De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et landbrug http://www.overskrift.dk Fri, 25 May 2012 21:01:07 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://blognyt.com/bonderoven-afsnit-10-pa-dr-dk-nu/ På Kastanjegården er både gæs og høns i gang med at ruge. En østtysk kartoffelhypper tages i brug, og Frank bruger lærdom fra sin Afrikatur, når taget til Johans flettede legehus skal laves. Se DR1 programmet nu via Bonderøven (10:12). Blogger BLOG NYT Fri, 25 May 2012 16:40:31 +0100 http://www.tv2east.dk/artikler/flot-vejr-i-pinsen Vi kan lige så godt vænne os til at have solcreme og solbriller klar: Det solrige vejr har heldigvis ikke tænkt sig at forsvinde lige med det samme. Artikelbillede læs mere Ritzaus Bureau TV2 ØST Fri, 25 May 2012 08:19:59 +0100 http://www.tv2east.dk/artikler/salmonella-fest-i-regionen I dag markeres det, at Danmark har fået særstatus i EU, og nu kan afvise æg med salmonella ved grænsen. Artikelbillede læs mere TV2 ØSTs redaktion TV2 ØST Fri, 25 May 2012 08:04:42 +0100 http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=11058&M=News&NewsID=7301 Fødevareminister Mette Gjerskov bad i nat om udsættelse af forhandlingerne, der skal sætte en stopper for udsmid af fisk i Skagerrak. Danmark havde brug for et samlet overblik over alle elementer i pakken, før man fra dansk side kunne acceptere resultatet. Ministernyt.dk Thu, 24 May 2012 18:00:00 +0100 http://www.foodwire.dk/?p=40735 Dette indlæg er kodeordsbeskyttet. For at se det skal du indtaste dit kodeord nedenunder: Adgangskode: Peter Friis foodwire.dk Thu, 24 May 2012 12:20:33 +0100 http://www.tv2east.dk/artikler/sjaeldne-orkideer-stjaalet-fra-fredsskov Fem sjældne og udrydningstruede orkideer er blevet gravet op og stjålet fra Allindelille Fredsskov ved Ringsted. Artikelbillede læs mere jase TV2 ØST Wed, 23 May 2012 20:10:42 +0100 http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=11058&M=News&NewsID=7300 Som opfølgning på Baldersagen ? hvor en person tidligere på året skød sin nabos hund, inviterede fødevareministeren i dag en lang række organisationer, offentlige myndigheder og rådgivende foreninger til debat om omstrejfende hunde og katte. Ministernyt.dk Wed, 23 May 2012 13:25:00 +0100 http://www.tv2east.dk/artikler/sjaellandsk-tordenvejr-gav-662-lyn Tirsdagens gode vejr over regionen udløste i aftes et tordenvejr, der sendte flere hundrede lyn mod jorden. Artikelbillede læs mere jaol TV2 ØST Wed, 23 May 2012 09:43:38 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/8j5D0rwpQz8/ Som led i Bankpakke 5 får landbrugsfinansieringsinstituttet 300 millioner til at hjælpe kriseramte landmænd. Den statslige landbrugsbank, Landbrugets Finansieringsbank, som Finansrådet, Landbrug... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Tue, 22 May 2012 14:35:31 +0100 http://karrierekick.dk/5198-landbrugsbank-far-300-millioner-kroner/ Som led i Bankpakke 5 får landbrugsfinansieringsinstituttet 300 millioner til at hjælpe kriseramte landmænd. Den statslige landbrugsbank, Landbrugets Finansieringsbank, som Finansrådet, Landbrug & Fødevarer, Nykredit, DLR Kredit og Finansiel Stabilitet A/S er blevet enige om at oprette, får tilført et kapitalgrundlag på 300 millioner kroner til at starte med. Hensigten med landbrugsbanken er, at den skal låne penge ud til kriseramte landmænd, som ikke kan få lov til at låne penge hos deres egen bank. Med de 300 millioner kroner forventes banken at kunne udlåne op til to milliarder kroner. - Det er glædens dag i dag, fordi vi giver en række dygtige landmænd, der er kommet i klemme, muligheden for at komme på fode igen, siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) på et pressemøde. Han understreger, at landbrugsbanken hverken skal være “et socialkontor” eller “en overskudsforretning”, men at den skal hjælpe driftsdygtige landmænd med at opnå vækst. Det bliver den tidligere Nordea-direktør Jørn Kristian Jensen, der bliver formand for bankens bestyrelse. Han understreger, at det kun er “de dygtige driftsledere” blandt landmændene, der kan få lån fra den nye bank. Det bliver landbrugskonsulenter, der skal vurdere, om man er en dygtig driftsleder. - Det bliver uafhængige konsulenter, der