De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et lederskab http://www.overskrift.dk Tue, 22 May 2012 05:01:08 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.madsonblog.dk/coachuddannelsen/coachuddannelsen-essentiel-coach.html Tiden nærmer sig, hvor vi starter den nye Coach uddannelse op, som er torsdag den 24 august. I den forbindelse afholder vi informationsaften, et par gange inden opstarten. Det har taget tid, at få sat den helt rigtige ramme omkring uddannelsen, ikke mindst da coach begrebet efter min mening, er blevet lidt udvandet og uklar omkring hvad man får. For at sætte overlæggeren højt, så har vi valgt at gøre selve uddannelsen til en 2 årig uddannelse. Det er der andre som også gør, men vi har valgt at sætte timeantallet øverst, således at Coachuddannelsen har flest lektioner (højeste timeantal) i Danmark, Som giver et højt fagligt niveau og med flest træningstimer. Mit næste ønske er at skabe en psykologisk stærk Coach uddannelse, forstået på den måde at fundamentet hvorpå Coachen skal være forankret, er eksistentiel. Hvilket vil sige lidt let, så handler det om; “Det hele menneske, her og nu, valg, ansvarlighed og god kontakt. At vi skal have vores grundvilkår på plads, før vi kan vælge hvilket indhold vi ønsker i vores liv. Kort sagt “Eksistens før essens”. Samtidig skal Coachuddannelsens fokus ligge på essens, altså det vi ønsker at komme i “eksistensen”, hvilket livsindhold vi finder nødvendigt, for at livet kan folde sig ud. Så det er det individuelle liv, som danner stammen for den enkelte. De personlige værdier som skal være essensen i et udviklingsforløb. Næste fokus er, at det handler mere om dannelse i livet, end det skal ses som en uddannelse som Coach. dvs. at det er den dannelse i, at blive et autentisk menneske og det at få et autentisk liv, som er essensen i uddannelsen. Det at få fat i sig selv, sine følelser, sine drømme og ikke mindst modet til, at gå efter det liv, som er muligt at skabe. Så Essentiel Coach er at være livs designer, i eget liv. Kan man skabe sit eget liv, kan være også være medskaber af andres liv. Kernen er; “At vi mødes som mennesker på alle mulige måder” og fælles for det er at, “Er man forankret i sit hjerte, sit autentisk jeg, så vil dette møde, påvirke de mennesker, som indgår i dette møde”.  Der findes ikke rigtigt og forkert, men hvad der er sund og skabende, og det er i dette skabende og kreative felt, at vi skal mødes og beriges. Dette livsskabende og kreative felt ligger i os, som et frø i os alle, men for de fleste af os, så er der lukket af, i den manglende kontakt til det essentielle i os. Så for at åbne op for dette kraftfelt, så er første år på Den Essentielle Coachuddannelse, en ren kravlegård, hvor det handler om personlig udvikling og det at finde ind til sin egen kerne, ikke mindst at få ryddet op og fjernet det som måtte skygge for dette smukke i os selv. Så første år på Coachuddannelsen er et terapeutisk grundforløb, hvilket også gør at uddannelsen bliver stærk psykologisk på et meget praktisk og håndgribeligt plan. Som der  stod på Apollontemplet i Delfi, i det gamle grækenland  ?Kend dig selv?. “At kende dig selv er at kende alle, at kende alle er at være vis”. Vi kan ikke støtte os selv, eller hvile i os selv, hvis vi ikke kender os selv og ikke ved hvad vi består af, ej heller kan vi være en støtte for andre, hvis vi ikke kender os selv. Så derfor kalder vi første år på Essentiel Coachuddannelsen for “Det store kørekort til livet”. Det er et grundkursus i personlig udvikling som kan tages særskilt. Vi er dog af den overbevisning, at de fleste tager andet år med, pga. af det fælleskab og de venskaber der opstår ved at arbejde intens med følelser og relationer. Desuden er det et voksent og modent fælleskab, hvor det udover at være et udviklende forløb, så er det også 4 dages forløb, hvor livet bliver sat i parantes, i naturskønne omgivelser, hvor at vi nyder at være sammen og lave mad og skabe et fælleskab, med små pauser og hvor hverdagslivet træder i baggrunden. Dette er rammerne for begge år, hvor det på første år er 8 weekendmoduler fra torsdag eftermiddag og andet år 7 weekendmoduler. Andet år bliver her, hvor det handler om værktøj og metoder til, at kunne agere i livet og til at hjælpe andre til, at dels blive mere beviste om dem selv og deres begrænsninger og måder at opløse forhindringerne på. Det bliver metoder som alle er tidsvarende og noget af det, som har vist deres eksistensberettigelse og effektivitet. Desuden bliver der masser af kreative og kunstneriske aktiviteter, til at vække den kreative kilde, som vi alle rummer. Et sidste plus er at vi har mændene med, dvs. at vi allerede ved, at det bliver et ligevægtigt forhold mellem mænd og kvinder på holdet. Ofte er mændene i undertal og ofte kun en enkelt eller to. Vi har allerede tilkendegivelser både fra mænd og kvinder, at de ønsker at være med når vi starter op til august. Skulle du være interesseret i at komme til en intoaften, så er det muligt at få en invitation ved at ringe til mig på tlf. 26841084 eller sende en mail på mads@cetu.dk Du kan også se og læse mere på www.cetu.dk   Mads Vang Christensen madsonblog.dk Mon, 21 May 2012 20:12:23 +0100 http://www.peary.dk/er-det-ok-at-vaere-ulykkelig-%e2%80%93-bare-du-bliver-betalt-for-det/ Når jeg spørger de af mine kunder, der er kørt sur i karrieren om, hvorfor de bliver i deres job, så er svarene forskellige, men det kredser om de samme emner: Jeg skal jo tjene penge. Jeg har brugt 3 … Continue reading → dortepeary Dorte Peary Mon, 30 Apr 2012 13:31:21 +0100 http://www.madsonblog.dk/personlig-udvikling/360-graders-ansvar.html Ansvar kan ikke deles, ikke være for lidt eller for meget. Ansvar er et hele og skal ses som en bevægelse hele vejen rundt 360 grader. Det er på trods at vi ofte snakker om overansvarlig og uansvarlig. Denne overansvarlighed og uansvarlighed er mere et udtryk for kontrol og umodenhed, et spil mellem mor og barn. Kontrol og føjelighed eller kontrol og modstand, for at sætte tingene klart op som de ulige størrelser de repræsenter. Så når vi taler om de spil der er omkring kontrol og føjelighed/modstand, så er det langt fra ansvar, eller ansvarligt, for det skaber afstand, ulighed og frustration. Det er fordi det ikke er i en åben kontakt, men egoets viljestyring og modstand mod det selv samme. Ansvar kan kun taget 100 % hvis det skal virke og så kan man kun tage ansvar for en ting af gangen. Så tager man ansvar 100% betyder det også at man tager det 360 grader rundt, det vil sige for sig selv, sine behov, sine følelser, sine ønsker og drømme, sin frygt, sin udvikling og sine grænser. Dernæst sit parforhold, sin rolle som forældre, sit arbejde og arbejdsevne. Dertil trivsel leg og lidenskab og pauserne fra ansvaret og tilbagetrækning. Mads Vang Christensen madsonblog.dk Mon, 30 Apr 2012 11:28:53 +0100 http://komklartigennem.wordpress.com/2012/04/29/sadan-bygger-du-bro-i-dialog-og-holder-balancen-i-relationen/ Er dialog og kommunikation det samme? – ikke nødvendigvis….. Hvordan det? - jo i min verden er kommunikation et bredere begreb end dialog og kan f.eks. bruges om både en personlig samtale, skriftlig kommunikation, kommunikation på de sociale medier, tekster på hjemmesider og kommunikation i større eller mindre forsamlinger/grupper. - dialog er (stadig i min verden) ”blot” [...] fabriciuscom