De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et lege http://www.overskrift.dk Thu, 09 Feb 2012 16:02:31 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.fridaelm.dk/2012/02/oman-bahrain-og-dubai/ Så er jeg tilbage i Dubai efter både at have været i Oman og Bahrain. Efter nogle dage, hvor vi ikke lavede så meget, tog vi forrige tirsdag til Mutrah, der er en anden del af Muscat end den bydel, som vi boede i. Her var der en souq (marked på arabisk), hvor der blev solgt en hel masse forskellige ting. Og da bydel også var der, hvor krydstogskibene lagde til, var sælgerne ret pågående. Et af deres tricks var at give mig en ting i hånden, og så havde de jo pludselig også mors og fars opmærksomhed. Her fik jeg også meget opmærksomhed – og ikke kun fra de lokale. Bl.a. var der en japaner, som havde travlt med at fotografere mig, mens jeg spiste is på en trappesten. Og senere på dagen var der nogle arabiske turister, som fik lov til at løfte mig op og tage billeder sammen med dem. Men efterhånden vænner man sig jo til alt den opmærksomhed. Efter Mutrah tog vi en taxa videre til Old Muscat, hvor der var et flot palads – og ikke mindst nogle lange søjlegange, hvor jeg kunne løbe og gemme mig. Hjemme igen var jeg med mor i det lokale supermarked. Og der havde de åbenbart lært noget af sælgerne i Mutrah. I hvert fald fik jeg en slikkepind, som vi begge troede var en gave. Men pludselig skulle jeg betale for den. Øv, hvor var de dumme – man må ellers ikke kalde folk dumme, men det var de her altså. Næste dag tog vi til en dejlig, bred strand. Det var dejligt at få dyppet fødderne i vand og få lidt sand mellem tæerne. Om torsdagen (for to uger siden) var planen at tage til en park, hvor der også skulle være et tivoli. Desværre vidste taxachaufføren ikke, hvor det lå, så vi blev sat af ved stranden fra dagen før – som vi troede lå lige i nærheden af parken. Men det gjorde den ikke, så vi måtte gå rigtig langt. Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg kunne ligge i bagagehylden under klapvognen. Det så vist ret sjovt ud, men det var meget praktisk. Da vi endelig nåede parken, var den lukket på grund af en eller anden festival, der skulle være der et par dage senere. Så i stedet tog vi en taxa til stranden fra dagen før. Her fik jeg lov til at bade i mine underbukser. Jeg ville også have mor til at bade, men hun sagde “at kvinder ikke måtte bade i underbukser i Oman”. Mit svar til dette var “kan du ikke bare tage dine underbukser af?”. Fredag skulle vi så flyve videre til hovedstaden Manama i Bahrain. Og denne gang var turen heldigvis ret begivenhedsløs – hverken jeg eller Vilde var syge denne gang. Eneste problem var, at jeg ikke fik tisset af i lufthavnen i Bahrain. Så da vi havde kørt kort tid mod vores hotel, skulle jeg tisse. Mor og far var vist ret nervøse for, om jeg kunne holde mig – men det lykkedes heldigvis. I Bahrain boede vi i en lækker hotellejlighed, hvor der bl.a. var tv på mit værelse. Og udsigten fra 18. etage var helt fantastisk. Det var dog ikke meget, jeg oplevede den første dag, for jeg var rigtig træt. Så jeg sov allerede kl. 19 – hvilket faktisk var kl. 18 i Bahrain, som er en time bagud i forhold til Oman. Og når man går tidlig i seng, står man ofte også tidligt op. Så vi havde en lang morgen til at pakke ud næste dag. Senere var jeg i et legerum på hotellet med far og Vilde. En anden smart ting ved hotellet var, at det lå lige op til en kæmpe storcenter (meget større end Frederiksberg Centret). Så man kunne gå lige fra hotellet ind i centret. Så det gjorde vi alle fire efter turen i legerummet. Da jeg havde sovet middagslur, skulle vi prøve poolen. Men den var godt nok kold – alt for kold til at bade i. Heldigvis var der også et jacuzzi, som lige var til at holde ud. Så der var jeg i lidt tid. Rigtig dejligt var det dog ikke. Søndag havde vi endnu en slappedag på hotellet og i centret. Jeg startede med en tur i jacuzzien, og efter min middagslur kørte vi en tur rundt i centret med et lille tog. Det var rigtig sjovt. Endnu bedre var turen til isbaren, hvor man selv kunne vælge en frugtispind, som man kunne få dyppet i chokolade. Tendens med at stå tidligt op fortsatte. Næste morgen var jeg klar allerede kl. 5.15. Der gik dog lige et par timer, før vi tog til den lokale souq, der heldigvis ikke var nær så turistet som i Muscat. Det betød dog ikke, at jeg ikke fik opmærksomhed – nærmere tværtimod. For hvor der i souq’en i Muscat kom mange turister, var vi vist de eneste her. Så da jeg så et par søde kattekillinger sidde udenfor en kaffebar, var der pludselig omkring tyve arabiske mænd, som stort set alle prøvede at kalde kattene hen til mig. Desværre faldt jeg og slog mit knæ – men efter at være blevet trøstet lidt, kunne jeg da vinke farvel til dem allesammen. Og så havde de vist fået dagens oplevelse. I det hele taget var folk utrolig venlige i Bahrain. På turen rundt i gaderne omkring souq’en, kom der pludselig en kvinde i burka hen til mig og gav mig en chokoladestang. Og lidt senere stak en mand en appelsin ud af sit bilvindue til mig. Begge gange uden at jeg havde snakket med dem overhoved. Efter dagens oplevelse var jeg meget træt, så da jeg kom tilbage til vores lejlighed, sov jeg 2,5 time. Næste morgen valgte jeg så at stå op allerede kl. 5. Resten af dagen brugte vi på værelset og i centret. Her var vi bl.a. i et stort tivoliland, der lå i den anden ende af centret. Mor, far og Vilde mente vist, at det var meget støjende – men jeg nød at prøve alle de sjove forlystelser. Senere tog vi også en tur i toget og fik en ispind. Den første dag i februar var det ikke snestorm, der var problemet – men en sandstorm. Da vi kiggede ud af vinduet om morgenen, så det ud som om, at det var tåget. Men det var bare sand, der var i luften. Alligevel valgte vi at tage en tur til nationalmuseet. Desværre var en stor del af det lukket pga. restaurering. Så det var ikke så spændende. Om eftermiddagen var jeg med far i tivolilandet, mens mor var hjemme med Vilde. Sidste torsdag slog jeg så rekorden og vågnede allerede kl. 4.50. Da det stadig var sandstorm, valgte vi at blive hjemme. Så endnu engang var vi i tivoliland og på togtur. Vi var også en tur i en tøjbutik for at købe flere t-shirts til mig. Om eftermiddagen gik vi op til poolen, men det blæste så meget, at vi ikke havde lyst til at være der. I stedet var mor og jeg i et indendørs spabad, der var dejligt varmt. Senere hyggede vi og skrev postkort hjem til Danmark. Fredag sov jeg helt til 6.30. Selvom det stadig blæste, valgte vi at tage til Muharraq, der er den gamle del af Manama. Det var også fint nok, for der var læ de fleste steder. Her fik jeg som altid meget opmærksomhed, og jeg måtte vinke og sige “hello” og “bye bye” hele tiden. Vi fik gået meget og så bl.a. en moske, hvor der var fredagsbøn – og de måtte åbenbart ikke have sko på indenfor, for udenfor stod der flere hundrede par sko. Vi var også i et gammelt hus, hvor der var masser af trapper og små rum, som man kunne lege i. Mens jeg sov middagslur (endnu engang 2,5 time), kom mor til skade med foden. Så da jeg vågnede, var hun en tur på hospitalet for at få syet såret. Lørdag var det så tid til at rejse tilbage til Dubai. Da vi første skulle af sted kl. 12, havde vi