De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et matematik http://www.overskrift.dk Thu, 24 May 2012 23:01:14 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://tell.breakingfree.dk/afvigelsesmanovre Okay, så eksamensudtrækningsdag og jeg er ikke særligt gode venner. Jeg hader, at vågne op, og skulle tjekke hvad jeg skal op i. Jeg kunne også have ventet til klokken 00.01 dage forinden, men så havde jeg på fornemmelsen, at jeg ikke ville få sovet efterfølgende… Lad os bare være ærlige: Jeg kunne have trukket alt andet, og så ville jeg lykkeligt have hoppet op og ned. Det gjorde jeg ikke, og jeg havde noget nær en crappy sidste skoledag. Jeg havde håbet, at eftermiddagens planlagte Malmö-tur ville være turen, hvor jeg rigtigt kunne glæde mig over, at jeg for evigt og altid var færdig med matematik, men i stedet blev den en eller anden form for afvigelsesmanøvre. Ikke desto mindre blev jeg enig med mig selv om, at jeg har andet at tænke på end lige akkurat matematikeksamenen, som først ligger i slutningen af juni måned. I sidste ende var det guld værd at få lov at komme lidt væk. Jeg fik da også indbragt lidt på vores (varme) tur over sundet. Blandt andet dette fine bomuldsgarn, som jeg overhovedet ikke havde tænkt mig at købe, men bare gik og miksede med hinanden for sjov, for at se, hvordan de forskellige farver passede med hinanden. Da jeg et minut senere kom tomhændet hen til min mor, som var i færd med at granske lynlåse i alskens farver og størrelser, kiggede hun undrende på mig. Det endte med, at bomuldsgarnet havnede i kurven? og nu har jeg et muligt tæppe i tankerne: Derudover var jeg et smut i Akademibokhandeln, og man kommer ikke uden om, at de svenske boghandlere har et meget større udvalg, når det kommer til praktiske, søde og fine kontorartikler. Som denne mappe, hvor jeg for fremtiden skal have alle mine papirer, jeg får forskellige steder fra. Når det kommer til fx studiekalendere, så har jeg også altid købt dem i Sverige, fordi de bare har et meget større udvalg, og præcis, som jeg kan lide det, er de altid i alle mulige fine farver og mønstre. Nam! Vores sidste familiemedlem skulle da heller ikke snydes, når vi sådan indbragte alskens goder fra den anden side af sundet, så da vi til sidst var inde og handle dagligvarer, faldt vi over hendes nye, fine griseven? Hun skal stadig lige vænne sig til, at den grynter, når hun begejstret overfalder den. Katja Katjas blog Thu, 24 May 2012 18:04:34 +0100 http://www.justnikoline.dk/arsprove/ I dag har jeg været til engelsk årsprøve.. I denne varme puha!! prøven tog 5 timer:(. Heldigvis havde jeg dejlig koldt vand med, og masser af frugt! Vi trak matematik til vores eksam, og det er mundtlig:(. Jeg kommer til at dø, hader det virkelig!! Men heldigvis har jeg valgt det op på B, så det er kun en årsprøve, men alligevel.. Jeg skal stå og forklarer om alt muligt matematik.. JEG GIDER BARE IKKE! ORK MAN!! ER TRÆT AF DET, TRÆT AF DET!! EmilieRune Justnikoline - Nikoline Brix Thu, 24 May 2012 17:36:51 +0100 http://twitter.com/SoniaSuhl/status/205613573404246016 @larkedahl skulle vi det? ;-) #matematik http://t.co/2ehFfgiW Twitter / SoniaSuhl Thu, 24 May 2012 12:57:51 +0100 http://twitter.com/SoniaSuhl/status/205613573404246016 @larkedahl skulle vi det? ;-) #matematik http://t.co/2ehFfgiW Twitter / SoniaSuhl Thu, 24 May 2012 12:57:51 +0100 http://twitter.com/larkedahl/status/205575665867702272 I haven #matematik http://t.co/Yya13lwr Twitter / larkedahl Thu, 24 May 2012 10:27:14 +0100 http://twitter.com/lassefrom/status/205407566208053248 @Sportenkortdk @ffjeldgaard ændringen skal holdes op i mod indextallet #matematik #huskDelta Twitter / lassefrom Wed, 23 May 2012 23:19:14 +0100 http://www.justnikoline.dk/hej-sol-hej-sommer/ årh hvor er jeg bare lykkelig over at der endelig er blevet godt vejr! men ja idag var jeg jo til dansk skriftlig eksamen, hvilket faktisk gik som smurt, er egentlig lidt benovet over hvor nemt det gik for mig, var færdig efter ca 1 ½ time! så der har sgu været fart på og syntes mit resultat blev okay godt!, skrev om reality programmer, om holdninger, meninger og den slags! ! Derudover var planen at jeg skulle have været på biblioteket og skrive ansøgninger og så lige rette i min matematik synopsis! – men kom jeg ikke, havde så ondt  i mine fødder og mit hoved bankede bare, men heller ikke smart at gå hjemme fra uden noget at drikke, udover en cola! -.