Kom klart igennem! Mon, 30 Apr 2012 00:17:34 +0100 http://mandmigop.dk/2012/04/28/29-hvordan-slapper-jeg-bedst-af/ Hvordan slapper du af i en travl hverdag? Det virker som om, det er meget moderne at være en smule stresset. Som om man næsten burde skamme sig, hvis der ikke er nogen punkter på to-do-listen eller man bare ligger i hængekøjen midt på dagen. Jeg ved ikke, om jeg er moderne, men jeg er [...] Morten MAND MIG OP Sat, 28 Apr 2012 07:25:09 +0100 http://www.madsonblog.dk/management/det-er-det-vi-ikke-far-provet-af-der-piner-os.html Det er ikke det liv vi får levet, vi fortryder, det er det liv vi ikke får levet, der piner os. Det er de muligheder vi får som vi ikke tager, så danner små huller i vores bevidsthed. Det er som om at det mangler på vores sjæls CV, et stykke bedrift som vi ikke fik skrevet til vores livs CV. Næsten uanset hvor hårdt og mange nederlag vi har med os i vores bagage, så er der ingen der vil bytte for noget andet. De fleste siger at “det er jo det som har været med til, at gøre os til den vi er i dag”. Så det med at bytte liv, med andres er ikke ønskværdigt, det er som om livet i sig selv, betaler regningen for hvor hårdt, det end måtte havde været. Det er når vi kikker tilbage på de chancer vi ikke tog, at det er som om, at vi ikke fik betalt regningen med liv. Det er noget uafsluttet vi ikke kender til, vi ved ikke om vi havde taget en anden vej, fået et nyt liv som måske var bedre end det vi valgte. Det er her vi har en lille nagende “Hvis nu …….”. Vi kan nemt komme til at fortryde at vi ikke tog de chancer i vores fortid vi tog. Vi blev ramt af frygt, bekymring, havde måske ikke modet til at gå hele vejen, gøre alt hvad der kunne gøres. Det er magien, det er eventyret som vi alle drives af, der ikke blev forløst, fordi vi ikke turde at springe. Det er når vi bekymre os, at vi ikke får levet vores liv, det er når vi ikke lever, vi sidder fast i uforløst liv. Så det er ikke det hårde liv, det liv på kanten af vanvid, her mærker vi livets stærkeste følelser og drifter. Det er dét vi kommer til at tænke på, når vi sidder på plejehjemmet, der er afgørende for om vi har haft et godt liv.   Mads Vang Christensen madsonblog.dk Fri, 20 Apr 2012 10:01:15 +0100 http://forandringskompagniet.wordpress.com/2012/04/10/god-ledelse-pa-formel/ Der er skrevet adskillige værker omkring ledelse, ledelsesdisciplinen, hvad ledelse gør og ikke gør. Adskillige ex-ledere har skrevet om deres unikke lederskab og hvilken forskel dette måtte have bidraget med. Industrien for lederuddannelse og lederudvikling er enorm. På trods af al den energi og de ressourcer, som har været anvendt og som stadig anvendes i [...] Forandringskompagniet ApS 360° Lederskab® Tue, 10 Apr 2012 20:10:02 +0100 http://www.madsonblog.dk/lederskab/autentisk-lederskab-kraever-den-rette-stobning.html Der er et paradoks i, at det eneste man ikke skal have uddannelse indenfor, er ledelse. End ikke en kørekort, et certifikat, et diplom kræver det som udgangspunkt. Tænker at man ikke kan få et rengøringsjob hvis ikke man har et grundkursus i rengøring. Selvfølgelig er der masser af kurser og diplomuddannelser inden for lederskab, men det det er ofte ledere som så viderudvikler sig. Det starter ikke med en uddannelse, og vi har masser af leder som ikke har andet en Højere Handelsuddannelse fra forrige århundrede. Det koster ofte dyrt og er omkosteligt, når en leder ikke har de rette kvalifikationer, men er styret af en for stort Ego, som ikke fanger signalerne, eller har den rette opmærksomhed på timing, rettidig satsning. Det er kun en undtagelse på dette område, og det må være at være en god leder er ikke nødvendigvis noget som kan læres, men at det kræver den rette støbning af et godt menneske. Nogle af de ingredienser som er medskabende for den gode og autentiske leder er som følgende: Selvtillid. Selvtillid er en vigtig brik i at være en god leder, men selvtillid kan ikke stå alene og der kan godt være for meget selvtillid. For meget selvtillid betyder nemlig at man kan få et urealistisk syn på sig selv, at man bliver almægtig. Det er det som mange ledere har for for meget af, hvilket betyder mindre i gode tider, men som i svære tider, så kan selvtillid blive det´, som gør at der bliver handlet for sent. Selvtillid er tillid til den opgave man løser, men opgaven kan skifte og udvikle sig i en anden nødvendig retning, uden at “lederen” nødvendigvis kan følge med “opgaven”. Selvværd Selvværd er mere end nogen sinde et vigtigt parameter for en leder. Selvværd er at være bevist om sig selv og den værdi man har, i den man er. Det at man har en eksistensberettigelse, uden hele tiden at skulle bevise sit værd. Selvværd er uden frygt og derved ikke på samme måde styret af frygt, men at have god kontakt til sig selv og god kontakt og viden om den verden vi er en del af. Tryghed Netop tryghed er en stærk nødvendighed, for at kunne skabe og have modet til at gøre det som skal gøres. Udover at have fat i tryghed, skal den gode leder også være god til at skabe tryghed i alle relationer både internt i virksomheden, men også til kunder og alle andre interessenter som måtte komme i kontakt til virksomheden. Tryghed er måske den vigtigste værdi og det stærkest behov, vi kan sekundært som leder sælge til kunderne. Tillid Tillid er ligeledes både noget lederen skal have i sig selv i forhold til opgaven, projektet og de processer som skal være i gang. Men også noget som at vigtigt at have tillid til sine omgivelser, de ansatte, produktet, procedure. Tillid er en af den essentielle grundfølelser, som noget man giver, som kærlighed, samtidig noget af det stærkeste til at skaber relationer. Kende og sætte grænser. Det er vigtigt som leder at kende sine grænser, dels kende dem og dels kunne sætte en klare og tydelige grænser for hvor de går. Grænser har meget med de værdier og holdninger vi har og står med og for. Når grænser overtrædes, så sætter de lidt mere primitive karakterer i kraft og deri ligger også at respekten ryger og tilliden også ryger. Det betyder for virksomheder at alle trækker følehornene til sig i utryghed, hvilket har store omkostninger, da ingen så yder deres bedste, med den positive ånd og energi, så skal være det bærende. Empati At kunne sætte sig ind i de mennesker vi leder og tager et ledelsesmæssigt ansvar over for, er af største betydning, for at ansatte kan og vil gøre sit bedste overfor. Det at de ansatte ved at deres leder tager hånd, om deres arbejdstrivsel og vil deres bedste ud fra det som er muligt. Det er også følelser der binder os samme og det er de historier hvor vi er forbudet, som skaber en følelse af enhed. Så en leder uden empati og følelser, kan kun drive virksomhed og mennesker ud fra frygt og forførelse. Skaberkraft At drive en virksomhed og en organisation af mennesker, er en løbende genskabende proces. Sammenhold skal genskabes, nye produkter skal skabes, den gode stemning skal skabes, nye markeder skal skabes, nye medarbejder skal skabes i den ånd som virksomheden består af. En leder er både komponist og dirigent hvor de ansatte er musikkerne. En leders opgave er at skrive musikken og få alle til at udføre og fremføre musikken til perfektion. Viljestyrke/vedholdenhed Aldrig har det været så vigtigt at kunne stå fast og kæmpe for at overleve som virksomhed. Ingen kommer igennem uden at yde sit bedste og det kræver