masser af tid til at pakke. Og jeg fik da også set en del lokalt børne-tv. Det var nu meget rart at se noget andet end de dvd’er med Peter Pedal, Bamse, Skæg mm., som jeg havde med hjemmefra. Endnu engang var rejsen uden de store begivenheder. Og da vi kom ud af lufthavnen, var vores chauffør der allerede. Det tegnede jo ret lovende. Desværre fortsatte de gode takter ikke, da vi kom til vores lejlighed. For den var meget beskidt. Og så var der flere ting, der var i stykker. Bl.a. sad vandhanen i køkkenet helt løs – så far måtte skrive en klagemail. Udsigten kunne man dog ikke klage over. Fra vores lejlighed var der udsigt til en masse af de andre højhuse i Dubai Marina. Efter lidt mad var det på hovedet i seng. På grund af tidsforskellen sov jeg “længe” næste dag – helt til kl. 7 (Dubai-tid). Efter morgenmaden tog vi et kig på poolområdet – det viste sig at være superlækkert. Her er hele fire pools (inklusiv en børnepool) – alle opvarmede. Desværre havde mor og far i mellemtiden fundet endnu flere fejl i lejligheden, så vi valgte at gå en tur for dels at kigge på området, dels at kigge efter alternative overnatningsmuligheder. Mor var også forbi en læge, for at få skiftet sin forbinding. Udsigten fra 33. etage var helt fantastisk. Man kunne se en stor del af Dubai – bl.a. den palmeø, hvor vi havde boet et par uger tidligere. Om eftermiddagen fik jeg så selv mulighed for at prøve de fire pools. Det var godt nok dejligt endelig at kunne bade, uden at det var for koldt. Både i beach club’en her i Dubai og i Bahrain havde det jo været rigtig koldt. Mandag morgen pakkede vi så ud, efter at mor og far var blevet enige om, at vi blev boende. Bagefter gik vi alle fire til poolen. Her havde jeg alle mine legeting med – inkl. min gummibåd. Der var også en anden pige, som jeg legede lidt med. Bagefter gik vi en tur i marinaen, hvor vi spiste på en restaurant. Vi handlede også i et supermarked. Hjemme igen kunne vi konstatere, at lejligheden var blevet gjort ren. Vi havde også fået en ny højstol (den gamle havde været meget ulækker) og en ny klapvogn (den anden var i stykker). Vi kommer dog nok ikke til at bruge klapvognen så meget – men den er sjov at lege flyvemaskine/helikopter med. Efter en lang dag (endnu engang) uden middagslur, var jeg meget træt – og kom derfor tidligt i seng. Næste morgen fandt vi så ud af, at nu var vores køleskab gået i stykker – efter at rengøringsfolkene havde afrimet det. Så alle vores indkøbsvarer var ødelagt – inkl. det som vi skulle have spist til morgenmad. Det var derfor ikke den mest nærende morgenmad, jeg fik – men jeg synes nu at det var fantastisk bare at spise boller med syltetøj og Nutella. Så for min skyld behøver de ikke skynde sig med et nyt køleskab – og det gør de så heller ikke. To døgn efter venter vi stadig på et nyt. Efter morgenmaden tog vi en taxa til Souk Madinat Jumeirah – der er en kunstig souq med hyggelige butikker og små kanaler – og ikke mindst udsigt til Dubais berømte Sejl. Her var rigtig hyggeligt, og jeg fik løbet en masse på trapper, kigget på springvand – og ikke mindst spist is. Jeg fik også en tøjkamel. Da jeg kom hjem, var jeg meget træt – og jeg faldt da også i søvn til Bamse på sofaen. Efter lidt mad kom jeg “rigtig” i seng. I går tog vi så rigtig på sightseeing. Vi startede med at tage en taxa på tværs af Dubai til bydelen Bur Dubai, der er en helt anden verden end Dubai Marina. Her er gamle huse og masser af liv, der mere er som det gamle Dubai. Det er også her, at Dubai Creek ligger – en flod der adskiller Bur Dubai og Deira. Måden at komme over floden på er med taxa igennem en af tunnelerne – eller med båd. Vi valgte det sidste, og det var en rigtig sjov oplevelse, der desværre ikke tog mere end ti minutter. På den anden side af floden, fik jeg både en is og nogle popcorn. Bagefter gik vi en tur langs bredden, hvor de gamle fragtbåde kaldet “dhow” lå. Det var vist ikke de rige mennesker, der arbejde der – men de var meget flinke og syntes det var rigtig sjovt, at jeg ville give dem popcorn. Bagefter var vi både i en krydderi-souq og i en guld-souq, inden vi tog tilbage igen med båd til den anden side. I dag har vi så endnu engang været ved poolen, hvor de samme piger som forleden var der. Så vi fik endnu engang leget lidt sammen. Det var nu hyggeligt at lege med nogle andre børn. Jeg savner min børnehave – men nu er der jo heller ikke lang tid til, at vi skal hjem til Danmark igen. I øvrigt er jeg endnu engang blevet en rigtig “Spørge Jørgen”. Denne gang er det dog ikke ordet “hvorfor”, som jeg bruger – men nærmere “hvad betyder…”. Mor og far har vist nogle gange lidt svært ved at svare på mine spørgsmål. Så går det lidt nemmere, når jeg spørger om, hvad et ord starter med. Ofte kan jeg dog svare på det selv, når de bare siger den første del af ordet meget tydeligt. Og så vil jeg lige slutte af med en oplysning, som jeg gav mor og far forleden: “Kylling. Det er hønens skatter”. Frida Frida Elm Thu, 09 Feb 2012 11:54:24 +0100 http://heidi-l.dk/?p=5964 Sikke en pause jeg har holdt fra min blog… næsten 14 dage. Men ja, når man ikke rigtig har noget at skrive og man har haft problemer med at komme ind på sin blog, så siger det jo sig selv. Her sker heller ikke meget i min lille del af verden. Det er i og for sig også helt fint. Det passer mig glimragende at tingene foregår i et roligt tempo. Så kan jeg nå at følge med både mentalt og med mine korte fede ben. Ah ok, lidt er her sket. Af det sjove, så er jeg endnu en af dem der er hoppet på Wordfeud bølgen (fik min længe ventede smartphone i torsdags) og er blevet totalt bidt af den bug! Jamen altså! Jeg var så blevet advaret om, at jeg nok ville blive bidt af det, men altså… efter 5 dage er jeg allerede nærmest afhængig af at spille 4-5-6 spil om dagen. Det er ekstrem god hjernegymnastik og for sådan en som mig er det rigtig godt til at holde mine to dumme hjerneceller i gang. Jeg skal så bare sætte en begrænsning, for ellers kører jeg alt for træt i hovedet og det straffer. Men sjovt er det og jeg er også totalt forelsket i min smartphone. Sikke da et dejligt stykke legetøj. En anden lidt sjov og nok mere underlig ting er, at jeg er begyndt at strikke. Ikke det helt store, men bare det at der forefindes garn og strikkepinde i jordhulen og jeg selv helt frivilligt har købt begge dele, det er i sig selv sensationelt. Jeg har ikke rørt en strikkepind i 25 år… mindst! Og det har virkelig aldrig nogensinde sagt mig noget. Har altid hadet håndarbejde af et godt hjerte og har virkelig aldrig haft tålmodigheden til det, for jeg har altid følt jeg havde ti tommelfingre. Men af en eller anden mærkelig årsag er jeg blevet inspireret af min mor. Hun har genoptaget strikkeriet efter en pause på mere end 15 år og er begyndt i strikkeklub. Hun er gået i gang med at strikke en tevarmer- indspireret af en strikket tevarmer hun fik af mig i julegave – og ja, sådan en vil jeg virkelig gerne have til min nye lille tekande. Det er noget andet og det er kitsch. At jeg så selv skulle få lyst til at prøve, det er kommet bag på alle inklusiv mig selv. Faldt over noget sjovt garn hos byen fedeste håndarbejdsforretning og det købte jeg. Nåh ja, det kunne min mor da strikke en tehætte til mig af. Men jo flere dage det garn lå