sammen med banken foretager en 360 graders vurdering af hele produktionsapparatet, siger Jørn Kristian Jensen. Han vurderer, at cirka 90 af de 150 landmænd, der lige nu er i Finansiel Stabilitet, kan bruge den nye landbrugsbank. - Og den skal ikke alene hjælpe de garvede landmænd, den skal også være med til at løsne op og lave et generationsskifte blandt landmænd, siger Jørn Kristian Jensen. Om tidshorisonten siger vækst- og erhvervsminister Ole Sohn, at landbrugsbanken “ikke er etableret som et evighedsinstitut”. - Men om det drejer sig om et, tre eller fem år, det vil jeg ikke begynde at gætte på. I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq Karrierekick KarriereKick Tue, 22 May 2012 14:35:31 +0100 http://www.tv2east.dk/artikler/landbrugsbank-faar-300-millioner-kroner Som led i Bankpakke 5 får landbrugsfinansieringsinstituttet 300 millioner til at hjælpe kriseramte landmænd. Artikelbillede læs mere TV2 ØSTs redaktion TV2 ØST Tue, 22 May 2012 13:54:56 +0100 http://netnyhederne.dk/2012/05/22/arla-foods-i-gigant-fusion-i-england-og-tyskland/ Mejeri-giganten Arla Foods oplyser nu, at man planlægger en kæmpe fusion med to store mejerier i Tyskland og England. Det drejer sig om henholdsvis  Tysklands 8. største mejeri, andelsselskabet, Milch-Union Hocheifel (MUH) med ejere i Tyskland, Belgien og Luxembourg, samt med Storbritanniens fjerde største mejeri, andelsselskabet Milk Link. Andelshaver-repræsentanterne i de tre selskaber skal tage stilling til fusionerne 26. juni 2012. Bliver fusionerne en realitet, har Arla fremover andelshavere på selskabets fires største markeder, Storbritannien, Sverige, Danmark og Tyskland, samt i Belgien og Luxembourg. - Hvis andelshaverne vedtager disse fusioner, cementerer det Arla Foods? position som et af Europas mest velfunderede mejeriselskaber. Vi får en bred ejerkreds, der leverer en betydelig mængde mælk og et meget stærkt miks af produkter ? både til forbrugerne og til industrien. Såvel Milk Link som Milch-Union Hocheifel er stærke, veldrevne mejerikoncerner, som med deres produktportfølje og produktionsanlæg vil styrke vores forretning i Tyskland og Storbritannien, siger administrerende direktør i Arla Foods, Peder Tuborgh. Han fremhæver, at begge selskaber ligesom Arla Foods er ejet af mælkeproducenter. - I hvert af de tre selskaber er målet at skabe værdi til vores ejere i form af en stærk mælkepris. Det vil det også være fremover, og vores [...] redaktion Netnyhederne.dk Tue, 22 May 2012 10:19:45 +0100 http://blognyt.com/bonderoven-afsnit-9-pa-dr-dk-nu/ På Kastanjegården er Frank godt i gang med at lave et afrikansk-inspireret legehus til Johan. Agurkeplanterne i drivhuset er angrebet af spindemider – så Frank sætter ind med biologisk krigsførelse. Bønneplanterne er klar til udplantning i køkkenhaven, men først skal der laves et pilestativ, de kan gro op ad – og endelig skal der arbejdes lidt videre på brændeskuret. www.dr.dk/bonderoeven via dr.dk / TV Oversigt. Blogger BLOG NYT Tue, 22 May 2012 01:02:09 +0100 http://www.aabenhedstinget.dk/faerre-landmaend-pa-stotten/ Antallet af landbrugsstøttemodtagere i Danmark faldet med 20 procent på fem år. Til gengæld stiger den gennemsnitlige indtjening for de tilbageværende modtagere. I 2011 var der i Danmark 62.091 modtagere af EU’s landbrugsstøtte. Det er godt 16.000 færre end fem år tidligere. Det viser tal fra websitet Farmsubsidy.org. Det har betydet, at der sidste år [...] Mikkel Secher Åbenhedstinget Mon, 21 May 2012 20:43:03 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/21/lavere-grundvand-hoejere-havstand/ Forskere fra Tokyo University offentliggjorde i går i Nature Geoscience en artikel, som påviser en ganske markant sammenhæng mellem de stigende verdenshave og vores stadig større forbrug af jordens ferskvand.