- .. men ja det må ordnes imorgen efter skriftlig matematik eksamen ! Og sig mig lige en gang?? hvor bliver jeres kommentarer af? SAVNER DEM! VonLildal Justnikoline - Nikoline Brix Wed, 23 May 2012 21:30:15 +0100 http://itifagene.dk/boernehavleklasse/forfattere-til-www-itifagene-dk/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=forfattere-til-www-itifagene-dk Hej Dette site er jo i høj grad jeres og derfor vil vi meget gerne – altså det kunne være fedt –  hvis I havde lyst til at være forfattere på sitet. Det ville betyde,  at I kunne skrive indlæg og vise jeres gode undervisningsforløb til hele Helsingør. Mulighederne for at få respons på dem er der også og ligeledes kunne I debattere med andre lærere. Hvis I har lyst til at være en af dem som deler jeres erfaringer med andre lærere eller SFO ansatte i kommunen, så skriv gerne til mig Så skal jeg nok sørge for at det bliver sat op! Morten, konsulent for dansk, it og medier mail: mov12@helsingor.dk     Morten Ovesen itifagene Wed, 23 May 2012 11:25:31 +0100 http://eftersidderen.wordpress.com/2012/05/23/hovsa/ eftersidderen Eftersidderen Wed, 23 May 2012 08:52:31 +0100 http://itifagene.dk/penalhuset/hvor-mange-gange-skal-et-papir-foldes-for-at-na-til-manen/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvor-mange-gange-skal-et-papir-foldes-for-at-na-til-manen I har sikkert tænkt lidt over, hvad man kan bruge de videoer som ligger oppe til venstre på sitet til Her er en et godt eksempel – hvis I arbejder med matematik og eksponentiel vækst, så er denne video et rigtigt sjovt og lærerigt indslag: Morten Ovesen itifagene Tue, 22 May 2012 09:50:32 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Skolestuen/~3/8KgtJseFoHE/flg-bloggen-matematik-med-ipad.html En 7. klasse på Fredensborg Skole har sammen med deres lærere lavet bloggen Matematik med iPad, hvor de deler ud af deres erfaringer med at lære matematik med iPads. Kære 7. klasse.... Hvor er det bare en god idé.... I ryger da straks med på min blogliste! Følg bloggen her. noreply@blogger.com (Onkel Eva) Skolestuen Sun, 20 May 2012 00:15:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Skolestuen/~3/8KgtJseFoHE/flg-bloggen-matematik-med-ipad.html En 7. klasse på Fredensborg Skole har sammen med deres lærere lavet bloggen Matematik med iPad, hvor de deler ud af deres erfaringer med at lære matematik med iPads. Kære 7. klasse.... Hvor er det bare en god idé.... I ryger da straks med på min blogliste! Følg bloggen her. noreply@blogger.com (Onkel Eva) Skolestuen Sun, 20 May 2012 00:15:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Skolestuen/~3/FQTnLbeJo2E/lr-om-symmetri.html Nogle elever elsker bare at tegne symmetriske figurer på ternet papir. Andre elever må kæmpe med forkerte streger, viskelæder-smulder og krøllede sider før det lykkes. Onlineværktøjet Symmetri Activity kan være en hjælp til de sidstnævnte, men også et godt demonstrationsværktøj for underviseren der skal forklare om begrebet symmetri. Værktøjet er interaktivt, simpelt at anvende og særdeles velegnet til brug på elektroniske tavler. ? Complete the pattern - Easy  ? Complete the pattern - Expert ? Sådan bruges værktøjet: På forsiden kan man først se en række eksempler på symmetriske figurer med både horisontale og vertikale symmetriakser. Her kan man også læse en vejledning til hvordan værktøjet kan bruges. Fra forsiden vælges herefter om man vil færdiggøre en figur (Complete a pattern) eller om man vil skabe en figur fra bunden (Create a pattern). Vælges "Complete a pattern" kan man desuden vælge imellem lette, øvede eller sværere opgaver. Værktøjet har et viskelæder, så fejl nemt kan korrigeres, samt en check-knap. I finder værktøjet her. noreply@blogger.com (Onkel Eva) Skolestuen Sat, 19 May 2012 15:15:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Skolestuen/~3/FQTnLbeJo2E/lr-om-symmetri.html Nogle elever elsker bare at tegne symmetriske figurer på ternet papir. Andre elever må kæmpe med forkerte streger, viskelæder-smulder og krøllede sider før det lykkes. Onlineværktøjet Symmetri Activity kan være en hjælp til de sidstnævnte, men også et godt demonstrationsværktøj for underviseren der skal forklare om begrebet symmetri. Værktøjet er interaktivt, simpelt at anvende og særdeles velegnet til brug på elektroniske tavler. ? Complete the pattern - Easy  ? Complete the pattern - Expert ? Sådan bruges værktøjet: På forsiden kan man først se en række eksempler på symmetriske figurer med både horisontale og vertikale symmetriakser. Her kan man også læse en vejledning til hvordan værktøjet kan bruges. Fra forsiden vælges herefter om man vil færdiggøre en figur (Complete a pattern) eller om man vil skabe en figur fra bunden (Create a pattern). Vælges "Complete a pattern" kan man desuden vælge imellem lette, øvede eller sværere opgaver. Værktøjet har et viskelæder, så fejl nemt kan korrigeres, samt en check-knap. I finder værktøjet her. noreply@blogger.com (Onkel Eva) Skolestuen Sat, 19 May 2012 15:15:00 +0100 http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/18/bertrand-russell/ I dag er det Bertrand Russells fødselsdag (en fødselsdag, han deler med min datter, der bliver 11 i dag). Den walisiske filosof, matematiker og modtager af Nobelprisen i litteratur kunne være blevet 140 i dag, men han nåede “kun” at blive 97. Ovenfor er en lille bid af et BBC-interview med ham fra 1959. Sidste del af hans råd til eftertiden dukker op som indledning på det på alle måder storslåede og sælsomt åbningsnummer fra den engelske duo Orbital, der i år gør et vellykket comeback med albummet Wonky. Brødrene Hartnoll har altid haft mere på hjerte end “bare” at skabe stort anlagt, melodisk elektronisk musik. Den slags er mere subtilt, når man laver instrumentalmusik. På In Sides var der f.eks. et nummer indspillet udelukkende ved brug af sol-genereret strøm. Her oplever vi Orbital røbe deres humanisme det igen. Hør nummeret herunder. Hans hanshuttel.dk Fri, 18 May 2012 18:00:05 +0100 http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/18/bertrand-russell/ I dag er det Bertrand Russells fødselsdag (en fødselsdag, han deler med min datter, der bliver 11 i dag). Den walisiske filosof, matematiker og modtager af Nobelprisen i litteratur kunne være blevet 140 i dag, men han nåede “kun” at blive 97. Ovenfor er en lille bid af et BBC-interview med ham fra 1959. Sidste del af hans råd til eftertiden dukker op som indledning på det på alle måder storslåede og sælsomt åbningsnummer fra den engelske duo Orbital, der i år gør et vellykket comeback med albummet Wonky. Brødrene Hartnoll har altid haft mere på hjerte end “bare” at skabe stort anlagt, melodisk elektronisk musik. Den slags er mere subtilt, når man laver instrumentalmusik. På In Sides var der f.eks. et nummer indspillet udelukkende ved brug af sol-genereret strøm. Her oplever vi Orbital røbe deres humanisme det igen. Hør nummeret herunder. Hans hanshuttel.dk Fri, 18 May 2012 18:00:05 +0100 http://christiansparre.wordpress.com/2012/05/18/matematiklinks-dk/ Matematiklinks.dk er oprettet af en matematiklærer, som syntes der var stort behov for en samlet oversigt over hvad der findes af gratis materialer på internettet til matematikundervisningen. Med tiden er der blevet samlet flere og flere matematiklinks. Alle med fagdidaktisk omtanke, som hovedpersonen bag selv skriver. Trods at der er mange matematiklinks samlet på siden, [...] Christian IT i skolen Fri, 18 May 2012 08:35:14 +0100 http://weblog.emu.dk/roller/emudagbog/entry/t%C3%A6lle_penge Hej!Jeg har 30 kilo gamle mønter.  