på mit spisebord, des sværere blev det for mig at holde fingrene fra det. Det er så dejligt at røre ved, sådan noget tykt, lækkert bomuldsgarn. Og ja.. fandeme om jeg så ikke købte et par strikkepinde og er gået i gang med at øve mig! Ellers handler det meste for tiden om at jeg endelig har fået taget hul på at få snakket med min læge omkring mine fysiske problemer. Var oppe hos ham i fredags og jeg havde desværre glemt det stykke papir hvor jeg havde skrevet alle mine symptomer, så jeg fik slet ikke sagt alt det jeg ville. I starten vidste han slet ikke hvad han skulle stille op, men blev så til sidst enig med sig selv om, at jeg nok skal undersøges af speciallæge. Om det så bliver reumatolog eller neurolog, det vidste han ikke endnu. Jeg nævnte selv kun fibromyalgi, nævnte ikke ME/CFS (Myalgisk Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome) med et ord og han måtte med det samme indrømme, at der stort set ikke er nogen læger på Fyn der anerkender eller tror på fibromyalgi. Jeg nævnte så selv en pensioneret overlæge fra OUH der praktiserer privat og som bor i Nyborg og det mente min læge kunne være en rigtig god ide, hvis nu det etablerede system ikke kan hjælpe. Men først skal der udelukkes en masse ting og jeg fik så taget blodprøver i går.. og mit blodtryk. Puha.. godt jeg er startet op med mine blodtrykspiller igen (holdt pause i 3 måneder for at se om det havde nogen virkning på maven) for mit blodtryk var alt for højt. Det systoliske lå lige på grænsen, men det diastoliske var alt alt for højt. Så det er bare at fortsætte med blodtryksmedicinen… det ændrede nemlig heller ikke på maven at jeg ikke tog dem. Nu har jeg så en tid hos min læge på tirsdag til snak om blodprøver og hvad vi så ellers gør. Jeg skal saftsuseme huske min symptomliste og så håber jeg ellers bare jeg bliver taget alvorligt. Jeg synes det er så træls at jeg skal hvile hver anden dag og på aktiv-dage sørge for jeg ikke er for aktiv. Det er så irriterende at jeg skal vælge imellem indkøb eller vasketøj, for jeg har ikke energi til begge dele på samme dag. Så ja.. det er hvad der sker og er sket i min lille verden siden sidste indlæg. Ikke meget, men ja.. lidt har også ret. Jeg har så stadig ikke fået støvsuget, men det kan være jeg har det næste gang jeg skriver… med mindre det er i morgen altså Det kan godt være det hele lyder som om det er trist og kedeligt, men jeg har det helt fint psykisk. Bevares, der er nogle ting jeg er lidt ked af og godt vil have ændret på, men i det store hele har jeg det godt. Solen skinner, det er koldt, men afsindigt smukt vejr de her dage. Jeg hygger mig herhjemme i jordhulen, selvom den ligner et bombekrater og overholder jeg bare mine hviledage og lytter til hvad min krop vil, så går det faktisk ok. Selv min mave arter sig når jeg overholder det kroppen fortæller mig. Det er jo stort Så jeg nyder de ting der er gode og glædes over de små ting der krydrer tilværelsen. Det gør det lidt lettere at tackle når kroppen pludselig ud af den blå luft siger fra. TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Tue, 31 Jan 2012 21:02:09 +0100 http://www.troflytterbjerge.dk/?p=327 Ingen camping i løbet af 2012 London Olympiske Lege, annoncere myndigheder Telte og campingudstyr, skal forbydes fra London Olympiske Lege til at afskrække nogen St Paul’s-stil protester, har britiske indenrigsminister Theresa May annonceret. Jeg elsker det. Det er så terrifically britiske: tage deres soveposer og lille … Læs mere på admin troflytterbjerge.dk Tue, 31 Jan 2012 09:27:10 +0100 http://www.fridaelm.dk/2012/01/dubai-og-oman/ Det er godt nok dejligt at kunne gå rundt i t-shirs og korte bukser i stedet for flyverdragt og hue. Det med at tage en tur til varmen om vinteren, kunne jeg nu godt vænne mig til. Jeg befinder mig i øvrigt i Oman lige nu – et sted langt væk fra Danmark, hvor temperaturen er som på en god sommerdag. De sidste par dage i vinter-Danmark gik fint. Tirsdag var jeg med nogle af de andre fra børnehaven på biblioteket, og torsdag var jeg til dans for sidste gang i et stykke tid. Og så var det ellers tid til at sige farvel til de andre i børnehaven om fredagen. Lørdag middag to vi af sted mod lufthavnen. Jeg havde været meget spændt, men det var alligevel lykkedes mig at sove helt til kl. 6.30. Til gengæld fik jeg så ingen middagslur. Flyveturen gik fint, selvom det vist ikke var så populært hos mor og far, at jeg skulle tisse, lige da vi havde fået vores madbakker. Jeg kunne dog ikke rigtig falde til ro, så søvn blev det ikke til – dvs. ikke før indflyvningen til Dubai, hvor jeg faldt i søvn. Så udsigten fra luften må jeg have tilgode til en anden gang. Vi blev hentet i lufthavnen og kørt til vores store lejlighed, der lå på en stor, kunstig ø formet som en palme. I lejligheden er der hele fire toiletter (hvad man så ellers skal bruge så mange til). Jeg fik da også mit eget værelse, hvor jeg faldt i søvn kort tid efter – men det var også blevet sent. Næste morgen sov jeg helt til kl. 8.30 – altså Dubai-tid. For faktisk var klokken vist ikke mere end 5.30 – så meget for at komme sent i seng. Resten af formiddagen indtil min middagslur blev da også brugt på at lege i lejligheden. Om eftermiddagen gik vi ned til den beach club, som var en del af lejen. Her viste det sig, at vi ikke havde det rigtige adgangskort – så der blev ingen svømmetur til mig. Det var meget skuffende. I stedet tog vi til den nærliggende hotel Atlantis, hvor jeg fik en stor is med krymmelvaffel – hvilket hjalp lidt på min skuffelse over ikke at komme i swimming pool. Dagen sluttede af med en tur i badekaret, der var noget større end min balje derhjemme. Næste dag lykkedes det os at få det rigtige adgangskort til beach club’en – dog først efter en længere gåtur. Så endelig kunne jeg bade. Poolen var dog ret kold, så i stedet fik vi os nogle liggestole på stranden. Her brugte jeg nogle timer på at grave i sandet og bade. Middagslur blev det dog ikke til, så jeg var ret træt til sidst. Tirsdag formiddag brugte vi ligeledes i beach club’en. Og efter min middagslur tog vi en taxa til Dubai Marina, hvor vi skal bo, når vi kommer tilbage til Dubai efter at have været i Oman og Bahrain. Her gik vi en lang tur, inden vi sluttede på en restaurant, hvor jeg fik lov til at vælge lige det, som jeg allerhelst ville have – hvilket var pommes frites. De var rigtig søde, og jeg fik en ballon med hjem. Da vi kom tilbage, gik jeg med far i supermarkedet, hvor jeg fik et Kinder æg. Det var dog et lidt mærkeligt et, for det skulle spises med ske. Men der var stadig en overraskelse i. Onsdag var der rengøring af lejligheden, så vi var tidligt ude. Vi tog en taxa til en park. Her var den første indgang lukket, så vi måtte gå en lang tur udenom parken til en anden indgang. Selve parken var ret sjov. Der var en stor, sjov legeplads. Og så var der flere isboder spredt rundt i parken Bagefter gik vi et godt stykke til metroen. Her fik jeg en masse opmærksomhed fra de andre passagerer, der vist nok syntes, jeg var ret sjov. Turen sluttede i et storcenter, hvor vi fik lidt frokost. Vi var dog alle trætte, så vi tog hurtigt hjem. Det blev da også til en sen middagslur. Efter min middagslur havde mor og far en overraskelse til mig – en forsinket julegave. Jeg