De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et magi http://www.overskrift.dk Fri, 20 Apr 2012 15:01:18 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.eventuelt.org/?p=22058&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=weekendguide-14 Hermed ugens weekendguide! Fyldt med forårsfornemmelser, skattekort, cupcakes, smækker rock og flere kager. Don’t miss out!       F R E D A G Aarhus Comedy Festival, Aarhus kl. 19:30, varierende pris Fra d. 16.-23. april er der Comedy Festival i Aarhus, og derfor er der en mængde forskellige arrangementer rundt i Aarhus. Fredag aften kan du og vennerne blandt andet grine af Michael “MC” Christiansen fra p3’s Tjenesten, som optræder med sit første one-man show. Det sker på Ambassaden kl. 19:30. Læs mere HER. Marie Key, V58 kl. 20:00, 100kr Hvis du er mere til et følsomt indslag i form af skrøbelige toner, kan du også tage til koncert med Marie Key på v58. Marie Key, som var nomineret til P3-prisen, har netop udgivet et nyt album, I Byen Igen, hvor hun synger personlige sange om det skræmmende i forelskelsen. Læs mere HER. Six Barrel Syndicate Foto: Simon Jeppesen   L Ø R D A G   We only come out at night, Charlotte Fogh Contemporary kl. 11-15:00, gratis   Lørdag er din sidste mulighed for at se Ragnar Perssons udstilling hos Charlotte Fogh, så hvis du ikke har set den burde du måske tage derned. Læs mere HER.     Kunst I Krogene, Hele Aarhus 16:00-23:00, gratis Frontløberne giver dig en gratis mulighed for at gå på oplevelse i Aarhus og opleve byen vi kender så godt på ny. Få fat i et skattekort og find små kulturelle guldkorn rundt om i byen. Læs mere HER. Release-party og koncert med Julie Michelsen, Fatter Eskil kl. 20:00-22:00 er der gratis entré, 22:30 er der fuldlængde koncert (40kr) Aarhusianske Julie Michelsen holder release-party for sit nye solo-album på Fatter Eskil, hvor du kan komme gratis ind og få cupcakes mens du lytter til toner fra Julies nye album. Kl 22:30 vil Julie spille koncert i fuld længde. Læs mere HER. Six Barrell Syndicate, Escobar kl. 20:30, gratis Trænger du til fed rock med lækre riff’s, fræk vokal og medrivende energi – musik til din indre svinehund – er Escobar stedet for dig lørdag aften. Six Barrell Syndicate spiller koncert på Escobar, og med øl til 25kr – what’s not to like? Læs mere HER. Byt din taxa-bon til en kold øl, Aarhus 00:00-06:00 Når du engang lørdag nat stiger småslingrende ind i en taxa på vej hjem, så husk og få bonen med hjem, hvis du kører med Aarhus Taxa. Aarhus Taxa har nemlig startet et samarbejde med flere af de aarhusianske caféer og restauranter, hvor du kan få byttet din taxa-bon til en øl eller rabatter, næste gang du er i byen. Læs mere HER. S Ø N D A G Kageweekend, Den Gamle By kl. 10:00, 75kr for kaffe og kage ad libitum Forhåbentlig det ikke regner meget søndag, så man kan snige sig ned i Den Gamle By og smage det legendariske sønderjyske kagebord, og høre, se og læse om kagens historie, hvis man er til den slags. Læs mere HER. Magisk søndag, Café Under Masken kl. 14:00, 50kr Du kan også fejre søndagen med spas og trylleri på Café Under Masken, hvor komikeren Thomas Warberg er vært for dagen. Der er lovet både spænding, spas og mystik! Eventuelt.org ønsker jer alle en fabelagtig weekend! Kira Bang-Olsson EVENTUELT.ORG Fri, 20 Apr 2012 10:00:31 +0100 http://anetteoster.wordpress.com/2012/04/14/ikke-alt-taler-flere-gensyn-hvid-magi-gor/ Billedet er lånt her. I går genså jeg Sort Samvittigheds fantastiske teaterkoncert, Hvid magi, den mest fantastiske og imponerende fortolkning af Anne Linnets musik. Jeg så også forestillingen for et år siden og var også den gang vild af begejstring … Læs resten → anetteoster Anette Østers Blog Sat, 14 Apr 2012 10:50:22 +0100 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/04/04/only-yesterday/ Det føles afgjort som om, at det kun var i går, at jeg for alvor begyndte at anerkende