De skal sorteres og tælles. Jeg lægger alle mønterne op i skåle. En-ører for sig. To-ører for sig. Fem-ører, ti-ører, 25-ører, 50-ører, enkroner, alle i hver deres skål. Jeg får hjælp af Alberte og Victor. De kan ikke forstå, at der er så mange en-ører og to-ører. For dem kender de ikke.Hvad blev de brugt til, spørger de?Men for mange år siden kostede et rosenbrød, et overskåret og en snegl bare 18 øre. Så havde de brug for en tiøre, en femøre en toøre og en enøre. Det bliver 18 øre. 10+5+2+1=?Havde du bare to tiører, altså 20 øre, hvor mange ører skulle du så have tilbage, hvis du købte en snegl til 18 øre? 20 -18=? Alberte og Victor bliver meget snavsede af at røre ved mønterne.Så når de skal have noget i slikskålen, må de først vaske hænder. Det gør de tit. Hele bordet er fyldt med penge.   Jeg tæller femører. De er så store, så jeg kan få fat i dem.   Det er en-ører.Hvis der er ti enører i hver bunke, hvor mange er der så? Hvor mange enører skal der til en krone? Kan du se hvad det er for en mønt?Hvor mange to-ører skal der til en krone? Hvis der er ti toører i hver bunke og der er ti rækker med ti bunker i hver.Hvor mange kroner er det? Femørerne er de største.Hvor mange femører skal der til en krone?Hvor mange femører skal der til ti kroner? Ti-ørerne. En bunke med ti tiører er en krone.Hvor mange tiører skal der til 100 kroner? Nogle af mønterne har hul i midten.  Nogle er af kobber. De kan pudses og blive helt blanke.Nogle mønter er helt lette og lyse. Sådan en kasse med mønter er meget tung. Den vejer omkring 5 kilo. Der er også en skattekiste med særlig gamle mønter. Der var en som næsten var 200 år gammel. Den hedder en skilling.Der var også svenske, norske, fransk, engelske og italienske mønter. Dem må jeg se på en anden gang.For to-øre hilsenEMU            Jytte Fromberg EMUs dagbog Wed, 16 May 2012 10:10:41 +0100 http://eftersidderen.wordpress.com/2012/05/15/matematik-pa-smartboard/ eftersidderen Eftersidderen Tue, 15 May 2012 11:50:29 +0100 http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/15/mig-og-medforfatterne-og-redaktionen/ Daniele Struppa, der er Chancellor på Chapman University i USA, skriver i Notices of the AMS om tendenserne inden for publikationer i matematik. Det er nogle tendenser, jeg genkende også fra datalogi. En tendens er udviklingen hen mod at publicere på åbne tjenester som arXiv.org: In the last several years, the number of papers that are simply posted on arXiv, for example, has grown significantly, and it is not infrequent for a CV to contain papers that only appear on arXiv. Should one disregard them because they have not been vetted through the revered peer review process? En anden er en udvikling mod at have flere medforfattere. Struppa skriver: In fact, a recent article in the Notices shows that while in the 1940s more than 90% of the articles in mathematics were single authored, now the percentage has declined to about 50%, and more than 10% have three or more authors. I de seneste tre PhD-forsvar, jeg har kendskab til (som opponent eller som tilhører), er alle artiklerne skrevet af PhD-kandidaten sammen med to eller flere andre. Det er der intet suspekt i. Forskningssamarbejde er godt og vigtigt. Jeg er måske en af de få, der også skriver artikler alene – til dels af gammel vane, til dels af nødvendighed (dem, jeg deler mine faglige interesser med, sidder ikke i Aalborg). Til gengæld har jeg ikke været så flink til at bruge arXiv.org. Konkurrencen om at kunne publicere er blevet meget voldsommere, og det er jeg bestemt ikke ene om at mene. Når forskersamfundet vokser i størrelse, bliver det sværere at publicere. Men forskerne vil samtidig (forståeligt nok) have resultaterne kommunikeret. Jeg tror selv, at brugen af arXiv.org til dels er blevet en reaktion på denne voldsomme konkurrence. De talrige nye konferencer, workshops og tidsskrifter er formodentlig også