fik en iPod, der både kan spille musik og vise video. Det bedste er dog alle de programmer, som man kan få til den. Far havde allerede lagt en del forskellige ind – bl.a. Rasmus Klump spil, vendespil, puslespil, tegneprogrammer, bogstavspil og noget med tal. Både mor og far var vist ret imponeret over, hvor hurtigt jeg lærte at bruge det – samt ikke mindst hvor god jeg var til spillene. I et spil skulle man tælle fingre og pege på det rigtige tal – intet problem. I et andet spil skulle man skyde balloner ned med det rigtige bogstav – hurtigt lært. Og i et tredje spil skulle man vende to ens brikker – hvilket da heller ikke var noget problem. Natten til torsdag sov jeg ret dårligt, så vi valgte at blive hjemme om formiddagen, indtil jeg havde sovet middagslur. Om eftermiddagen var vi i beach club’en. Den dårlige søvn betød også, at jeg var i seng kl. 20 – de andre dage var det ellers blevet lidt senere (men der skulle jeg jo også vænne mig til tidsforskellen). Normal tid i seng er lig med normal tid op. Så for første gang på ferien var jeg oppe kl. 6, som jeg normalt også er det derhjemme. Efter morgenmaden tog vi ud i det samme center, som vi havde været i et par dage før (Mall of the Emirates). Her oplevede jeg noget mærkeligt. Midt i centret var der en skibakke, hvor folk stod på ski. Og dem som ikke stod på ski, gik rundt i lange, varme frakker – eller blev trillet ned ad en bakke i en stor plasticbold. Meget mærkeligt. Hvis de ville havde kulde, kunne de da bare tage til Danmark. I det hele taget var de vist ret mærkelige, for når de tog billeder af hinanden, prøvede de at få mig med på billedet, selvom jeg stod på den anden side af ruden og kiggede ind. Der var også en legetøjsbutik i centret – men børnene i Dubai får vist ikke meget legetøj. I hvert fald var den skuffende lille. Så efter frokosten tog vi hjem igen. Jeg kunne ikke sove middagslur, så vi gik en tur ned på en legeplads i stedet. Her var nogle andre børn – men mærkelig nok havde de ikke deres forældre med. I stedet var det nogle unge kvinder, som passede dem. Mon det var de samme kvinder, som sov inde i det værelse uden vinduer, som mor og far kaldte “maid’s room”. Dagen efter skulle vi videre til Oman. Jeg fik dog ikke den bedste optakt, for om natten kastede jeg op – og da Vilde også sov dårligt, var alle meget trætte. Jeg nåede også at kaste op en gang til om morgenen, inden vi tog af sted. Og det blev værre endnu. Lige inden vi nåede lufthavnen, kastede Vilde op i taxaen. Det var taxachaufføren vist ikke så glad for – men så fik han lidt ekstra drikkepenge, og så var det nok ok. Men mor og far fik Vilde, klapvogn og bagage ud, skulle jeg passe på taskerne. Og der kastede jeg så op igen – lige udenfor indgangen til lufthavnen. Men godt jeg i det mindste nåede ud af taxaen først. Så inden vi kunne checke vores bagage ind, skulle Vilde og jeg skifte tøj. Resten af ventetiden i lufthavnen var mor og far vist i højeste alarmberedskab. I hvert fald havde de flere poser klar. Men jeg kastede ikke op mere i Dubai. Det gjorde jeg til gengæld præcis samtidig med, at flyveren satte hjulene på landingsbanen i Muscat i Oman. Denne gang var far dog klar med en pose – så ingen tøjskifte. Efter lang ventetid i lufthavnen med at få checket vores pas, kom vi endelig ud i en taxa. Her var mor og far også meget på vagt, men maden blev indenbords. Vi blev sat af ved vores hotel – troede vi. For taxachaufføren havde misforstået hotelnavnet (selvom far havde checket med ham tre gange). Så vi måtte ud på en ny taxatur, inden vi endelig var fremme. Og da jeg ikke havde fået nogen middagslur, var jeg efterhånden meget, meget træt. I går formiddags brugte vi så formiddagen på at komme os – og få pakket ud og vaske (bræk)tøj. Efter min middagslur gik vi ud i Muscat. Hold op det er anderledes end Danmark (og Dubai for den sags skyld). Her går næste alle mand i kjoler (eller i hvert fald noget der ligner kjoler) – og skiltene står på et mærkeligt sprog. Vi spiste på et lokalt spisested, hvor jeg fik meget opmærksomhed af et par unge fyre, som prøvede at snakke fransk til mig – og jeg forstår jo ikke engang engelsk, så hvordan skulle det hjælpe. Bagefter gik vi over til et kæmpe supermarked, der var meget større en Føtex i Frederiksberg Centret. Faktisk mente far og mor, at det var større end selv de største supermarkeder i Danmark. Så selvom de går underligt klædt og har mærkelige skilte, kan man altså godt få normal mad. Det var et ret spændende sted. I fiskeafdelingen kunne man købe en sjov fisk, som mor og far kaldte en hammerhaj. Og der var også et kæmpe akvarium med store fisk. Og i frugtafdelingen sad der en mand ved en maskine, der kunne skrælle ananas. Han var så sød, at han gav mig et stykke. Bagefter tog vi en taxa hjem med alle vores varer. Da vi kom hjem, var både Vilde og jeg meget trætte. Og det var mor og far vist også, for Vilde havde ikke sovet så godt om natten. Natten til i dag sov alle heldigvis godt, så vi var friske fra morgenstunden. Efter lidt morgenmad gik vi en tur rundt i området, hvor vi bor. Her var en masse huse – og et supermarked, hvor man kunne få en isvaffel til tre kroner. Måske man skulle flytte til Oman. Efter min middagslur gik vi ud igen, for at finde en pande – for mor og far havde bl.a. købt pølser, men der var ingen pande i lejligheden. Det lykkedes dog ikke at finde en, så mor måtte stege pølser i en gryde. På gåturen opdagede jeg, hvor meget skrald der lå på gaden. Folk er godt nok ikke gode til at rydde op efter sig. Og selvom jeg er på ferie, siger jeg (åbenbart) stadig sjove ting. Da jeg legede i formiddags, sagde jeg til mor “Jeg får gæster. Det er nogen I ikke kender”. Mor spurgte “hvem er det?” – hvortil jeg svarede “Det er Grethe og Hans” (to navne jeg har hørt i en bog). Frida Frida Elm Mon, 23 Jan 2012 17:55:09 +0100 http://mortenmalkanthi.com/2012/01/23/udnyt-den-gode-energi/ Du har helt sikkert dage, hvor du føler en større energi i kroppen og hovedet – end andre dage. Det er på de dage, du virkelig skal lade energien sprudle. Lad være med at holde dig selv tilbage. Nej, bare klø på og følg de tanker og idéer du vil få. Måske det er den [...] mortenmalkanthi MortenMalkanthi.com Mon, 23 Jan 2012 11:00:02 +0100 http://24rejser.dk/guide/storby/storbritannien-i-2012/ Alle ved, at OL vil gøre London til et spændende sted at besøge i 2012, men det er langt fra den eneste begivenhed, der finder sted i Storbritannien til næste år. I Belfast bliver hundredeårsjubilæet for Titanic fejret ad flere omgange. Kent er et af Sydøstenglands smukkeste områder, og her er der også masser af spændende aktiviteter i 2012 1. Olympiske lege i London, England Der er blevet brugt over 9,5 milliarder britiske pund, eller 85 milliarder danske kroner, på at forberede byen til afviklingen af den store begivenhed. Billetterne er måske nok udsolgt, men byens besøgende kan stadig opleve steder som den olympiske park i Stratford, tage en tur i Westfield, som er Europas største shoppingcenter, se Horseguard?s Parade, hvor der skal spilles strandvolleyball, eller tage til Greenwich, som danner ramme om sportslige begivenheder som gymnastik, trampolin og basketball. Som del af London 2012-festivalen vil byen sommeren igennem byde på gratis shows, udstillinger og events med Englands største kunstnere og musikere. 