japanernes evner til at lave tegnefilm - anime - hvilket selvsagt kan ses på med beklagelse, hån, ynk og ærgrelse. Den anerkendelse falder nogenlunde sammen med, at jeg er begyndt at læse japanske tegneserier. Også noget af en øjenåbner, skal jeg hilse og sige. Jeg kan jo ikke rigtigt forklare, hvorfor jeg har holdt mig på afstand af dem i alle disse år. Det er egentlig lidt mærkeligt. Jeg er - og har altid været - glad for både tegneserier og -film, men nok også altid været alt for traditionalistisk og vanebundet; noget jeg har fået med hjemmefra. Jeg er nemlig vokset op med Anders And & Co, og Walt Disney har altid stået mit hjerte nært. Det gør han og hans arv stadig; jeg elsker de fleste af de tegnefilm, de har leveret. Og Pixar med, for den sags skyld. Jeg elsker den særlige magi og særlige humor, de som oftest formår at få puttet ind i deres film. Jeg har også (alt for længe) holdt mig til den belgiske, europæiske skole, hvad angå de serier, jeg har valgt at læse - og læse igen. Men det ene udelukker jo som bekendt ikke det andet, og lige nu læser og ser jeg med stor lyst for at stille en glubende appetit; jeg kan næsten ikke følge med. Og i stedet for fortrydelse, vælger jeg at se det som en gave. En ny verden der åbner sig. I går fik jeg så endelig set Isao Takahata’s Only Yesterday, som ikke gjorde andet end at bekræfte mig i, hvor gode japanerne egentlig er til det med tegnefilm. Det burde ikke komme som nogen stor overraskelse for mig, idet jeg længe har vidst at japanerne (, kineserne og koreanerne) laver fantastisk fine spillefilm. Seneste eksempel fra min hjemmebiograf er Departures. Men de kan så meget mere med deres tegnefilm, og de ved det godt. Isao Takahata siger selv følgende i den produktionsdokumentar, som findes på den udgave af Only Yesterday, som jeg har (interview ca. anno 1990): Live action films are so common these days, that they’re becoming a part of reality. I don’t think audiences really ‘watch’ live action features carefully. However they’d forced to with an anime feature, because anime capture the things we do and reflect reality more solid, than it really is. Personligt tror jeg, at det netop er anime-instruktørernes evne, lyst og vilje til at tage realistiske og seriøse (og ofte voksne) problemstillinger op, som giver deres tegnefilm en ekstra dimension. For, lige så meget godt, man kan sige om Disney, så må man jo også bare erkende, at det let kan virke, som om, at de lider af berøringsangst i visse henseender. . Den angst lider japanerne ikke af. Tværtimod. De går lige til bidet. Det betyder dog ikke, at filmene mangler hverken humor eller magi; særligt en fyr som Hayao Miyazaki excellerer i det, jeg vil kalde magisk realisme - og opfindsomheden er tilsyneladende uendelig (som er listen af gode eksempler, derfor skriver jeg ingen). Det skorter dog heller ikke på magiske stunder i Only Yesterday. På fortrinlig vis blander den to spor, fortid og nutid. I nutidsporet følger man den nu 27-årige Taeko i hendes sommerferie, en ferie hun bruger på at arbejde på en gård på landet, en slags kompensation for oplevelser hun aldrig fik som barn. Med på rejsen har hun den tiårige udgave af sig selv, sammen med hvem hun genkalder sig muntre og knap så muntre minder fra sit sene barndomsår. Det er simpelthen fremragende fortalt og udført. Det er eminent animeret og sublimt tegnet; baggrundene er fra tid til anden så smukke, at de tager mælet fra én. Filmen får mine varmeste anbefalinger. En af de nærmeste dage skal jeg så se samme instruktørs Grave of the Fireflies, og selv om jeg godt på forhånd ved, at det er en tung sag, så glæder jeg mig faktisk allerede … som mit tiårige alter ego gjorde, når jeg tilbragte Første Juledag i familiens skød og utålmodigt ventede på Disneys Juleshow. Den gang var det forudsigeligheden - piftet op med en lille overraskelse til sidst - som gjorde udslaget; nu om stunder er det