<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: ligestilling</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et ligestilling</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Thu, 24 May 2012 15:01:29 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Er du mor nok? Velkommen til heksekedlen</title>
            <link>http://julialahme.dk/2012/05/24/er-du-mor-nok-velkommen-til-heksekedlen/</link>
            <description>&amp;#8230; sådan nogenlunde var overskriften på Time, da de for et par uger siden skabte enorm mediedebat omkring dette åbenbart provokerende cover:

Lad det være sagt: Personligt har jeg ikke lyst til at amme mit barn når det ikke er baby.
Artiklen inde i magasinet handler om såkaldt attachment parenting, som handler om fordelene ved ikke nødvendigvis at opdrage sit barn til at kunne klare sig uden sine forældre (og herunder især uden sin mor), så tidligt som mange af os i Danmark har en tendens til.
Debatten omkring artiklen har også berørt seksualiseringen af moderskabet &amp;#8211; fordi et bart bryst stadig i USA &amp;#8211; og ganske mange steder i Danmark (tør nogen sige Illum?) stadig vækker frygt når der hænger et barn på det. Naturligvis ikke når et bryst blottes på stranden&amp;#8230;
(Klik her hvis du vil læse et syn på seksualiseringsdebatten)
Men hvad er der med den amning, hvorfor skal vi kvinder stadig gøre alt på samme måde, og hvorfor synes vi at det er ok at tage patent på sandheden. Bare fordi nogle synes at det er cool at amme længe, og at andre (som jeg) ikke kan forestille sig at være mor på dén måde, er der vel ikke noget der er direkte forkert?
Og når vi nu er ved den &amp;#8211; skal vi så ikke snart holde op med at gøre amning til det eneste sande? Vi er mange flaskebørn i verden, og der er mange medsøstre derude der har mere end svært ved amningen. Hvorfor skal vi andre insinuere at de er dårligere mødre end os der er heldige nok til at kunne amme?
Problemet bliver ikke mindre, når det åbenbart gøres til en ekstremsport, det der amning. Er du mor nok / er du en god nok mor / ofrer du alt for dit barn-retorikken omkring amning og alt andet der har med børn at gøre er ved at udvikle sig til endnu en omgang, hvor vi kvinder skyder os selv i fødderne. For hvordan skal vi opnå ligestilling, hvis vi bliver ved med at gøre moderskabet til den eneste måde at bevise sin kvindelighed på? Ja, det går i ring, og det samme gør vi, hvis vi bliver ved med at hævde at der kun er en eneste sand vej at gå på i verden.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>julialahme</author>
            <source url="http://julialahme.dk/feed/">Julia Lahme</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 07:49:27 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sexisme mod mænd? Really? Ret interessante perspektiver på #ligestilling og #kønsdiskrimination ...</title>
            <link>http://twitter.com/sabrinabritten/status/205261960672067584</link>
            <description>Sexisme mod mænd? Really? Ret interessante perspektiver på #ligestilling og #kønsdiskrimination http://t.co/RbrfP0dZ</description>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 13:40:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Artikel - Edit Bauer: Tiden er inde til lige løn for lige arbejde</title>
            <link>http://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/content/20120223STO39239/</link>
            <description>Mænd bliver stadig betalt 16 - 17 % mere i løn for at arbejde end kvinder, til trods for mere end 50 år med ligelønslovgivning. Vi talte med Edit Bauer (EPP, Slovakiet), der har udarbejdet en betænkning om lige løn for mænd og kvinder. Kilde : © Den Europæiske Union, 2012 - EP</description>
            <source url="http://www.europarl.europa.eu/rss/news/headlines-da.xml">I spotlyset - Europa-Parlamentet</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 11:46:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kvindekvoter</title>
            <link>http://henningjust.wordpress.com/2012/05/22/kvindekvoter/</link>
            <description>Andelen af kvinder i ledelsen, direktionen eller bestyrelsen af danske virksomheder er langt lavere end den halvdel af befolkningen som de udgør. Talrige undersøgelser har prøvet at finde årsagen og i mangel af konkrete beviser på diskrimination må man ty &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>Henning Michael Møller Just</author>
            <source url="http://henningjust.wordpress.com/feed/">Hennings blog</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 19:30:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Mor er det bedste for barnet?</title>
            <link>http://www.lindakristiansen.dk/mor-er-det-bedste-for-barnet</link>
            <description>Og den sætning er tilsyneladende ikke til debat.
For tiden er jeg desværre vidne til hvordan Statsforvaltningen i Sjælland administrere en tvist mellem forældre &amp;#8211; og her må jeg bare erkende at devicen om at &amp;#8220;Mor er det bedste for barnet&amp;#8221; virkelig lever i bedste velgående og uden argumentation.
Bopælsforældren bliver i 87 % af sagerne moderen &amp;#8211; og hvis en far klager, bliver klagen bare afvist med at det er bedst for barnet &amp;#8211; men ikke nogen begrundelse for hvorfor mor er bedre end far.
Jeg vil ikke her belaste jer med alle detaljerne i sagen (de er ved at blive gjort klar til brug for en mere prof. artikel om emnet), men blot minde om at hver gang vi snakker ligestilling og at fædre skal tvinges til at tage barsel, så husk lige at fædre ikke holder op med at være fædre selvom forældrene går fra hinanden.
Så kære kvinder &amp;#8211; hvis I siger A, så husk og at sige B. Det er ikke fair at far kun skal være far, når det lige passer jer.
Og så vil jeg da lige anbefale denne artikel: http://www.information.dk/301126 - måske er mænd også for diskrimination
</description>
            <author>Linda Kristiansen</author>
            <source url="http://www.lindakristiansen.dk/feed">Linda Kristiansen</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 13:36:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mimi sætter ind mod vold</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/126603</link>
            <description>
	
	Mimi Karlsen&amp;nbsp;medlem af naalakkersuisut for familie, kultur, kirke og ligestilling søsætter handleplan for vold</description>
            <author>hanne</author>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 15:51:44 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ligestilling begynder ved børnene</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/126593</link>
            <description>
	