¹ Dette øgede vandforbrug kommer dels fra landbruget, som ikke mindst i tørre egne pumper stadig større mængder vand op til stadig mere vandkrævende afgrøder. Billedet herover er store cirkler med frodige afgrøder i ørkenagtige omgivelser, hvor dyrkningen kun er muliggjort gennem stadig overbrusning med store mængder vand, som hentes dybt i undergrunden, og som ofte medfører, at almindelige brønde og vandingshuller, som har forsynet mennesker og dyr med vand gennem tiderne, tørlægges. Dels er det de stadig flere mennesker, som bor i byerne – for eksempel i en by som Shanghai henter man i dag vand i meget dybtliggende lag, så hele byen gradvist synker. Og ganske mange af vores produktionskæder bruger store mængder af vand, papirfremstilling, kødproduktion, udvaskning af olie fra tar sand osv., så kloden rundt er grundvandspejlet faldende. “The water being taken from deep wells is geologically old – there is no replenishment and so it is a one way transfer into the ocean,” siger havstigningseksperten Robert Nicholls fra University of Southampton: “In the long run, I would still be more concerned about the impact of climate change, but this work shows that even if we stabilise the climate, we might still get sea level rise due to how we use water.”² Det meste af det vand, som vi pumper op af jorden, når ikke tilbage som grundvand, men løber med tiden ud i havet. Noget af det tilbageholdes i reservoirer, men som man kan se af figuren nedenfor, er der ifølge forskerteamets beregninger tale om en omfattende netto tilførsel til verdenshavene, som i årene 1961-2003 svarede til en gennemsnitlig havstigning på 0,77 mm pr. år – eller 42% af den samlede observerede havstigning. Artiklen er desværre kun tilgængelig som abstract (eller ved betaling på 18$). På illustrationen herover modsvarer graferne til venstre de komponenter, som IPCC regner med i den seneste hovedrapport AR4, som kom i 2007. Her blev isafsmeltningens bidrag (pink + lysviolet) for første gang større end den havstigning, som stammer fra, at havet udvider sig ved opvarmning (gul). Og effekten fra grundvandet var blot anslået med meget stor usikkerhed (den blå graf). Graferne i midten viser størrelsesordenen af menneskets direkte indgriben i vandstrømningerne fra oppumpning, inddæmning, øget fordampning fra opstemninger og ændret vandindhold i jorden i forbindelse med klimaforandringer – tilsammen giver de tre hovedkomponenter den sorte graf, som betyder en havstigning på 0,77 mm pr. år. Hvis al jordens grundvand blev pumpet op, ville det give en havstigning på omkring 10 m – hvilket dog ikke er sandsynligt, da en del af dette vand vil være forurenet med salt, siger Robert Nicholls til The Guardian.² Og længe inden ville det have sænket grundvandsspejlet, så buske og træer ikke havde adgang til grundvandet og vores landskaber ville fremstå som knastørre rudimenter af, hvad vi kender i dag. Et bæredygtigt vandforbrug må indebære, at vi ikke pumper mere op, end nedbøren fører tilbage. Men denne nedsivning foregår kun langsomt – mange steder overhovedet ikke på grund af asfaltering og bebyggelse – så verden rundt er man i fuld gang med at forøde sin vandressource. Se tidligere blog-indlæg: Havet omkring Danmark, Østersøen inddæmmet, Flere kilder til havstigninger, Grønlands indlandsis i fare for kollaps, Grønlands afsmeltning accelererer havstigningen, Isafsmeltning nu vigtigste bidrag til havstigninger, København inddæmmet, Synkende storbyer, NASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meter, Sydpolens ismasser smelter hurtigere end hidtil antaget og Havstigninger maskeret af dæmninger. Pokhrel, Y.N. et al.: Model estimates of sea-level change due to anthropogenic impacts on terrestrial water storage, (abstract) Nature Geoscience 20.05.2012.¹ Damian Carrington: Fresh water demand driving sea-level rise faster than glacier melt, The Guardian 20.05.2012.² Climate scientists solve riddle of rising sea, AFP 21.05.2012.   Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Mon, 21 May 2012 18:05:01 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/dine-gener-afgor-om-maden-lugter-darligt Hvorfor synes nogle, at det dufter dejligt af koteletter fra stegepanden, mens andre rynker på næsen? Det kan skyldes vores gener. Ny forskning rammer ind i åben svine-strid mellem Danmark og Tyskland. Synes du, det lugter dårligt af svinekød, betyder det hverken, at du er mere mærkelig og vanskelig eller en mere trænet madkender end resten af selskabet. Det betyder bare, at du har dobbelt op af en vis variant af gener. Denne genvariant har nemlig gjort