katastrofe for fiskerierhvervet. læs mere mafr TV/MIDT-VEST - nyheder fra Midt- og Vestjylland Fri, 02 Mar 2012 17:42:45 +0100 http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2012/03/01/mit-liv-er-bedre-end-dit-liv/ I dag er det fem år siden Ungdomshuset blev ryddet; en glædelig begivenhed i Københavns historie, havde det ikke været for de uroligheder, politiaktionen efterfølgende afstedkom. Men den rede for kriminalitet, hærværk og ødelæggelse, som huset over år havde udviklet sig til, savner de færreste vist. Alligevel vil jeg her på fem-årsdagen for rydningen tillade mig at erklære, at jeg principielt intet har at udsætte på de autonome. De må sådan set leve, som de vil, hvis blot de undlader at anstifte brande i gaderne eller overdynge politifolk med brosten. De må se ud, som de vil, de må klæde sig, som de vil, de må høre den musik, de vil, de må drikke de billige guldbajere de vil, de må mene, at det kapitalistiske samfund i almindelighed og Amerika i særdeleshed er en pest, som de nu vil. Problemet med de autonome var og er først af alt, at med udgangspunkt i en opfattelse af, at netop de selv var bærere af en særligt interessant alternativ kultur, krævede de samfundets økonomiske og moralske støtte, som den blandt andet kom til udtryk i Københavns Kommunes oprindelige overdragelse af Ungdomshuset i 1982. Som tak for støtten valgte en del af brugerne med jævne mellemrum at udøve vold mod samfundet til gengæld. Den slags kombination af påstået autonomi og vilje til at suge på labben var og er jo egentlig lattervækkende; for hvem i alverden var det, der i sin tid havde besluttet, at netop Ungdomshusets bud på en alternativ kultur var værd at investere i for resten af det danske samfund? Hvad var det, der gjorde netop de unge til en gruppe, hvis aktiviteter landets skatteydere skulle finansiere? – Svaret tror jeg skal findes i en form for indskrænkende og i grunden totalitær tankegang, der plager samfundet i disse år. Den tager angiveligt sit afsæt i et ønske om frihed. Om at leve som man vil. Om at være i stand til ? og opnå accept til ? at indrette sig på andre måder end de fleste. Den er således et barn af den frihedsbevægelse, der gik gennem de fleste vestlige samfund i slutningen af 60erne, og som skulle gøre det muligt for den enkelte at realisere sig selv på måder, som ingen andre kunne tiltage sig retten til at blande sig i. I bund og grund jo ganske sundt og – befriende. Men det forståelige ønske om at bryde med hæmmende strukturer ? moralske, kønsmæssige, økonomiske ? er med tiden jævnligt blevet til en forvrænget udgave af begrebet frihed. For hvilken frihed ligger der egentlig i at insistere på at konfiskere andre menneskers penge, så man ikke selv behøver bekymre sig om sin egen selvrealisering, eftersom andre mennesker betaler for den? Det er frihedsbegrebet brugt til en slags totalitarisme, hvor man gør sig selv og sin egen livsstil bedre, og dermed mere støtteværdig, end andres. Beskeden fra de autonome var i virkeligheden: Vores liv er bedre end dit liv, så pung ud! Og bagefter smadrer vi dig, hvis vi har lyst. – Forvrængningen af 60ernes åndelige og økonomiske frihedskamp finder vi også i andre (dog heldigvis fredeligere) udgaver i samfundet. En stor del af denne kamp var jo netop rødstrømpebevægelsen (og andres) berettigede stræben mod kvinders ligestilling. Kampen mod undertrykkelsen. Kampen for, at også kvinder i højere grad kunne få kontrol med deres egen tilværelse, snarere end i vidt omfang ? også økonomisk ? at være underlagt mænd. En frihedskamp, man stadig ser direkte omsat til slagord i f.eks. den aktuelle amerikanske præsidentvalgkamp, hvor demokratiske politikere i opgøret mod republikanske abortmodstandere