uforudsigeligheden. M! mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Wed, 04 Apr 2012 12:37:15 +0100 http://breakingfree.dk/annenikoline/?p=14556 Bagsideteksten: Sophies første semester på Hex Hall er ret dramatisk. Først bliver hun hjemsøgt af sin onde oldemor. Så bliver hendes bedste veninde anklaget for mord. Derefter finder Sophie ud af at hun slet ikke er heks, men kvart dæmon. Det værste er at Archer, som hun er vild med, viser sig at være dæmonjæger. Sophie ønsker at komme af med sine dæmoniske kræfter og bliver sendt til Rådet i London. Her bliver hun hvirvlet ind i en verden af mørk magi, hemmeligheder og sammensværgelser. I det mindste slipper hun for at bekymre sig om Archer, eller gør hun? Anmeldelse: Hvilken vederstyggelighed! Normalt bestræber jeg mig, så vidt det er muligt, på at fremhæve det positive ved en bog, som jeg personligt selv ikke brød mig om, i et forsøg på ikke at farve jer læsers førstehåndsindtryk for meget, men Demonglass af Rachel Hawkins er simpelthen en forfærdelig bog på alle punkter. Faktisk var bogen så ringe, at det forekom mig umuligt at afslutte den; en tommelfingerregel siger, jeg, at de første hundred sider af en bog, fortjener at blive læst, før den bliver forvist, men når der reelt ikke sker noget på de første 150 sider, hvordan kan bogen så være læseværdig, når det, der efølgende sker er klichéer, langt de fleste allerede har stiftet bekendtskab med før? ?’None of this makes any sense!’ ‘I’m beginning to think I should make that the title of my autobiography.’? Udfra ovenstående citat lyder bogen da meget sjov, og selv hvis man er fan af den første bog i serien, kan jeg kun forestille mig, at nummer to i rækken vil skuffe, da den er så lav på handling, og der allerede er mangler at spore i forfatterens måde at skrive på, og som ligner Stephenie Meyers. Er man fan af tephenie Meyers måde at skrive på, vil man sikkert ikke se skrivestilen som noget problem, men som kræsen læser, vil alle alarmklokkerne om dårlig bog sætte igang. Hovedpersonen ligner til forveksling den typiske heltinde i denne kategori, og hele plottet er alt for gennemskueligt. ?It sucks that we miss people like that. You think you’ve accepted that someone is out of your life, that you’ve grieved and it’s over, and then bam. One little thing, and you feel like you’ve lost that person all over again.? Personligt bryder jeg mig ikke om bøger, der anvender slang eller bandeord, medmindre det tjener et specifikt formål, hvilket det ikke er tilfældet med denne bog. Måske bruges det for at gøre bogen virkelighedstro, men efter min mening er det smagløst fordi det kun svækker bogen yderligere. Jeg ser derfor ingen grund til, at nogen skal pine sig selv med denne bog eller serien i det hele taget, da der findes langt bedre ungdomslitteratur i den paranormale afdeling. Sidst men ikke mindst, kære forfatter, du kan ikke bruge ‘Hagrid’ og ‘hot’ i samme beskrivelse af en person; det virker ikke! ORIGINAL TITLE: The Secret Life of Bees DANSKE TITEL: Dæmonglas FORFATTER: Sue Monk Kidd FORLAG: Penguin SIDEANTAL: 302 UDGIVELSESÅR 2002 ISBN-13: 978-0-1420-0174-5 admin A note of madness Sun, 01 Apr 2012 09:11:25 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/iedtwodth/~3/qBypfNb1ac0/ Godt lavet … Mere på iEdtwodth.dk Henrik Finn Edtwodth Andersen iEdtwodth Sat, 24 Mar 2012 16:33:18 +0100 http://apokalyptisk.wordpress.com/2012/03/20/rifter-i-virkeligheden/ Et af ?problemerne? ved apokalyptisk kultur er det relativt begrænsede antal af forskellige måder jorden kan gå under på. Meteorer, rumvæsener, global krig, pandemier og (siden 1968) zombier er blandt de mest yndede former for undergang. Disse konventioner påvirker følgelig hvordan den post-apokalyptiske verden ser ud. Udviklerne bag bord-rollespillet Rifts mente åbenbart det var på [...] Schjönning Apokalyptisk Tue, 20 Mar 2012 11:36:19 +0100 http://www.gamesector.dk/2012/02/28/king-arthur-ii-the-role-playing-wargame/ Hvad for et rollespil? Spillets titel erklærer, at spillet er en blanding af rollespil og krigsspil. Desværre holder det ikke helt vand i virkeligheden. Selvom man med lidt god vilje kan se rollespilselementer i den måde historien forløber og i dine hæres optjening af erfaring, så er King Arthur II nærmere en blanding af adventurespil og krigsspil. Spillet er delt op i en strategisk del, der foregår på et stort og detaljeret kort over England, hvor hovedparten af spillet foregår, samt en taktisk del hvor du udkæmper slag i real-time mod hære bestående både af mennesker, men i høj grad også af sagnvæsener. I adventure delen traver du England tyndt og løser opgaver i god gammeldags tekstbaseret adventure stil. Her bliver du præsenteret for dilemmaer præsenteret i tekst på skærmen ? tekst, der samtidig bliver læst op af en af spillets allesteds nærværende oplæsere ? og du bliver præsenteret for et antal valgmuligheder, der bestemmer i hvilken retning dit eventyr udvikler sig. Desværre er det småt med reelle valgmuligheder i spillet. Dine quests går mest ud på at score point på enten ?god skalaen? eller ?ond skalaen? for derigennem at få nye magiske ting eller nye magiske enheder til din hær. Selvom spillet har et stort strategisk kort over England, der ser ud som om det kunne være revet ud at Total War serien, så bestemmer du ikke ret meget af spillets udvikling, men bliver snarere trukket rundt fra mission på den vej, der er lagt ud fra udviklernes side. Kluddermor i kæmpestørrelse Til afveksling fra dine opgaver er der store slag, der hele tiden dukker op. Her er inspirationen fra Total War igen tydelig, men dine enheder er næsten umulige at styre og kontrollen over kameraet er næsten endnu værre, så i løbet af kort tid degenererer alle slag til en stor nærkampsklump, hvor vinderen er den, der først får massakreret modstanderen med magiske ildkugler og lynild. Kort og godt, så er kampene forrygende flotte og detaljerede at se på men hamrende kedelige at spille. Hvis ikke det var fordi du er nødt til manuelt at fyre ildkugler og trylleformularer mod fjenden, så kunne du lige så godt tage opvasken eller lufte hunden imens. Rigtigt grumt bliver det efterhånden som dine hære optjener erfaring og magiske evner, for herefter bliver hvert eneste slag en triviel øvelse, der bare skal overstås, med dig som sikker vinder næsten uanset hvor tåbeligt du bærer dig ad rent taktisk. Ikke kun i slagene, men gennem helle spillet er det tydeligt at der er lagt stor energi i at skabe en flot og bred detaljerigdom. Alting oser af kvalitet, lige fra de tegnede illustrationer der følger med adventure delen over det detaljerede kort over England til de vanvittigt flotte slag. På lydsiden har man valgt at lave stemmeindtaling på praktisk talt hvert eneste ord og sætning i spillet. Kvaliteten af stemmeskuespillet er af voldsomt svingende kvalitet, fra det fremragende og indlevende til det direkte latterlige, når kvindelige karakterers stemmer f.eks. er indtalt af mænd. Spillet er så tungt på tekst og oplysninger at store dele på den måde kommer til at virke fuldstændig som om man sidder og lytter til en lydbog akkompagneret af billeder. Alene spillets intro når man starter op første gang tager næsten 20 minutter at komme igennem. Flot at se på, men langt fra sjovt Der er rigtigt mange gode takter og ideer i King Arthur II og kvalitet og sans for detaljer fornægter sig ikke. Desværre dækker den fine indpakning over et spil der ikke er særligt sjovt. Adventure delen fungerer mest af alt som en interaktiv lydbog, hvilket ikke er hvad man forventer af et spil, der hævder at være en blanding af rollespil og krigsspil. Action er der til gengæld masser af i slagene. Disse er desværre bare, i bedste fald, kedelige og i værste fald direkte frustrerende. Med mindre man har en stærk fetich for England i tiden med Kong Arthur, Morgana, Sir Lancelot