udtryk fordet. Hvis man gerne vil ind i en redaktion eller en programkomité for en etableret publikationskanal, skal man ofte udøve en form for lobbyvirksomhed og enten pege på sig selv igen og igen eller håbe på, at andre peger på én. På denne måde kan disse selvsupplerende fora, hvor det bestemmes, hvem der kan publicere, nemt risikere at blive konservative. Som Struppa påpeger i sit indlæg, er det afgørende for en akademisk karriere, at man får anerkendelse  og anseelse – i form af anerkendte publikationer, deltagelse i redaktioner og programkomiteer og bevilling af forskningsmidler. Derfor er det bestemt ikke ligegyldigt, om man kan publicere og blive synlig.  Det er ikke nok at andre synes, at man går i fornuftigt tøj og er god mod dyr. Ansættelsesudvalgene ser på resultater. Det koster reelt meget lidt at publicere i vore dage, men vi ønsker os samtidig en væsentlig kvalitetskontrol. Kunne man mon forestille sig en form for fri publikation, hvor publikationer bliver udførligt bedømt af læserne og hvor det ikke er redaktionen, der optager artiklerne (for alt bliver principielt set optaget), men derimod redaktionen, der bedømmer bedømmernes troværdighed med hjælp fra en algoritme der tager hensyn til bedømmernes ekspertniveau, bedømmelsens omfang, andre bedømmeres holdning osv. ? Dette ville være en form for recommender-system, og formodentlig er der allerede nogen derude, der tænker over en sådan tilgang. En lignende idé findes nemlig allerede i form af Mendeley.com, der dog ikke lægger hovedvægten på bedømmelse, men på deling af interessante publikationer. Hans hanshuttel.dk Tue, 15 May 2012 10:06:18 +0100 http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/15/mig-og-medforfatterne-og-redaktionen/ Daniele Struppa, der er Chancellor på Chapman University i USA, skriver i Notices of the AMS om tendenserne inden for publikationer i matematik. Det er nogle tendenser, jeg genkende også fra datalogi. En tendens er udviklingen hen mod at publicere på åbne tjenester som arXiv.org: In the last several years, the number of papers that are simply posted on arXiv, for example, has grown significantly, and it is not infrequent for a CV to contain papers that only appear on arXiv. Should one disregard them because they have not been vetted through the revered peer review process? En anden er en udvikling mod at have flere medforfattere. Struppa skriver: In fact, a recent article in the Notices shows that while in the 1940s more than 90% of the articles in mathematics were single authored, now the percentage has declined to about 50%, and more than 10% have three or more authors. I de seneste tre PhD-forsvar, jeg har kendskab til (som opponent eller som tilhører), er alle artiklerne skrevet af PhD-kandidaten sammen med to eller flere andre. Det er der intet suspekt i. Forskningssamarbejde er godt og vigtigt. Jeg er måske en af de få, der også skriver artikler alene – til dels af gammel vane, til dels af nødvendighed (dem, jeg deler mine faglige interesser med, sidder ikke i Aalborg). Til gengæld har jeg ikke været så flink til at bruge arXiv.org. Konkurrencen om at kunne publicere er blevet meget voldsommere, og det er jeg bestemt ikke ene om at mene. Når forskersamfundet vokser i størrelse, bliver det sværere at publicere. Men forskerne vil samtidig (forståeligt nok) have resultaterne kommunikeret. Jeg tror selv, at brugen af arXiv.org til dels er blevet en reaktion på denne voldsomme konkurrence. De talrige nye konferencer, workshops og tidsskrifter er formodentlig også udtryk fordet. Hvis man gerne vil ind i en redaktion eller en programkomité for en etableret publikationskanal, skal man ofte udøve en form for lobbyvirksomhed og enten pege på sig selv igen og igen eller håbe på, at andre peger på én. På denne måde kan disse selvsupplerende fora, hvor det bestemmes, hvem der kan publicere, nemt risikere at blive konservative. Som Struppa påpeger i sit indlæg, er det afgørende for en akademisk karriere, at man får anerkendelse  og anseelse – i form af anerkendte publikationer, deltagelse i redaktioner og programkomiteer og bevilling af forskningsmidler. Derfor er det bestemt ikke ligegyldigt, om man kan publicere og blive synlig.  