slår til lyd for women?s right to choose. Om kvindens ret til at vælge ? og opnå retten til at disponere over sin egen krop. Desværre er også denne frihedskamp blevet forvrænget og har på nogle fronter udviklet sig til totalitaristiske krav om, at samfundet må sætte magt bag, når nogen ikke ønsker at leve præcis sådan, som bestemte grupper ? her feministerne ? har defineret det gode og rette liv. Hele den såkaldte speltdebat i Berlingske over de seneste uger og det feministiske krav om kønsbaserede kvoter og tvangsmæssige foranstaltninger, blandt andet i forhold til barselsloven, er en anden udgave af den frihedsbegrænsende tankegang, som 60er-friheden desværre på mange områder har udviklet sig til. For man kan jo godt have den holdning, at der skal være ligestilling. Jeg skriver gerne under på stedet. Man kan også mene, at en afbalanceret kønsfordeling i mange sammenhænge, herunder virksomhedsledelser, er en styrke. Man kan tilmed have det synspunkt, at det for mange mænd ? og deres børn – er en berigelse at tage deres del af barselsorloven. Jeg er enig. Men giver det mig ret til med vold og magt og loven i hånd at slå andre mennesker oven i hovedet, hvis de ønsker at indrette sig anderledes? Hvad nu, hvis der reelt ikke er 40 procent kvinder, som ønsker at være bestyrelsesmedlemmer i virksomhederne? Hvad om der nu er mænd, som i fuld overensstemmelse med deres børns mødre ønsker at fravælge barselsorlov? Hvem er det så, der tiltager sig retten til at fortælle dem, at den går ikke? At de pænt må indrette sig efter andres værdisæt? Er det bærere af 60ernes frihedsidealer, eller er det kræfter, der har kolporteret dem og siden forvrænget dem i en grad, så de nu bruges til at kræve alle andre mennesker her til lands omformet i ens eget billede? For mit liv er jo bedre end dit liv. Just askin?? – Seneste eksempel på frihed og lighed brugt som totalitært instrument var diskussion om kvinders manglende deltagelse i den rytmiske musik. Det mente en netop offentliggjort udvalgsrapport, kulturminister Uffe Elbæk og adskillige debattører, herunder ph.d. i musikvidenskab Henrik Marstal i Politiken forleden, er et stort problem. Hvilket de naturligvis har lov til at synes. Uvæsenet begynder først, hvis disse velmenende kræfter får den opfattelse, at de også har retten til at løse det problem, de mener at have defineret. For hvordan vil de gøre det? Med kønskvoter for bands på f.eks. Roskilde Festival, som ovennævnte Henrik Marstal tidligere har gjort sig til talsmand for? Med kønslighed som kriterium for adgang til offentlige støttemidler? Med udelukkelse af bands, der emmer for meget af testosteron? Hvad nu hvis en del af forklaringen på den kønsmæssige ubalance i den rytmiske musik er den enkle, at færre kvinder end mænd gider spille rock? Hvem er det så, der tiltager sig retten til at bestemme, at det partout skal være anderledes? Er det ikke netop de, der har taget idealerne om frihed og lighed og forvrænget dem til totalitær ukendelighed med afsæt i den opfattelse, at mit liv er bedre end dit liv? Hvorfor jeg naturligvis har adkomst til at lave dit liv om. – Men, kan man indvende, ender det ikke i den rene, skære kulturrelativisme, hvis ikke samfundet må tage instrumenter i anvendelse ? herunder økonomiske og lovgivningsmæssige ? for at markere, at noget er rigtigt, andet forkert? Noget er godt, andet er mindre godt? Det er på den ene side rigtigt. De fleste af os betaler eksempelvis til velfærdssamfundet, også de der måtte være modstander af det ud fra en nærmest liberalistisk/anarkistisk opfattelse af verden. Og de færreste er vel imod, at samfundet skrider ind over for vold, voldtægt, overgreb, åbenlys undertrykkelse og antidemokratisk ekstremisme. For