De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et libanon http://www.overskrift.dk Fri, 18 May 2012 01:01:49 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://tomorrowgetsushigher.dk/rejser/vores-libanesiske-forar-del-ii Her kommer fortsættelsen på Kristine Mortensens indlæg om hendes og Kims libanesiske forår. I kan læse første del af fortællingen om at bo og arbejde i Libanon her. Vi håber, fortsættelsen også inspirerer jer til nye og anderledes rejseeventyr. Gæsteindlæg af Kristine Mortensen, del II Vi arbejder i Beit Atfal Assumoud-centeret, et af lejrens mange NGO-drevne socialcentre. Her underviser vi i musik og engelsk, spiller skak og fodbold, tager på udflugter, leger spark til dåsen og bankebøf, synger boogiewoogie og børnesange på arabisk, og håber på at det alt sammen er med til at gøre hverdagen bare lidt sjovere og lidt mere overskuelig for de børn der kommer i centeret. Vi er ikke udsendt af andre end os selv, men vi samarbejder med forskellige norske organisationer som arbejder med kulturrelaterede projekter blandt Libanons palæstinensiske flygtninge. Beit Atfal Assumoud blev oprettet i 1976 som et børnehjem for børn hvis forældre omkom i kampene omkring Tell al-Za’ater, en palæstinensisk flygtningelejr i Beirut, som under borgerkrigen blev fuldstændig ødelagt. I dag har ?Sumoud? et center i alle Libanons 12 officielle flygtningelejre. Centrene organiserer sponsorater til lejrenes fattige familier, driver forskellige sundhedsprogrammer, børnehaver, lektiehjælp, fritidsaktiviteter og praktisk uddannelse til de børn og unge der dropper ud af lejrens FN-drevne skoler, hvilket noget i retningen af 30% gør ? enten klarer de ikke de halvårlige eksaminer, eller også bliver de taget ud af skolen og sat til noget mere nyttigt, i pigernes tilfælde madlavning, rengøring og pasning af yngre søskende indtil de en dag selv bliver gift og får deres egen familie at tage sig af. En gang imellem takker vi ja til en af de mange spontane invitationer. Så træder vi ind over dørtærsklen og bliver placeret på en madras på gulvet eller, alt efter hvor formuende familien er, i husets fine møbler. Lige meget hvad er der to ting vi kan være mere eller mindre sikre på at gå derfra med: fulde maver og en historie eller to fra det forjættede hjemland, som siden ?el Nakba?, katastrofen, i 1948 har været i fremmede hænder. Så og så meget jord havde vores familie dengang, se hvad vi har nu, vi ejer ikke engang de få kvadratmeter vores hus er bygget på. Historierne er andenhåndsfortællinger, kun meget få af lejrenes indbyggere har rent faktisk sat deres fødder i det land, hvis navn ikke desto mindre er på alles læber og nævnes i hver en bøn: Falastine. Håbet om at vende tilbage er altid nærværende og længslen gennemtrængende, børnene fyldes med fortællinger og opdrages i kunsten at elske deres hjemland utvetydigt og uden forbehold, og på deres vej gennem NGO-børnehaver og FN-skoler skal de også nok lære at vise taknemmelige over for gavmilde, internationale donorer ? dem hvis velvilje deres fremtid afhænger af: ?This playground was donated by …?, ?This floor was furnished with help from …?, ?We sincerely thank the Swiss embassy … osv. Trods alt dette har vi blandt palæstinenserne mødt en helt fantastisk gæstfrihed og menneskelig varme, overrumplende og til tider svær for et par sky nordboere som os at fatte endsige tage imod. Og modsat de mennesker vi deler hverdag med, kan vi tillade os at føle os heldige og taknemmelige over vores tid i lejren ? over at få mulighed for at give en lille smule tid og energi og få helt enormt meget mere igen. /Kim og Kristine Du kan læse mere om vores oplevelser og vores arbejde på vores blog: www.libanesiskforaar.dk. Hvis dette har skærpet jeres nysgerrighed omkring arbejde i Libanon og Mellemøsten generelt, så læg vejen forbi Michael og Carolines indlæg om frivilligt arbejde i Beirut, Mathildes fortælling om antropologisk feltarbejde i Libanon og Michaels første møde med Mellemøsten. tomorrowgetsushigher TOMORROWGETSUSHIGHER Thu, 17 May 2012 21:09:35 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/05/17/egyptian-philosopher-murad-wahba-muslim-brotherhood-ideologically-required-to-start-wars/ Hodja Hodjanernes Blog