	I dag er det national ligestillingsdag i Grønland. Og ligestillingen begynder i børnehøjde, skriver Nikoline Ziemer, på vegne af Arpaartit, ligestillingsambassadørene</description>
            <author>hanne</author>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 13:37:41 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nyheder 18-05-2012</title>
            <link>http://emilkirkegaard.dk/da/?p=2590</link>
            <description>http://politiken.dk/indland/ECE1622512/politi-anholder-saelgere-og-koebere-af-heroin/
Dette skal nok jælpe&amp;#8230;.
-
http://politiken.dk/politik/ECE1622203/s-ordfoerer-fingrene-vaek-fra-blasfemiparagraffen/
Skægt nok, så kan sosjalisterne godt li blasfemiparagraffen??? Giver nada meneng ves man ser på deres ideologi.
&amp;nbsp;
Gogo Ateistisk Selskab!
http://www.religion.dk/artikel/461663:Synspunkt&amp;#8211;Ateister&amp;#8211;Afskaf-udemokratisk-blasfemiparagraf
-
http://ing.dk/artikel/129166-wikipedias-grundlaegger-skal-lave-gratis-forskningsportal
Hurra!
-
http://ing.dk/artikel/129146-ingenioeren-soeger-bloggere-inden-for-biotek
Fremtiden endenfor aviser+sjurnalistik? &amp;#8216;Ansætte&amp;#8217; eksperter tel at skrive blogs? De virker som en god idé. Man kunne jo fint give dæm del i reklame-endtægterne.
-
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/05/12/0512115414.htm
Newsflash: En dansk minister ved ekke vad han taler om mht. stoflovgivnengen.
&amp;nbsp;
Mæn:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1757755.ece
-
http://politiken.dk/udland/ECE1623916/politiet-i-mexico-finder-49-lig-i-saekke/
Tænk ves man hade en løsneng på dette problem, nååå jo: legalisér stofferne!
-
http://politiken.dk/udland/ECE1623920/angela-merkels-parti-faar-store-kloe-ved-delstatsvalg/
Wow? En dansk avis nævner at Piratenpartei kom end i en tysk delstat? For vildt?
-
www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/12/205320.htm
I de mendste må man da give hende, at hun prøvede på en ordentlig måde, modsat di danske feminister.
-
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-50349619:filmselskaber-t%C3%B8r-ikke-satse-p%C3%A5-talenter.html
Sååå, dæn danske filmbrangsje tænker at di vel forøge deres udgifter.. fordi? Di må jo lave deres konkurrangse modæl om ves dæn ekke længere er tidssvarende. Desuden tror jaj ekke på, at man ekke kunne have lavet dovmefilm. Disse film er jo nætop ret billige at lave.
-
http://www.b.dk/politiko/reformer-baserer-sig-paa-fejlskoen
?Men prognoserne, som reformerne hviler på, viser sig nu at være misvisende, skriver Jyllands-Posten. For siden 2004 har Danmarks Statistik opjusteret forventningen til antallet af personer på arbejdsmarkedet med 300.000 personer, når kalenderen viser 2050. Det skyldes, at der vil komme flere indvandrere til landet.? (min markereng)
&amp;nbsp;
?Også den 2020-plan, som regeringen netop har præsenteret, hviler på fejlagtige skøn. Den forudser, at der i 2020 vil være færre personer i den erhvervsaktive alder end nu. Det stemmer dog ikke overens med de nyeste tal. De viser nemlig, at der vil være cirka 20.000 flere danskere i den arbejdsduelige alder i 2020 sammenlignet med i dag &amp;#8211; og det er gode nyheder for de offentlige finanser, der dermed kan se frem til en forbedring på 500 millioner kroner.? (min markereng)
&amp;nbsp;
&amp;#8216;danskere&amp;#8217;? Di mener væl endvandre? Vi ved jo godt vordan de står tel mæd endvandre i Danmark. Man kan ekke bare emportere lav-IQ arbajdskraft tel at komme ud a sin vælfærdsmodæl som ekke længere virker.
-
http://www.180grader.dk/Politik/overfldige-maend-og-spejlblanke-kvinder
De er svært ekke at være nogenlånde enig. Sælom filmen på Manfo går ledt for langt (kvender kunne naturligvis begønde at gøre disse teng som mænd p.t. gør for dæm), så er de gænerelt korrekt.
&amp;nbsp;
?&amp;#8221;Vi behøver ikke have en mand til at forsørge os længere. Vi kan klare os selv. Og når man kan klare sig selv, så behøver man ikke at blive sammen med den samme mand gennem hele livet. Man kan have mange mænd, få børn med flere forskellige mænd eller helt leve uden mænd,&amp;#8221; siger Pernille Aalund til Lokalavisen.dk.?
&amp;nbsp;
De lyder jo plavsibelt. Lige endtel at man kikker på tallene som Manfo refererer tel. Di viser jo vordan kvender i gns. er en ånderskudsforretneng for landet (lever længere tid, arbajder mendre, bruger mere vælfærd).
&amp;nbsp;
?Udover omfordelingen mellem forskellige alderstrin foretager velfærds-
samfundet omfordeling fra mænd til kvinder. Således kan en nyfødt pige
forvente at modtage 2,4 mio. kr. fra det offentlige, mens en nyfødt dreng
skal bidrage med 0,8 mio. kr. Dette skyldes, at kvinder har lavere
erhvervsfrekvens end mænd, får lavere løn, i højere grad end mænd
benytter barselsorlov, og lever længere end mændene.? (s. 371 i Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv)
-
http://www.180grader.dk/Politik/pittelkow-danske-journalister-ligger-massivt-til-venstre
Pretty interesting data. De ser ud tel at dær er brug for nye medier tel at balangsere tengene ledt bædre. 180grader.dk er væl et fint eksæmpel på et sådant medie.
-
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/05/14/0514132243.htm
De lyder jo skidt. Jaj kunne dov godt tænke maj at se nærmere på sælve dommen. Aviserne er kændte for at være upådelige på dette område. Dær er naturligvis hæller ekke andet anden kilde end ?ritzau?.
Man har tidligere set, at de er mere æller mendre umuligt for virksomheder at bevise at di har fyret en person på grånd a ekke ulovlige grånde.
http://www.180grader.dk/Erhverv-og-finans/han-fyrede-en-gravid-karriere
Dæn tidligere sag. ^
?Det kræver ikke studentereksamen at regne ud, hvad den lov betyder for små- og mellemstore virksomheders rekrutteringspolitik.?
?Det har jeg selv været med til, bare for at man ikke skal tro det er noget der kun tales om i diskussioner. MBA fra Harvard, højt kvalificeret. Man kunne udregne hendes alder fra CV&amp;#8217;et, midt i 30erne. Forklarede at hun lige var blevet gift. Nul job hos LordNacho.?
Man kan ekke beskylde virksomheder for at være irrasjonælle når di fravæljer kvender som vel have børn. De er jo bare dårlig økonomi at ansætte en person som ekke arbajder. Så kan man diskutere vad dær er bædst for samfåndet.
&amp;nbsp;
Læg osse mærke tel vordan venklengen er på historien. en KVENDE bad om LIGELØN. Dette giver idéen tel læseren om, at de har någet mæd hendes køn at gøre. Mæn ves man læser artiklen, så ser de jo mere ud tel at folk som var fraværende fra deres arbajde ganske sempelt ekke kom tel lønforhandleng. Doesn&amp;#8217;t seem too strange to me. Bemærk osse at andre hæller ekke fik lønstigneng. Dær står ekke någet om at hun nætop ekke blev endkaldt tel lønforhandleng fordi at hun er kvende.
-
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/14/133228.htm
Nok en tæmmelig tvivlsom lov. Sælom de er korrekt at fodgængere som skriver sms&amp;#8217;er samtidig er mendre opmærksomme, er dette virkelig nok grånd tel at lave sådan en lov? De går jo primært udover dæm sæl, især i USA vor man sæl betaler for sit sygeforløb.
-
http://politiken.dk/kultur/ECE1624319/politikendk-indfoerer-digitalt-abonnement/