alle resurser alle mand har, for ikke at bukke under for konkurenterne. Det er dem som går den ekstra mil, dem som holder fokus på at vinde og overkomme de vanskeligheder og de øvelser som de kræver at kunne drive virksomhed. Tilknytning Tilknytning handler om de bånd man knytter sammen, hvilket betyder at der er følelser og behov for at høre sammen som skal kunne mærkes og modet til at efterleve disse behov og følelser. Det er også evnen til at kunne skabe venskaber og relationer på længere sigt, som gør at vi holder sammen. Ledere som ikke er i kontakt med deres følelser, handler ikke udfra det mellem menneskelige, men er styret af resultatet mere end det menneskelige. Det gør at de mennesker der arbejder for disse leder ikke nødvendigvis er tro mod virksomheden og lederen. Selvkompleksitet  Betyder at selv om det opstår nederlag, tab af omsætning, nødvendigheden af nedskæringer, så er lederen ikke sort hvid i sin forståelse af sig selv. At det ikke nødvendigvis er lederen der ikke er god nok, eller lader sig slå ud af fiasko, men kommer igen, med ny og forstærket tro og håb om at det blot var et slag som blev tabt og nye slag skal vindes. Mads Vang Christensen madsonblog.dk Mon, 09 Apr 2012 15:43:56 +0100 http://www.ivaerk-tv.dk/anne-skare-nielsen-sadan-er-en-god-leder/ Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen deler sine bud på, hvilke kompetencer, som er ekstremt vigtige for en leder. Videoen blev publiceret den 10. oktober 2011. Se også:Anne Skare Nielsen: Værdien af vidensdeling i din virksomhedAnne Skare Nielsen: Sådan ... Redaktionen Iværk-TV.dk Fri, 06 Apr 2012 10:00:57 +0100 http://www.madsonblog.dk/eksistentiel-filosofi/noget-at-leve-for-noget-at-leve-af-og-nogle-at-leve-med-2.html Der er 3 livshjul, der skal dreje rundt for at livet kan leves fuldt ud. Det er 3 hjul som vi kunne kalde for tandhjul i Eksistens maskineri. Disse 3 hjul drejer omkring hver deres aksel, men er der et af disse hjul der ikke drejer helt omkring sig, vil det påvirke de andre hjul. De er gensidig afhængig af hinanden. Det er 3 livs temaer; Noget at leve for, noget at leve af, og nogle at leve med. Noget at leve for. Det handler om værdier og livsgrundlag, hvad lever jeg for? hvad er mit formål med livet?. Hvis du ikke ved hvad du lever for, giver det ikke nogen mening for dig at leve. Så hvis du ikke har gjort dig bevidst om dit livs lyster, dine behov, drømme og hvad der giver dig tilfredsstillelse, så er der heller ingen grund til at gøre noget eller yde noget. Dit liv er uden indhold, du forholder dig passivt og afventende på at andre kommer med ?livet?, formålet med dig liv. Årsag, du har ikke haft meget spillerum for at opdage dine egne behov, ønsker og drømme. Du har haft nogle forældre som har givet dig vished om, at de vidste hvad du havde brug for, din selvstændighed og egen vilje er blive nedgjort. Noget at leve af. Hvis vi har vores livsværdier i orden og vi kender livsgrundlag og livsformål, så har vi retningen på hvor vi skal hen. Eller nærmere, vi kender det livsfylde vi gerne vi have i vores liv. Men før vi kan komme i gang med livsfylde og værdierne for livet, så skal vi kunne bære livet i sig selv. Dvs. vi skal kunne være selvbærende, vi skal kunne forsørge os selv. Vores basis overlevelse skal være på plads og betyder at vi skal tjene penge for at kunne få et sted at bo, mad og tøj til kroppen. Når denne basis eksistens er i orden, kan drømme om ønsk jobbet osv, få næring. Det er når vi har tryghed på vores basis behov, at nye drømme skyder op. Så når vi har tryghed i vores eksistens, så får vi modet til at søge nye udfordringer og søge foranderligheden. Nogen at leve med. Uagtet hvor meget vi er i vores liv og vores eksistentielle behov og uagtet hvor meget vi tjener, så er det intet værd, hvis vi ikke har nogen at dele med. Dette er ikke kun at dele tingene og værdierne med en, men også det at kunne dele genne at have nogen at fortælle om vores liv og vores færden. Ensomhed er et kendt fænomen hos meget velhavende og inde i dem, er det en rædselsfuld frygt om at enten blive svigtet eller blive taget for prestige og rigdom, frem for at blive elsket som den man er, uagtet ens rigdomme og bedrifter. Mads Vang Christensen madsonblog.dk Tue, 03 Apr 2012 21:24:21 +0100 http://www.madsonblog.dk/samfund/stress.html Stress er vores folkesygdom nr. 1, et resultat af højkonjunktur som bare gik for stærkt. Vi  er blevet et fortravlet folkefærd, som kæmper for at holde på de oppustede værdier vi fik blæst op de sidste 10 år. I tørre tal kan vi måle i arbejdsrelateret stress som i 2009, hvilke er helt sikkert mindre end i dag kostede: 30.000 indlæggelser 2.800 førtidspensioner 1/2 mio. egen læge-kontakter 1,5 mio. fraværsdage 1400 dødsfald I kroner og øre så kan vi sige gennem tabt produktion, sagsomkostninger, menneskelige tab og omkostninger som medicin og behandling så bliver det 63 miliarder kr. Så hvis vi blev en kende bedre til at være opmærksom på signalerne, så ville vi måske kunne reducere disse omkostninger til det halve. Husk på at reageringen ofte slås blot for at få en milliard, forhandlet på plads. Så der er meget at hente og der er endnu flere stedet at kunne sætte ind med disse penge, udvikling, skoler og sundhed og ikke midst for de ældre i vores samfund. Så for at slå et slag for forbyggelse, så kommer der her nogle af de stærke signaler på vejen, før vi rammes af stress og det som er værre, nemlig angst og depression. Man kunne kalde det for de 5 S signaler. Rammes man blot af et af disse signaler er det på tide at sætte tempoet ned, ændre både livsprioriteringer og strategi for arbejde og fritid. Søvn: Søvn og træthed ændres, trætheden rammer så snart arbejdsdagen ender. Omvendt så vågner man når man skal i seng, eller også vågner man kl 3 om natten, for at ligge søvnløs og spekulerer på det uundgåelige emne, arbejde, frygt, løsninger og undgåelser på det frygtsomme. Endeligt så er man mere træt når man vågner end da man gik i seng. Sexliv. Når vi rammes af begyndende stress så er vi på præstation, der går præstation i alt. Men det eneste sted hvor mænd skal præstere på naturlig vis er en seksuel rejsning. Her kan mænd ikke styre deres præstation, som de forsøger at styre resten af “butikken”, hvilket betyder at de mister even til rejsning. De bliver så at sige lidt “tandløse”, de er ikke i kontakt med deres drifter og de seksuelle følelser. Kvinderne mister lysten, eller lysten bliver simpelhen overset. På sammen måde ryger den kropslige kontakt som er kvindernes lystkontakt. Det bliver praktisk gøremål der sætter dagsorden. Spisevaner Vi begynder at spise for at kunne leve og endda blot overleve, det er en pligt at lave mad uden kreativitet og vitalitet omkring madlavningen og spisesituationerne. Det bliver junkfood og søde sager og usunde vaner der kommer til at præge fødeindtagelsen. Sociale relationer Vi bliver mere asociale og mindre familiære, vi trækker os fra kontakten med andre. Det er som om at vi trækker os i flovhed eller mindre værd og ønsker ikke at spejles,hverken om hvordan det går os, eller vi har ikke overskud til at more os. Selvfølelse. Vi mister tilliden til os selv og vores evner. Vi bliver usikre på om vi kan holde skansen, og usikre på om vi kan opretholde status og identitet. Vi mister troen på om vi magter at stå distancen, parforholdet, arbejdet, familien, boligen