Thu, 17 May 2012 00:34:22 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/05/16/nazislam-4/ Hodja Hodjanernes Blog Wed, 16 May 2012 12:32:45 +0100 http://tomorrowgetsushigher.dk/rejser/vores-libanesiske-forar Gæsteindlæg af Kristine og Kim En kvinde slår ud med hånden mod den åbne dør til sit hus. Hun er mere tildækket end de fleste kvinder her i området, faktisk kan vi kun se hendes øjne. ?Fadalu? siger hun. Værsgo, kom indenfor. Spontane invitationer er blevet hverdagskost efter vi er flyttet til det sydlige Libanon for at arbejde med palæstinensiske flygtninge. I dag takker vi høfligt nej og går videre ind i flygtningelejren Al-Bas, hvor vi bor. Det er den mest åbne af Sours tre lejre, og måske også derfor den mest velfungerende ? den har lidt flere træer og grønne pletter end de andre lejre, lidt bredere veje, lidt flottere biler, lidt gladere mennesker. Og så kan man gå og køre ud og ind af lejren uden at skulle identificere sig selv eller, hvis man er uheldig, få gennemrodet sin bil af bevæbnede vagter fra det libanesiske militær. Vi har været her i Libanon siden februar, og vi skal være her indtil juli. Vi bor og arbejder i Sour, en by næsten omkranset af vand, kendt for sine fiskerestauranter og romerske ruiner. Libanon er et af de lande der ikke anerkender staten Israel, men insisterer på palæstinensernes ret til at vende tilbage til deres hjemland. Dette er i sig selv jo sådan set fint og i tråd med palæstinensernes eget ønske, men i praksis giver det regeringen en undskyldning for ikke at give palæstinenserne statsborgerskab og mulighed for at integrere sig og leve et ordentligt og værdigt liv her i Libanon, få en god uddannelse og et helt almindeligt job, eje et stykke jord og et hus. Palæstinenserne er Libanons underklasse, de er skopudserne, taxachaufførerne, tyggegummisælgerne, de er dem alle i princippet støtter, men som ingen rigtig respekterer eller stoler på. Og de udgør 10% af landets befolkning. Vi arbejder hovedsageligt i byens største flygtningelejr, Rashedieh. Den huser ca. 27.000 indbyggere og ligger syd for byen, kun ca. 20 km fra grænsen til Israel, hvis militærposter man kan se på en klar dag. Rashedieh er ikke helt som Al-Bas. Vil du som udlænding besøge Rashedieh skal du en tur inden om det libanesiske militær, helst med en officiel invitation fra en organisation i lejren. Finder du nåde for deres kritiske blik, får du et lille nummer på en lap papir, dette nummer er din indgangsbillet til lejren. Når vi ankommer til checkpointet om morgenen, aner vi ikke om vi bliver viftet igennem med et smil, eller om vi bliver vinket til side og må trille tommelfingre i en halv time mens de libanesiske soldater forvirret gennemroder deres små, lyseblå Mickey Mouse-hæfter på jagt efter det lille nummer. Vores taxachauffører, som altid selv er palæstinensere ? de eneste der gider (og tør) tage passagerer med til Rashedieh ? er ligeglade. De er vant til at vente og tager sig let til hovedet når vi endelig bliver gennet igennem: ?Stupid soldier, stupid checkpoint, we are all humans, right??. Næste checkpoint er palæstinensisk og markerer at her ophører det libanesiske militærs autoritet, passerer du dette checkpoint er du på palæstinensisk territorium. Sådan har det været siden 1969 da den libanesiske regering overgav kontrollen internt i lejrene til PLO, som på det tidspunkt havde hovedsæde i Libanon. I forbindelse med Israels invasion i 1982 blev PLO smidt ud af landet, deres status som autoritet svækkedes betydeligt, og siden har mange andre bevægelser, politiske såvel som religiøse, meldt sig på banen i kampen om palæstinensernes gunst. Autoriteten i lejrene er således til konstant forhandling, og det skaber for det første mange interne stridigheder, for det andet et form for magttomrum, hvor det er tæt på umuligt at gøre mennesker ansvarlige for deres handlinger. Det er anarki parret med social nød og menneskeligt forfald, og det er ikke for sarte sjæle. At vi er på palæstinensisk territorium er dog ikke til forhandling, og skulle man være i tvivl kan man kaste et blik op i luften, hvor palæstinensiske flag blafrer i vinden, eller på de malede mure, hvor yndlingsmotiverne er klippekuplen i Jerusalem, Yassir Arafat og tegninger