og ridderne af det Runde Bord, så er det desværre forbandet at anbefale King Arthur II for andet end de pæne billeder og en velfortalt historie. Jesper Søtofte Gamesector.dk Tue, 28 Feb 2012 14:39:48 +0100 http://komklartigennem.wordpress.com/2012/02/13/din-blogger-forfort-af-magiske-vaesner3/ Det var så betagende, at jeg kom HEELT og aldeles ind i nuet og – gisp – helt glemte at blogge til dig kære læser! Det håber jeg du kan bære over med, når du ser disse billeder Advarsel, de kan fremkalde stærk længsel efter at være sammen med de magiske væsener, der bidrager til [...] fabriciuscom Kom klart igennem! Mon, 13 Feb 2012 13:03:00 +0100 http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-efterlyser-oplevelser-med-spogelser Hvis du har mødt et spøgelse ? eller haft andre ?paranormale? oplevelser ? vil danske forskere meget gerne høre din historie. Den kan du fortælle på et nyt website. Ellefolk levede i skoven. Ellepigerne var så ufatteligt smukke, at de nemt kunne friste en mand til at danse med sig. Men mandens dans var kun lystig, indtil han så ellepigens ryg. Den var hul og uhyggeligt grim. Når den intetanende mand endelig opdagede den uheldige feature ved tøsen, var det som regel for sent. Så var den stakkels mand blevet sindssyg – ellevild. læs mere ne@videnskab.dk Seneste fra Kultur & Samfund Thu, 09 Feb 2012 03:46:00 +0100 http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-efterlyser-oplevelser-med-spogelser Hvis du har mødt et spøgelse ? eller haft andre ?paranormale? oplevelser ? vil danske forskere meget gerne høre din historie. Den kan du fortælle på et nyt website. Ellefolk levede i skoven. Ellepigerne var så ufatteligt smukke, at de nemt kunne friste en mand til at danse med sig. Men mandens dans var kun lystig, indtil han så ellepigens ryg. Den var hul og uhyggeligt grim. Når den intetanende mand endelig opdagede den uheldige feature ved tøsen, var det som regel for sent. Så var den stakkels mand blevet sindssyg – ellevild. læs mere ne@videnskab.dk Thu, 09 Feb 2012 03:46:00 +0100 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/02/08/vandfarvetryllekunstner/ Der er, i mine øjne, ikke mange nulevende fortællere, der kan materialisere magi som vandfarvetryllekunstneren Jimmy Liao. Måske så få som ingen. Så meget stod mig klart allerede for nogen år siden, da jeg - i en dovenledig stund henslængt på en rød sofa i et brændeovnsopvarmet atelier i Gudhjem på Bornholm - havde læst, og straksefter genlæst og ladet mig forføre af hans lille kærlighedsperle A Chance of Sunshine (ak, Kærlighed ved første blik, er den noget fattigere titel på dansk). En følsom, sart og smukt illustreret fortælling om kærlighedens vildveje, baseret på Wislawa Szymborskas digtsamling En kat i en tom lejlighed (som jeg så ikke har læst endnu, da den har vist sig vanskelig at få fat på). Samme fornemmelse sidder jeg med nu, hvor jeg næsten lige har sluppet den alvorlige The Blue Stone. Og sådan havde jeg det også, da jeg lige havde lagt When the Moon Forgot fra mig. Den lille, smukke historie om dengang, da månen blev syg og helt glemte at stå op kommer hele vejen rundt, sparsom i tekst, men rig, åh, så rig i sit billedsprog, og udgangsordene from then on the boys dreams are always filled with moonlight får mig til at tude, både af lykke og af sorg - og udråbe: Det vil jeg også opleve. Men drengen i fortællingen er heldigvis for stor til sin egoisme og alt ender som det skal, heldigvis, for vi kan stadig se månen højt på himlen … særligt på frostkolde, klare nætter, som dem vi oplever lige nu. Det er ikke noget tilfælde, at Liao i alle tre tilfælde efterlader mig med bankende livsforelsket hjerte og lykkelige tårer i øjnene. Hans evigt poetiske vandfarvebilledsprog taler lige direkte til (romantikeren i) mig. Og hans altid fuldt-udfoldede fantasi får mig til at ønske at blive/være barn igen - noget ellers ikke mange og ikke meget i verden