Hahahaha. Politiken vel gøre saj sæl endnu værre. Alt sammen begråndet mæd&amp;#8230; fairhed!   Di forstår ekke vordan enternættet virker. Bye bye paywalls.
?»Journalistik koster, uanset om det er på print eller i den digitale verden, og vi synes, det er fair, at man betaler for en vare, som man bruger meget. Vi har i mere end 125 år taget betaling for den trykte avis. Nu siger vi det samme på politiken.dk: Hvis du bruger os meget, koster det. Hvis du derimod har et forbrug, som ligger under grænsen for betaling, kan du frit benytte politiken.dk«, siger chefredaktør Bo Lidegaard. ?
Di synes at de er fair. Jo jo, de kan di jo gøre alt vad di vel. Spørgsmålet er: Er de økonomisk rentabelt? Well? Deres ajen avstæmneng tyder på et ?naj?. Ud a ~4200 stæmmer på deres ajen side, så svarer ~67% a di ekke vel betale. 23% svarer at di vel, 10% ved ekke.
-
http://ing.dk/artikel/129165-tysk-universitet-dropper-nu-ogsaa-de-dyre-tidsskrifter
Hurra! Progress! Open access ftw!
-
http://politiken.dk/udland/ECE1627864/svenske-moskeer-giver-kvinder-ulovlige-raad/
Sekke godt de går mæd multikulti i Sverige&amp;#8230;
-
http://politiken.dk/politik/ECE1629099/v-meget-meget-dum-filmsag/
http://politiken.dk/politik/ECE1628930/s-det-danske-filminstitut-har-opfoert-sig-ubegribeligt-og-uacceptabelt/
&amp;#8230;
Vad skulle di ællers skrive? Någet andet end sandheden?
&amp;#8230;
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2012/05/18/085207.htm
?- Den er ikke mindst fordomsfuld over for folk i provinsen, og det beklager vi meget. Men der er ingen tvivl om, at afslaget er givet på et fagligt meget velfunderet grundlag, siger han til DR Nyheder.?
Eh? Fordomsfuld? De er kun ves de ekke er begråndet. Mæn de er da vælkændt at folk i provensen er mere nasjonale ov mendre glade for fremmede. Tallene fra folketengsvalgene er jo tydelige: I Århus Øst (vor jaj bor) fik DF 6.0%, Århus Nord 7.4%, Københavns Storkreds 8.4%, Struer 12.4%, Thisted 13.6%, Ringkøbing 13.3%, Åbenraa 15.6%, etc.
http://www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopgOpst82.htm &amp;lt;- data
-
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-50483390:kvinde-anmeldte-trekant-til-politiet.html
De var godt at vi fik politiet ud! Spild a penge ffs.
-
http://jp.dk/indland/article2780647.ece?page=1
Mja. Jaj mendes at læse at dansk tales ca. 20% hurtigere end svænsk. Dette gør de sværere at forstå, mæn når man bliver forstået, så kan man jo således kommunikere 20% hurtigere. Ves man laver en cost benefit analyse, så skal man lige fende ud a vor mange flere kommunikasjonsproblemer man får a at tale 20% hurtigere. Altså, enformation kommunikeret = udtalehastighed * pålidelighed. Ves vi siger at kommunikeret enformation lige nu er = 1, ov udtalehastigheden er 1 ov pålideligheden 1 (relative faktorer), ov vi ændrer udtalehastigheden tel 1.2, vor majet skal pålideligheden så falde før at de ekke kan betale saj? 16.7%. Dette er jo et empirisk spørgsmål om dette faktisk er telfældet.
&amp;nbsp;
Mæn de er regtigt nok, at de bliver sværere for ekke-danskere at forstå. Om de er prisen værd, skal jaj ekke lige kunne sige.
http://videnskab.dk/kultur-samfund/danskerne-taler-hurtigere-end-svenskerne
?Ph.d.-studerende Anja Schüppert fra Instituttet for Skandinavisk Sprog og Kultur ved Rijksuniversiteit Groningen i Holland har sammen med to kolleger undersøgt talehastigheden hos både danskere og svenskere og fundet ud af, at danskerne taler mellem 25 og 40 procent hurtigere end svenskerne.?
Som de kan ses, så huskede jaj forkert. Mæn metoden ovenfor holder stadig. Man skal bare ældre tallene.
&amp;nbsp;
Iøvrigt er jaj naturligvis glad for at nogle vel have reform på retskrivnengen!   sprogreform.nu ?? &amp;lt;&amp;#8211; bliver nok nød tel at købe de domæne ov lave en gænerel side som handler om sprogreform, fokus på dansk. Evt. sprogreform.dk?
-
http://jp.dk/indland/faktameter/konservative/rasmusjarlov/article2780484.ece
De er telsyneladende blevet ledt en dille at rette politikere når di lyver ov tager fajl. Aviserne føljer mæd. Dette er jaj naturligvis glad for. Aviserne gør deres 4. statsmagt plegt for en gangs skyld.
-
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Emil Kirkegaard</author>
            <source url="http://emilkirkegaard.dk/da/?feed=rss2">Klart Sprog, Klart Sind</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 14:21:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En nøje afbalanceret fransk regering</title>
            <link>http://www.information.dk/301151</link>
            <description>Som adskillige franske medier bemærkede det, var det blot et par timer før, de første og udelukkende mandlige filminstruktører skred op ad den røde løber i Cannes, at en ny fransk regering med lige mange kvinder og mænd gik ned ad Elysée-palæets trappe og trak i arbejdstøjet.</description>
            <author>Tine Byrckel</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 22:18:33 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En nøje afbalanceret fransk regering</title>
            <link>http://www.information.dk/301151</link>
            <description>Som adskillige franske medier bemærkede det, var det blot et par timer før, de første og udelukkende mandlige filminstruktører skred op ad den røde løber i Cannes, at en ny fransk regering med lige mange kvinder og mænd gik ned ad Elysée-palæets trappe og trak i arbejdstøjet.</description>
            <author>Tine Byrckel</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 22:18:33 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er mænd de sande ofre for diskrimination?</title>
            <link>http://www.information.dk/301126</link>
            <description>Her et overset faktum: Mænd bliver undertrykt. I mange samfundslag og sammenhænge bliver de rutinemæssigt diskrimineret på måder, kvinder ikke oplever på tilsvarende vis. Så uerkendt er dette fænomen, at mange uden videre afviser den blotte omtale af det som latterlig.</description>
            <author>Elizabeth Day</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 19:03:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er mænd de sande ofre for diskrimination?</title>
            <link>http://www.information.dk/301126</link>
            <description>Her et overset faktum: Mænd bliver undertrykt. I mange samfundslag og sammenhænge bliver de rutinemæssigt diskrimineret på måder, kvinder ikke oplever på tilsvarende vis. Så uerkendt er dette fænomen, at mange uden videre afviser den blotte omtale af det som latterlig.</description>
            <author>Elizabeth Day</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 19:03:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>EU vil have flere drenge til at tage en uddannelse </title>
            <link>http://forside.kvinfo.dk/nyhed/eu-vil-have-flere-drenge-til-tage-en-uddannelse</link>
            <description>Alt for mange drenge falder ud af uddannelsessystemerne i Europa. Tal viser, at16 % af de unge mænd forlader uddannelsessystemet uden en kompetencegivende uddannelse. Derfor mødes eksperter fra hele EU i dag til et seminar i København, hvor de skal komme med anbefalinger til EU-landenes ligestillingsministre til, hvordan udfordringen kan løses. 
Publish to Facebook
      Publicer til Facebook RSS:&amp;nbsp;
    