af kampklare unge mænd med sten i hånden og rødder fra fødderne og langt ned i jorden. ?Palestine. We will return? lyder graffitiens klare budskab. Fortsættelse følger, og i mellemtiden kan I tjekke Kristine og Kims egen rejseblog, hvor de beskriver deres eventyr. I sommer besøgte vi selv Libanon i tre uger – læs om vores fantastiske rejseoplevelser her. tomorrowgetsushigher TOMORROWGETSUSHIGHER Mon, 14 May 2012 21:54:16 +0100 http://vu.dk/2012/05/libanon-et-liberalt-paradis/ Igennem Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har VU i løbet af det seneste halve år været med i et tværpolitisk projekt i Libanon. Projektet har til formål at igangsætte demokratiske processer gennem samarbejde de danske og libanesiske ungdomspolitiske organisationer imellem. Undertegnede har været så heldig at få lov til at repræsentere Venstres Ungdom i den sammenhæng. Men hvilken betydning har dette tværpolitiske projekt overhovedet for vores organisation? Med deltagere fra begge sider af det politiske skel i dansk og libanesisk kontekst er det en broget flok, som bidrager til samarbejdet. Alle kommer fra en organisation, som har hver sin måde at gribe tingene an på. Det er derfor altid utroligt givende at se, hvordan andre ungdomsorganisationer arbejde med diverse problemstillinger. Specielt de libanesiske partier er på det område interessante at følge. Hvilke områder fører man kampagne på? Hvordan når man bedst muligt ud til befolkningen? Hvordan påvirker man bedst muligt politikerne? Det er alle spørgsmål, som alle organisationer har en forskellig tilgang til, hvorfor samarbejdet med disse også er med til at bidrage med nye metoder til, hvordan vi selv skal gå til værks med vores kampagnearbjede. Måske vores målgruppe kunne rammes bedre med et andet middel end flyers og plakater? Ud over nye kampagneværktøjer er Libanon i det hele taget et utroligt spændende land at følge som liberal. Rent økonomisk er det i hvert fald et land, som er utroligt liberalt. Staten er de facto ikke fungerende og ikke er i stand til at indkræve de skatter, som den burde. Virksomheder indrapporterer ikke deres overskud, og den eneste reguleringsmulighed, staten står tilbage med, er benzinafgifterne. Så når nye projekter skal finansieres, må man enten regulere på benzinpriserne eller gå til nabolandende for at finde investorer. Med staten ude af spillet er det de humanitære organisationer og politiske partier, som udgør det sociale sikkerhedsnet i Libanon. Det er også en af grundene til, at et parti som Hezbollah[1] har så stor en sympati i Libanon. De gør et kæmpe humanitært arbejde iblandt befolkningen. Alligevel er der en række problemer med de politiske partiers indblanding i humanitært arbejde. Det bliver nemlig en måde, hvorpå partierne vinder stemmer, og det er en af de mange (læs: utallige) grunde til, at der er lang vej til et reelt demokrati i Libanon. Befolkningens kryds bliver i alt for høj grad et spørgsmål om, hvem der kan hjælpe en, hvilken religion man tilhører og så videre. Hvorfor er Libanon så ikke landet for liberale at bosætte sig? Der kan i høj grad sættes kryds ved de økonomiske perspektiver. Men her stopper det også. Homoseksualitet er ulovlig i landet, mænd kan fuldt lovligt voldtage deres kone og endog slå hende ihjel, hvis de har en mistanke om, at hun er utro. Også børns rettigheder knægtes, idet det er lovligt at slå børn i opdragelsen – og man kunne blive ved. Rettighedsmæssigt er der altså lang vej til et liberalt paradis. Men perspektiverne er der. De arabiske forår har også sat små aftryk i Libanon, og ungdommen ønsker et demokratisk land. Det er også her, at det tværpolitiske dansk-libanesiske samarbejde, der netop forsøger at skabe et mere demokratisk Libanon, kommer ind i billedet. Har din lokalforening mod på at dykke dybere ned i libanesisk politisk, er du meget velkommen til at kontakte Christian Brøns på christian@vuranders.dk eller på 24 20 09 26. [1] Hezbollah betyder Guds parti, og partiet er på USA?s terrorliste. Tidligere har det også været på EU?s ditto.  