længere formår. Han er en sand vandfarvetryllekunstner. M! PS.: Efter lang tids ihærdig søgen efter netop Kærlighed ved første blik, der længe har været udsolgt fra forlaget, ser jeg ud til endelig at have heldet med mig. Gengengenlæsningsglæder venter mig; jahu! Alle viste illustrationer er naturligvis (c) Jimmy Liao … mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Tue, 07 Feb 2012 23:33:10 +0100 http://voresvirkelighed.dk/?p=531&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=tryllekunstner-med-doktorgrad-i-hvid-magi Ind i mellem kan jeg godt få den opfattelse, at alle vi pædagoger burde have haft et ophold på Hogwarts for at få ovennævnte titel. Opstår der vanskeligheder, forventes det nogle gange, at vi med et trylleslag kan få dem til at gå væk. Især efter at have fulgt de seneste dages debat omkring forældres rolle i deres børns opvækst. Debattens hjørnesten har været: Forældrene skal have fokus på, at selvom deres børn er skønne individuelle mennesker, så skal de også kunne indgå i de fællesskaber som daginstitutioner og skoler er. Jeg er helt enig. Arbejdet i vort regi fordrer selvfølgelig, at vi er dygtige fagpersoner, men det er også nødvendigt, at forældrene og børnene bakker op om de retningslinjer vi sætter. Et eksempel på det modsatte hørte jeg i radioen forleden: En lærer blev ringet op af en forælder. Det handlede om en forårskoncert i skolen. Forælderen spurgte om læreren kunne sørge for, at deres barn kom til at stå forrest midt for, Så kunne forælderen bedre filme? Et enkelt eksempel fra egen virkelighed: I en klasse på et højere klassetrin var der nogle problemer med at få det sociale liv til at fungere, og jeg var i den forbindelse i klassen for at lave et forløb, der skulle gøre klassen socialt mere velfungerende. På et tidspunkt sendte jeg et brev med eleverne hjem. De skulle sammen med deres forældre diskutere nogle spørgsmål. Et af spørgsmålene lød: Hvad kan dine klassekammerater ønske du gør, for at 7x bliver en endnu bedre klasse at være i? Af de svar jeg fik, fremgik det at 4 elever ikke mente, de selv burde ændre adfærd, men de havde alle 4 forslag til hvad resten af klassen kunne gøre anderledes, og hvad læreren og jeg burde gøre. Pointen på denne lille historie er, at det gør det fremtidige sociale arbejde i en klasse vanskeligt, når 4 elever ikke mener de har nogen andel i klassens problemer, men derimod mener alt bliver bedre, bare de andre ændre sig. Det hele handler om det samlede billede. Hvordan kan jeg/vi hjælpe med til for at ændre en given kontekst, og her har både børn og forældre et stort ansvar. Jeg er en stor fortaler for vore offentlige daginstitutioner og skoler. Det er her vore børn møder menneskers forskellighed for første gang. Det er her vore børn skal lære at indgå i et fællesskab. Vi arbejder med at få denne proces til at lykkes, men vi kan ikke gøre det uden hjælp fra børnene og deres forældre. Vi professionelle kan ikke ændre på en fastlåst situation uden positive medspillere, som er villige til at flytte sig. Det er vigtigt, at der kommer fokus på denne del af vores virkelighed. Michael Moeller Nielsen Sat, 04 Feb 2012 12:14:50 +0100 http://marianneleer.dk/2012/01/ivaerksaetteri-gor-mig-kedelig/ 31. januar 2012, første måned af januar er ved at sige farvel og måske er jeg ved at sige goddag til de resten af 2012. Min kæreste spørger mig i går, om hvad jeg vil opnå i dette halve år af 2012. Jeg svarer, at finde ud af hvad jeg med glæde kan hjælpe andre [...] Marianne Leer Tue, 31 Jan 2012 18:40:01 +0100 http://marianneleer.dk/2012/01/ivaerksaetteri-gor-mig-kedelig/ 31. januar 2012, første måned af januar er ved at sige farvel og måske er jeg ved at sige goddag til de resten af 2012. Min kæreste spørger mig i går, om hvad jeg vil opnå i dette halve år af 2012. Jeg svarer, at finde ud af hvad jeg med glæde kan hjælpe andre [...] Marianne Leer Tue, 31 Jan 2012 18:40:01 +0100