            
                    Publicer til Facebook        
        


read more</description>
            <author>jorgen.poulsen</author>
            <source url="http://forside.kvinfo.dk/rss.xml">Kvinfo NYT</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 13:46:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Stat og Kirke</title>
            <link>http://qolyehudi.wordpress.com/2012/05/16/stat-og-kirke/</link>
            <description>
</description>
            <author>qolyehudi</author>
            <source url="http://qolyehudi.wordpress.com/feed/">Qol Yehudi - En jødisk stemme</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 10:58:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sure gamle kvinder ? Meld mig gerne til politiet!</title>
            <link>http://rikki.nu/?p=2262</link>
            <description>Kvinder som ultrafeministen Jette Hansen er ikke andet end sure løg, der på den ene eller anden måde formår at sprede deres bitre smag ud over alt og alle, der har mere end to centimeter dinglende mellem benene &amp;#8211; og ja, jeg indrømmer, at jeg falder helt ufatteligt tæt på denne grænse, men Jette må [...]</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://rikki.nu/?feed=rss2">Rikki Tholstrup Jørgensen</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 09:18:51 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sure gamle kvinder ? Meld mig gerne til politiet!</title>
            <link>http://rikki.nu/?p=2262</link>
            <description>Kvinder som ultrafeministen Jette Hansen er ikke andet end sure løg, der på den ene eller anden måde formår at sprede deres bitre smag ud over alt og alle, der har mere end to centimeter dinglende mellem benene &amp;#8211; og ja, jeg indrømmer, at jeg falder helt ufatteligt tæt på denne grænse, men Jette må [...]</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.rikki.nu/?feed=rss2">Rikki Tholstrup Jørgensen</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 09:18:51 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvordan går det med ligestillingen?</title>
            <link>http://vu.dk/2012/05/hvordan-gar-det-med-ligestillingen/</link>
            <description>Dette er tredje og sidste artikel i en serie, som skal belyse den misforståede ligestillingsdebat og kvindekamp. Artikel er udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning.
Gode gamle Ludvig
Ludvig Holberg har gjort mere gavn i den danske kvindekamp end de moderne og excentriske feminister. Skræmmende, men sandt. Holberg var foran sin tid, og det skal være min påstand, at de fleste feminister er en smule bagud. I 1739 skrev Ludvig Holberg en artikel om kvindernes fejlplacering i samfundet, hvori han plæderede for, at kvinderne var malplacerede uden for arbejdsmarkedet, da der ikke var noget logisk eller empirisk belæg for, at de ikke skulle være på arbejdsmarkedet.
Efter endt argumentation skriver han i slutningen af sin artikel: ?Denne min kritik sigter ikke til at tilegne fruentimmeret nogen ny ret, men alene til at vise, at dets eksklusion* fra alle vigtige forretninger er vanskelig at bevise af fødslen, og at de argumenter, som gemenligen bruges, ikke holder stik.?
Det skrevne er som sådan ikke kontroversielt, førend vi sætter det i en historisk kontekst. Danske kvinder fik politisk valgret i 1915, men 176 år før dette skrev Holberg ovenstående. Selvfølgelig var Ludvig Holberg ikke feminist. Han gjorde det ikke til en isme at være kvinde, men han gjorde det til en isme at være menneske, han- eller hunkøn sat til side. Han brugte med sin komik og sine litterære evner til at fremme kvindernes ligestilling i Danmark ved at påpege, at kvinder ikke kunne siges at være født dårligere end mænd.
Kampen er god nok
Danske feminister kunne således lære meget af Holberg. At lege feminist herhjemme er at gøre nar af de egentlige fortalere for kvinders rettigheder, og det er ikke mindst at gøre nar af de kvinder, der ikke nyder godt af den ligestilling for loven, som vi har i Danmark. Derfor er det mig også en gåde, hvorfor Kvindernes Internationale Kampdag fortsat kan få danske feminister til at fokusere på netop hjemmefronten. Det er jo trods alt en international kampdag, og der er mange kvinder verden over, der har mere brug for dagens opmærksomhed, end vi har brug for den herhjemme.
Ideen om kvindernes internationale kampdag opstod i København i 1910 under Socialistisk Internationales Kvindekongres, men der er mange andre højdepunkter i nationalhistoriens arkiver om kvinders rettigheder i Danmark:

I 1871 stiftede Frederik Bajer og Mathilde Bajer organisationen Dansk Kvindesamfund. Frederik Bajer var for resten modtager af Nobels fredspris, pacifist og på daværende tidspunkt folketingsmedlem for Det Forenede Venstre. Dansk Kvindesamfund har været meget proaktive inden for kvinders stemmeret, fri abort og oprettelsen af krisecentre. I dag er de desværre mest kendte for deres kamp for at forbyde købesex.
I 1875 fik kvinderne adgang til danske universiteter.
Kvinderne i Danmark fik som nævnt politisk ligestilling i 1915.
I 1924 fik Danmark sin første kvindelige minister, da Nina Bang blev undervisningsminister. Hun var socialdemokrat og marxist ? og det hang jo fint sammen dengang.
I 1957 fik danske kvinder forældremyndighed over egne børn og ligestilledes dermed med deres mænd som værger.
I 1960?erne væltede de danske kvinder for alvor ind på arbejdsmarkedet og forårsagede et stort samfundsøkonomisk boom.
I 1966 blev p-pillen frigivet, hvilket fortsat anses for at være en af de største kvindepolitiske sejre i nyere tid.
Da Danmark blev medlem af EF (det daværende EU) blev vi forpligtet til at overholde ligelønsartiklen i Rom-traktaten, hvorfor Danmark fik en lov om ligeløn i 1976.
I 1984 fik de danske mænd mulighed for at tage barselsorlov.
I 1999 fik vi så meget fokus på ligestilling, at Danmark fik sin første minister for området ? Jytte Andersen fra Socialdemokraterne.
Samme år, som vi fik vores ligestillingsminister, afkriminaliserede man prostitution i Danmark.
I dag har kvinderne overgået antallet af hankøn på de danske gymnasier, hvor hunkøn udgør 60 % &amp;#8211; og det er måske værd at bemærke, at dette resultat er opnået uden kvoter.
Og så skal vi da lige have med, at man under den borgerlige regering i 2009 nedlagde Ligestillingsnævnet, hvorfor klager over kønsdiskrimination blev lagt under Ligebehandlingsnævnet, som også varetager klager over andre former for diskrimination, som f.eks. etnicitet, seksuel orientering m.m.

Opfordringen herfra er enkel, men vigtig. Lad os stå sammen i den internationale kamp for kvinders rettigheder, lige muligheder og lighed for loven. Lad os krydse landegrænserne og droppe det forkælelses- og opmærksomhedstrip, der har fået kvindekvoter og resultatlighed til at ligne den gode idé, det aldrig har været.
Husk at læse de øvrige artikler i serien &amp;#8211; den første, Kvinde, kend din plads, og den anden, Brænd bh&amp;#8217;en og dø alene. Læs også Ludvig Holbergs artikel Kvinders Rettigheder.
</description>
            <author>Nanna Østergaard</author>
            <source url="http://vu.dk/?feed=rss2">Venstres Ungdom</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 13:48:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvordan går det med ligestillingen?</title>
            <link>http://vu.dk/2012/05/hvordan-gar-det-med-ligestillingen/</link>
            <description>Dette er tredje og sidste artikel i en serie, som skal belyse den misforståede ligestillingsdebat og kvindekamp. Artikel er udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning.
Gode gamle Ludvig
Ludvig Holberg har gjort mere gavn i den danske kvindekamp end de moderne og excentriske feminister. Skræmmende, men sandt. Holberg var foran sin tid, og det skal være min påstand, at de fleste feminister er en smule bagud. I 1739 skrev Ludvig Holberg en artikel om kvindernes fejlplacering i samfundet, hvori han plæderede for, at kvinderne var malplacerede uden for arbejdsmarkedet, da der ikke var noget logisk eller empirisk belæg for, at de ikke skulle være på arbejdsmarkedet.
Efter endt argumentation skriver han i slutningen af sin artikel: ?Denne min kritik sigter ikke til at tilegne fruentimmeret nogen ny ret, men alene til at vise, at dets eksklusion* fra alle vigtige forretninger er vanskelig at bevise af fødslen, og at de argumenter, som gemenligen bruges, ikke holder stik.?
Det skrevne er som sådan ikke kontroversielt, førend vi sætter det i en historisk kontekst. Danske kvinder fik politisk valgret i 1915, men 176 år før dette skrev Holberg ovenstående. Selvfølgelig var Ludvig Holberg ikke feminist. Han gjorde det ikke til en isme at være kvinde, men han gjorde det til en isme at være menneske, han- eller hunkøn sat til side. Han brugte med sin komik og sine litterære evner til at fremme kvindernes ligestilling i Danmark ved at påpege, at kvinder ikke kunne siges at være født dårligere end mænd.
Kampen er god nok
Danske feminister kunne således lære meget af Holberg. At lege feminist herhjemme er at gøre nar af de egentlige fortalere for kvinders rettigheder, og det er ikke mindst at gøre nar af de kvinder, der ikke nyder godt af den ligestilling for loven, som vi har i Danmark. Derfor er det mig også en gåde, hvorfor Kvindernes Internationale Kampdag fortsat kan få danske feminister til at fokusere på netop hjemmefronten. Det er jo trods alt en international kampdag, og der er mange kvinder verden over, der har mere brug for dagens opmærksomhed, end vi har brug for den herhjemme.
Ideen om kvindernes internationale kampdag opstod i København i 1910 under Socialistisk Internationales Kvindekongres, men der er mange andre højdepunkter i nationalhistoriens arkiver om kvinders rettigheder i Danmark:

I 1871 stiftede Frederik Bajer og Mathilde Bajer organisationen Dansk Kvindesamfund. Frederik Bajer var for resten modtager af Nobels fredspris, pacifist og på daværende tidspunkt folketingsmedlem for Det Forenede Venstre. Dansk Kvindesamfund har været meget proaktive inden for kvinders stemmeret, fri abort og oprettelsen af krisecentre. I dag er de desværre mest kendte for deres kamp for at forbyde købesex.
I 1875 fik kvinderne adgang til danske universiteter.
Kvinderne i Danmark fik som nævnt politisk ligestilling i 1915.
I 1924 fik Danmark sin første kvindelige minister, da Nina Bang blev undervisningsminister. Hun var socialdemokrat og marxist ? og det hang jo fint sammen dengang.
I 1957 fik danske kvinder forældremyndighed over egne børn og ligestilledes dermed med deres mænd som værger.
I 1960?erne væltede de danske kvinder for alvor ind på arbejdsmarkedet og forårsagede et stort samfundsøkonomisk boom.
I 1966 blev p-pillen frigivet, hvilket fortsat anses for at være en af de største kvindepolitiske sejre i nyere tid.
Da Danmark blev medlem af EF (det daværende EU) blev vi forpligtet til at overholde ligelønsartiklen i Rom-traktaten, hvorfor Danmark fik en lov om ligeløn i 1976.
I 1984 fik de danske mænd mulighed for at tage barselsorlov.
I 1999 fik vi så meget fokus på ligestilling, at Danmark fik sin første minister for området ? Jytte Andersen fra Socialdemokraterne.
Samme år, som vi fik vores ligestillingsminister, afkriminaliserede man prostitution i Danmark.
I dag har kvinderne overgået antallet af hankøn på de danske gymnasier, hvor hunkøn udgør 60 % &amp;#8211; og det er måske værd at bemærke, at dette resultat er opnået uden kvoter.
Og så skal vi da lige have med, at man under den borgerlige regering i 2009 nedlagde Ligestillingsnævnet, hvorfor klager over kønsdiskrimination blev lagt under Ligebehandlingsnævnet, som også varetager klager over andre former for diskrimination, som f.eks. etnicitet, seksuel orientering m.m.

Opfordringen herfra er enkel, men vigtig. Lad os stå sammen i den internationale kamp for kvinders rettigheder, lige muligheder og lighed for loven. Lad os krydse landegrænserne og droppe det forkælelses- og opmærksomhedstrip, der har fået kvindekvoter og resultatlighed til at ligne den gode idé, det aldrig har været.
Husk at læse de øvrige artikler i serien &amp;#8211; den første, Kvinde, kend din plads, og den anden, Brænd bh&amp;#8217;en og dø alene. Læs også Ludvig Holbergs artikel Kvinders Rettigheder.
</description>
            <author>Nanna Østergaard</author>
            <source url="http://vu.dk/feed/">Venstres Ungdom</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 13:48:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Gælder Fay Weldons dom over karriere også din?</title>
            <link>http://karrieremor.dk/2012/05/gaelder-fay-weldons-dom-over-karriere-ogsa-din/</link>
            <description>{lang: 'da'}&amp;#8220;Karriere er det samme for en kvinde som for en mand: opslugende i 20&amp;#8242;erne, kedelig i 30&amp;#8242;erne, trættende i 40&amp;#8242;er ? og derefter er det bare et job. Det var det faktisk hele tiden.&amp;#8221;
Citatet stammer fra forfatterinden Fay Weldon, som er interviewet i juni måneds udgave af magasinet Liv. And it goes on and on ?
&amp;#8220;Ordet karriere er skabt for at få dig til at arbejde mere og hårdere end dine kollegaer med det formål at blive forfremmet. Er det ikke underligt, at når en mand når de 40 år og opgiver kampen om at nå toppen ? som kun en ud af hundrede kommer i nærheden af ? så har han et hjem og en familie gemt væk et sted. Det har du ikke. Så opgiv ikke dit privatliv for en karriere. Prøv at få begge dele, hvis du vil, men det bliver trættende.&amp;#8221;
For Fay Weldon hænger det sådan sammen. Fair nok. Men ikke for mig.
Jeg mener i den grad, vi er en generation af kvinder, der både kan og vil. Faktisk hører jeg om mange, hvor karrieren ? og kompetencerne ? først for alvor bliver spot on i 40&amp;#8242;erne og dermed mere spændende end nogensinde ? og måske for første gang mere end bare et job.
Jeg mener også, vi i dag er parat til at arbejde på en ny måde, hvor arbejdslivet ikke bliver identisk med &amp;#8220;arbejde mere og hårdere&amp;#8221;, &amp;#8220;en kamp for at nå toppen&amp;#8221; og &amp;#8220;trættende&amp;#8221;. Og hvor karriere ikke nødvendigvis er en stræben efter at udkonkurrere kollegaer og blive forfremmet. På bekostning af privatlivet.
Så kære Fay, karriere er også at realisere det, man dybest set arbejder for. At gøre en forskel ? sammen med sine kollegaer. Bidrage med det, der falder en mest naturligt og dermed lettest. Og tænke, at ordet karriere er skabt for at inspirere os hver især til at finde vores retning indefra og være tro mod den.
Men vi kan jo tænke, hvad man vil. Vi skal bare huske, at det er det, der skaber vores virkelighed ? og muligheder som kvinder.
Hvad tænker du om ordet karriere ? og Fay Weldons dom over det?
 Besøg Lines egen hjemmeside her.
ArrayArrayArrayArrayArrayArray</description>
            <author>Line Dahl</author>
            <source url="http://karrieremor.dk/feed/">For kvinder med ambitioner - når tanker om familie og karriere mødes</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 08:55:33 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Anmældelse a 6 Feministiska myter (Per Ström)</title>
            <link>http://emilkirkegaard.dk/da/?p=2586</link>
            <description>Dænne korte båv handler om feministiske myter om forskællige slags diskriminasjon mod kvender. Jaj har aldrig før læst någet længere på svænsk, så de kom som en overraskelse at de var relativt læt at læse. Jaj brågte ordbågen (SV?DA only) Sprogbro.org tel at oversætte ord som jaj ekke forstod.
Gænerelt, så bør man læse båven ves man tror på nogle a di føljende påstande:

Myt 1: ?Kön är en social konstruktion?
Myt 2: ?Kvinnor får lägre lön för samma jobb?
Myt 3: ?Kvinnor har svårare att göra karriär?
Myt 4: ?Män slår kvinnor?
Myt 5: ?Kvinnor dubbelarbetar?
Myt 6: ?Kvinnor får sämre sjukvård?