Hezbollah  modtager primært sin økonomiske støtte fra Iran og Syrien. Christian Brøns Venstres Ungdom Sun, 06 May 2012 01:01:46 +0100 http://vu.dk/2012/05/libanon-et-liberalt-paradis/ Igennem Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har VU i løbet af det seneste halve år været med i et tværpolitisk projekt i Libanon. Projektet har til formål at igangsætte demokratiske processer gennem samarbejde de danske og libanesiske ungdomspolitiske organisationer imellem. Undertegnede har været så heldig at få lov til at repræsentere Venstres Ungdom i den sammenhæng. Men hvilken betydning har dette tværpolitiske projekt overhovedet for vores organisation? Med deltagere fra begge sider af det politiske skel i dansk og libanesisk kontekst er det en broget flok, som bidrager til samarbejdet. Alle kommer fra en organisation, som har hver sin måde at gribe tingene an på. Det er derfor altid utroligt givende at se, hvordan andre ungdomsorganisationer arbejde med diverse problemstillinger. Specielt de libanesiske partier er på det område interessante at følge. Hvilke områder fører man kampagne på? Hvordan når man bedst muligt ud til befolkningen? Hvordan påvirker man bedst muligt politikerne? Det er alle spørgsmål, som alle organisationer har en forskellig tilgang til, hvorfor samarbejdet med disse også er med til at bidrage med nye metoder til, hvordan vi selv skal gå til værks med vores kampagnearbjede. Måske vores målgruppe kunne rammes bedre med et andet middel end flyers og plakater? Ud over nye kampagneværktøjer er Libanon i det hele taget et utroligt spændende land at følge som liberal. Rent økonomisk er det i hvert fald et land, som er utroligt liberalt. Staten er de facto ikke fungerende og ikke er i stand til at indkræve de skatter, som den burde. Virksomheder indrapporterer ikke deres overskud, og den eneste reguleringsmulighed, staten står tilbage med, er benzinafgifterne. Så når nye projekter skal finansieres, må man enten regulere på benzinpriserne eller gå til nabolandende for at finde investorer. Med staten ude af spillet er det de humanitære organisationer og politiske partier, som udgør det sociale sikkerhedsnet i Libanon. Det er også en af grundene til, at et parti som Hezbollah[1] har så stor en sympati i Libanon. De gør et kæmpe humanitært arbejde iblandt befolkningen. Alligevel er der en række problemer med de politiske partiers indblanding i humanitært arbejde. Det bliver nemlig en måde, hvorpå partierne vinder stemmer, og det er en af de mange (læs: utallige) grunde til, at der er lang vej til et reelt demokrati i Libanon. Befolkningens kryds bliver i alt for høj grad et spørgsmål om, hvem der kan hjælpe en, hvilken religion man tilhører og så videre. Hvorfor er Libanon så ikke landet for liberale at bosætte sig? Der kan i høj grad sættes kryds ved de økonomiske perspektiver. Men her stopper det også. Homoseksualitet er ulovlig i landet, mænd kan fuldt lovligt voldtage deres kone og endog slå hende ihjel, hvis de har en mistanke om, at hun er utro. Også børns rettigheder knægtes, idet det er lovligt at slå børn i opdragelsen – og man kunne blive ved. Rettighedsmæssigt er der altså lang vej til et liberalt paradis. Men perspektiverne er der. De arabiske forår har også sat små aftryk i Libanon, og ungdommen ønsker et demokratisk land. Det er også her, at det tværpolitiske dansk-libanesiske samarbejde, der netop forsøger at skabe et mere demokratisk Libanon, kommer ind i billedet. Har din lokalforening mod på at dykke dybere ned i libanesisk politisk, er du meget velkommen til at kontakte Christian Brøns på christian@vuranders.dk eller på 24 20 09 26. [1] Hezbollah betyder Guds parti, og partiet er på USA?s terrorliste. Tidligere har det også været på EU?s ditto.  Hezbollah  modtager primært sin økonomiske støtte fra Iran og Syrien. Christian Brøns Venstres Ungdom Sun, 06 May 2012 01:01:46 +0100 http://www.poker.dk/poker-nyheder/libanon-arets-pokernation/ Ja du læste rigtigt. Årets pokernation hedder Libanon. Kåringen rejser selvfølgelig en række spørgsmål som f.eks.: Hvorfor?Mens europæerne tirsdag aften fejrede 1. maj og arbejderbevægelsen, havde pokerfolkets deres helt egen fest i Monaco. Her kårede man nemlig sæsonafslutningen med den obligatoriske spillerfest og EPT Award showet.Og var der enkelte af de tilstedeværende danskere som havde set frem til et lille trofæ til kaminhylden, så var det altså kun hvad de kunne nå