2012 er også året, hvor Dronning Elizabeth fejrer 60 år på tronen, og den begivenhed markeres med en fridag for englænderne, en lang weekend fuld af festligheder i den første uge af juni, hvor der blandt andet er koncert på Buckingham Palace og et festoptog langs Themsen. Aktiviteter: Giv den fuld skrue med det olympiske. Besøg Lee Valley White Water Centre, hvor der skal afholdes kano-slalom. Det er det eneste af de nye ­olym­piske arenaer, som er åbent for offentligheden før OL, så de besøgende får chancen for at prøve white water rafting eller tage en tur i kano eller kajak, før eksperterne slår sig løs i vandet (Leevalleypark.org.uk). Overnatning: The Goring Hotel. Hvis du vil bo som en konge, så tjek ind på Goring Hotel, som ligger lige ved siden af Buckingham Palace.   2. Titanic markeres i Belfast, NordIrland Den historisk set urolige nordlige del af den grønne ø er ikke en helt oplagt ferie-destination. Men i år fejres hundredåret for Titanics fatale jomfrurejse ? det storslåede skib var udstyret med dækarealer på otte kilometer, gymnastiksal, squashbaner og swimmingpool. Det ikoniske krydstogtskib blev bygget i den nordirske hovedstad og begyndte sin jomfrurejse i 1912, hvorfor Titanic Belfast Festival 2012 fejrer skibets hundredårsdag. Det fantastiske, stjerneformede udstillingscenter Titanic Belfast har kostet intet mindre end 97 millioner pund, og i april åbner det ­gla­mourøse, nyrestaurerede område ?Titanic Quarter.? Der er en række audiovisuelle udstillinger, undervandsoptagelser af skibsvraget og man kan også opleve, hvordan skibsværfterne så ud i 1911. Endelig er der skuespil, foredrag, film og musicals, som alle fejrer åbningen af det nye center. Aktiviteter: Tag med på en guidet vandring anført af en af de lokale titanofile eksperter, hvor turen går igennem skibsværfterne, hvor skibet blev bygget. Du kan se slæbestederne, pumpestationen og Titanics havneplads, hvor skibet blev sat i søen, alt imens du lader dig underholde af fortællingerne om de mange fascinerende faktuelle detaljer (www.titanicwalk.com). Overnatning: Belfast Titanic Quarter Premier Inn. Dette spritnye hotel i budgetvenlig prisklasse ligger tæt på ­Titanic-seværdighederne og lige ud til den elegante nye havnefront ?Titanic Quarter?.   3. kysten blomstrer op i Kent, England Området Kent kaldes også ?the Garden of England? og byder på kønne og historiske landsbyer som Canterbury, hvis majestætiske katedral er hovedsædet for Canterburys ærkebiskop. Blandt årets store begivenheder er en udstilling af en af Englands største kunstnere Tracey Emin på det smukke nye Turner Contemporary arts centre i havnebyen Margate. Det fantastiske udstillings­rum har haft indflydelse på byens udvikling og har skabt en blanding af et trendy ­kunstnermiljø og en charmeren­de gammeldags kystbystemning (Turnercontemporary.org). I den billedskønne by Rochester fejres tohundredårsdagen for den lokalfødte forfatter Charles Dickens med festlige begi­venheder (Dickens2012.org). Aktiviteter: Whitstable Oyster Festival. Hvert år i juli ­fej­rer kystbyen Whitstable ? med smukke hvidkalkede huse, kunstbutikker og farverige strandhytter ? østerssæsonen med en uge fuld af gadeoptræden til ­kunstudstillinger. (Whitstableoysterfestival.com). Læg vejen forbi Pearson?s Arms på havnefronten, hvor menuen er bygget op omkring lækre, lokale råvarer til overkommelige priser. (Pearsons-armsbyrichardphillips.co.uk). Overnatning: Castaway Cottage. I Whitstable kan du få en autentisk oplevelse ved at reservere en Castaway Cottage, som er en viktoriansk fiskerhytte med plads til op til seks overnattende gæster. Emma Forrest 24rejser.dk Thu, 12 Jan 2012 16:34:04 +0100 http://www.fridaelm.dk/2012/01/nytar/ Det blev ikke lige den nytårsaften, som vi havde regnet med. Planen var at Jens, Helen og Lasse skulle komme på besøg nytårsaften. Men Vilde havde fået skoldkopper (fra mig). Og da Lasse, som endnu ikke havde haft skoldkopper, skulle rejse til Egypten i midten af januar, var det ikke smart, at han blev smittet. Så desværre kunne han ikke komme. Så det var bare mor, far, Vilde og jeg som holdt nytår. Det forhindrede os dog ikke i at pynte op og spise en lækker middag bestående af spaghetti til hovedret og is med chokoladeknapper til dessert (mor og far fik dog fire andre retter). Hele aftenen var der fyrværkeri, så det var også meget spændende. Dagen før skulle Heidi og Svend have været på besøg. Men Svend havde heller ikke haft skoldkopper – og de skulle af sted på en fire måneders rejse et par dage senere. Så det var ikke så godt, hvis han blev smittet. Så de måtte også aflyse. I stedet kom jeg op til mormor og morfar og var et par dage. Jeg kom to dage før nytårsaften og kom hjem igen nytårsaftensdag. Og det var vist meget godt, at jeg var lidt væk, for Vilde sov rigtig dårligt de nætter, fordi hun var ramt at skoldkopper. Mor, far og Vilde kørte mig op til mormor og morfar. Inden da var vi dog lige forbi Henrik, Janne, Filippa og Linus og spise frokost. Det gjorde også, at jeg ingen middagslur fik, så jeg var meget træt, da jeg endelig var hos mormor og morfar. Næste dag kom Linus også hos mormor og morfar, og vi var bl.a. på stranden. Nytårsaftensdag var jeg med mormor og morfar til Filippas fødselsdag, inden vi kørte hjem til mor, far og Vilde igen. Nytårsdag var alle vist lidt trætte, så vi hyggede hjemme. Om eftermiddagen gik vi en lille tur på Landbohøjskolen. Mandag var det så tilbage til børnehaven – og der skete en masse spændende ting. For det første skulle vi have madpakker med til “eftermiddagsfrugt”. Og for det andet startede der en helt ny pædagogmedhjælper som hedder Simone. Så da jeg kom hjem igen, var jeg meget træt. Faktisk har jeg været meget træt det meste af sidste uge - det er altså hårdt at gå i børnehave. Og det bliver jo nok ikke bedre, når jeg vågner kl. 5.30 nogle dage. I weekenden har far spillet nytårskoncerter. Lørdag var jeg hjemme med mor og Vilde, mens far var af sted. Om eftermiddagen var jeg nede for at lege med Olivia. Søndag tog vi alle ud til farmor. Her blev Vilde og jeg passet et par timer, mens mor var til koncerten. I går kørte mor en tur til Jylland sammen med mormor, morfar og Henrik. De skulle besøge oldemor, der er meget syg. Derfor kom far også tidligt hjem fra arbejde, og farmor kom for at hjælpe til. Så det var farmor, som hentede mig i børnehaven – og hun havde chokoladesmåkager med. Bagefter legede vi, mens far tog sig af Vilde. Og til aftensmad fik vi pizza. Så det var en rigtig hyggelig dag. Og heldigvis nåede mor lige hjem inden, at jeg skulle sove. Og så har jeg vist overgået mig selv i at sige sjove, små ting. Det startede med, at jeg så noget tv, hvor de bagte kager. Her snakkede de om myntebolcher – hvilket jeg kommenterede: “Myntebolcher? Naaaj, der er da ikke mønter i. Det er chokolade”. Samme dag havde jeg følgende samtale med mor: “Vi skal skynde os lidt, for ellers kommer vi for sent”. “Så må vi bare tage ambulancehelikopteren”. “Det er vist kun, når man kommer galt af sted”. “Vi er ikke kommet galt af sted, for vi er slet ikke kommet af sted endnu”. Et par dage senere var jeg nysgerrig efter at vide, hvor det er, at vi skal på ferie. “I