Særligt spændende synes jaj at kapitlet om myte 2 var da disse tal formentlig er rægtige for Danmark osse, æller i vert fald tæt på. Sælom båven er kort, så er dæn fyldt mæd kilder, så de er ret seriøst. Ledt over 100 kilder på ~80 sider.
Båven kan osse downloades på forfatterens jæmmeside: http://www.dnv.se/mou/feministiska_myter.htm
Sex_feministiska_myter_bok &amp;lt;&amp;#8211; mirror
</description>
            <author>Emil Kirkegaard</author>
            <source url="http://emilkirkegaard.dk/da/?feed=rss2">Klart Sprog, Klart Sind</source>
            <pubDate>Sun, 13 May 2012 05:43:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Homovielser løber med overskrifterne i amerikansk valgkamp</title>
            <link>http://forside.kvinfo.dk/nyhed/homovielser-loeber-med-overskrifterne-i-amerikansk-valgkamp</link>
            <description>I denne uge sagde præsident Barack Obama som den første amerikanske præsident nogensinde offentligt, at han går ind for, at personer af samme køn skal have mulighed for at blive gift. Kort efter meddelte Mitt Romney, der er republikanernes sandsynlige modkandidat ved efterårets præsidentvalg i USA, at han er lodret imod homovielser. Torsdag kunne de amerikanske medier så fortælle, at Romney i gymnasietiden var med til at mobbe elever, som han anså for at være homoseksuelle. Det undskylder han for nu. Berlingskes Poul Høi analyserer situationen i sin blog på b.dk.
Publish to Facebook
      Publicer til Facebook RSS:&amp;nbsp;
    