at drikke, som de fik med hjem. Danmark og danskerne fik nemlig ikke en eneste klump graveret metal overrakt i forbindelse med arrangementet.Mickey Petersen stemte ikke på sig selvNu er det selvfølgelig ikke noget som man bør gå så meget op i. Festen er EPT?ens egen og de nedsætter selv jury og begrundelse for vinderne. Eneste undtagelse er i kategorien ?Players Choice? hvor spillerne selv stemmer på deres favorit, og selvom Mickey Petersen var nomineret her, så blev det Roberto Romanello som løb med pyntegenstanden, champagnen og æren.Mickey Petersen fik dog en kommentar med på vejen, for da prisen blev overrakt af aftenens vært Joe Stapleton, var det med kommentaren at Mickey Petersen var eneste spiller med stemmeret, som ikke havde stemt på sig selv.Libanon blev højst overraskende årets pokernationOg herefter startede morskaben for alvor. For da årets pokernation skulle vælges, var der ikke mange blandt de fremmødte, som ikke regnede med dansk succes. 3 ud af 13 turneringer med dansk flag i toppen burde både kunne høres og ses i løbet af en sæson. Så da kuverten blev åbnet og Libanon blev udnævnt til årets pokernation, troede de fremmødte først at der var tale om en joke. Det viste sig dog at det forholdt sig på den måde, og Libanon kunne dermed smykke sig med titlen. Der kom aldrig en begrundelse for valget, ligesom man heller ikke har set skyggen af en libanesisk sejr på EPT?en i år, faktisk er der ikke en eneste med libanesisk pas at finde på top 100 listen fra årets tour.Selvom man sidder med farvede briller og fyldes med retfærdig harme, så passer beslutningen meget godt ind i, at EPT?en har fravalgt Danmark som stop til næste år. Det lader til at PokerStars har fået det ud af Danmark de ønskede, og at sigtekornet nu rettes mod nye markeder.Måske Libanon? poker.dk Online Poker Guide Thu, 03 May 2012 10:52:25 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/36647 Seneste æresdrab i multikulturelle Sverige fandt sted mandag i sidste uge i Landskrona, lige på den anden side af Øresund. 19-årige svensk-kurdiske Maria Barin nægtede at lade sig tvangsgifte, og blev myrdet af sin 16-årige lillebror, formentligt på opfordring fra moderen. Ekstra Bladet har en lignende historie fra Nørrebro – Bror til søster: – Jeg dræber dig, din luder. “Med en barberkniv truede en 17-årig sin 14-årige lillesøster, fordi hun havde krænket sin libanesiske families ære. … ekstrabladet.dk erfarer, at motivet blandt andet var, at storebroderen fik nys om et planlagt drengebesøg. Den 14-årige lillesøster og hendes jævnaldrende veninde var alene i forældrenes lejlighed, hvor de skulle have en dreng på besøg. Der er rejst tre tiltaler mod den 17-årige, der den 31. januar overfaldt sin 14-årige søster i en lejlighed på Nørrebro i København, mens hun lå og sov. … Ifølge tiltalen greb han så en barberkniv, holdt den 30 centimeter fra hendes hoved og truede: – Jeg skal dræbe dig, din luder. Du vil gøre mig til grin foran folk. Du vil gøre mig flov. Den 13. februar gik den 17-årige, ifølge tiltalen, amok igen… Han slog lillesøsteren med knytnæver i ansigtet og på kroppen, skubbede hende ned på gulvet, trampede hende i hovedet og på benene… Så tog han et støvsugerrør…” (Expressen, 2. maj 2012: Mördade Maria intervjuades innan sin död) “På person- og familieplan er alle familiemedlemmer med til at opretholde familiens samlede ære. … For kvinden er situationen speciel. Hendes ære er primært knyttet til hendes seksuelle opførsel, og det er hendes handlinger, som først og fremmest kan bringe skam over familien. … Træder hun ved siden af, og nægter hun at leve op til det sæt af krav, der stilles til hende, bliver familiens samlede ære tilsmudset, og de får allesammen et dårligt ry. … Når man taler om kvindens seksuelle opførsel, skal man hele tiden tænke på, at det i høj grad handler om, hvordan hun opfører sig over for mænd generelt. … Det, som vi i Danmark vil opfatte som almindeligt socialt samvær mellem mænd og kvinder, sidestilles i Mellemøsten stort set med seksuel opførsel.” (Naser Khader, Ære og Skam, 2002, s. 146ff) Kim Møller Uriasposten Thu, 03 May 2012 07:57:52 +0100 http://www.homotropolis.com/2012/04/artikler/koncert-i-aften-homofobi-eller-misforstaelser/ Sangeren