enkelte lugtreceptorer i din næse i stand til at opdage den dårlige, stikkende lugt af androstenon; et stof, som kan findes i kød fra orner. læs mere mail@juliemeyer.dk Sun, 20 May 2012 05:55:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/dine-gener-afgor-om-maden-lugter-darligt Hvorfor synes nogle, at det dufter dejligt af koteletter fra stegepanden, mens andre rynker på næsen? Det kan skyldes vores gener. Ny forskning rammer ind i åben svine-strid mellem Danmark og Tyskland. Synes du, det lugter dårligt af svinekød, betyder det hverken, at du er mere mærkelig og vanskelig eller en mere trænet madkender end resten af selskabet. Det betyder bare, at du har dobbelt op af en vis variant af gener. Denne genvariant har nemlig gjort enkelte lugtreceptorer i din næse i stand til at opdage den dårlige, stikkende lugt af androstenon; et stof, som kan findes i kød fra orner. læs mere mail@juliemeyer.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Sun, 20 May 2012 05:55:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/dine-gener-afgor-om-maden-lugter-darligt Hvorfor synes nogle, at det dufter dejligt af koteletter fra stegepanden, mens andre rynker på næsen? Det kan skyldes vores gener. Ny forskning rammer ind i åben svine-strid mellem Danmark og Tyskland. Synes du, det lugter dårligt af svinekød, betyder det hverken, at du er mere mærkelig og vanskelig eller en mere trænet madkender end resten af selskabet. Det betyder bare, at du har dobbelt op af en vis variant af gener. Denne genvariant har nemlig gjort enkelte lugtreceptorer i din næse i stand til at opdage den dårlige, stikkende lugt af androstenon; et stof, som kan findes i kød fra orner. læs mere mail@juliemeyer.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Sun, 20 May 2012 05:55:00 +0100 http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/18/jonathan-foley-the-other-inconvenient-truth/ . Apropos indlægget i går, Det globale opland, var jeg tilbage at gense en TED-video, The Other Inconvenient Truth: How Agriculture is Changing the Face of Our Planet, som meget tydeligt illustrerer, hvordan tilvejebringelsen af vores livsfornødenheder efterhånden inddrager det meste af kloden. Foley ender med at indkredse behovet for at erstatte Agriculture med Terraculture – en Farming for a Whole Planet, som integrerer det bedste i det moderne industrielle landbrug med det bedste i det organiske landbrug og det bedste i naturbevarelsesbestræbelser. Mod slutningen viser han en lille filmstump, som opsummerer situationen i spørgsmålet:  How do we feed the world without destroying it? Han giver ikke noget egentligt svarpå, hvad Terraculture indebærer, men opridser en række af komponenterne, og kvalificerer det spørgsmål – How do we feed the world without destroying it? – som er alt for vigtigt til at overlade til landmændene og markedsmekanismerne, og som ikke bare er lige så stort et problem som klimaudfordringen, men som er et problem så centralt i klimaudfordringen og så stor en del af klimaudfordringen, at der ikke er nogen løsning på klimaudfordringen uden også at få hel vores nuværende fødevareproduktion alvorligt under lup. Under vejs viser han nogle tankevækkende før-efter-billedpar af, hvor radikalt vi (vores landbrug) på blot ganske på år årtier har transformeret Jordens fremtræden. Jeg har hevet et par af dem ind her: Herover er det to sæt billeder – det øverste viser et udsnit af den brasilianske del af Amazon-bækkenet, hvor det som i 1975 henlå som stort set jomfruelig regnskov i 2001 er omdannet til sojamarker. Billedsættet nedenfor er tilsvarende et udsnit fra den bolivianske del af Amazonbækkenet, hvor europæiske og kinesiske husdyrs umættelige appetit (læs menneskets stadigt stigende kødforbrug) har lavet sojamarker ud af førhen frodig regnskov. Herover er det Colorado-floden fotograferet samme sted i hhv. 1975 og i dag. Med den omfattende boring efter vand til fødevareproduktion i denne næsten ørkenagtige del af USA, er det vand, som tilføres floderne gennem udsivning fra vandførende lag stærkt reduceret, og Foley fortæller, at Colorado-floden i dag er helt udtørret, inden den når havet (se også blog-indlægget Lavere grundvand = højere havstand). Se tidligere blog-indlæg: Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion og Another Inconvenient Truth. Jens Hvass Strøtanker om bæredygtighed Fri, 18 May 2012 16:20:24 +0100 http://www.tvmidtvest.dk/indhold/thyboer-slaas-mod-randzoner Landmænd, fagforening og Thisteds borgmester danner nu fælles front mod loven om randzoner. 