Bahrain”, forklarede mor – hvortil jeg svarede “nå, så regner det altså”. Det er dog ikke kun når jeg snakker, at jeg nogle gange får lidt forkert fat i tingene”. Forleden sang jeg også en hyggelig, lille sang, der gik sådan her: “Mariehønen Evigglad, gik tur på et araberblad”. Frida Frida Elm Tue, 10 Jan 2012 11:09:23 +0100 http://www.fridaelm.dk/2011/12/julesyg/ Jeg er jo stort set aldrig syg – og så har jeg været det to gange inden for de sidste to uger. Det startede med skoldkopper for to uger siden. Og det var næsten uundgåeligt, for stort set alle fra min stue i børnehaven lagde sig syge i perioden lige inden jul. Heldigvis blev jeg ikke sløj af det, men jeg var ret hårdt ramt med mange skoldkopper – og de kløede. Om dagen gik det fint, men om natten når jeg skulle sove, havde jeg svært ved ikke at klø. Jeg havde da også de små knopper overalt på kroppen; på kroppen, i ansigtet, på armene – ja, selv på øjenlåget og i munden. Heldigvis varede det kun nogle dage, før der kom skorpe på knopperne. Så jeg var hjemme i tre dage fra onsdag til fredag – og så var det overstået. Onsdag var jeg alene med far og Vilde, for mor var ude at shoppe julegaver. Om torsdagen var jeg en tur med mor i Frederiksberg Centret – jeg måtte dog beholde min hue på, så det ikke var alt for tydeligt med skoldkopperne. For det var nok ikke alle som kunne forstå, at jeg ikke var syg. Om aftenen var mor hos Anja, så der hyggede far og jeg, efter at Vilde var lagt i seng. Om lørdagen var far til julefrokost, så jeg var alene med mor og Vilde. Og søndag var vi tre hos Anni, Jarno, Niclas og Mathilde til julehygge. Her var mormor, morfar, Henrik, Janne, Filippa og Linus også på besøg. Heldigvis havde de alle haft skoldkopper, så det var ikke noget problem. Mandag var jeg tilbage i børnehaven – som en af de få. Mange var stadig syge. Desværre betød min sygdom også, at jeg ikke fik sagt ordentlig farvel til Thomas, som stoppede om fredagen. Det var lidt ærgerligt, for han havde jo været med helt fra vuggestuen. Men far var forbi med en afskedsgave til ham fredag. Tirsdag var jeg så endelig så heldig at få pakken fra nissen i børnehaven. Jeg fik en hoppebold, som kom med i min taske de næste par dage. Om aftenen lavede jeg glasurkager (kagefigurer) med mor. Om onsdagen havde mor og far købt juletræ, og det var jeg med til at pynte. Det blev dog hurtigt sjovere at spise pebernødder og glasurkager end at hænge julehjerter op. Torsdag blev de sidste julegaver pakket ind, og fredag var sidste dag i børnehaven inden juleferien. Vi var ikke så mange, så det var rigtig hyggeligt. Lørdag var det så endelig den 24. december. Jeg fik den sidste kalendergave, og så gik far, Vilde og jeg på legepladsen, så mor kunne få ro til at gøre maden klar. Kl. 14 kom mormor, morfar og farmor – og kl.17 dukkede Rita og Jesper op. Da vi gik til bords, kunne jeg ikke rigtig spise så meget. Men det tænkte mor og far vist ikke så meget over, for jeg spiser jo generelt ikke meget. Jeg havde også lidt ondt i maven, så jeg kom ud en tur på toilettet. Der sad jeg og hyggede mig med en bog. Men pludselig fik jeg det skidt og kastede op. Jeg har vist ikke kastet op siden jeg var baby, så jeg måtte da også spørge far “hvad er kaste op?”. Og senere forklarede jeg det også med, at der “kom sovs ud af min mund”. Jeg havde også en forklaring på det – og det var det måske var fordi, jeg ikke havde spist and. Min største frygt var dog også, at julehyggen var ødelagt, og jeg sagde til far at “gæsterne må ikke gå”. Og det lovede han, at de ikke gjorde. Bagefter var jeg frisk igen, så alle troede det var overstået. Men det var det ikke. Resten af aftenen gik med at kaste op, spise lidt ris risalamande, kaste op, danse om juletræet, kaste op, pakke gaver ud osv. Heldigvis var jeg dog frisk hver gang lige efter jeg havde kastet op. Og det blev dog også ret sent, inden jeg kom i seng. Og til sidst var jeg godt nok træt – men alle gaverne skulle jo lige åbnes. Desværre stoppede det ikke her – i alt kastede jeg vel op en 12-15 gange. Så resten af aftenen måtte mor eller far ind med jævne mellemrum for at skifte sengetøj – så de næste par dage kørte vaskemaskinen non stop. Da det fortsatte om natten, kom jeg ind og lå på en madras i soveværelset. Senere kom Vilde også ind og sov i sengen. Næste morgen var farmor der stadig. Så vi havde en hyggelig morgen, hvor vi spiste morgenmad sammen. Derfor troede alle også at jeg var frisk igen – mig selv inklusiv. Jeg bekendtgjorde da også, at jeg ikke “skulle puste mere op”. Men det skulle jeg. Da jeg blev lagt til at sove til middag, fik jeg det rigtig skidt i min køjeseng. Og det der virkede smartest var, at kaste op ud over sengen og ned på gulvet (og en stol) ca. halvanden meter længere nede. Resultatet var (uden at gå alt for meget i detaljer), at mor og far skulle bruge en times tid på at vaske gulv, reoler og vægge – samt rense legetøj og vaske udklædningstøj. Og der er altså en del i maven efter både morgenmad og frokost. Heldigvis var det også sidste gang, at jeg kastede op – og resten af dagen gik med at slappe af. Så alt i alt slap jeg billigt. Men det var nu alligevel uheldigt, at jeg lige skulle være syg juleaften – når jeg nu ellers stort aldrig er syg. De sidste to dage har jeg været alene med Vilde og hhv. mor og far – mens den anden har shoppet og byttet julegaver. Vi har hygget hjemme med tv, leg og tegning. Nu er julen så ved at være slut. I går pillede mor julepynten ned og juletræet blev smidt ud. Næste store begivenhed er så nytårsaften.   Frida Frida Elm Wed, 28 Dec 2011 15:01:04 +0100 http://blog.gag.dk/pistoler-til-boern/ Se her ? stort udvalg i pistoler til udklædning Bang du er død! Eller også er du bare ude af legen! Her hos gag.dk har vi sjove og fine pistoler til børn ? f.eks. en cowboy pistol eller lege pistol. Med en revolver til børn fra gag.dk er børnene både klædt på til sjov leg [...] Dorthe Gag & Gimmick - Mon, 26 Dec 2011 07:00:06 +0100 http://www.russer.info/2011/12/det-offentlige-blaeser-pa-betalingsfristerne/ Danske virksomheder må i stor stil lege bank for det offentlige. Årsagen er, at kommuner, regioner og statslige myndigheder ofte ikke overholder de betalingsfrister, som virksomhederne har sat. Derfor .. administrator WHAT!? Mon, 19 Dec 2011 07:11:00 +0100 http://enartkunst.dk/?p=1334 En latent jul, var titlen der løb af med sejeren. Og for at være helt sikker på at jeg forstod det rigtigt var jeg lige på Wikipedia og søge på begrebet latent. Der står: Latent (lat. latere) kan betragtes som noget der er skjult, nuværende inaktivitet eller er potentielt eksisterende men endnu ikke udløst. Det blev altså Lasse Nielsen der løb af med sejeren. Stort tillykke til dig Lasse. Og i anledning af at dette var den sidste gang “skal vi lege” og i anledning af julen, som kun er måske eksisterende, og derfor ikke sådan lader sig afbillede så bliver præmien denne gang, ikke ét men hele fem billeder. Nemlig de 5 julegavebilleder Tillykke, Lasse. Send mig en mail så vi lige kan aftale hvordan du får de 5 billeder. Rikke Fri, 16 Dec 2011 19:18:21 +0100 http://enartkunst.dk/?p=1327 Du forslår en overskrift / titel til et billede ? jeg trækker lod blandt de indkomne og laver et billede, som du får? Ja dig, dig der var