Mohammad Iskandar fra Libanon giver koncert i Danmark fredag, og det har fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på en herboende, homoseksuel libaneser. En af Libanons helt store navne, Mohammad Iskandar, giver fredag aften koncert i Herlev, og det har vakt forargelse og ubehag fra blandt andet en libanesisk homofyr i København. »Han har udtalt i et radiointerview, at bøsser skal slås ihjel med Baygon (insektgift, red.), og en af hans nyere sange, ?Dodd al-Onof?, er dybt homofobisk«, fortæller MS der er en herboende, homoseksuel libaneser hvis identitet er redaktionen bekendt. »Koncerten fredag bør aflyses, så Mohammad Iskandar forstår, at man ikke bare kan pisse på de homoseksuelle for at promovere sig selv og opnå berømmelse. Jeg har virkelig ondt af homoerne i Libanon som føler sig respektløst behandlet og er sårede over Iskandars tekster. Jeg blev kontaktet af nogle af dem, som fortalte mig om hans udtalelser og ikke kunne forstå, at han kan få lov til at give koncert i Danmark, som er et frit og åbent land for homoseksuelle«, fortsætter MS, der også personligt føler sig krænket over at en homofobisk sanger får lov at synge nedgørende tekster på dansk jord. I sangen ?Dodd al-Onof? synger Mohammad Iskandar blandt andet, at ?afskaffelsen af den obligatoriske værnepligt har gjort de libanesiske mænd mere feminine? og at ?forældre ikke bør forkæle deres sønner, fordi de så vil vokse op og kun blive 50% mænd?. Og det er ikke kun de homoseksuelle der retter kritik mod Mohammad Iskandar. Også en del kvinder føler sig diskriminerede af sangerens udprægede macho-budskaber. Homotropolis har været i kontakt med Zeina, en 20-årig studerende i Libanon, for at bede om hendes vurdering af Iskandars tekster. »Mange af Mohammad Iskandars sange bliver kritiseret af NGO?er og aktivister her i Libanon, men deres stemmer er svage og de bliver konstant modarbejdet. ?Dodd al-Onof? er mig bekendt Iskandars første homofobiske sang, men flere af hans andre hits er dybt diskriminerende mod kvinder og opfordrer ofte til vold«, fortæller Zeina, der også mener at budskaberne er problematiske i forhold til den retning som Libanon bevæger sig i. »Hvad angår hans sange, så synes jeg, at de er direkte skadelige for kvinder og homoseksuelle der bor i Libanon, fordi de sender farlige budskaber afsted til landets unge. I et samfund hvor vi burde arbejde på at fremme tolerancen og kvinders selvstændighed, sætter disse sange os flere skridt tilbage og truer vores drøm om et bedre land«. Aftenens koncert med Mohammad Iskandar er stablet på benene af ?Arabiske Arrangementer? og bliver afholdt i Herlev. Vi har forelagt kritikpunkterne overfor Sally Daher der er ansvarlig for arrangementet, og hun var både overrasket og meget imødekommende overfor vores henvendelse. »Selv om jeg ikke kender de præcise ord i den pågældende sang, så kan jeg med sikkerhed sige, at der ikke vil blive spredt homofobiske budskaber til mine koncerter. Det tillader jeg ganske enkelt ikke, og vore arrangementer er åbne for alle, hvad enten det er homoseksuelle, heteroseksuelle, kristne, muslimer eller jøder. Aftenens koncert handler om fest og glæde – og festen er for alle de mennesker der har lyst til at være med«, siger Sally Daher da vi fanger hende på telefonen fredag formiddag. Vi spørger hende om vi kan få lov at tale med Mohammad Iskandar, og Sally tilbyder med det samme, på trods af stor travlhed med forberedelserne til i aften, at ringe ham op fra sin anden telefon og agere tolk eftersom han ikke taler engelsk. Da Mohammad Iskandar bliver præsenteret for vores spørgsmål omkring hans syn på homoseksuelle forklarer han, at han ikke ønsker at bestemme hvad andre skal gøre og ikke gøre, og at folk må gøre hvad de har lyst til, hvis det gør dem glade. Han afviser samtidig at han nogensinde har sagt, at bøsser skal slås ihjel med insektgift, og ifølge ham selv har han slet ikke givet et radiointerview til Melody FM. Vi beder også Iskandar forklare os hvad budskabet egentlig er i sangen ?Dodd al-Onof?: »Sangen handler bare om vigtigheden af, at en mand bliver gift med en kvinde og får nogle børn«, siger sangeren, der også fortæller at han ikke selv skriver sine tekster men blot synger dem. For at prøve