og de marielle goder er ikke så sikre som i de gode tider. Vi kunne godt lave et S mere, som bliver mere og mere et symptom på stress og det er; Selvdestruktion. Vi bliver selvdestruktive, vi ødelægger og trækker os fra det som er godt, vi dulmer os gennem alkohol og stoffer. Vi bliver aggressive og voldelige, når vi når bunden af hvad vi kan klare. Mads Vang Christensen madsonblog.dk Mon, 26 Mar 2012 17:34:52 +0100 http://blogs.jp.dk/jagtenpaalederskab/2012/03/23/de-gavmilde-danskere/ Danskerne er et generøst folkefærd. Særligt når vi skal tildele hinanden lønninger, er der ingen ende på, hvor gavmilde vi er overfor hinanden. Behov for samfundsreformer? You have no idea… Men er vi virkelig klar over, hvor stort et problem selvsamme generøsitet skaber for ikke bare kommende men også nuværende generationer? Jeg har lige været en tur i Madrid, hvor jeg havde vanskeligt ved at få fat i min daglige JyllandsPosten, og derfor måtte ty til et eksemplar af El Pais, spaniens hæderkronede omnibusavis. Her fik jeg syn for sagn for, hvor pressede vi reelt bliver i fremtidens Danmark, hvis ikke vi sadler om og indleder samfundsreformer, der blandt andet letter skatten på arbejde så meget, at lønningerne kan sænkes tilsvarende. Og det er voldsomme tiltag, der er brug for at dømme ud fra, hvad der sker i dele af verden, der ikke ligger så langt fra os. Vi har brug for 12 timer, ikke 12 minutter Hvor kommer denne destruktivitet fra? Lad mig give et eksempel: I Spanien tjener en højtuddannet ingeniør, læge eller konsulent med nogle års erfaring 2.000 euro. Det svarer til 15.000 kroner. En udmærket ugeløn, må man sige. Oh, hvis bare det var så vel. For de 2.000 euro er ikke en gennemsnitlig spansk ugeløn. Nej, det er skam om måneden. Jeg gentager lige: 15.000 kroner om måneden. Men så arbejder spanierne vel ikke så længe og holder gode lange siestaer, så den samlede arbejdsuge lander på de 35 timer, som en god dansk arbejdsuge også ligger på? Nej, beløbet dækker en halvtreds timers arbejdsuge. 50 timer på arbejdspladsen for 15.000 kroner. For en højtuddannet ingeniør eller læge med nogle års erfaring. Og El Pais fortæller at det ikke er sjældent, at nyuddannede arbejder til en endnu lavere løn på omkring EUR 1000, og mange gange langt under. 1000 euro er 7600 kr. Kontrasten til Danmark er stor. Vi kæmper for at fastholde tre-firdobbelte lønninger og slippe for 12 minutter ekstra. Det er destruktivt. I have everything I need, so I only work 10 hours a day Historien i El Pais mindede mig om en taxa chauffør jeg for et par uger siden stødte på i Miami. Jeg skulle ud på en længere tur, og undervejs fortalte chaufføren om sit liv og levned, og om hvordan han for fire år siden var kommet til USA fra Letland med sin kone. På en dag med 28 grader og højt solskin spurgte jeg ham naturligvis, om han nød sit nye liv i USA (han smilede over hele femøren, mens han viftende med armene pegede til højre og venstre). Han fortalte, at nu hvor han var blevet ældre kunne han tillade sig at tage den lidt med ro: ?Now, I?m 60 I?m getting a little lazy. I only work five days a week, enjoying weekends with my family?. Jeg spurgte ham så, hvor mange timer han da arbejdede i taxaen: ?Well, maybe not so many as I should, but I paid off my mortgage and have everything I need. So I only work ten hours a day. Fifty hours a week, so I have time to be with my family.? Er 50 timers arbejdsuge dovenskab? En 60-årig, der arbejder 50 timer, og ser det som dovenskab. Se, den mentalitet kunne vi godt bruge lidt mere af i Danmark. Den indstilling til livet får vi brug for. I stedet insisterer vi på at opretholde status quo. Politikerne kan over en bred kam ikke blive enige om reformer, der ruster os som samfund til den virkelighed, som erhversvlivet lever med, og som presser arbejdspladser væk fra dansk grund. Undrer det ingen, hvilke dynamikker, der er i spil, når populære danske virksomheder ser sig nødsaget til at nedlægge 1000 danske arbejdspladser for i stedet at investere i 2000 amerikanske? Hvad er svaret fra politisk hold? Ja, det fortoner sig lidt i det fjerne, men er det ikke noget med afbureaukratisering for erhvervslivet og jagt på multinationale skattetænkere? Det er alt for lidt og er ved at være alt for sent. Ja ja, det skal jo nok gå alt sammen, indtil det ikke gør det længere. Vi ved jo alle sammen godt, at en virksomhed ikke er til for godgørenhed, men for at drive forretning, og at etableringen af arbejdspladser, der driver økonomien og skaber vækst er et samfundsgode. Det bliver vi særligt bevidste om i krisetider, hvor folk bliver glade for de jobs, de trods alt har. Når man hører danske politikere og dele af arbejdsmarkedets parter tale om, at vi ikke skal konkurrere på lønninger, så må man bare sige, at det er tid til at vågne bare lidt op. For andre steder i verden - der vel at mærke ikke ligger særligt langt væk - har såvel højt - som lavtuddannede affundet sig med at leve for langt mindre end hvad den almindelige danske lønmodtager kunne drømme om at stille sig tilfreds med. Rasmus Schjødt Pedersen Jagten på lederskab Fri, 23 Mar 2012 13:10:40 +0100 http://www.dengladebankansatte.com/lederskab/hje-lnninger-og-misundelse Direktøren for DONG, Anders Eldrup, er lige blevet fyret, angiveligt fordi han gav nogle ledende medarbejdere eksorbitante lønninger og særdeles fordelagtige ansættelses- og fratrædelses-vilkår. Folk har hele ugen stået i kø for at udtrykke deres vrede over, at nogle mennesker kan tjene så mange penge. Er chefen sin løn værd? Er hvem-som-helst sin løn værd? Uanset hvor meget han eller hun tjener? Hvad ligger der egentlige bag folks vrede? I et forsøg på at skille følelser fra fakta kan vi tage et praktisk eksempel: En DONG-kunde betaler hver måned fx 500 kroner i elektricitet, hvilket svarer nogenlunde til konkurrenternes priser. El-kunden er utilfreds med de høje cheflønninger i firmaet. Den ledende medarbejder fjernes. Men nu er der ikke længere noget lokomotiv til at skovle penge ind til firmaet og passe på udgifterne. Derfor stiger el-prisen til 600 kroner om måneden. Så hvad foretrækker el-kunden egentlig? På den ene side at skulle betale en relativt lille el-regning, men samtidig at finde sig i, at nogen mennesker tjener mange penge (kunden føler måske, at det er hans egne penge, der bliver brugt?)? Eller foretrækker kunden på den anden side at skulle betale mere i elektricitet, med bevidstheden om, at der ikke er nogen, der tjener misundelsesværdige gager? I ingen af de to tilfælde har kunden tabt penge, eller er tvunget til at gå fra hus og hjem på grund af de høje lønninger i firmaet. Så hvad er det, der sker? Den menneskelige psyke er ikke logisk. Vi beslutter os på grundlag af vores følelser, men retfærdiggør derefter vores beslutninger og valg med logik. Handler situationen med vreden over de høje lønninger i DONG om smålighed og kortsyn? Er det misundelse og uhensigtsmæssige kortsigtede beslutninger ? som kan føre til langsigtede tab for firmaet og dermed også kunderne? Så hvordan kommer vi over vores egen smålighed og misundelse, som ødelægger vores arbejdsglæde, vores parforhold og vores livsenergi? Det gør vi lettest og mest effektivt ved holdningsbearbejdende personligt arbejde. Men typisk gør vi først noget ved vores personlige problemer, når de bliver tilstrækkeligt besværlige og gør rigtigt ondt. Ofte er smertegrænsen fx en fyring, en skilsmisse eller dødsfald i den nærmeste familie. Sådan er vi som mennesker indrettet. Prøv at overveje, hvor din egen personlige smertegrænse er. Og hvad du vil gøre, hvis smerten bliver for stor. Mikael Hoffmann www.DenGladeBankansatte.com Mon, 19 Mar 2012 11:55:18 +0100 http://www.dog-wise.dk/myter-om-lederskab.html Dagligt sker det, at hundens adfærd i mange af hverdagens situationer, bliver fortolket forkert, og derved håndteret forkert. Populære udtryk som ?dominans?, ?rangorden?, ?lederskab? og ?alpharolle?, bliver brugt i situationer hvor årsagen er relateret til en psykisk eller fysisk tilstand.  