mig at se går grænsen der, hvor man i kultur- og værdidiskussioner straks opgiver argumentets kraft for i stedet uden videre at tiltage sig magten over andres frie valg. Det er eksempler på det, vi har set, når Dansk Folkeparti har argumenteret for at forbyde fremmedsprog i skolegården eller arabiske TV-kanaler i boligområderne. Når borgerlige politikere har argumenteret mod homoseksuelles ret til at adoptere og på den ene side erklærer, at de skam går ind for fuld ligestilling ? og på den anden side gør sig til dommer over andre menneskers måde at indrette sig på. Eller når politikere i diskussioner om sundhed vil bestemme over andre menneskers liv og handlinger fremfor i videst mulige omfang at begrænse samfundets rolle til at være bærer af det høje oplysningsniveau, der er forudsætningen for det enkelte menneskes frie valg. Når det kommer til stykket, er det sjældent gået godt, når individer eller bevægelser har forsøgt at omskabe alle andre mennesker i deres eget billede. Det ender gerne galt. Det ender gerne i undertrykkelse fremfor frihed. Og desuden er vi mennesker slet ikke sådan at sætte på formel. Den sjoveste detalje i forbindelse med Ungdomshusets nedrivning efter politistormen for fem år siden var således, at den nærliggende McDonalds på Nørrebros Runddel måtte lukke et par år senere; burgerkæden kunne simpelthen ikke opretholde sin omsætning uden de USA-hadende autonome og deres proselytters løbende bidrag, særligt ved nattetide. Sådan er livet heldigvis så fyldt med sine små, forsonende træk. – En unik og støtteberettiget alternativ bevægelse siger tak til samfundet.   FØLG MIG PÅ FACEBOOK FØLG MIG PÅ TWITTER Tom Jensen På sporet af et moderne liv Thu, 01 Mar 2012 13:37:06 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/02/29/kunstigt-aandedraet-til-det-europaeiske-kvotesystem/ Der har været stærkt delte meninger, om et kvotesystem som det, vi har etableret i Europa, var den rette løsning. Teoretisk indlysende smart, med markedsmekanismen i hånden finder pengene automatisk derhen, hvor det til et givet tidspunkt er billigst at reducere CO2-udledningerne. Og samtidig skulle det give alle en tilskyndelse til at spare på udledningerne. Men i praksis er det ikke rigtig blevet til så meget. Et af hovedproblemerne er, at man fra starten af fik foræret så mange tilladelser, at markedet har været overforsynet. Det har heller ikke hjulpet, at gassen gik af verdensøkonomien kort efter etableringen eller at udflagningen af energikrævende produktion til lande som Kina, som indtil nu ikke har været underlagt kvote-restriktioner, har accelereret. Så prisen for at udlede 1 ton CO2 er raslet ned dertil, at det slet ikke afspejler de reelle udgifter ved at spare en sådan mængde CO2, og slet ikke i de kvotebelagte lande. Kursen er efterhånden sunket under 10 euro pr. ton, så det er stort set gratis at pumpe CO2 ud i atmosfæren. Connie Hedegaard har derfor arbejdet hårdt på at få etableret en mindstepris på kvoterne, ligesom man har haft det for fiskeri- og landbrugsprodukter, sådan at de aldrig sank under et på forhånd defineret niveau. Kurven herunder, som stammer fra den klimarapport, som udkom i forbindelse med Københavns Universitets store klimakonference op til COP15 i 2009, giver et en form for overblik over, hvilke typer indsatser, som kan gøres for hvilke midler. De blå felter er et samlet billede af de globale udledninger af drivhusgasser ordnet i forhold til, hvad det vil koste af undgå dem, enten ved at mindske behovet, som i venstre side, eller ved at ændre kilden, som i den højre del. De enkelte felters areal giver deres samlede størrelse, mens deres højre giver et billede af, hvad det ville koste at fjerne disse udledninger