            
                    Publicer til Facebook        
        


read more</description>
            <author>jorgen.poulsen</author>
            <source url="http://forside.kvinfo.dk/rss.xml">Kvinfo NYT</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 11:07:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nyheder 09-05-2012</title>
            <link>http://emilkirkegaard.dk/da/?p=2582</link>
            <description>http://politiken.dk/politik/ECE1615545/radikal-ungdom-angriber-sareen-for-haan-mod-kvinder/
På dæn gode side: i fremtiden bliver RV nok mendre telhænger a kvoter ov.lign.
På dæn dårlige side: di tror stadigvæk at dær er et problem som skal &amp;#8216;løses&amp;#8217;.
-
http://politiken.dk/politik/ECE1614989/regeringen-tvinger-firmaer-til-at-have-maal-for-ligestillingen/
Spild a tid ov penge, mæn bædre end kvoter. Måske kunne man ansætte en kvende (sekretær) tel at lave disse rapporter&amp;#8230;  
-
http://www.b.dk/politiko/koebenhavnsk-borgmester-taler-ved-hash-demo
Right about that. Come on, skodregereng. Ekke engang dette kan i gøre rægtigt. Flot når man påstår at være liberal, SF (remember?)
-
http://www.b.dk/nationalt/skoleledere-oensker-kirken-ud-af-skoletiden
Hurra!
-
http://www.version2.dk/artikel/porno-surf-er-mere-sikkert-end-jesusnet-45236
Nice one!
-
http://www.information.dk/300023
De er sjældent at artikler fra dænne avis er værd at læse, mæn dæn hær er ok. Omhandler sænsur, copyright, frit enternæt, sjunalistik m.m. En skam at se at folk fra Google ekke forstår copyright.
-
http://www.180grader.dk/Udland/usa-ingenir-studerende-smidt-i-en-celle-uden-mad-og-drikke-i-5-dage-prvede-at-beg-selvmord
Mere om vordan stofkrigen er en elændig idé.
-
http://www.180grader.dk/Video/s-vil-legalisere-narkotika-i-danmark-i-3-timer
Regerengen var næsten rasjonæl. Almost victory.
-
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/04/192914.htm
?Atomkatastrofen i marts sidste år, hvor fire reaktorer på Fukushima-værket blev ødelagt af et jordskælv, en tsunami og en efterfølgende nedsmeltning, har fået japanernes begejstring for denne energiform til at dale drastisk. ?
&amp;nbsp;
De lyder jo farligt, right? Mæn vordan forholder virkeligheden saj? Atom &amp;#8216;katastrofe&amp;#8217;?
http://en.wikipedia.org/wiki/Fukushima_Daiichi_nuclear_disaster#Casualties
?As of September 2011, there were no deaths or serious injuries due to direct radiation exposures. Cancer deaths due to accumulated radiation exposures cannot be ruled out, and according to one expert, might be in the order of 100 cases.[24]
Frank N. von Hippel, a U.S. scientist, has estimated that &amp;#8220;on the order of 1,000&amp;#8243; people will die from cancer as a result of their exposure to radiation from the Fukushima Daiichi disaster, that is, an increase of 0.1 percent in the incidence of cancer, and much less than the approximately 20,000 people killed directly by the earthquake and tsunami. Because contaminated milk was &amp;#8220;interdicted in Japan&amp;#8221; the number of (mostly non-fatal) thyroid cancer cases will probably be less than 1 percent of similar cases at Chernobyl. Von Hippel added that &amp;#8220;fear of ionizing radiation could have long-term psychological effects on a large portion of the population in the contaminated areas&amp;#8221;.[19]
According to a 2012 Yomiuri Shimbun survey, 573 deaths have been certified as &amp;#8220;disaster-related&amp;#8221; by 13 municipalities affected by the Fukushima nuclear disaster. These municipalities are in the no-entry, emergency evacuation preparation or expanded evacuation zones around the crippled Fukushima nuclear plant. A disaster-related death certificate is issued when a death is not directly caused by a tragedy, but by &amp;#8220;fatigue or the aggravation of a chronic disease due to the disaster&amp;#8221;.[334]? (etc.)
Altså, pretty much no damage at all. Husk på at de er ret misvisende at snakke om døde som følje a kanser fra stråleng. Disse personer dør ekke mæd de samme mæn får blot en større sjangse for at udvekle vesse former for kanser senere i livet. De er bædre at tænke på de som tabt levetid. Desuden så kan man nå at lave fremskridt endenfor kanser forskneng på dæn tid, så tja, not much harm done.
Dette kan man jo fint sammenligne mæd effækterne a dæn panik som blev udløst:
?45 patients were reported dead after the evacuation of a hospital in Futaba due to lack of food, water and medical care as evacuation was delayed by three days.[316]
The Associated Press reported that fourteen senior citizens died after being moved from their hospital which was in the Fukushima plant evacuation zone.[317]
On 14 April 2011, it was reported that the oldest resident of Iitate, a 102-year-old, committed suicide rather than to leave following the announcement of his village&amp;#8217;s evacuation.[318]?
Sigh! Fear mongering at its finest. Nuclear power ftw.
-
http://www.180grader.dk/Krimi/endnu-et-enkeltstende-tilfaelde-fire-personer-kniv-overfaldet-p-nrrebro
Di klarer de godt politikerne. Di kan verken fende ud a de mæd stoflovgivnengen æller endvandre, mæd di forudsigelige resultater. gg no re
-
http://www.180grader.dk/Politik/unge-lollaendere-drak-faelg-og-aflbsrens
?De havde drukket en livsfarlig blanding af fælgrens og kautisk soda, oplyser TV2 Øst
Blandingen er tæt på stoffet fantasy, der bruges i teknomiljøet. Og det kan være livsfarligt.?(fra ariklen)
?Mon de unge havde indtaget noget så tosset, hvis de havde kunnet købe euforiserende stoffer af ordentlig kvalitet under ordnede forhold?? (fra 180grader)
Formentlig ekke.
-
http://www.bt.dk/danmark/hovedstaden-vil-lave-plejehjem-for-nydanskere
Voluntary racial segregation anyway?
-
http://jp.dk/indland/article2767679.ece
inb4 signalpolitik
-
http://www.b.dk/tech/pfft-nu-er-du-fuld
Cool idé, mæn altså quantum sensations? Come on&amp;#8230; I dette telfælde giver de da i de mendste metaforisk meneng. Sensations som kommer ledt a gangen (i &amp;#8216;kvanter&amp;#8217;).
-
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/08/153843.htm
http://ing.dk/artikel/129028-googlebil-faar-foerste-foererloese-nummerplade
That feel when the future is here, now. Se filmen!
-
http://ing.dk/artikel/129030-nu-kommer-der-hurtigere-internet-og-bedre-mobildaekning-i-tog
Ja&amp;#8230; sker de mån dænne gang? Ves man googler ?DSB internet tog gratis?, så kan man se at di har snakket majet om dette, ov ekke gjort någet. Arriva, dærimod, har haft enternæt i mange år. Javist så falder de ud engang i mællem, mæn de er langt bædre end engenteng.
-
http://politiken.dk/indland/ECE1619137/maend-og-kvinder-har&amp;#8211;forskellige-droemmejob/
Ækstra ækstra! Nyhed! Ny Kaptajn Åbenlys rapport viser at mænd ov kvender er forskællige!
- De forstår vi ekke. Sagde feministerne ekke at&amp;#8230;?
-
http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2012/05/06/ung-smuk-og-i-hoje-haele/
ASH har helt ret i dette. Sådan bliver de nok ved mæd at være.
</description>
            <author>Emil Kirkegaard</author>
            <source url="http://emilkirkegaard.dk/da/?feed=rss2">Klart Sprog, Klart Sind</source>
            <pubDate>Wed, 09 May 2012 05:58:29 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Norske mødre har det bedst</title>
            <link>http://forside.kvinfo.dk/nyhed/norske-moedre-har-det-bedst</link>
            <description>Norge er det land i verden, hvor det er bedst at være mor. Det fastslår en rapport fra Red Barnet, som placerer Danmark på en femteplads. Årsagerne til, at norske mødre har bedre forhold end danske, forklares med, at norske kvinder i højere grad bruger prævention og i gennemsnit lever to år længere end danske kvinder. Derudover er der flere mindre forskelle at spore, som at norske børn går længere i skole, og at der er flere kvinder i det norske parlament. Til gengæld har danske kvinder længere og bedre betalt barsel. 
Publish to Facebook
      Publicer til Facebook RSS:&amp;nbsp;
    
            
                    Publicer til Facebook        
        


read more</description>
            <author>Sofie Hviid</author>
            <source url="http://forside.kvinfo.dk/rss.xml">Kvinfo NYT</source>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 11:02:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Djøf: Advokatbranchen en syg patient, når så få kvinder bliver partnere</title>
            <link>http://forside.kvinfo.dk/nyhed/djoef-advokatbranchen-en-syg-patient-naar-saa-faa-kvinder-bliver-partnere</link>
            <description>?Diagnosen på branchen er, at vi har at gøre med en syg patient?, sådan siger advokat Martin Cumberland, formand for Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i Djøf, til Berlingske Business Magasin om de meget få kvindelige partnere, der bliver udnævnt i advokatbranchen. Det skal ses i forhold til, at 60 procent af nyuddannede jurister er kvinder, og det vil inden for kort fremtid stige til 65 procent. Samtidig er kun 15 % kvinder blandt Danmarks 10 største advokatfirmaer med over 500 partnere.
read more</description>
            <author>anita</author>
            <source url="http://forside.kvinfo.dk/rss.xml">Kvinfo NYT</source>
            <pubDate>Thu, 03 May 2012 13:11:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Audio: Mark Steyn, Paul Westcott, John O?Sullivan, Michael Graham</title>
            <link>http://universalgeni.wordpress.com/2012/05/03/audio-mark-steyn-paul-westcott-john-osullivan-michael-graham/</link>
            <description>
</description>
            <author>Universalgeni</author>
            <source url="http://universalgeni.wordpress.com/feed/">Veritas Universalis</source>
            <pubDate>Thu, 03 May 2012 08:51:55 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