Situationer hvor uønsket adfærd er begyndt at blive problematisk i dagligdagen, og hvor velmenende naboer, [...] Betina Sabinsky Dogwise blog Fri, 16 Mar 2012 14:00:47 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KlarBevidsthed/~3/_f7wtNhcgak/ I mit lokalområde er der en del supermarkeder, men med tiden har jeg vænnet mig til primært at bruge ét supermarked. Jeg kender supermarkedet godt og ved hvor alle varerne er, så det sparer mig både for tid og energi. Det er godt, da indkøb for mig er noget der skal overstås. Servicen er ok. Selvom der ikke er ikke meget ?ild? at spore i øjnene på de ansatte. Så jeg forventer ikke det store. Hey, jeg siger ikke at sætte varer på hylderne eller sidde ved kassen er ophidsende udfordrende. Og jeg ved godt at mange ser på ?kassedamer? som en del af de nederste lag i erhvervsfødekæden. Så hvad har ansatte i supermarkeder så med dig, dit lederskab og dine resultater at gøre? En hel del. For det jeg til gengæld antyder er, at uanset hvad du laver, så kan du vælge at gøre det: Under middel – så du tit oplever mere eller mindre udtalt utilfredshed fra omgivelserne. Middelmådigt – ingen brokker sig, men du bliver hængende hvor du er med risiko for langsomt at visne. Top godt – og udover den naturlige tilfredshed med din egen præstation, så vil omgivelserne meget ofte belønne dig med uventede muligheder. Hvis du lægger mærke til det, så kategoriserer du groft sagt ofte andre folks indsatser i en af de tre kasser. Og det interessante er, at stedet hvor du oplever det henne som regel spiller en mindre rolle ift. til selve oplevelsen. Når du samarbejder eller laver noget sammen med andre personer der tænker og handler ?middelmådigt? er det sådan set bare lidt la la. Det er?middelmådigt, og en anelse uinteressant. Ikke noget du ser specielt frem til. Når du udsættes for en oplevelse ?under middel? kan det være du hæver øjenbrynene. Eller værre ? skal bruge tid og energi på ligegyldige ting og rettelser. Slaphed er bare drænende ? og for det meste helt unødvendigt. Men når du opever at andre personer leverer en indsats markant over middel, så påvirker det dig positivt. Hvis du udelukkende oplever og samarbejder med mennesker der leverer hvad de laver et ok stykke over middel eller bedre, så får det en afgørende betydning for hvor let dit eget humør holder sig oppe ? uanset udfordringerne foran dig. Og det vidste den nye kassedame godt. Jeg havde spottet det nye ansigt en måneds tid forinden. Og ikke tænkt videre over det. Men den nye kassedame havde mere at byde på end blot skanne varer? Eller lad mig sige det sådan her: Hun demonstrede nogle fundamentale principper for hvad godt lederskab reelt går ud på og hvor enkelt gode resultater kan realiseres. Ser du, for nylig rundede jeg som så mange andre gange før mit lokale supermarked med den simple intention, at få det nødvendige indkøb overstået. Oven i købet havde jeg lige været til træning og var lidt flad på energi. Tilsyneladende en normal, uinteressant og nødvendig proces. Men ikke den dag. Efter kvikt at have bevæget mig rundt til de relevante hylder og kølediske lander jeg i køen. Der er vel 6-7 personer før mig. Fuldstændig uinteressant. Jeg lægger mærke til det nye ansigt ved kassen. En pige med sort halvlangt hår på ca. 18-20 år. Spontant ryger hun i kategorien ?ligeglad?, da det (desværre) er sådan jeg har vænnet mig til at opleve de ansatte i det supermarked (ikke nødvendigvis dårligt, blot energien ligegyldig). Men så sker der noget uventet Da hun skal til at ekspedere kunden forrest i køen kikker hun på ham, smiler og siger: ?Hej!?. ?Hej hej?, siger han en anelse overrasket tilbage. Så stopper hun med at køre hans varer igennem: ?Ved du godt, at nøjagtig de samme slags pastaskruer kan du få til halv pris nede i spotvare sektionen??. ?Øh, næ det var jeg ikke klar over??. ?Skal jeg så ikke lige få hentet 3 af de poser i stedet dem du har her? De andre er faktisk også bedre ? de er økologiske!?. ?Jo tak. Kan jeg så få 6 af dem??. ?Selvfølgelig!? Hun ringer efter en arbejdsdreng, mens hun skanner resten af hans varer. Da han har betalt siger hun: ?Ha? en go? dag!?. Næste kunde må ha? pisset i sengen inden han stod op, da han rimeligt ucharmerende siger: ?Det eneste jeg bad om var at få lagt den skide støvsuger til side. Og nu siger I faneme den er væk! Lægge ting til side som kunden kan hente dagen efter burde sgu da være til at finde ud af.? Hvorfor pigen ved kassen skulle ha? den svada var svært at se. Vi andre i køen rystede på hovedet og kiggede overbærende på pigen ved kassen. Hun smiler venligt til ham og siger: ?Ved du hvad, det kan jeg godt forstå irriterer dig. Jeg tjekker lige op på det.? Hun forlader hurtigt kassen og går mod depotet/lageret kort derfra. 1-2 minutter efter kommer hun tilbage med støvsugeren. ?Værsgo?. Vi fik nye varer i går eftermiddags, så den var blevet flyttet. Håber du blir? glad for den (smiler igen).? Manden brummer, betaler og går. Næste i linien. Hej. Smil. Ha? en go? dag. Og sådan fortsætter det. Så blir? det min tur ?Hej med dig!?, siger hun og smiler. ?Hejsa!?, siger jeg og smiler (automatisk) tilbage. Det næste der så sker er noget jeg meget sjældent oplever en kassedame gøre. I procesen med at skanne mine varer sorterer hun dem samtidig efter hvor hårde eller bløde de er. Fx sætter hun æggebakker og tomater til side og sender først mælk, brød og havregryn videre på rullebåndet. Først til sidste sender hun de blødere varer afsted. Det kan ikke jeg ikke lade være med at kommentere: ?Det er super du lige tænker over mine tomater ikke bliver kvast af mælken.? Og hun svarer glad: ?Selvfølgelig, det er da det mindste jeg kan gøre?. Men for mig var det ikke der mindste. For ingen andre gør det. Og jeg bryder mig ikke om maste tomater eller spilde tid med at skulle hente nogle nye. Da jeg betaler siger jeg til hende: ?Tak for go? service ? det sætter jeg pris på.? ?Selv tak. Det er jeg glad for. Det kræver jo ikke noget særligt, og er jo godt for mine kunder.? Mine kunder. Vi sludrer hurtigt færdig, og ?ha? en go? dag?. Tænk som kassedamen og vær blandt top 5% Hvad det her eksempel fortæller er, at service er nøglen i godt lederskab. For i sin essens handler lederskab ikke om at lede, men om at tjene andre mennesker. Ledelse er en opgave. Lederskab er en attitude. Og fra den attitude vokser handling der hæver sig over middelmådighedens lunkne grød. Fantastisk ledelse hviler på robust lederskab. Og jeg er jævnligt forbløffet over hvor mange såkaldte ledere der ikke forstår det. Når du oplever en dårlig leder, så spørg: Hvordan tjener han/hun andre? Og svaret er stort set altid nedslående – slapt lederskab. Lederskab er overalt og kræver ingen titel Lederskab er en