så heldig at jeg trak din overskrift. Billedet og vinderen præsenteres her på bloggen på fredag. Skriv dit forslag som en kommentar til dette indlæg, inden i dag kl. 23 59 KH Rikke Rikke Mon, 12 Dec 2011 07:08:18 +0100 http://blog.gag.dk/handjern-til-born/ Klik her for sjove håndjern til udklædning! Hos os kan du få håndjern for sjov! Når børn leger udklædning, røvere og soldater eller cowboy og indianere, så får man brug for håndjern til børn ? men det kan også være sjove legehåndjern, som man køber til fastelavn eller halloween eller en anden udklædningsfest. Med håndjern [...] Dorthe Gag & Gimmick - Mon, 12 Dec 2011 07:00:58 +0100 http://enartkunst.dk/?p=1303 Vi tager lige endnu en omgang “skal vi lege” I leverer titlen, jeg trækker lod blandt de indkomne, laver et billede og vinderen får filen og kan så vælge at få det trykt op. Meld dit forslag til titel ind, inden i morgen kl. 19.00 Glæder mig Rikke Mon, 05 Dec 2011 21:46:20 +0100 http://enartkunst.dk/?p=1294 Det blev en meget lang titel der vandt sidste uges “skal vi lege” “De helt vilde rensdyr, der løber over himlen med en form for kane samt en sæk med gaver, som deres chef skal dele ud.” Random.org udtrak nr. 1 og dermed den sjove og meget udfordrende titel der skulle arbejdes efter. Resultatet blev dette Tillykke Tine Dynæs, billedet er nu dit…   Rikke Mon, 05 Dec 2011 21:35:51 +0100 http://www.tinetholander.dk/?p=854 Da jeg flyttede hjemmefra, var jeg egentlig ikke voldsomt interesseret i at slæve alt for meget arvegods med mig fra fødegården i Hvidovre. Fri, ung, ubekymret og sådan. Men så bliver man jo voksen og nostalgisk og endnu mere voksen og endnu mere nostalgisk – og på et tidspunkt gider ens forældre egentlig heller ikke at opbevare ens ragelse længere. Næ…så skal der være plads til hobbyrum og børnebørnene, bevares – og derfor begyndte jeg at hente kasser. Eller rettere kasseN. For der stod kun en enkelt sølle kedelig lille kasse med mit navn i arkivet. Med mestendels ligegyldige sager i. Den er for længst sat i kælderen og arkiveret under ‘ting, der udelukkende overlever på historisk værdi. Én møgkasse. Pffftt… Troede vi. For ud af det blå, blandt nisser og isolering, dukkede i dag en kasse med alt min barndoms legetøj op. Og da jeg kom hjem fra job, stod den og lokkede med en tur ned ad mindernes boulevard. Midt på stuegulvet. Jeg anede ikke, at der lå så meget legetøjet og raslede rundt i min hukommelse. Jeg vidste ikke, at hver eneste dukkes duft og tøj og hårpragt lå lige der under pandelappen og snuede. Eller at spille-smykkeskrinet stadigvæk næsten kunne få mig til at græde, fordi ballerinaen ser så ensom ud. Eller at duften af min viskelædersamling aldrig var forsvundet fra min næse. Girls of the 70′s – her er din barndom (formentlig også) tinetholander Ikke et ord om baby Mon, 05 Dec 2011 20:26:44 +0100 http://aquicca.wordpress.com/2011/12/05/429/ 5. Have you ever met someone in a band? Ja, det har jeg – nemlig Andy “Six” Biersack og Christian “CC” Coma, fra Black Veil Brides. Men det har jeg allerede skrevet en blog om. Udover det, så er der selvfølgelig mine fire Amnesia-venner fra Jylland, der sjovt nok har et band; Amnesia. Dem har [...] AQ Aquicca's Blog Mon, 05 Dec 2011 14:14:15 +0100 http://aquicca.wordpress.com/2011/12/04/29-days-music-challenge-4/ 4. Which was the worst band you?ve seen live? Jeg har ikke set specielt mange bands live — og de fleste jeg har set har faktisk været rigtig gode. Så jeg tror bare, jeg vil lade denne ligge, og så sige at Vinnie Who næsten ikke kunne høres, til fredagsrock. Men sådan kan det jo [...] AQ Aquicca's Blog Sun, 04 Dec 2011 14:11:02 +0100 http://aquicca.wordpress.com/2011/12/03/29-days-music-challenge-5/ 5. Have you ever met someone in a band? Ja, det har jeg – nemlig Andy “Six” Biersack og Christian “CC” Coma, fra Black Veil Brides. Men det . Udover det, så er der selvfølgelig mine fire Amnesia-venner fra Jylland, der sjovt nok har et band; Amnesia. Dem har jeg mødt massere af gange, og [...] AQ Aquicca's Blog Sat, 03 Dec 2011 14:23:49 +0100 http://enartkunst.dk/?p=1281 Til weekendens julemarked, og jeg glæder mig rigtigt meget. Jeg synes at jeg har fået lavet en masse fine ting til julemarkedet. Serigrafier, større billeder, digitale billeder og ikke mindst mine puder. Jo jeg er klar og ser frem til at vise Jer min produktion. PS…. Ugens “skal vi lege” er forsinket, og bliver først afsløret mandag – Jeg har været syg det meste af ugen og har derfor ikke fået billedet færdigt. Beklager med følg med på mandag Vi ses til julemarked Rikke Fri, 02 Dec 2011 21:14:27 +0100 http://www.mitfamilieliv.dk/laekker-legematte-fra-kiddyplanet-dk En legemåtte er et must i et hvert småbørnshjem men når de som vores gamle legemåtte var lavet som et puzzlespil, så bliver man hurtig træt af at børnene skiller det ad flere gange om dagen. Vi søgte derfor på nettet for at finde en bedre løsning og valget faldt på en Kiddy legemåtte fra kiddyplanet.dk og det kan varmt anbefales. Kiddy legemåtten er stor og giver plads til at flere børn kan lege sammen på gulvet – Både store og små. Legemåtten har for os gjort, at vores store børn sætter ... Therese MitFamilieLiv.dk Tue, 29 Nov 2011 01:00:10 +0100 http://enartkunst.dk/?p=1278 Du forslår en overskrift / titel til et billede ? jeg trækker lod blandt de indkomne og laver et billede, som du får? Ja dig, dig der var så heldig at jeg trak din overskrift. Billedet og vinderen præsenteres her på bloggen på fredag. Skriv dit forslag som en kommentar til dette indlæg, inden i morgen kl. 19.00. KH Rikke Rikke Mon, 28 Nov 2011 19:23:20 +0100 http://www.fridaelm.dk/2011/11/nul-huller/ Jeg har været til tandlæge, og jeg havde heldigvis ingen huller. Jeg fik endda at vide, at jeg var rigtig god til at børste mine tænder. Selve besøget tog kun fem minutter, men jeg var alligevel ikke helt tryg ved tandlægestolen, så jeg sad på skødet af far. Bagefter kunne jeg vælge en ting for en kæmpe skuffe med legetøj. Jeg valgte et miniskateboard, som man kan putte i en nøglering (eller bare lege med). Så har jeg også været til fødselsdag med børnehaven hos “min bedste ven” Signe. Det var rigtig hyggeligt. Jeg har dog en del “bedste venner”. En af dem er Olivia, som jeg legede hos i tirsdags. Desværre skulle både Olivia og jeg spise aftensmad (hver for sig), så jeg var der kun en god times tid. Men i virkeligheden er min bedste ven nok Vilde. Hende kan jeg godt nok ikke lege med – til gengæld kan jeg sidde i hendes seng. Det har jeg gjort et par morgener, når vi er vågnet nogenlunde samtidig (hvilket ikke sker så tit). Så har vi “snakket” og hygget os. Sidste weekend var vi i Dronningmølle og Gilleleje. Først var vi hos mormor og morfar, hvor også oldemor, Jørgen og Julie var på besøg. Her legede jeg rigtig godt med oldemor og Jørgen. Oldemor kalde mig dog en “rigtig lille københavner”. Men jeg tror nu bare, at hun havde lidt svært ved at høre, hvad jeg sagde. Senere på dagen var vi til julefrokost hos Henrik, Janne, Filippa og Linus. Her var mange spændende ting som f.eks. bål og en trampolin. Så jeg fik ingen middagslur den dag før i bilen hjem. Der var jeg til gengæld også rigtig træt. Næste dag hyggede vi hjemme. Da vi skulle have frokost, formede mor og jeg rugbrødsmadderne