95 millioner på vej i kompensation. læs mere alod TV/MIDT-VEST - nyheder fra Midt- og Vestjylland Fri, 18 May 2012 13:41:53 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/KV2XmOczRi8/ Kompensationen for den forkætrede randzonelov er alt for lav, mener organisationen Landbrug og Fødevarer. Om ganske kort tid dumper der en stævning ind hos staten fra vrede danske landmænd.... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Fri, 18 May 2012 11:49:32 +0100 http://karrierekick.dk/5135-landmaend-staevner-staten-trods-95-millioner/ Kompensationen for den forkætrede randzonelov er alt for lav, mener organisationen Landbrug og Fødevarer. Om ganske kort tid dumper der en stævning ind hos staten fra vrede danske landmænd. Landmændene er rasende over, at de ikke får mere end 95 millioner kroner i kompensation for den udskældte randzonelov, som de mener bærer præg af ekspropriation. Det siger viceformand Henrik Frandsen fra landbrugets erhvervsorganisation, Landbrug og Fødevarer. - Vi har allerede et arbejde i gang, hvor vi forbereder en retssag på landmændenes vegne mod staten, og det arbejde fortsætter. At man sætter satserne yderligere 500 kroner ned, gør bare, at vi står endnu bedre i den retssag, siger Henrik Frandsen. De i alt 95,6 millioner kroner årligt i kompensation skal sikre, at landmændene ikke mister penge, når op til 10 meter brede arealer langs vandløb og søer bliver afskåret fra at blive brugt til at dyrke afgrøder samt sprøjte og gøde jorden fra 1. september. Beløbet er mindre end det, den tidligere regering tilbød. VK-regeringen lovede 2600 kroner per hektar for dyrkede arealer og 1600 kroner for græsarealer. - Det beløb, man gik ud fra, var for lavt i forvejen, så nu bliver det endnu lavere. Vi kræver, at vi får en erstatning én gang for alle, så det værditab, landmanden har, bliver erstattet, så han står lige godt – før og efter loven træder i kraft, siger Henrik Frandsen. Landbrug og Fødevarer frygter, at hvis landmændene ikke bliver kompenseret en gang for alle, vil en fremtidig regering blot stryge kompensationen. Ifølge fødevareminister Mette Gjerskov (S) har landbruget ikke krav på at få kompensation - Men jeg synes, det er rimeligt, at de får en kompensation og en indkøringsfase, hvor de slipper for bøder det første år, hvis der er tvivl om, hvor randzonerne skal ligge, siger hun. I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq Karrierekick KarriereKick Fri, 18 May 2012 11:49:32 +0100 http://www.russer.info/landmaend-staevner-staten/ Kompensationen for den forkætrede randzonelov er alt for lav, mener organisationen Landbrug og Fødevarer. Read More: Landmænd stævner staten admin What!? Fri, 18 May 2012 11:26:28 +0100 http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=11058&M=News&NewsID=7293 Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. Ministernyt.dk Thu, 17 May 2012 21:40:00 +0100 http://tucd.dk/losningen-kommer/ Jeg har en gård i Jylland hvor jeg har 5 marker, og jeg er ved at være lidt træt af at blive angrebet af folk der siger at jeg smadre deres drikkevand ved jordforurening http://www.kristianrytter.dk/jordboring, og jeg kan kun give dem ret. Men hvad vil de have jeg skal gøre, hvis jeg ikke gør det så kan jeg ikke følge med de andre gårde og jeg ville ikke tjene nok penge til have min gård, så den vil gå ned. Hvis alle landmænd gjorde det, så ville de heller ikke tjene nok til at holde deres gård, og det ville gøre at priser på korn, mel og alt sådan noget ville stige med så mange procent at en bager heller ikke ville kunne holde sig kørende, for hvem gider at købe et franskbrød til 60 kr i et supermarked ingen! Så drop alt det hate mod os, vi lægger jo selv penge i at der bliver forsket i en bedre løsning for naturen, og den skal nok komme en dag. Philip Damm TucD - En rigtig online blogger! Thu, 17 May 2012 09:35:55 +0100