indstilling og villighed til at tjene, servicere og hjælpe andre mennesker til at komme i mål med deres intentioner. Lederskab er den indlysende erkendelse af, at ansvaret du tager for det du laver nu blir? til de resultater du høster senere. På vej hjem i bilen tænkte jeg, at årsagen til det lysende kassedame-lederskab nok var fordi hun er ny eller bare var i ekstra godt humør den dag. Men jeg tog fejl. Heldigvis. Hun er der stadig – og hendes service, smil og villighed til at gøre det hun laver NU bedst muligt er uovertruffen. Hvor tror du jeg altid stiller mig i kø nu? Hun har løftet noget så trivielt som at få mine varer gennem en kasse i et supermarked til en fornøjelse. Et lille lyspunkt i en ellers charmeforladt proces. Hvad mon der sker når hun tager næste skridt videre op eller fremad? Var det en investering ville jeg allerede være på vej i banken. For jeg ved gennem mange års erfaring, at afkastet ved at investere i mennesker der viser lederskab er noget af det mest sikre og berigende. Det er det enhver dygtig leder kigger efter og kostant forsøger at dyrke og fremelske. Lad os gøre det samme og blive en del af dem der viser vejen Så på falderebet – og med kassedamen som lysende ikon – er her 3 enkle principper der med det samme hæver dit lederskab. Og dermed dine relationer og resultater. Og som jeg klart har antydet, så er de principper gældende på alle niveauer i organisationen ? og uden for organisationen. Først den grundlæggende pointe: Stærkt lederskab vokser fra de mange små situationer og episoder i dagligdagen der tilsammen væver et robust grundlag for hvor effektivt du tager beslutninger, skaber resultater og tjener andre med din personlighed, engagement og evner. Stort lederskab har intet med stjerner på skuldrene at gøre. Det er det vedvarende og underliggende grundlag vi taler om. Det fundament vi kan stole på og regne med. Her er 3 enkle guidelines du let kan følge for at demonstrere lederskab med rygrad: Hjælp andre ved at tjene dem bedst muligt med det du laver NU ? uanset grunden til du er der og om du ?gider? eller ej. Vis og tag den afgørende procent ekstra ansvar der løfter dig over i gruppen af bemærkelsesværdige personer ved jævnligt at gøre blot en smule mere end forventet. Vær rummelig og hold dig på din egen banehalvdel ved at kommunikere hvad du føler og mener om situationen, ikke om personen. Pigen i supermarkedet er en ordinær person der gør en ekstraordinær forskel med det arbejde hun udfører nu. Det er svært at se hvem der taber på det. Og når der ikke er nogen ?tabere? ved vi der er godt lederskab på spil. Hvor oplever du, at lederskab på enkel vis gør en stor forskel ? eller det modsatte? Lad mig høre hvad du tænker. Photo credit: Master isolated images Ingen relaterede poster i øjeblikket. Peter Bæklund Klar Bevidsthed Thu, 08 Mar 2012 09:13:42 +0100 http://klarbevidsthed.dk/simpel-lektion-lederskab/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=simpel-lektion-lederskab Hvad har ansatte i supermarkeder med dig, dit lederskab og dine resultater at gøre? En hel del. For mens jeg godt ved, at et job som “kassedame” måske ikke er hvad du sigter efter, så er det job essentielt set ikke forskelligt fra alle mulige andre jobs. Hvordan det? Fordi uanset hvad job du har eller hvad du laver, så kan du vælge at... Peter Bæklund Klar Bevidsthed Thu, 08 Mar 2012 09:13:42 +0100 http://blogs.jp.dk/jagtenpaalederskab/2012/03/08/hvad-man-ikke-l%c3%a6rer-pa-universitetet/ Det skal kunne betale sig at gøre en positiv forskel for samfundet. En flok driftige danske studerende har med inspiration fra udenlandske universiteter taget initiativ til at sætte social innovation på Danmarkskortet. De vil gøre op med fraværet af konkrete løsninger fra universiteternes side på samfundets udfordringer. Sammen har de skabt DANSIC - Danish Social Innovation Club ? en studenterdrevet nonprofitorganisation, der arbejder for at inspirere til nye idéer, der løser samfundets sociale og miljømæssige udfordringer. Nye ideer, som man vel at mærke (og det er det rigtigt interessante og det, der adskiller initiativet fra tidligere fejlslagne forsøg) kan tjene penge på. Der er ingen godgørenhed for godgørenhedens skyld. Der er ingen ofre her. Ingen det er synd for. Kun en god forretning, der netop er en god forretning, fordi den gør godt. Man kan se eksempler på idérigdommen her. Inspirere og engagere ledere Folkene bag DANSIC siger, at de vil inspirere og engagere ledere fra den frivillige, offentlige og private sektor til social innovation. Samtidig vil de inspirere og ruste sociale entreprenører til opstart af sociale virksomheder i Danmark. Det gør de blandt andet ved på heldagskonferencen DANSIC12 (der kommer en DANSIC13 næste år) at arbejde med at give deltagerne redskaber til udvikling af ideer, samt et aktiveret netværk af sociale entreprenører, der øger mulighederne for at gode ideer føres ud i livet. De danske studerende er kommet i gang med deres fine initiativ, selv om en opvækst i et dansk universitetsmiljø ikke er en garant for selv at skabe innovation. Man lærer ikke at innovere ved at begrebsliggøre En af hovedkræfterne bag konferencen, danske Steffen Thybo Møller er således ikke imponeret over universiteternes evne til at give de studerende redskaber til at skabe innovation, der reelt forbedrer samfundet: ?På universiteterne lægger mange fag vægt på at forstå og forklare forandringer i samfundet. Man lærer om teori og metode, der indirekte hjælper til at begrebsliggøre og analysere innovation, siger han til Mandag Morgen og fortsætter: ??men når det kommer til at skabe innovation som? iværksætter eller ?intrapreneur? i etablerede organisationer, ?så kommer undervisningen til kort. Man lærer jo ikke ?at innovere ved blot at begrebsliggøre og passivt analysere.? det lærer man ved at udvikle ideer, forsøge at udføre de? bedste, fejle og reflektere over læringen. Det er en læringsproces, ?der involverer handling og praksis. Og egentlig burde universitetet være det perfekte laboratorium og inspirationsrum, men der er alt for få fag, der for alvor arbejder indgående med det i dag,?? Det at målrette undervisningen til at udvikle konkrete løsninger på samfundets problemer er nærmest fraværende på de danske universiteter.” Inspiration fra verdens mest succesrige universiteter Så hvis man ikke lærer den slags på danske universiteter, hvor kommer inspirationen til sådan et initiativ fra? Svaret er som ofte det samme som ved andre fede ting, der virkelig rykker noget: Fra udlandet. DANSIC er inspireret af lignende studenterorganisationer på Harvard, Stanford, Oxford og INSEAD, hvor forskere og studerende på tværs af fakulteter og skoler samarbejder om at spille en aktiv rolle i at inspirere og udruste fremtidige generationer til at udvikle innovative løsninger på samfundets problemer. Selv om man kan hente inspiration udefra, så er det alligevel en bedrift at få lanceret et så inspirerende arrangement i et ellers konferencetræt marked. Hvis folkene bag DANSIC repræsenterer blomsten af dansk ungdom, så er der håb forude. DANSIC12 løber af stablen i dag d. 8. marts i København. Konferencen kan følges via twitter feed på @DANSIC_tweets. Holdet bag DANSIC - Danish Social Innovation Club Rasmus Schjødt Pedersen Jagten på lederskab Thu, 08 Mar 2012 09:07:53 +0100 http://blogs.jp.dk/jagtenpaalederskab/2012/03/02/nar-vi-taber-i-lotto/ Vinder man et par millioner i lotto, er det ærgerligt, hvis superpuljen ugen før var på 10 eller endda 20. Trods syv rigtige (med eller uden joker) vil man nok alt andet lige føle sig lidt snydt midt i al glæden. Sådan må et par af regeringens ministre have følt det, da de efter folketingsvalget fik en opringning fra statsministeren med det tilbud, som ingen normale politikere med godt gang i karrieren kan afslå: Vil du være minister? Mon ikke Kirke- og Ligestillingsminister (eller Ligestillings- og Kirkeminister efter hvad dagsordenen og dagsformen står på) Manu Sareen er en af dem. Den gæve radikale med det charmerende væsen kunne efter et flot valg have slået sine folder med fest, farver og godt humør i folketingssalen på god afstand af regeringsansvaret. I stedet slås han nu med et gadekryds af et ministerium, og et ansvar han tilsyneladende ikke aner, hvad han skal gøre med. Havde man dog bare været troende, så kunne man tro på sagen, udstråler han, mens han leder efter emner ud over indretningen af sit kontor, han kan beskæftige sig med. Det er næsten synd for ham. Men det er også synd for kirken, når alvorlige sager, som folk tager alvorligt, reduceres til reformer for reformernes skyld, ligestilling for ligestillingens skyld og ellers almindelig åndløshed. Hvis man ikke bryder sig om kirken, hvorfor lader man den så ikke være i fred, fristes man til at spørge? Er en ministers fornemste opgave ikke at inspirere? Kirken er ånd, og ånd hænger sammen med inspiration. Ordet ?inspirere? kommer oprindeligt af ?at blæse liv i?. Og er en ministers fornemste opgave netop ikke at inspirere dem, der skal lade hans politiske vilje ske? Skal han netop ikke blæse liv i dem? Gad vide, om der er nogen, der interesserer sig for kirken, der bliver inspireret af ministeren. Sandsynligheden er, at kirkens mænd og kvinder lige nu sidder og holder vejret i håb om, at forsager de alt det onde, og alle hans gerninger, så går Manu Sareen nok over af sig selv. Og mon ikke også selv den gode Sareen håber på, at det går over, og at han ved førstkommende rokade bliver udfriet af sine lidelser? Kan vi så ikke bare være ligeglade og vente på, at livet går sin gang? Problemet ved at vælge en minister, der er så åbenlyst fejlplaceret er, at han ikke kan skabe den nødvendige forandring. At være minister handler ikke om at lede butikken effektivt, det har man embedsmænd til. Sagen er, at en minister, der ikke har respekt for kirken ej heller kan kræve, at kirken har respekt for ham. Og respekt er nødvendigt, hvis man vil forandre tingenes tilstand. En anden der må siges at have tabt i lotto er landets forsvarsminister. Nick Hækkerup (S) må have bandet og svovlet, da han trak tjansen som minister for et forsvar, han aldrig har stiftet bekendtskab med eller i øvrigt vist interesse for. Mit bud er, at også han hemmeligt drømmer om at blive forløst ved førstkommende lejlighed. Hækkerup har indtil videre ikke gjort meget væsen af sig, men har nu i en aktuel sag fået ørerne gevaldigt i maskinen på noget så usexet som et stillingsopslag. Det er dog ikke et hvilket som helst af slagsen. I militæret er der tradition for, at den næstkommanderende kan overtage chefens pligter og ansvar, hvis denne falder bort. Død, lemlæstelse, forfremmelse eller pensionering er typiske årsager til, at cheferne rykker opad i hierarkiet. Det hedder kommandorækkefølgen, og det er sådan en læst militærenheder gennem tusinder af år er skåret over. Nu skal posen så rystes, og for at være ekstra progressiv, bruger staten penge på et rekrutteringsfirma, der skal hjælpe ansættelsesudvalget med at finde den nye topboss. Fint nok, happens all the time i det private erhvervsliv. Forsvaret oplever det som et svigt fra ministerens side Men forsvaret oplever fremgangsmåden, som et svigt fra ministerens side. Og det er alvorligt. Havde ministeren haft noget politisk og social kapital at trække på, så ville forsvarets ledelse nok være mere overbærende. Trods alt så blev også chefen for forsvarsstaben (forsvarsledelsens nummer 2) for nogle år siden fundet på en tilsvarende måde. Men det er anderledes med chefen for det hele. Og nu vil ingen tilsyneladende have jobbet, som ellers er yderst prestigefyldt: Magt og vælde, egen styrelse med 20.000 mand, alskens privilegier og beundring fra ligemænd, der ved, at man kun kan krone karrieren med jobbet som forsvarschef, hvis man har gjort sig fortjent til det. Og man har direkte adgang til ministeren, som dennes vigtigste militære rådgiver. Vent, hov. Ikke mere. Det kontroversielle består ikke blot i, at man bruger nye rekrutteringsmetoder. Den nye minister vil omorganisere sit department og Forsvarskommandoen, og dermed lægge forsvarschefen ind under departementschefen. Det giver i første omgang måske god mening, for herved kunne man undgå nogle af de overlap, der findes i kontorer, der laver det samme. Ikke videre kontroversielt i sparetider, hvor effektiviseringskonsulenterne har gjort deres runder rundt om i den offentlige sektor. Og der kan jo kun være en topchef, så hvorfor ikke lade det være departementschefen som i de andre ministerier? Alligevel er jobopslaget et nybrud, for det signalerer, at ministeren ikke har tillid til den militærfaglige rådgivning og istedet ønsker de militærfaglige råd filtreret af sit department. Er man soldat, så er det ikke det mest tillidsvækkende signal, man kan forestille sig, og tidligere medlemmer af forsvarstoppen er oprørte. Så oprørte at de gode kandidater, dvs. dem der dygtigt har gjort sig fortjent til jobbet gennem lang og tro tjeneste, ikke ønsker at påtage sig hvervet under de betingelser. At ministeren slår de bekymrede røster hen med udtalelser, der emmer af foragt overfor folk, der rent faktisk ved, hvad de taler om, giver ikke meget håb om, at han forstår, hvad han har rodet sig ud i. Men det vil ikke være første gang i historien, at en minister er snublet over sine egne ben. Det er noget mærkværdigt noget, det der lederskab. Ministre forventes at udvise det. Vi skælder ud på dem, der ikke gør det og hylder dem, der fremstår som store lederskikkelser og forandrer verden til det bedre. Det, der er så ærgerligt ved at vælge ministre, der er så åbenlyst i opposition til deres ministerområde er, de mister muligheden for at udvise lederskab. Vil man det, skal man nemlig have dem man vil lede med sig, ikke imod sig. Meget tyder på, at det er sværere end som så for nogle regeringsmedlemmer at lægge oppositionsrollen på hylden. Svært at holde op med at være imod, men i stedet være med. I forhold til ledelse er det særlige ved lederskab, at det næsten kun er muligt at udføre, hvis dem man skal lede oplever, at man deler deres glæder, sorger, bekymringer og frustrationer. At man er en del af dem, man skal lede. At man er inden for - ikke uden for. Ellers er der ingen, der vil følge en. Vores kirke har et par tusind år på bagen og overlever nok, at den må døjes med en minister, der ikke forstår den. Men når det drejer sig om forsvaret, så er det en alvorlig sag for landet og ikke mindst vores udsendte kampsoldater, at ministeren hverken forstår eller tilsyneladende bryder sig om dem og det, han er sat til at lede. Fremfor at skabe vindere, giver det flere tabere. Rasmus Schjødt Pedersen Jagten på lederskab Fri, 02 Mar 2012 04:49:35 +0100 http://www.ulrichsoegaard.dk/blog/det-handler-om-at-goere-det-du-kan-maerke-er-det-rigtige