i små kageforme, så de fik sjove former – bl.a. var der en, der lignede “en kamel, der bærer på tunge jordbær i en pose” (som jeg sagde). Senere så jeg lidt fodbold med far (mens jeg legede). Og far var glad, for Brøndby vandt over FC København – faktisk for første gang i mit over treårige liv. Til aftensmad fik vi pandekager med is – og dem kunne jeg spise mange af. Bagefter dekorerede jeg en prinsessekrone. Så det var en hyggelig weekend. I onsdags var jeg på juletræstur med børnehaven. Først skulle vi ud på en lang bustur, men så blev vi også underholdt med juletræer og en masse udstoppede dyr. Det bedste var dog kakaoen og pebernødderne. I weekenden blev jeg passet af farmor fra lørdag til søndag. Far skulle øve med orkestret, så han kørte mig til Svogerslev. Om eftermiddagen var farmor og jeg til juletræstænding i Roskilde. Her stod vi helt foran, så vi rigtig kunne se julemanden kravle op af brandstigen for at tænde juletræet. Det var dog først tredje gange, at det lykkedes for ham. Der var også en masse nissebørn og nissevoksne, som sang og spillede julemusik. Søndag kørte farmor mig hjem igen til mor, far og Vilde. Senere kom Heidi og Svend på besøg – og så fik vi pandekager igen. Bagefter legede vi lidt, og Heidi og Svend så mit dukkehus. Det var også her jeg spurgte far “laver høner æg”, hvilken han kunne bekræfte – hvortil jeg spurgte “laver de så også spejlæg”. Det er dog ikke det eneste sjove, som jeg har sagt. Da vi skulle til dans sidste torsdag, sagde far “vi skal skynde os, så vi ikke kommer for sent” – hvilket fik mig til at spørge “kommer der så en ambulancehelikopter og henter os”. Men det gjorde der vist ikke. Endelig har jeg også leget, at der var spøgelser derhjemme. På et tidspunkt sagde jeg “jeg lukker døren, så der ikke kommer spøgelser”. Til det sagde far “ved du ikke, at spøgelser kan gå gennem døre?”. Det fik mig til at spørge “Laver de huller i døren?”. Men det er åbenbart ikke sådan, at det foregår.   Frida Frida Elm Mon, 28 Nov 2011 12:53:03 +0100 http://enartkunst.dk/?p=1260 Da imorgen står i julefrokostens tegn, afslører jeg allerede nu vinderen af ugens “skal vi lege”. Det var Pernille der løb af med sejren, hun havde leveret titlen “I will always love you” og random.org trak nr. to og det var lige den plads som Pernille havde. Resultatet blev dette Tillykke Pernille, billedet er nu dit. Send mig en mail, så jeg kan sende dig et link til download af filen, samt evt. også vejleding i hvor og hvordan du kan få det printet.   Rikke Thu, 24 Nov 2011 22:19:49 +0100 http://www.vildeelm.dk/2011/11/passet-for-forste-gang/ Jeg er blevet passet for første gang, uden at mor og far var hjemme. Sidste lørdag skulle mor og far til fest hos Heidi og Svend, så mormor og morfar kom ind til os, for at passe Frida og jeg. Det gik rigtig fint. Jeg blev puttet af mor og far, og så tog de af sted. Godt nok vågnede jeg nogle gange om natten, men det var nu fordi, at jeg var lidt forkølet – og ikke fordi mormor og morfar passede mig. Og jeg blev da heller ikke ked af det, da det var mormor og ikke mor eller far, som gav mig sutten midt om natten. Så de kan bare tage af sted en anden gang. Næste dag gik mormor og morfar en tur med Frida og jeg, mens mor og far fik mulighed for at sove lidt længere. Så det var en rigtig hyggelig weekend. Faktisk har jeg været ret forkølet her på det sidste. Jeg har hostet, nyst og har haft ondt i halsen, så det har ikke været så sjovt. Det er da også gået lidt ud over min søvn, så jeg er vågnet en del gange i løbet af natten. Ellers går det faktisk fint med at sove. En del nætter har jeg sovet igennem og først vågnet omkring klokken 5.30. Og enkelte morgener er den blevet næsten halv syv, før jeg er vågnet. Andre nætter er jeg vågnet, og så har mor ammet mig, hvorefter jeg er faldet i søvn. Det er dog også sket, at jeg er vågnet mange gange i løbet af natten – også selvom jeg ikke har været forkølet. Men det er heldigvis ikke så tit, at det sker. Enkelte morgener er det sket, at Frida og jeg er vågnet samtidig (vi plejer ellers at skiftes til at vågne tidligt), og så er vi begge to kommet op i mors og fars seng. Det har været rigtig hyggeligt. Andre gange kommer jeg ind i stuen sammen med Frida og mor eller far. Så kan jeg sidde på gulvet og lege – mens jeg kigger på det tv, som Frida ser. Babysolen fra Teletubbies er noget, som jeg rigtig godt kan lide. Men Peter Pedal eller Bamse er også fint. Til gengæld kan det være lidt af en udfordring for mor og far at få mig til at falde i søvn. Jeg har efterhånden lært en del tricks til at holde mig vågen, selvom jeg er træt. F.eks. er det meget effektivt at ryste på hovedet eller spytte sutten ud (så mor eller far må komme ind og putte den i munden igen). Specielt er det et problem at få mig til at sove om eftermiddagen, så når klokken nærmer sig sengetid omkring kl. 18, så er jeg efterhånden godt træt. Der kan så ske to ting: enten bliver jeg umulig eller også bliver jeg fjollet. Den sikre måde at få mig til at sove på er i barnevognen. En dag sov jeg fra 14.30 til 16.30 – og det kunne tydeligt mærkes. Jeg var meget friskere om aftenen, og den dag kom jeg da også senere i seng. Det går også rigtig fint til rytmik. Og her kan jeg rigtig sammenligne mig med de andre. Godt nok er jeg en af de ældste (der er to på samme alder) - men jeg er også den eneste, som kan sidde selv. Og i mødregruppen er jeg også den, som sidder sikrest. Nogle af dem kan slet ikke sidde selv. Jeg har også fundet ud af, at når man sidder på gulvet, så skal man bare række armene op, så bliver man løftet op af mor eller far (i hvert fald nogle gange). Men det kan godt blive lidt kedeligt bare at ligge eller sidde, så jeg er begyndt at øve mig i at kravle. Det går ikke helt endnu, men jeg har lært at løfte numsen, når jeg ligger på maven. Så der går nok ikke lang tid, før at jeg får lært at kravle. Hår har jeg stadig ikke så meget af. Der er stadig meget rundt i en kreds om hovedet. Men faktisk så er der også begyndt at komme lidt små, brune dun på toppen. Egentlig hår kan man nu nok ikke kalde det – så det varer nok lidt, inden jeg skal til frisøren. Det går også rigtig fint med at spise. Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg kan lide og ikke lide – og nu har jeg også lært at kende forskel på maden. Så når mor kommer med den røde grød, åbner jeg munden – men når hun kommer med den orange mos, så bliver jeg sur og gidder ikke at spise. Efterhånden er jeg også blevet rigtig god til at drikke af et glas. I starten løb det meste ved siden af. Men nu kan jeg drikke næsten uden at spilde. Jeg har jo stadig ingen tænder, men det forhindrer mig ikke i at tygge med gummerne. Faktisk er det lykkedes mig at tygge en skorpe i stykker. Desværre fik jeg den i gal hals – men heldigvis er jeg god til selv at få den op igen. Og jeg kan stadig spise store mængder. I lørdags var vi på besøg hos mormor og morfar, hvor også oldemor, Julie og Jørgen var der. Og der imponerede jeg dem vist lidt ved først at spise et glas med spaghettimos – hvorefter jeg spiste et helt glas æblemos. Men så kunne jeg heller ikke rigtig spise noget, da vi et par timer senere var til julefrokost hos Henrik, Janne, Filippa og Linus. Vilde Vilde Elm Tue, 22 Nov 2011 13:50:43 +0100