at fornemme om det hele bare er ord, spørger vi også Mohammad Iskandar om han har lyst til at mødes med MS, den herboende homoseksuelle libaneser der kontaktede os omkring sagen, for at få begravet det der kunne ligne en misforståelse. »Jeg har desværre ikke tid i dag, fredag, på grund af koncerten i aften, og jeg rejser hjem allerede lørdag eftermiddag, men har han lyst til at drikke en kop kaffe med mig i løbet af formiddagen i morgen, så skal han være velkommen«, lyder det fra Iskandar, der samtidig inviterer hele Homotropolis Crew med til arabisk fest fredag aften. Sally Daher afslutter samtalen med at takke os fordi vi vælger at tage fat i sagen, og understreger endnu engang at alle seksualiteter, religioner og hudfarver altid vil være velkomne og ikke har noget at frygte til hendes koncerter. Selv om det selvfølgelig fortsat er et faktum at Mohammad Iskandars tekster kritiseres fra flere sider for at være både homofobiske og diskriminerende, og libanesiske kilder fastholder at have hørt Iskandar sige i radioen, at bøsser skal slås ihjel med insektgift, så er det svært at konkludere yderligere her og nu, og Homotropolis har i dag videregivet kontaktinformationerne på Mohammad Iskandar til MS, og håber at de får en konstruktiv kop kaffe i København lørdag – inden den mildest talt omdiskuterede sanger sætter sig på flyet tilbage til Libanon. Læs flere nyheder og find Danmarks største homo-eventkalender på homotropolis.com homotropolis Homotropolis Fri, 27 Apr 2012 15:57:08 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/04/26/borneopdragelse-pa-den-paestilensiske-made/ Hodja Hodjanernes Blog Thu, 26 Apr 2012 10:48:34 +0100 https://hodja.wordpress.com/2012/04/26/borneopdragelse-pa-den-paestilensiske-made/ Hodja Hodjanernes Blog Thu, 26 Apr 2012 10:48:34 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/04/25/video-julian-assange-interviewer-david-horowitz-hassan-nasrallah/ Universalgeni Veritas Universalis Wed, 25 Apr 2012 22:30:44 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/04/22/video-david-horowitz-fantastisk-konference/ Universalgeni Veritas Universalis Sun, 22 Apr 2012 23:54:57 +0100 http://behindthefourwalls.wordpress.com/2012/04/17/danskernes-rettigheder/ Skulle med toget til byen en lørdag eftermiddag, skulle i byen med tøserne, og det medfører fuld krigsmaling, masser af sjusser og ofte en overraskelse eller to. Jeg bor i det vanvittig populære Udkantsdamark hvor stationen hverken har kiosk eller … Læs resten → BehindTheFourWalls BehindTheFourWalls Tue, 17 Apr 2012 09:16:18 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/04/11/pat-condell-om-israel-og-fn/ Hodja Hodjanernes Blog Wed, 11 Apr 2012 01:26:52 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/04/05/demografi-homo-islamicus/ Universalgeni Veritas Universalis Thu, 05 Apr 2012 20:52:08 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/04/05/video-artikler-daniel-pipes-status-i-mellemosten/ Universalgeni Veritas Universalis Thu, 05 Apr 2012 19:00:02 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/04/03/moses-war-muslim-og-ledte-paestilensiske-muslimer-ud-af-aegypten-og-befriede-palaestina/ Hodja Hodjanernes Blog Tue, 03 Apr 2012 10:55:43 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/04/03/latam-tv/ Hodja Hodjanernes Blog Tue, 03 Apr 2012 10:46:06 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/03/21/lyden-af-terror/ Skjoldungen Hodjanernes Blog Wed, 21 Mar 2012 20:48:15 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/03/12/underdogma-en-forklaring-pa-hvorfor-mange-pa-venstreflojen-stotter-palaestinenserne/ trumfes Hodjanernes Blog Mon, 12 Mar 2012 15:24:05 +0100 http://hodja.wordpress.com/2012/03/10/israelske-luftangreb-draeber-12-i-gaza/ trumfes Hodjanernes Blog Sat, 10 Mar 2012 13:32:49 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/03/06/video-alan-dershowitz-om-sit-liv-og-om-israel/ Universalgeni Veritas Universalis Tue, 06 Mar 2012 16:24:49 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/QdQ_Gl_YQfQ/hanan-al-shaykh-graeshoppen-og-fuglen.html Kamila er hovedperson og fortæller i denne roman. Kamila blev født ca. 1925 i Libanon, og som 11-årig bliver hun, uden at hun ved det, lovet væk til en enkemand. Som 