Hvad er grunden egentlig til ? at du ikke i hver eneste situation bare GØR det du kan MÆRKE er det RIGTIGE? Det er fordi det i mange tilfælde vil være noget som modparten ikke ønsker eller bryder sig om. Vælger du at gøre det RIGTIGE ? så vil det ?gå ud over? modparten. Det vi bare skal huske på er at modparten i rigtig mange tilfælde selv har bragt sig i situationen ? og situationen har så udviklet sig på en sådan måde at du bliver nødt til at træde til og gøre det der skal gøres. Eksempler på dette kan du med lethed finde blandt dine relationer. Hvor de fik for lang snor. Hvor de skulle have været sat på plads meget tidligere i forløbet. Og så er det fordi du føler dig ?hård? og ?kold? hvis du bare gør det RIGTIGE. Og hårde og kolde mennesker er for dig lig med dårlige mennesker. Du er i dag styret af en frygt for at gøre noget der kan opfattes som hårdt og koldt ? fordi det vil være lig med at du er et dårligt menneske. Så længe du holder fast i denne regel og ?kobling? oppe i hovedet ? kan du ikke komme videre. Så kan du ikke blive et frit menneske der eksekverer let og ubesværet. DERFOR: Det handler ikke om god eller dårlig, ond eller kærlig, positiv eller negativ. Det handler om at gøre det RIGTIGE i hver eneste situation ? UDEN AT KOBLE FØLE, FØLE PÅ og uden at tænke i og frygte konsekvenserne. Jamen, er det så netop ikke at være et følelseskoldt menneske? Nej, tværtimod. Fordi kærlighed er at GØRE det du kan MÆRKE er det RIGTIGE. Det er det som alle mennesker inderst inde ønsker. De ønsker ikke føle, føle ? de ønsker ikke en overdrevet forståelse for deres situation ? de ønsker ikke at andre mennesker skal tage deres personlige ansvar fra dem ? de ønsker ikke muligheden for at udvikle sig og lære af situationen taget fra dem. Jo, måske lige på den korte bane ? dér piver de. Men ikke på længere sigt. Føle, føle ? overdreven empati ? at tage ansvaret for mennesker der nægter at tage ansvaret for sig selv ? at redde andre mennesker der har bragt sig selv i den pågældende situation ? at tage ansvaret for hvordan andre mennesker vælger at reagere på det der er RIGTIGT ? DET VIL VÆRE AT GØRE DEM EN BJØRNETJENESTE! Du vil slet ikke ende med at hjælpe dem eller gøre noget godt for dem ? og du vil således slet ikke ende som et godt og stort menneske som du ubevidst bilder dig ind du vil ? nej, du vil ende med at gøre det for din egen skyld ? FOR AT UNDGÅ FØLELSEN AF AT FØLE DIG HÅRD OG KOLD OG SOM ET DÅRLIGT MENNESKE! Og dermed handler det i sidste ende ikke om de andre som du ellers bilder dig ind at det gør ? men om dig selv og dit ego! Derfor: Det giver ingen mening at gøre dine omgivelser alle de bjørnetjenester. Bliv ovre hos dig selv og GØR det du kan MÆRKE er det RIGTIGE i hver eneste situation! Det er den rigtige indefra og ud måde at leve dit liv på! For alle ? både dine omgivelser og dig selv! Og på netop denne måde ? vil du få et liv på flow ? og let og ubesværet skabe de resultater du ønsker! Ulrich Søgård Ulrich Søgård ? Ulrich Søgård Thu, 01 Mar 2012 14:38:03 +0100 http://www.mind-stretch.dk/derfor-er-det-en-fordel-at-have-en-coach-uddannelse-pa-dit-cv/ Medarbejdere anno 2012 vil ikke dikteres opgaver, de vil coaches og have medansvar for opgaveløsningen. Derfor er det i dag en klar fordel som leder at have en coaching-uddannelse på sit CV. uddrag af artikel af Lonnie Borgstrøm Lederskab er at vide, hvornår du skal gå forrest og vise vejen, og hvornår du skal træde et skridt tilbage og lade andre komme til. Til begge dele er coaching det perfekte redskab for dig som leder. Især yngre medarbejdere stiller krav om, at deres leder har en høj grad af social intelligens, og at han eller hun behersker kompetencer som at kunne lytte, være nærværende og kommunikere positivt og konstruktivt. Medarbejdere anno 2012 vil ikke dikteres opgaver eller sættes i bås, de vil coaches og have medansvar for opgaveløsningen. Der er dermed høje krav og forventninger til lederen om til stadighed at udvikle sig, ikke mindst personligt. Læs hele artiklen her Lonnie Borgstrøm mindstretch Wed, 29 Feb 2012 14:17:13 +0100 http://mandmigop.dk/2012/02/26/religiositet-ansvar-og-ja-ansvar/ Vinterens mørke aftener har budt på en del læsning, fornøjeligt at komme igang igen efter nogle år med småbørn og arbejde på hjernen. De sidste 3 bøger har været biografier fra folk, der har været indvolveret i en religiøs sekt, … Læs resten → Morten MAND MIG OP Sun, 26 Feb 2012 06:46:59 +0100 http://www.madsonblog.dk/kommunikation/kunsten-at-lytte.html Kunsten at lytte   Det er en svært kunst at lytte, det kræver god kontakt til sig selv, og derved også kunnesætte sig selv til side. Jeg havde engang en god mester, der lærte mig at der var en årsag til, at vi havde 2 øre og en mund. Hvilket var at vi skulle lytte dobbelt så meget som vi talte.  Vi har 3 niveauer hvorfra vi kan lytte. Første niveau er hvor vi er selvcentreret, vi har fokus på os selv og leder efter punkter i det fortalte, som kan minde om noget vi kender fra os selv. Vi ryger ud i associationer til det fortalte, om noget vi selv har været i. Det er ofte her at vi kommer til at afbryde for at kunne fortælle det, vi kommer i kontakt med gennem det fortalte. Vi venter på en pause så vi kan komme ud med vores historier . Det er også i vores praktisk-logisk hjerne del, hvilket betyder at det er fint at lytte på dette niveau, når det drejer sig om konkrete informationer. Det er her vi kan høre om det passer til vores behov, vores pengepung og det er tiltalende for os. Det er måden vi vælger feriesteder på, kan vi se os selv i disse situationer og det bliver ofte med en genkendelighed fra vores tidligere oplevelser. Andet niveau er hver hvor vi næsten taber vores eget selvfokus, vi er 100% opmærksom på den anden persons fortælling. Ofte er det både et dragende og sanseligt sprogbrug fra fortællerens side af. Vi falder dog helt ind i historien og har ingen indre dialog kørende, vi lytter intens og er koncentreret på at få det hele med. Vi rykker tættere på fortælleren. Det kan på mange måder sammenlignes med en god terapeut som intenst er lyttende med fuld opmærksomhed. Når vi lytter fra dette niveau, så er vi meget åbne og tager alt ind, vi smager på ordene men ikke vurderende, men blot for at få det hele med. Vi gentager ordene i de samme toner og kropsprog for at spejle og sætte os ind i fortællerens univers. Vi kommer i dyb kontakt og lytteren får nye ?øje/øre? på sin oplevelse og det giver en dybere refleksion på sin historie, et bredere syn så at sige. Det sidste niveau er mere et sjæleligt niveau, vi lytter med alle vores sanser. Det bliver en helhedsopfattelse vi bliver et med historien og den som fortæller den. Vi flyder sammen og vi får en ekstra dimension på, en sjette sans, vores intuition åbner sig, vi kan følge med på en anden måde, vi kan opfatte det fortalte med kroppen, som en clairvoyant opfattelse. Vi ser og høre både det som bliver fortalt men også det som ikke bliver fortalt. Mads Vang Christensen madsonblog.dk Fri, 24 Feb 2012 13:41:55 +0100 http://www.levlykkeligt.dk/forum/roxana_kia/det_kraftfulde_samarbejde_mellem_natur_og_sind Solsikken lader sit hoved følge solens gang på himlen. Alle dens dage er viet til at fokusere på det, der giver den næring og liv. læs mere » Roxana Kia Levlykkeligt.dk blogs Fri, 24 Feb 2012 13:16:41 +0100