Det er ikke nok at andre synes, at man går i fornuftigt tøj og er god mod dyr. Ansættelsesudvalgene ser på resultater. Det koster reelt meget lidt at publicere i vore dage, men vi ønsker os samtidig en væsentlig kvalitetskontrol. Kunne man mon forestille sig en form for fri publikation, hvor publikationer bliver udførligt bedømt af læserne og hvor det ikke er redaktionen, der optager artiklerne (for alt bliver principielt set optaget), men derimod redaktionen, der bedømmer bedømmernes troværdighed med hjælp fra en algoritme der tager hensyn til bedømmernes ekspertniveau, bedømmelsens omfang, andre bedømmeres holdning osv. ? Dette ville være en form for recommender-system, og formodentlig er der allerede nogen derude, der tænker over en sådan tilgang. En lignende idé findes nemlig allerede i form af Mendeley.com, der dog ikke lægger hovedvægten på bedømmelse, men på deling af interessante publikationer. Hans hanshuttel.dk Tue, 15 May 2012 10:06:18 +0100 http://weblog.emu.dk/roller/brugit/entry/spot_p%C3%A5_spil_hvad_kan Af Mathias Poulsen.  Der er næppe længere grund til at konstatere, at vi er mange finder computerspil stærkt fascinerende. Det ved vi nemlig godt, og afledt heraf ser vi da også en hastigt voksende interesse for at undersøge, om ikke denne begejstring kan bruges målrettet til at styrke læring i skolen. I en række blogindlæg i løbet af foråret og efteråret vil jeg vise konkrete eksempler på, hvordan forskellige spil kan fungere som en katalysator for nysgerrighed og interessebaseret læring. Kan man regne med sure fugle? Alle kender formentlig Angry Birds. Spillet er absolut ikke noget læringsspil, og forekommer temmelig fjollet med de sure fugles kamp mod de grønne grise. Spillet er imidlertid også en fremragende ramme om hypoteser, eksperimenter og beregninger i fysikundervisningen! Her er en bunke relevante spørgsmål, man oplagt kan stille sine elever: Der er en masse at tage fat på, og nogle af spørgsmålene bliver måske endnu mere interessante, nu hvor de sure fugle er fløjet ud i rummet: Nu er det selvfølgelig ikke kun Angry Birds, der lægger op til at opstille hypoteser, gennemføre målinger og foretage beregninger. Hvilke andre spil kunne mon undersøges i fysikundervisningen? Se også: Samling af links: goo.gl/vd4gV Spil Angry Birds gratis i Google Chrome: goo.gl/Qj45k Tracker Video Analysis & Modeling Tool: www.cabrillo.edu/~dbrown/tracker/ Tracker er et gratis program, der gør det muligt at foretage målinger og indsamle data på baggrund af videooptagelser i fx Angry Birds. Blog-serien "Spot på spil" leveres af Mathias Poulsen for EMU.dk - Danmarks undervisningsportal. Claus Berg It-bloggen Fri, 11 May 2012 16:41:28 +0100 http://itifagene.dk/dansk/spil-i-undervisningen-idekatalog-her/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=spil-i-undervisningen-idekatalog-her Mathias Poulsen er en af vores instruktører til næste skoleår og han har produceret dette idekatalog som inspiration til, hvordan computerspil kan indgå i undervisningen. God fornøjelse! Morten Ovesen itifagene Mon, 07 May 2012 09:42:01 +0100 http://itifagene.dk/dansk/spil-i-undervisningen-idekatalog-her/ Mathias Poulsen er en af vores instruktører til næste skoleår og han har produceret dette idekatalog som inspiration til, hvordan computerspil kan indgå i undervisningen. God fornøjelse! Morten Ovesen itifagene Mon, 07 May 2012 09:42:01 +0100 http://itifagene.dk/helsingor-indlaeg/dansk/spil-i-undervisningen-idekatalog-her/ Mathias Poulsen er en af vores instruktører til næste skoleår og han har produceret dette idekatalog som inspiration til, hvordan computerspil kan indgå i undervisningen. God fornøjelse! Morten Ovesen itifagene Mon, 07 May 2012 09:42:01 +0100