pr. ton. Blokken længst til venstre viser, at der er rigtig meget at hente ved at isolere – men også, at det vil koste omkring 160 euro pr. ton CO2-reduktion (dette er gennemsnitlige værdier, som dækker over store forskelle på isoleringsområdet – der er typisk op til 30-40%, som er langt mere lavthængende frugter). Med en kvotepris på 20 euro vil det derfor være langt billigere for firmaerne at købe kvoter end at isolere. Omvendt ville man blot ved at hæve kvoteloftet til omkring 25-30 euro gøre det mere attraktivt at investere i solfangere end at betale sig fra CO2-udledningerne ved at købe kvoter. Kunne man hæve mindsteprisen til bare 30 euro, ville markeds”presset” for at vælge klimavenlige løsninger ramme markant bredere. Og hvis kvoteprisen kom op på 100 euro bliver det pludseligt markedsmæssigt rentabelt at skifte til energivenlig belysning og vælge brændstofeffektive køretøjer. Så kvotesystemet trænger til kunstigt åndedræt. Ideelt set var prisen så høj, at det altid var billigst at rydde op hos sig selv. For der er noget umoralsk i blot at købe sig til de billigste løsninger i U-landene. I stedet for at kvoterne som ser på CO2-mængderne, skulle man betale det samme, som det koster at rydde op efter sig hjemme, og så til gengæld få 5 gange mere CO2-reduktion ud af det, fordi det kunne lade sig gøre i en anden sektor. Men sådan tænker markedstænkere ikke. Hvis derimod alle ubrugte kvoter blev inddraget, og industrien derefter vidste, at mindsteprisen for en CO2-kvote fra starten af 2013 var 25 euro og herefter steg med 5 euro om året. Så ville markedet hurtigt stimulere klimavenlige løsninger langt bredere og langt kraftigere end i dag, og der ville være skabt et stærkt fundament for en klimavenlig omstilling i EU. Industriens organisationer har næsten reflektorisk protesteret og insisteret på, at markedet selv får lov at regulere frit (som det jo efterhånden kun gør på sortbørsmarkeder). Men der er rigtig mange virksomheder, som Vestas og Siemens, som skriger efter klare linjer – en ordentlig kvotepris ville give grobund for mere langsigtede produktudviklingsstrategier og med et slag gøre den vedvarende energiproduktion langt mere rentabel. En rapport fra 2011 beregnede, at den indirekte omkostning ved udledningen af 1 ton CO2 “the social cost of carbon” var så høj som 5.000 kr., så det er fuldstændig absurd ikke bare, at kvoteprisen for retten til at lukke 1 ton CO2 nu ligger helt nede på 70-80 kr., men lige så meget at som samfund fedter med omstillingsmidlerne, som vi gør (se tidligere blog-indlæg: Den fulde pris for CO2-udledninger). Kvotesystemet er ikke noget uproblematisk valg. Men med den nuværende verdensorden er det nok svært at få forestille sig global tilslutning til andet. Og det fortjener at få sin fulde chance for at vise, hvad det kan med en ordentlig kurspleje. Så god vind til Connie. Hun skal i den kommende tid have EUs 27 miljøministre med på at give kvotesystemet et tiltrængt boost. Se tidligere blog-indlæg: Kina på vej med CO2-afgifter, Klimalovgivning vedtaget i Californien, Som at sætte de allerede radmagre på slankekur, Kvotesystem med børnesygdomme, Misbrug af CO2-kvotemidler? og Moderne afladshandel. EU politicians back plan to withhold CO2 permits, (Reuters) The Guardian 29.02.2012. Fiona Harvey: ‘Carbon floor price’ plans dealt a blow by MPs, The Guardian 26.01.2012. Alexander Jung: The EU’s Emissions Trading System Isn’t Working, Der Spiegel 15.02.2012. Damina Carrington: Europe must ban flawed carbon credits, 17.01.2012. Damian Carrington: Europe’s top industrial firms have a cache of 240m pollution permits, The Guardian 19.06.2011.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Wed, 29 Feb 2012 22:22:52 +0100