14-årig bliver hun gift med ham. Kamila er en livlig og smuk pige, og allerede inden hun bliver gift, møder hun en tiltrækkende ung mand, Muhammed, og forelsker sig heftigt i ham. Kamila er naiv og impulsiv, men også meget stædig og lidenskabelig og modig. Så hun kommer til at leve et dobbeltliv: Dels som gift kvinde med en ældre ægtemand, der er dybt religiøs, meget streng og kontrollerende – og nærig, efter Kamilas mening. Hun føder ham to døtre, Fatima og bogens forfatter, Hanan. Derforuden bliver hun Muhammeds elskerinde. Hun fortæller, hvordan hun finder talrige måder at snyde og bedrage sin ægtemand, så hun kan smutte ud og mødes med sin kæreste, og så hun kan komme ud i byen. At være indespærret med familien er ulideligt for hende. Hun vil ud og mærke det sydende byliv, og hun vil i biografen. Hun sluger alle de film, hun kan få at se, og lever med i dem, og hun bliver særligt rørt, når hun ser ulykkelige kærlighedshistorier, som hun synes, fortæller om hendes eget liv. Senere forlader hun sin mand og to børn og får nogle år med Muhammed som ægtemand og far til deres efterhånden 5 børn, inden han dør i en færdselsulykke. Af de to døtre af første ægteskab, er det især Hanan, som har svært ved at tilgive sin mor dette valg. Hanan al-Shaykh forlod Beirut under borgerkrigen og bosatte sig i London, hvor hun har skrevet flere romaner, som er oversat til dansk. Hun har før benyttet sit eget og moderens liv som inspiration til det, hun har skrevet, men det er første gang, hun vælger at lade moderens stemme komme til orde. Det er et spændende portræt af en livsglad kvinde, men jeg synes også, at Kamila handler særdeles uansvarligt i mange situationer og sammenhænge. Om det først og fremmest skyldes hendes sorgløse natur eller snarere det faktum, at hun selv er blevet uansvarliggjort ved de beslutninger, som er truffet hen over hovedet på hende, har jeg ikke svaret på. Lån bogen på biblioteket Karin Hviid Bogtips Tue, 06 Mar 2012 08:46:39 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Bogtips/~3/QdQ_Gl_YQfQ/hanan-al-shaykh-graeshoppen-og-fuglen.html Kamila er hovedperson og fortæller i denne roman. Kamila blev født ca. 1925 i Libanon, og som 11-årig bliver hun, uden at hun ved det, lovet væk til en enkemand. Som 14-årig bliver hun gift med ham. Kamila er en livlig og smuk pige, og allerede inden hun bliver gift, møder hun en tiltrækkende ung mand, Muhammed, og forelsker sig heftigt i ham. Kamila er naiv og impulsiv, men også meget stædig og lidenskabelig og modig. Så hun kommer til at leve et dobbeltliv: Dels som gift kvinde med en ældre ægtemand, der er dybt religiøs, meget streng og kontrollerende – og nærig, efter Kamilas mening. Hun føder ham to døtre, Fatima og bogens forfatter, Hanan. Derforuden bliver hun Muhammeds elskerinde. Hun fortæller, hvordan hun finder talrige måder at snyde og bedrage sin ægtemand, så hun kan smutte ud og mødes med sin kæreste, og så hun kan komme ud i byen. At være indespærret med familien er ulideligt for hende. Hun vil ud og mærke det sydende byliv, og hun vil i biografen. Hun sluger alle de film, hun kan få at se, og lever med i dem, og hun bliver særligt rørt, når hun ser ulykkelige kærlighedshistorier, som hun synes, fortæller om hendes eget liv. Senere forlader hun sin mand og to børn og får nogle år med Muhammed som ægtemand og far til deres efterhånden 5 børn, inden han dør i en færdselsulykke. Af de to døtre af første ægteskab, er det især Hanan, som har svært ved at tilgive sin mor dette valg. Hanan al-Shaykh forlod Beirut under borgerkrigen og bosatte sig i London, hvor hun har skrevet flere romaner, som er oversat til dansk. Hun har før benyttet sit eget og moderens liv som inspiration til det, hun har skrevet, men det er første gang, hun vælger at lade moderens stemme komme til orde. Det er et spændende portræt af en livsglad kvinde, men jeg synes også, at Kamila handler særdeles uansvarligt i mange situationer og sammenhænge. Om det først og fremmest skyldes hendes sorgløse natur eller snarere det faktum, at hun selv er blevet uansvarliggjort ved de beslutninger, som er truffet hen over hovedet på hende, har jeg ikke svaret på. Lån bogen på biblioteket Karin Hviid Bogtips Tue, 06 Mar 2012 08:46:39 +0100